Nr årgang Februar 2007 (110)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1-29. årgang Februar 2007 (110)"

Transkript

1 Nr årgang Februar 2007 (110)

2 Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Giro , SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK Hjemmeside: Formand: Jens Hesselbjerg Christensen Tlf , Næstformand: Hans E. Jørgensen Tlf , Sekretær/ekspedition: Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf , Kasserer: Brian Riget Broe Sjælør Boulevard 10, st. th., 2450 København SV. Tlf Redaktion: John Cappelen, (Ansvarh.) Lyngbyvej 100, 2100 København Ø Tlf , Leif Rasmussen - Bjarne Siewertsen - Anders Gammelgaard - Jesper Eriksen. Korrespondance til bladet stiles til redaktionen evt. på Foreningskontingent: A-medlemmer: 220 kr. B-medlemmer: 160 kr., C-medlemmer (studerende): 120 kr., D-medlemmer (institutioner): 225 kr. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til Selskabet, att. kassereren. Korrespondance til Selskabet stiles til sekretæren, mens korrespondance til bladet stiles til redaktionen. Adresseændring meddeles til enten sekretær eller kasserer. Redaktionsstop for næste nr. : 15. april 2007 Dansk Meteorologisk Selskab. Det er tilladt at kopiere og uddrage fra VEJRET med korrekt kildeangivelse. Artikler og indlæg i VEJRET er udtryk for forfatternes mening og kan ikke betragtes som Selskabets mening, med mindre det udtrykkeligt fremgår. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S, ISSN Fra redaktøren Vejret har aldrig været mere hot end tilfældet er det for tiden. Ikke nok med, at vi netop har lagt en stribe af varmerekorder bag os, FN's klimapanel har også netop barslet med en ny klimarapport, som har fået stor bevågenhed. At der er gang i vejret kan du også se på udvalget af emner i dette nummer, som når vidt omkring fra en ny vejrsatellit, et meteorologmøde, en stormflod over tornadoer til tvillingelavtryk. I egne rækker er der også sket lidt i den forgangne periode. Vi har haft skiftedag i redaktionen, så Lea er trådt ud, og meteorolog Jesper Eriksen er trådt ind. Vi siger henholdsvis tak for indsatsen og velkommen til. Rigtig god fornøjelse. Bjarne Siewertsen Indhold MetOp - Europas første vejrsatellit i en lav polær bane... 1 Indtryk fra Nordisk Meteorologmøde... 8 Vejret i 2006 i Danmark, Grønland og Færøerne13 Fra formanden Anmeldelse: Det Danske Vejr Efterårsvejret Om stormflod og efterårsvejr i Danmark anno Stormfloden 1. november Monsterstorms of the Great Plains Set fra oven: Nytår med manér Årsregnskab Budget Har du en god historie? Forsidebilledet Europas første vejrsatellit i lav polar bane - MetOp - blev torsdag den 19. oktober 2006 efter flere forsøg sendt afsted fra Rumhavnen Baikonur i Kasakhstan bag på en Soyuz løfteraket. Billedet fra ESA viser den vellykkede opsendelse. Læs mere om MetOp på næste side.

3 MetOp - Europas første vejrsatellit i en lav polær bane Af Flemming Jensen Jenle, DMI Denne artikel indeholder betegnelser og begreber som det af pladsmæssige årsager ikke har været muligt at forklare eller uddybe, men som er medtaget af hensyn til særligt interesserede, der (fx via internettet) ønsker at søge yderligere oplysninger om MetOp og relaterede emner. I snart et halvt århundrede har vejrsatellitter indsamlet observationer af atmosfæren. Den første egentlige vejrsatellit TIROS-1 blev opsendt i 1960, og siden da har mange forskellige jordobservationssatellitprogrammer bidraget betydeligt til forbedring af vejrforudsigelser og til en kontinuerlig overvågning af Jordens tilstand på en række områder. Europa har nu i 30 år drevet sit succesfulde METEOSATprogram ved hjælp af en lang serie af geostationære vejrsatellitter. EUMETSATs nye generation af vejrsatellitter (Meteosat Second Generation) hvoraf den første blev opsendt i 2002 og den anden i december 2005, har yderligere forbedret grundlaget for såvel vejrprognoser som klimaovervågning, men på grund af disse satellitters placering i en geostationær bane højt over ækvator, kan METEOSAT ikke levere atmosfæriske data i den høje detaljeringsgrad som kræves til mange meteorologiske og klimatologiske formål. Yderligere giver de geostationære satellitter kun en yderst sparsom dækning af Jordens polområder, herunder Nordatlanten og Grønland som er af særlig interesse for Danmark. Et alternativt satellitsystem til supplering af data fra den geostationære bane er derfor oplagt, og forslag om at etablere et europæisk polært vejrsatellitprogram blev da også fremsat allerede i slutningen af 1960 erne. Den gang var der imidlertid ingen voldsom motivation for Europa til at indlede et så kostbart program, idet USA allerede havde vejrsatellitter i jordnære baner, og observationsdata fra disse satellitter har alle dage været frit tilgængelige, også til brug for de europæiske meteorologiske institutter. I 1980 erne ændrede forudsætningerne sig imidlertid på to væsentlige punkter: Det blev verificeret at data fra flere samtidige jordnære satellitter i forskellige baner kunne forøge nøjagtigheden af vejrprognoserne i en ikke uvæsentlig grad, og samtidig meddelte NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) at den hidtidige satellitdækning som denne organisation havde stået for af økonomiske årsager kun kunne forventes opretholdt såfremt der kunne findes en international samarbejdspartner. På den baggrund blev det klart at tiden var kommet til at Europa påtog sig sin del af ansvaret for at de polære satellitobservationer blev videreført. Resultatet blev at EUMETSAT og NOAA i 1998 underskrev en samarbejdsaftale vedrørende det såkaldte IJPS (Initial Joint Polar System). Denne kontrakt blev i 2003 udvidet således at EUMETSAT og NOAA nu har aftalt at man i fællesskab skal levere satellitservices fra polære baner mindst frem til og med Aftalen indebærer bl.a. at de traditionelle, veltjente amerikanske satellitinstrumenter fremover flyves ombord på europæiske polære satellitter, og omvendt at fremtidige NOAAsatellitter medtager nogle af de nye lovende europæiske instrumenter. Det første synlige resultat af dette samarbejde er opsendelsen af Europas første vejrsatellit i en jordnær polær bane. Opsendelsen - der skete ved hjælp af en russisk Soyoz-2 raket (se billedet på forsiden) - fandt sted den 19.oktober 2006 fra den traditionsrige raketstation Baikonur i Kasakhstan, hvorfra også verdens første mand i rummet Juri Gargarin blev opsendt for mere end 45 år siden. Opsendelsen af MetOp-A som satellitten er omdøbt til efter at den er placeret i sin rette bane - forløb perfekt, og satellitten er nu i den afsluttende del af den såkaldte kommissioneringsfase, Vejret, 110, februar 2007 side 1

4 dvs. en præoperationel fase hvor de enkelte instrumenter m.m. et efter et tændes, afprøves og kalibreres. MetOp-A forventes at blive erklæret operationel inden udgangen af april MetOp-A udgør rumsegmentet af EUMETSATs polære vejrsatellitsystem også kaldet EPS. EPS er som nævnt primært etableret for at komplementere den indsamling af atmosfæreog miljødata som i en årrække har været foretaget fra de amerikanske NOAA-satellitter. Mens de amerikanske satellitter vil varetage jordobservationsopgaver i en såkaldt eftermiddagsbane (dvs. med en krydsning af ækvator ca. kl. 14 lokal tid) vil de europæiske satellitter dække Jorden i en formiddagsbane. EUMETSAT og NOAA opererer og kontrollerer hver især egne satellitter og jordsystemer, men data der opsamles af de to systemer deles og udveksles mellem EUMETSAT og NOAA i nær real time. MetOp-missionens fornemste opgave er at levere lange og kontinuerte tidsserier af data til brug for operationel forudsigelse af miljø- og vejr i bred forstand samt at bidrage til grundlaget for en overvågning af det globale klima. EPS-programmet omfatter en serie på tre MetOp-satellitter, der hver især har en forventet levetid på fem år. Med et planlagt overlap på seks måneder mellem Met- Op-A og MetOp B henholdsvis B og C svarer dette til en samlet varighed af programmet som helhed på ca. 14 år, eller med andre ord indtil år MetOp hvis højde over Jorden er ca. 837 km - passerer ikke Solsynkron bane lodret over Jordens poler men er placeret i en såkaldt solsynkron bane med en inklination (vinklen mellem ækvator og satellittens baneplan) på Disse baneparametre vil give MetOp en omløbstid på godt 100 minutter, hvilket svarer til lidt mere end 14 jordomkredsninger i løbet af et døgn. Netop fordi der ikke er et heltalligt antal omløb pr døgn går der 29 dage (412 omløb) imellem at MetOp gennemløber præcis den samme bane i forhold til Jorden. De forskellige instrumenter dækker jordoverfladen under satellitten i smallere eller bredere bånd. De fleste instrumenter giver en global dækning i løbet af 12 timer, men visse instrumenter med et særlig smalt synsfelt vil være op til fem dage om at dække hele Jorden. MetOp er i næsten alle henseender (dimensioner, vægt, strømforbrug etc.) dobbelt så stor som de nuværende NOAAsatellitter. Faktorer der især har været designdrivere er antenner og instrumenter og ikke mindst En solsynkron satellitbane har man når banen drejer i rummet med samme vinkelhastighed som den hvormed Jorden drejer omkring solen. Dette indebærer at baneplanet altid danner en fast vinkel med retningen til solen. Fordelene ved en sådan konfiguration er bl.a. at man opnår en ensartet belysning af satellittens solpaneler, samtidig med at gentagne observationer af forskellige lokaliteter på Jorden ved hver passage sker under den samme solvinkel (bortset fra årstidsvariationer) hvilket har betydning for en række telemålingsteknikker. Det er den solsynkrone bane der er årsagen til at man kan tale om en morning henholdsvis afternoon satellit, idet en given satellit i en fastlagt bane altid vil krydse ækvator til samme lokale tid (sand soltid) uanset hvor på jorden denne krydsning finder sted. side 2 Vejret, 110, februar 2007

5 strømforbruget der dimensionerer størrelsen af solcellepanelet. Når MetOp er så meget større end de tilsvarende amerikanske satellitter skyldes det at den europæiske satellit foruden de traditionelle instrumenter der allerede flyves ombord på NOAA s satellitter (AVHRR-instrumentet og ATOVS-pakken der omfatter AMSU og HIRS) tillige rummer en række helt nye state-of-theart operationelle instrumenter, bl.a. aktive instrumenter der bruger megen energi. Disse instrumenter der er udviklet af europæiske institutioner og firmaer (EUMETSAT, ESA, CNES m.fl.) muliggør remote sensing af en lang række atmosfæriske parametre med en hidtil ukendt nøjagtighed. De fleste instrumenter og antenner er placeret på satellittens underside (den side af satellitten der vender ned mod Jorden), mens et enkelt instrument (nemlig det der måler den kosmiske stråling) er placeret på den side af satellitten der vender bort fra Jorden. Også GRAS-instrumentet er placeret øverst på satellitten, og det skyldes at GRAS der benyttes til atmosfæreprofilmålinger anvender signaler fra andre satellitter (GPS) der er placeret i langt højere baner (ca km over Jorden) end MetOp. Temperaturfølsomme instrumenter (typisk infrarøde detektorer) er placeret på en særlig balkon i den ende af satellitten der vender bort fra solen. Placeringen af de enkelte instrumenter/antenner fremgår af figur 1, og deres individuelle funktion og anvendelse er kort omtalt i det følgende. Instrumenteringen ombord på MetOp omfatter som sagt en række nyudviklede europæiske instrumenter (hvoraf nogle også kommer til at flyve på fremtidige NOAA-satellitter) typisk baseret på prototyper fløjet ombord på ESA s eksperimentelle satellitter ERS og ENVISAT. Disse nye instrumenter er (figur 1): IASI Infrared Atmospheric Sounding Interferometer [1] Dette instrument er uden tvivl det mest avancerede ombord på MetOp, og det instrument som man forventer sig mest af med hensyn til forbedring af kvaliteten af de numeriske vejrmodeller. IASI repræsenterer en betydelig teknologisk landvinding, idet instrumentet vil levere data vedrørende atmosfærens temperatur- og fugtighedsforhold med en hidtil ukendt præcision og opløsning. IASI vil i tillæg til egentlige ozonprofilmålinger - give et hav af oplysninger om atmosfærens forskellige komponenter (så som kuloxid, kuldioxid, kvælstofoxid og metan), oplysninger der kan bidrage til vores forståelse af de atmosfæriske processer, og samspillet mellem atmosfærekemi, klima og luftforurening. Endelig er det meningen at IASI skal registrere landjordens emissivitet og havtemperaturer (i skyfrie områder). Dette sofistikerede instrument der er opbygget som et Fourier Transformationsspektrometer - muliggør registreringen af meget detaljerede temperatur- og vanddampprofiler med en nøjagtighed på henholdsvis 1 C og 10 % og en vertikal opløsning på 1 km. Den horisontale samplingafstand er ca. 20 km. Med en swath width på ca km vil IASI kunne give fuld global dækning i løbet af 12 timer. GRAS Global Navigation Satellite System Receiver for Atmospheric Sounding [2] GRAS er et nyudviklet europæisk MetOp data Design Dimensioner Vægt Effekt Datarate Baneparametre Nominel levetid Tre-akse stabiliseret, servicemodul plus payloadmodul 17.7 m x 6.6 m x 3.4 m (med udfoldede solpaneler) 4093 kg 1812 W 3.5 Mbps 837 km cirkulær, solsynkron, 98,7, Repeat cycle: 29 dage/412 omløb, 09:30 lokal tid (sydgående ækvatorkrydsning) 5 år Vejret, 110, februar 2007 side 3

6 instrument der benytter signalerne fra allerede eksisterende navigationssatellitsystemer til at registrere vertikale profiler af atmosfærens temperatur og fugtighed. GRAS udnytter den såkaldte okkultationsteknik til at uddrage informationer om atmosfærens temperatur og fugtighedsforhold i takt med at udbredelsesvejen for signaler mellem navigationssatellitten og GRAS-instrumentet gennemtrænger en større og større (alternativt: mindre og mindre) del af atmosfæren som følge af MetOp s bevægelse omkring Jorden. Faseforskydninger i signalet kan direkte relateres til temperatur- og fugtighedsafhængige refraktionsforhold i atmosfæren, og via en kompliceret matematisk processering kan meget nøjagtige profiler af tryk og temperatur/luftfugtighed beregnes. GRAS giver ca. 500 globalt fordelte profiler i døgnet. En af de væsentligste årsager til at traditionelle satellitbaserede atmosfæreprofileringer (ATOVS) ikke har levet op til forhåbningerne med hensyn til kvalitetsforbedringer i de numeriske prognoser, er formentlig den ringe vertikale opløsning som disse profiler har haft. GRAS-instrumentet, der er det eneste instrument ombord på MetOp der anvender et helt nyt måleprincip, giver en vertikal opløsning i troposfæren på helt ned til 100 meter (horisontal opløsning km). Det er besluttet at instrumenter af GRAS-typen skal medtages ombord på alle fremtidige meteorologiske satellitter i lav bane, og der er nogle der mener at GRAS engang i fremtiden helt eller delvist vil kunne erstatte de traditionelle radiosondemålinger med ballonbårne instrumenter. Ud over at GRAS-målinger er uafhængige af skyer, har GRAS den fordel frem for HIRS, AMSU og IASI at kalibrering ikke er nødvendig, ligesom der ikke forekommer instrumentdrift egenskaber der gør GRAS specielt velegnet til klimastudier. Beregningen af GRAS-baserede profiler foregår på DMI i København, hvor instituttet huser en såkaldt EUMETSAT SAF (Satellite Application Facility) med en gruppe medarbejdere der på dette højt specialiserede område anses for at være blandt verdens førende. MHS Microwave Humidity Sounder [3] er et nyudviklet mikrobølgeradiometer med fem kanaler. Instrumentet er designet til at detektere den opadrettede emission af mikrobølger der stammer fra jordoverfladen, men som undervejs gennem atmosfæren dæmpes på grund af atmosfærens indhold af vand i forskellige tilstandsformer. De fem kanaler relaterer sig til fem forskellige højdeområder i atmosfæren. MHS, der først bliver rigtig interessant når man samtidig inddrager data fra de traditionelle amerikanske instrumenter, flyver allerede i dag ombord på NOAA-18, der blev opsendt i maj ASCAT Advanced Scatterometer [4] benyttes til at måle overfladevinden over havet primært til brug som input til numeriske prognosemodeller og til klimatologiske studier, men data fra ASCAT kan også anvendes til monitorering af gletschere, havis, snedække og jordfugtighed. Vind skaber kapillarbølger på havet som ændrer havoverfladens evne til at reflektere radarbølger på en måde der er karakteristisk for vindens retning og styrke. ASCAT udnytter denne egenskab ved at udsende radarsignaler i C-båndet (omkring 5 GHz) og måle på det reflekterede signal fra havoverfladen. Instrumentet anvender to sæt af antenner, hvilket muliggør samtidig måling i to 550 km brede områder på begge sider af satellitbanen. Dette betyder at ASCAT ikke alene har en bedre opløsning end de tidligere instrumenter på ERS-1 og -2 men tillige den dobbelte dækning. GOME-2 Global Ozone Monitoring Experiment [5] GOME-2, der er en videreudvikling af tilsvarende instrumenter fløjet på ERS- og ENVISAT-satellitterne, leverer vertikale profiler af atmosfærens ozonindhold, samt total indhold af kvælstofdioxid, svovldioxid og andre gasser, specielt dem der spiller en rolle i forbindelse med den fotokemiske ozoncyklus. Yderligere kan instrumentet bruges til at måle niveauet af den skadelige UV-stråling. Måleprincippet er baseret på en avanceret form for spektroskopi, hvor absorptionslinier i spektret af reflekteret sollys identificerer de enkelte komponenter og deres mængde. I tillæg til ovennævnte nyudviklede europæiske instrumenter omfatter instrumenteringen desuden en række instrumenter der er fælles for MetOp og NOAAsatellitterne. Der er i princippet side 4 Vejret, 110, februar 2007

7 Figur 1. Instrumenter og antenners placering på MetOp-A tale om veltjente klassiske instrumenter, der dog i flere tilfælde er forbedrede udgaver af tidligere versioner. Disse instrumenter er: AMSU-A Advanced Microwave Sounding Unit [6-7] måler den observerede stråling ved forskellige mikrobølgefrekvenser. Data fra dette instrument benyttes sammen med HIRS-data til at beregne globale atmosfæriske temperatur- og fugtighedsprofiler fra jordoverfladen og op til den øverste del af stratosfæren. Endvidere kan AMSU-A data anvendes til kortlægning af nedbør, snedække, haviskoncentrationer og jordoverfladens fugtighedsforhold. AVHRR/3 Advanced Very High Resolution Radiometer [8] Dette instrument scanner jordoverfladen i seks spektrale bånd og giver på den måde egentlige billeder af land, vand og skyer, såvel dag som nat. AVHRR kan også registrere havtemperaturer (SST), is- og snedække samt vegetation. Målingerne er baseret på reflekteret sollys (synlig og nær infrarød kanal) samt den termiske udstråling fra land, hav, skyer og den mellemliggende atmosfære. Den rumlige opløsning lodret under satellitten er 1.1 km. HIRS/4 High Resolution Infrared Radiation Sounder [9] HIRS er et atmosfærisk profileringsinstrument med 20 kanaler i det infrarøde spektrum. Målesystemet er opbygget af et enkelt teleskop og en roterende skive med 20 forskellige spektrale filtre. Det øjeblikkelige dækningsområde udgøres af en cirkel med en diameter på ca. 10 km (i modsætning til HIRS-instrumenterne på de tidligere NOAA satellitter hvor diameteren var den dobbelte). Data fra HIRS bruges sammen med AMSU-, MHSog AVHRR-data til at beregne atmosfærens vertikale temperaturprofiler fra jordoverfladen og op til en højde på ca. 40 km. HIRS-data kan også anvendes til at bestemme oceanernes overfladetemperatur, atmosfærens totale ozon- og vandindhold, skydække og højde samt overfladeradians (albedo). A-DCS Advanced Data Collection System (ARGOS) [10] er et VHF/UHF baseret kommunikationssystem, der kan indsamle observationsdata og beregne en Vejret, 110, februar 2007 side 5

8 tilnærmet position af sendere overalt på Jorden. ARGOS benyttes bl.a. til at indsamle data fra flydende bøjer og til at følge større dyrs (isbjørne, gæs, havpattedyr etc.) bevægelser ved hjælp af små satellitsendere der fæstnes til dyrene. ARGOS-systemet benyttes af DMI til at indsamle meteorologiske observationer fra de øde beliggende vejrstationer i Grønland. SEM Space Environment Monitor [11] Et in situ instrument i form af et multikanal-spektrometer detekterer koncentrationen af ladede partikler i Jordens strålingsbælter, samt solens protonog elektronfluks. Benyttes bl.a. til at give forvarsler om forskellige space weather fænomener. SARP-3/SARR Search and Rescue Processor/Repeater [12-13] Instrumenterne modtager og processerer transmissioner fra nødstedte fly og skibe. Systemet identificerer afsender, position og tidspunkt for de modtagne nødsignaler og videresender via andre satellitter og lokale jordstationer informationerne til de rette redningsmyndigheder. Jordsegmentet EPS-programmets jordsegment har ud over at kontrollere og operere selve satellitten - som sin primære opgave at modtage, bearbejde og distribuere de mange data som MetOp transmitterer. Jordsegmentet består af et centralt kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland (med en fuld backup nær Madrid i Spanien), en primær jordstation og en række decentrale faciliteter til bl.a. modtagning og bearbejdning af specielle datatyper, herunder de såkaldte SAFs (Satellite Application Facilities) hvoraf én nemlig den der vedrører GRAS-data som sagt er placeret ved DMI i København. Jordstationen - der én gang per omløb modtager samtlige satellittens målinger der undervejs er lagret i satellittens hukommelse - er geografisk placeret højt mod nord, nemlig på Svalbard. Svalbard udmærker sig ved at lokaliteten i modsætning til områder på lave eller mellemhøje breddegrader passeres af satellitten i hvert eneste omløb. Fra Svalbard sendes data - via en dedikeret bredbåndsforbindelse - umiddelbart efter modtagelsen til viderebearbejdelse i kontrolcenteret i Darmstadt. Alle indsamlede data fra hele programperioden vil blive arkiveret i Darmstadt. Dataservice Via EUMETSATs globale dataservice distribueres data og afledte produkter fra såvel MetOp som NOAA-satellitterne til brugere overalt på Jorden i nær sand tid. Der er her tale om produkter med en global dækning fra samtlige instrumenter. Data udsendes med en forsinkelse i forhold til observationstidspunktet på mellem 135 og 180 minutter afhængig af bearbejdningsgraden. Disse data distribueres via det såkaldte EUMETCast der er baseret på broadcast af et digitalt video-signal via en kommerciel Tv-satellit. I modtagerenden kan man således klare sig med en parabolantenne svarende til den man anvender til at modtage normalt satellit-tv, et interfacekort til sin pc og software som kan downloades fra internettet. Dette koncept der er udviklet af EUMETSAT finder nu større og større udbredelse, og vil bl.a. være grundlaget for dataudvekslingen inden for det nye globale GEO-program GEOSS. Grunden til EUMETCast s popularitet er at konceptet muliggør udveksling af store datamængder som kan modtages ved hjælp af meget simpelt og prisbilligt udstyr. EUMETSAT har en datapolitik der bl.a. indebærer at man skal betale for visse data hvis disse anvendes kommercielt. Prisen afhænger af anvendelsen. Adgangen til data begrænses i praksis ved hjælp af kryptografering, hvilket indebærer at man for at kunne modtage data skal være i besiddelse af en individuel dekryptograferingsnøgle, der kun giver adgang til de data som hver enkelt bruger er berettiget til. Uddannelsesinstitutioner, amatører m.fl. har gratis adgang til alle data der udveksles via EUMET- Cast i fredstid (se Vejret 100). En dekryptograferingsnøgle kan købes hos EUMETSAT for nogle få hundrede kroner. I tillæg til den globale dataservice har EUMETSAT etableret en regional service der dækker et stort geografisk område centreret omkring Europa. Denne service - der er baseret på nationale AVHRR-satellitmodtagestationer fordelt over området - er etableret med henblik på at minimere tiden fra at data observeres og til de kan modtages og anvendes i fx de numeriske prognosemodeller. Data der modtages via EARS er typisk mindre end 30 minutter gamle. Når et sådant system kan etableside 6 Vejret, 110, februar 2007

9 res hænger det sammen med at MetOp (og NOAA-satellitterne) løbende retransmitterer alle observationer i real time. Dette sker via de såkaldte AHRPT- (Advanced High Resolution Picture Transmission 1701 MHz) og LRPT-transmissioner (Low Resolution Picture Transmission 137 MHz), der kan modtages af de stationer på Jorden der aktuelt er inden for satellittens rækkevidde. Sagt med andre ord: AHRPT og LRPT giver mulighed for at man uden forsinkelse kan modtage satellitobservationer, men kun fra et område inden for ca km fra modtagestationen. AHRPT der indeholder alle observationer transmitteres i L- båndet og modtagelsen kræver en relativ stor styrbar parabolantenne og kompliceret modtageudstyr. LRPT, der transmitteres i VHF-båndet, kan modtages ved hjælp af en primitiv antenne og relativt simpelt udstyr i øvrigt. LRPT indeholder kun AVHRRbilleder og ATOVS data. I skrivende stund er alle instrumenttest og øvrige aktiviteter i forbindelse med kommissioneringen af MetOp-A forløbet (stort set) fejlfrit, bortset fra afprøvningen af LRPT-systemet, som var udsat for en hardware-fejl i november Efter at det alternative LRPT-system midlertidigt er blevet startet op i januar 2007 har det desuden vist sig at LRPTsignalet interfererer kraftigt med HIRS-målingerne, og det er derfor meget sandsynligt at LRPT ikke bliver aktiveret igen. Dette er i sig selv ikke nogen stor ulykke, bortset fra at en række radioamatører verden over vil blive skuffede. I øjeblikket er der ingen grund til at tro at LRPT-fejlen skulle influere på det betydeligt vigtigere AHRPT-system selvom de to systemer har visse komponenter til fælles. Et fatalt AHRPT-problem ville sætte EARS og dermed den mest tidskritiske dataindsamling - ud af spillet. Hvis dette skulle blive tilfældet må man overveje om hovedjordstationen i Tromsø eventuelt skal suppleres med andre stationer med strategisk velvalgt geografiske placeringer, men i øjeblikket er der som sagt intet der tyder på at dette skulle blive nødvendigt. Økonomi Programmets samlede pris inkl. tre satellitter, løfteraketter, jordsegment og operationel drift beløber sig til ca. 18 mia. kr. hvoraf EUMETSAT betaler 14 og ESA 4 mia. kr. Figur 2. En af de første målinger med ASCAT har kortlagt overfladevinden forårsaget af et stormsystem syd for Australien Vejret, 110, februar 2007 side 7

10 Indtryk fra Nordisk Meteorologmøde, Uppsala, Sverige, 5-8/ Af Henrik Voldborg Som det fremgår af overskriften var der denne gang tale om et jubilæumsmøde, eftersom det var 25. gang at de nordiske meteorologmøder blev afholdt, i de sidste årtier hvert andet år, og på skift mellem de fem nordiske lande. I 2006 var det så Sveriges tur, og det foregik fra den 5. til 8. september i Uppsala - hvad var vel mere naturligt end at henlægge mødet til en by, som har været meget betydningsfuld i meteorologiens historie. Flere berømte forskere har gennem tiderne haft deres virke ved Uppsalas gamle historiske Universitet, ikke mindst i Danmark kendt fra Glunterne - en samling duetter for to herrestemmer (Magisteren og Glunten) om livet ved netop dette Universitet i 1800-tallet - heldigvis for dem i en tid hvor endnu ingen tænkte på Systembolaget... Der kom ca. 100 deltagere til mødet, de fleste naturligt nok svenskere, derefter en lille snes nordmænd, ti fra Danmark, og kun tre fra Finland og to fra Island. Det forholdsvis lille antal deltagere fra Danmark og Finland skyldes nok mest, at mødet tidsmæssigt faldt sammen med et stort klimamøde arrangeret af vor paraply-organisation EMS (European Meteorological Society) i Slovenien. NMM-arrangørerne havde ikke været klar over dette før det var for sent at ændre noget. De ti deltagere fra Dan- mark var Majken Demant, Benny Koza, Susanne Märcher, Mikkel Oldrup, Mogens Rønnebæk og Flemming Vejen, alle fra DMI Lyngbyvej, og desuden Martin Ditlevsen fra DMI Vest i Karup. Derudover deltog Peter Holst og Christian Tykskov fra Vejr2, og sidst en pensionist (artiklens forfatter). Og så havde vi jo glæde af at gense vor gamle kollega, Adam Dybbroe, der flyttede til SMHI for en del år siden. I alt blev der på disse tre og en halv dag holdt 31 foredrag og præsenteret 35 posters - og ikke mindst blandt de sidstnævnte var Haraldur Olafsson fra Island stærkt repræsenteret. Også de sociale aktiviteter var overvældende - der var faktisk arrangeret noget alle tre aftener, vi var der. Herom senere. Mødet blev holdt i et pragtfuldt moderne auditorium på Landbruks-universitetet ca. 8 km syd for Uppsala centrum. En del af os boede på noget der hed Sunnersta Herrgård, som lå inden for gå-afstand fra mødestedet. På denne Herregård var der også et vandrehjem, hvor vi (min kone og jeg) havde logeret os ind for SEK 400, - pr. nat - men vi lavede også vores morgenmad selv (så fik vi lige præcis hvad vi ville have). Men man kunne også for et par hundrede kroner mere leje en lejlighed med morgenmad inkluderet, og skulle det endelig være luxus var der også hotelværelser. Efter registrering tirsdag morgen begyndte mødet kl med de obligatoriske velkomsttaler, og kl. 11 var der så et indledningsforedrag ved professor Lennart Bengtsson - en skattet gammel deltager i disse møder - han kunne endda berette om, at han havde deltaget i det allerførste Nordiske Meteorologmøde i Stockholm i 1960! Ikke desto mindre er det nok mig der har deltaget i de fleste af møderne frem til nu - jeg konstaterede at dette var det 18. møde jeg har deltaget i. I øvrigt er Lennart Bengtsson nok mest kendt for sit store arbejde på det europæiske center for mellemlange vejrforudsigelser (ECMWF) der blev grundlagt i Reading, UK, i 1972 med professor Aksel Wiin Nielsen som direktør. Lennart Bengtsson var også med fra begyndelsen som forskningschef, og han overtog senere direktørposten. I de sidste ganske mange år har han arbejdet meget med klimaforskning ved Max Planck-instituttet i Hamborg, og efter sin alders-afsked derfra beklæder han nu et professorat ved Universitetet i Reading. Derudover har han just i 2006 modtaget IMO-prisen (IMO var forgængeren til WMO) for his pioneering research in numerical weather prediction and for his outstanding contribution to international scientific collaboration in meteorology. Prisen blev i 2006 uddelt for 51-sindstyvende gang. side 8 Vejret, 110, februar 2007

11 Derfor var det naturligt nok ham, der skulle indlede (hvad han i øvrigt også gjorde fire år tidligere i København), og det var med foredraget Hvordan fungerer drivhus-effekten - hvor han specielt gjorde rede for hvad man ved i dag om mange af de feedback-processer i atmosfæren, der som slutresultat munder ud i det, vi kalder klimaet. Netop disse feed-back-processer kan jo være vanskelige at beregne, fordi det ofte er store effekter, der går i modsatte retninger. Et af de for mig mere overraskende resultater var, at han nu mente at kunne sige, at endda effekten af skyer også pegede i retning af opvarmning - jeg har hidtil altid troet at øget global skymængde på grund af global opvarmning skulle have en afkølende effekt. Så han var ikke i tvivl om at den globale opvarmning i høj grad skyldes den menneskeskabte forøgelse af mængden af drivhusgasser. Lige efter ham kom så Tage Andersson på banen med den antropogene drivhus-effekt - før og nu og han var betydeligt mere tvivlende over for årsagerne til den nuværende globale opvarmning - han var mildest talt meget skeptisk. Pär Holmgren kom da ind på klima-kommunikation gennem medierne - noget han har nok så meget erfaring i som mangeårig TV-meteorolog. Det er ikke ligegyldigt om man svarer videnskabeligt korrekt på et spørgsmål på en akademisk måde eller en letforståelig måde, hvor svaret måske endda er stærkt forenklet. Jeg vil lige citere fra hans résumé: Hvis du bliver bedt om et interview, så tænk først på hvilket budskab du vil sende ud! Sæt dig ind i den sammenhæng, som budskabet vil blive bragt i. Hvilken målgruppe er det som du egentligt taler til? Sørg for at få stillet de spørgsmål, som DU vil svare på, dem som DU synes reporteren burde stille! Selv om han eller hun af en eller anden grund ikke spørger dig om det. Skyldes dette drivhuseffekten behøver ikke besvares med et måske videnskabeligt rigtigt nej - man kan måske lige så korrekt svare noget som ja, der er en risiko for, at dette kan blive mere hyppigt forekommende i fremtiden. Så får du antagelig betydeligt vigtigere og interessante følge-spørgsmål om hvad det beror på og hvad vi kan gøre ved det. Og her havner du igen i en valgsituation. Nu kan du eventuelt svare noget vagt om at man nok burde mindske udledningen af drivhusgasser, i det mindste i et globalt perspektiv. Eller også svarer du raskt, men et kun lille glimt i øjet: Forhøj benzinprisen til 100 kr. literen! Gør du det kan jeg af personlig erfaring garantere, at du får endnu interessantere følge-spørgsmål. Tydelig kommunikation, som går lige igennem den enorme informationsbruser, er vigtig!. Efter Lunch kom Lennart Bengtsson igen med en halv time om Hvorfor bliver visse vintre koldere end andre? - med konklusionen, at selv om vi havde global opvarmning skulle der da nok komme en isvinter ind imellem. Per Kållberg, som i mange år har arbejdet på ECMWF, men nu er tilbage i Sverige, kom ind på mange af de studier man kunne gøre ved at udnytte ECMWF s 45 års re-analyser og gav nogle eksempler herpå, specielt forekomsten af storme i Nordeuropa. Anders Wettergren sluttede denne dags præsentationer af med et yderst interessant tilbageblik over Jordens klimahistorie helt fra ca millioner år siden. Og adskillige gange har det været væsentligt varmere end nu (dog næppe menneskeskabt...). Dagens aktiviteter var dog langt fra forbi, idet der var sat en time af til en paneldebat om klima og klimaændringer. Panelet savnede deltagere fra Danmark og Island, til gengæld talte den svenske ekspertgruppe med endnu en gammel kending, nemlig Svante Bodin, der var en årrække på SMHI inden han kom til Miljøministeriet i Sverige. Fra Finland deltog Anneli Nordlund, FMI, og fra Norge professor Sigbjørn Grønås fra Universitetet i Bergen. Jeg går ikke i detaljer om debattens indhold - den bølgede forventeligt frem og tilbage - men der var dog flertal for, at den globale opvarmning vil fortsætte i fremtiden - dog var der uenighed om hvor stor den vil være. Jeg selv nævnte fra auditoriet at de scenarier der er kommet frem, som alle forudser en ganske stor opvarmning de næste 100 år, gav mig lyst til at lade mig fryse ned og blive genoptøet om 100 år bare for at se, om dommedagsprofetierne holdt stik. Dertil svarede Svante Bodin, at han jo håbede og regnede med, at de ikke holdt stik, fordi vi vil jo netop gøre noget ved det i hele verdenssamfundet. Så jeg har opgivet tanken om nedfrysningen... Efter omklædning til varmere tøj mødtes de fleste af deltagerne kl. 18 på pladsen foran Domkirken i Uppsala til en guidet tur rundt i Vejret, 110, februar 2007 side 9

12 den gamle by. Domkirken kunne vi desværre ikke komme ind i, da der var et arrangement i gang, men efter en længere historisk beretning (hvori Danmark ikke gjorde nogen sympatisk figur - det stockholmske blodbad m.v.) gik vi videre til en del andre historiske bygninger og stoppede op foran universitetet, igen til en interessant beretning, bl.a. om studenterlivet i Uppsala gennem tiderne. Kl. 19 nåede vi frem til den botaniske have, hvor vi i Orangeriet blev modtaget med taler af bl.a. landshövding Anders Björck og SMHI's generaldirektør Maria Ågren. Et musikalsk indslag blev det også til - et pigekor sang virkelig smukt i ca. 10 minutter. Derefter bød SMHI på et velkomsttraktement. Onsdagens foredrag begyndte allerede kl (uha, midt om natten...) ved Anna Sjöblom fra vistnok verdens nordligste universitetscenter (UNIS) beliggende i Longyearbyen på Svalbard (79 grader nord). Titlen var Research and Education in Arctic Meteorology at UNIS. Der er fire afdelinger, nemlig Arctic Geophysics, Arctic Biology, Arctic Geology og Arctic Technology. På UNIS kan man uddanne sig inden for alle disse fire områder og tage universitetsgrader helt op til doktorniveau. Undervisningen foregår på engelsk, og halvdelen af studenterne kommer fra udlandet. På Geofysik-afdelingen gives kurser i arktisk meteorologi og hvad deraf følger, som f.eks. Polaratmosfærens kemi og en del andre beslægtede emner. Den navnkundige Anders Persson (jeg vil kalde ham på én gang meteorolog og filosof ) fik 45 minutter til at causere over emnet Har du aldrig förstått vad dom lärt ut om dynamisk meteorologi? Så er det kanske du som er smart: Sju vanlige pedagogiska missförstånd. Det vil føre for vidt at gøre rede for hans interessante indlæg her - det kan læses på hjemmesiden - men ikke mindst studenter inden for faget kan måske finde nogen trøst her, hvis de ser problemerne tårne sig op... Efter kaffepausen (hvor der også var lejlighed til at kigge på posters) fulgte et af de vægtige indlæg af Mikkel Oldrup og Benny Koza fra DMI om udviklingen af en ny arbejdsstation for meteorologer ved navn The NinJo Workstation. Projektet begyndte i Tyskland i år 2000, og der var to grunde til, at udviklingen af et nyt system til præsentation til brug for meteorologerne syntes nødvendigt, nemlig 1) Nye krav fra meteorologerne kunne ikke blive integreret i de daværende systemer uden meget store anstrengelser, og 2) vedligeholdelse og videreudvikling af de eksisterende systemer var blevet meget tidskrævende. Disse problemer var jo velkendt mange andre steder, så i 2002 kom Schweiz og Danmark med i projektet; i 2004 kom også Canada med. Systemet kom i operationelt brug i Tyskland i 2005 i den første version - og på DMI blev systemet installeret og taget brug en del steder i Centralvejrtjenesten kort efter. Benny Koza præsenterede et overblik over funktionaliteten af NinJo, mens Mikkel Oldrup til dels fulgt af nogle tekniske uheld - forsøgte en demonstration af NinJo 1.2 arbejdsstationen for at vise, hvordan den kan bruges, set med varslingsmeteorologens øjne. Resten af formiddagen var helliget emnet Observationer og analyse - først Karl-Göran Karlsson med Evaluation of Rossby Centre Cloud simulations using satellite-retrieved cloud information, fulgt af et indlæg af Adam Dybbroe (tidligere DMI, nu SMHI) om Nye satellitprodukter for Nowcasting og til sidst inden frokost fortalte Daniel Michelson, SMHI, om Nordic and European weather radar developments - Why you should care. Under samme hovedemne kom vi nu en tur til troperne, først til Darwin i Nord-Australien, hvor Andreas Vallgren som et led i sine M.Sc.-studier havde undersøgt tropisk konvektion under tre faser, nemlig buildup and breaks, the monsoon Lidt af den danske delegation nyder vejre side 10 Vejret, 110, februar 2007

13 and the dry monsoon, og Salomon Eliasson talte om skyregimer i troperne, også udført i Darwin. Caje Jacobsson - en af de utrættelige arrangører af NMM-konferencerne i Sverige gennem mange år - fortalte om en varslingstjeneste for kraftige oversvømmelser i Venezuela - som SMHI har bistået med. Tilbage til mere hjemlige breddegrader hørte vi Kerstin Vejdemo, SMHI, fortælle om Preview - a way to manage risks from weather - noget der tilsyneladende bliver mere og mere aktuelt - og til sidst Gustav Grandin om Military Oceanography in Sweden. Straks efter foredragenes afslutning blev vi kørt i bus til Skarholmen, hvor vi gik ombord i det gode gamle skib m/s Kung Karl Gustav for at sejle til Skokloster, begunstiget af stille vejr t ombord på m/s Kung Karl Gustav og en smuk opklaring mellem to lavtryk. Efter at have besøgt klostret og klosterhaven, hvorfra vi kunne se optrækket til det næste regnvejr i form af cirrus med halo og bisole, gik vi tilbage til skibet og havde en skøn munter aften med buffet og vin ad libitum (for de som købte det) - jo, stemningen var høj, da vi efter mørkets frembrud lagde til efter en smuk sejlads ind til centrum af Uppsala. Næste dag var det så ikke just nemmere at nå frem til de første foredrag fra kl , som gik under overskriften Energiudveksling mellem jord/hav og atmosfære. Egil Stokke fra Norge lagde ud med AIR-OC, Virility and the birth of Polar Lows fulgt af Ann-Sofi Smedman fra Sverige med Det marine atmosfæriske grænselag, og til sidst inden kaffen kom Hans Bergström med en præsentation af Nya svenska vindkarteringen. Efter kaffepausen indtog professor Sigbjørn Grønås fra Bergen scenen med en interessant redegørelse for Extreme winds in the arctic waters. Vanskeligheden ved at analysere disse forhold ligger i, at de stærkeste vinde ofte er knyttet til polare lavtryk, som er at lille skala og derfor smutter mellem observationerne. Et forsøg med en 50 km mesoskalamodel gav nogen forbedring i analyserne, specielt relateret til topografiske effekter ved Østgrønland. Man skal dog endnu længere ned i modelskala for at få bare nogenlunde realistiske præsentationer af disse fænomener. Der er planlagt yderligere undersøgelser inden for dette felt i det Polare År Inden for samme hovedemne hørte vi derefter Marja-Leena Kumulainen fra Finland (også en af veteranerne) fortælle om Weather and Sea - handbook project in Finland, fulgt af Patrick Samuelsson fra SMHI, der berettede om Land-Surface processes in the Rossby Centre Regional Atmospheric Climate Model. Det har jo altid været meget svært at få effekter som udvekslingen af energi mellem overflade og atmosfære repræsenteret godt i modellerne, især effekten af vegetation, ruhed og albedo. For albedoens vedkommende kræver det hårfin beskrivelse af skov- og åbne sne-arealer. Effekten af jordens fugtighed samt flere andre egenskaber skal også med i modellerne. Meget arbejde henstår endnu at blive gjort på dette felt. Efter lunch vendte vi for en kort stund tilbage til Klima-debatten, dog nu med et indlæg om hvordan man skal få journalister til at skrive mere korrekt om klimaforskningen - uden at det bliver kedeligt. Anneli Nordlund fra Finland fremlagde derfor et project Climate change Education to Journalists in FMI, Spring altså simpelthen et undervisningsprojekt, som gik ud på at dæmpe sensationspressens udgydelser. Tiden vil vise om dette er lykkedes. Helen Korsmo fra Norge præsenterede et software, som er til fri afbenyttelse, met.no/diana (uden Prøv det! Resten af eftermiddagen gik med firma-præsentationer og posters - med baggrundsmusik af pianisten John Pohlman og dele af hans band, Nyhetsbandet. For dem, der ikke ved det, så var Vejret, 110, februar 2007 side 11

14 John Pohlman jo også Sveriges førende TV-meteorolog gennem mange år. Om aftenen afholdt man som vanligt den store konferencemiddag på Östgöta Nation - et glimrende lokale. Foruden indtagelse af mad og drikke blev der også holdt mange taler - først en velkomst ved borgmester John-Erik Thun og senere af arrangementskomitéen med praktiske bemærkninger i forbindelse med arrangementet. Det hele begyndte kl , men man var ikke igennem det hele før hen ad midnat, hvor dansen så kunne begynde med John Pohlman og Nyhetsbandet som leverandør af New Orleans musik. Traditionelt var der jo under middagen taler fra alle deltagerlande, overrækkelse af gaver og forskellig optræden med sketches og musikalske fremførelser. Især værtslandet Sverige - hvorfra der jo var mange deltagere - opførte en sjov visuel og auditiv fremførelse af effekten af det fremtidige klima på folks opførsel og klædedragter - noget der krævede hurtig omklædning flere gange. Kerstin Vejdemo fra SMHI Arlanda var underholdende konferencier. Fra Danmarks side overraktes til komitéen et dartspil, hvor alle felter var udsmykket med vejrsymboler - alt under megen moro. Jeg selv havde fornøjelsen at optræde med at par af de tidligere omtalte Glunterne - i hast indstuderet på få minutter sammen med C.G. Carlsson fra Sverige. Ifølge publikums reaktion gik det vist ikke så ringe endda... Det er altid utaknemmeligt at skulle holde foredrag morgenen efter sådan en fest - men den skæbne overgik såmænd Flemming Vejen fra DMI, der indledte den sidste formiddag af konferencen med en beskrivelse af Activities in the Nordic cooperation on quality control of meteorological observations. Noget, som jo er meget vigtigt, når man skal beskrive klimaet som det har været indtil nu. Selv om det drejer sig om indtruffet vejr er resultatet langt fra entydigt. I det hele taget var programmet for denne fredag formiddag lidt af et opsamlingsheat med blandet indhold. Næste indslag fremførtes af Olle Selinius om Geological environment and global dust - noget som har indflydelse på menneskers helbredstilstand. Et ganske interessant aspekt. Anna Rutgerson causerede over emnet Är Östersjön en källa eller sänka av koldioxid. Efter kaffepausen fik vi tre foredrag med hovedemnet Modeller - først Per Undén om HIR- LAM og ALADIN-projektet - det drejer sig om forskellen mellem to forskellige stærkt benyttede Limited Area Models inden for Europa - og hvordan man eventuelt kan få dem til at arbejde sammen. Per Undén har en lang fortid på ECMWF (Det europæiske center for middellange vejrprognoser) i Reading, England. Konferencens to sidste indlæg kom fra Island, først Teitur Arason om Evaluation of dynamic downscaling of precipitation in complex terrain, og til allersidst Haraldur Olafsson om Processer på forskellige skalaer, vellykket og mislykket vejrvarsling - noget som vist alle varslingsmeteorologer kan snakke med om. Det var så det - afsluttet på værdig vis - der var dog stadig mulighed for at sludre sammen under den efterfølgende lunch. Hos mig efterlod det et indtryk at en særdeles velorganiseret og vellykket konference, som i høj grad var et jubilæum værdig. Meget mere om konferencen kan findes på Svenska Meteorologiska Sällskapet's hjemmeside org, hvor man så klikker videre på NMM25. Her kan man foruden mange af foredragsteksterne også finde et utal af billeder taget under konferencen og de sociale arrangementer. Og til allersidst: Mange havde spurgt sig selv om NMM25 skulle være det sidste nordiske meteorologmøde - men heldigvis NEJ! Aftenen før inviterede Haraldur Olafsson os alle til det 26. Nordiske Meteorologmøde i ISLAND i 2008! Det var godt! På vejen hjem til Danmark i bil kørte vi uden om Stockholm i regnvejr og en dagtemperatur på plus 8 grader. Præcis det samme vejr og den samme temperatur har vi i skrivende stund her nord for København - bare med den forskel at det nu er midt i januar og ikke primo september... ja, ja, klimadebatten går videre... side 12 Vejret, 110, februar 2007

15 Vejret i i Danmark, i Nuuk på Grønland og i Tórshavn på Færøerne Af John Cappelen, DMI 2006 blev rekordernes år vejrmæssigt i Danmark, især hvad angår varme i sidste halvdel af året. Endvidere blev året temmelig solrigt og med en del mere nedbør end normalt. I Tórshavn og i Nuuk blev 2006 også et meget varmt år. Der var tillige varmerekord i september samt solskinsrekord for året som helhed i Tórshavn. Rekordvarmt, solrigt og temmelig vådt kalenderår 2006 Trods en vinterlig start trak den ekstraordinære varme i sidste halvdel af året årsmiddeltemperaturen for Danmark som helhed op på rekordhøje 9,4 C. Det er 0,1 C varmere end i 1990, der tilmed startede meget varmt i de første 3 måneder med flere varmerekorder. har siden 1980 udvist en markant stigende tendens i Danmark. Danmark blev forskånet for stærk storm og orkan, men bød dog den 27. oktober og den 1. november på 2 mindre storme, hvoraf den sidste også gav omfattende højvande i Øresund, Bælterne og i øhavet syd for Sjælland og Østersøen. Flere varmerekorder end nogensinde I Danmark blev 2006 året med flere varmerekorder end nogensinde. Varmen startede med hedebølger i juli, som blev rekordvarm, og fortsatte efter en lun og våd august med varmt vejr i september og derefter masser af lun og fugtig vind fra sydlige og vestlige retninger, så både september, oktober, november og december blev rekordvarme. Med disse fem rekordvarme måneder, varmeste år og varmeste efterår blev det til ikke mindre end 7 varmerekorder i Juli bød desuden på rekord med det højeste antal solskinstimer, der nogensinde er registreret. Oven i det kom temperaturen i september ikke på noget tidspunkt under 4,3 C, hvilket er højeste absolut laveste temperatur, der er målt for en september i Danmark. I december kom temperaturen tillige ikke på noget tidspunkt under -3,7 C, hvilket er højeste absolut laveste temperatur, der er målt for en december i Danmark. Rækken af varme år fortsætter hermed i Danmark, da det er en kendsgerning, at ud af de sidste 19 år i Danmark har 17 været varmere end normalt. Siden 1870 er temperaturen i Danmark steget med knapt 1,5 C. Årsnedbøren for landet som helhed endte på 823 mm, hvilket er næsten 111 mm over normalen. I Danmark er årsnedbøren steget lidt under 100 mm siden Solen har i 2006 skinnet i timer, hvilket er 208 timer over normalen. Solskinstimerne Selvom 2006 vil blive husket for sine varmerekorder, så startede det faktisk ret hvidt. Foto Flemming Jensen Jenle. Vejret, 110, februar 2007 side 13

16 De første 3 måneder af 2006 var vinterlige Det begyndte vinterligt med frost og sne med en januar, der i gennemsnit lå på ca. en frostgrad (normal 0,0 C). Februar blev mere afvekslende med både milde og kolde perioder, og temperaturen lå fortsat i gennemsnit lige omkring frysepunktet (normal 0,0 C). Martsvejret var særdeles vinterligt med en del sne og mange frostdøgn, også med et gennemsnit omkring frysepunktet (normal 2,3 C). Alt i alt en kold start på året. Forårsvejret var ikke specielt Egentligt forårsvejr begyndte først sidst i marts. Det fortsatte i april og maj med gennemgående lidt højere temperaturer end det normale, og der kom mere nedbør end normalt, især i maj. Aprilvejret var solfattigt. Januar Forholdsvis kold, solrig, temmelig tør. Kraftigt isslag d. 8. Februar Forholdsvis varm, mere nedbør end normalt, solunderskud. Marts Meget kold og solrig. Påskevejret præget af sol og enkelte byger, kun lidt regn ved mellem 8 og 13 C om dagen. April Solfattig, overskud af nedbør. Maj Temmelig regnrig, overskud af varme og sol. Juni Tør, forholdsvis varm, overskud af sol. Sankthans tør, 15 til 19 C, nok så solrig. Juli Rekordvarm, rekordsolrig og tør. August Meget våd, solfattig og lun. September Rekordvarm, tør, usædvanlig solrig. Nedbør under det halve af normalt. Temperaturen ikke på noget tidspunkt under 4,3 C, hvilket også er rekord. Oktober Rekordvarm og meget våd. Første nattefrost d. 30. Mindre vestenstorm d. 27. November Rekordvarm. Mindre nordenstorm d. 1. med sne og højvande i sunde, bælter og øhav syd for Sjælland og Fyn. December Rekordvarm og våd. Temperaturen ikke på noget tidspunkt under -3,7 C, hvilket er rekord. Julen meget mild og tør. En del sol i Jylland juleaftensdag. Tabel 1. Vejret 2006 i Danmark - måned for måned i stikord. Måned Gennemsnit C max. C min. C nedbør mm soltimer Januar -0,9 (0,0) 7,7-16,0 32 (57) 64 (43) Februar 0,5 (0,0) 8,6-11,0 51 (38) 53 (69) Marts -0,2 (2,1) 14,9-15,8 40 (46) 139 (110) April 6,1 (5,7) 20,1-3,6 55 (41) 123 (162) Maj 11,4 (10,8) 25,5-0,1 77 (48) 229 (209) Juni 15,0 (14,3) 30,1 1,8 26 (55) 241 (209) Juli 19,8 (15,6) 33,5 4,7 33 (66) 321 (196) August 17,1 (15,7) 28,8 7,2 145 (67) 170 (186) September 16,2 (12,7) 26,5 4,3 36 (73) 188 (128) Oktober 12,2 (9,1) 20,5-0,9 126 (76) 83 (87) November 8,1 (4,7) 16,6-6,7 84 (79) 58 (54) December 7,0 (1,6) 14,2-3,7 117 (66) 33 (43) Året 9,4 (7,7) 33,5-16,0 823 (712) (1.495) Tabel 2. Vejret 2006 i Danmark landsgennemsnit. Tal i parentes er normalen for perioden Røde tal er rekorder. side 14 Vejret, 110, februar 2007

17 Rekordvarm og rekordsolrig juli Kalendersommeren 2006 var som helhed meget solrig, varmere end normalt og det regnede kun lidt mere end det plejer. Rigtigt sommervejr kom omkring den 12. juni og varede faktisk helt frem til starten af august. Juli måned blev helt ekseptionel rekordvarm med en middeltemperatur på 19,8 C, hvilket er 0,3 C over den tidligere rekord fra Antallet af sommerdage (maksimumtemperatur mere end 25 grader) blev optalt til knap 15 dage, hvilket er imponerende. Juli blev samtidig rekord solrig med hele 321 timer, hvilket slog den tidligere rekord fra 1955 der blot bød på 291 timer. Det er en ekstraordinær overskridelse og det er på landsplan mere end 10 timer i gennemsnit hver dag for hele måneden! Juli bød samtidig kun på det halve af normalnedbøren. Augustvejret var meget vådt Det lune vejr fortsatte ind i august trods rigtig meget regn og forholdsvis få soltimer. Landet som helhed fik hele 145 mm regn, mere end det dobbelte af det normale, hvilket gør august 2006 til den tredje vådeste august siden de landsdækkende målinger startede i Rekordvarmt efterår Varmerekorderne stod i kø og i forfald i hele resten af året. De sidste 4 måneder af året slog alle sammen de tidligere varmerekorder ved en næsten konstant tilførsel af varme til tider fugtige luftmasser fra syd og sydvest. September tangerede den tidligere rekord fra 1999 med 16,2 C. Solen skinnede i gennemsnit ud over landet i 188 timer. Det er 48% over det normale. September blev endvidere tør med blot 36 mm i gennemsnit ud over landet. Oktober endte på 12,2 C, hvilket er 0,2 C over den tidligere rekord fra Den blev samtidig meget våd med 126 mm Figur 1. Temperatur, nedbør og solskinstimer uge for uge 2006, samt normal Grafik: Bent Jørgensen, DMI. Vejret, 110, februar 2007 side 15

18 på landsplan. Det var især vådt i Vestjylland. November endte på 8,1 C trods en vinterlig start de første 2 dage med sne og nattefrost. Den tidligere rekord lød på 7,7 og stammer helt tilbage fra Det var fortsat meget vådt i Vestjylland. Kalender-efteråret som helhed blev således selvfølgelig også rekordvarmt, 12,2 C i gennemsnit. Det er 3,4 C over efterårets normale temperatur (8,8 C) og hele 1,2 C mere end det hidtil varmeste efterår fra her) vil man se at udtyndingen af ozonlaget over Danmark er mest udtalt i foråret med en gennemsnitlig sæsonudtynding på lidt under 0,6 % pr. år gennem de seneste 20 år. Men også i sommermånederne er ozonlaget blevet markant tyndere, i gennemsnit ca. 0,3 % tyndere pr. år, eller ca. 6 % tyndere på 20 år. Vintervejret der blev væk December endte på en middeltemperatur så høj som 7,0 C, hvilket for det første er hele 1,9 grader over den tidligere rekord på 5,1 C fra 1934 og 5,4 C over normalen!! Det kan også ses i forhold til, at normaltemperaturen for en november i Danmark kun er 4,7 C. Vinteren kom overhovedet ikke til Danmark i den første egentlige vintermåned. Det våde vejr helt fra de sidste dage af september fortsatte frem mod jul, og specielt Vestjylland fik meget store regnmængder med oversvømmelser til følge. Ozonlaget over Danmark 2006 I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2006 over Danmark omkring 5 % lavere end gennemsnittet for årene (se figur 2). Måleserien viser også, at ozonlaget over Danmark i gennemsnit er blevet tyndere i 27 års perioden En lineær tilpasning, der i figuren er vist ved en fuldt optrukken linie, viser i gennemsnit en udtynding på 0,3 % pr. år siden Hvis man kigger på den sæsonmæssige udvikling (ikke vist Figur 2. Udtyndingen af ozonlaget over Danmark Grafik: Paul Eriksen, DMI. Figur 3. Ozonlaget over København Ozonlagets tykkelse over Danmark svinger mellem 200 og 450 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne flyttes ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis tyndt i højtryksvejr, og forholdsvis tykt i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København i Grøn kurve = middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden Blå og rød kurve = hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI. side 16 Vejret, 110, februar 2007

19 Figur 3 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København for På grund af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages som mål for ozonlaget over Danmark som helhed. De naturlige variationer er størst i vinter- og forårsmånederne og mindst i efteråret. Rekordsolrigt og varmt år i Tórshavn I Tórshavn på Færøerne blev 2006 også et meget varmt år med 7,5 C, hvilket er 1 grad over normalen. Det gør 2006 (sammen med 1953, 1959 og 1991) til det tredje varmeste år, siden målinger startede i Den højeste årsmiddeltemperatur målt i Tórshavn er 7,7 C fra 2003, mens 1933 indtager 2. pladsen med 7,6 C. Ni af årets måneder var varmere end normalt og september blev rekordvarm med 11,5 C mod normalt 9,1 C. Den tidligere rekord var fra 2002 og lå på 11,1 C. Faktisk slog eller tangerede hver eneste af DMI s vejrstationer på øerne i Nordatlanten i denne lune september alle tidligere rekorder. Forklaringen er, at Færøerne i stort set hele måneden fik pumpet varm luft op sydfra, blandt andet af den tidligere tropiske orkan Gordon. Marts, april og maj blev koldere end normalt. Det var et forholdsvis normalt nedbørår med mm mod en normal på mm. Det var til gengæld meget vådt i november med 264 mm nedbør, hvilket er hele 108% over normalen. Solen skinnede i omtrent timer (normal 840 timer). Det er ny rekord siden Den tidligere rekord var på timer fra Det skal bemærkes, at solregistrering i Tórshavn foregår på en anden måde end i Danmark, og tallene derved ikke umiddelbart kan sammenlignes. Forholdsvis varmt år i Grønland I Nuuk i Grønland blev 2006 varmere end normalt. Årsmiddeltemperaturen blev på -0,2 C, hvilket er 1,2 grader varmere end normalt. Ti af årets måneder i Nuuk blev varmere end normalt. Kun januar og november blev koldere. Nedbørsmængden blev opgjort til 709 mm mod normalt 752 mm. Det var meget nedbørrigt i april med 160 mm. Overskuddet af varme i Nuuk var ikke enestående, idet vejret i 2006 som helhed var varmere end normalt overalt i Grønland, hvor DMI har målinger. I Danmarkshavn i Nordøstgrønland blev 2006 (sammen med 1990) det fjerde varmeste år siden målingerne startede i 1949, - 10,6 C for året som helhed. Året 2005 indtager her førstepladsen med -9,5 C, mens 2002 er på 2. pladsen med -10,2 C, og 2004 og 2003 er på henh. 5. pladsen og 7. pladsen - mange varme år på det sidste, må man sige. Globalt blev 2006 det sjettevarmeste registreret Jordens gennemsnitstemperatur i 2006 kom til at ligge på omkring 0,42 C over gennemsnitstemperaturen på omkring 14,0 C i perioden Dermed blev 2006 det 6. varmeste år, der er registreret på Jorden siden globale målinger begyndte for ca. 140 år siden. Det var varmest på den nordlige halvkugle er stadig det varmeste år med 0,58 C over gennemsnittet, mens 2005, 2002, 2003 og 2004 i nævnte rækkefølge indtager pladserne fra 2 til 5 i rækken af de varmeste år med henh. 0,48, 0,47, 0,46 og 0,45 C over gennemsnittet. Der har med år 2006 været 28 år i træk med temperaturer over gennemsnittet for De 14 varmeste år er optrådt efter Jordens gennemsnitstemperatur er nu oppe på omkring 14,4 C (gennemsnit for perioden ) mod 13,7 C i sidste halvdel af det 19. århundrede ( ). Med andre ord er den globale temperatur siden starten af det 20. århundrede steget ca. 0,7 C. Stigningen har været meget markant siden 1976, hele 0,18 C pr. tiår. Læs meget mere i næste nummer af Vejret, hvor der vil blive fokuseret på Vejret i Verden Ny rapport Danmarks Klima 2006 I Danmarks Klima 2006 med tillæg af Tórshavn, Færøerne og Nuuk, Grønland kan der læses om vejrets udvikling henover året forskellige steder i Danmark, i Tórshavn på Færøerne og i Nuuk på Grønland. Rapporten er tilgængelig på dmi.dk. Vejret, 110, februar 2007 side 17

20 Fra formanden Flere varmerekorder efter sidste nummer af Vejret, og med en sprit ny IPCC rapport i hånden, hvor jeg har sat et vist fingeraftryk, er det samtidig blevet tid for mig til at takke af for denne gang. Jeg har foreslået at hvervet som Formand overdrages til nye kræfter, så disse ord bliver nok mine sidste i Vejret i egenskab af formand for DaMS. Det har været spændende at følge DaMS fra første række og ind imellem også krævet lidt arbejde af mig. Det meste af arbejdet foregår dog blandt forfatterne, som leverer artikler til Vejret og ikke mindst blandt de ihærdige redaktører af bladet. Men et rigtig glædeligt arbejde har det været ind imellem, hvor jeg på selskabets vegne har kunnet uddele gaver, som for eksempel denne vinter, hvor DaMS nyindstillede rejselegat kunne udbetales for første gang. Der har ikke ligefrem været rift om vores legat, men da Annika Hald Jensen henvendte sig med en legatansøgning til støtte til studieophold på University of Miami, Florida fra januar 2007 som et led i hendes meteorologistudium ved Niels Bohr Instituttet ramte hun lige ind i hjertet på ideen bagved dette nye DaMS initiativ. Udgifterne til et sådan studieophold overstiger langt hvad DaMS formår, men Annika kunne sagtens bruge et bidrag fra DaMS på 8000,- kr til dækning af flyrejsen til og fra Miami. På det indsatte billede har jeg fornøjelsen af at overrække pengene lige i tide til at de kan nå at gøre gavn inden Annika drog af sted til USA med udgangen af Et stort tillykke herfra og held og lykke med studiet. Vi regner bestemt med at høre nyt om studieopholdet også her i bladet. Og så er det jo ved at være tid til generalforsamling i DaMS. Den bliver i år afholdt på DMI, og skal vi ikke prøve at mønstre lidt flere medlemmer end sidst. Hvem ved - måske fandt du det hyggeligt? Læs mere på bagsiden. Jens Hesselbjerg Christensen side 18 Vejret, 110, februar 2007

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Teknisk rapport 07-01 Danmarks klima 2006 med Tórshavn, Færøerne og Nuuk, Grønland - with English translations

Teknisk rapport 07-01 Danmarks klima 2006 med Tórshavn, Færøerne og Nuuk, Grønland - with English translations Danmarks klima 2006 med Tórshavn, Færøerne og Nuuk, Grønland - with English translations John Cappelen København 2007 www.dmi.dk/dmi/tr07-01 side 1 af 51 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 07-01 Titel:

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

af u-no.org (konklusion)

af u-no.org (konklusion) 2008 Vores energiforbrug, og dermed drivhusgasudslip, hænger nøje sammen med vores generelle forbrug af alt lige fra mad, tøj, elektronik, elektricitet og naturligvis olie, kul og gas. I vores hverdag

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Ugebrev 24. Vinterferie Østerskov Akademiet. Luksusliner. Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015

Ugebrev 24. Vinterferie Østerskov Akademiet. Luksusliner. Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015 Ugebrev 24 Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015 Vinterferie Østerskov Akademiet Vi håber I alle har haft en dejlig vinterferie. Ca. 30 unge mennesker har i hvert fald. De tilbragte ferien til

Læs mere

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser

Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Mindre saltforbruk med restsaltsprognoser Velkommen! Ralf Davidsson, General Manager Nordic Region, MeteoGroup MeteoGroup idag i 2014 er MeteoGroup en førende global vejrvirksomhed med: Kontorer i 15 lande

Læs mere

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el

ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el Vi vil gerne bidrage til et bedre miljø men hvordan finder vi ud af, hvor vi skal spare? ICE-WISH et godt og gratis tilbud som hjælper dig til at spare op til 15% på dit forbrug af vand, varme og el For

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg

Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Personaleseminar 15.-16. november på Hotel Scandic, Silkeborg Formøde: Konsulenterne Skjold Fink og Frans van der Woude, der stod for personaleseminaret, besøgte alle 3 BSS biblioteker henholdsvis fredag

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Å R S M Ø D E 2 0 0 7

Å R S M Ø D E 2 0 0 7 NORDISK FORUM FÖR BYGGNADSKALK RAKENNUSKALKIN POHJOISMAINEN FORUMI Å R S M Ø D E 2 0 0 7 Greenwich, England 14. 16. september 2007 The annual meeting for the Nordic Building Limes Forum 2007 is held in

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

Stornos ukendte produkter

Stornos ukendte produkter Stornos ukendte produkter - lidt Storno produkthistorie Storno huskes jo først og fremmest som en af de førende europæiske producenter af mobiltelefoner, og der nok kun få, som erindrer, at Storno også

Læs mere

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl.

Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. Kick Off 2014 i Middelfart søndag den 16. & mandag den 17. marts Der er absolut sidste tilmelding onsdag den 12. marts 2014 kl. 12:00 Det er med stor fornøjelse vi kan byde velkommen til et par dage som

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014

Hamborg tur d. 1. 2. november 2014 Start fra Vildbjerg I alt 19 personer deltog på turen, som var proppet med oplevelser, fodbold, netværk og erhvervsindtryk. Turen gik fra Vildbjerg Sport- og Kulturcenter kl. 06.00 om morgenen, hvor Vildbjerg

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 1, Udgave 1

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 1, Udgave 1 Nyhedsbrev Årgang 1, Udgave 1 Dette Nyhedsbrev er udgivet mandag d. 4. oktober 2004 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit første nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har

Læs mere

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør.

Lørdag d. 24 januar 2004. På skonnerten HÅBET i Helsingør. INVITATION Kære sejler Vi vil gerne gentage succesen fra sidste år og invitere dig og din familie til det 2 Lotus møde, i rækken af de årlige møder der gerne skulle blive en hyggelig og udbytterig tradition

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Højager. Tidende. Julemarkedet 2012. Foto.: Finn Busch. Nr. 6. 3 Årgang December 2012. Medarbejderblad for AKU Center Højagergaard.

Højager. Tidende. Julemarkedet 2012. Foto.: Finn Busch. Nr. 6. 3 Årgang December 2012. Medarbejderblad for AKU Center Højagergaard. Højager Nr. 6. 3 Årgang December 2012. Medarbejderblad for AKU Center Højagergaard. Tidende. Julemarkedet 2012. Den 24 og den 25 november var der julemarked, med god omsætning. Der var rigtig i gang i

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt...

Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... Indholdsfortegnelse Valg af opgave... 2 Introduktion... 2 Problem... 2 Målgruppe... 2 Afsender... 2 Budskab... 2 Kodning... 3 Effekt... 3 Information... 3 Programmering... 3 Design... 4 Brochure... 4 Hjemmeside...

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009.

Nyhedsbrev nr. 5. Ollerup den 17. december 2009. Ollerup den 17. december 2009. Nyhedsbrev nr. 5. Julen står for døren. Snart vil der falde lidt ro på os. Det glæder vi os alle til. Juleferien begynder i morgen, fredag den 18. december kl. 10.45. Vi

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015

Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Formandens beretning 1.4.2014 31.3.2015 Borgmesterfrokost og generalforsamling den 23. marts 2015 på Gladsaxe Rådhus, Rådhuskælderen. Sidste års frokost med borgmesteren, og den efterfølgende generalforsamling

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Mathias Turac 01-12-2008

Mathias Turac 01-12-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Eksponentiel Tværfagligt tema Matematik og informationsteknologi Mathias Turac 01-12-2008 Indhold 1.Opgaveanalyse... 3 1.1.indledning... 3 1.2.De konkrete krav til opgaven...

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel.

- målet er: at lære deltagerne at kunne være på i en ukendt og evt. pressset situation med kort varsel. Intro forløb forløbet er lavet til at kunne afvikles over 2 lektioner. 1 Lektion: Gennemgang af konceptet. Jeg snakker ud fra mine egne erfaringer og oplevelser med filosofien. I slutningen af timen får

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere

Sommerens tur til Finland

Sommerens tur til Finland Sommerens tur til Finland Det blev ikke nogen tur sydpå denne sommer. Til gengæld blev det en tur nordpå til Jakobstad, Finland og tilbage igen. I alt blev det lidt mere en 3000 km. Planen var at min bror

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Club 25 på vulkaner. Kenny pitcher terner

Club 25 på vulkaner. Kenny pitcher terner Club 25 på vulkaner Golf på Island? Ikke alle ved at der er mange golfbaner på sagaøen. 9 herrer fra Club 25 tog chancen fra mandag til fredag i første uge af juli. Arni mødte os i Keflavik og vi entrede

Læs mere

Gl. ager 14.4.59. Kære Brevduevenner.

Gl. ager 14.4.59. Kære Brevduevenner. Gl.ager14.4.59. KæreBrevduevenner. Ja,nuerjegvedatværeovredetmedinfluenzaen,iPåskenvarjegnuikkemangesure sildværd,jegholdtmigiroogkomingenstederihelepåsken. Jegharlavetmegetforskelligtsiden1.April,jegharjoværetløsarbejder:Jegharkørtfor

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

VEJRCENTER Betjeningsvejledning

VEJRCENTER Betjeningsvejledning VEJRCENTER Betjeningsvejledning INDLEDNING MeteoTronic vejrcenteret giver dig en professionel vejrudsigt for den aktuelle og de næste tre dage. Vejrudsigterne fremstilles af meteorologer og udsendes af

Læs mere