Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Randomiserede kontrollerede undersøgelser"

Transkript

1 SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Gary et al. Home-based exercise improves functional performance and quality of life in women with diastolic heart failure Tidsskrift, år: Heart & Lung 00 Checkliste udfyldt af: Malene Stine Flygenring Svensson, Frederikke Faurholt Klenske, Susanne Lundsgaard Johansen og Louise Støier. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier. Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?. Blev forsøgspersonerne randomiseret?.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start?. Var randomiseringen (allokeringen) skjult?.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet?.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt?.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens?.8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout).9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen? (intention to treat analyse) I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Studiet undersøgte effekten af hjemmebaseret træning hos patienter med hjertesvigt på relevante effektmål. Der er foretaget en stratificering af deltagerne inden randomiseringen. Randomiseringen blev foretaget af en statistiker. Den præcise metode er ikke uddybet. Vi mangler sikkerhedsintervaller i tabel på side 3. Det ekspliciteres ikke om randomiseringen er skjult. Det er angivet, at en statistiker har foretaget randomiseringen. Hverken forsker eller deltagerne er blindet, hvilket medfører risiko for informationsbias. Da interventionen kræver deltagernes aktive medvirken, kan det diskuteres om det overhovedet er muligt at blinde deltagerne. Følgende outcome blev målt ved baseline og follow-up: 6MWT (follow-up efter uger) DASI (follow-up efter uger) Livskvalitet målt med MLWHFQ (follow-up efter & 8 uger) Da behandlerne ikke var blindet, kan det tænkes, at disse, i kontakten med deltagerne fra interventionsgruppen, har forsøgt at motivere dem. Således at det ikke kun er den beskrevne intervention, som er årsag til den målte effekt. Men da interventionen er hjemmebaseret træning, og altså foregår uden tilstedeværelse af en behandlerne, vurderes dette ikke at være tilfældet. 3 patienter blev inkluderet i studiet, 6 deltagere i hver gruppe. Der var et frafald på patienter, en fra interventionsgruppen og tre fra kontrolgruppen. Således var frafaldsprocenten: /3x00 =,5 %. Der er ikke foretaget en frafaldsanalyse. Det fremgår ikke af artiklen, om der er lavet en ITT-analyse.

2 .0 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Studiet er ikke en multicenterundersøgelse.. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN. I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet?.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention?. Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN Nedenstående danner baggrund for vurderingen i punkt., hvilket ligeledes er medvirkende til, at studiet nedgradueres i evidensstyrke fra A til B* + Det er ikke skitseret, om der er signifikante forskelle i baselineværdierne. Hverken deltager eller forsker er ikke blindet. Ingen frafaldsanalyse. Det fremgår ikke, om der er udført ITT-analyse. Resultatet er kun beskrevet kort i teksten, hvilket gør dem svære at fortolke (som læser mangler man en tabel over resultaterne). Lille studiepopulation. Powerberegning viste, at der skulle være 0 i hver gruppe, der er kun 6 i hver gruppe. Data såsom den udfyldte dagbog er selvrapporteret. Med udgangspunkt i den kritiske vurdering af studiet har vi vurderet, at bias og confounders ikke har påvirket studiets resultat og at sluteffekten med stor sandsynlighed skyldes undersøgelsens intervention. Vi vurderer undersøgelsen anvendelig, dog med det forbehold, at dette studie udelukkende omhandler kvinder. Det vides ikke om der er forskel på effekten hos mænd og kvinder. 3. Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Interventionen var hjemmebaseret træning i uger: Gåture De tre første gåture var superviseret, hvorefter deltagerne gik turen alene 3 gange om ugen med en gradvis stigning i varigheden og intensiteten, indtil de kunne gå i 30 minutter Selvmonitorering af symptomer Selvmonitorering af anstrengelsesgrad Deltagerne i både interventions- og kontrolgruppen deltog i et ugers undervisningsprogram. Indholdet var viden om hjertesvigt og emner, der er relevante ift. deltagernes helbred (fx selvundersøgelse af brystet og osteoporose). Indholdet af undervisningen fremgik af en patientmanual, som blev udleveret til deltagerne. Deltagerne fik ugentlige praktiske opgaver, som relaterede sig til indholdet af undervisningen. Disse opgaver var: Hvordan måler og registrerer man sit blodtryk Hvordan måler og registrerer man sin puls Hvordan vejer og registrerer man sin vægt Hvordan læser man tabel over næringsindhold på fødevarer

3 Og hos de deltagere hvor det var nødvendigt, ture til det lokale supermarked mhp. at træne hvordan man vælger fødevarer med lavt indhold af salt 3. Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen) 3. Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (pværdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen - fx køn, alder, sygdomsprævalens) Både deltagerne i interventions- og kontrolgruppen modtog ugentlige hjemmebesøg, hvor de havde mulighed for at stille spørgsmål. Følgende effektmål blev anvendt: 6MWT (follow-up ved uger). DASI (follow-up ved uger). MLWHFQ (follow-up ved & 8 uger) 3 patienter blev randomiseret til studiet. Interventionsgruppen (n=6). Kontrolgruppen (n=6). Der er lavet en power-beregning, som viste, at der skulle være minimum 0 deltagere i hver gruppe. Den ugers intervention medførte en signifikant forbedring i interventionsgruppens 6MWT (P=.00) og MLwHFQ ( uger: P=.00; 8 uger: P=.0) sammenlignet med kontrolgruppens ændring. Det betyder, at hjemmebaseret træning viste en gavnlig effekt på interventionsgruppens fysiske funktionsniveau og livskvalitet. Studiets resultater er ikke afrapporteret i en tabel. De er kun beskrevet som tekst. Statistisk signifikans P <0.05 Inklusionskriterier: Kvinde Hjertesvigt NYHA-klasse II-IIII EF 5 % Stabil på hjertemedicin i mindst tre måneder før deltagelse i studiet Eksklusionskriterier: Myokardieinfarkt indenfor det seneste år Angina indenfor de seneste seks måneder Pacemaker Nyreinsufficiens Ubehandlet hypertension 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.9 Er der rejst nogen specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse) Deltagerne var i gennemsnit 68 år, 59 % var hvide, % havde NYHA-klasse II og 59 % havde NYHA-klasse III. Den gennemsnitslige EF var 55,5 %. Iskæmi var i 5 % af tilfældene årsagen til hjertesvigt. Ca. 7 % af patienterne fik ACEhæmmere. Se tabel for yderligere information om deltagernes karakteristika. Deltagerne blev rekrutteret via University of North Carolinas hjertesvigsklinik og lokale hjertesvigtsklinikker. Forskningsprojektet og interventionen foretages fra et center, men patienterne er inkluderet fra flere kardiologiske centre. I artiklen skriver de, at den lille studiepopulation (3 deltagere) ikke gjorde det muligt, at teste eventuelle ændringer mellem de to gruppen med en mere omfattende test end den t test der er anvendt. Vi er i tvivl om hvad det betyder for studiets resultater, men vi formoder, at det skyldes, at de ikke har formået, at rekruttere tilstrækkelig med deltagere. 3

4 SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Chien et al. Home-based exercise improves the quality of life and physical function but not the psychological status of people with chronic heart failure: a randomised trial Tidsskrift, år: Journal of Physiotherapy 0 Checkliste udfyldt af: Malene Stine Flygenring Svensson, Frederikke Faurholt Klenske, Susanne Lundsgaard Johansen og Louise Støier. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier. Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?. Blev forsøgspersonerne randomiseret? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Studiet undersøgte effekten af hjemmebaseret træning hos patienter med hjertesvigt på relevante effektmål. 3 Deltagerne blev randomiseret ved, at de deltagere som kom i klinikken samme dag blev randomiseret til den samme gruppe, altså hhv. interventions- og kontrolgruppe. Randomiseringen foregik sådan, for at undgå, at deltagerne snakkede sammen på tværs af grupperne. Denne metode til randomisering er ikke optimal, da det er muligt, at påvirke hvilke patienter der kommer i ambulatoriet den ene dag og hvilke patienter der kom den anden dag..3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start?. Var randomiseringen (allokeringen) skjult?.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet?.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt?.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? Grupperne fremstår sammenlignelige ved baseline i tabel på side 59. Der er ikke er foretaget statistiske udregninger- Man ved derfor ikke om der er signifikante forskelle mellem grupperne. Studiet har ikke målt særlig mange baseline karakteristika. Det ville styrke undersøgelsen, hvis deltagernes komorbiditet var beskrevet. Nej. Forskerne kan have påvirket, hvilken gruppe den enkelte patient blev tildelt, hvis de havde indflydelse på, hvornår hvilke patienter blev booket til ambulatoriet. Hverken forsker eller deltagerne er blindet, hvilket medfører risiko for informationsbias. Da interventionen kræver deltagernes aktive medvirken, kan det diskuteres om det overhovedet er muligt at blinde deltagerne i en intervention som denne. Ja. Følgende outcome blev målt ved baseline og efter 8 uger: 6MWT LMLWHFQ Da behandlerne ikke var blindet, kan det tænkes, at disse, i kontakten med deltagerne fra interventionsgruppen, har forsøgt at motivere dem. Således at det ikke kun er den beskrevne intervention, som er årsag til den målte effekt. Men da interventionen er hjemmebaseret træning, og altså foregår uden tilstedeværelse af en behandlerne, vurderes dette ikke at være tilfældet.

5 .8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout).9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen? (intention to treat analyse).0 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 5 patienter blev inkluderet i studiet. Der var et frafald på 7 patienter; fra interventionsgruppen og 5 fra kontrolgruppen. Således var frafaldsprocenten: 7/5x00 = 3,7 % Der blev ikke foretaget en frafaldsanalyse. 3 De skriver, at ITT-analyse blev udført. Når man kigger i tabel (tabel over resultaterne) præsenteres follow-up-data på færre deltagere end der blev randomiseret og på den baggrund kan man antage, at studiet ikke har udført ITT-analyse. Studiet er ikke en multicenterundersøgelse.. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN. I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller. Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet? Nedenstående danner baggrund for vurderingen i punkt., hvilket ligeledes medvirker at studiet nedgradueres i evidensstyrke fra A til B* + Det er ikke skitseret, om der er signifikante forskelle i baselineværdierne. Uvished om randomiseringen har været skjult. Hverken deltager eller forsker er ikke blindet. Bortfald på i alt 9,6 %. Ingen frafaldsanalyse. Manglende ITT-analysen..3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention?. Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Med udgangspunkt i den kritiske vurdering af artiklen har vi vurderet, at bias og confounders ikke har påvirket studiets resultat og at sluteffekten med stor sandsynlighed skyldes undersøgelsens intervention. Ja, men det har betydning for studiets generaliserbarhed, at gennemsnitsalderen for studiets deltagere var 58 år, hvilket er betydeligt yngre end den typiske patient med hjertesvigt. Derudover er deltagerne fra Taiwan i Kina, hvilket kan have betydning for studiets overførbarhed til Danmark. 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3. Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? Interventionen var hjemmebaseret træning i otte uger (min. 3 x ugentligt af 30 minutters varighed) bestående af: Inden start af de 8 ugers hjemme-baseret træning fik hver deltager 30 minutters samtale med en fysioterapeut i hjertesvigts-klinikken mhp. at sammensætte et individuelt træningsprogram. Derudover modtog deltagerne en skriftlig brochure hvor der var information om sikker træning, selv-monitorering og træningsrelaterede problemer Konditionstræning (gangtræning) Styrketræning Telefonkonsultationer - deltagerne blev ringet op hver uge/hver anden uge, hvor der blev spurgt ind til træningen, der blev i denne forbindelse givet 5

6 3. Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? 3. Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (pværdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens) feedback. Træningsprogrammet og barrierer i forhold til at udføre træning, blev ligeledes diskuteret Deltagerne i kontrolgruppen skulle forsætte med deres sædvanlige livsstil. Følgende måleparametre blev anvendt: 6MWT MLWHFQ Outcome er målt ved baseline og efter 8 uger 5 patienter blev inkluderet i studiet. Interventionsgruppen (n=). Kontrolgruppen (n=7). Intervention medførte en signifikant forbedring i interventionsgruppens 6MWT og MLWHFQ sammenlignet med kontrolgruppens ændring. Det betyder, at hjemmebaseret træning viste en gavnlig effekt på interventionsgruppens fysiske funktionsniveau og livskvalitet. Statistisk signifikans P <0.05 og studiets resultater blev præsenteret med et 95 % konfidensinterval. Inklusionskriterier: Hjertesvigt NYHA-klasse II III Stabil periode i mindst 3 måneder Eksklusionskriterier: Psykiatrisk sygdom Medicin mod psykiatriske sygdomme Kræft De som ikke kunne udføre træningen pga. deres funktionsniveau 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt) 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.9 Er der rejst nogen specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse) Deltagerne var i gennemsnit 58 år, 75 % var mænd og 9 % havde NYHA-klasse II eller III. Iskæmi var i 5 % af tilfældene årsagen til hjertesvigt. 69 % af patienterne fik beta-blokkere og 76 % fik enten ACE-hæmmere eller angiotensin-receptorblokkere (ARB). Se tabel i artiklen for yderligere information om deltagernes karakteristika. Patienter med hjertesvigt blev rekrutteret fra en hjertesvigts-klinik på et universitetshospital i Taiwan. Patienter fra et center deltog i studiet. I dette studie varede interventionen 8 uger og follow-up blev målt derefter. Den korte follow-up kan have haft betydning for studiets resultat. 6

7 SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Servantes et al, Effects of home-based exercise training for patients with chronic heart failure and sleep apnoea: a randomized comparison of two different programmes Tidsskrift, år: Clinical Rehabilitation, 0 Checkliste udfyldt af: Malene Stine Flygenring Svensson, Frederikke Faurholt Klenske, Susanne Lundsgaard Johansen og Louise Støier. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier. Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?. Blev forsøgspersonerne randomiseret?.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start?. Var randomiseringen (allokeringen) skjult? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Studiet undersøgte effekten af hjemmebaseret træning hos patienter med hjertesvigt på relevante effektmål. Randomisering ved hjælp af et computerprogram. Alle tre grupper var sammenlignelig ved undersøgelsens start. Randomisering ved hjælp af computerprogram og har derfor højst sandsynligt være skjult. Desuden foretages randomiseringen af en statistiker som ikke deltager i studiet..5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet?.6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt?.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? 3 Ingen af deltagerne er blindet, men det kan også diskuteres om man kan blinde en intervention som denne. For at forebygge informationsbias har man ugentlig fulgt gruppe 3 (uden træning) og opfordret dem til ikke at træne. Alle træningstest i forbindelse med måling af outcome blev superviseret af en fysioterapeut, som ikke deltog i studiet. Alle relevante resultater præsenteres i studiet. Dette både som tekst og i tabeller. Alle outcome er målt på standardiseret, gyldige og pålidelige måleparametre. Disse er uddybet under punkt 3.. Gruppe og modtog samme behandling (ugentlig telefonopkald, månedlig konsultation med fysioterapeut og kardiolog.) Gruppe 3 blev fulgt ugentlig i et specialiseret hjertecenter her blev de blandt andet interviewet for at sikre at de ikke havde trænet..8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Der er et frafald på 0 %, som der redegøres for. Årsagerne til frafaldet skyldes i følge forfatterne ikke interventionen. Der er ikke foretaget frafaldsanalyse 7

8 .9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse).0 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? Der er ikke foretaget ITT. Fem patienter er faldet fra i løbet af undersøgelsen (frafaldet forklares). Der falder tre patienter fra i gruppe 3 (uden træning). Studiet er ikke en multicenterundersøgelse.. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN. I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller.. Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet?.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention?. Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Nedenstående danner baggrund for vurderingen i punkt., hvilket ligeledes medvirker at studiet nedgradueres i evidensstyrke fra A til B* Følgende metodiske mangler er identificeret: Manglende udførsel af ITT Mangler blinding af deltagerne Mangler powerberegning Lille studiepopulation (De endelig analyser beror på 36 patienter). Med udgangspunkt i den kritiske vurdering af artiklen har vi vurderet, at bias og confounders ikke har påvirket studiets resultat og at sluteffekten med stor sandsynlighed skyldes undersøgelsens intervention. Ja, det vurderes de at være BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3. Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3. Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) I studiet undersøges effekten af hjemmebaseret konditions- og styrketræning på hjertesvigtspatientens fysiske kapacitet, styrke og udholdenhed af underekstremiteterne, livskvalitet og søvn (dog ikke relevant for vores problemstilling). Følgende måleparametre er anvendt: Kardiopulmonær motions test: Symptomlimiteret arbejdstest på løbebånd. Følgende blev målt i forbindelse med dette: puls, hjerterytme, blodtryk, selvvurderet anstrengelse på BORG skala, peak VO, VO AT, VE/VCO slope. Isokinetisk styrke og udholdenhed: Test foregik i et dynamometer ved forskellige træningsintensiteter. Følgende blev desuden mål før og efter testen: Puls, blodtryk, saturation, selvvurderet anstrengelse på BORG skala. Livskvalitet: MLHFQ Søvn Polysomnografi dog ikke relevant for vores problemstilling. 8

9 Outcome blev målt ved baseline og ved studiets afslutning efter 3 måneder. 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 3. Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (p-værdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)? (fx køn, alder, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.9 Er der rejst nogen specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Randomisering til tre grupper: Gruppe (aerobic træning) - n =8 Gruppe (aerobic- og styrketræning)- n=8 Gruppe 3 (ingen træning) n= Se under punkt 3.. Fysisk kapacitet: Signifikant forbedring i peak VO og VO AT i gruppe og sammenlignet med gruppe 3 (p = 0,00). Muskelstyrke og udholdenhed: Signifikant forbedring eller ingen ændring i gruppe og sammenlignet med gruppe 3 (p = 0,00). Livskvalitet: Signifikant forbedret livskvalitet ved fald i den totale score af MLHFQ i gruppe og sammenlignet med gruppe 3 (p = 0,00). P-værdi på 0.05 er statistisk signifikant. Sydamerikaner i alderen år med hjertesvigt i NYHA klasse II-III, klinisk stabile gennem 3 måneder og med en EF på < 0 %, peak VO > 0 ml/kg/min, optimal og stabil medicinsk behandling gennem måneder. Fra en specialiseret hjertesvigts klinik på Sao Paulo Federal University i Brasilien. Et center. Gennemsnitsalder i studiet er lavere end normal for typiske patienter med hjertesvigt. 9

10 SfR Checkliste : Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter/titel: Gary et al. Combined aerobic and resistance exercise program improves task performance in patients with heart failure. Tidsskrift/år: Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 0 Checkliste udfyldt af: Malene Stine Flygenring Svensson, Frederikke Faurholt Klenske, Susanne Lundsgaard Johansen og Louise Støier. INTERN GYLDIGHED Evalueringskriterier. Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling?. Blev forsøgspersonerne randomiseret?.3 Var behandlings- og kontrolgruppen ens ved undersøgelsens start?. Var randomiseringen (allokeringen) skjult?.5 Blev forsøgspersonerne, behandler og forsker blindet? I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? Studiet undersøgte effekten af hjemmebaseret træning hos patienter med hjertesvigt på relevante effektmål. Efter baseline var indhentet. Tilfældigt fordelt i grupperne ved hjælp af : allokation ratio. Signifikant flere med diabetes i kontrolgruppen. Der er en risiko for, at det kan have påvirket deres fysiske funktion. Randomiseringen uddybes ikke yderligere end beskrevet under punkt., derfor vides det ikke, om randomiseringen har været skjult. 3 Hverken forsker eller deltagerne er blindet, hvilket medfører risiko for informationsbias. Da interventionen kræver deltagernes aktive medvirken, kan det diskuteres om det overhovedet er muligt at blinde i en interventions som denne..6 Er alle relevante slutresultater (outcome) målt standardiseret, gyldigt og pålideligt?.7 Bortset fra den undersøgte behandling, blev grupperne så behandlet ens? (Måske delvis blinding af kontrolgruppe. De laver strækøvelser, mens de er på ventelisten. dette kan eventuelt have medvirket til, at de ikke er gået i gang med at træne) Ja. Følgende outcome blev målt ved baseline og efter uger: 6MWT CS-PFP0 MLWHFQ Interventionsgruppen modtager hjemmebesøg ca. 0 gange i løbet af de uger. Kontrolgruppen modtager supervision/hjemmebesøg ca. 5-6 gange i løbet af de uger. Dette kan have påvirket spørgsmålene om livskvalitet. Flere besøg og dermed mere opmærksomhed kan have en indvirkning på livskvaliteten..8 Hvor stor en del af de personer, der blev rekrutteret til undersøgelsen, blev endeligt medtaget i analyserne? (dropout) Intet frafald i studiet. 0

11 .9 Blev alle de undersøgte personer analyseret i henhold til randomiseringen?(intention to treat analyse).0 Er resultaterne homogene mellem de forskellige undersøgelsessteder (multicenterundersøgelser)? 6 Der er intet frafald i studiet og derfor ej heller nødvendigt at foretage ITT. Studiet er ikke en multicenterundersøgelse.. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN. I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller.. Hvis bedømt som + eller, i hvilken grad kan bias påvirke undersøgelsesresultatet?.3 Med baggrund i kliniske overvejelser, evaluering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at sluteffekten skyldes undersøgelsens intervention?. Er resultatet af undersøgelsen direkte anvendeligt på referenceprogrammets patientmålgruppe? Nedenstående danner baggrund for vurderingen i punkt., hvilket ligeledes medvirker at studiet nedgradueres i evidensstyrke fra A til B* Flere patienter med diabetes i kontrolgruppen Uvished om randomiseringen har været skjult. Hverken deltager eller forsker er ikke blindet. Ingen powerberegning Lille studiepopulation Med udgangspunkt i den kritiske vurdering af artiklen har vi vurderet, at bias og confounders ikke har påvirket studiets resultat og at sluteffekten med stor sandsynlighed skyldes undersøgelsens intervention Ja + 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN 3. Hvilke behandlinger evalueres i undersøgelsen? 3. Hvilke måleparametre er anvendt på slutresultatet? (outcome) I studiet blev effekten af hjemmebaseret konditions- og styrketræning på hjertesvigtspatientens fysiske kapacitet og livskvalitet undersøgt. Interventionsgruppen udførte konditionstræning (gangtræning ved progressiv lav moderat intenstiet) a minutters varighed x 3 ugentlig i uger. Derudover udførte de styrketræning (lower and -upper -body træning) + (opvarmning og udstrækning i 5 minutter) a minutters varighed x -3 ugentligt i uger. Kontrolgruppen udførte ingen træning. Følgende måleparametre er blandt andet anvendt: Fysisk funktion 6MWT Livskvalitet: MLHFQ Outcome målt efter uger

12 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i behandlings- hhv. kontrolgruppen). 3. Hvorledes er effekten målt? Og i hvilken retning gik den målte effekt? 3.5 Er der statistiske usikkerhedsberegninger? (pværdier eller sikkerhedsintervaller) 3.6 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen)?(fx køn, alder, sygdomsprævalens). Randomisering til to grupper: Interventionsgruppen (n=) Kontrolgruppen (n=) Effekt hos interventionsgruppen Interventionsgruppen øgede signifikant deres distance på 6MWT. Generelt ses en større effekt hos patienterne med NYHA III Effekt hos kontrolgruppen Ingen forskel på baseline og målingen 3 måneder senere. P-værdi på 0.05 er statistisk signifikant. patienter med hjertesvigt i NYHA klasse II-III i alderen 0-75 år. Patienterne skal være: Vurderet eget til fysisk træning af den kardiolog Optimal og stabil medicinsk behandlet i 3 måneder Diagnosticeret med hjertesvigt i minimum 6 måneder. LVEF på 5-0 % 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 3.8 Hvor mange grupper/centre er med i undersøgelsen? 3.9 Er der rejst nogen specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. undersøgelsens resultater og betydningen af disse). Deltagerne blev rekrutteret af den kardiologiske bagvagt på et ud af to ambulante hjertesvigtklinikker, som havde tilknytning til universitet. Et center. Ikke umiddelbart.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bilag 3: Tjeklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Kissane DW, McKenzie M, Bloch S et al. Family Focused Grief Therapy: A randomized, controlled Trial in

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt

Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 15. juni 2015 Revisionsdato: 15. juni 2019 Udløbsdato: 15. juni 2020 Titel Hjemmebaseret

Læs mere

Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt

Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 15. juni 2015 Revisionsdato: 15. juni 2019 Udløbsdato: 15. juni 2020 Titel Hjemmebaseret

Læs mere

Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt

Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 15. juni 2015 Revisionsdato: 15. juni 2019 Udløbsdato: 15. juni 2020 Titel Hjemmebaseret

Læs mere

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Checklister bilag 0-7 SfR Checkliste : Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Gillies D, Spence K: Deep versus Shallow suction of endotracheal tubes in ventilated neonates and

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Litteraturgennemgang SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Wulf, Judith A. Evaluation og seizure observation and dokumentation Tidsskrift, år: Checkliste udfyldt af: Trine Arnam-Olsen

Læs mere

Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt

Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: Revisionsdato: Udløbsdato: Titel Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Det fokuserede

Læs mere

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments

Udfyldte tjeklister (De er opstillet i den rækkefølge de fremkommer i litteraturgennemgangen) Bilag 7. Comments Joanna Briggs Institute MAStARI critical appraisal tools Narrative, Expert opinion & text Forfatter, titel Mclnnes et al, Foot care education in patients with diabetes at low risk of complications: a consensus

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 2 - CLEARINGHOUSE Resume Titel Hjemmebaseret fysisk træning for voksne patienter med kronisk hjertesvigt. Hovedforfattere: Malene Stine Flygenring Svensson (MS),

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 1 Bilag 1 Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Arevalo, JJ. Palliative Sedation: Reliability and Validity of Sedation Scale Tidsskrift, år: Journal of

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 RESUME Klinisk retningslinje for stimulation af akupunkturpunktet P6 til forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) hos voksne patienter. Arbejdsgruppe Navn, stilling

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 6: Checklister SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daroiche et al; Chlorhexidine Alcohol versus Povidone-Iodide for Surgical-Site Antisepsis,. Tidsskrift,

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Bilag : Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children. Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Hanne Agerholm, Steen Rosthøj og Finn Ebbesen, Developmental problems

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion Michael Smærup, ph.d. studerende, VIA University College Hoftebrud Nogle faldulykker ender med en alvorlig

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors Tidsskrift, år: Journal

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Palliative care [MeSH Terms] OR life threatening disease

Palliative care [MeSH Terms] OR life threatening disease Bilag 1: Søgestrategi Dato Database Søgetermer Afgrænsnin ger 01.02.2013 Pubmed Child [Mesh] Adolescent [Mesh] Hits/ abstr acts gte fuldte kst 124 3 3 0 gt til retnin gslinje Palliative care [MeSH Terms]

Læs mere

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Indhold: I: Hvad siger litteraturen om kondition og apopleksi II: Konditionstræning- hvordan,

Læs mere

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bergman NJ, Linley LL, Fawcus SR Randomized controlled trial of skin-to-skin contact from birth versus conventional incubator for physiological

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011)

Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Beregningsprincipper i NIP-hjerteinsufficiens indikatorberegninger (revideret nov. 2011) Nedenstående tabel viser, hvordan indikatoropfyldelsesgraden for de forskellige indikatorer er beregnet i NIP-hjerteinsufficiens.

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7 - checklister SfR Checkliste 2:Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Suiter et al. Effects of cuff deflation and one-way tracheostomy speaking valve placement on swallow physiology

Læs mere

Projekter i Sundhed 2015

Projekter i Sundhed 2015 Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring

Læs mere

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Test af hjertepatienter Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter Plan Lidt om begreberne Hvad er det vi gerne vil undersøge? Hvad findes der

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere