NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

Transkript

1 NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Naturplan for Øllingegaard Producentforening Fælles del Naturplan: Anbefalinger til hvordan man kan tage flere hensyn til naturen på sit landbrug og i sin økologiske drift. Forslag til elementer, der kan indgå i Producentforeningens samlede naturforpligtigelse. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen,

2 Indhold Naturens mangfoldighed er under pres s. 2 Naturforbedringer efter brandmandens lov s. 3 Hvad er specielt for en økologisk naturplan? s. 4 Naturplan for økologiske malkekvægsbesætninger s. 6 Græssende køer, kvier eller stude som naturplejere s. 10 Særlige forhold for en kollektiv naturplan for Øllingegaard Mejeris producentforening s. 13 Landbrugets arealanvendelser og naturarealer s. 14 Naturmæssige sammenhænge på mark i omdrift s. 16 Eksempler på tiltag for naturen på en økologisk mælkekvægsbedrift s. 18 De enkelte naturplaners indhold s. 19 De enkelte producenters bidrag til en fælles naturforpligtigelse s. 20 Demonstrationsprojektets formål ifølge ansøgningen s. 21 Øllingegaard Mejeris Producentforening har fået udarbejdet naturplaner. Det drejer sig om planer for de enkelte bedrifter. Her er samlet nogle generelle betragtninger for naturhensyn i den økologiske drift. Da mejeriets naturplejeaktiviter også skal være synlige for mejeriets kunder, er dette dokument skrevet til både landmænd og forbrugere. Naturens mangfoldighed er under pres Naturen har det generelt dårligt i dag. Som det fremgår af konklusionerne fra Wilhjelmudvalget i en handlingsplan for fremtidens natur i Danmark, så er der flere årsager til, at det går dårligt, og derfor også flere metoder til at rette op på forholdene igen. Det etablerede net af de såkaldte habitatområder i Natura2000 netværket er en af metoderne til at forbedre Danmarks internationale forpligtigelser på naturområdet. Her drejer det sig især om mere unikke naturområder og naturtyper. Oprettelse af Nationalparker er en anden metode, men denne metode er kun relevant få steder i landet. EU-Nitratdirektiv, som også omhandler udyrkede 2- m bræmmer langs målsatte vandløb, er rettet mod naturen i vandmiljøet. Wilhjelmudvalget, hvor også Landbruget havde sæde, konkluderede: Naturen har for lidt plads Vandet er forsvundet fra landskabet Næringsstofferne forurener naturen Lysåbne naturtyper gror til Naturområderne er for små Naturområderne er for opsplittede Det at få udarbejdet og gennemføre naturplaner er måden at tilgodese naturen bredt i landbrugslandskabet. Naturplaner giver mere fokus på naturens tilstand og tarv både for landmanden, landmandens familie, forpagtere af jagten og for de mange forbrugere af landbrugets produkter. Naturplanen kan virke som fælles diskussionsgrundlag for de nævnte grupper. Naturplaner kan derfor være løftestang Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 2 af 21

3 for en bedre forståelse for sammenhænge i naturen og bedre natur generelt. Den enkelte landmand kan ved hjælp af sin naturplan bedre bidrage til, at den samlede natur i Danmark får det bedre. Nærværende naturplan, der er udarbejdet af naturkonsulenterne Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen fra Natur & Landbrug Aps., er skrevet for ti sjællandske landmænd i producentforeningen for det økologiske Øllingegaard Mejeri, for deres familie og for de mange forbrugere af landbrugets produkter. Producenterne har hver især fået en individuel naturplan, baseret på biologiske registreringer på deres ejendomme og med en prioritering af tiltagne for at fremme naturen. I naturplanen fremhæves desuden, hvilke naturelementer og tiltag, der kan indgå i en samlet naturforpligtigelse på Producentforeningens vegne, jf. tabel 3. Naturforbedringer efter brandmandens lov Forbedringer af naturen behøver ikke at være dyre. Omtanke er det nærmeste og det vigtigste redskab. Naturforbedringer handler i første omgang ikke om at plante mere og at gennemføre dyre tiltag, men at lokalisere naturen på ejendommen, understøtte den natur og beskytte den med de metoder, man har til rådighed. Under udarbejdelse af naturplanen finder konsulenten i samarbejde med landmanden de steder på ejendommen, hvor der er særlig værdifuld natur. Konsulenten vurderer, om den indsats der gøres nu, er tilstrækkelig eller om der kan gøres mere for naturen. Indsatsen skal stå mål med den naturforbedring, der kan forventes. Naturplaner udarbejdes efter brandmandens lov. Denne lov betyder, at det er vigtigt først og fremmest at se på, hvor eksisterende natur skal sikres med pleje, og hvor den bør beskyttes bedre mod uheldig påvirkning fra markdriften. Det vil for økologers vedkommende sige husdyrgødning og for tæt pløjning, da pesticider jo ikke er relevante. Sikring af natur prioriteres efter brandmandes lov Bevar de eksisterende naturområder Beskyt mod uheldig påvirkning Genopret det tabte Nyetablering På de ejendomme, som ikke har så meget natur af naturgeografiske årsager eller hvor naturområderne har været under forfald, er det især relevant at genoprette natur. Endelig er der ejendomme, der har så lidt natur eller ikke har arealanvendelse ud over mark i omdrift, at det er en god ide at sætte arealer af til udvikling af andre former for natur med permanent vegetation. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 3 af 21

4 Hvad er specielt for en økologisk naturplan? Økologer er ikke ud fra det økologiske regelsæt forpligtiget til at tage sig specielt af naturen, men der er en vis forventning om, at der tages hensyn. Denne forventning kommer bl.a. af, at økologer ikke må anvende hjælpemidler som pesticider og kunstgødning. Vej-pileurt er fødegrundlag for pileurtens bladbille, hvis larver lever af vej-pileurt. Pileurtens bladbille og dens larve er lette at fange og er føde for agerhøne kyllinger. Foto: Økologer kan ikke som den konventionelle landmand bruge pesticider som middel til at fjerne skadedyr og ukrudt. Forekomst af skadedyr forebygges med sædskiftet og sortsvalg. De skadedyr, der forekommer, overlader en økologisk landmand til naturens selvkontrol. Denne selvkontrol af skadedyr ser vi på i naturplanen ved at identificere gode leve- og overvintringsbetingelser for nyttedyr som mariehøns, løbebiller, rovbiller, svirrefluer og edderkopper. Ukrudt bekæmpes i nogle økologiske landbrug med mekanisk jordbearbejdning. Effekten af jordbearbejdning kan imidlertid være en lige så stor katastrofe for markens økosystem som en sprøjtning med ukrudtsmidler mod ukrudt. Det skyldes samspillet mellem insekter og ukrudt: Mange nytte- og harmløse insekter fremmes af den mikrohabitat, ukrudtsplanterne udgør ved jordoverfladen i marken. Mange af insekterne i jordbunden tåler ikke hyppig jordbearbejdning. Fødeemner for f.eks. agerhøne-kyllinger, dvs. pileurtens bladbille, snudebiller, tæger, sommerfuglelarver, er afhængige af mange arter blandt de enårige ukrudtsplanter i marken. Ukrudtsplanterne leverer pollen og nektar til mange insekter, herunder honningbi, humlebier, svirrefluer og sommerfugle. Den økologiske landmand kan ikke ophøre med jordbearbejdning. Dette dilemma tager vi højde for i naturplanen. Lige som det er relevant for den konventionelle landmand at lave sprøjtefri randzoner til glæde for kornmarkens økosystem, kan den økologiske landmand indføre harvefri randzoner i kornmarken. Mange konventionelle landmænd sprøjter med ukrudtsmidlet Roundup langs markkanter om efteråret for at bekæmpe alm. kvik (kvik-græs). Her går det ofte Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 4 af 21

5 Tabel 1. Gør økologisk landbrug en forskel på mark i omdrift, i kantbiotoperne og på vedvarende græsareal? Indsatsfaktorer og umiddelbare forskelle mellem økologisk og konventionel drift, deres betydning for naturtyperne, usikkerheder for betinget natureffekt og tildelt Smiley. Læs artiklen i Jord & Viden nr. 15, 2002 på : Økologisk landbrug er ubetinget bedst for naturen. (/ ): Økologisk landbrug kan gøre en forskel, men det betinger omtanke. : Økologisk landbrug eller konventionel, det gør ikke nogen forskel. : Økologisk landbrug er dårligst for naturen. Indsatsfaktor Forskel i faktor? Biotop type Betydning eller forskel i forhold til konventionel Usikkerheder Konklusion Pesticider ja mark? mekanisk! ( / ) kantbiotop minus afdrift vedv. græsareal minus pesticid under el-hegn minus pesticider Kunstgødning ja mark mindre gødning? gylle! flere bælgplanter til visse insekter kantbiotop minus afdrift gylle! ( / ) vedv. græsareal minus kunstgødning gylle! ( / ) Kunstvanding nej våde naturarealer grundvands-potentiale sænkning Dræning nej mark reducerer heterogenitet enge og andre våde naturarealer reducerer heterogenitet Gylle (NH 3 ) nej følsomme naturarealer eutrofiering Afgrødevalg ja mark mere vårsæd flere afgrøde typer Produktionsniveau ja mark lavere udbytte mekanisk! ( / ) Græsningspotentiale ja kantbiotoper ved græsareal græsses under elhegn hegnstype! ( / ) (udegræsning) vedv. malkekvæg! ( / ) græsarealer handyr! Brugsstørrelse nej kantbiotoper levested Markstørrelse ja kantbiotoper / randzoner flere levesteder bevare / etablere ( / ) Markkompost ja kantbiotoper næringstilførsel Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 5 af 21

6 ud over den tilstødende vegetation i f.eks. vejrabatter, udyrkede markskel, diger og de levende hegns fodposer, idet vegetationen i disse kantbiotoper slås ihjel af Roundup, der er et total ukrudtsbekæmpelsesmiddel. Efterfølgende pløjes en del af kantbiotopen ind i marken, så der kun levnes meget lidt plads til f.eks. vejrabatter og levende hegn. Den økologiske landmand bruger ikke Roundup, men kan kontrollere alm. kvik med jordbearbejdning. Ved manglende omtanke kan resultatet blive det samme som for den konventionelle landmand, nemlig at det der skulle være pladsen til en kantbiotop med permanent vegetation, let pløjes og inddrages i marken. Økologer er ikke forpligtiget til at braklægge arealer. Den samlede produktion i f.eks. kornmarker er allerede reduceret ved økologisk dyrkning. Derfor er en braklægning mindre relevant for at reducere produktionen, som det er formålet med braklægningen på konventionelle landbrug. Den indsats, en konventionel landmand bruger på at forbedre brakken for vildtet i agerlandet, er således ikke relevant for økologiske landmænd. Hensynet til jagtbart vildt kan i stedet tænkes ind i på marker i omdrift. Økologiske landbrug har ikke nødvendigvis mere natur end konventionelle landbrug. Tabel 1 viser imidlertid, at bevidstheden om og viljen til at give naturen plads i den økologiske driftsform kan give bedre naturindhold end i konventionelle landbrug. Især økologiske kvægbrug har store muligheder. Men det kræver en bevidst indsats. Naturplan for økologisk malkekvægsbesætninger Økologiske køer skal på græs Øllingegaard Producentforening består af en række leverandører af økologisk mælk til tapning på Øllingegaard Mejeri eller videreforarbejdning til økologiske mælkeprodukter. Det betyder, at alle landmænd har malkekvægbesætninger som fælles omdrejningspunkt. Ifølge de økologiske regler skal alle økologiske køer have adgang til græsning i mindst 150 dage i perioden 15. april til 1. november, men der er i dag ikke regler om hvor meget af deres foderbehov, køerne skal hente på denne måde. Malkekvæg betyder: Græsningsarealer til de mælkeproducerende køer findes tæt ved gården Kvier og goldkøer/udsætterkøer kan afgræsse arealer længere borte f.eks. naturområder Kviekalvene har luftefold tæt på gården, idet de som erstatning for koens mælk skal have foder ud over græsset. Koen føder ca. en kalv om året. Halvdelen af de fødte kalve er handyr. Disse tyrekalve kan studes og gå på græs ligesom kvier, opfedes på stald, sælges til anden landmand eller aflives umiddelbart efter fødslen. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 6 af 21

7 Malkekvæg kræver, at der er større arealer med grovfoder på gården og en eller anden form for græsareal til køerne. Græsningssystemet er meget forskelligt indrettet hos de enkelte producenter, bl.a. fordi det afhænger af malkestaldens beliggenhed i landskabet og sammenhæng i de arealer, der er til rådighed for gården. Køerne skal malkes mindst to gange dagligt og skal kunne færdes mellem stald og mark uden større problemer. Ekstensive malkesystemer forekommer på økologiske bedrifter, men i langt de fleste tilfælde yder køerne rigtig meget mælk. Det kan de kun gøre, hvis de afgræsser marker med meget græs af høj foderkvalitet. Sådanne græsmarker kløvergræsmarker - etableres for 2-3 år ad gangen på marker i omdriften med en tæt bestand af kulturgræsser som alm. rajgræs og af hvidkløver. Hvidkløver sørger for en væsentlig del af afgrødens kvælstofforsyningen. Kvæg lever af det, mennesket ikke kan leve af: GRÆS Kvæg er drøvtyggere, der skal have grovfoder. Drøvtyggere har et samarbejde med mikroorganismer i deres vom. Disse mikroorganismer er i stand til at nedbryde strukturstoffer i planterne, som cellulose, til stoffer som drøvtyggerne kan optage. Mere plads til vilde planter i græsmarkerne I kløvergræsmarker er der ikke megen plads til vilde planter, som kan give mælken smag af vild natur. Naturplanen ser på, hvordan de vilde planter kan få bedre plads i sådanne systemer. Vilde planter kan være til gavn for koens helbred og produkternes kvalitet. Artsdiversitet er baggrund for en stor variation i biokemiske og farmaceutiske kvaliteter. Der er således fundet væsentlig flere farmaceutisk aktive stoffer i græsarealer med mange plantearter, sammenlignet med et meget lavt niveau i nyudlagte græsmarker. Betydningen af alle disse stoffer er ikke afklaret. Indholdet af sådanne stoffer er knyttet sammen med planternes effekt mod involdsorme m.v. Mange landmænd har gennem tiden brugt at give deres kvæg artsrigt hø dagligt, for at holde en god helbredsstatus, og økologiske landmænd isår forskellige urter i deres græsmarker for at få en tilsvarende effekt. Som noget nyt arbejdes der også med plantemarkører og metoder til at påvise sporstoffer, der ud fra analyser af mælk og kød kan fortælle om dyrets fodring. Det kan f.eks. være relevant, hvis der skal fremstilles specialoste fra naturgræsgange. Undersøgelser viser desuden, at fedtsyresammensætningen i kød og mælk fra dyr, der ernæres ved afgræsning, er bedre end fra dyr opvokset på stald og ernæret af bearbejdet foder. Nogle forbrugere har derfor speciel interesse i produkter fra græssende dyr. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 7 af 21

8 Almindelig røllike er en af de første plantearter, der kommer ind på græsmarker, når de ligger i flere år. Alm. røllike er krydret og den menes at have en forebyggende effekt på indvoldsorme. Køerne spiser gerne denne plante. Foto: Mange steder har køerne så store arealer til rådighed ved afgræsning, at de selv kan hente alt deres grovfoder i form af græs. Græsmarkerne er normalt opdelt i flere eller færre folde, der afgræsses på skift. Køerne kommer således rundt på en stor del af markerne og kan dermed pleje kantbiotoper. Kantbiotoperne har græsningspause, når køerne er i de øvrige folde eller de har pause i et til to år, hvor der er andre afgrøder i marken. Nogle folde indgår i et skifte mellem slæt og afgræsning. Nogle steder eftergræsses med kvier, når køerne har taget det bedste. Andre steder er der ikke så store og egnede arealer til afgræsning omkring gården, og køerne får da bragt en del af græsset til folden fra andre marker. Køerne kommer derfor kun rundt på mindre dele af sådanne bedrifter, og de afgræsser de sammen folde, hvor kantbiotoperne så let overgræsses. Ungdyr som naturplejere For at koen kan give mælk, må den føde kalve. En ko får ca. en kalv om året, og halvdelen af disse kalve er kviekalve. I starten er kalvene under tag og de får noget af koens mælk. Når de kommer på græs, er det på arealer lige ved siden af stalden, da de dagligt får mælk. Når de er ca. 1 år gamle kaldes de kvier. Kvier og goldkøer skal ikke hjem til stalden hver dag, og derfor kan de i princippet afgræsse langt fra gården. Alt i alt er de økologiske kvier velegnede som naturplejere af ferske enge, strandenge og overdrev. Økologiske landmænd forpagter ofte naturområder, undertiden langt væk fra deres gård. Kvierne kræver dog daglig tilsyn. Arealerne rundt om gården er forbeholdt de mælkeproducerende køer og dyrkning af vinterens foder. Ca. halvdelen af kalvene er tyrekalve, der håndteres meget forskelligt hos de økologiske producenter. Nogle sælger deres tyrekalve til en landmand, der har specialiseret sig i økologisk studeopdræt. Studene kan afgræsse naturarealer, og Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 8 af 21

9 Afgræsning af overdrev (øverst til højre i billedet) sikrer overdrevets planter og insekter et godt sted at leve. Afgræsning sikrer også mod, at invasive arter etablerer sig. Invasive arter trives på det ugræssede stykke til venstre i billedet. Det er rynket rose, haveart af gyldenris og græsarten bjerg-rørhvene. er derfor vigtige i naturplejen. Andre opfeder selv deres tyrekalve i marken eller på stald. De slagtes når de er 12 måneder gamle og sælges så som f.eks. Sjællands Kalv. Nogle har valgt den udvej at aflive tyrekalvene umiddelbart efter fødslen. Ingen af Producentforeningens medlemmer har studeproduktion, men en del af dem sælger tyrekalve til den samme økologiske studeproducent. Fokusområder i naturplanen Da kvæg er vigtige i naturplejen, koncentrerer naturplanen for en mælkeproducentforening sig først og fremmest om det, kvæget kan bidrage med. Kvierne og studene er i særdeles velegnede til at pleje naturarealer, som de afgræsser hele sommeren. Ikke alle økologiske mælkeproducenter har naturarealer som enge og overdrev til rådighed, men det faktum at køerne mange steder kommer rundt på en stor del af ejendommens jorder i omdrift, kan med omtanke bruges til at give kantbiotoperne en helt speciel naturpleje. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 9 af 21

10 Græssende køer, kvier eller stude som naturplejer Mange naturområder er fuldstændig afhængige af en afgræsning. Hvis de ikke afgræsses, vil de mest konkurrencestærke plantearter tage over. I første omgang gror de til i høje græsser og urter, og måske i træer på lidt længere sigt. Arter, der vokser langsomt og/eller har bladene ved jordoverfladen, forsvinder. Flertallet af arterne i en artsrig vegetation har det ofte på den måde. De fylder ikke så meget, og der er plads til mange af den slags arter i en vegetation. Der er konkurrencen om lyset i vegetationen. De arter, der klarer sig bedst, er dem, der kan overskygge flest øvrige arter ved at vokse hurtig og ved at producere megen bladmasse, der senere lægger sig som vissent løv, eller ved at de kan vokse i højde og løfte deres blade op i lyset. Der er kun plads til få arter af denne slags i vegetationen, da de hver især fylder meget. Uden græssende dyr kommer et områdes plantesamfund derfor til at bestå af få, konkurrencestærke arter af høje græsser og urter, jvf. figur 1 og foto nedenfor. Når kvæg eller andre dyr afgræsser et område med mange forskellige plantearter, f.eks. en artsrig eng, er der en hårfin balance mellem de positive og negative effekter, den enkelte plante udsættes for. På den ene side at få ædt sit løv. På den anden side at befinde sig et sted, hvor den kan vokse op og komme i blomst uden at blive ædt og uden for megen konkurrence fra naboerne. Mange plantearter som f.eks. liden klokke (blåklokke), hvidkløver og lancet vejbred har deres blade tæt ved jordoverfalden jo tættere afgræsning jo tættere forekommer deres blade ved jorden. De blade, der bliver ædt, er dem, der vokser op i vejret og det gør de fleste græsarters blade. Afgræsning giver plads til de mange urter, som har deres blade ved jordoverfalden, og græsarternes blade fortsætter bare deres vækst efter en afbidning, så græsserne tager ikke skade. Ved et passende græsningstryk efterlades ikke gamle visne græsblade, da dyrene æder bladene efterhånden som de vokser frem. Dyrene holder dermed de mere konkurrencestærke græsser i ave. Hvis græsningstrykket er for lavt, kan tuerne blive for gamle i løvet, og så vil dyrene især undgå græsarter som mosebunke, hundegræs, bjerg-rørhvene og strand-svingel. Urter, der ikke er i stand til at vokse og beholde bladene ved jordoverfladen, som f.eks. lådden dueurt, musevikke, bidende ranunkel og kær-padderok, kan ikke klare sig i længden ved tæt afgræsning. Dueurten og musevikken forsvinder, da deres vækstpunkt bides af. Arter som bidende ranunkel og kær-padderok indeholder stærke smagsstoffer, og dyrene går så vidt muligt uden om dem eller afgræsser først sådanne områder, når resten af marken er græsset ned. Da kvæg afgræsser i totter, der rives af med tungen, kan spredt forekomst af plantearter, som de helst går udenom, give beskyttelse til endnu flere små arter. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 10 af 21

11 Figur 1. Illustration af de mekanismer hvorved græssende dyr påvirker artsrigdommen i vegetationen. Inspiration fra Olff og Ritchie (1998). Uden afgræsning gror engen hurtigt til i høje græsser og urter inkl. stor nælde og agertidsel. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 11 af 21

12 Engen her afgræsses af en flok kvier hele sommeren. Men mosebunke, hundegræs og strand-svingel er vokset fra dem gennem flere år med for lidt og for sen afgræsning. Det kræver en ekstra indsats at få skabt balance mellem arterne igen og dermed give plads til flere arter. Kvæg kan både fremme og hæmme etablering af nye arter eller nye individer i folden. Kvæget flytter frø fra et sted til et andet, dels frø, der passerer deres mavetarmsystem, og dels frø, fasthæftet til pelsen. Med deres tramp skaber de åbne steder i vegetationen, hvor planter kan spire frem. Deres tramp kan evt. trigge frø til at spire, hvis øvrige spirings- og etableringsforhold er i orden. Tramp kan give frø ridser i frøskallen, og de kan optage vand, som er en forudsætning for spiring. Nyetablerede planter er ved hård afgræsning udsat for at blive ædt. Derfor er det kun de fremspirede planter, der finder et helle, der etablerer sig. De plantearter, der udgør ukrudtsbestanden i marken i omdrift, er kendetegnet ved at have en længelevende frøbank. Det er deres tilpasning til de omskiftelige forhold i marken i omdrift. Sådan er det ikke for naturen uden for marken i omdrift. Her har kun få af plantearterne en længelevende frøbank. De etablerer sig fra frø, der lige er modnet på planten. Frø, der modnedes for få år siden, er ikke længere levende. En artsrig vegetation indgår i en dynamisk proces: Individer af forskellige arter etablerer sig, overlever en kortere eller længere tid - alt afhængig af arten - og forsvinder igen. Nogle arter kan kun flytte sig ved etablering fra frø. Andre arter spreder sig på området med kortere eller længere udløbere. Kun ved at der med passende mellemrum skabes betingelser for både frøsætning og etablering kan arterne overleve på længere sigt. Ud over at sikre vokse- og etableringsplads til mange mindre konkurrencestærke plantearter, skal afgræsningen være så tilpas afbalanceret, at der til stadighed er mulighed for blomstring. Blomstring kan også sikres ved periodevis frahegning af områder, græsningspause. Et system med afgræsning tidligt og sent på sæsonen fungerer fint på tør bund. Blomstringen er til gavn for både planter og insekter og et positivt indslag i landskabet. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 12 af 21

13 På overdrev og overdrevslignende vegetation er det en god ide med græsningspause i en periode inden for månederne juni og juli. Det giver planterne mulighed for at blomstre. Insekterne har også fourageringsmulighed her mens andre områder er slået til hø som arealet til venstre i billedet. Særlige forhold for en kollektiv naturplan for Øllingegaard Mejeris Producentforening Nogle producenters landbrug ligger i et område med meget natur, andre producenters gårde ligger i decideret agerland, hvor drænede marker i omdrift dominerer landskabet og hvor der er langt til en artsrig eng eller et dige. Alle producenter har dog mulighed for at tilgodese naturen bedre under de givne betingelser. Producenterne kan alle bidrage med en naturforbedring til den samlede naturplan, som producentforeningen kan planlægge at løfte som en naturopgave. Indsatsen kan være lige så stor for den producent, der giver plads til mere ukrudt i marken til gavn for insekterne, som for den producent, der sikrer gode levevilkår i engen med engblomme. Hver især kan producenterne bidrage med tiltag på egen ejendom. Dertil kommer at alle, der ikke har natur i form af artsrige enge eller overdrev, bevidst kan forsøge at få en aftale om afgræsning sådanne steder og være med til at afhjælpe de problemer, Wilhjelmudvalget pegede på. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 13 af 21

14 Naturansvar giver glæde. En økologisk mælkeproducent viser her stolt sin engblomme frem. En kollektiv naturplan for Øllingegaard Producentforening betyder, at naturplanerne for de enkelte producenter lægger op til hvad de hver især kan bidrage med til mejeriets samlede naturforpligtigelse og som en del af deres egen naturforpligtigelse. Naturplanen lægger op til, at effekterne af naturplanen er målrettet og skal kunne dokumenteres. Producentforeningen kan bruge naturplanen som image pleje. Produktet skal fortælle en historie en konkret og sandfærdig historie. Landbrugets arealanvendelse og naturarealer Arealmæssige forhold En landbrugsbedrift består af marker i årlig eller få-årlig omdrift og ikke-dyrkede biotoper (Tabel 2). De ikke-dyrkede arealer kan være beliggende langs marken som lineære kantbiotoper eller som andre naturområder f.eks. hede og skov. Ofte ligger der småbiotoper som vandhuller, mergelgrave eller gravhøje midt i de dyrkede marker. Landbrugsbedriften består også af vedvarende græsarealer i form af fersk eng, strandeng eller overdrev. Endelig kan matriklen indeholde andre naturarealer, der ikke indgår i produktionen, samt brak. Ser man på disse forskellige areal typers udstrækning fremgår det klart, at marker i omdrift er de helt dominerende i landskabet. De ikke-dyrkede arealer fylder kun lidt, men til gengæld er det her, mange vilde arter har deres levested i agerlandet (Tabel 2). Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 14 af 21

15 Tabel 2. En landbrugsbedrift består af marker i årlig eller få-årlig omdrift og ikke-dyrkede biotoper, anført som arealtyper, eksempler og hvor meget de fylder på landbrugsbedrifter i gennemsnit. Sidste kolonne viser hvor mange plantearter, der er hjemmehørende i de forskellige biotoper. Biotoper markeret med fremhævet skrift er beskyttet af Naturbeskyttelseloven og Museumsloven. Arealtype Eksempler % Areal af bedriften 1) Marker og brak Kantbiotop, lineære Andre småbiotoper Vedvarende græsareal Andre naturarealer Vårsæd, vintersæd, raps, græsarealer etc. Stengærde, jorddige, rabat, grøft, vandløb, naturlig hegn, læhegn (plantet) Vandhul, mergelgrav, gravhøj, udyrket hjørne, beplantning Naturarealer som ferskeng, strandeng og overdrev Hede, mose, naturskov, løvskov, plantage Antal hjemmehørende plantearter 2) af de i alt ca arter % Omdrift: 34 op til 3 % Småbiotoper: 227 op til 3 % Ferskeng: 211 op til 13 % Overdrev: 316 Meget variabelt Skov: 417 1) A.B. Hald Sustainable agriculture and nature values using Vejle County as a study area. NERI Technical Report No pp. 2) Stoltze, M. og Pihl, S. (eds.) Rødliste over planter og dyr i Danmark. Mark versus naturarealer planternes livslængde De vilde planter (ukrudt) på marken i omdrift består primært af enårige arter og kun få flerårige f.eks. agertidsel og grå bynke. Naturarealer i form af kantbiotoper og vedvarende græsarealer er karakteriseret ved det omvendte: Flest flerårige arter og enkelte enårige. De vilde planter i marken producerer mange frø, der kan overleve i jorden i mange år, dvs. de har en persistent frøbank. Det er netop deres tilpasning til det oprindelige agerbrugssystem med opdyrkning i nogle år afbrudt af frøhvile i brak i flere år. De har til gengæld ikke nogen speciel god spredningsevne bortset fra den spredning, de opnår sammen med afgrøden - og i dag sammen med maskinerne. Mange af de vilde planter på naturarealer formerer sig primært vegetativt ved hjælp af kortere eller længere udløbere og har ikke en persistent frøbank. De sætter ganske vist frø, men frøene skal spredes og spire kort tid efter frømodning. De har en såkaldt transient frøbank. Nogle af frøene spredes let over store afstande med vinden som f.eks. mælkebøtte og gråpil, men mange af dem er afhængige af dyrene som spredere. Det græssende dyrs færdsel over store arealer er derfor vigtig for omfordeling af arternes frø på naturtyper som eng og overdrev. Mark versus naturarealer planternes vækstsæson Arterne i marken i omdrift er tilpasset afgrødens vækst og fænologi, dvs. udviklingstempo og blomstringstidspunkt. Når kornmarken modnes, ændrer landskabet karakter, det bliver vissent og uden friske skud. Rådyr og hare mangler Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 15 af 21

16 derfor friske, grønne skud. På naturarealer skiftes arterne til at tage over. Det ses gennem det kontinuerte skift i arternes blomstring gennem sæsonen på artsrige lokaliteter, f.eks. på artsrige vejkanter. De flerårige arter på naturarealer - og på græsmarker - bibeholder et vist grønt udtryk hele året og har derfor mad til rådyr og hare hele året uden pauser. En stor artsrigdom er betinget af heterogene forhold med hensyn til fugtighed, ph, lystilgang og næring. Det gælder også marken i omdrift, hvor fugtige lavninger eller sandede skråninger giver betingelser for helt andre arter end den flade mark på næringsrig muld. Mark versus naturarealer planternes næringsforsyning Alle planter skal have næringstoffer for at vokse. Selv om luften indeholder 78 % kvælstof, så er den kun tilgængeligt for visse blågrønalger og et fåtal af højere plantearter som bælgplanter, rødel, pors og havtorn. Disse arter har et samliv med bakterier eller svampe, der er de aktive i kvælstof optagelsen. Også med hensyn til næringsstof-forsyning er der store forskelle på tilpasningen mellem naturtyperne. I marken får de vilde planter andel af den næring, der tilføres afgrøden ved gødskning. Hvis afgrøden får meget næring, kan mange af de vilde planter ikke udnytte den på grund af lys-mangel. Kun de mere skyggetolerante arter, som f.eks. enårig rapgræs og mos, stortrives i bunden af en skygget kornmark. På naturarealer har mange plantearter et samliv med svampe i form af mychorrhiza, der fungerer som en udvidelse af rodnettet og henter næring frigjort ved mineralisering - til planterne. Det er karakteristisk for de flerårige plantearter, at de akkumulerer næring fra år til år og på meget næringsfattige steder blomstrer de først efter mange års akkumulering. Under de mere eller mindre næringsfattige forhold, der er det mest naturlige uden for de dyrkede marker, giver disse specielle tilpasningsformer grundlag for sameksistens af mange plantearter. Tilføres her gødningsstoffer fra f.eks. marken eller luften favoriseres de arter, der hurtigt kan optage næring, dvs. arter med et stort vækstpotentiale og som kan sprede sig med udløbere og/eller med frø. Det er arter som alm. kvik, agertidsel, stor nælde, draphavre, vild kørvel, burre og pastinak. Herved fortrænges de øvrige, mere langsomt voksende arter. Mangfoldigheden forsvinder. Naturmæssige sammenhænge på mark i omdrift Når man skal se på natur og især naturen tilknyttet mark i omdrift er det vigtigt at skelne mellem to naturmål. Naturmål, der handler om biodiversitet, er et spørgsmål om en stor artsrigdom. Arts-mangfoldigheden udgøres i stort omfang af de ukrudtsarter, der forekommer i meget færre planteantal end dem, der udgør hovedbestanddelen af ukrudtets masse og som dermed er et landbrugsmæssigt problem. Naturmål, der handler om fødekæder, er som udgangspunkt noget helt andet. Tilstedeværelsen af en art som agerhøne er betinget af, at der er fødeemner Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 16 af 21

17 tilstede i kornmarken for dens kyllinger i juni måned, hvor og når de klækkes. Disse udgøres af visse arter og stadier af insekter. Senere på året og om vinteren skal agerhønen have frø som f.eks. spildkorn på stubmark. Skulle der ikke være spildkorn til stede, hvor kyllingerne er opvokset, er de dog forsynet med vinger og kan flytte sig til et andet og bedre sted. Det kan nyklækkede kyllinger ikke. Der skal derfor være meget af det, som kyllingerne skal leve af. Derfor er deres fødegrundlag arter, der normalt er til stede i større mængde og ikke de mere sparsomt forekommende arter, der udgør biodiversiteten og sjældne arter. Rød arve og spydbladet torskemund forekommer sporadisk i markerne, men er en vigtig del af artsmangfoldigheden. Vejpileurt, snerlepileurt og hvidmelet gåsefod indgår som vigtige led i fødekæderne. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 17 af 21

18 Sammenhæng mellem artsdiversitet og fødegrundlag for agerhøne kyllinger i marken/markkanten. En stor overlevelse af agerhøne kyllinger er afhængig af et højt niveau af fugleføde emner for kyllingerne. Det opnås kun ved høj biomasse af ukrudt og ved at de ukrudtsarter, der er værtsplanter for fugleføde emnerne, er til stede. Det er arter, der trives bedst i vårsæd. De rigtige ukrudtsarter er kun til stede ved et højt artsantal, der igen er betinget af et højt planteantal. Derfor er hensyn til agerhøne ensbetydende med et lavere kornudbytte. Men ringen er sluttet: Stor overlevelse af agerhøne kyllinger opnås kun, hvis kornudbytte niveauet er så lavt, at der også er plads til en mangfoldig ukrudtsflora. Fødegrundlag for agerhøne kyllinger og biodiversitet er således to sider af samme sag. Det skal dog bemærkes, at et højt ukrudtsniveau ikke bare betyder mest muligt ukrudt generelt, men en velafbalanceret vegetation. Nye tal 1 tyder f.eks. på et niveau midt i juni i vårbygmarken som helhed (agerhønens fouragerings område) på ca. 10 ukrudtsarter pr. m 2, godt 100 ukrudtsplanter pr. m 2 og en ukrudtsbiomasse på ca. 25 g tør vægt pr. m 2 for en kyllingeoverlevelse på 90 %. 1) A.B. Hald upubl. Eksempler på tiltag for naturen på en økologisk malkekvægsbedrift Naturplan elementer mærket med * er illustreret på hjemmesiden * Afgræsning af naturarealer og afgræsning af markkanter. Græsningspause i én til to måneder ved hjælp af frahegning på arealer, hvor der græsses meget. På tørre arealer er det fint med afgræsning tidligt og sent i sæsonen. På produktive arealer suppleres med slæt. * Kantbiotop pleje med fleksibel markkantdrift ved marker der indgår i græsningsturnus. Generelt skal der være god plads til kantbiotopen og afstand med gødningen. Kantbiotop plejet med fleksibel markkantdrift, hvor der ikke er afgræsning, men kun slæt. Her plejes så meget som muligt ved første slæt (og tredje slæt) af næringsrige kanter og der efterlades en uslået bræmme ved andet slæt. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 18 af 21

19 Gødning er godt for marken, men gift for naturen. Derfor er der behov for afstand til kantbiotop, når der køres gødning ud i marken. Hvor der på meget produktive arealer og kanter med arter, der vrages af dyrene, f.eks. stor nælde og agertidsel, slås med mellemrum. Det giver efterhånden plads til små arter. Plads til en lysåben kantbiotop med lys til bundvegetationen på soleksponerede og tørre steder er ideelt som redested for agerhøne og for nytteinsekter. Så-mist i kornmarken, dvs. områder uden udsæd og gødning, er fordelagtigt for sanglærke, viben og agerhøne. Bedst at placere så-mist på bakken, da produktiviteten ikke er så høj her, men forholdene for insekter og flere arter af ukrudt er bedst her. Harvefri randzoner i kornmark på steder, hvor kornet er så tyndt, at solen kan komme til bunden og hvor markkanten er egnet for nytteinsekter. Nytteinsekter overvintrer i veldrænede, soleksponerede markkanter med græsser og mange forskellige vilde planter, dvs. kanter, der ikke er domineret af højtvoksende arter som stor nælde og agertidsel. Harvefri randzone understøtter forskellige ukrudtsarter, herunder sjældne arter, fødeemner for fugleunger, nytteinsekter, bier, humlebier og sommerfugle. Urørt stub om efteråret til fordel for bl.a. bladhvepselarver, der også er fødeemne for agerhøne-kyllinger. Lysåbning og afgræsning ved vandhuller. De enkelte naturplaners indehold Tekstdel Introduktion til gården (drift, arealer, dyrene, kulturhistorie etc.). Landmandens syn på naturen og kulturhistorien på stedet Amternes oplysninger vedrørende naturen. Gennemgang af arealerne og deres naturindhold gennem biologiske registreringer for de enkelte naturelementer. Prioritering af tiltag med skelen til hvad, der kan skabe variation på ejendommen. Elementer til en fælles naturplanforpligtigelse, og hvordan der kan følges op på tiltag. Muligheder for adgang Kortdel Fotodel De enkelte producenters bidrag til en fælles naturforpligtigelse fremgår af tabel 3. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 19 af 21

20 Tabel 3 De enkelte producenters bidrag til en fælles naturforpligtigelse En oversigt over de producenter, der har fået udarbejdet naturplan, og de naturelementer, der er prioriteret til at indgå i en fælles naturforpligtigelse for Producentforeningen for Øllingegaard Mejeri. Hjedding Mejeri Danmarks første mejeri Producent af mælk Naturelement type Naturelement nr. hos producenterne Hans Jørgen Larsen Gammel strandskrænt Nr. 11 Markkant ved grusvej Nr. 5 Vandhul med mudderflader Nr. 8 Græsmarken ved Risø Nr. 12 Preben Andersen Løstemosen Nr. 4 Eng ved Brobjerg Nr. 18 Niels Killemose Kant ved græsmark Nr. 7, 8 og 9 Ny vedvarende græsmark Nr. 4b Græsmark ved Skamstrup Nr. 11 og 12 Jan Posch Mose Nr. 7 Vandhul Nr. 12 Græsmarkskant ved Tude Å Nr. 11 Henrik Højer Markkant ved græsmark Nr. 1a, 1b, 2a, 2c, 4 og 5 Strandeng Nr. 18a Strandoverdrev Nr. 18b Ole Panduro Overdrev Nr. 8 og 10 Vådområde Nr. 5 Eng ved sø Nr. 19 Svend Madsen Eng Nr. 10 Mose Nr. 11 Overdrevs markkant Nr. 7 og 12 Temporært vandhul Nr. 13 Vandhul i permanent græsmark Nr. 16 Bdr. Stampe Stendige Nr. 2 og 12 Randzone med våd natur Nr. 3 Randzone med tør natur Nr. 5 Eng til afgræsning Nr. 16 og 17 Annie Larsen Kant ved grøft Nr. 8 Kant ved tør natur Nr. 7 og 15 Vandhul Nr. 1 Thyge Brandt Tør natur langs å Nr. 2 Sognedige Nr. 10 Vejkant Nr. 6 Vandhul Nr. 12, 3 og 7 Eng Nr. 13 og 14 Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 20 af 21

21 Demonstrationsprojektets formål ifølge ansøgningen Økologisk landbrug har som et af sine formål at fremme naturen. Det er imidlertid svært for den enkelte landmand at vide, om den drift, der praktiseres, er fremmende for naturen. Naturen er ikke særlig synlig i markedsføring af økologiske varer. Forbrugeren vil gerne vide noget om de bløde værdier, der følger med varen (*Husmer et al. 2003), men har endnu mindre vished end landmanden for, at anvendelse af økologisk varer fremmer naturen. Økologiske landmænd er særlig motiveret for naturplaner til gavn for naturen i bred forstand. Naturplanen kan derfor være midlet, der får enderne til at hænge sammen: Landmandens redskab. Forbrugerens sikkerhed for god effekt på de bløde værdier. Producentforeningens (mejeriets) interesse i at have et naturfremmende image. Besøgendes naturoplevelse. Naturen gavnes. Fremtiden byder måske på tilskud til naturplaner evt. som kontrakt. Mange landbrugsordninger mangler imidlertid både tydelige mål, og dokumentation af natureffekt (**Kvistgaard Consult 2003). Nærværende demonstrationsprojekt har fokus på malkekvæg-bedriftens naturpleje med udgangspunkt i producentnetværket på et økologisk mejeri. Naturplanens gennemførelse skal hjælpe producenterne med at få realiteter bag natureffekten og kan senere anvendes til information af forbrugerne. Naturplanerne er tematiske med udgangspunkt i malkekvæg-besætninger og med fokus på vedvarende græsmarker, flerårige græsmarker og græsmarker i omdrift samt deres småbiotoper og kantbiotoper. Naturplanen inddrager også marker i omdrift, hvis det er her malkekvægbesætningen kan gøre en forskel, f.eks. korn til foder eller helsæd. Naturplanerne er relativt billige at gennemføre, og handler om hvordan bedriften kan bruge besætningen mere målrettet i naturplejen. Naturplanen bygger på biologiske registreringer og indeholder forslag til, hvordan producenten kan følge med i, hvordan det går med naturen. Naturplankonceptet vil fokusere på realistiske muligheder for at udføre forbedringer med udgangspunkt i den givne natur på de konkrete arealer. Hvorfor tema-naturplan? Nogle landmænd synes, det er for voldsomt med en naturplan, hvor de får mange informationer om deres natur og tilskyndelser til at gøre mange ting, som de måske hverken har energi eller økonomi til, f.eks. beplantningsplaner. Derfor er det måske bedre med tematiske naturplaner, hvor der fokuseres på det, der interesserer landmanden, og hvor chancen for ændringer er størst. Malkekøerne, kvier og stude har hver deres potentiale for at fremme naturen og miljøet på bedriften. Vedvarende græsningsarealer hos økologiske landmænd er særlig interessante, da de økologiske landmænd hverken må sprøjte eller gødske med kunstgødning. Det giver et specielt højt naturpotentiale på disse arealer. *Husmer, L., Jensen, M.L., Poulsen, J. & Hjelmar, U Miljø og brugeradfærd En oversigt over erfaringer omkring påvirkninger af forbrugernes adfærd i relation til at inddrage miljøhensyn ved indkøb. Miljøprojekt nr. 870 Miljøstyrelsen. **Kvistgaard Consult Midtvejsevaluering af det danske landdistriktsprogram. Delrapport vedr. MVJ-ordninger, Økologi og demonstrationsprojekter. Direktoratet for FødevareErhverv. Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen, Side 21 af 21