Dansk AVU Basis-G Grammatik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk AVU Basis-G Grammatik"

Transkript

1 Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04

2 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår 2.5 Danmark License Navngivelse Du skal kreditere værket på den måde, der er angivet af rettighedshaveren og licensgiveren. Ikke-kommerciel Du må ikke bruge dette værk til kommercielle formål. Del på samme vilkår Hvis du ændrer, bearbejder eller bygger videre på dette værk, må du kun videresprede det resulterende værk under en licens, der er identisk med denne. 1

3 Grammatikkompendiet refererer til de to grammatikbøger: Sprog under lup fra EGMONT alinea og Dansk Basisgrammatik 2. reviderede udgave fra Gyldendal Når vi i kompendiet, under en overskrift, fx skriver: S27C betyder der, at du kan slå op i grammatikbøgerne og læse mere. Sådan tyder du fx referencerne: S27C S betyder Sprog under lup 27 betyder side 27 C betyder afsnit C DB 61 DB betyder Dansk Basisgrammatik betyder paragraf (bogen er inddelt i paragraffer) 61 betyder paragraf nummer 61 Opgave 0 Hvilket emne skrives der om ved de følgende koder? 1. S44E 2. DB 40 2

4 Indholdsfortegnelse Udsagnsord (verber)... 5 Bydeform (imperativ)... 7 Navneform (infinitiv)... 8 Nutid (præsens)... 9 Datid (præteritum)...11 Kort tillægsform (perfektum participium...13 Lang tillægsform (præsens participium)...16 Mådeudsagnsord (modalverber)...17 Aktiv og passiv (handleform og lideform)...19 Oversigt over bøjningsskema...21 Navneord (substantiver) Fælleskøn og intetkøn...25 Ental og flertal...26 Ubestemt & bestemt form (bestemthed)...27 Regelmæssige bøjningsendelser...30 Uregelmæssige bøjninger...32 Ejefald (genitiv)...35 Egennavne (proprier)...37 Egennavne som består af flere ord...38 Tillægsord (adjektiver) Tillægsords bøjning...41 Gradbøjning af tillægsord...43 Stedord (pronominer) Personlige stedord (personlige pronominer)...47 Ejestedord (possessive pronominer)...49 Forholdsord (præpositioner) Talord (numeralier) Tal eller bogstaver?...54 Ordbogsøvelse Udsagnsled og grundled Ligefrem ordstilling og omvendt ordstilling...59 Udsagnsled (verballed)...61 Grundled (subjekt)...63 Foreløbigt grundled og egentligt grundled

5 Sætte kommaer Komma uafhængigt af sætningen...69 Punktum, udråbs- og spørgsmålstegn Direkte og indirekte tale Stort begyndelsesbogstav

6 Udsagnsord (verber) S10A-B Vi bruger udsagnsord til at fortælle, hvad nogen eller noget gør (han løber, huset brænder). Udsagnsord kan også bruges til at fortælle, at nogen er i en bestemt tilstand (hun er træt). Vi kan altså bruge udsagnsord til at beskrive handlinger, begivenheder og tilstande. Man kan finde et udsagnsord ved at sætte jeg eller at foran ordet, fx jeg løber eller at løbe. Børnene løber og leger. Det regnede hele dagen. Det er sjovt at løbe om kap. Berit kan svømme 2000m. Når vi sætter at foran et udsagnsord, står det i navneform. Det er den form, vi bruger, når vi slår ordet op i en ordbog. Opgave 1 Sæt streg under alle udsagnsord i teksten, og skriv hvert udsagnsord i navneform (at-form) på linjerne nedenunder. Hver morgen plejer Lisa at stå op kl. 6. Hun vasker sig og spiser morgenmad, og bagefter går hun ned til bussen. Sidste onsdag sov hun for længe. Hun vågnede først kl. halv 8, så hun havde ikke tid til at spise noget. Hun skyndte sig bare af sted ned til bussen. 1. _at pleje

7 Man kan bøje udsagnsord i forskellige tider og former. Den korteste form er ordets stamme, som også kaldes bydeform (fx læs, dans, syng). Når vi sætter endelser på stammen, kan vi bøje ordet i andre tider og former: navneform: læs-e, dans-e, syng-e nutid læs-er, dans-er, syng-er datid læs-te, dans-ede, sang (NB : her er stammen ændret) Datidsformen viser os, om udsagnsordet bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt. Hvis udsagnsordet i datid ender på te (fx læste), eller ede (fx dansede) siger man, at det bøjes regelmæssigt. Hvis stammen ændrer sig i datidsformen, siger man, at udsagnsordet bøjes uregelmæssigt. Opgave 2 Sæt streg under udsagnsordet og skriv det i datid på linjen ved siden af. Marker med R eller U, om det bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt. 1. Vi snakker sammen hver dag. R/U 2. Han kører hurtigt i sin bil. R/U 3. Jeg printer det lige ud. R/U 4. Hun ser godt ud. R/U 5. Han ligger i sengen i dag. R/U 6. Køber du noget mælk? R/U Her har du en oversigt over udsagnsordenes tider og former: Datidsendelse -te -ede uregelmæssig (at læse) (at danse) (at synge) stamme/bydeform læs dans syng navneform læs-e dans-e syng-e nutid læs-er dans-er syng-er datid læs-te dans-ede sang førnutid har læs-t har dans-et har sunget førdatid havde læs-t havde dans-et havde sunget fremtid vil læs-e vil dans-e vil syng-e kort tillægsform læs-t dans-et sunget lang tillægsform læs-ende dans-ende syng-ende Du kan læse mere om udsagnsordenes tider og former på de kommende sider. 6

8 Bydeform (imperativ) S10C Bydeform er udsagnsordets korteste form, dets stamme (rodmorfem). Når man bruger bydeform, udtrykker man en ordre eller en opfordring. dans, stå, løb, grin, regn, bo, husk, vær, skriv bydeform Kom lige her! Spis din mad! Kys mig nu! Opgave 3 Skriv bydeform af de følgende udsagnsord. 1. at køre 2. at hjælpe 3. at huske 4. at gå 5. at sove 6. at holde Opgave 4 Indsæt de samme udsagnsord i bydeformen i de 6 sætninger herunder. 1. nu bare, det er stadig nat 2. mig lige med at dække bord! 3. forsigtigt i fars nye bil! 4. nu op med at drille de små! 5. væk fra vinduet! 6. mig på, at jeg skal købe noget brød! 7

9 Navneform (infinitiv) S10D Udsagnsordets navneform er den form, der bruges som opslagsord i ordbøger. Navneformen står ofte sammen med at eller sammen med et mådesudsagnsord (kan, vil, skal, må, bør, tør). Man laver navneform ved at tilføje e eller ingenting til ordets stamme. at danse, at stå, at løbe, at grine, at regne, at bo, at huske, at være, at skrive navneform (infinitiv) Hun elsker at danse. Mureren kan ikke arbejde i regnvejr. Hun ville male billedet. Du skal være her klokken otte. Opgave 5 Skriv navneformen med at foran af de følgende udsagnsord. 1. kør at køre 2. hent 3. gå 4. sy 5. betal 6. vurder Opgave 6 Skriv udsagnsordenes navneform ind i de rigtige sætninger. Brug disse ord: hjælpe, drikke, være, reparere, se, gå, 1. Ida vil ikke kaffe. 2. Det er altid rart at sig en tur. 3. Vil du mig med at hænge billedet op? 4. Skal vi ikke en god film? 5. Det er umuligt at sur, når hun smiler. 6. Vi er nødt til at husets tag. 8

10 Nutid (præsens) S11E Udsagnsord i nutidsform fortæller om det, der sker lige nu, det der vil ske i fremtiden eller det der plejer at ske. Man kan sætte jeg foran udsagnsord i nutid. Man laver nutid ved at tilføje er eller r til ordets stamme. danser, står, løber, griner, regner, bor, husker, er, skriver nutid - det som sker lige nu Hun åbner pakken Vandet koger Vi griner af filmen fremtid - det der vil ske i fremtiden Hun køber en bog i morgen Bussen kommer om fem minutter Kokken køber nye gryder i næste uge Det som plejer at ske Vi laver aldrig lektier om eftermiddagen Hun kommer altid for sent Han har som regel ret Opgave 7 Sæt streg under udsagnsord i nutid. Skriv dem i navneform ved siden af. 1. Nu regner det udenfor. _at regne 2. Om lidt skinner solen nok igen. 3. Vi går en tur i skoven. 4. Hunden løber hen ad stien. 5. Drengen har en is i hånden. 6. Vejen fører op til et hus. 7. Bilerne kører ind til byen. 9

11 Opgave 8 Skriv nutidsformen af udsagnsordet i parentes. 1. Drengene og pigerne om kap. (at løbe) 2. Den gamle mand på fortovet. (at gå) 3. Jeg lige en mail til dig. (at skrive) 4. Sandra en sms til sin veninde (at sende) 5. Om en uge vi til Frankrig. (at rejse) 6. I morgen du en ny bluse. (at få) 7. Hun ikke at uret ringer. (at høre) 8. Bilerne hurtigt på motorvejen. (at køre) Opgave 9 Skriv sætningerne i nutid og brug udsagnsordene i boksen. Hvert ord skal bruges én gang. at arbejde at bo at gå at have at køre at læse at se 1. Når vi er i skoven, vi mange dyr. 2. Min bror på et kontor. 3. I skolen vi mange bøger. 4. Sandras familie i København. 5. Hver dag Aske en tur på sin cykel. 6. I sin taske han et regnslag. 7. Når klokken er 6, vi hjem for at spise. 10

12 Datid (præteritum) S11FG Datid fortæller om det, der skete på et tidspunkt i fortiden. Man kan sætte jeg foran udsagnsordet i datid. Man laver datid ved at tilføje ede eller -te til ordets stamme. S11H Stærke udsagnsord, eller uregelmæssige udsagnsord, får ingen endelse eller blot et -t i datid, og de skifter tit vokal i ordets stamme. dansede, grinede, regnede, råbte, kørte, læste, var, blev, stod, fandt, gjaldt svagt bøjede (regelmæssig datid) Hun elskede dansen Det regnede meget i går De råbte meget højt stærkt bøjede (uregelmæssig datid) Hun skrev historien Hunden fandt tyven De sang for højt Opgave 10 Sæt streg under udsagnsordet og skriv det i navneform på linjen ved siden af. Marker med R eller U, om det bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt. 1. Arbejderne cyklede til arbejde. at cykle R_ 2. Direktøren kørte i sin bil. 3. Jeg blev hjemme hele dagen 4. De printede det ud fra nettet. 5. Hun fandt sin pung i tasken. 6. Bedstemor lå i sin seng. 7. Pigen mødte sin kusine i byen. 8. Løbet fik en sikker vinder. 9. Den sorte hest førte løbet. 10. Det gjaldt om at komme først. 11

13 Opgave 11 Skriv udsagnsordene i navneform, nutid og datid. Alle er regelmæssige i datid. stamme navneform nutid datid læs hent kast søg hør vent vælt Opgave 12 Skriv udsagnsordene i navneform, nutid og datid. Alle er uregelmæssige i datid. stamme navneform nutid datid gør hav vælg slå sid lig sig Opgave 13 Skriv de manglende former af udsagnsordene. Udsagnsord mærket med * er uregelmæssige i datid. stamme navneform nutid datid slå * kig føre være * finder * pressede lagde * 12

14 Kort tillægsform (perfektum participium) S12Ia Kort tillægsform bruges til at lave sammensatte udsagnsord. Man bruger kort tillægsform til at danne førnutid og førdatid. Hvis et udsagnsord har datidsendelsen ede, får det et i kort tillægsform. Hvis et udsagnsord har datidsendelsen te, får det t i kort tillægsform. Uregelmæssig datid giver også uregelmæssig kort tillægsform. -ede datidsendelse Hun dansede Hun har danset -te datidsendelse Han spiste Han har spist uregelmæssig datid Han sang Han har sunget Opgave 14 Skriv kort tillægsform af udsagnsordene. navneform datid kort tillægsform at læse læste _læst at køre kørte at høre hørte at regne regnede at rulle rullede at danse dansede at finde fandt at skrige skreg at gå gik 13

15 Kort tillægsform kan ligesom navneform aldrig stå alene i en sætning. Den vil stå sammen med et hjælpeudsagnsord. Vi bruger hjælpeudsagnsordene at have og at være i nutid eller datid, når vi danner førnutid og førdatid. At have (har/havde) bruges i de fleste tilfælde. At være (er/var) bruges, når der er tale om bevægelse el. forandring. Førnutid med at have Han har læst hele bogen. Førdatid med at have Han havde læst hele bogen. Førnutid med at være Hun er blevet syg. Førdatid med at være Hun var blevet syg. Huskeregel: I førnutid, står hjælpeudsagnsordene i nutid I førdatid står hjælpeudsagnsordene i datid Selve hovedudsagnsordet står i kort tillægsform og ender på t eller et. Opgave 15 Skriv førnutid af udsagnsordene. Brug har eller er som hjælpeudsagnsord. nutid datid førnutid råber råbte har råbt kalder kaldte hvisker hviskede planter plantede stopper stoppede går gik finder fandt springer sprang 14

16 Opgave 16 Indsæt førnutid af udsagnsordet i parentes. Brug har eller er som hjælpeudsagnsord. 1. (læse) Vi har læst de to bøger. 2. (høre) Hunden en bil komme. 3. (skrive) H.C. Andersen mange eventyr. 4. (blive) Patienten rask igen. 5. (springe) Katten ud ad vinduet. 6. (finde) Pigen sin mor igen. 7. (gå) Min hovedpine væk. 8. (vælge) Pigen sig en mand. Opgave 17 Indsæt førdatid af udsagnsordet i parentes. Brug havde eller var som hjælpeudsagnsord. 1. (regne) Han havde regnet alle opgaverne. 2. (græde) Det lille barn hele natten. 3. (blive) Det unge par gift. 4. (vente) Manden længe på sin kone. 5. (have) Bedstemor en dejlig fødselsdag. 6. (ligge) Hun i sengen i en uge. 7. (løbe) Vores hund væk. 8. (se) De hele filmen sammen. 15

17 Lang tillægsform (præsens participium) S12J Lang tillægsform kan indgå i et sammensat udsagnsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et andet udsagnsord. Lang tillægsform kan optræde som tillægsord. Her vil den lange tillægsform fortælle om et navneord. I lang tillægsform bøjes udsagnsordet ved at tilføje ende til stammen. dansende, stående, løbende, grinende, strålende, læsende, skrivende lang tillægsform som sammensat udsagnsord Hun kommer dansende Han blev stående De sidder læsende på ved bordet lang tillægsform som tillægsord En løbende hest Min brændende bil En strålende sol Opgave 18 Indsæt udsagnsordet i lang tillægsform 1. (løbe) Hunden kom hen ad vejen. 2. (synge) Fuglen sidder på taget. 3. (lege) Parken er fuld af børn. 4. (hyle) De ulve blev jaget bort. 5. (skrige) De løb ud af huset. 6. (cykle) Hun kommer hen imod os. 16

18 Mådeudsagnsord (modalverber) S13 12 Mådesudsagnsord er en lille gruppe specielle udsagnsord. I skemaet herunder er de seks mådeudsagnsord i nutid og datid: Nutid Datid 1 kan kunne 2 skal skulle 3 vil ville 4 må måtte 5 bør burde 6 tør turde Når disse seks mådesudsagnsord optræder i en sætning, er de næsten altid sammen med et almindeligt udsagnsord, som står i navneform. Ordene danner sammensat udsagnsled. Mådesudsagnsordet bestemmer tiden, mens hovedudsagnsordet i navneform bestemmer indholdet. kan købe, kunne købe, vil spille, ville spille, bør spise, burde spise Nutid Hun skal passe sin syge moster. Han kan svømme 1000 meter. Datid Hun skulle passe sin syge moster. Han kunne svømme 1000 meter. Husk at hovedudsagnsordet i navneform næsten altid skal ende på e. Opgave 19 Sæt streg under mådeudsagnsordene og det tilhørende udsagnsord i sætningerne. 1. Mikael vil købe en ny computer. 2. Alice kan tale 4 sprog flydende. 3. Drengene burde hjælpe deres mor lidt mere. 4. Manden turde ikke køre ind i den mørke tunnel. 17

19 Opgave 20 Lav en sætning med hvert af de seks mådesudsagnsord (kan, skal, vil, må, bør, tør) Sæt dem sammen med et af udsagnsordene i boksen. cykle køre læse svømme huske arbejde Opgave 21 Skriv de samme sætninger i datid (kunne, skulle, ville, måtte, burde, turde)

20 Aktiv og passiv (handleform og lideform) S14LMN I en aktiv sætning er det grundleddet der udfører handlingen. Udsagnsleddet står i aktiv form (handleform). I en passiv sætning er det ikke grundleddet selv der udfører handlingen. Grundleddet er derimod genstand for en handling, dvs. der bliver gjort noget ved grundleddet. Udsagnsleddet skal så stå i passiv form (lideform). Aktive sætninger kan ofte laves om til passiv. Aktiv (handleform) Jeg kører bilen Vi skrev et brev Passiv (lideform) Bilen bliver kørt af mig Brevet blev skrevet af os Man laver passiv form ved at bruge en form af blive plus en kort tillægsform. Nutid Datid Førnutid Førdatid Fremtid Aktiv kører kørte har kørt havde kørt vil køre Passiv bliver kørt blev kørt er blevet kørt var blevet kørt vil blive kørt S14 16 Passiv s form Desuden findes der en passiv form, som ender på -s. Denne form findes i nutid og datid, men ikke som kort tillægsform. Det er ikke alle udsagnsord, der har denne form. Passiv s form (lideform) Bilen kørtes af mig Brevet skrives af os Katten fodres af gæsterne 19

21 Opgave 22 Lav sætningerne om fra aktiv til passiv. Brug den samme tid i begge sætninger. 1. Hassan kysser Mona. 2. Frisøren klipper Lilis hår. 3. Læreren læste bogen højt. 4. Anders har lavet bilen. 5. Helene havde lavet maden. Opgave 23 Lav sætningerne om fra passiv til aktiv. Brug den samme tid i begge sætninger. 1. Bilen bliver kørt af hendes mand. 2. Musikken bliver spillet af hans to brødre. 3. Talen blev læst af dronningen. 4. Pigen er blevet undersøgt af lægen. 5. Brevet var blevet underskrevet af direktøren. 20

22 Oversigt over bøjningsskema S12K stamme (rodmorfem) navneform (infinitiv) nutid (præsens) datid (præteritum) kort tillægsform (perfektum participium) regn at regne regner regnede regnet regnende lang tillægsform (præsens participium) læs at læse læser læste læst læsende bo at bo bor boede boet boende skriv at skrive skriver skrev skrevet skrivende Opgave 24 Udfyld de tomme pladser i bøjningsskemaet stamme (rodmorfem) navneform (infinitiv) nutid (præsens) datid (præteritum) kørte kort tillægsform (perfektum participium) lang tillægsform (præsens participium) spiser grinende hop at danse pløj at svømme skriv nøs læsende 21

23 Opgave 25 Sæt streg under de udsagnsord i teksten, som står i nutid. Skriv dem i datid på linjerne nedenunder. Hver lørdag kører Anne og Henrik en tur. De besøger deres familie og venner. Nogle gange køber de ind på vejen. De er glade for at handle i det nye supermarked. Der har de så mange friske grøntsager. Anne elsker alt grønt, men Henrik foretrækker en god bøf. I dag tager de ud til deres gode venner, Kathrine og Lars, som bor i Søften. Mens Anne og Kathrine dækker bord, går Henrik og Lars ud i haven og snakker og ryger på deres piber

24 Navneord (substantiver) S5-7 Navneord er ord, der bruges om levende væsner, ting og begreber. levende væsener pige barn hund ting bil bord vinduer begreber kærlighed humør år Man kender navneord på, at man kan sætte en el. et foran ordet, og ved at man som regel kan sætte ordet i flertal. en pige flere piger en hund flere hunde en bil flere biler et år flere år en kærlighed (kan ikke sættes i flertal) 23

25 Opgave 26 Understreg alle navneord i teksten, og skriv dem nedenunder, både i ental og flertal (se eksemplet). I vores stue er der mange møbler. Der er en stor sofa med mange puder og to stole, som står omkring et rundt sofabord. Langs den ene væg er der en reol med bøger og billeder og forskellige nipsting. Vi har også et musikanlæg med to store højtalere. Og så har vi selvfølgelig et fjernsyn, som vi bruger hver aften. 1. _en stue flere stuer

26 Fælleskøn og intetkøn Den form af navneordet, som står i ordbogen, er ubestemt ental. Det er ordets grundform og kaldes også ordets rodmorfem. I ubestemt ental kan vi sætte en eller et foran navneordet (fx en bil, et hus). Navneord er på dansk enten fælleskøn eller intetkøn. Fælleskøn er de ord, som skal have en foran, Intetkøn er ord med et foran. Fælleskøn en dreng en pige en bil Intetkøn et barn et menneske et hus Opgave 27 Sæt en el. et foran de følgende ord. skole vindue blyant hæfte dør sko strømpe franskbrød hilsen cykel øje historie bad køkken 25

27 Ental og flertal De fleste navneord findes i både ental og flertal. Navneord sættes i flertal, ved at man tilføjer e, r eller er til ordet. Nogle navneord får ingen endelse i flertal, andre har uregelmæssig bøjning. -e i flertal En hund flere hunde -r i flertal En skole flere skoler -er i flertal En bil flere biler Ingen endelse i flertal Et år flere år Uregelmæssig bøjning En mand flere mænd (a bliver til æ) Opgave 28 Skriv de følgende ord i både ental og flertal (se eksemplet): dag, dør, stol, taske, pige, måned, træ, sten, barn, tand 1. en dag flere dage

28 Ubestemt & bestemt form (bestemthed) Navneord kan bøjes i ubestemte og bestemte former, både i ental og flertal. Vi laver de ubestemte og bestemte former ved hjælp af kendeord, som kan placeres foran ordet eller bagved som en endelse. Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal har kendeord en eller et foran. har kendeordet -(e)n eller -(e)t bagved som en endelse. har ingen kendeord. Man kan evt. bruge ordet flere. har kendeordet -(e)ne bagved som en endelse. Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal en dreng drengen (flere) drenge drengene et løb løbet (flere) løb løbene Opgave 29 Bøj de følgende ord på samme måde som i skemaet ovenover: stol, bord, båd, æske, lampe, sofa, skema, sten, lys 1. _en stol stolen flere stole stolene

29 Man bruger de ubestemte former, når man nævner et ord første gang. Når man allerede har omtalt ordet, bruger man bestemt form. Ubestemte former Jeg så på et hus. Det havde flere vinduer. Bestemte former Huset var lille. Vinduerne var hvide. Opgave 30 Vælg bestemt eller ubestemt form af ordet i parentesen. 1. (soldat) Der kom gående hen ad vejen. 2. (rygsæk) Han havde på ryggen. 3. (heks) Ved vejen mødte soldaten. 4. (heks) gav ham et fyrtøj. 5. (fyrtøj) kunne opfylde alle soldatens ønsker. 6. (hus) Ude i den store skov lå. 7. (hus) var lavet af pandekager. 8. (pandekage) Man kunne spise. Den bestemte form bruges altid om navneord, som er fælles viden. Nu er foråret kommet. Skoven er grøn, og fuglene synger. Opgave 31 Vælg den rigtige form af navneordet (bestemt el. ubestemt) 1. Sidste år kom (vinter/vinteren) tidligt. 2. Vi arbejder også, selv om (sol/solen) skinner. 3. Det er sommer, men (vand/ vandet) er stadig koldt. 28

30 Hvis der står et tillægsord el. et talord foran navneordet, bruger vi den, det (ental) og de (flertal) foran navneordet for at lave bestemt form. Selve navneordet får ingen endelse, men står i ubestemt form. Kendeord bestemt form ental Den lille dreng. Det røde æble. Kendeord bestemt form flertal De små drenge. De tre æbler. Navneord kan også gøres bestemte af andre ord, fx ejestedord (min cykel), navneord i ejefald (pigens kjole) eller egennavne (Lises kat). Hvis der står sådan et andet bestemmende ord foran navneordet, får navneordet ingen bestemthedsendelse, men står i ubestemt form. Min cykel. Dit tøj. Husets vinduer. Ullas brødre. Opgave 32 Skriv den rigtige form af navneordet (bestemt el. ubestemt form). 1. Den lille (kat/katten) har fanget en mus. 2. Saras (mor/moren) har fødselsdag. 3. Der var flere (drenge/drengene) i klassen. 4. (Drenge/Drengene) kom op at skændes. 5. De to (drenge/drengene) kom op at skændes. 6. Har du set den nye (film/filmen)? 7. Hvor er din (bog/bogen)? 8. Der var mange (kunder/kunderne) i butikken. 9. Butikkens (kunder/kunderne) var glade. 29

31 Regelmæssige bøjningsendelser De fleste navneord kan bøjes, ved at man sætter endelser på navneordets grundform (rodmorfem). I bestemt ental ender navneord altid på en eller et. Endelser i ubestemt flertal er enten e, r, er eller ingenting. Navneord i bestemt flertal ender altid på ne. Ord, der ikke får nogen endelse i ubestemt flertal, tilføjes ene i bestemt flertal. Regelmæssigt bøjede navneord Ubestemt ental Bestemt ental Ubestemt flertal Bestemt flertal en dag dag-en (flere) dag-e dag-e-ne en uge uge-n (flere) uge-r uge-r-ne en måned måned-en (flere) måned-er måned-er-ne et år år-et (flere) år år-ene Huskeregler Hvis ordet i ental ender på e, får det tilføjet r i flertal Hvis ordet i ental ender på r, får det tilføjet e i flertal uge - uger pige - piger mur - mure murer - murere Ord af fremmed oprindelse med tryk på sidste stavelse får altid tilføjet er i flertal. Husk at ordet bevarer sin grundform (rodmorfem). figur - figurer kvarter - kvarterer papir - papirer ingeniør - ingeniører 30

32 Opgave 33 Skriv alle fire former af de følgende navneord. 1. bold bold bolden bolde boldene 2. jakke 3. æble 4. håb 5. løb 6. dansker 7. murer 8. chauffør 9. sufflør Opgave 34 Skriv navneordet i ubestemt flertal. 1. (dag) Der er kun 3 til ferien. 2. (tømrer) Der var 5 på byggepladsen. 3. (kunde) Der er altid mange i hans butik. 4. (cykelløb) Min søn har været med i mange. 5. (øl) Han har drukket fire. 6. (ide) Har du nogle gode til min opgave? 7. (jæger) Vi mødte flere i skoven. 8. (opgave) Det er nogle svære de får. 31

33 Uregelmæssige bøjninger Omlyd som uregelmæssig bøjning. Nogle navneords grundform (rodmorfem) ændrer sig under bøjningen, så selvlyden (vokalen) i ordet ændres, dvs. der sker en omlyd. barn - børn far - fædre mor - mødre tand - tænder Konsonantfordobling som uregelmæssig bøjning. Nogle navneord får konsonantfordobling, når der kommer bøjningsendelser på ordet. Det gælder efter en kort, trykstærk vokal. Kort vokal dam - dammen væg - væggen hul - hullet Lang vokal dame - damen væge - vægen hule - hulen Bortfald af e som uregelmæssig bøjning. Ved navneord, der ender på er, el eller på en, bortfalder e et, når der kommer bøjningsendelser på ordet. I nogle tilfælde, især ved ord på en, er det dog valgfrit, om e et bortfalder. Du kan altid se endelserne i en ordbog. vinter - vintre cykel - cykler aften - aften(e)ner hilsen - hils(e)ner 32

34 Fremmedord, som ender på fx um har specielle bøjninger. I de fleste tilfælde bliver endelsen um til er, når ordet bøjes, men nogle fremmedord har andre endelser. akvarium - akvarier kollegium - kollegier verbum - verber faktum - fakta (NB) NB: Da nogle fremmedord har andre endelser, er det altid sikrest at slå ordet op i en ordbog. Opgave 35 Skriv alle fire former af de følgende navneord. 1. hul _hul, hullet, huller, hullerne 2. glas 3. fod 4. søster 5. sadel 6. nummer 7. museum 8. visum 33

35 Opgave 36 Skriv navneordene i ubestemt flertal 1. (datter) Min nabo har to døtre. 2. (fod) Hans er for store til de sko. 3. (tand) Det lille barn har fået tre. 4. (kam) Frisøren havde mange. 5. (bom) Hesten skulle springe over to. 6. (søster) Begge hans går i skole. 7. (titel) Bøgernes var skrevet med stort. 8. (akvarium) I butikken havde de flere med fisk. Opgave 37 Skriv navneordene i bestemt ental på linjen ved siden af. 1. plet pletten 2. sten 3. fødderne 4. idé 5. tænder 6. museum 7. tømrere 8. cykel 9. mændene 34

36 Ejefald (genitiv) Ejefald er en speciel form, der betegner ejer/tilhørsforhold mellem to navneord. Hundens hale Pigens cykel Tre ugers ferie En måneds tid Ejefald dannes ved at tilføje s direkte på ordet. Alle former af navneord kan sættes i ejefald. Ejefald -s tilføjelse ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal dags dagens dages dagenes barns barnets børns børnenes Læg mærke til, at der på dansk ikke tilføjes apostrof ( ), når vi danner ejefald. Den eneste undtagelse herfra er hvis ordet i forvejen ender på s. Det gælder især ved egennavne (fx Mattias, Lis, Jens). Egennavne i ejefald kan skrives på flere måder. Egennavne i ejefald Mads mor eller Mads s mor Lis bog eller Lis s bog 35

37 Opgave 38 Understreg de navneord, som står i ejefald. 1. Pigernes kjoler var blomstrede. 2. Computerens skærm er sløret. 3. Husets vinduer er hvide. 4. Der er mange blomster i havens bede. 5. På mødet talte de om årets gang. 6. Vi spiste fisk to gange i ugens løb. 7. Desværre har sommerens vejr været dårligt. 8. Gamle mennesker har svært ved at klare vinterens kulde. Opgave39 Skriv 7 sætninger, hvor du forbinder navneordene i parentes til ejefald. 1. (dreng, bold) _Drengens bold er blevet væk. 2. (pige, cykel) 3. (kvinde, datter) 4. (hus, tag) 5. (kontor, vindue) 6. (dag, længde) 7. (Anna, mor) 8. (Jens, bil) 36

38 Egennavne (proprier) S8 RO 12 Egennavne er navne på personer, dyr, steder, institutioner, bygninger, bøger, film og andre kunstværker. Egennavne skrives med stort begyndelsesbogstav. Et egennavn kendes på, at der normalt kun findes én af slagsen, og at de derfor ikke kan bøjes i flertal. Personer Anja Andersen, Lars Løkke Rasmussen, Michael Jackson, Buddha Dyr Fido, Vaks, Pipper, Vaks, Tarok, Flipper Geografiske navne Aarhus, Europa, Gudenåen, Strandgade, Nordnorge Institutioner Det Kongelige Teater, Den Europæiske Union Bygninger Christiansborg, Aarhus Domkirke, Aros Bøger, film mv. Hundehoved, Løvernes Konge, Vanilla Sky, Dansevise Opgave 40 Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt. 1. Vores lærers navn er jens christensen, men vi kalder ham bare jens. 2. Han bor på vibevej nr. 5 i højbjerg. 3. Der er stor forskel på danmark og norge. 4. Hver sommer holder vi ferie ved vesterhavet. 5. Har du læst fyrtøjet af h.c. andersen? 6. Dronning margrethe bor på amalienborg. 7. Vi har læst jyllandsposten i dag. 37

39 Egennavne som består af flere ord Hvis et egennavn består af flere ord, er hovedreglen, at man skriver med stort begyndelsesbogstav i det første ord og i de mere betydningsfulde ord. Botanisk Have Marselisborg Slot Ingerslevs Boulevard Gorm den Gamle Margrethe den Anden De Britiske Øer I titler på bøger og andre kunstværker er der altid stort begyndelsesbogstav i det første ord. Desuden kan man (men skal ikke) skrive alle mere betydningsfulde ord i titlen med stort begyndelsesbogstav. Hvis titlen er meget lang, anbefales det, at man kun skriver første ord med stort. Den grimme ælling el. Den Grimme Ælling Kvinden uden skygge el. Kvinden uden Skygge Ned til hundene el. Ned til Hundene Eventyret om en der drog ud for at lære frygt at kende Opgave 41 Ret til stort begyndelsesbogstav, hvor det er nødvendigt. 1. Vi kørte til skanderborg sø. 2. De holdt ferie ved det røde hav. 3. De besøgte thorvaldsens museum. 4. Jeg har lånt en bog, som hedder hundehoved. 5. De så filmen orla frøsnapper. 6. Hans yndlingssang er blowing in the wind med bob dylan. 38

40 Tillægsord (adjektiver) S15A-C Tillægsord er ord, der beskriver og bedømmer navneord og stedord. De bruges altså til at beskrive egenskaber ved personer, ting og begreber. Man kan som regel finde et tillægsord ved at indsætte at være foran ordet. Men for at der er tale om et tillægsord, skal ordet samtidig beskrive en egenskab. Jeg elsker smukke piger. Haven havde grønt græs. Du er sød. Det er et vanskeligt problem. Tillægsord kan enten stå lige foran det navneord, det beskriver, eller det kan stå alene som et selvstændigt led i sætningen. Foran navneord De store børn går i skole. Den gamle dame nyder solen. Selvstændigt led Filmen er sjov. Kaspers lærer er flink. 39

41 Opgave 42 Understreg tillægsordene i sætningerne. Vis med en pil, hvilket ord de lægger sig til. 1. Det lille hus lå i en stor skov 2. Skoven er mørk og tæt. 3. Den gamle dame har fået et nyt fjernsyn. 4. Vi løber hen ad den lange gade. 5. Gadens huse er store og hvide. 6. Hun arbejdede på et gråt og trist kontor. 7. Den nye dag er lys og lang. Opgave 43 Sæt tillægsordene i boksen ind i sætningerne nedenunder. dygtig blå høflig kort kedelig nuttet 1. Filmen var desværre, så vi slukkede for den. 2. Marias datter er meget til matematik. 3. Vi lå på græsset og kiggede op i den himmel. 4. Bedstemor syntes, at det lille barn var meget. 5. Den unge mand er meget over for andre. 6. Sonjas kjole er blevet for, efter hun har vasket den. 40

42 Tillægsords bøjning S16D-F Tillægsord kan bøjes i 3 former: grundform, t-form og e-form. Grundformen er også tillægsordets rodmorfem. Grundform t-form e-form sjov sjovt sjove hurtig hurtigt hurtige lækker lækkert lækre vissen vissent visne frisk frisk(t) friske tysk tysk tyske Læg mærke til, at ord, der i grundform ender på sk, ofte har samme form i t-form. Tillægsord kan bøjes i fælleskøn, intetkøn og flertal. Tillægsords køn og tal retter sig efter de navneord, de lægger sig til. Grundformen bruges til fælleskøn i ental, t-formen bruges til intetkøn i ental, og e-formen bruges til begge køn i flertal. Ental Fælleskøn (n-ord) en stor bil en lang historie Ental Intetkøn (t-ord) et stort hus et langt år Flertal (fælleskøn og intetkøn) store biler store huse lange historier lange år 41

43 Efter den, det, de og andre bestemmende ord bruges altid e-formen, både i ental og i flertal. Ubestemt en stor bil et langt år et rødt tag en ny cykel en gammel mormor Bestemt den store bil det lange år husets røde tag min nye cykel Christinas gamle mormor Opgave 44 Indsæt den rigtige form af tillægsordet. 1. (lille) Familien har fået en pige. 2. (dejlig) De bor i et hus. 3. (hvid) Huset har vinduer. 4. (grøn) Den have har mange træer. 5. (stor) Byens veje er fyldt med biler. 6. (dansk) Det sprog er svært at lære. 7. (tysk) Vi mødte et ægtepar i ferien. 8. (lækker) Hun har spist sin is. 9. (hurtig) De kørte i Hassans bil. 42

44 Gradbøjning af tillægsord S17G-I Tillægsord kan bøjes i 1., 2. og 3. grad for at sammenligne egenskaber. De fleste tillægsord gradbøjes ved endetillæg ere og est. Nogle tillægsord gradbøjes ved hjælp af mere og mest. Nogle tillægsord er helt uregelmæssige. Gradbøjet med endetillæg -ere og -est 1. grad 2. grad 3. grad høj højere højest billig billigere billigst smuk smukkere smukkest Gradbøjet med mere og mest 1. grad 2. grad 3. grad vågen mere vågen mest vågen spinkel mere spinkel mest spinkel intelligent mere intelligent mest intelligent Gradbøjet uregelmæssigt 1. grad 2. grad 3. grad god bedre bedst lille mindre mindst stor større størst gammel ældre ældst ung yngre yngst mange flere flest 43

45 Opgave 45 Gradbøj tillægsordene. 1. (sød) sød sødere sødest 2. (ny) 3. (høj) 4. (flot) 5. (kæk) 6. (fantastisk) 7. (genert) Opgave 46 Understreg tillægsordene og skriv dem i grundform ved siden af. 1. De store børn legede i gården. _stor 2. Vi har købt et dejligt hus. 3. Min far er stærkere end din. 4. Det hurtigste dyr er geparden. 5. Vejen er længere, end jeg troede. 6. Han var den mindste i børnehaven. 7. Jakob er ældre end Sara. 44

46 Stedord (pronominer) S Stedord er ord, der står i stedet for navneord el. egennavne. De bliver brugt, så man kan undgå at gentage navneord eller egennavne, så teksten ikke bliver for tung. Drengen sad og læste, mens han (drengen) spiste sin morgenmad. Moren sagde til børnene, at de (børnene) skulle hjælpe hende (moren). Der findes forskellige typer stedord. Nogle kan bøjes i person, tal og køn, nogle desuden i kasus. Andre er ubøjelige. Der er syv forskellige typer stedord: Personlige stedord, ejestedord, påpegende stedord, spørgende stedord, henførende stedord og ubestemte stedord. Personlige stedord fx: jeg, mig, du, dig, han, hun, den, vi, de Ejestedord fx: min, mit, hans, sin, dens, vores, deres Tilbagevisende stedord fx: sig, hinanden, mig (selv), os (selv) Påpegende stedord fx: den, det, de, denne, dette, disse Spørgende stedord fx: hvem, hvad, hvilken, hvis Henførende stedord fx: der, som Ubestemte stedord fx: man, nogen, nogle, noget 45

47 Opgave 47 Sæt streg under alle stedord i sætningerne. Der er ét stedord i hver sætning. 1. Børnene besøgte deres mormor. 2. Hun havde bagt en dejlig kage. 3. Vi læser aldrig lektier. 4. Annette besøgte sin nabo. 5. Børnene drillede hinanden. 6. Statsministeren har skrevet denne bog. 7. Hvem kan lide at spise is? 8. Hvad mon Lise gerne vil have? 9. Karl så en film, som var møgkedelig. 10. Pigen, der boede ved siden af, er flyttet. 11. Man siger, at lige børn leger bedst. 12. Lise har ikke nogen penge. På de næste sider kan du læse mere om de mest almindelige af stedordene. 46

48 Personlige stedord (personlige pronominer) S21D-E Personlige stedord bruges om personer og ting i ental og flertal. Vi skal besøge ham. Jeg skriver et brev til dig. Hun gav os et stort knus. Har I hørt, at de flytter til New York? 1. person er den eller dem der taler. 2. person er den eller dem der tales til, og 3. person er den eller dem der tales om. Personlige stedord er de eneste danske ord som bøjes i kasus (fald). De har en form som bruges når de er grundled, og en anden form som bruges når de er et andet led (genstandsled, hensynsled el. forholdsordsled). som grundled som andet led 1. person ental jeg mig 2. person ental du (De) dig (Dem) 3. person ental han hun den det ham hende den det 1. person flertal vi os 2. person flertal I (De) jer (Dem) 3. person flertal de dem Bemærk: I skrives altid med stort. Formen De/Dem bruges i 2. person ental og flertal i høflig tiltale. 47

49 Opgave 48 Sæt streg under alle personlige stedord i sætningerne nedenfor. 1. Jeg har to søstre. 2. De besøger mig hver måned. 3. Men vi starter med at mødes for at købe ind. 4. Jeg køber al maden, og de køber drikkevarer. 5. De har tit en lille gave med til mig. 6. Nogle gange giver jeg også dem gaver. 7. Vi morer os meget, når vi er sammen. Opgave 49 Sæt de personlige stedord i boksen ind i sætningerne nedenfor. Hvert ord skal bruges én gang. jeg mig dig han ham hun hende vi os I jer de dem De - Dem 1. Tony og Lisa er fra Italien, og bor i en lille by på Sicilien. 2. Tony elsker Lisa meget højt, for laver så god mad til ham. 3. Hver morgen giver han et stort kys. 4. Du forkæler, siger han til Lisa. 5. Men hun elsker også. 6. Jeg vil altid være sammen med, siger hun til Tony. 7. Om søndagen besøger præsten. 8. er glade for, at De kommer på besøg hos, siger Tony. 9. Vil ikke sidde her? spørger Lisa. 10. Tony siger: Nu skal jeg hente et glas vin til. 11. De er glade for præsten, fordi har viet dem. 12. Det er dejligt at besøge, siger præsten. 13. Han tilføjer: er det lykkeligste ægtepar kender. 48

50 Ejestedord (possessive pronominer) S22-23E-H Ejestedord beskriver et ejer- eller tilhørsforhold til noget eller nogen. De lægger sig til navneord eller egennavne. Det er min far. Her er vores hus. Jeg har vasket alt dit tøj. Har du husket vores pas? Manden kyssede sin kone på munden. Ejestedord bøjes i person og tal. Ordene min, din og sin bøjes også i køn, afhængigt af hvilket navneord de lægger sig til. 1. person ental min mit mine 2. person ental din dit dine 3. person ental hans hendes dens dets sin (viser tilbage til grundled) sit (viser tilbage til grundled) sine (viser tilbage til grundled) 1. person flertal vores (gammeldags: vor,vort og vore) 2. person flertal jeres 3. person flertal deres 49

51 Læg mærke til, at sin, sit og sine viser tilbage til grundleddet i sætningen. Hans, hendes, dens og dets viser tilbage til en anden person end grundleddet. Karl lå og sov i sin seng (Dvs. Karl sover i sin egen seng) Karl lå og sov i hans seng (Dvs. Karl sover i en andens seng) Opgave 50 Indsæt min, mit eller mine 1. Jeg kan ikke finde tøj. 2. briller er også blevet væk. 3. Har du set taske? 4. Jeg skal lige spise morgenmad. 5. Nu mangler jeg bare lige ur. Opgave 51 Indsæt hans/hendes eller sin/sit/sine 1. Pigen leger ofte med brødre. 2. Brødrene hjælper hende med lektier. 3. Manden havde lavet mad til kone. 4. Karlo har selv bygget hus. 5. En arkitekt har tegnet hus. 6. Lisa måtte sende ur til reparation. 7. Urmageren var hurtig til at reparere ur. 50

52 Forholdsord (præpositioner) S31 Forholdsord er korte, ubøjelige ord, der udtrykker noget om tid, sted, retning eller forhold mellem ting eller personer. Almindelige forholdsord: ad af bag blandt efter for foran fra før gennem hos i med om over på til ved Tid om morgenen før aften Sted på stranden i huset Retning til købmanden mod huset Forhold mellem personer hos mig blandt venner 51

53 Et forholdsord står altid foran et el. flere ord, som det er knyttet til. Dette kaldes styrelsen. Forholdsord + styrelse danner til sammen en forholdsordsforbindelse. Styrelsen er ofte et navneord, et egennavn eller et stedord. Styrelsen er et navneord Vi går langs stranden. De løber i skoven. Bag huset er en have. Styrelsen er et egennavn Vi bor hos Lise. Hun gav pakken til Peter. Vi læste en bog af Helle Helle. Styrelse er et stedord Lad os gå hjem til dig. Vil du læste brevet højt for mig? Han skal følges med os. Opgave 52 Sæt streg under forholdsordsforbindelserne i sætningerne nedenfor. 1. Om sommeren cykler de til stranden. 2. De svømmer længe i bølgerne. 3. Langs vandet leger to børn med en badebold. 4. Hun kaster bolden til ham. 5. I eftermiddag kører vi hjem til Mikael. 6. Vil du køre med os? 7. Han bor på Strandvejen 2. 52

54 Talord (numeralier) S28-30 Talord er ord, der betegner antal og rækkefølge. De ord, der betegner antal, kaldes mængdetal (en, to, tre) De ord, der betegner rækkefølge, kaldes ordenstal (første, anden, tredje). Mængdetal en/et to tre fire ti elleve tyve / toti enogtyve tredve/tredive fyrre halvtreds tres halvfjerds firs halvfems hundrede tusinde Ordenstal første anden / andet tredje fjerde tiende ellevte tyvende enogtyvende tredvte/tredivte fyrretyvende halvtredsindstyvende tresindstyvende halvfjerdsindstyvende firsindstyvende halvfemsindstyvende hundrede tusinde 53

55 Tal eller bogstaver? Når et tal står i en tekst, skrives tal fra et til ti som regel med bogstaver, mens tal over ti skrives med tal. Hun er kun fem år gammel. Han er født i Jeg siger det kun én gang. Nu er det tredje gang, jeg har vundet i lotto. Det er hans fødselsdag d. 26. marts. De løb 11 gange rundt om banen. Hvis man af særlige grunde (fx på en check) skal skrive tal over 10 med bogstaver, skriver man tiere og enere sammen, og resten hver for sig. Tal Bogstaver 29 niogtyve 56 seksoghalvtreds 247 hundrede og syvogfyrre 1940 nitten hundrede og fyrre eller et tusinde ni hundrede og fyrre 2021 to tusinde og enogtyve Bemærk: Talord bøjes ikke. Opgave 53 Skriv følgende tal med bogstaver på linjen ved siden af

56 Ordbogsøvelse Det er nødvendigt at kunne alfabetet, når man skal slå op i ordbøger, registre, telefonbøger mv. I alle opslagsværker står ordene nemlig i alfabetisk rækkefølge. Alfabetet a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å Bogstaverne med streg under (a, e, i, o, u, y, æ, ø, å) kaldes selvlyde (vokaler). Alle de øvrige bogstaver kaldes medlyde (konsonanter). Når ord står i alfabetisk rækkefølge, er de sorteret, så man starter med de ord, der begynder med a, og slutter med ord, der begynder med å. Hvis flere ord begynder med det samme bogstav, sorterer man efter de følgende bogstaver. Eksempel på efternavne i alfabetisk rækkefølge Aden Andersen Christensen Dalgård Hassan Jensen Jepsen Jespersen Petersen Wang Opgave 54 Skriv ordene i alfabetisk rækkefølge. hav, skrivehæfte, appelsin, skriveredskab, både, skrivebord, nat, skriveblok

57 I alle ordbøger står ordene i alfabetisk rækkefølge. Afhængigt af hvilken slags ordbog du bruger, står der forskellige oplysninger om ordene bagefter. Eksempel fra Retskrivningsordbogen spejl sb., -et, -e. spejlbillede sb., -t, -r. spejlblank adj., -t spejle vb., -ede. Efter ordet står, hvilken ordklasse det tilhører, og hvilke bøjningsendelser det får. Læg mærke til, at ordklasserne er forkortet (sb, vb, adj). Forkortelserne er forklaret på indersiden af bogens omslag. De bedste danske ordbøger er Retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog og Retskrivnings- og Betydningsordbogen. Retskrivningsordbogen har ca opslagsord. I bogen kan du se, hvordan ordet staves, hvilken ordklasse det tilhører, og hvordan det bøjes, men ikke noget om, hvad ordet betyder. Nudansk Ordbog har også ca opslagsord. Den har de samme oplysninger som Retskrivningsordbogen, men fortæller også om ordets betydning. Retskrivnings- og betydningsordbogen er mere overskuelig og bruger ikke forkortelser. Men til gengæld har den kun plads til ca opslagsord. Her kan du se eksempler på ordet bil i de tre ordbøger. Retskrivningsordbogen bil sb., -en, -er Nudansk Ordbog bil sb., -en, -er, -erne et motorkøretøj med fire hjul, fx en personbil, lastbil el. bus. Retskrivnings- og Betydningsordbog bil ORDKLASSE: navneord (fælleskøn) BØJES: bilen, flertal biler, bilerne Køretøj med motor og i reglen fire hjul beregnet til at transportere et mindre antal personer. 56

58 Udsagnsled og grundled I en sætning vil der altid være et udsagnsled o, og som regel også et grundled x. Udsagnsled er altid et udsagnsord, og det fortæller, hvad nogen eller noget gør, eller hvad der sker. Udsagnsled er det ord, man kan sætte jeg foran. Man markerer udsagnsled med o. Pigen smiler, og solen skinner. Man kan sige Jeg smiler og Jeg skinner. smiler og skinner er altså udsagnsled. Pigen smiler, og solen skinner. o o Grundled fortæller, hvem eller hvad der udfører den handling, som udsagnsleddet omtaler. Det er som regel et navneord eller et stedord. Man finder grundled ved at spørge med hvem eller hvad foran udsagnsleddet. Pigen smiler, og solen skinner. o o Hvem smiler? Hvad skinner? Svaret bliver pigen og solen. Pigen er altså grundled for smiler, og solen er grundled for skinner. Pigen smiler, og solen skinner. x o x o 57

59 Opgave 55 Find udsagnsled og grundled i sætningerne. 1. Manden så fjernsyn. 2. Hans kone lavede kaffe. 3. Drengen læser en bog. 4. Børnene sover til middag. 5. I skolen har vi mange fag. 6. Hver morgen løber jeg en tur. 7. Græsplænen er meget grøn. 8. Hunden gøede hele natten. 9. Ude på vandet sejlede et skib. 10. I dag skinner solen ikke. 11. Vejret er varmere end i går. 12. Arbejderne holder middagspause klokken Butikkerne lukker klokken Jannik sender en pakke til sin mormor. 58

60 Ligefrem ordstilling og omvendt ordstilling Når grundleddet kommer før udsagnsleddet, siger vi, at der er ligefrem ordstilling. Vi bruger ligefrem ordstilling i sætninger, der begynder med grundleddet. Når udsagnsleddet kommer før grundleddet, siger vi, at der er omvendt ordstilling. Vi bruger omvendt ordstilling i spørgsmål og i alle sætninger, der starter med et andet led end grundleddet. Ligefrem ordstilling Pigen smiler, og solen skinner. x o x o Børnene legede hele dagen. x o Omvendt ordstilling Smiler pigen? Legede børnene? o x o x Hele dagen legede børnene. o x Om sommeren skinner solen næsten altid. o x 59

61 Opgave 56 Find udsagnsled og grundled. Marker med L/O, om der er ligefrem ordstilling eller omvendt ordstilling. 1. Vi arbejder hårdt hver uge. 2. Hver uge arbejder vi hårdt. 3. Arbejder du også om søndagen? 4. Som regel holder vi fri om søndagen. 5. Vi holder altid fri om søndagen. 6. Bilerne susede hen ad gaden. 7. På hjørnet holdt en politibil. 8. Den dag fik mange bilister en bøde. 9. Den første dag i måneden får vi løn. 10. Mange mennesker bruger deres løn den første uge. 11. Bruger du mange penge på tøj? 12. Har du fri i morgen? 13. Jeg har fri på onsdag. 14. På søndag har vi alle fri. 60

62 Udsagnsled (verballed) S36-37 Udsagnsleddet indeholder altid et udsagnsord i nutid, datid eller bydeform (dvs. en personbøjet form). Hvis man er i tvivl om, hvilket ord der er udsagnsled, prøver man at sætte jeg foran. Udsagnsled markeres med o. Vi sover længe om søndagen. ( jeg sover ) x o Børnene legede ved stranden ( jeg legede ) x o Udsagnsleddet kan bestå af et enkelt udsagnsord, eller af flere udsagnsord, der hører sammen (sammensat udsagnsled). I et sammensat udsagnsled står det første led i enten nutid eller datid. Følgende led står i andre former (navnemåde, kort eller lang tillægsform). De enkelte ord i et sammensat udsagnsled kan evt. være adskilt af andre ord. Børnene snakkede om filmen. x o Hunden har gøet hele natten. x o Jeg kan ikke høre telefonen. x o o Børnene kom cyklende hen ad vejen. x o En sætning kan have flere, ligestillede udsagnsled, fx hvis en person udfører flere handlinger på én gang. Begge led står så i en personbøjet form. Katten ligger og sover i kurven. x o o Pigerne sad og snakkede og grinede. x o o o 61

63 Hvis udsagnsleddet står i bydemåde, kan man ikke finde det ved at spørge med jeg. En sætning med bydeform har ikke noget selvstændigt grundled. Man siger, at grundleddet er indeholdt i udsagnsleddet. Tag nu dine vanter på! ox Gå din vej! ox Kom og vær med til festen på fredag! ox ox Opgave 57 Find udsagnsled og grundled i sætningerne. 1. Katten fik en skål mælk. 2. Vi har arbejdet længe i dag. 3. Benjamin kan svømme 200 meter. 4. Familien sad og så tv hele aftenen. 5. Husk nu at smøre en madpakke! 6. Lise har købt en ny bog. 7. Personalet skal møde kl Pigerne kom gående hen ad vejen. 9. Vil du hjælpe mig med opgaven? 62

64 Grundled (subjekt) S38-39 Grundleddet er den eller det, der udfører den handling, som udsagnsleddet omtaler. Man finder grundleddet ved at spørge med hvem eller hvad foran udsagnsleddet. Grundled markeres med x. Vi sover længe om søndagen. ( hvem sover? det gør vi) x o Solen skinnede hele dagen. ( hvad skinnede? det gjorde solen) x o Grundleddet er ofte et navneord el. stedord, evt. med tilhørende tillægsord. Der kan være flere grundled i samme sætning. Den lille kat har fanget en mus. Den slikker sig om munden. x o o x o Drengen og pigen drillede lillebroren, som begyndte at græde. x x o x o Et grundled kan også være en navneform af et udsagnsord eller en bisætning. At rejse er dejligt. x o At mormor kommer på besøg, er hyggeligt. x o 63

65 Opgave 58 Find udsagnsled og grundled i alle sætninger. 1. Forældrene købte nyt tøj til børnene. 2. De betalte med dankort. 3. Storebroren og lillesøsteren begyndte at skændes. 4. Den store dreng fik en is. 5. Han gad ikke prøve noget tøj. 6. Pigen prøvede den kjole, som var den flotteste. 7. Forældrene gik foran med pigen, der strålede som en sol. 8. At få nyt tøj er dejligt. 9. Bagefter kom drengen, der havde fået et par nye bukser. 10. At han ikke spildte is på dem, var rent held. 64

66 Foreløbigt grundled og egentligt grundled S39 På dansk bruger vi i talesproget meget ofte sætninger med foreløbigt grundled det og der. I sådan nogle sætninger er det og der så et foreløbigt grundled (x), mens det egentlige grundled er det følgende navneord (eller navneform el. bisætning.) Der er mange mennesker i byen i dag. (x) o x Der var en forfærdelig larm i huset. (x) o x Det er dejligt at rejse. (x) o x Det er hyggeligt, at mormor kommer på besøg. (x) o x En sætning med et foreløbigt grundled kan altid omskrives, så det foreløbige grundled forsvinder uden at sætningen mister sin mening. med foreløbigt grundled Der er mange mennesker i byen. Der var en forfærdelig larm i huset. Det er dejligt at rejse. Det er hyggeligt, at mormor kommer på besøg. uden foreløbigt grundled I byen er mange mennesker. I huset var en forfærdelig larm. At rejse er dejligt. At mormor kommer på besøg, er hyggeligt. 65

67 Opgave 59 Find udsagnsled og grundled (både foreløbigt og egentligt grundled) i sætningerne. 1. Der er mange vinduer i huset. 2. Der findes mange forskellige dyr. 3. Det er dejligt at svømme. 4. Der var 15 skibe på havet. 5. Der sad tre store fugle i træet. 6. Det er heldigt, at vi har fri i dag. 7. Det er sjældent, at læreren er syg. 8. Det er svært at lære matematik. 66

68 Sætte kommaer S55-56 Man bruger komma til at adskille sætninger. Hver gang vi har et sæt udsagnsled + grundled, har vi en sætning. Dvs. vi sætter komma mellem hvert sæt af udsagnsled + grundled. Forældrene lavede maden, og børnene dækkede bord. x o x o Katten lå og sov i sin kurv, mens musen løb hen ad gulvet. x o o x o Det var koldt, selvom solen skinnede. x o x o Hvis der kun er ét sæt udsagnsled og grundled, skal der ikke være komma. med komma Katten hvæsede, og hunden gøede. x o x o Han er træt, og han vil gerne hjem. x o x o uden komma Katten hvæsede og skød ryg. x o o Han er træt og vil gerne hjem. x o o 67

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens):

Formerne: Udsagnsord (verbs) Tider (tenses): Navnemåde (infinitiv) eller på en anden vokal: Nutid (præsens): Formerne: Udsagnsord (verbs) Udsagnsord har 1. Former 2. Tider (i.e. tense) Navnemåde (infinitiv) Nutid (præsens) Datid (præterium) Lang tillægsform (præsens participium), bruges som tillægsord (adjektiv)

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20.

AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014. Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. AEU-2 DANSK / QALLUNAATUT FÆRDIGHEDSPRØVE MAJ 2014 Tidspunkt / Piffissaq: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: Tirsdag den 20. maj 2014 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: - Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd-

I,. Grammatik. Indholdsfortegnelse. .nd- **-.nd- Grammatik Indholdsfortegnelse I,. \ b i:' F F 3 Udsagnsord 10 Navneord 14 Egennavne 15 Tillegsord 17 Forholdsord og biord 18 Udsagnsled og grundled 19 Genstandsled 20 Hensynsled 2I Omsagnsled til

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 23. maj 2011 kl. 15.00-16.00. AVU112-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord

Opgaveskyen.dk. Sætninger. Navn. Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord Sætninger Navn Punktum Store bogstaver Udsagnsled Grundled Komma Biord 1 Sætning En sætning er en samling af ord. For alle sætninger gælder: 1) De starter med STORT bogstav. 2) De slutter med punktum,

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Niveau E oktober 2012 Oktober 2012 Niveau E Navn: Klasse: PS Forlag ApS

Niveau E oktober 2012 Oktober 2012 Niveau E Navn: Klasse: PS Forlag ApS Oktober 2012 Niveau E Navn: Klasse: 1 Verber (udsagnsord) Infinitiv (navneform): Verbets grundform kaldes infinitiv (navneform, at form) Man kan kende infinitiv ved, at det er de verber, man kan sætte

Læs mere

1VÆLG DET RIGTIGE ORD

1VÆLG DET RIGTIGE ORD 36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 5 1VÆLG DET RIGTIGE ORD Ad eller af? At eller og? Nogle eller nogen? Ad eller af? Denne lektion handler om at vælge ord. Vi har valgt at fortælle om tre

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 2 Alfabetas grammatik Øvehæfte 2 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1.udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup

Læsetræning 2A. Margaret Maggs & Jørgen Brenting. - læs og forstå. illustration: Birgitte Flarup Læsetræning 2A - læs og forstå Margaret Maggs & Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til udskrivning på egen printer. Ved at købe adgang til

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau E oktober 2012 FACIT Oktober 2012 Niveau E PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk FACIT Oktober 2012 Niveau E 1 Verber (udsagnsord) Infinitiv (navneform): Verbets grundform kaldes infinitiv (navneform, at form) Man kan kende infinitiv ved, at det er de verber, man kan sætte at foran.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere