OPMANDSKENDELSE. Faglig Voldgift (FV ) DJØF. som mandatar for. (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod. Finansministeriet

Transkript

1 OPMANDSKENDELSE i Faglig Voldgift (FV ) DJØF som mandatar for D (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Finansministeriet Moderniseringsstyrelsen for Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) Afsagt den 27. oktober 2014

2 2 1. Parternes uoverensstemmelser Skatteministeriet gennemførte i foråret 2011 et større antal afskedigelser. Baggrunden herfor var, at ministeriet fandt behov for at rekruttere nye medarbejdere med særlige kompetencer. Ministeriet fandt det derfor nødvendigt at gennemføre afskedigelser med henblik på at frigøre en lønsum på ca. 30 mio. kr. D var blandt de afskedigede. Der er mellem parterne tvist om, hvorvidt afskedigelsen var sagligt begrundet. D gør gældende, at afskedigelsen af hende er sket i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. 2. Sagens indbringelse for og behandling ved faglig voldgift Sagen er behandlet sammen med 5 andre sager vedrørende samme afskedigelsesrunde (klager fra DJØF på vegne af A, B, C, E og F mod Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen for Skatteministeriet). Sagerne blev mundtligt forhandlet i dagene den 12., 13. og 14. august 2014 for en faglig voldgiftsret med følgende partsudpegede medlemmer: Udpeget af klager: Juridisk chef Rami Sørensen og konsulent Erik Steiness Neergaard. Udpeget af de indklagede: Specialkonsulent Susanne Højgaard Mens og fuldmægtig Lidia Bay. Som opmand er udpeget undertegnede højesteretsdommer Jytte Scharling. Der blev under den mundtlige forhandling afgivet forklaring til brug for denne sag af D, afdelingsleder Hanne Østergaard, viceskattedirektør Arne Munksgaard og økonomidirektør Karsten Juncher. Sagen blev fra klagers side procederet af advokat Karen-Margrethe Schebye og fra indklagedes side af kammeradvokaten ved advokat Niels Banke. Da der efter forhandling og votering ikke blandt de af parterne valgte medlemmer af voldgiftsretten kunne opnås enighed om eller flertal for en afgørelse, træffes afgørelsen af opmanden. 3. Påstande Klager, DJØF som mandatar for D, har nedlagt følgende påstande: 1. Indklagede skal anerkende, at afskedigelsen af D ikke var rimeligt begrundet i hverken hendes eller indklagedes forhold. 2. Indklagede skal til D betale en efter voldgiftsrettens skøn fastsat godtgørelse med tillæg af procesrente fra voldgiftssagens anlæg.

3 3 Indklagede, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen for Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Det følger af 20, stk. 3, i Overenskomst for Staten 2008, at vilkårlighed ikke må finde sted ved afskedigelse af en ansat. Indklagede har erklæret sig indforstået med, at bedømmelsen af, om der efter forskelsbehandlingsloven er sket diskrimination på grund af handicap, kan behandles under denne voldgiftssag. 4. Sagsfremstilling m.v. Generelt om afskedigelsesrunden Skatteministeriet fandt i foråret 2011, at ministeriet havde behov for at rekruttere nye medarbejdere med særlige kompetencer, heriblandt bl.a. it-kompetencer. Ministeriet valgte at frigøre en lønsum hertil på ca. 30 mio. kr. ved at gennemføre afskedigelser blandt de ansatte. Processen vedrørende afskedigelserne blev drøftet på et møde i Hovedsamarbejdsudvalget den 9. marts Det hedder i referatet fra dette møde bl.a.: 2. Proces vedrørende afskedigelser i Skatteministeriet Peter Loft orienterede om baggrunden for dagens møde: Løsningen af meget højt prioriterede opgaver, herunder udviklingsprojekter, kræver, at der rekrutteres særlige kompetencer. Dette forudsætter, at der skaffes lønsum i størrelsesordenen 30 mio. kr. I 2011 er der lønsum til det nuværende antal årsværk, men det er desværre ikke ensbetydende med, at Skatteministeriet råder over alle de kompetencer, der er brug for. Ledelsen har undervejs gennemgået alternative løsninger bl.a. kompetenceudvikling. Det vil imidlertid ikke være muligt i tilstrækkeligt omfang og hurtigt nok at foretage kompetenceudvikling til de nødvendige opgaver. Lønsumsstyringen betyder, at de kompetencemæssige udfordringer skal løses inden for det løbende budget, og derfor er der nu behov for at iværksætte afskedigelser af i størrelsesordenen 100 årsværk. Det er en meget beklagelig situation. Der er ikke tale om nogen spareøvelse, men om en omprioritering. Desværre kan der ikke gives løfter om, at situationen ikke kan opstå igen, men fremadrettet vil udvidet direktion være optaget af at skabe muligheder for løbende rekrutteringer i et mere glidende forløb. Afskedigelserne vil omfatte dem, der bedst kan undværes, og forventningen er, at det vil ske over hele landet. Den udvidede direktion træffer den endelige beslutning om, hvilke ansatte det vil dreje sig om. Samme dag sendte Skatteministeriets departementschef, Peter Loft, en mail til alle ledere og medarbejdere. Det hedder heri bl.a.: Som I ved, er Skatteministeriet en organisation i konstant udvikling, hvor vi stræber mod at kunne give vores kunder den bedst mulige service på den mest effektive måde. Det betyder, at vi satser massivt på it-udvikling og it-løsninger. Blandt andet til det arbejde er vi nu nødt til at

4 4 gå ud og ansætte nye medarbejdere med kompetencer, som vi ikke har nok af i organisationen i dag. Det betyder desværre, at vi er nødsaget til at afskedige i størrelsesordenen 100 ansatte. Det er absolut ikke en behagelig situation, og vi har i en årrække kunnet klare os med kompetenceudvikling og begrænsede nyrekrutteringer, men nu går den længere. Det skyldes blandt andet, at den naturlige afgang jo ikke tager højde for, at en organisation som vores hele tiden har brug for særlige kompetencer på eksempelvis it-området. Netop it-området er særligt vigtigt for Skatteministeriet, da vi i løbet af det næste års tid står over for at skulle færdigudvikle og implementere tre meget store it-systemer sammen med en række mindre udviklingsprocesser. Herudover er det vigtigt, at Skatteministeriet kan hente specialister til højtprioriterede områder, hvor særlige faglige kompetencer er nødvendige inden for eksempelvis skatteret og skattekontrol. Fælles for disse kompetencer er, at de ikke i tilstrækkeligt omfang findes i Skatteministeriet i dag. Da vi er lønsumsstyrede, betyder det, at vores eneste mulighed for at skabe det nødvendige råderum til at ansætte nye medarbejdere vil være via afskedigelser. Derfor sætter vi nu en proces i gang, hvor vi vil være nødsaget til at afskedige i størrelsesordenen 100 ledere og medarbejdere for at skaffe lønsum på omkring 30 mio. kr. Vi lægger vægt på, at processen kommer til at foregå så hurtigt som muligt for at begrænse tiden, hvor i skal gå i usikkerhed, men naturligvis under hensyntagen til, at det foregår forsvarligt. Samtidig har vi allieret os med Mercuri Urval, som kan hjælpe med at finde et andet job, ligesom det vil være muligt at få psykologrådgivning via Personalerådgivningen. Til brug for ledelsen havde Skatteministeriets Administrative Center den 8. marts 2011 udarbejdet en drejebog for afskedigelserne. Drejebogen var stilet til direktørerne for regionerne og direktørerne i Koncerncentret. Det anføres heri bl.a.: Behovet for afskedigelser i Skatteministeriet i 2011 er i første omgang opgjort til et samlet antal på i størrelsesordenen 100 årsværk. Det betyder, at Koncerncentret samt de 6 regioner hver indmelder navne på 17 medarbejdere, hvorefter den endelige beslutning om, hvem der skal udpeges, besluttes i udvidet direktion. Afskedigelser Afskedigelserne skal ske blandt dem, der bedst kan undværes. Alder er ikke et afskedigelseskriterium. Elever må ikke udpeges. Gravide bør ikke udpeges. Endvidere har medarbejdere, der har verserende sager om sygdom, der kan medføre afsked på grund af svagelighed, eller medarbejdere med indberettede disciplinære eller diskretionære forhold, ikke udpeges.

5 5 Ved påtænkt afskedigelse af tillidsrepræsentanter og andre beskyttede (tillidsrepræsentanter, SU-medlemmer og deres suppleanter samt arbejdsmiljørepræsentanter) skal der udvises skærpet opmærksomhed, jfr. bilag 7. Private forhold må ikke indgå i vurderingen som et sagligt kriterium, hverken til at udpege eller undlade at udpege. Skatteministeriet har under den fagretlige behandling oplyst, at den individuelle udvælgelse er sket ud fra en samlet vurdering af, hvilke medarbejdere Skatteministeriet bedst ville kunne undvære. Kriterierne, der er lagt vægt på, er de faglige kvalifikationer, opgavevaretagelsen samt de personlige kvalifikationer. Skatteministeriet, Koncerncentret, udarbejdede den 30. marts 2011 et notat til den udvidede direktion vedrørende Skatteministeriets kompetencebehov. Notatet havde følgende indhold: Skatteministeriet har i de sidste par år rekrutteret et antal nødvendige eksterne medarbejdere med særlige kompetencer, da det ikke har været muligt hverken at finde de nødvendige medarbejdere internt i organisationen eller kompetenceudvikle medarbejdere hertil. Der er løbende konstateret mangel af kompetencer på IT-, projekt- og økonomiområdet. De kan kort rubriceres indenfor især fire hovedområder: 1) IT ressourcer, hvor der særligt er et behov for at tilføre profiler indenfor rollerne IT arkitekter, IT modelleringskonsulenter og rådgivende systemintegratorer. IT modelleringskonsulenterne skal fx foretage avanceret modellering og specificering af Skatteministeriets krav til løsningen. Rådgivende systemintegratorer rådgiver projekterne i anvendelsen af den platform systemet anvender. 2) Projektressourcer, hvor der særligt er et behov for at tilføre profiler indenfor rollerne projektstyringskonsulent og testmanager. 3) Forretningsressourcer, hvor der særligt er et behov for at tilføre profiler indenfor rollen forretningsudvikler med indgående forståelse for generel forretningsudvikling og -værdiskabelse. 4) Økonomiressourcer, hvor der særligt er et behov for at tilføre profiler indenfor rollerne makroøkonom, fagøkonomisk analytiker, økonomisk specialist i controlling og Business Intelligence specialist. Det er vurderingen, at det også i fremtiden vil være nødvendigt eksternt at rekruttere medarbejdere med særlige kompetencer, hvor den eksisterende personalebestand ikke giver mulighed for intern rekruttering. Skatteministeriet har oplyst, at 120 af Skatteministeriets i alt medarbejdere blev afskediget ved afskedigelsesrunden i foråret Indklagede har endvidere fremlagt en oversigt over eksterne stillingsopslag i 2011 og Særligt om afskedigelsen af D D, der er født i 1953, var 57 år på afskedigelsestidspunktet. Hun er uddannet cand.jur. og blev med virkning fra den 1. august 1986 ansat ved Statsskattedirektoratet. Ved afskedigelsen gjorde hun

6 6 tjeneste ved Skattecenter Korsør med en ugentlig arbejdstid på 30 timer. Hendes månedsløn inkl. arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag var på ,02 kr. D modtog den 6. april 2011 meddelelse om, at hun var indstillet til afsked. Det hedder i begrundelsen herfor: Udvælgelsen af de medarbejdere, der indstilles til afskedigelse, er sket ud fra en samlet vurdering af, hvilke medarbejdere Skatteministeriet bedst vil kunne undvære for at tilvejebringe den nødvendige lønsum for at kunne rekruttere. Det skal understreges, at spørgsmålet om at afskedige dig alene er opstået som følge af det omtalte rekrutteringsbehov. Ved indstillingen af dig er der lagt vægt på manglende evne til at skabe resultater i opgavevaretagelsen, idet din produktion ligger betydeligt under normen i afdelingen. Der er derudover lagt vægt på, at du overvejende løser sager, hvor kompleksiteten ligger under det, der forventes af en medarbejder på dit niveau, og at vi ved en sammenligning af dine og de øvrige medarbejderes kvalifikationer har skønnet, at du er blandt dem, som vi under de givne forhold bedst kan undvære. D gjorde indsigelse mod afskedigelsen og anførte i sit høringssvar bl.a.: Jeg mener, at den påtænkte opsigelse er urimelig, idet den reelt er begrundet i min arbejdsskade. Efter min opfattelse burde SKAT i stedet have understøttet mig i, at jeg kunne komme tilbage til arbejdet på fuld ydeevne efter arbejdsskaden, hvilket jeg mener, at jeg var godt på vej til. Skatteministeriet fastholdt afskedigelsen ved brev af 26. maj Det hedder heri bl.a.: Det skal hertil anføres, at afskedigelsen ikke er begrundet i arbejdsskaden, men at der ved indstillingen er lagt vægt på din manglende evne til at skabe resultater i opgavevaretagelsen, idet din produktion ligger betydeligt under normen i afdelingen. Der er derudover lagt vægt på, at du overvejende løser sager, hvor kompleksiteten ligger under det, der forventes af en medarbejder med din baggrund, og at det ved en sammenligning af dine og de øvrige medarbejderes kvalifikationer er skønnet, at du er blandt dem som under de givne forhold bedst kan undværes. Det skal i den forbindelse oplyses, at der i SP 9 i perioden 1. januar 2011 til 6. april 2011 er blevet afsluttet i alt 306 sager svarende til 14,5 sag pr. medarbejder. Disse sager har både haft en høj og lav kompleksitet. Du har i samme periode afsluttet 11 sager, der alle har haft lav kompleksitet. Til sammenligning kan det endvidere oplyses, at en anden medarbejder i samme periode har afsluttet 22 med samme lave kompleksitet. Endelig skal det anføres, at SKAT har imødekommet dit ønske om nedsat arbejdstid og således har søgt at understøtte dig i at komme tilbage til arbejdet på fuld ydeevne.

7 7 D var den 7. maj 2009 udsat for et færdselsuheld, hvorved hun faldt af cyklen og slog sit baghoved mod asfalten. På ulykkestidspunktet arbejdede hun på fuld tid og var beskæftiget dels med straffesager, dels med projektet Godt sprog i SKAT. I perioden fra efteråret 2008 til ulykken var hun udelukkende beskæftiget med sprogprojektet. D havde første sygesamtale den 22. juni 2009 med sin nærmeste leder, afdelingsleder Hanne Østergaard. Det hedder i dennes referat af samtalen bl.a.: Helbredsmæssige oplysninger: D sygdom startede den 7. maj 2009 da D på vej til stationen væltede på sin cykel hvorefter hun fik en hjerterystelse. D oplyste i den forbindelse at der ved scanning også var konstateret slidgigt i nakke og ryg. Den oplysning var D meget ked af at få af lægen, idet D oplyser at hun i forvejen er plaget af slidgigt i fødder og tæer. D oplyser at hun fortsat har ondt i hovedet som viser sig ved smerter i panden lige over øjnene. D oplyser at hun har svært ved at fokusere og f.eks. se TV ligesom egen læge har frarådet at bruge PC i længere perioder. D oplyser at egen læge har sagt at det er vigtigt at D skal slappe af, gå ture og få frisk luft. Hvor kan arbejdspladsen være behjælpelig Jeg spørger D om hvordan arbejdspladsen kan være behjælpelig i sygdomsperioden. D oplyser, at arbejdspladsen ikke kan gøre noget. D siger at hun selv håber på at kunne starte arbejde igen til august Samtidig søges det afklaret om der forhold på arbejdspladsen som forværrer situationen. D oplyser at der ikke er forhold på arbejdspladsen, som har indflydelse på sygdommen eller som forværrer sygdommen. D har tidligere i sygdomsperioden talt med Hanne Østergaard i telefon og spurgt hvordan og med hvilke ressourcer D kan deltage i sprogprojektet. Information om den arbejdsmæssige situation når arbejdet genoptages: Ved sygesamtalen er D kort blev informeret om at D ikke deltager i projektet når D genoptager arbejdet. Beslutningen er truffet fordi D ønskede klarhed over arbejdsopgaverne når hun genoptager arbejdet Den 16. september 2009 blev der holdt et møde med deltagelse af D, tillidsrepræsentant Anders Henriksen og afdelingsleder Hanne Østergaard i forbindelse med, at D den 11. september 2009 delvis havde genoptaget arbejdet. Af referatet af mødet fremgår bl.a.: Efter sygdomsperioden fra den 7. maj 2009 til og med den 10. september 2009 er D startet op med at arbejde 3 timer pr. dag fra den 11. september Arbejdet er aftalt til at foregå i tidsrummet 8.00 til

8 8 D er ved samtalen blev informeret om at arbejdet udelukkende skal foregå ved Skattecenter Korsør og ikke arbejde hjemmefra. Vi har ved mødet aftalt, at D fortsætter med arbejde 3 timer pr. dag fra den 11. september 2009 og frem til den 5. oktober På grund af den korte arbejdstid på 3 timer pr. dag er det vigtigt at D starter med at behandle lettere Straffesager som kan færdiggøres indenfor en kortere tidsperiode. Der blev holdt opfølgningsmøder den 5. november, 3. december og 14. december 2009 samt den 28. januar og 16. februar I referatet af mødet den 28. januar hedder det bl.a.: Vi aftaler, at så hurtigt D er i stand til det, tager hun flere dage på 5 timer. Afdelingsleder Hanne Østergaard spørger til en mere langsigtet plan for hvornår D vil være i stand til at arbejde 37 timer. D oplyser, at afdelingsleder Hanne Østergaard er velkommen til at ringe og tale med Ds læge. Mulighed for flex job har tidligere været drøftet og D har oplyst, at hendes læge forventer, at hun kommer til at arbejde 37 timer om ugen. Kommunen vil først tage stilling til flex job, når der er en afklaring omkring Ds helbred. I neurologisk speciallægeerklæring af 1. november 2010 om D hedder det i konklusionen bl.a.: Indtrykket er, at der har været tale om en betydende nakkedistorsion samt en labyrintær commotio. Der er ikke udsigt til betydende bedring i tilstanden Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ved afgørelse af 23. november 2010 ulykken den 7. maj 2009 som en arbejdsskade og fastsatte méngraden til 10 %. Efter ønske fra D blev hendes arbejdstid fra den 1. januar 2011 nedsat til 30 timer ugentligt. Ved afgørelse af 11. marts 2011 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at arbejdsulykken havde medført tab af erhvervsevne med 20 %. Det hedder i begrundelsen for afgørelsen: Vi vurderer, at du som følge af arbejdsskaden har et tab af erhvervsevne. Du har siden august 1986 arbejdet som fuldmægtig ved SKAT, men kan på grund af skadens følger ikke længere behandle tungere sager og arbejder desuden hjemme efter behov. Du har skånebehov for dine smerter i nakken, hovedpine og kognitive forandringer. Du kan derfor ikke længere arbejde på fuldtid, og arbejder derfor kun 30 timer om ugen. Du har haft en høj indtjening på kroner ( kr. i 2011-niveau), som du ikke længere kan opretholde. Du har aktuelt en årlig indtjening på cirka kr., svarende til en lønnedgang på 21,8 procent.

9 9 Vi har herefter samlet vurderet, at dit tab af erhvervsevne er 20 procent. Til brug for voldgiftsbehandlingen har Skattecenter Korsør udarbejdet oversigter for perioden fra den 1. januar 2011 til den 6. april 2011 over de sager, der er behandlet i den afdeling, som D var tilknyttet. Ifølge oversigterne har D behandlet 11 ordensbødesager, hvilket omregnet til sager svarende til en fuldtidsstilling svarer til 4,51 sager pr. måned. Skattecentret har angivet, at sagerne er af lav kompleksitet. Det fremgår af oversigterne, at andre medarbejdere har afsluttet flere sager, heriblandt har en medarbejder, som sagsbehandlede samme typer af sager med lav kompleksitet i gennemsnit afsluttet 7,33 sager pr. måned. Forklaringer D har forklaret bl.a., at hun bortset fra sin deltagelse i sprogprojektet i de seneste år før arbejdsulykken udelukkende havde beskæftiget sig med straffesager. Der var ca. 20 medarbejdere beskæftiget hermed. Medarbejderne hentede selv sagerne fra den elektroniske sagliste efter aftale med afdelingsleder Hanne Østergaard. Hun delte kontor med 2 andre. De havde meget sparring med hinanden. Da hun kom tilbage efter sit sygefravær, følte hun sig sat uden for samarbejdet. I hele forløbet efter arbejdsulykken følte hun, at Hanne Østergaard havde svært ved at forstå hendes handicap. Hun følte sig presset til at arbejde mere, end hun kunne. Hendes læge sagde, at hun kunne lade Hanne Østergaard ringe, så kunne lægen forklare hendes gener og skånebehov. Under sygesamtalen den 22. juni 2009 havde hun det så dårligt, at hun ikke kunne overskue hvilke skånebehov, hun ville have. Da hun kom tilbage til arbejdet, fik hun kun tildelt sommerhussager, selv om hun bad om at få sit gamle sagsområde tilbage. Det førte til, at hun blev isoleret fra det kollegiale samarbejde. Først i slutningen af 2010 fik hun lov til at tage nogle almindelige sager. I slutningen af 2010 tilbød hun på et afdelingsmøde at tage sager vedrørende beslaglagte biler. Disse sager er arbejdskrævende og ikke populære blandt medarbejderne, men hun viste sig villig. Vedrørende sit behov for tilpasninger på grund af sine helbredsforhold har hun forklaret, at hun led meget af hovedpine og smerter i nakken. Hun havde derfor stort behov for at hvile sig i løbet af dagen. Hun ville derfor meget gerne have mulighed for at arbejde hjemme, så hun kunne hvile sig ind imellem. Hanne Østergaard nægtede hende at arbejde hjemme. Hun sagde ikke direkte til Hanne Østergaard, at hun havde behov for pauser. Hun følte sig fra første sygemelding til besvær og var bange for at blive afskediget. Det var den generelle politik på arbejdspladsen, at man kunne have hjemmearbejdsdage, og det havde hun også før ulykken. På et tidspunkt fik hun efter aftale med Hanne Østergaard lov til at arbejde hjemme dagen efter en mødedag, eksempelvis et afdelingsmøde. Et andet tilpasningsbehov var at få sine hidtidige arbejdsopgaver tilbage. Det hæmmede hende at blive sat til det kedeligste arbejde. Det har hun tilkendegivet helt fra første sygesamtale. Hun søgte selv ned i tid pr. 1. januar Hun håbede, at hun senere kunne komme på fuld tid igen.

10 10 Hun har fortalt om afgørelsen vedrørende erhvervsevnetabet en dag på sit kontor. Der var 5 kolleger til stede, og Hanne Østergaard stod i døren. Hun har ikke fået nyt arbejde. Hun vil kunne bestride en fuldtidsstilling med de rette skånehensyn. Hanne Østergaard har forklaret bl.a., at hun er afdelingsleder i Skattecenter Korsør. Hun har kendt D fra Hun oplevede ikke forskel på Ds arbejdsindsats vedrørende sagerne før og efter ulykken. D var meget grundig og omhyggelig. På trods af sine mange års anciennitet virkede hun usikker og havde svært ved at træffe afgørelser. D havde svært ved at overskue to arbejdsområder sprogprojektet og straffesagerne. Vurderingen af sagernes kompleksitet i den oversigt, hun har udarbejdet over sagsbehandlingen i afdelingen, er hendes egen konkrete vurdering. Hun besluttede, at D skulle starte med nogle mindre komplekse sager, da hun begyndte at arbejde igen efter ulykken. Hun søgte på baggrund af sit kendskab til D at skåne hende ved at tildele opgaver, hvor hun kunne vise resultater og føle, at hun fik noget fra hånden. Hun besluttede endvidere, at D ikke kunne fortsætte på sprogprojektet, idet afdelingen ikke havde ressourcer til at deltage. Beslutningen faldt ikke i god jord hos D. En arbejdsmiljøkonsulent gennemgik Ds arbejdsplads. Dette skete et par måneder efter Ds genoptagelse af arbejdet, idet D først sagde nej til tilbuddet. Hun ville ikke i starten efter Ds sygefravær imødekomme Ds ønske om hjemmearbejdsdage. Dette var for at skåne D, idet det er hendes erfaring, at deltidssygemeldte kan presse sig selv for meget, hvis de arbejder hjemme. Da D kunne klare noget mere og bl.a. var i stand til at deltage i medarbejdermøder, der fandt sted i Odense, aftalte de, at hun kunne arbejde hjemme den følgende dag. Den almindelige politik for hjemmearbejde er, at medarbejderen kan arbejde hjemme højst én dag om ugen og aldrig samme ugedag. I november 2010 sagde D, at hun ville søge ned i tid. D var da stadig deltidssygemeldt. Hun spurgte Anne, om hun ikke var syg længere, og D svarede nej hertil. Hun vidste, at færdselsulykken var anmeldt som arbejdsskade, men hun har aldrig hørt om Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hverken om mén eller erhvervsevnetab. Ved afskedigelsesrunden i 2010 skulle hun foreslå én medarbejder. Hun skulle melde ind til sin foresatte, Arne Munksgaard, som derefter ville sende Skattecentrets forslag videre i systemet. Hun var ikke i tvivl om, at hun ville indstille D på grund af hendes lave produktivitet. Hun har ikke tænkt på D som handicappet. D havde sagt til hende, at hun ikke var syg, og hun har ikke mærket forskel på Ds arbejdsindsats før og efter arbejdsulykken. Skattecenter Korsør er en rummelig arbejdsplads. De har bl.a. tre ansat i fleksjob. Arne Munksgaard har forklaret bl.a., at han er viceskattedirektør i Sagcenter Person. 11 afdelingschefer, heriblandt Hanne Østergaard, refererer til ham. Der var oprindelig ca. 300 medarbejdere i hans område. Nu er der ca I forbindelse med afskedigelsesrunden i 2011 bad han alle afdelingsledere om at bringe mindst én medarbejder i forslag til afskedigelse. Han skulle indstille et antal medarbejdere til den udvidede

11 11 direktion, som herefter skulle træffe afgørelse om, hvem der skulle afskediges. Han kendte alle de medarbejdere, som afdelingslederne indstillede. Hanne Østergaard havde allerede i slutningen af 2008 nævnt, at hun var skeptisk over for Ds produktivitet. De, der skulle indstilles til afsked, var de, der bedst kunne undværes ud fra en vurdering af indsats sammenlignet med løn. Alder og handicap var ikke et kriterium. Han mente ikke, der blandt de indstillede var nogle med handicap, heller ikke D. Hun var jo tilbage på arbejde. Han vidste, hun var faldet på cykel og havde været sygemeldt. Det er endt med, at der blev afskediget 4 eller 5 medarbejdere i Sagcenter Person. Karsten Juncher har forklaret bl.a., at han siden 2005 har været økonomidirektør i Skatteministeriet. Ved sammenlægningen af skatteområderne i stat og kommuner var der ca medarbejder i den statslige skatteadministration og i den kommunale. Der var godt ansatte i alt. Der var et stort potentiale for effektiviseringer, bl.a. ved fortsat digitalisering og ved fysisk sammenlægning og etablering af større enheder med den deraf følgende synergi. I perioden frem til 2010 blev personaleantallet reduceret fra til ca ved naturlig afgang og en meget begrænset rekruttering. I 2010 måtte de imidlertid konstatere, at de havde betydeligt behov for nye kompetencer i skatteministeriet. De var bl.a. stærkt presset på udvikling af nye projekter, f.eks. på IT-området. Disse kompetencer kunne de ikke uddanne sig til med de eksisterende medarbejdere. De indledte processen i De forsøgte at opfylde behovet for nye kompetencer ved interne opslag og derefter blev det vurderet, om der var nogle allerede ansatte, som kunne flyttes til opgaverne. Men de måtte erkende, at der var et behov for yderligere rekruttering. Som et led i processen deltog han i udarbejdelsen af drejebogen af 8. marts Vedr. de personalegrupper, der i henhold til drejebogen skulle undtages fra den almindelige afskedigelsesrunde har han vedrørende personer i fleksjob forklaret, at man følte, at man havde et ansvar for et rummeligt arbejdsmarked. Han husker ikke, om de i forbindelse med udarbejdelsen af drejebogen forholdt sig til medarbejdere med handicap. 5. Parternes argumentation Klager har til støtte for påstanden navnlig anført, at der skal ske en individuel bedømmelse af hver enkelt medarbejder ved vurderingen af, om afskedigelsen var saglig. Vurderingen skal ske på tidspunktet for afskedigelsen. Det gøres gældende, at afskedigelsen af D er usaglig, idet hun ved afskedigelsen er forskelsbehandlet på grund af sit handicap. Det følger af EU-Domstolens dom i de forenede sager C 335/11 og C 337/11, Ring og Werge, at begrebet handicap skal forstås således, at det omfatter en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. Det gøres gældende, at Ds arbejdsskade har medført en varig fysisk funktionsnedsættelse med et affødt kompensationsbehov. D har derfor et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

12 12 Skatteministeriet har ikke rettidigt opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens 2 a, idet man bl.a. nægtede hende at arbejde hjemme, hvilket kunne have imødekommet hendes behov for hvile. Det kan ikke anses for en egnet tilpasning, at man ændrede hendes sagsområde. Dette skete mod hendes vilje, da hun var glad for sit hidtidige sagsområde. Ds handicap er af fysisk og ikke af psykisk karakter. Sagernes sværhedsgrad havde derfor ikke betydning for, hvorvidt hun kunne udføre sit arbejde. Det kan ikke afvises, at de manglende tilpasningsforanstaltninger har haft betydning for Ds arbejdsindsats. Hun har derved påvist en faktisk omstændighed, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Bevisbyrden for, at afskedigelsen hverken helt eller delvis var begrundet i Ds handicap påhviler herefter Skatteministeriet, jf. forskelsbehandlingslovens 7 a. Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet. Oversigten over sagsbehandlingen i Ds afdeling vedrører kun perioden fra den 1. januar til den 6. april Perioden er for kort til fyldestgørende at vurdere medarbejdernes produktion, og oversigten tager ikke hensyn til verserende sager, idet den kun omfatter afsluttede sager. Indklagede har aldrig, hverken før eller efter Ds arbejdsulykke, tilkendegivet over for hende, at hendes produktivitet ikke var tilfredsstillende. D har derfor krav på en godtgørelse, der bør fastsættes efter praksis på ligebehandlingslovens område. Det gøres endvidere gældende, at afskedigelsen af D ikke var rimelig begrundet, idet Skatteministeriet ikke har godtgjort, at D ikke kunne opfylde de kompetencebehov, som Skatteministeriet mente, der fremadrettet skulle dækkes. Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført bl.a., at afskedigelserne i Skatteministeriet i 2011 skal bedømmes som begrundet i arbejdsgivers forhold efter praksis om bevillingsmangel. Skatteministeriet gennemførte afskedigelserne således, at de skete efter på forhånd fastlagte saglige kriterier, hvor det afgørende kriterium var hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes. Skatteministeriet har ikke ved afskedigelsen af D udøvet hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap. Det bestrides, at D havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. De lægelige oplysninger udgør ikke tilstrækkelig dokumentation herfor. Såfremt Voldgiftsretten måtte finde, at D har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, gøres det i anden række gældende, at Skatteministeriet har overholdt tilpasningsforpligtelsen i henhold til forskelsbehandlingslovens 2 a. Skatteministeriet har således tilpasset hendes arbejdsopgaver ved at tage hensyn til, at hun kun kunne arbejde få timer om dagen, da hun genoptog arbejdet efter arbejdsulykken. Det var begrundet i saglige hensyn til skånebehovet, at hun i starten fik mindre krævende opgaver. Der blev holdt jævnlige sygesamtaler, og Hanne Østergaard spurgte ved disse udtrykkeligt, om arbejdspladsen kunne være behjælpelig med arbejdstilrettelæggelse og indretning af arbejdspladsen. Er arbejdspladskonsulent gennemgik arbejdspladsen, og D blev endvidere

13 13 friholdt for langvarige møder. Arbejdspladsen imødekom også D ønske om at få sin arbejdstid nedsat til 30 timer ugentligt. Det påhviler D at godtgøre, at hun er blevet forskelsbehandlet. Der er ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af handicap. Bevisbyrdereglen i forskelsbehandlingslovens 7 a finder derfor ikke anvendelse. Selv hvis dette skulle være tilfældet, har Skatteministeriet dokumenteret, at udvælgelsen af D alene var begrundet i hendes opgavevaretagelse. Ds produktivitet var væsentlig lavere end gennemsnittet blandt de øvrige medarbejdere i hendes afdeling, således som det fremgår af sagsoversigten og således, som det er bestyrket ved Hanne Østergaards troværdige forklaring. Vurderingen er foretaget uden, at Ds helbredsforhold er indgået i overvejelserne. D havde i efteråret 2010 meddelt Hanne Østergaard, at hun ikke længere var syg, og hun var ikke sygemeldt efter at hun pr. 1. januar 2011 var gået på nedsat tid. Hanne Østergaard havde ingen grund til at antage, at D led af noget handicap. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse over erhvervsevnetab er uden betydning, og Hanne Østergaard kendte ikke denne afgørelse. Det var udelukkende den arbejdsmæssige præstation, der begrundede afskedigelsen. Indklagede har endelig anført, at D ikke ville kunne bestride en af de særlige arbejdsopgaver, som Skatteministeriet fremadrettet havde behov for at få løst. Hendes kompetencer lå ikke inden for disse opgaver, og hun har da heller ikke søgt nogen af de opslåede stillinger. 6. Opmandens begrundelse og resultat Afskedigelsesrunden i Skatteministeriet i 2011 var begrundet i, at Skatteministeriet med henblik på at kunne rekruttere ansatte med særlige nødvendige kompetencer, heriblandt inden for it-området, så sig nødsaget til at frigøre en årlig lønsum på ca. 30 mio. kr.. Udvælgelsesproceduren var tilrettelagt således, at de enkelte administrative enheder under Skatteministeriet - regionerne og koncerncenter - skulle indstille de medarbejdere, der bedst kunne undværes, til afsked. Den endelige beslutning blev herefter truffet centralt i den udvidede direktion i Skatteministeriet. Det var fra skatteministeriet tilkendegivet, at udvælgelsen skulle ske ud fra en samlet vurdering af, hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes med udgangspunkt i opgavevaretagelsen og medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer. Disse generelle kriterier må efter opmandens vurdering anses for saglige under de givne omstændigheder. Da indstillingen af medarbejdere til afsked er sket i de enkelte administrative enheder, må det ved vurderingen af, om der herved er taget usaglige hensyn, herunder sket forskelsbehandling på grund af alder eller handicap, ses på forholdene i de pågældende enheder. Om afskedigelsen af D er sket i strid med forskelsbehandlingsloven I en situation som den foreliggende, der må sidestilles med bevillingsmangel, tilkommer det som udgangspunkt Skatteministeriet som arbejdsgiver at vurdere hvilke medarbejdere, der bedst kan undværes. Arbejdsgiver har dog også pligt til at sikre sig, at der i beslutningsgrundlaget ikke indgår kriterier, der er ulovlige efter forskelsbehandlingsloven.

14 14 Indklagede har bestridt, at D havde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven. Efter EU-domstolens dom af 11. april 2013 i de forenede sager C-335/11, Ring, og C-337/11, Skouboe Werge, skal begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv forstås således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. D var i 2009 udsat for et færdselsuheld, der er anerkendt som en arbejdsskade. Hun var fuldtidssygemeldt fra maj 2009 indtil september 2009, hvor hun med en deltidssygemelding genoptog sit arbejde med nedsat timetal. Hun var herefter deltidssygemeldt, indtil hun efter eget ønske gik på nedsat tid med 30 timer ugentligt fra den 1. januar I neurologisk speciallægeerklæring af 1. november 2010 er anført, at indtrykket er, at der er tale om en betydelig nakkedistorsion samt en labyrintær commotio, samt at D har daglige gener i form af smerter i nakke og hoved, svimmelhed og afbrudt nattesøvn. Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 11. marts 2011 blev det vurderet, at D som følge af arbejdsskaden havde et tab af erhvervsevne på 20 procent. På baggrund af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og de lægelige oplysninger finder opmanden, at D ved afskedigelsen havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Ds nærmeste leder holdt under Ds deltidssygemelding en række sygesamtaler med hende. Efter Hanne Østergaards forklaring lægger opmanden til grund, at arbejdspladsen herunder tilbød D hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og arbejdspladsens indretning. D havde ved afskedigelsen 24 års anciennitet. Afskedigelsen skete i nær tidsmæssig tilknytning til hendes lange sygeperiode. Efter en konkret vurdering finder opmanden, at der herved er påvist omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hendes handicap. Det påhviler herefter Skatteministeriet at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. forskelsbehandlingslovens 7 a. Efter bevisførelsen lægger opmanden til grund, at D ikke tidligere under sin ansættelse er meddelt advarsler eller har modtaget tilkendegivelser om, at hendes arbejdsindsats ikke var tilfredsstillende. Den oversigt, der er udarbejdet over afsluttede sager pr. medarbejder i perioden 1. januar til 6. april 2011, omfatter som nævnt alene afsluttede sager, og den er udarbejdet over en kort periode umiddelbart efter, at Ds sygemelding var ophørt. Der foreligger ikke tilsvarende opgørelser over Ds produktivitet sammenholdt med produktiviteten blandt de øvrige medarbejdere i afdelingen for tiden før hendes sygemelding i forbindelse med arbejdsulykken. Det findes ikke alene ved sagsoversigten og de afgivne forklaringer tilstrækkelig godtgjort, at der ikke er sket forskelsbehandling af D på grund af hendes handicap. På den anførte baggrund finder opmanden herefter, at Skatteministeriet ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Som følge af det anførte finder opmanden, at D har krav på en godtgørelse, jf. forskelsbehandlingslovens 7, stk. 1. Ved fastsættelsen af godtgørelsen tages der udgangspunkt i de retningslinjer, der har udviklet sig i praksis ved afskedigelser i strid med ligebehandlingslovens 9. Under

15 15 hensyn til Ds meget lange anciennitet findes godtgørelsen passende at kunne fastsættes til kr., svarende til 12 måneders løn. Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at D kunne have bestridt en af de stillinger med særlige kompetencer, som ministeriet efterfølgende opslog. Opmanden træffer herefter afgørelse som nedenfor bestemt. Thi bestemmes: Skatteministeriet skal til D betale kr. med procesrente fra den 21. november Hver part skal bære egne sagsomkostninger og betale halvdelen af udgifterne til opmanden. København, den 27. oktober Jytte Scharling