Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23."

Transkript

1 Frihed til debat enhed i handling - om demokratisk centralisme i SAP og Enhedslisten Vedtaget af SAPs Landsmøde november 2008 Indledning Denne tekst har til formål at afklare en række spørgsmål om hvordan vi bedst organiserer os som medlemmer af en revolutionær socialistisk organisation. Af særlig betydning er det, at Socialistisk Arbejderparti har besluttet at lægge sit udadvendte politiske arbejde som medlemmer af Enhedslisten og SUF, fordi SAP tror på, at Enhedslisten og SUF har potentialet til at blive den nødvendige, organiserede, socialistiske kraft, der er nødvendig i klassekampen (læs mere i SAP s Projekt ). Derfor handler teksten ikke kun om hvilke organisatoriske principper vi praktiserer i SAP, men også om hvordan disse principper udformes i vores arbejde inden for Enhedslisten og SUF. Endelig kommer teksten ind på den organisatoriske udvikling, vi arbejder for i disse organisationer. Den historiske tradition, som SAP er en del, går tilbage til den russiske revolution og den partiopfattelse, som ikke mindst Lenin udviklede. Her spiller begrebet demokratisk centralisme en central rolle, og dette begreb var også et vigtigt element i den partiopfattelse, som lå bag dannelsen af Socialistisk Arbejderparti i Der har ikke siden været en diskussion eller stillingstagen til, om vi stadig identificerer os med dette begreb. Demokratisk centralisme sammenfattes ofte som et princip om frihed til diskussion enhed i handling. I denne generelle forståelse går vi ind for demokratisk centralisme, og denne tekst uddyber på en række punkter hvad vi nærmere forstår hermed. A. Organisatoriske normer i Socialistisk Arbejderparti 1. Socialistisk Arbejderparti er en politisk organisation hvor medlemmerne indgår i et aktivt fællesskab i kampen for en socialistisk revolution. Den måde, vi organiserer os på, er et udtryk for dette. SAP er først og fremmest en organisering af medlemmernes aktivitet og ikke kun en diskussionsklub. Vi fremmer en organisationskultur hvor der er en forventning til medlemmerne om at arbejde for den vedtagne politik. 2. For at nå frem til de mest kvalificerede beslutninger er det nødvendigt med en åben og fordomsfri diskussion, hvor alle medlemmer har mulighed for at bidrage. Jo flere erfaringer der kan inddrages i diskussionen, jo mere solidt bliver det grundlag, en beslutning bliver taget på. Ingen synspunkter må på forhånd blive stemplet som forkerte eller blive udelukket fra en diskussion. Ledelsen har altid en opgave med at inddrage så mange som muligt i diskussionerne, og håndhæve, at ingen holder sig tilbage af frygt for at blive latterliggjort. Regler om taletid, runder og kønsopdelte talelister kan være nyttige redskaber for at undgå at diskussionen bliver domineret af de samme få personer. Forudsætningen for at anerkende fællesskabets beslutninger er en fri diskussion, hvor der også er plads til uenigheder. Mindretal har ret til at blive hørt, og skal fremlægge deres synspunkter og alternative forslag for medlemmerne. Mindretal har ret til at mødes, for eksempel for at udvikle sine synspunkter, men det skal ske i åbenhed og på et politisk grundlag. Kliker og hemmelige grupperinger hører ikke hjemme i SAP. Mindretallet har også ret til at være repræsenteret i partiets ledelse. Mindretal bør inddrages i diskussionerne om hvordan den vedtagne politik bedst kan føres ud i livet. 3. Det normale forløb vil være, at en demokratisk debat fører frem til en vedtagelse om hvad vi mener herunder hvad vi mener, der bør gøres. Den valgte ledelse har ansvaret for at sikre, at de vedtagne beslutninger føres ud i livet. Men når beslutningen er truffet, ser vi det som en fælles opgave at føre beslutningerne ud i livet. Det vil sige, at debatten træder i baggrunden til fordel for handling.

2 Det gælder især beslutninger truffet på landsmøder, hvor organisationens overordnede politik bliver lagt fast. Udførelse af den vedtagne politik indebærer ikke et forbud mod efterfølgende diskussion, men vægten ligger nu på det udadrettede og ikke længere på den interne afklaring. Nye erfaringer og ændringer i situationen skal naturligvis hele tiden diskuteres og inddrages for at udvikle, justere og måske korrigere den vedtagne linje. 4. Rammen for et demokratisk parti, der handler i fællesskab, er en grundlæggende enighed om et politisk program. Programmet er fundamentet vores fællesskab. Jo større enighed og fælles forståelse, der er for vores programmatiske grundlag, jo bedre er derfor mulighederne for at nå frem til fælles beslutninger og handle i fællesskab. Programmet er ikke noget, man som medlem»lærer«en gang for alle. Også det vil løbende skulle fornyes og udvikles af alle medlemmer. Men i forhold til nye medlemmer er der en særlig opgave i at formidle det politiske grundlag, organisationen arbejder ud fra. Derfor bør der løbende ske en uddannelse af medlemmer af SAP, hvor seminarer, skolingsmøder osv. udgør vigtige tiltag, der fremmer medlemmernes kendskab til organisationens programmatiske punkter og styrker tilhørsforholdet til organisationen. 5. Fælles handling i SAP udspringer ofte automatisk af, at vi er samlet om et politisk program og et overordnet perspektiv. Dernæst har SAP s medlemmer en forståelse for, at det er vigtigt at vi samlet afprøver den vedtagne politik og de vedtagne aktiviteter over for virkeligheden og opsamler erfaringerne for at afklare, om vi har truffet de rigtige valg. Kun gennem fælles handling er det muligt at foretage fælles evaluering af, hvordan vores politiske analyser og krav fungerer, i praksis. Derfor vil medlemmer af SAP, der er i mindretal, normalt afholde sig fra at argumentere for og arbejde for deres mindretalssynspunkter uden for organisationen. Endelig er der en masse politiske valg og taktiske overvejelser, som SAP ikke har en vedtagen linje for. Derfor er de følgende overvejelser om muligheder for ikke at arbejde for den vedtagne linje kun relevante i ganske få situationer. 6. Det er ledelsens ansvar at geare hele organisationen til at gennemføre politikken ved at organisere og uddelegere arbejdsopgaverne, afholde seminarer, medlemsmøder osv., der retter organisationens fokus. Dette ser vi som formålet med at vælge en ledelse; netop at den holder sammen på og motiverer medlemmerne. Dette indbefatter ligeledes, at ledelsen sørger for at anvende organisationens midler og resurser til de formål, som et flertal har besluttet. 7. Medlemmer af SAP har pligt til ikke at modarbejde organisationens vedtagne politik. Det betyder ikke blot, at medlemmer ikke må modarbejde den politiske linje selvom man er uenig; men også at der er en grænse for i hvilken grad ét eller flere medlemmer kan arbejde for andre politikker end de af kollektivet vedtagne. En sådan praksis betragter vi som illoyal overfor organisationen. Omvendt betyder dette, at det enkelte medlem har ret til ikke at arbejde for den vedtagne politik. Det er ledelsens ansvar at sikre, at ingen medlemmer modarbejder politikken og at fremme, at flest muligt arbejder for politikken. 8. Grænserne for hvornår et eller flere medlemmer modarbejder den politiske linje er ofte meget flydende og vil være afhængig af den konkrete situation. Det vil være op til den politisk valgte ledelse at trække grænserne. Faktisk er det en af grundene til, at vi mener en politisk ledelse er nødvendig. I yderste konsekvens kan det føre til suspension og eksklusion, hvis et medlem modarbejder den vedtagne politik. Men det kan aldrig ske med henvisning til at man har overtrådt organisationens

3 grundlæggende principper eller almene målsætninger. En begrundelse må altid være konkret og indeholde en vurdering af konsekvenser og intentioner i politisk øjemed. De nærmere regler for eventuelle sanktioner er fastlagt i vedtægterne og indeholder naturligvis muligheden for at appellere en beslutning til højeste myndighed (landsmødet). 9. To præciseringer kan være hensigtsmæssige for at afgrænse hvad vi forstår ved illoyalitet og brud på partidisciplinen a) Der er forskel på hvad man siger, og hvad man gør. Et flertal kan ikke med en afstemning ændre medlemmernes synspunkter. Derfor vil mindretalssynspunkter fortsat eksistere, og det er hverken muligt eller ønskeligt at forbyde medlemmer som er uenige i en flertalsvedtagelse, at give udtryk for denne. Tværtimod vil det netop give andre en forståelse for at SAP også skaber rammerne for demokratiske diskussioner. Men der er en forskel på at give udtryk for uenighed med flertallet på et bestemt spørgsmål, og så at omsætte denne uenighed til organiserede handlinger, som saboterer, modarbejder og underminerer organisationens vedtagelser. Vurderingen af hvordan der er tale om en handling, og hvornår denne handling kan siges at modarbejde den politiske linje, må vurderes konkret. b) Organisationens vedtagne linje handler ikke kun om politiske og programmatiske synspunkter, men også om medlemmernes opførsel, omgangsformer, sprogbrug m.v. Dette er ikke et forsvar for en homogen organisation, hvor alle ser ens ud. Tværtimod tilstræber vi et organisationsliv hvor der er plads til folk med mange forskellige kulturelle, etniske, aldersmæssige, erhvervsmæssige baggrunde. Men vi accepterer ikke sexistisk og racistisk opførsel, vold over for andre medlemmer, eller at andre medlemmer bliver bagtalt eller latterliggjort. Det betyder også, at vi opfatter f.eks. sexisme, homofobi og racisme hvad enten det kommer til udtryk verbalt eller fysisk som politiske problemer, organisationen forholder sig kollektivt til, frem for personlige konflikter, der skal løses individuelt. Vi fremmer en organisationskultur, hvor man overholder aftaler og opfører sig kammeratligt over for hinanden. B. Organisatoriske normer for SAP s arbejde i Enhedslisten og SUF 1. SAP deltager i opbygningen og udviklingen af Enhedslisten og SUF, og de politiske diskussioner i SAP drejer sig om, hvordan disse organisationer kan udvikle sig. Spørgsmålet er derfor, hvordan vores organisatoriske normer og selvforståelse om et forpligtende fællesskab kommer til udtryk i det arbejde, som medlemmer af SAP udfører i SUF og Enhedslisten. Med andre ord; Hvad betyder den demokratiske centralisme i SAP for SAP eres arbejde i Enhedslisten og SUF? 2. Fordi SAP satser på Enhedslisten og SUF, som de revolutionære organisationer, der skal bære klassekampen fremad, ønsker vi også først og fremmest at fremme en debat, selvstændigt politisk liv og reelt demokrati i Enhedslisten og SUF. Vi ønsker at arbejde loyalt for opbygningen af disse, og derfor må SAP s organisation fordre denne loyale deltagelse. 3. Det betyder, at demokratisk centralisme som organisationsform i SAP ikke fastlåser SAP s medlemmer i bestemte handlemønstre eller holdninger. SAP ere møder ikke op til møder i Enhedslisten med fast mandater eller fastlåste holdninger, ligesom SAP ikke holder formøder, som fastlåser vores medlemmers stemmeafgivelse på forhånd. En sådan disciplineret fraktionering ville tværtimod hæmme demokratiet i Enhedslisten og SUF og skabe et usundt debatklima. 4. Positivt set betyder den demokratiske centralisme i SAP, at man debatterer, og forsøger at udvikle en fælles holdning til den retning, som Enhedslisten eller SUF bør bevæge sig i. I praksis vil medlemmer af SAP som oftest indtage den samme holdning i vigtige og principielle spørgsmål, som konsekvens af vores kollektive politiske diskussioner og beslutningsprocesser.

4 5. Men denne enighed er langt fra påtvunget, og resulterer aldrig i, at SAP-medlemmer og SAP som helhed ikke kan ændre holdning undervejs, som en naturlig følge af den diskussion der føres i Enhedslisten og SUF. I diskussioner om taktiske overvejelser og konkrete prioriteringer vil SAP s medlemmer derfor ofte kunne have forskellige holdninger til, hvad der skal siges og gøres, akkurat som alle andre medlemmer. 6. SAP ere, som er valgt til offentlige tillidsposter for enhedslisten og SUF, er altid underlagt disse organisationers beslutninger i deres udadvendte arbejde. 7. Kun i helt ekstraordinære situationer, eksempelvis hvis Enhedslisten/SUF står over for en splittelse, eller hvis der er tale om at bryde klasselinjen og gå borgerskabets eller imperialismens ærinde i en bestemt afstemning, kan vi forestille os en situation, hvor det bliver et krav til medlemmer af SAP at støtte et bestemt synspunkt. Det vil i så fald altid ske efter en grundig forudgående diskussion, hvor det på forhånd er meldt ud, at her er tale om et vitalt spørgsmål som gør det nødvendigt at følge den vedtagne linje. C. Organisatoriske normer i Enhedslisten 1. De organisatoriske normer som er beskrevet i det foregående, mener vi også har stor relevans for Enhedslisten. Det er forbundet med den rolle, vi ønsker at Enhedslisten skal spille i den politiske kamp. At Enhedslisten skal udvikle sig til den nødvendige organiserede socialistiske kraft i dagens kampe, i morgendagens kampe og i den socialistiske revolution ( SAP s projekt ), eller som det blev udtrykt på Enhedslistens seneste årsmøde en politisk kamporganisation. ( Enhedslisten gør en forskel ). 2. Skal Enhedslisten udvikle sig på denne måde kræver det blandt andet at vi udvikler en organisationskultur (et sæt organisatoriske normer), hvor vægten lægges på frihed til diskussion enhed i handling. Det følgende er ikke så meget et detaljeret organisatorisk plan, som nogle overvejelser om hvad dette betyder for Enhedslisten. 3. Demokratisk centralisme er et projekt, der har to indbyrdes forbundne elementer: dels en styrkelse af Enhedslistens evne til at handle i fællesskab, dels en styrkelse af demokratiet i Enhedslisten. 4. Vores evne til at handle i fællesskab må på den ene side forbedres gennem styrkelse af kampagnearbejdet, ved at udvikle en evne og kapacitet til at igangsætte minikampagner på aktuelle politiske spørgsmål, og gennem organisering af medlemmerne i forhold til de politiske miljøer de arbejder i. Det er samtidig klart, at jo større fælles politisk forståelse medlemmerne har for Enhedslistens rolle i klassekampen og deraf følgende prioriteringer, jo mere styrket bliver Enhedslisten i klassekampen. Vedtagelsen Enhedslisten gør en forskel fra sidste årsmøde er et eksempel på hvordan organisationen finder en fælles forståelse af Enhedslistens rolle i klassekampen. 5. Udviklingen af fælles politisk forståelse kræver en styrkelse af demokratiet. Enhedslistens medlemmer, også de nye, må have et bedre udgangspunkt for at indgå i diskussionerne. Partiet må derfor systematisk udbrede diskussionen af partiets principielle politiske fundament og aktuelle spørgsmål på den politiske dagsorden til medlemmerne. Det kan gøres gennem en styrkelse introduktionsmøder og lignende. Ligeledes må udbredelsen og diskussionen af partiets samlede erfaringer styrkes, f.eks. gennem en opprioritering og politisk/teoretisk opkvalificering af Enhedslistens medier, både de trykte og de webbaserede. Det er en proces der er vigtig for at skabe en fælles bevidsthed om hvilke skridt, der var rigtige og hvilke der var forkerte, samt bruge dette fremadrettet i den næste kollektive handling.

5 6. Det er en proces, der stiller krav til alle medlemmer af Enhedslisten. I en organisation af Enhedslistens størrelse er der naturligvis medlemmer, der arbejder med mange forskellige spørgsmål. Men det er vigtigt i stadigt højere grad at udvide en kultur, hvor alle medlemmer også bidrager til at udvikle et fælles fokus i de næste skridt i kampen. En proces hvor såvel det enkelte medlem som udvalg og afdelinger har et ansvar for at tilrettelægge sin aktivitet, så den bedst muligt bidrager til partiets samlede mål som det kommer til udtryk gennem demokratisk vedtagne beslutninger. Samtidig betyder det også, at når der er truffet en politisk beslutning på årsmødet, så træder den politiske debat i baggrunden til fordel for handling og aktivisme. Så må partiet bruge sine ressourcer på at udføre den vedtagne beslutning og sikre at det sker i overensstemmelse med linjen på årsmødet. 7. En vigtig forudsætning for princippet om frihed til debat, enhed til handling er, at politiske mindretal ikke bare har retten til at fremlægge deres uenigheder med flertallet for hele partiet. Det er også noget, de bør gøre for at fremme en åben diskussion og for at forhindre, at uenigheder udvikler sig til personlige konflikter og klikedannelser. De nuværende vedtægter giver mindretal ret til repræsentation i ledelsen, men det er også nødvendigt at udvikle en organisationskultur, hvor mindretal har mulighed for at organisere sig og fremlægge deres synspunkter for resten af partiet, samt til at blive inddraget i de politiske diskussioner og beslutninger. 8. Udviklingen af en fælles politisk forståelse samt evnen til at handle i fællesskab, er ikke mindst en proces, der stiller krav til ledelsen i Enhedslisten (FU, HB). Ledelsen skal lede. Det betyder ikke at ledelsen skal kommandere rundt med medlemmerne men derimod at ledelsen skal føre an i det politiske kampagnearbejde ud fra den politiske linje fastlagt på årsmødet. Det er ledelsens ansvar på grundlag af det politiske mandat, som er tildelt den på årsmødet, at o motivere partiets medlemmer gennem iværksættelsen organisationsinterne planlægningsmøder, delegation af ansvar, kontakt til lokalafdelinger osv. o stille organisationens resurser, dvs. penge, faciliteter, sekretariater og medier, til rådighed for de aktive og derved åbne kampagnerne op for medlemmerne o vurdere situationen omkring kampagnegennemførelse nøje fx om timingen er rigtig, om der skal køres andre kampagner end de på årsmødet vedtagne: fx mini -kampagner som svar på udviklingen i den politiske situation. 9. Og det er ledelsens ansvar at kollektivisere diskussionerne om, hvilke erfaringer partiet drager på baggrund af sine kampagner og aktiviteter. At iværksætte en kollektiv erfaringsopsamling i forlængelse af kampagnerne, der ikke blot tager input ind fra hele organisationen, men også er ansvarlig for at erfaringerne kommer tilbage ud i organisationen. På denne måde kan Enhedslisten sikre sig at der sker en kollektiv fortolkning af klassekampens erfaringer. Uden det fælles bidrag til erfaringernes samling og udbredelse lukker partiet sig omkring de mennesker, som har det bedste overblik over organisationen.

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds

Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...

Læs mere

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale

Dokumenter. Vedtægter for Fjerde Internationale Dokumenter Vedtægter for Fjerde Internationale Vedtaget på Fjerde Internationales 15. verdenskongres februar 2003 Indledning 1. Fjerde Internationale - en international organisation som arbejder for den

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018. Vision og delmål. Styrkelse af det organisatoriske arbejde. Medlemmer og mangfoldighed

Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018. Vision og delmål. Styrkelse af det organisatoriske arbejde. Medlemmer og mangfoldighed Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018 Vedtaget på Enhedslistens årsmøde d. 26. 27. sep. 2015 Vision og delmål Overordnet vision og delmål for udvikling af Enhedslisten 2015 18: At Enhedslisten fremstår

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø

Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning

Læs mere

Managementrådgivernes Etiske kodeks

Managementrådgivernes Etiske kodeks s Etiske kodeks ETISK KODEKS Præambel Det bærende princip i enhver professionel managementkonsulentvirksomhed er, at virksomheden i dens drift og ledelse praktiserer en høj faglighed og høj etisk standard.

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014.

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. 1 Navn: Organisationens navn er Afrika Kontakt. Afrika Kontakt er en landsdækkende organisation, med hjemsted i København.

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6 At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Seminar. Sikker adfærd i færdslen

Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg. Seminar. Sikker adfærd i færdslen Kødindustriens Arbejdsmiljøudvalg Seminar Sikker adfærd i færdslen Program Kl. 08.00 Kl. 08.10 Kl. 08.20 Kl. 08.30 Kl. 08.50 Kl. 09.10 Kl. 10.10 Kl. 10.20 Kl. 10.50 Kl. 11.00 Kl. 11.30 Kl. 12.00 Kl. 12.30

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Stk. 2. SACRE vil geninvestere den akkumulerede viden og det økonomiske overskud til kontinuerlig at fremme organisationens formål.

Stk. 2. SACRE vil geninvestere den akkumulerede viden og det økonomiske overskud til kontinuerlig at fremme organisationens formål. Vedtægter Foreningen SACRE Godkendt på SACRE møde d. 18.9.15 1 Formål for Foreningen SACRE Stk. 1. SACRE s 3 hovedformål er at: - 1. Undersøge, understøtte og udvikle samt forske i samfundets skabende

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Vedtægt for LOF s landsorganisation

Vedtægt for LOF s landsorganisation Vedtægt for LOF s landsorganisation Navn Forbundets navn er: LOF s landsorganisation, Liberalt Oplysnings Forbund. I daglig tale: LOF. Formål LOF har til formål, ud fra en liberal grundholdning, at skabe

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg.

stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg. Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg 1 Navn og hjemsted stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg. stk. 2 Foreningen har hjemsted i Esbjerg

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Vedtægter for HUF - Håbefulde Unge Forfattere

Vedtægter for HUF - Håbefulde Unge Forfattere Vedtægter for HUF - Håbefulde Unge Forfattere Vedtaget 11/08-2007 ved ordinær generalforsamling. Henvisning til for foreningens andre gældende vedtægter: Vedtægter for Skrivelyst Vedtægter for Arrangementsudvalget

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd

Vision, værdigrundlag og målsætninger. Dansk Sygeplejeråd Vision, værdigrundlag og målsætninger Dansk Sygeplejeråd En nødvendig og vigtig vision Dansk Sygeplejeråds vision er en realitet. Med denne vision baseret på medlemmernes ønsker har vi nu et klart pejlemærke

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening

Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen - Forretningsudvalget - Sekretariatslederen med sekretariat - Aktivgrupper

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Borgerintegration. Resume

Borgerintegration. Resume Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Lidt om en forretningsorden

Lidt om en forretningsorden Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Strukturen i en ny hovedorganisation

Strukturen i en ny hovedorganisation Strukturen i en ny hovedorganisation 1. Indledning Dette oplæg er resultatet af drøftelser i Politisk Styregruppe om strukturen i en ny hovedorganisation. Bag de oplistede forslag gemmer der sig en lang

Læs mere

Vedtægter Gældende vedtægter for BTK Holme Olstrup

Vedtægter Gældende vedtægter for BTK Holme Olstrup Vedtægter Gældende vedtægter for BTK Holme Olstrup Februar, 2017 BTK Holme Olstrup Toksværd Bygade 43 4684 Holmegaard info@btkho.dk btkho.dk 1 Navn Foreningen BTK Holme Olstrup, der har hjemsted i Næstved

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indledning og formål Denne vejledning henvender sig til dig, der skal gennemføre jeres årlige

Læs mere

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds

SIND. Landsforeningen for psykisk sundhed. Vedtægter for. SIND- Hovedstadens Regionskreds SIND Landsforeningen for psykisk sundhed Vedtægter for SIND- Hovedstadens Regionskreds 2014 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1 Regionskredsens navn er SIND-Hovedstadens Regionskreds. Stk. 2 Regionskredsens hjemsted

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

København Storkredsforening Alternativet. Referat virtuelt bestyrelsesmøde. Dag og tid 24. og 25. november 2016 Sted. Dagsorden

København Storkredsforening Alternativet. Referat virtuelt bestyrelsesmøde. Dag og tid 24. og 25. november 2016 Sted. Dagsorden København Storkredsforening Alternativet Referat virtuelt bestyrelsesmøde Dag og tid 24. og 25. november 2016 Sted Virtuelt på facebook og på mail Fra bestyrelsen deltog Jens, Julie, Katinka, Kathrine,

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag)

Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Vedtægter for Sjælsø Skakklub (Forslag) Disse vedtægter træder i kraft ved sammenlægning af Rudersdal Skakklub og Hørsholm Skakklub. De erstatter hidtidige vedtægter for Sjælsø Skakklub. 1 - Navn og formål.

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Elevrådets vedtægter

Elevrådets vedtægter Elevrådets vedtægter Indhold 1 Navn og formål... 2 2 Repræsentation... 2 3 Elevrådsrepræsentanter... 2 4: Organisation... 3 5 Udvalg... 3 6 Ordinære møderegler... 4 7 Forretningsorden... 5 8 Arbejdsopgaver...

Læs mere

DCF Forretningsorden

DCF Forretningsorden FORSLAG: FORRETNINGSORDEN OG ORGANISATONSMAGT DCF Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen. - Forretningsudvalget. - Sekretariatslederen

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

ADHD-foreningens Frivilligpolitik ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere