MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT MINDSPRING FORÆLDREGRUPPER FOR ASYLANSØGERE OG FLYGTNINGE

Transkript

1 Als Research APS december 2011 MIDTVEJSNOTAT MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKT MINDSPRING FORÆLDREGRUPPER FOR ASYLANSØGERE OG FLYGTNINGE

2 01 ALS RESEARCH 1.Indledning Forventninger, ønsker og målsætninger ved projektstart Undervisningsforløbet Motivation for deltagelse i projektet Anvendelser af emner, øvelser og manual Gruppediskussioner/gruppedynamik Sproglige barrierer/ tolkning Samarbejde/arbejdsdeling medtræner og MindSpring -træner Nytteværdi/udbytte for deltagerne Hovedkonklusioner Anbefalinger... 24

3 02 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 1.INDLEDNING MIDTVEJSNOTATETS FORMÅL Als Research er valgt som evaluator af projekt MindSpring. Evalueringen er opstartet i foråret Dette notat er en midtvejsstatus over projektet med udgangspunkt i det evalueringsdesign, som den samlede evaluering af projektet bygger på. Baggrunden for evalueringen er Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælps ønske om at have en ekstern evaluator tilknyttet gennemførelsen af projektet. Evalueringen er fra projektholders side formuleret som et integreret og sideløbende blik på projektets udformning og faktiske forløb. Evalueringen ønskes således dels anvendt aktivt undervejs til løbende erfaringsbaserede justeringer og dels anvendt efterfølgende som udgangspunkt for en eventuel forankring og udbredelse af MindSpring i Danmark. Midtvejsnotatet har til formål at bidrage til den aktive og løbende anvendelse af evalueringens resultater og vi opstiller afslutningsvis en række anbefalinger, som kan anvendes i forhold til den resterende projektperiode. Midtvejsnotatet tilvejebringer således viden om projektets form og indhold, projektets organisering og projektets foreløbige resultater. I løbet af foråret 2012 vil vi interviewe flere medtrænere, MindSpring-trænere og deltagere fra de gruppeforløb, som løber af stablen i foråret. Derudover vil vi afholde en række andre evalueringsaktiviteter herunder nye interview med projektledelsen og en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medtrænere og MindSpring-trænere, når alle gruppeforløb er afsluttet. Den viden, vi indsamler i den forbindelse, vil sammen med dette midtvejsnotat danne grundlag for den endelige evaluering, som præsenteres i sommeren STATUS PÅ PROJEKTETS AKTIVITETER I dette afsnit vil vi indledningsvis redegøre kort for status på projektets hovedaktiviteter. Status i slutningen af november 2011 er, at der er etableret 8 forældregrupper. To på Asylcenter Brovst (sprog: arabisk og farsi), en i Asylcenter Kongelunden (sprog: farsi), en i Varde Kommune (sprog: chin), en i Jammerbugt Kommune (sprog: nepalesisk), en på Asylcenter Avnstrup (sprog: arabisk) og en i Bornholm Kommune (sprog: chin og burmesisk). To af gruppeforløbene er afsluttet, mens de resterende forventes afsluttet i

4 03 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH løbet af december. Deltagerantallet varierer fra gruppe til gruppe. Mindste gruppe er på fire deltagere og den største på 13. I løbet af juni, august og september 2011 er afholdt 8 kursus- og træningsdage i MindSpring-metoden primært for MindSpring-trænerne. Medtrænerne har deltaget to af dagene. Alle frivillige MindSpring-trænere har gennemført kurset. I løbet af juni 2011 blev de 11 frivillige MindSpring-trænere interviewet og endelig udvalgt, som MindSpring-trænere. MindSpring-manualen og den danske udgave af MindSpring tog samtidig sin endelig form til brug for uddannelses- og gruppeforløbene. De 11 medtrænere blev fundet allerede i starten af Det er evaluators vurdering, at projektets målsætning er opfyldt vedrørende antallet af gennemførte projektaktiviteter. DATAGRUNDLAG OG METODE Midtvejsnotatet er baseret på interview, spørgeskemaer, deltagerobservationer og skriftligt materiale som referater, statusnotater mv. Der er gennemført interview med fire styregruppemedlemmer med fokus på organisering og gennemførelse af projektet. Der er foretaget interview med 3 medtrænere, 3 MindSpring-trænere og 3 gruppeinterview med projektdeltagere 6 deltagere i hver. Disse interview blev foretaget med tolk og havde fokus på erfaringer med de afholdte gruppeforløb. Forud for og efterfølgende kursus- og træningsdagene blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt stort set samtlige medtrænere og MS-trænerne med fokus på forventninger til og udbytte af uddannelsesforløbet. Derudover har vi deltaget i to af kursusdagene, et netværksmøde for medtrænere og MindSpring-trænere og i et enkelt gruppeforløb. Vi vil i den forbindelse rette en særlig tak til deltagerne i Jammerbugt Kommune for at lade os sidde med rundt om bordet under en af deres gruppesessioner.

5 04 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 2. FORVENTNINGER, ØNSKER OG MÅLSÆTNINGER VED PROJEKTSTART FORVENTNINGER OG MÅLSÆTNINGER Projektets ledelse og ledende medarbejdere blev ved projektstart interviewet om deres forventninger, ønsker og målsætninger med projektet, samt om hvilke risikofaktorer, de forudså. Overordnet står ønsket om at skabe et nyt fokus i indsatsen for nyankomne flygtninge og asylansøgere, der kan vise at ikke kun beskæftigelsesindsatsen, men også de psykosociale faktorer er vigtige. Projektledelsens forventninger til Mindspring-projektet kan sammenfattes i følgende overordnede punkter: At udvikle metoder, der kan bruges af forskellige målgrupper, nemlig både asylansøgere og flygtninge, herunder på langt sigt også flygtninge, der har været i landet i mange år uden at være blevet integreret. At skabe et nyt fokus på empowerment og hjælp til selvhjælp, som står i modsætning til det, de kalder den individuelle, klientgørende, sygdomsfikserede tilgang. At generere erfaringer og ny viden fra gruppeforløbene der kan bruges i andre projektsammenhænge. At projektets MindSpring-trænere får et udbytte af projektet, der kan hjælpe dem sidenhen, f.eks. i forbindelse med at finde arbejde, som det var tilfældet i Holland Hvad angår opstillingen af målbare målsætninger og effekter har projektet haft to udfordring. For det første, at der reelt ikke forefindes dokumentation om programmets virkning og effekter fra MindSpring-projektet i Holland. Dermed har der ikke reelt været materiale, som har kunnet bruges som rettesnor i den danske kontekst. For det andet, at projektets natur gør det svært over kort tid at identificere effekter, der kan henføres direkte til projektets elementer rent metodisk set. Alle har været enige om, at projektet er tænkt som et supplement til eksisterende tilbud ikke en erstatning. Det gælder både Røde Kors tilbud samt Dansk Flygtningehjælps tilbud til kommunerne.

6 05 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH Projektet giver samtidig mulighed for en ny samarbejdsplatform mellem de to organisationer, der i andre sammenhænge kan ligge i konkurrence. Derfor har det været vigtigt, at rollefordelingen er klar, og at samarbejdet er struktureret. Det er evaluators indtryk, at dette indtil videre har været håndteret fint. Projektet har til formål at afprøve den hollandske model i Danmark. Derfor har man valgt at oversætte manualen til dansk i stedet for at lave en ny dansk manual ud fra den viden, der allerede findes i Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Dette har vist sig at være mere kompliceret end forventet, dels fordi det har været svært at oversætte originalen, der var skrevet i et dårligt sprog og dels fordi, opbygning bar præg af at være en sammensætning af arbejdspapirer snarere end en sammenhængende manual. Det er evaluators vurdering, at der endnu er plads til forbedringer i manualen og at disse bør foretages i forbindelse med en eventuel forankring af projektet. RISIKOFAKTORER, UDFORDRINGER OG BARRIERER Der blev også indledningsvis spurgt til hvilke udfordringer, barriere og risikofaktorer, projektledelsen forudså. Disse grupperer sig omkring temaerne økonomi, trænere, implementering og målgruppe. Økonomien blev set som en udfordring fordi, projektet er lavet i en opgangsperiode med et højt indrejsetal, hvor kommuner og asylcentre er motiverede for at deltage. Siden er flere centre blevet lukket og der skal også spares i kommunerne, hvor der ikke sættes folk af til projekter, når der mangler folk til grundarbejdet, som én udtrykker det. Indtil videre er det evaluators vurdering, at problemet ikke har været en hindring for projektets gennemførelse, men dog kan vise sig som en udfordring på langt sigt, hvorfor det er vigtigt, at projektets resultater videreformidles effektivt til kommunerne. Den fremtidige implementering af projektet er således afhængig af, at kommuner og asylcentre er villige til at forsøge sig med nye måder at hjælpe nyankomne flygtninge på. I den forbindelse peger flere på, at der i Danmark er en tendens til at betragte målgruppen som nogen, der skal hjælpes, snarere end nogen, der kan hjælpe sig selv. En sidste udfordring, der skal peges på er, at der i projektet ikke er afsat løn til MindSpring-trænerne. Der opstår således potentielt en magtubalance i forholdet mellem MindSpring-træner og medtræner, som yderligere understreges af, at den ene part får løn, mens den anden arbejder gratis. Det er ikke evaluators vurdering, at dette har vist sig som et problem indtil videre, omend det også er vurderingen, at det i en eventuel

7 06 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH forankring af projektet bør tages op til fornyet overvejelse om MindSpring-trænerne bør modtage en form for betaling. MindSpring-trænerne modtager et diplom efter endt uddannelsesforløb, men det er endnu ikke tydeligt, hvordan dette kan bruges. I et fremadrettet perspektiv, bliver det derfor vigtigt, at få vurderet på hvilke måder forløbet kommer til at kunne hjælpe MindSpringtrænerne også i forhold til deres beskæftigelsesmuligheder.

8 07 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 3. UNDERVISNINGSFORLØBET Uddannelsen af medtrænere og MindSpring-trænere er en vigtig del af MindSpringprojektet. Uddannelsesforløbet bestod af otte kursus- og træningsdage fordelt på tre internater. Medtrænerne deltog i to ud af de otte dage. Samtlige af de frivillige MindSpring-trænere gennemførte kurset. I det følgende beskrives uddannelsesforløb nærmere, herunder hvad de forskellige deltagere oplever, de har fået ud af det. MINDSPRING-TRÆNERNE Ms-trænerne er generelt godt tilfredse med kursusdagene og synes, de er blevet undervist i de temaer og kompetencer, de forventede. Gennemgangen af manual og øvelseshæfte har også været tilfredsstillende, og de føler sig godt forberedt på at bruge begge dele. Ligeledes føler de sig godt forberedt på de udfordringer, de forudså i forbindelse med at være MindSpring-trænere. Tid brugt på temaer og kompetencer Hovedparten syntes, der blev brugt tilstrækkelig tid på de forskellige temaer, men hele 30 pct. mente dog, at der blev brugt for meget tid på kulturforskelle og opdragelse og yderligere 30 pct. mente, at der blev brugt for lidt tid på psykiske reaktioner. Desuden svarede én deltager, at vedkommende manglede mere viden om børns psykiske reaktioner for at kunne gennemføre forældregrupperne. Der er altså en lille tendens blandt deltagerne til at mene, at der ikke er blevet undervist tilstrækkeligt i temaer om psykiske reaktioner. Der var delte meninger om, hvorvidt der blev brugt tilstrækkelig tid på undervisningen i kompetencer, idet 2 ud af i alt 5 syntes, at der ikke er blevet brugt nok tid på gruppelederrollen og på at vejlede andre. Selvom der kun er få besvarelser bør man alligevel nok tage det til efterretning, da netop gruppelederrollen er særlig central for forældregruppernes succes. Form og indhold Overordnet er der tilfredshed med form og indhold, men flere giver udtryk for et ønske om mere undervisning og mindre gruppearbejde på selve kursusdagene samt flere kursusdage også for medtrænere. Mere forberedelse sammen med medtrænerne kunne give den nødvendige samarbejdserfaring inden forældregruppernes start. Selvom MindSpringtrænerne mente, undervisningstemaerne var relevante og kunne anvendes i praksis, blev der dog efterspurgt noget mere praksisnær undervisning i at facilitere et gruppeforløb.

9 08 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH Det sproglige niveau Hvad angår det sproglige niveau, viser spørgeskemaundersøgelsen, at der er stor uenighed om sværhedsgraden af oplæggene, hvilket afspejler MindSpring-trænernes meget blandede danskkundskaber. Nogle havde svært ved at forstå oplæggene og deltage i diskussionerne og en MindSpring-træner understregede selv, at han følte, der var flere vigtige ting, han ikke havde fået med i undervisningen. Denne problematik gælder også manualen, der var på dansk. En løsning ville være at have en engelsk og en dansk version af manualen og desuden tilpasse det sproglige niveau i undervisningen på en måde, så alle deltagere får et godt udbytte heraf. MEDTRÆNERNE Overordnet synes medtrænere, at forberedelsen har været god og praksisnær. Der har været tilstrækkelig tid til oplæg og gruppearbejde, som har fungeret godt og undervisningen har bidraget med relevant - men ikke ny - viden. Halvdelen mente dog, de kun var blevet mindre godt forberedt på undervisningstemaerne og stort set alle mente, at de kun i mindre grad havde fået ny viden om disse. Det hænger selvfølgelig sammen med, at medtrænerne kun har deltaget to dage i undervisningen og derfor ikke har modtaget samme undervisning i manualens temaer som MindSpring-trænerne har. Desuden må medtrænerne forventes i forvejen at have et vist kendskab til temaerne i kraft af deres uddannelsesmæssige baggrund. Forventninger til opgaver Selv efter kursusdagene har en del medtrænere været i tvivl om hvorvidt, de skulle vejlede og undervise gruppen. Dette hænger sammen med, at rollefordelingen mellem medtræner og MindSpring-træner, ikke har været eksplicit nok formidlet på kursusdagene. Denne problematik diskuteres mere uddybende i kapitel 8. De fleste medtrænere svarede både før og efter undervisningen, at de forventede at kunne bruge deres faglighed indenfor temaer, der vedrører identitet, opdragelse og forældrerolle, dansk kultur, psykologi og i forhold til kendskab til hjælpesystemet. Desuden gav mange udtryk for en forventning om også at kunne bruge deres mere personlige egenskaber og erfaringer.

10 09 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 4. MOTIVATION FOR DELTAGELSE I PROJEKTET MINDSPRING -TRÆNERNE Midtvejsevalueringen viser, at MindSpring-trænerne overvejende har ønsket om at hjælpe andre, som motivation for at deltage i projektet. Det viser både interviewundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen. MindSpring-trænerne ønsker at benytte deres egen erfaring positivt og begrunder også deres deltagelse med, at de selv savnede et sådant tilbud, da de kom til Danmark. Alle tilkendegiver, at de finder projektet både spændende og udfordrende. MEDTRÆNERNE Medtrænernes motivation for at deltage i MindSpring har primært været ønsket om at bidrage til metodeudvikling og at afprøve det særlige diskussionsforum, som MindSpring skaber. Medtrænerne synes over en bred kam, at MindSpring er et spændende projekt med et godt potentiale. Især samarbejdskonstellationen mellem medtræneren og MindSpring-træneren fremhæves som særlig interessant. DELTAGERNES MOTIVATION Midtvejsevalueringen viser, at deltagernes manglende kendskab til dansk kultur og opdragelsesmetoder er den primære årsag til, at deltagerne har meldt sig til MindSpring. Deltagerne begrunder deres deltagelse med, at de har brug for at lære hvordan, de kan opdrage deres børn i Danmark, fordi hjemlandets normer ikke problemfrit kan overføres til deres nye situation i Danmark. Flere deltagere fortæller, at de store kulturelle forskelle i forhold til deres hjemland gør, at de ønsker sig et større kendskab til dansk kultur. Kun en af de interviewede grupper lagde vægt på behovet for at få talt om deres problemer og traumer og om behovet for, at der var nogen der lyttede til dem. Desuden fortalte mange af deltagerne, at de forventede, at det kunne give dem lidt håb at lære mulighederne i Danmark bedre at kende. REKRUTTERING OG FREMMØDE Generelt har fremmødet været meget stabilt og deltagerne har været motiverede og aktive. Rekrutteringen har dog ikke forløbet fuldstændig problemfrit, idet det for flere af de deltagende steder har været svært at finde flygtninge, der levede op til projekts kriterier. Bl.a. har det været vanskeligt at samle en homogen gruppe med samme sprog, som er i den fase af deres ophold, hvor de endnu ikke ved, om de opnår opholdstilladelse eller får afslag. Derfor har det også været nødvendigt at inkludere flygtninge, som har fået afslag på asyl, men som af forskellige årsager stadig opholder sig i centrene. Desuden er

11 10 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH rekrutteringen også blevet begrænset af MindSpring-trænerens sprogkundskaber, fordi denne var udvalgt på forhånd. Derfor er deltagerne ofte blevet udvalgt på baggrund af hvilket sprog MindSpring-træneren talte. Desuden har rekrutteringsgrundlaget både i asylcentrene og kommunerne vist sig ikke at være særlig stort.

12 11 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 5. ANVENDELSER AF EMNER, ØVELSER OG MANUAL BØRNEOPDRAGELSE, KULTURFORSKELLE OG IDENTITET Midtvejsevalueringen viser, at emnerne børneopdragelse og kulturforskelle har været særligt velegnede. Det er de emner, der i højeste grad har optaget deltagerne og affødt stor diskussionslyst. Traume, identitet og stress har derimod været sværere emner, dels fordi de er barske at tale om og dels fordi, de omfatter begreber, der ikke altid er ord for på deltagernes modersmål. Evalueringen viser som sagt, at emmet identitet er et svært emne. Identitet fremhæves samtidig af MindSpring-trænere, medtrænere og deltagere, som et meget vigtigt emne af nogle beskrevet som en grundsten i forståelsen af den nye situation, deltagerne befinder sig i. MINDSPRING-MANUALEN MindSpring-trænerne er generelt tilfredse med manualen og synes, den har været brugbar. Der er dog uenighed omkring rækkefølgen af emnerne. Nogle (gælder også medtrænere) mener, at identitet burde være det første emne, da det er grundlæggende for den kontekst, de andre emner skal forstås i, mens andre mener, at identitet burde være det sidste emne, fordi det kræver en høj grad af fortrolighed at tale om en fortrolighed, det tager tid at etablere. Desuden har en MindSpring-træner haft meget ekstra arbejde forbundet med at få manualen oversat til engelsk, da hans danskkundskaber ikke var tilstrækkelige til, at han kunne få gavn af den danske manual. For nogle grupper har der ligget en udfordring i, at manualens øvelser ikke umiddelbart kunne bruges i forhold til analfabeter. Derfor bør det overvejes at tilpasse øvelserne i manualen, sådan at de i større omfang kan præsenteres og løses visuelt ved hjælp af tegninger, piktogrammer mv. Alle medtrænere synes, manualen har været god, anvendelig og let at forstå. En beskriver den som en brush up af viden, hun i forvejen havde og tilføjer, at opbygningen giver god mening. En anden synes, opbygningen ville være bedre, hvis alt om opdragelse kom på én gang og alt om identitet på én gang, i stedet for, at der springes i det, som manualen lægger op til.

13 12 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 6. GRUPPEDISKUSSIONER/GRUPPEDYNAMIK De fysiske rammer De fysiske rammer har spillet ind i overvejelserne, om hvordan man kunne få grupperne til kunne fungere optimalt. Gruppeforløbene er målrettet forældre, hvorfor der har været en del overvejelser, om hvorvidt børnepasning ville blive et problem og hvordan, det i givet fald kunne løses. Mange steder har de små børn været med til møderne, hvilket generelt har fungeret fint. Børnene har ikke været mere forstyrrende end, at grupperne kunne gennemføres med succes. Betydningen af de fysiske rammer viser sig også i de erfaringer, grupperne har gjort i forhold til placering i lokalet. De fleste grupper har valgt at sidde i rundkreds eller hestesko og have trænerne med ved bordet, hvilket har skabt tryghed og ligeværd mellem deltagere og trænere. Aktiv deltagelse En anden bekymring fra både medtrænere og MindSpring-træneres side har gået på, hvordan gruppediskussionerne ville fungere og om kvinderne ville deltage aktivt. MindSpring-metoden bygger på en typisk vestlig forståelse af viden som noget, der skabes i et dynamisk fællesskab på baggrund af deltagernes egne erfaringer og bidrag. Det har været en bekymring fra evaluators side om et sådant vidensbegreb ville give mening for deltagere, der har baggrund i en anden læringstradition. Erfaringerne viser indtil videre, at gruppediskussionerne sagtens har kunnet fungere på trods af disse bekymringer, og at kvinderne har været utrolig deltagende. Mange steder har det været svært at få diskussionerne i gang på de første par møder, men det er blevet lettere hen ad vejen og alle synes at have haft stor succes med at få deltagerne i tale. Flere er overraskede over hvor lidt ekspert -viden, gruppen har efterspurgt fra medtræneren. MindSpring-reglerne og pier-to-pier En af årsagerne til, at gruppediskussionerne har fungeret så godt, ligger i MindSpringreglerne. Flere trænere peger på, at reglerne har været med til at skabe den tryghed og fortrolig, der er nødvendig for at tale om sårbare emner i en gruppe. De er blevet overraskede over, hvor åbne og villige deltagerne har været til at inddrage deres egne erfaringer også de svære. Pier-to-pier elementet har ligeledes vist sig at have stor

14 13 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH betydning for at etablere åbenhed i gruppen. I og med, at MindSpring-træneren har inddraget egne erfaringer som flygtning og som ny i Danmark, er der blevet skabt et særligt fortrolighedsforhold til deltagerne. Det er trænernes erfaring, at MindSpringtræneren har en anden forståelse for deltagerne end medtræneren, der i andre sammenhænge ofte vil sidde i en magtposition i forhold til dem. Deltagerne Det er værd at gøre opmærksom på en sidste faktor, der kan have haft betydning for gruppediskussionernes succes. Nemlig hvilken type mennesker, der vælger at deltage i sådan et projekt. En deltager gav i interviewundersøgelsen udtryk for, at det kræver mod at diskutere og kritisere egen og dansk kultur. En pointe kunne derfor være, at MindSprings succes til en hvis grad afhænger af, at deltagerne er mennesker, der i forvejen ikke er bange for at tale om sårbare emner. Prioritering af tid Til sidst bør nævnes den udfordring, der ligger i at få tid til både at gennemgå dagens tema, lave øvelser og give plads til diskussion. Både medtrænere, MindSpring-trænere og deltagere har påpeget, at der ikke var tid nok til diskussion i grupperne. Jo flere deltagere, der er i en gruppe, jo længere tid er der naturligt brug for, hvis alle skal have en stemme. Dog bør møderne heller ikke blive for lange, hvorfor det synes nødvendigt at planlægge temmelig stringent, hvor meget tid, der bruges på undervisning og hvor meget, der bruges på diskussion og øvelser.

15 14 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 7. SPROGLIGE BARRIERER/ TOLKNING TOLKESITUATIONEN Udover de sproglige barrierer der viste sig i forbindelse med forberedelsen af MindSpringtrænerne, har tolkesituationen i selve gruppeforløbene også medført en række problemstillinger, der ikke var forudset inden projektets start. Det er en gennemgående erfaring blandt medtrænere, at deres samarbejde med MindSpring-trænerne påvirkes af et tolkende mellemled. De oplever hele tiden at være et skridt bagefter, i forhold til hvad der tales om i gruppen og får ofte ikke alt med, da der ikke bruges simultantolke i forældregrupperne. Flere medtrænere peger også på, at der uundgåeligt vil være et element af fortolkning i tolkningen. TOLKENS ROLLE Problemstillingerne forbundet med at bruge tolk i grupper hænger også sammen med, hvilken rolle tolken indtager i gruppen. Erfaringer hermed er meget blandede. I de mindre grupper kan det være en fordel, at tolken deltager aktivt, mens det kan være et problem i de større grupper. Et sted oplevede man det, at tolken bidrog med egne eksempler til møderne, som et stort plus, fordi gruppen var meget lille og det således fungerede godt i forhold til gruppedynamikken. Et andet sted oplevede man det derimod som meget forstyrrende, da det tog tid fra de øvrige deltagere, når tolken ville fortælle om egne erfaringer. Overordnet bør man nok være forsigtig med at inddrage tolken som deltager, da det kan skabe forvirring omkring dennes rolle og dermed vedkommendes primære funktion, nemlig at tolke. Derfor kan det anbefales, at trænerne afstemmer rollefordeling med tolken mere præcist inden forløbets start. FORBEREDELSE AF TOLKEN En anden måde at sikre bedre tolkning på kunne være at briefe tolken om dagens temaer forud for møderne. På den måde ville tolken kunne forberede sig på temaer og begreber inden møderne og dermed levere bedre tolkning. Det kunne også være en mulighed at uddele manualen til tolken. Dog bør dette følges op af en klar rollefordeling, så tolken ikke føler sig sidestillet med MindSpring-træneren.

16 15 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH Hvis MindSpring-konceptet i fremtiden tager form af en art pakkeløsning, der kan rekvireres hos Dansk Flygtningehjælp eller Røde Kors, kunne et fast tilknyttet tolkekorps også være en måde at sikre god tolkning på.

17 16 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 8. SAMARBEJDE/ARBEJDSDELING MEDTRÆNER OG MINDSPRING -TRÆNER SAMARBEJDET MELLEM TRÆNERNE Midtvejsevalueringen viser, at samarbejdet mellem medtrænere og MindSpring-trænere generelt har fungeret rigtig fint. Medtrænerne har kunnet supplere MindSpring-trænerne, hvis denne gik i stå eller glemte noget. Der er en synergieffekt i at arbejde sammen med en person med helt andre kompetencer, fordi det fordrer, at man tænker kreativt, som en af medtrænerne udtrykker det. For nogle trænere har der været en udfordring i, at de ikke kendte hinanden på forhånd og først skulle lære at arbejde sammen i selve grupperne. Midtvejsevalueringen peger på, at medtræner og MindSpring-træner med fordel kunne tilbringe mere tid sammen i uddannelsesforløbet. Flere MindSpring-trænere peger også på det frugtbare i at give medtræneren mere uddannelse, så de ville være bedre forberedt på emnerne og ikke mindst have større indsigt i, hvad MindSpring-trænerne var blevet uddannet i. Det skulle ikke nødvendigvis være otte fulde kursusgange, som MindSpring-trænerne gennemgår, men dog mere end hvad der på nuværende tidspunkt tilbydes. Flere medtrænere peger på den udfordring, der ligger i at arbejde med frivillige. Det kræver en ekstra indsats, da fx planlægning af møderne ikke altid kan foregå i den normale arbejdstid og der kan være nogle logistiske hensyn at tage. Flere trænere har desuden givet udtryk for, at de savnede bedre tid til planlægning af møderene og fordybelse i opgaven. Ophørsårsager Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at ca. 60 pct. af MindSpring-trænerne angiver samarbejdsproblemer med medtræner som primær årsag til at overveje at stoppe i projektet. 60 pct. føler sig samtidigt mindre godt forberedt, på hvad de kan gøre, hvis samarbejdet med medtræneren ikke fungerer. Der er også delte meninger, om hvor godt de er blevet forberedt på samarbejdet med medtræneren. 40 pct. mener således, at de er blevet mindre godt forberedt. Blandt medtrænerne svarer over halvdelen, at de kun i mindre grad føler sig forberedt, på hvad de kan gøre, hvis samarbejdet med MindSpring-træneren ikke fungerer og 20 pct. at de slet ikke føler sig forberedt, på hvad de kan gøre i denne situation.

18 17 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH Der er altså stor usikkerhed blandt både medtrænere og MindSpring-trænere, om hvad de skal stille op, hvis deres samarbejde ikke fungerer. Så længe samarbejdet, som midtvejsevalueringen peger på, fungerer godt, er dette ikke det store problem, men man bør overveje at forberede trænerne bedre på, hvordan de skal forholde sig til et eventuelt dårligt samarbejde. Rollefordeling På baggrund af interviewundersøgelsen er det evaluators oplevelse, at medtrænerne ofte mest har fungeret som repræsentant for den danske kultur i gruppediskussionerne. Det er dog ikke ensbetydende med, at medtrænerne ikke formår at bidrage med deres faglighed, men kan være et udtryk for, at der i højere grad er brug for en person i gruppen, som kan fungere som repræsentant for dansk kultur og danske normer. En medtræner beskriver sin rolle som en mellemting mellem deltager og sikkerhedsnet. En anden medtræner ser en styrke i, at hun ikke kendte deltagerne på forhånd og ikke var kontaktperson for dem på asylcentret. På den måde har hun ikke haft en dobbeltrolle, som potentielt kan være problematisk, idet deltagerne kan have svært ved at skelne mellem, hvornår medtræneren er det ene og hvornår det andet. Desuden kan deltagerne have behov for at adskille de personlige ting, der tales om i MindSpring, fra den viden en kontaktperson eller sagsbehandler har om dem. Medtrænernes faglige baggrund Det har været en bekymring fra projektets start, om der ville være tilstrækkelige faglige kompetencer til stede til at samle op på de reaktioner, som de sårbare emner, der indgår i gruppeforløbene, kunne afstedkomme, når medtrænerne ikke havde en psykologfaglig baggrund. Bekymringen blev yderligere begrundet, da spørgeskemaundersøgelsen viste, at der selv efter uddannelsesforløbet var tvivl blandt medtrænerne, om hvorvidt de havde til opgave at arbejde med psykiske reaktioner. Midtvejsevalueringen viser, at deltagerne føler, der er blevet taget godt hånd om dem og at medtrænernes faglige baggrund således ikke har udgjort et problem. Tværtimod kan det være en fordel, at medtræneren har en socialfaglig og ikke psykologfaglig baggrund, fordi vedkommende dermed har et indgående kendskab til det sociale hjælpesystem. Dog bør det stadig tages med i overvejelserne, hvordan denne problematik håndteres, hvis fremtidige deltagere er mere sårbare end dem, der hidtil har deltaget i MindSpring, eller hvis de psykiske reaktioner først viser sig, efter gruppeforløbene er endt. Man kan

19 18 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH desuden forestille sig, at medtrænernes faglighed har påvirket og vil påvirke gruppeforløbene i en bestemt retning. Således ville det psykoedukative aspekt måske få større plads i et gruppeforløb, hvor medtræneren har en psykologfaglig uddannelse. Det bør derfor overvejes hvilken karakter, man ønsker, MindSpring skal have i forbindelse med rekrutteringen af medtrænere. SUPERVISION OG CERTIFICERING Ikke alle havde fået supervision, da vi interviewede dem, men de, der havde, mente ikke det burde være obligatorisk og syntes, de havde mere brug for at tale med hinanden end med en tredje part. Der er også delte meninger om, at medtræneren skal være med til at vurdere MindSpring-træneren. En medtræner bryder sig ikke om idéen, fordi hun mener, det giver en skævhed i forhold til rollefordelingen mellem trænerne. En anden medtræner synes, man burde lade deltagerne få en stemme, da det er dem, der kan vurdere, om de har fået noget ud af forløbet.

20 19 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 9. NYTTEVÆRDI/UDBYTTE FOR DELTAGERNE Formålet med MindSpring er bl.a. at give deltagerne nogle redskaber til at håndtere deres situation som nyankomne flygtninge eller asylansøgere i Danmark og at støtte dem i rollen som forældre. Evalueringen har ikke til formål at vurdere, om deltagerne har fået det psykisk bedre af at deltage i MindSpring. Alligevel kan og bør man undersøge, hvilket udbytte, deltagerne har fået, efter de første gruppeforløb er afsluttet. Det er i den sammenhæng også relevant kort at se på, hvilke erfaringer trænerne har gjort sig og hvilket udbytte, de har fået. DELTAGERNES UDBYTTE Generelt er der stor tilfredshed blandt deltagerne. Alle synes, de har lært noget om dansk kultur og børneopdragelse, som de kan bruge i deres liv. Flere fremhæver, at det har været positivt at kunne dele sine erfaringer og oplevelser med andre og opleve, at andre har samme traumer og bekymringer som dem selv. Nogle deltagere giver udtryk for, at de nu bruger mere tid sammen med deres børn, har lært at respektere hinanden i højere grad og er blevet en stærkere familie. Andre fremhæver det positive i, at MindSpring skaber et forum for hele familien, hvor man kan diskutere kønsroller og ligestilling. Dog mener flere, at et forløb på otte gange ikke er tilstrækkeligt til at tale om deres erfaringer og baggrund, og generelt ønsker deltagerne, at MindSpring kunne fortsætte. GRUPPEERFARING ER NY Det er nyt for deltagerne, at arbejde i grupper, da der hverken på asylcentre eller i kommuner er lignende tilbud. Deltagernes positive udbytte af MindSpring kan altså hænge sammen med, at gruppeerfaringen er ny, og de intet sammenligningsgrundlag har. Det gør det svært at vurdere, om det er MindSpring-konceptet eller blot det at få lov at diskutere en række problemstillinger i et gruppeforum, der er årsag til deltagernes begejstring. FORSKELLE PÅ ASYLANSØGERE OG KVOTEFLYGTNINGE Asylansøgernes og kvoteflygtningenes livssituation er forskellig og det påvirker deres udbytte af MindSpring. F.eks. fremhæver asylansøgerne, at MindSpring har givet dem noget andet at tænke på end bekymringerne for, om de ville få asyl eller ej. En medtræner fortalte, hvordan de havde brugt første møde på at få luftet ud i en række frustrationer forbundet med hverdagen på asylcentret, før de kunne tage fat på MindSpring-temaerne. På den måde har MindSpring bl.a. fungeret som en kærkommen adspredelse i livet på asylcentret og som et forum for at diskutere lokale problematikker, der ellers ikke blev adresseret på denne måde.

21 20 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH En anden pointe vedr. asylansøgernes udbytte drejer sig om anvendeligheden af den viden, de har tilegnet sig i gruppeforløbene. En deltager påpegede, at selvom det var interessant at diskutere forskelle i opdragelse, havde hun ikke praktisk nytte af det. Fordi hendes situation var så ustabil som asylansøger, kunne hun alligevel ikke altid praktisere de opdragelsesmetoder, som blev diskuteret. Der er således nogle strukturelle forhold, der adskiller de to grupper, hvorfor det er værd at overveje om forløbene i højere grad bør målrettes efter deltagernes livssituation. F.eks. er der hele tiden risiko for at asylansøgere får opholdstilladelse og forlader asylcentret, hvorfor mere kompakte forløb med to møder om ugen kunne være en fordel på asylcentrene. TRÆNERNES UDBYTTE Både medtrænere og MindSpring-trænere giver udtryk for at have fået et stort udbytte ud af MindSpring-forløbet og der har generelt været en rigtig positiv stemning omkring projektet. For medtrænerne har metoden været ny og spændende og givet dem erfaring i at arbejde med grupper. For nogles vedkommende har MindSpring endda været med til at ændre den måde, hvorpå de lever deres liv. Medtrænerne har med MindSpring fået en ny forståelse for deltagerne og deres situation. MindSpring har ligeledes givet medtrænerne en indsigt i de ressourcer deltagerne besidder, når de ikke er indviklet i det magtforhold, der normalt eksisterer mellem deltagere og medtrænerne. De er gået fra at være borgere til mennesker, som en medtræner udtrykker det. Et succeskriterium for MindSpring har været at give MindSpring-trænerne mulighed for noget kompetenceudvikling, de også vil kunne bruge udenfor MindSpring. Det er vores klare indtryk, at dette er lykkedes. Flere medtrænere har givet udtryk for, at MindSpringtræneren har løftet en stor opgave frivilligt. Dette har fungeret, fordi MindSpring-træneren netop har fået kompetenceudvikling til gengæld og fordi, det har været et pilotprojekt. Gøres projektet permanent, bør man nok overveje at aflønne MindSpring-trænerne, da det som sagt er en meget stor opgave, de hidtil har løftet frivilligt.

22 21 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 10. HOVEDKONKLUSIONER Overordnet er det evaluators vurdering, at MindSpring, som det har været gennemført indtil videre, har vist sig at være relevant og udbytterigt. Metoden har været anvendelig, der har været stor interesse blandt deltagere og trænere og der har været et rekrutteringsgrundlag som berettiger projektet. Desuden har samarbejdet mellem Dansk Flygtninghjælp og Dansk Røde Kors fungeret godt, ligesom samarbejdet mellem projektledelsen, kommuner og asylcentre har. Projektets ledelse og ledende medarbejdere har haft en ambition med MindSpringprojektet, som overordnet drejer sig om at skabe et nyt fokus i indsatsen for nyankomne flygtninge og asylansøgere, der kan vise at ikke kun beskæftigelsesindsatsen, men også de psykosociale faktorer er vigtige. Både Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors er enige om, at projektet er tænkt som et supplement til eksisterende tilbud ikke en erstatning. Derfor har det været vigtigt med en klar rollefordeling og et struktureret samarbejde mellem de to organisationer. Organisatorisk ligger der en udfordring i, at projektet er lavet i en opgangsperiode med et højt indrejsetal, hvor kommuner og asylcentre er motiverede for at deltage. Siden er flere centre blevet lukket og der skal spares i kommunerne, hvilket gør fremtidsperspektiverne for rekrutteringsgrundlaget for MindSpring usikre. Hvad angår selve gennemførslen af MindSpring indtil videre, kan det siges, at både MindSpring-trænere og medtrænere har fundet projektet spændende og udfordrende og bl.a. derfor har ønsket at deltage. Desuden fremhæver medtrænerne som motivation at kunne bidrage til metodeudvikling og MindSpring-trænerne fremhæver som motivation muligheden for at hjælpe nytilkomne flygtninge på en måde, de ikke selv fik tilbudt, da de kom til Danmark. Deltagernes motivation har primært drejet sig om at lære om dansk kultur og børneopdragelse. Generelt er både MindSpring-trænere og medtrænere tilfredse med undervisningsforløbet, omend begge ville foretrække mere forberedelse af medtrænere. MindSpring-trænerne efterspurgte mere undervisning i psykiske reaktioner og medtrænerne mente ikke, de havde fået meget ny viden. Desuden bør undervisningen og manualen målrettes deltagernes sproglige niveau, f.eks. ved at manualen oversættes til engelsk, at slides dobbelttekstes på dansk og engelsk og ved at udlevere simple overskuelige handouts.

23 22 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH I selve gruppeforløbene har emnerne om børneopdragelse og kulturforskelle affødt stor diskussionslyst, mens emnerne om traume og identitet har været hårde for deltagerne at tale om. Desuden er der en sproglig udfordring i, at mange begreber ikke findes på deltagernes modersmål. Manualen har været god og anvendelig, selvom der er uenighed om den mest hensigtsmæssige opbygning af den. Nogle øvelser har været svære at bruge til analfabeter og kunne med fordel tilpasses, så de kan løses visuelt eller vha. tegninger og piktogrammer. Gruppediskussionerne har fungeret rigtig godt og kvinderne har deltaget aktivt, på trods af bekymringer om det modsatte. Dette skyldes bl.a. at MindSpring-reglerne og pier-to-pier elementet har været med til at skabe den nødvendige fortrolighed i gruppen. Hvad angår samarbejdet mellem trænerne er erfaringerne, at det har fungeret rigtig godt. Dog efterspørges mere uddannelse af medtræner, fordi det vil kunne gøre samarbejdet endnu bedre. Desuden bør både medtræner og MindSpring-træner forberedes, på hvordan de håndterer en situation, hvor samarbejdet ikke fungerer. Det har ikke været et problem, at medtræneren ikke havde psykologfaglig baggrund, men det bør overvejes om det påvirker gruppeforløbene i en bestemt retning. Ofte har medtræneren haft en vigtig rolle som repræsentant for dansk kultur. Det er en udbredt erfaring blandt alle trænere, at deres samarbejde påvirkes af tolkesituationen. For at få den bedst mulige tolkning bør tolken forberedes inden møderne og der bør inden forløbets start foretages en rolleafstemning mellem MindSpring-træner, medtræner og tolk. Supervision og certificering var endnu ikke kommet i gang mange steder, hvor vi foretog interviews. Der kan dog fremhæves en tendens blandt trænerne til at mene, at supervision ikke bør være obligatorisk. Desuden bør man være opmærksom på den skævhed, der kan skabes mellem trænerne i forbindelse med certificering. Deltagerne har generelt givet udtryk for stor begejstring og tilfredshed med forløbet. Dette kan dog være påvirket af, at gruppeerfaringen er ny for dem. Desuden er der forskel på asylansøgernes og kvoteflygtningenes livssituation, hvilket påvirker deres udbytte og forventninger til MindSpring. Derfor kan man med fordel tilpasseforløbene efter de forskellige målgrupper.

24 23 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH Både medtrænere og MindSpring-trænere har været glade for forløbet, som har givet dem kompetenceudvikling og nye erfaringer med at arbejde i grupper. På langt sigt kan det overvejes at aflønne MindSpring-trænerne på lige fod med medtrænerne.

25 24 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH 11. ANBEFALINGER TAG HENSYN TIL MS-TRÆNERNES SPROGLIGE NIVEAU I UNDERVISNINGEN Da flere MindSpring-trænere gav udtryk for, at det sproglige niveau havde været for højt i undervisningen anbefales det, at såvel undervisning som manualen tilpasses deltagernes danskkundskaber. Dette kan gøres ved at oversætte manualen til engelsk, at dobbelttekste slides på dansk og engelsk og ved at udlevere simple overskuelige handouts. TILBYD MEDTRÆNERNE MERE UDDANNELSE Både medtrænere og MindSpring-trænere efterspurgte mere forberedelse af medtræneren for at fremme deres samarbejde og for at medtræneren fik indsigt i, hvad MindSpringtræneren havde lært. Det anbefales derfor at tilbyde medtrænerne mere undervisning sammen med MindSpring-trænerne. Det behøver ikke være i samme omfang som det, MindSpring-træneren tilbydes, men kan blot være en enkelt dag for at de kan få den første samarbejdserfaring. FORBERED TRÆNERNE PÅ DERES SAMARBEJDE OG ROLLEFORDELING Spørgeskemaundersøgelsen viste, at især MindSpring-trænere følte sig dårligt forberedt på samarbejdet med medtrænere. Den viste også, at den primære årsag til at overveje at stoppe i MindSpring blandt begge trænergrupper var, hvis samarbejdet ikke fungerede. På den baggrund anbefales det, at trænerne forberedes på, hvad de kan gøre, hvis samarbejdet ikke fungerer. Desuden anbefales det, at rollefordelingen ekspliciteres yderligere i forberedelsen, da denne heller ikke stod helt klar efter endt undervisning. MERE UDDANNELSE I PSYKISKE REAKTIONER MindSpring-trænerne efterspurgte mere undervisning i temaet psykiske reaktioner. Dette tema har desuden vist sig at være et af de sværeste i gruppeforløbene, hvorfor det anbefales, at der afsættes ekstra tid til at undervise MindSpring-trænerne heri. JUSTÉR MANUALENS ØVELSER Nogle grupper oplevede en udfordring i, at deltagerne var analfabeter og derfor ikke kunne drage nytte af de skriftlige øvelser i manualen. Det anbefales at justere øvelserne i manualen, således at der i højere grad også er øvelser, der kan løses visuelt, ved hjælp af tegninger, piktogrammer eller lignende. PLANLÆG GRUPPEMØDERNE MEGET STRINGENT Både deltagere, MindSpring-trænere og medtrænere har peget på, at der ikke altid var nok tid til diskussion i grupperne. Gruppediskussionerne er et grundlæggende element i

26 25 MIDTVEJSNOTAT EVALUERING AF MINDSPRING ALS RESEARCH MindSpring-metoden, men det er samtidig også nødvendigt, at deltagerne har forståelse nok for emnerne til at kunne diskutere dem. Derfor anbefales det, at gruppemøderne planlægges mere præcist og at tidsplanen overholdes temmelig stringent. FORBERED TOLKEN OG AFSTEM ROLLER MED TOLKEN Der er blandede erfaringer med at tillade tolkens deltagelse i gruppediskussionerne. Tolkens primære rolle er at oversætte mellem to sprog. For at dette gøres bedst og for at undgå misforståelser i forhold til roller i gruppesituationen, anbefales det, at tolken forberedes på de emner, der diskuteres (f.eks. ved at uddele manualen) og at rollerne afstemmes inden forløbets start. CERTIFICERING Der er få erfaringer med certificering på tidspunktet for midtvejsevalueringen, men det bør overvejes, hvilken betydning det har for samarbejdet mellem trænerne, at medtræner er med til at vurdere MindSpring-træner i certificeringen. TILPAS FORLØB EFTER MÅLGRUPPE Der er nogle strukturelle forhold, der adskiller asylansøgerne fra kvoteflygtningene. F.eks. er der hele tiden risiko for, at asylansøgere forlader asylcentret, fordi de får opholdstilladelse eller afslag, hvorfor mere kompakte forløb med to møder om ugen kunne være en fordel på asylcentrene. Derfor anbefales det, at forløbene i højere grad tilpasses de to målgrupper. OVERVEJ HVILKEN KARAKTER MINDSPRING SKAL HAVE I DANMARK Det har været en diskussion, hvordan medtrænerens faglige baggrund kan påvirke forløbene i en bestemt retning, således at en psykologfaglig baggrund vil skabe et andet forløb end en socialfaglig baggrund. Begge dele kan have deres fordele og ulemper, men det anbefales, at man overvejer hvilken retning, man ønsker MindSpring skal bevæge sig i den danske udgave.