En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed?"

Transkript

1 En demokratisk undervisning i stofmisbrug, utopi eller en nødvendighed? "...fordi. når man er i skole, er det jo også for at lære noget, altså det er jo ikke hare for at sidde stille og lytte til en eller anden, der er ved at læse et eller andet. Det får man jo ikke rigtig noget ud af..." (1) Citatet, der stammer fra en elev i 6. klasse, fanger noget af det mest essentielle fra de mange forskellige projekter under det landsdækkende netværk "Sundhedsfremmende Skoler": Elevernes engagement blomstrer, når de selv er med til at bestemme over undervisningen, og de lægger selv stor vægt på, at de faktisk lærer noget, når de tager livtag med virkeligheden. Og det samme mener lærerne. Citatet er derfor et godt udgangspunkt, når initiativer over for folkeskolens undervisning skal drøftes. l det følgende vil bestemmelserne for skolernes sundhedsundervisning kort blive præsenteret, og misbrugsområdet vil blive placeret heri. Der vil undervejs blive givet konkrete eksempler på skolers sundhedsundervisning, og der sluttes af med en idé til videre overvejelse og diskussion. Sundhedsområdet som mindste eller største fag? Sundhedsundervisningen har i den danske folkeskole status som et såkaldt timeløst fag. Meningen er, at undervisningen skal integreres i skolens fagrække og andre aktiviteter, eksempelvis den obligatoriske projektopgave i 9. klasse. Emnet hedder "Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab", og der lægges i ministeriets vejledning op til, at de emner, der tages op, tænkes ind i alle tre områder, så vidt det er muligt. Sundhedsbegrebet er dog tænkt som det grundlæggende begreb, der skal knytte de forskellige perspektiver sammen "I Diskussionen om, hvorvidt sundhed skal have sin egen faste plads på skemaet, eller om det som nu skal integreres undervejs i skoleforløbet, har bølget frem og tilbage i mange år. Og den vil formentlig fortsætte i mange år endnu. Mange har ment, at faren, for at sundhedsområdet under den nuværende ordning meget let forsvinder eller "glemmes", er stor. Omvendt kan det hævdes, at hvis det lykkes at illustrere og dokumentere, at det sundhedsmæssige perspektiv måske er en af de allerbedste indfaldsvinkler til at arbejde med flere af skolens overordnede opgaver, så kan sundhedsundervisningen i princippet vokse og blive til et af skolens største (og vigtigste?) fagområder. Det er den sidste holdning, der ligger bag denne artikel. Det vender jeg tilbage til. l lyset af den nye folkeskolelov har Undervisningsministeriet udarbejdet nye bestemmelser for undervisningen inden for bl.a. dette område. Disse bestemmelser, der er samlet i et faghæfte (nr. 21), udgøres af et formål, en række centrale kundskabs- og færdighedsområder, et forslag til læseplan samt en undervisningsvejledning. Formålet er bindende for alle folkeskoler i landet, mens læseplan og vejledning er forslag, som de

2 lokale myndigheder (kommuner og skoler) kan ændre og tilpasse til lokale forhold. l praksis overtager næsten alle dog ministeriets forslag. Styrkelse af kritisk sans og handlekraft Allerede i formålet anes der en afstandtagen eller et opgør med megen traditionel, moraliserende sundhedsoplysning. Der snakkes f.eks. om, at undervisningen "... skal knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde" og videre, at undervisningen skal bidrage til, at eleverne udvikler deres forudsætninger for, at "... de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle... "(2, s. 9). Vægten lægges med andre ord på, at eleverne er medbestemmende og aktivt deltager i udvikling af handlemuligheder. Samtidig betones det, at eleverne skal udvikle deres kritiske sans. De skal blive bedre til at se "bagom" alle de forskellige organisationer, virksomheder m.m., der hver eneste dag forsøger at påvirke deres liv og adfærd. Og herfra skal de selv udvikle deres egne visioner og handlemuligheder. Et paradigmeskift? På mange måder markerer vejledning, læseplan og formål det skift i grundlæggende syn på sundhedsoplysning, som ses mange steder i nutidens samfund. Der lægges op til at udvikle alternativer til den form for sundhedsoplysning, der bedst kan karakteriseres ved ordene 'sygdoms-orienteret', 'adfærdspåvirkende' og 'moraliserende'. Hertil kan føjes endnu et - ikke uvæsentligt - karakteristikum, nemlig at den (med enkelte undtagelser) har vist sig at være uden den tilsigtede effekt. Evalueringen af projektet 'Røgfri årgang', hvor man igennem en årrække har arbejdet målrettet med en enkelt årgang gennem skoleforløbet på landets skoler, er vel det mest aktuelle eksempel på dette. Den viste bl.a., at lidt flere elever fra den 'røgfrie årgang' ryger, når man sammenligner med andre årgange. De alternative nøgleord, der lægges op til at arbejde med i fremtidens undervisning, breder sundhedsbegrebet ud på flere måder. For det første lægges vægten på at se sundhed som noget, der både omfatter livskvalitetsmæssige og sygdomsmæssige elementer. For det andet lægges der også op til at anskue årsager og faktorer bag sundhed i et bredere lys ved både at inddrage levevilkår og livsstil. Hvis ikke elever får muligheden for at arbejde med denne bredde i sundhedsmæssige forhold, får de næppe en chance for at opbygge en forståelse for, hvordan og hvorfor sundhed udvikler sig, som den gør i vores kultur. Og dermed heller ikke mulighed for at kunne bidrage til sundhedsfremmende forandringer. Handlingsorienteret sundhedsundervisning Som alternativ til det moraliserende perspektiv, hvor lærerens opgave er, med næsten alle til rådighed stående midler, at påvirke eleverne til at leve på den korrekte - den sunde - måde, sigtes der mod at opbygge elevernes handlekraft -eller handlekompetence.

3 Selve begrebet handling står således som noget centralt, der får store konsekvenser for undervisningen. For at en aktivitet kan betegnes som en handling skal de to følgende kriterier være opfyldt: man skal selv have været med til at beslutte at sætte aktiviteten i værk aktiviteten skal rette sig mod at forandre tingenes tilstand Med andre ord hænger elevmedbestemmelse og handling tæt sammen. Læreren kan ikke handle med eller på elevernes vegne men er nødt til hele tiden at bygge på dialogen. Med hensyn til forandringsperspektivet er det på den ene side vigtigt at holde sig for øje, at målet er, at eleverne opbygger deres evne til at handle - deres handlekraft. Undervisningens succes skal derfor ikke i sidste instans vurderes på, om eleverne handler og forandrer virkeligheden, men istedet på om eleverne forbedrer deres evne til at forandre. På den anden side må det samtidig erkendes, at en undervisning, hvor eleverne faktisk får mulighed for at prøve kræfter med at forandre virkeligheden, byder på ekstra gode muligheder for samtidig at opbygge handlekompetence. Nogle lærere fra netværket af Sundhedsfremmende Skoler går så vidt som til at sige, at man kun kan opbygge handlekompetence gennem det at handle, og det bliver spændende at se, hvor den diskussion ender i løbet af de kommende års udviklingsarbejder på skolerne. Selve det paradigmeskift, der er berørt ovenfor, er i figuren på foregående side kort skitseret som et moraliserende over for et demokratisk paradigme. Det står klart, at også ting som den skjulte læreplan, evaluering og lokalsamfundssamarbejde, som pladsen desværre ikke tillader at uddybe her, vil tage sig helt forskelligt ud alt efter hvilket paradigme, der arbejdes ud fra. Og det bør pointeres, hvor vigtigt det er at undgå at "krydse" mellem de to paradigmer. Eksempelvis vil det være meningsløst at vurdere effekten af en undervisning, der har haft til formål at opbygge elevers handlekraft, ved at undersøge deres rygevaner. Ordet paradigme er valgt med omhu, idet der her er tale om to uforenelige og fundamentalt forskellige syn på børn, på sundhed, på hvordan børn og unge lærer, og på hvad den pædagogiske opgave egentlig består i. l ministeriets vejledning tales der da også eksplicit om et skift fra oplysning til læring, hvor vægten lægges på, at eleverne selv er aktive i at konstruere deres viden og handlekraft. Sundhedsbegreb Pædagogisk begreb Moraliserende Adfærd Sygdom Sundhed et lukket begreb Mål: adfærdsændringer Moraliserende, læreren bestemmer Sund skole Demokratisk Levevilkår og livsstil livskvalitet og fravær af sygdom Sundhed er åbent begreb Mål: øge handlekraft Elevmedbestemmelse Sundhedsfremmende skole

4 Skjulte læreplan Skole/lokalsamfund Evaluering Læreren som rollemodel (rygning, alkohol, kost...) Skolens miljø (kantinemad, røgfrie områder...) Eksperter fra samfundet inddrages i skolen eller klassen, ofte for at skræmme med historier fra det virkelige liv Måling fra elevers adfærd indenfor rygning, alkohol... Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og undervisning der fremmer adfærdsændringer Læreren som rollemodel (åben, demokratisk, dialogpartner...) Skolens miljø (udfordrende, stimulerende...) Skolen og eleverne undersøger og tager del i samfundslivet, fungerer som dialogpartnere. Eleverne handler og tages alvorligt Måling af elevers handlekraft (tænkning, engagement, visioner) Specificering af betingelser i skolens kultur, liv og undervisning, der fremmer elevers handlekompetence Læseplanens temaer og faglige synsvinkler I læseplanen foreslås en række temaer og emner. I den forbindelse nævnes så forskellige forhold som 'fred i verden', 'den grønne forbruger', 'bolig og samliv', 'krop, kropsbevidsthed og kropssprog', 'erotik og kunstens verden', 'narkotika og medicinmisbrug' m.m. Tilsammen illustrerer de foreslåede emner bredden i sundhedsbegrebet, og de har det tilfælles, at de alle er vigtige i forhold til udviklingen af vores sundhed. Det kan være i positiv eller i negativ retning, og det kan være i forhold til fysiske eller psykiske sider af sundhed. Læseplanen foreslår også, at man i arbejdet med alle disse emner inddrager tre faglige synsvinkler. Disse synsvinkler, der med andre ord repræsenterer en vigtig del af områdets faglighed, er 'Undersøgelse og betydning', 'Visioner og alternativer' og 'Handling og forandring'. De faglige synsvikler repræsenterer vigtige erfaringer, der er høstet rundt om i projekterne i bl.a. netværket af Sundhedsfremmende Skoler. l vejledningen uddybes disse faglige synsvinkler, og som inspiration til lærere og elever angives der en række spørgsmål, der bl.a. kunne tages fat på (2, s. 26): A: UNDERSØGELSE OG BETYDNING hvorfor er dette emne vigtigt for os? hvilken betydning har det for os og for andre? - nu og i fremtiden? hvordan spiller levevilkår og livsstil ind? hvilke påvirkninger udsættes vi for og hvorfor (kampagner, reklamer etc.)? er der personer eller institutioner med forskellige interesser i emnet? hvordan var det før i tiden, og hvorfor har det udviklet sig, som det har?

5 B: UDVIKLING AF VISIONER OG ALTERNATIVER hvilke alternativer kan vi forestille os? hvordan er forholdene i andre lande og i andre kulturer? hvilke alternativer vil vi foretrække og hvorfor? C: HANDLING OG FORANDRING hvilke forandringer skal der ske, for at vi nærmer os de opstillede visioner? skal der ske forandringer med os selv, i klassen, på skolen, i familien, i samfundet? hvilke handlemuligheder eksisterer for at opnå disse forandringer? hvilke barrierer er der for at udføre disse handlinger? hvilke barrierer er der, for at de forskellige handlinger fører til forandringer? hvilke handlinger vil vi sætte i gang? hvordan vil vi samle op på vore handlinger og evaluere dem? hvor står vi nu, og hvilke nye problemstillinger er dukket op? De tre faglige synsvinkler skal nødvendigvis ikke forstås som en given rækkefølge, et emne skal behandles i. Mange gange vil elever måske starte med handlinger, som så måske ikke fører til de ønskede forandringer, og man er derfor nødt til at vende tilbage til en yderligere undersøgelse. Eller måske var visionen ikke beskrevet klart og tydeligt nok, og man må sætte ind her. De faglige synsvinkler skal derfor opfattes som nogle perspektiver, der skal tænkes med og indgå i arbejdet med et givent emne. Udvikling af visioner og alternativer er med som en af de foreslåede synsvinkler. Årsagen er bl.a., at projekter, der målbevidst og systematisk har levnet tid og plads til, at eleverne lader fantasien blomstre, alle peger på, at det smitter af på elevernes engagement. Det at have haft muligheden for at udvikle, diskutere og dele sin drøm eller vision med andre - eller måske at være med til at udvikle en fælles drøm - er måske en af forudsætningerne for, at man overhovedet opnår lysten til at handle og forandre. Og dette uanset om det eksempelvis drejer sig om 'fred på jorden', 'klassens sociale liv', 'min fremtidige familie' 'skolens fysiske rammer' eller 'forhold i det lokale samfund'. Nogle af de lærere, der har arbejdet med fantasi og visioner i deres projekter, frernhæver da også nogle af de store fordele, der ligger her (1)": 'Det er i denne fase, at børnene virkelig kan opleve suset. Det er her, ideerne skabes i en sjov og kreativ proces. Her skabes både de ideer, der er meget svævende og skøre dyrepark med zebraer i skolegården, svømmehal, underjordisk togbane m.m. Men også de mere realistiske ideer. Børnene nyder meget at arbejde med disse ting og finder undertiden og undervejs på helt andre ting - også ting, der er realistiske og nemt lader sig gøre. Vi mener, det udvikler deres fantasi og legaliserer den. Det, er vores erfaring, at børnene i denne fase bruger hinanden. Det, den ene ikke finder på, gør den anden. De finder ud af, at man i fællesskab kan udvikle ideer og utopier, man kan arbejde henimod som et mål'. Hvad med stoffer, alkohol og lignende...

6 Hvordan kan man bruge disse overvejelser i forbindelse med misbrugsområdet, og kan det overhovedet lade sig gøre at arbejde handlingsorienteret inden for dette felt? Mange vil måske have svært ved at se, hvordan elever kan handle inden for dette område, og jeg har da også ved flere lejligheder fået det spørgsmål, om det så betyder, at eleverne skal prøve forskellige stoffer og lignende. Det gør det selvfølgelig ikke, og det handlingsorienterede skal snarere ses som forandringer, eleverne vælger at forsøge at skabe i deres eget liv, i klassen, i familien, på skolen eller i lokalsamfundet. Et lille eksempel fra alkohol-området kan illustrere, hvorledes man kan arbejde handlingsorienteret inden for bl.a. dette felt. En 7. klasse på en af skolerne i netværket arbejdede med alkohol, idet det var et emne, der var begyndt at optage flere og flere af eleverne og dermed også deres foraeldre (1) Der blev arbejdet med både undersøgelsesog visionsfase, og i handlingsfasen, hvor der blev klarlagt magtsstrukturer, handlinger og strategi, opstillede eleverne syv gode råd til deres forældre om, hvordan de - efter deres mening - burde forholde sig til deres børn i forbindelse med alkohol. De syv råd var: 1. De unge har også en mening om alkohol 2. Hav tillid til de unge og jeres børn 3. Hvis de andre unge drikker, er det ikke jeres problem 4. Lad de unge gå til fester, der sker ingenting 5. Lad de unge smage alkohol 6. Lad dem holde før-fest hjemme 7. Lad kun de unge drikke alkohol med en lille procent Disse råd blev præsenteret af eleverne på en forældreaften og dannede udgangspunkt for debat i mindre grupper mellem elever og forældre. Efter grupperne var det forældrenes tur til at kommentere elevernes udspil, og der udviklede sig en spændende diskussion. Efter aftenen gav flere forældre udtryk for, at de var blevet klogere på de unges forhold til alkohol, og flere havde revideret deres opfattelser både på baggrund af elevernes indlæg og de andre forældres kommentarer. Aftenen sluttede ikke med den store enighed om hvornår, hvordan og hvor meget, men i en større fælles forståelse. Alle var enige om, at det havde været et brag af en forældreaften. Eksemplet viser, hvordan en handlingsorienteret undervisning kan flytte ved holdninger og forståelser. Flere lærere fra en række skoler i det danske netværk er endvidere inde på, at såfremt man lader eleverne komme på banen i forbindelse med emnevalg, visioner m.m., så kan det faktisk slet ikke undgå at ende i handlinger og forsøg på forandringer. Disse perspektiver betyder ikke, at lærerens opgaver bliver færre eller mindre spændende, eller at lærerens rolle bliver mindre vigtig. Udfordringen bliver at finde en balance, hvor eleverne på den ene side inddrages som aktive partnere og tages alvorligt, men hvor læreren samtidig på den anden side har en vigtig rolle at spille som partner i dialogen og processen. Uden kvalificeret modspil kommer eleverne jo ikke selv videre med deres egne holdninger og forståelser. Disse perspektiver betyder heller ikke at mulighederne og behovet for samarbejde mellem skole og lokalsamfund bliver færre. Snarere tværtimod. Hvis eleverne gennem deres

7 skoleforløb skal opnå erfaringer med at skabe og forandre forhold i det virkelige liv, så må skolen nødvendigvis også øge samarbejdet med en række nøglepersoner fra samfundet uden for skolen. Det kunne eksempelvis være amtslige og kommunale forebyggelses-, A/N-, og sundhedsfremme-konsulenter, eller det kunne være teknikere og politikere fra kommunens forvaltning. Derfor er det også en forudsætning, at der fra disse samarbejdspartnere vises åbenhed og vilje til samarbejde. Et sådant samarbejde vil uden tvivl være til fordel for både skolens undervisning og dermed for børnenes læring og for udviklingen af debat, handling og forandring inden for det sundhedsmæssige område i vore lokale samfund. Måske det vil være værd at etablere en række lokale, tværfaglige efteruddannelseskurser inden for sundhedsfremme og forebyggelse, hvor deltagerne både kommer fra den traditionelle skoleside og fra det lokale samfund. En idé til et lokalt udviklingsarbejde, som lærerhøjskolens Forskningscenter for Miljø- og Sundhedsundervisning gerne indgår i. Henvisninger (1). Hedegaard K & BB Jensen (red.) (1997). Bogen om de sundhedsfremmende skoler i Danmark. Under udgivelse. Citaterne og eksemplerne stammer fra projekter på Gandrup Skole. (2). Undervisningsministeriet (1995). Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab. Faghæfte 21. Bjarne Bruun Jensen,

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00

FURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 FURESØ SUNDHED OG HANDLING Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 LIDT SUNDHEDSAMBASSADØR-HISTORIK 3. september 2012 Kick off 1. oktober 2012 Det positive og brede sundhedsbegreb 23. oktober 2012 Sundhedspædagogik

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 1 Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Lærerne i folkeskolen skal inspireres til at undervise på en sådan måde, at eleverne bliver i stand

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE SKOLE EN HEL SKOLES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 24. SEPTEMBER 2012 12.30 12.45 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 12.45 14.15 Oplæg med øvelser i

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? PROJEKT STYR PÅ SUNDHEDEN SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Efteråret 2014 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent lærer,

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 3 Sundhedspolitik på en skole Denne del af publikationen beskriver, hvordan en skoles sundhedspolitik kan udvikles, så der sikres en overensstemmelse

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?!

DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?! DEN SUNDHEDSFREMMENDE INSTITUTION/ SKOLE EN HEL KOMMUNES UDFORDRING?! PROGRAM MANDAG DEN 1. OKTOBER 2012 14.00 14.15 Dagens program og præsentation Det nationale videncenter KOSMOS 14.15 15.00 Oplæg med

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 2 2008 Indhold 3 Del 1 Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning 15 Del 2 Evaluering af sundhedsundervisningen

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune Sundhed og Sundhedsfremme en utopi og/eller en udfordring? Forebyggelsens utopi

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse

Program dag Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg Rammer, regler og rollemodeller inkl. øvelse Forebyggerkursus Kræftens Bekæmpelse 3.-4. februar 2016, KB, København Undervisere: Louise Wohllebe Program dag 2 08.30 09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00 10.30 Forebyggelsesprogrammet X:IT og Cool Uden Røg

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning

Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Inspiration til folkeskolens sundhedsundervisning Del 2 Evaluering af sundhedsundervisningen Det er formålet at gøre skolerne i stand til at evaluere sundhedsundervisningen for dermed at skabe mulighed

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling

Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk

SCENARIE 1. Det Politiske Operation Dagsværk SCENARIE 1 Det Politiske Operation Dagsværk Projektet - Befri Grønland! Operation Dagsværk vil ikke bare hjælpe undertrykte mennesker - vi vil også ændre på de årsager, der er selve grunden til, at mennesker

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse Hæftet er udgivet af Folkesundhed København Tekst: Andrea Collén Redaktion: Henrik Borggren

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver

Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Synlig læring & trivsel i skolen - udfordringer og perspektiver Venka Simovska, Lone Lindegaard Nordin og Line Anne Roien Forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS) Et perspektiv

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse

Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark Trinity Hotel og Konferencecenter 9.9.2010 Bjarne Bruun Jensen (bjbj@steno.dk) Ingrid

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo

Anerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? Sundhed og mad i den nye folkeskole Odense den 27. oktober 2014 Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen? V / M A J B R I T T P L E S S L Æ R E R, M A S T E R I S U N D H E D S P Æ D A G O G I K ( M S U ),

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere