Samuelsgaarden Rådmandsgade København N mail@samuelsgaarden.kk.dk tlf: Børn vi er bekymret for

Transkript

1 Samuelsgaarden Rådmandsgade København N mail@samuelsgaarden.kk.dk tlf: Børn vi er bekymret for Opdateret: december 2013

2 INDHOLD Indledning... 3 Krav til pædagoger... 4 Hvornår skal vi være bekymret?... 5 Tegn hos børn der kan gøre os bekymret... 5 Fysiske tegn... 5 Adfærdsmæssige tegn... 5 Definition af vold... 6 Definition af seksuelle overgreb... 7 Hvordan sikrer vi opmærksomhed på alle børn?...12 Hvad gør du, hvis du muligvis er bekymret for et barn?...12 Hvad gør du hvis du er bekymret for et barn?...13 Hvad gør du, hvis du er bekymret for om et barn er udsat for strafbare forhold (vold eller overgreb)?...13 Vi handler samme dag...13 Pigeomskæring...14 Møder om børn vi er bekymret for...15 Tid til andet pædagogisk arbejde...15 Teammøder...15 S.O.S Opfølgningsmøder på børn...16 Signs of safety (S.O.S.)...17 Bekymring...17 Ressourcer/undtagelser...17 Mål / hvad vil vi se ske...18 Børnelineal midten Handleplan...18 Spørgsmål til ledelsen, der deltager i S.O.S...19 Forældresamarbejde...20 Tavshedspligt...20 Samtykke...21 Støttepapir til den svære samtale...23 Definition af den vanskelige/svære/udfordrende samtale:...23 Personalets forberedelse til samtalen:...23 Afklaring inden mødet:...23 Selve mødet:...23 Udtalelser til andre forvaltninger...25 Fælles for alle former for udtalelser...25 Underretninger...26 Vejledning til udarbejdelse af en underretning...27 Anmodning om udtalelser

3 Registrering af udtalelser og børn vi er bekymret for...29 Børnemappen...30 Notatpligt...31 Socialrådgiver i dagsinstitutioner...32 Muligheder for andet hjælp...33 Ressourceteam...33 PPR...33 Støtteressourcer...33 Formål for støttetilbuddene...33 Principper for tildeling af støttetilbud...33 Hvad kan der søges om?

4 INDLEDNING En central del af vores arbejde i Samuelsgaarden er en særlig indsats børn vi er bekymret for. Når vi omtaler disse børn som børn vi er bekymret for, skyldes det netop, at det er os der er bekymret. Dermed kan vi forebygge en stigmatisering af disse børn, der kunne ske hvis vi i stedet for bruge betegnelse der omhandlede børnene eller deres familiemæssige baggrund. Dagtilbudsloven Vi har en relativt stor andel af børn vi er bekymret for, og det betyder derfor, at en del af vores kerneydelse er at give alle børn deres chancer. Denne folder er et internt arbejdsredskab der suppleres af beskrivelser der er i Københavns kommunes pjece Når du er bekymret for et barn. Det grundlæggende forebyggende arbejde udspringer af dagtilbudsloven, og pligten til at underrette af serviceloven. Pjecen skal beskrive de procedure vi har i Samuelsgaarden for at sikre vi bedst muligt kan hjælpe de børn vi er bekymret for. Vi har i institutionen en stor andel af børn vi er bekymret for. Der er heldigvis et meget stort politisk fokus på at hjælpe udsatte børn i Københavns kommune. Derfor er institutionen omfattet af sociale normeringer og vuggestuen er med i projektet Tidlig indsats i vuggestuer. 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. 3

5 KRAV TIL PÆDAGOGER Arbejdet med børn som vi er bekymret for er et arbejder der stiller særlige krav til pædagog dagogernes kompetencer, og det er ikke kompetencer der undervises i tilstrækkeligt uden uddannelsen. Der kræver, at pædagogen Har viden om underretningspligten, hvornår og hvordan man underretter og, at der ikke er andre foranstaltninger der kan erstatte en underretning. Har viden og aktiv handling i forhold til vores procedurer for bekymringer om børn. Har en grundlæggende viden og forståelse af de formelle krav der er til pædagogen omkring børn der er bekymring for. Har evne til at udarbejde meget konkrete handleplaner, implementer og udføre dem i den pædagogiske praksis. Kan videregive vigtig viden om barnet og familien til relevante kollegaer. Kan udføre en S.O.S. Kan holde børnemappen komplet. Skal kende og gøre brug af de kontakter, der kan støtte og hjælpe barnet/familiens vanskeligheder. Skal kunne bede om hjælp, og sparring af ledelse eller andre. Kan samarbejde tværfagligt 4

6 HVORNÅR SKAL VI VÆRE BEKYMRET? Det vil aldrig være muligt at definere hvad en bekymring er så entydig, at det fjerner den faglige vurdering. Den samme handling fra et barn vil blive vurderet forskelligt alt efter barnet alder, dets familiesituation og hvor længe handlingen har stået på. Det betyder, at vores systemer og definitioner altid skal følges af faglige vurderinger. TEGN HOS BØRN DER KAN GØRE OS BEKYMRET FYSISKE TEGN Det kan være tegn på, at et barn eller en ung er i vanskeligheder og har behov for særlig opmærksomhed eller støtte, hvis barnet eller den unge: har blå mærker eller sår på kroppen er usoigneret og/eller har dårlig tandhygiejne har forkert påklædning, fx for lidt tøj på i forhold til vejret ofte har mavepine eller kvalme ofte er svimmel eller har hovedpine har problemer med at sove eller er meget træt ufrivilligt tisser i sengen eller i bukserne bider negle er overvægtig eller ikke vil spise ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN Det kan være tegn på, at et barn eller en ung har det følelsesmæssigt svært og har behov for særlig opmærksomhed eller støtte, hvis barnet eller den unge: er trist og græder meget slår, bider og ofte overreager og bryder ud i raseri, uden der er en tydelig grund til dette holder sig for sig selv og ikke tager initiativ til leg og samvær med andre er angst og nervøs er meget stille og indadvendt har svært ved at koncentrere sig eller lære nye ting, fx om leg eller skolearbejde undgår kontakt med voksne eller andre børn og unge ikke har nogen nære venner eller legekammerater tit har konflikter med andre viser mangel på tillid til andre mennesker bliver mobbet eller selv mobber er ukritisk kontaktsøgende er dårlig til at udtrykke sig sprogligt i forhold til sin alder 5

7 har fravær fra dagtilbud eller skole pludselig ændrer sin adfærd overtager forældrenes forpligtigelser overdreven tilpasning, fx ved at søge at opfylde andres behov og forventninger er selvdestruktiv, fx ved at skære i sig selv DEFINITION AF VOLD Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. MULIGE TEGN OG REAKTIONER VOLD FYSISKE TEGN Mærker efter slag Brandmærker Sår på kroppen Mærker efter kvælningsforsøg Brud på arme og ben, kraveben eller andre knog lebrud Symptomer på shaken baby syndrome Hyppige skadestuebesøg Psykosomatiske klager Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Søvnvanskeligheder PSYKISKE TEGN Tristhed Indadvendthed Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes Isolation Utryg tilknytning Mistillid til voksne Dissociation Lav selvfølelse 6

8 Hjælpeløshed, magtesløshed Skyldfølelse, skamfølelse Begyndende depression Manglende identitetsfølelse Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN Koncentrationsvanskeligheder ift. leg og samvær med andre Leg med fx dukker, hvor vold illustreres Vanskeligheder med impulskontrol Indlæringsvanskeligheder Tab af kompetencer Udadreagerende, aggressiv adfærd Følelse af frustration og vrede Hyperaktivitet, hypersensitivitet Angst Selvdestruktiv og selvskadende adfærd Udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå vold eller afsløring heraf Overtilpassethed Vanskeligheder med at regulere følelser DEFINITION AF SEKSUELLE OVERGREB Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende: Den voksne udnytter barnets tillid. Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet. Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd. Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral. GROOMING Begrebet grooming anvendes om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter. 7

9 Der er tale om en proces, hvor krænkeren gradvist opbygger en relation. En relation, som senere gør det muligt at udsætte barnet for et seksuelt overgreb. Den manipulation og gradvise nedbrydning af barnets grænser, der finder sted, kan være en langvarig og skjult proces. Det er vigtigt, at fagpersoner har viden om og kan identificere denne proces i arbejdet med at opspore og forhindre seksuelle overgreb TEGN OG REAKTIONER PÅ SEKSUELLE OVERGREB FYSISKE TEGN SMÅBØRN Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning, encoprese Revner i mundvige, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd) Følger ikke normal vækstkurve MELLEMSTORE BØRN Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hoved pine, mavepine m.m. Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne TEENAGERE Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som små børn og mellemstore børn. Herudover: 8

10 Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde/skjule fysisk udvikling PSYKISKE TEGN SMÅBØRN Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre MELLEMSTORE BØRN Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed TEENAGERE Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Depression 9

11 Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse SOCIALE OG ADFÆRDSMÆSSIGE TEGN SMÅBØRN Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven/tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop MELLEMSTORE BØRN Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed ift. egen krop og i relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf Mobning Begyndende selvmordstanker TEENAGERE 10

12 Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning. Du kan læse mere i Københavns kommunes pjece Når du er bekymret for et barn. Pjecen kan du finde på Børnelinealen som er gengivet på de følgende sider, er et godt udgangspunkt for vores vurdering om vi er bekymret for et barn, og hvor bekymret vi er. 11

13 HVORDAN SIKRER VI OPMÆRKSOMHED PÅ ALLE BØRN? Pædagogerne i de enkelte team skal sikre, at der systematisk tales om alle børns trivsel, både det enkelte barn og hele børnegruppens. Der afsættes som vejledning 15 min. på hvert teammøde til at tale om de enkelte børns trivsel. Hvor mange børn der kan tales om på hvert møde vil variere alt efter hvor opfattende dialogen om det enkelte barn er. Det vigtige er, at teamet arbejder systematisk og metodisk med at vurdere om alle børn trives. Til at vurdere alle børns trivsel bruges temperaturmåling for S.O.S. Et tomt skema findes på Alle børns trivsel skal vurderes og efterfølgende dokumenteres min. en gang årligt. Det er vigtigt, at bemærke at det er det absolutte minimum. Dokumentation skal afspejle den dialog der har været om barnet, og efterfølgende arkiveres i barnets børnemappe. Det betyder, at omfanget af beskrivelsen af barnet kan varierer meget. HVAD GØR DU, HVIS DU MULIGVIS ER BEKYMRET FOR ET BARN? Hvis du muligvis er bekymret for et barn, skal du tage det op på det førstkommende teammøde. Det, at muligvis være bekymret for et barn, dækker de situationer hvor du gerne vil i dialog med dine kollegaer inden I foretager jer noget. Hvis du er bekymret for et barn, så læs under afsnittet Hvad gør du hvis du er bekymret for et barn. Inden teammødet bør du orienterer dig i barnets børnemappe. Til teammødet afklares om I er bekymret for det pågældende barn a) Hvis I ikke er bekymret, arkiveres notaterne om dialogen i børnemappen. b) Hvis I vurderer, at I er bekymret, eller fortsat er i tvivl laves der efterfølgende en S.O.S. Hvis der er en bekymring eller en mulig bekymring efter teammødet, sørger afdelingslederen for at en pædagog fra teamet kommer til at lave en S.O.S. på det pågældende barn, indenfor 14 dage. Det aftales ligeledes hvornår forældrene skal inddrages. 12

14 HVAD GØR DU HVIS DU ER BEKYMRET FOR ET BARN? Hvis bekymringen er, om barnet er udsat for strafbare forhold som vold eller overgreb, så læs afsnittet Hvad gør du, hvis du er bekymret for om et barn er udsat for strafbare forhold (vold eller overgreb)?. Hvis du er bekymret for et barn, skal du afklare om bekymringen kan vente til det næste teammøde. Inddrag din afdelingsleder. HVAD GØR DU, HVIS DU ER BEKYMRET FOR OM ET BARN ER UDSAT FOR STRAFBARE FORHOLD (VOLD ELLER OVERGREB)? I TVIVLSTILFÆLDE SKAL BØRNEFAMILIECENTER KØBENHAVN ELLER DEN SOCIALE DØGNVAGT ALTID KONTAKTES, SÅ DE KAN BISTÅ MED VURDERINGEN. VI HANDLER SAMME DAG Hvis du får mistanke om seksuelle eller voldelige overgreb, skal du samme dag kontakte din afdelingsleder. Hvis du ikke kan få kontakt til din afdelingsleder skal du kontakte en anden fra ledelsen. Skulle det mod forventning ikke være muligt at komme i kontakt med ledelsen skal du selv kontakte Børnefamiliecenter København eller Den Sociale Døgnvagt. Børnefamiliecenter København Når du har fået kontakt med din afdelingsleder, aftaler Ring for at komme i kontakt med I hvad der skal ske fremover. Typisk vil Børnefamiliecenter København. Her skal du spørge afdelingslederen overtage arbejdet med forældrene i efter en socialrådgiver fra børnefamilieenheden i det område, hvor barnet bor. Du kan også finde forbindelse med bekymringen for overgreb, og telefonnummeret til den lokale enhed på samarbejdet med Socialforvaltningen. Den sociale døgnvagt FORÆLDRENE MÅ IKKE ORIENTERES. Uden for normal åbningstid kan du kontakte Den sociale Døgnvagt på

15 HVIS DET ER EN AKUT UNDERRETNING En underretning om overgreb og lignende grove forhold sker normalt telefonisk på grund af den særlige og akutte situation. Børnefamiliecenter København vil dog efterfølgende anmode om en skriftlig underretning. I akutte sager skal Børnefamiliecenter København inden for 24 timer vurdere, om der skal foranstaltes akut i den konkrete sag. Serviceloven - underretninger DU MÅ IKKE FØRST ORIENTERE FORÆLDRENE, Underretning til Socialforvaltningen fordi det i disse situationer kan vanskeliggøre det Ved akut eller alvorlig bekymring og i situationer, hvor du ikke er i tvivl om, at barnet eller den unge mistrives, videre forløb, herunder politiets eventuelle arbejde skal vi underrette Socialforvaltningen med det samme. i forbindelse med afhøringer. Kontakt din afdelingsleder samme dag, som typisk vil overtage sagen og samarbejdet med Socialforvaltningen PIGEOMSKÆRING Som pædagog kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for at skulle omskæres eller er blevet det. Husk at du altid kan kontakte Socialforvaltningen for anonym rådgivning om den konkrete situation inden du sender underretningen Omskæring er strafbart og har du mistanke om, at en pige er akut truet af omskæring, skal du handle som i alle andre tilfælde, hvor der er risiko for akutte overgreb, se afsnittet Hvad gør du, hvis du er bekymret for om et barn er udsat for strafbare forhold (vold eller overgreb)? Alle professionelle der har mistanke om overgreb mod børn og unge har en forpligtigelse til at handle. Strafferammen for omskæring er fængsel op til seks år, hvilket betoner den alvor lovgivningen betragter omskæring med og dermed skærpes forpligtigelsen. Du kan læse mere i Pigeomskæring - Vejledning til frontmedarbejdere som findes på 14

16 MØDER OM BØRN VI ER BEKYMRET FOR TID TIL ANDET PÆDAGOGISK ARBEJDE De ting der laves i den afsatte tid til andet pædagogisk arbejde er en central del af vores kerneydelse. Det er nødvendigt for, at vi er i stand til at løse vores opgaver tilstrækkeligt kvalificeret og sikre den nødvendige udvikling af institutionen. Derfor skemalægges tiden til andet pædagogisk arbejde for alle som udgangspunkt i uge 4. Dermed kommer tiden til at ligge efter en evt. S.O.S. der er skemalagt i uge 3, og inden teammøder og opfølgningsmøder på børn i uge 1. Der skemalægges som standard 2,5 time hver 4. uge. Denne tid er som udgangspunkt det vi forventer en uddannet pædagog har brug for til at løse de sædvanlige opgaver der er i institutionen. For at sikre både pædagogernes muligheder for at løse disse opgaver, og det øvrige personales arbejdsmiljø vikardækkes den tid pædagogerne går fra til andre pædagogiske opgaver i vuggestue og børnehave. Det er en mulighed som vores sociale normering sikrer os, og er i fuld overensstemmelse med formålet at sikre tilstrækkeligt personale der er sammen med børnene. I fritidshjem og fritidsklub løses opgaver i tiden uden børn, og vikardækning er derfor ikke nødvendig. Der er som beskrevet 2,5 time over fire uge som udgangspunkt til andre pædagogiske opgaver. Det er afsat ud fra en vejledende fordeling som følger Børn vi er bekymret for 1 time o Handleplan o Opfølgning på handleplan Forberedelse af pædagogiske aktiviteter ¾ time Forældresamarbejder ¼ time Andet - ½ time o Læsning af pædagogisk litteratur o Buffer o Tid til andre opgaver At tiden er vejledende betyder, at det er op til den enkelte pædagog at disponere tiden til de opgaver der er. Det betyder, at man i perioden kan bruge mere eller mindre tid på de opgaver der er. Men det betyder også at hvis man oplever konsekvent ikke have mulighed for at forberede pædagogiske aktiviteter el. andet skal man kontakte ledelsen. TEAMMØDER Pædagogerne i de enkelte team skal sikre, at der systematisk tales om alle børns trivsel, både det enkelte barn og hele børnegruppens. 15

17 Der afsættes som vejledning 15 min. på hvert teammøde til at tale om de enkelte børns trivsel. Hvor mange børn der kan tales om på hvert møde vil variere alt efter hvor opfattende dialogen om det enkelte barn er. Det vigtige er, at teamet arbejder systematisk og metodisk med at vurdere om alle børn trives. Alle børns trivsel skal vurderes og efterfølgende dokumenteres min. en gang årligt. Det er vigtigt, at bemærke at det er det absolutte minimum. Dokumentation skal afspejle den dialog der har været om barnet, og efterfølgende arkiveres i barnets børnemappe. Det, at dokumentationen skal afspejle dialogen betyder, at omfanget af beskrivelsen af barnet kan varierer meget. Hvis behandlingen på teammødet ender med at der skal laves en S.O.S. sørger afdelingslederen for at finde en tid hvor det er muligt, og informere den pågældende pædagog. Der afsættes ligeledes som vejledning 15 min. til arbejdet med opfølgning på handleplanerne på de børn vi er bekymret for. Der deltager en fra ledelsen i teammøderne for at kunne støtte op om arbejdet og sikre sammenhængen med de øvrige indsatser vi har i forhold til børn vi er bekymret for. S.O.S. Der er i hver mødeuge 3 afsat tid til tre S.O.S.er. Afdelingslederne står for at koordinere hvilke børn der skal laver S.O.S.er på og pædagoger der skal deltage. Koordineringen foretages på et møde mandag i mødeuge 2, og pædagogerne informeres samme dag. Når der laves en S.O.S. på et barn udmønter den altid i en handleplan, bortset fra enkelte tilfælde hvor bekymringen fjernes. Barnet placeres efterfølgende på vores liste over børn vi er bekymret for, og bliver dermed et af de børn der følges op på hver 4. uge. Der deltager en fra ledelsen i mødet for at kunne støtte op om arbejdet og sikre sammenhængen med de øvrige indsatser vi har i forhold til børn vi er bekymret for. OPFØLGNINGSMØDER PÅ BØRN Hver 4. uge, i mødeuge 1, holder afdelingslederen et opfølgningsmøde med de enkelte teams pædagoger. Opfølgningsmødet er på alle børn der er på vores liste over børn vi er bekymret for. Der følges med andre ord op på alle børn hver gang. Der vil naturligvis være stor forskel på hvad opfølgningen består i, da opfølgningen afhænger af barnets aktuelle trivsel og den handleplan der tidligere er udarbejdet. Pædagogen skal derfor inden hvert møde have forberedt en skriftlig status på de børn vi er bekymret for, deres trivsel og hvordan der arbejdes med handleplanen og de konkrete tiltag der er beskrevet i handleplanen. 16

18 SIGNS OF SAFETY (S.O.S.) Hver 4. uge er der skemalagt tid til at vi laver tre S.O.S.er. Fordelingen af disse tider varetages af afdelingslederne på baggrund af deres viden fra teammøder og opfølgningsmøder på børn. Fordelingen foretages normalt mandag i mødeuge 2, dvs. den første mandagen efter førnævnte møder. Afdelingslederne informerer derefter personalet om hvem og hvornår der laves en S.O.S. S.O.S. en ender med en handleplan som den deltagende pædagog efterfølgende har ansvaret for at implementere og udføre. Der er mere detaljeret materiale om S.O.S. på BEKYMRING Alle bekymringer/problemstillinger: Hvilke bekymringer har du? Hvornår oplever du at barnet er udfordret? Vælg 1 2 bekymringer, som du tænker, er de mest centrale for barnet, jer eller for gruppen Hvordan kommer det til udtryk? Hvad er det barnet gør, som gør dig bekymret? Giv praksiseksempler fortællinger fra hverdagen Hvor ofte sker det (om dagen, ugen osv.)? Hvor sker det? Hvornår sker det? Med hvem sker det mest? Sker det fx mere ude end inde, mere i strukturerede aktiviteter end i leg, om formiddagen/ eftermiddagen, med bestemte børn/personaler Bekymrende faktorer i omverdenen Her kan du skrive hvis du har nogle bekymringer som ikke handler om barnet men fx om forældre eller andre uden for institutionen: På samme måde konkrete beskrivelser, hvad er det de gør, hvornår har du set det. Dette skal alene bruges til samtaler med sagsbehandlere m.v. RESSOURCER/UNDTAGELSER Vælg 2-3 bekymringer ud Er der tidspunkter/situationer, hvor problemet/bekymringen er håndteret, helt væk eller mindre? Beskriv! Praksisfortællinger Hvad gjorde barnet selv, pædagogerne, de andre børn eller forældrene, der fik det til at fungere? 17

19 Hvad var jeres (personale) bidrag/hvad gjorde I? Hvad fungerer ellers godt for barnet i institutionen? Ressourcer Her kan du skrive, om de ressourcer du i øvrigt oplever i barnets omverden. Er der noget mor og far er gode til, er der anden familie end mor og far der har ressourcer, er der pædagoger/lærere der har en særlig god kontakt, naboer m.v. (Denne skal udfyldes såfremt du har noget under bekymrende faktorer) MÅL / HVAD VIL VI SE SKE Hvad vil du se barnet gøre sammen med hvem for, at din bekymring er væk eller mindre? Hvad tror du, at barnet gerne selv vil se ske? Så hvad ønsker du, at se barnet gøre med hvem og hvornår? lav fremtidspraksisfortællinger om hvordan det ville se ud. Hvis du skulle lave en praksisfortælling om, hvad du vil se barnet gøre om 14. dage, hvordan ser den så ud? (med hvem, hvor, hvornår). Er det realistisk? Hvad tror du barnet, at har behov for hjælp til? Hvad tror du, at de andre børn har behov for hjælp til? HANDLEPLAN Her skal du beskrive: Hvad skal du/ I konkret gøre de næste 14 dage i det direkte pædagogiske arbejde med barnet? o Hvor mange gange skal I gøre det? o Hvornår vil I gøre det? o Hvad vil første skridt være? o Hvem gør hvad? Hvilke ord vil du bruge til at forklare forældrene, hvad du ønsker at se ske? Hvad tror du forældrene ønsker der sker? o Hvad kan de evt. støtte op med? o Er det realistisk? Ud fra hvert pædagogisk tiltag skal der tages stilling til følgende o På hvilke dato starter de forskellige tiltag? o Beskriv hyppigheden af tiltagene (er det fx hver dag?, flere gange om dagen?, enhver anden dag osv.) o I hvilke situationer eller tidspunkter på dagen sætter man tiltagene i gang? o Beskriv hvilke personaler der gør hvad i tiltaget, skriv navn/e på hvem der gør hvad (brug ikke vi eller alle ) Hvornår, hvordan og af hvem bliver forældrene orienteret? Er der andre end teamet/afdelingen der skal informeres? 18

20 Er der behov for at barnet bliver drøftet med socialrådgiver, psykolog, PPR, klasselærer, skolens ressourcepædagog eller andre? SPØRGSMÅL TIL LEDELSEN, DER DELTAGER I S.O.S. Er der behov for at visiterer barnet til PPR, børneklinikken? Skal barnet på listen over børn vi er bekymret for? Er bekymringen så stor at vi skal skrive en underretning? 19

21 FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er en central del i arbejdet med børn vi er bekymret for, og vi skal altid arbejde på et godt og tæt forældresamarbejde, også når det er svært. Når vi er bekymret for et barn, skal forældrene altid inddrages. VÆR ALTID SIKKER PÅ HVEM DER HAR FORÆLDREMYNDIGHEDEN Vores udgangspunkt er altid, at vi antager at forældrene har fælles forældremyndighed når begge forældre står på stamkortet. Hvis det ikke er tilfældet er det deres pligt at dokumentere det overfor os skriftligt. Vi skal altid have blik for forældrenes ressourcer, og vil skal have klare forventninger til dem i arbejdet med deres børn. TAVSHEDSPLIGT Reglerne om tavshedspligt skal sikre, at du kun udveksler fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når det er nødvendigt for, at I kan udføre jeres arbejde. I det omfang det er nødvendigt for at du kan udføre dit arbejde er det i orden at tale og sparre med dine kollegaer uden at skulle indhente samtykke fra forældrene. Hvis du vurderer, at der er behov for tværfaglig sparring med eller rådgivning fra ressourcepersoner udenfor institutionen eller skolen, bør du altid inddrage barnet, den unge og forældrene i overvejelserne og give dem mulighed for at deltage i drøftelserne. Hvis de ikke har mulighed for - eller ikke ønsker - at deltage, skal du sørge for at indhente samtykke og på møderne give stemme til barnet, den unge og familiens perspektiver. For en daginstitution, skole eller et fritidstilbud er eksterne fagpersoner fx sundhedsplejerske, socialrådgiver, psykolog, UU-vejleder, inklusionskoordinator, talehørelærere, skolekonsulent, pædagogisk konsulent mm., dvs. mange af de fagpersoner, der deltager i en klynges ressourceteam eller en skoles ressourcecenter. Du skal derfor altid indhente samtykke fra forældrene, når du ønsker at drøfte en konkret sag i ressourceteamet. Tavshedspligten gælder således fortrolige oplysninger f.eks. (listerne er ikke udtømmende): Familiemæssige forhold. Fx hvem af forældrene der har forældremyndighed eller at barnet/den unge er adopteret Økonomiske forhold. Fx at familien får særligt børnetilskud Forældrenes arbejds- og ansættelsesforhold. Fx at en af forældrene er arbejdsløs Forældrenes boligforhold. Fx, at der er risiko for, at boligen går på tvangsauktion. CPR-nummer Race, religion og hudfarve. Fx at forældrene er Jehovas Vidner Politiske og foreningsmæssige forhold. Fx at forældrene er aktive i et bestemt politisk parti. Seksuelle forhold. Fx at moren er homoseksuel Strafbare forhold. Fx at faren er dømt for hæleri 20

22 Helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler eller lignende. Fx at forældrene eller barnet eller den unge selv har kræft eller har et misbrug af alkohol. At der er store sociale problemer i familien. Fx at forældrene er voldelige overfor hinanden eller at der er indgivet anmeldelse for seksuelt misbrug. Adresse-, opholds-, civilstands- og andre statusoplysninger er normalt ikke af fortrolig karakter, medmindre oplysningerne afslører noget bagvedliggende følsomt, fx en oplysning om fængselsophold eller om ophold på en psykiatrisk afdeling. Tavshedspligten gælder ikke i de situationer, hvor du er forpligtet til at videregive en oplysning i henhold til lovgivning fx i forbindelse underretning og udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse i Socialforvaltningen og opfølgning på social foranstaltning. SAMTYKKE Hvis du som fagperson vurderer, at det er nødvendigt at videregive fortrolige oplysninger om et barn og evt. barnets forældre til andre, skal du forinden indhente et samtykke fra forældrene. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed skal begge forældre, som udgangspunkt, give samtykke til udveksling af oplysninger. Du kan finde et skema til samtykke på UNDTAGELSER HVOR DU KAN UDVEKSLE FORTROLIGE OPLYSNINGER UDEN SAMTYKKE Krav til samtykke Et samtykke kan være skriftligt eller mundtligt. Ved mundtligt samtykke er der pligt til at notere det ned. Et samtykke er som hovedregel ikke tidsbegrænset, men det er muligt at tilbagekalde et samtykke. For sundhedspersoner gælder dog en tidsbegrænsning på 1 år. Et samtykke skal være frivilligt, specifikt og informeret. Frivilligt betyder, at det ikke må være givet under tvang. Specifikt betyder, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der er givet samtykke til. Informeret betyder, at den, der giver samtykke, skal være klar over, hvad det er der samtykkes til. Du kan finde Børne- og Ungdomsforvaltningens forældresamtykkeskema på I langt de fleste tilfælde giver forældrene samtykke til, at du kan tale om dem og barnet eller den unge i tværfagligt regi. Nedenstående knytter sig derfor kun til få særlige situationer: 1. Særlige, evt. akutte, situationer, hvor hensynet til barnet betyder, at det er påkrævet, at du udveksler oplysninger om barnet, den unge eller forældrene. 2. Særlig adgang til at udveksle oplysninger i SSD-samarbejdet, hvor det ikke er muligt at få et samtykke fra forældrene (servicelovens 49 a). 21

23 UDVEKSLING AF FORTROLIGE OPLYSNINGER I SÆRLIGE OG EVT. AKUTTE SITUATIONER I helt særlige situationer kan der være behov for at udveksle fortrolige oplysninger om et barn. Det kan fx være: Medarbejdere i det tværfaglige SSD-samarbejd er Hvis et barn eller en ung skal på hospitalet, hvor personalet er nødt til at Skole, herunder fri- og privatskoler Skolefritidsordninger (KKFO) udlevere barnet eller den unges cpr-nr., Sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den selvom de ikke har fået samtykke fra forældre. kommunale sundhedstjeneste Dagtilbud og fritidshjem, herunder selvejende Hvis der ikke foreligger tilslutning fra institutioner forældrene til iværksættelse af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand og skolelederen vurderer at det er absolut påkrævet og derfor træffer beslutning om at indstille barnet eller den unge til visitation til specialtilbud. Myndigheder fx Socialforvaltningen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning der løser opgaver inden for området for børn og unge med særlige behov I forbindelse med en politianmeldelse. I forbindelse med en underretning til Socialforvaltningen. I sådanne særlige situationer er det muligt at udveksle fortrolige oplysninger uden samtykke, hvis hensynet til barnets situation klart overstiger forældrenes og barnets interesse i, at oplysningerne ikke gives videre. I praksis skal der meget til, før man kan gøre brug af denne undtagelse. Barnet eller den unges vanskeligheder skal være så store, at der er fare for den fysiske og psykiske udvikling. SÆRLIG ADGANG TIL AT UDVEKSLE FORTROLIGE OPLYSNINGER I DET TVÆRFAGLIGE SSD-SAMARBEJDE Servicelovens 49a gør det muligt at udveksle fortrolige oplysninger uden samtykke fra forældrene. Oplysningerne kan udveksles ved ét møde i det tværfaglige SSD-samarbejde (socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud), hvis det vurderes, at dette er nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende arbejde om børn og unge i vanskeligheder. Udvekslingen af fortrolige oplysninger må finde sted én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske udveksling af oplysninger ved et opfølgende møde. Det kan fx være aktuelt, hvis der sker afgørende nyt i barnet eller den unges situation, som nødvendiggør, at man i det tværfaglige samarbejde drøfter situationen en ekstra gang. Du bør således kun vælge at gøre brug af Servicelovens 49a, hvis du på baggrund af en konkret bekymring for et barn eller den unges trivsel og udvikling vurderer, at der kan være behov for støtte, og hvis forældrene ikke ønsker, eller kan forventes, at ville deltage i samarbejdet. 22

24 STØTTEPAPIR TIL DEN SVÆRE SAMTALE DEFINITION AF DEN VANSKELIGE/SVÆRE/UDFORDRENDE SAMTALE: En samtale hvor man skal tale med forældrene om: Barnets problemer i forhold til udvikling, adfærd, handlinger Forældres problemer i forhold til mistanke om misbrug, psykisk sygdom o.l. Forældres adfærd overfor personalet, børn i institutionen Forældre hvor vi er bekymrede for om de slår eller på anden måde ydmyger eller straffer deres barn. PERSONALETS FORBEREDELSE TIL SAMTALEN: Tal med kolleger om barnet, forældrene, begivenheden, få belyst det konkrete barn, den konkrete sag/begivenhed fra så mange sider som muligt (data, tidshorisont, rækkefølge o.l.) Underbyg eventuelt med iagttagelser, hvis det drejer sig om barnet. Hvem skal deltage i mødet (altid pædagog og/eller ledelsesperson) Gøre sig klart hvilket budskab det er vigtigt at få sagt Lav evt. et rollespil, hvor man gennemspiller det man vil sige Forberedelse af forældrene til samtalen: Hvis det drejer sig om barnet er det altid godt, at ens bekymring er blevet nævnt ved en tidligere konsultation eller samtale Forbered forældrene på samtalen enten mundtligt eller skriftligt (uden at komme til at diskutere sagen inden) AFKLARING INDEN MØDET: Tolk Hvem deltager fra hjemmet Overvej forskellige hjælpemuligheder/handlinger SELVE MØDET: Ro, undgå forstyrrelser Server kun kaffe, te, vand Gør betingelserne for mødet klart, vi har tavshedspligt internt i huset. Hvis vi sender papirer ud af huset, vil forældrene se det inden det videresendes Sæt barnet i centrum barnets er vores fælles sag Kom frem med dit budskab rimelig hurtigt og ikke i slutningen af samtalen 23

25 Brug eventuelt lovgivningen vi er forpligtigede til Tag dagsordenen uden at tromle Omformuler meget fagspecifikke udtryk, så det er forståeligt for forældrene Brug ord som: det er vores opfattelse/oplevelse/indtryk at Spørg forældrene: kan I genkende det? Bliv på egen banehalvdel Gå med modstanden Fortæl altid, hvad institutionen har forsøgt at gøre ved problemet Bevar roen også selvom forældrene bliver ophidsede, slut evt. mødet Vær opmærksom på at det kan være svært for forældrene at høre problematiske udsagn Undgå at sige noget kontroversielt til den ene af forældrene, mens begge forældre er til stede Hav ideer til handlemuligheder (hjælp, undersøgelser, udtalelser) Slut mødet med aftaler om et nyt møde om opfølgning, handlinger o.l. 24

26 UDTALELSER TIL ANDRE FORVALTNINGER FÆLLES FOR ALLE FORMER FOR UDTALELSER Denne procedure vedrører alle udtalelser på børn. Dvs. underretninger, svar på anmodning om udtalelser, støtteansøgninger, genansøgninger om støtte, vidensoverdragelse o. lign. Inden arbejdet med alle former for udtalelser påbegyndes bør der være en dialog mellem afdelingslederen og pædagogen der laver udtalelsen for at aftale det videre forløb. Vi skal sikre at alle udtalelser til forvaltningen har tilstrækkelig høj kvalitet. Derfor skal alle udtalelser inden de sendes, gennemgås med Annette eller Louise, som vil sikre sig at udtalelserne er: Forståelige Skrevet i et sobert og pænt sprog Skrevet uden tolkning og vurdering. Indeholder alle vigtige data At udtalelserne er eller vil blive gennemgået med forældrene. Mange dokumenter kan vi i dag maile gennem en sikker , hvilket betyder, at det er ledelsen der har muligheder for at gøre dette. Sørg derfor at have udtalelserne på dit USB stik så de er til at rette i. Det er altid pædagogens ansvar at arkivere dokumenterne i barnets børnemappe. Vi registrerer alle udtalelserne vi laver så vi kan følge børnene sager, og vi kan se hvor mange udtalelser vi skriver. Brug af s Dokumenter der indeholder personfølsomme oplysninger må kun mailes gennem en sikker . De eneste sikre s vi har, er de s ledelsen har. Derfor: gem altid dokumenterne på et USB stik som opbevares sammen med mappen Du må ikke maile eller gemme fortrolige oplysninger på 25

27 UNDERRETNINGER En underretning er udtryk for omsorg, og det er vigtigt, at du ikke på grund af misforstået hensyn til børn eller forældre undlader at gå videre med din bekymring. Som fagperson har du skærpet underretningspligt, der går forud for din tavshedspligt. Den skærpede underretningspligt betyder, at du har pligt til at reagere, alene på baggrund af en formodning om, at et barn har behov for særlig støtte. Du skal underrette, hvis du vurderer, at et barn viser tegn på dårlig trivsel, mistrivsel, omsorgssvigt eller på anden vis er truet i sin udvikling i en sådan grad, at det ikke kan klares med den hjælp, som vi normalt kan trække på. Alle ansatte er personligt underlagt underretningspligt overfor kommunen. Servicelovens 153 skærpet underretningspligt Fagpersoner der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller har grund til at antage at, 1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte 2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af forældrenes forhold 3) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte pga. barnet eller den unges ulovlige skolefravær/undladelse af at opfylde undervisningspligten 4) et barn en ung under 18 år har været udsat for overgreb Udtalelser vi skriver på eget initiativ til børnefamilieteamet om en bekymring for et barn er en underretning. De skrives altid på vegne af institutionen, og skal derfor fra institutionens side underskrives af både den pædagog der har udformet beskrivelsen og ledelsen. Hvis du mener der er en situation hvor der er underretningspligt skal du drøftet sagen med din afdelingsleder. Vi skal altid bestræbe os på at gennemgå underretningen med forældrene og give dem en kopi. Se evt. afsnittet Støttepapir til den svære samtale. Undtaget er situationer hvor der kan være tale om strafbare forhold, se afsnittet Hvad gør du, hvis du er bekymret for om et barn er udsat for strafbare forhold (vold eller overgreb)? Hvis dette ikke er muligt at få gennemgået underretningen med forældrene, skal de have en kopi. Eventuelle bemærkninger fra forældrene vedlægges separat. Hvis det ikke lykkedes, beskriver vi hvad vi har gjort for at komme i dialog med forældrene i underretningen. Se evt. afsnittet Vejledning til udarbejdelse af en underretning. Forældrene vil altid blive partshørt af socialforvaltningen. I den forbindelse får de pjecen Har dit barn brug for hjælp?, som du kan læse på UNDERRETNINGER MAILES TIL SOCIALFORVALTNINGEN, MEN DET SKAL SKE GENNEM EN SIKKER E- MAIL, HVILKET BETYDER, AT DET ER LEDELSEN DER MAILER DEN. 26

28 VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE AF EN UNDERRETNING Der er en standard forside til alle underretninger der altid skal bruges. Den indeholder de vigtige informationer på barnets og dets forældre. Du kan finde forsiden til Beskriv baggrunden for underretning, - fx mistrivsel gennem længere tid eller konkrete hændelser Beskriv din relation til barnet, herunder hvor længe du har kendt barnet I forhold til en uddybende beskrivelse af bekymringen kan der være fokus på nedenstående forhold; Institutionsforhold Hvordan er barnets fremmøde? Hvordan er barnets indlæringsmæssige ressourcer? Udvikling og adfærd Er barnets udvikling alderssvarende? Er barnets sprog, kommunikationsevner og viden alderssvarende? Kan barnet koncentrere sig, forstå og udtrykke sig? Følelsesmæssig tilstand Er barnet glad, mut, vred, angst osv.? Hvordan er barnets generelle sindstilstand? Hvordan er barnets selvtillid og selvværd? Evnen til at indgå i sociale relationer Hvordan er barnets tilknytning til forældrene? Hvordan er barnets tilknytning til andre børn og personalet i institutionen? Fritidsforhold og netværk Har barnet fritidsinteresser? Hvordan er barnets netværk? Sundhedsforhold Hvordan er barnets grov- og finmotoriske udvikling? Hvordan er barnets fysiske fremtoning? Har barnet fysiske eller psykiske helbredsproblemer? Vær opmærksom på at være beskrivende, gerne med eksempler på konkrete hændelsesforløb. Undgå at komme med vurderinger eller tolkninger. Undgå at konkludere og finde løsninger på barnets eller familiens vanskeligheder. Vær opmærksom på at beskrive barnets ressourcer og kompetencer. Tænk over ordvalget - undgå ord som fed, doven osv. Beskriv hvad der er gjort for at afhjælpe vanskelighederne i institutionen Beskriv forældresamarbejdet 27

29 Er der personer i barnets netværk, som skønnes at have relevant viden, som Børnefamiliecenteret bør kontakte? Oplys om familien er orienteret om underretningen? Hvordan reagerede de? Hvad er baggrunden, hvis de ikke er orienteret? Havde de bemærkninger de ønskede med underretningen? Såfremt underretningen omhandler mistanke om vold eller andre overgreb bør det drøftes med ledelsen, hvorvidt forældrene skal orienteres om indholdet. Husk underskrift og dato UNDERRETNINGER MAILES TIL SOCIALFORVALTNINGEN, MEN DET SKAL SKE GENNEM EN SIKKER E- MAIL, HVILKET BETYDER, AT DET ER LEDELSEN DER MAILER DEN. ANMODNING OM UDTALELSER Udtalelser andre forvaltninger beder om vil typisk være fra Socialforvaltningen hvor det kan være som en del af en 50 undersøgelse, eller opfølgning på et barns sag. Alle former for officielle beskrivelser af børn hører under Annette og Louise. Officielle beskrivelser omfatter alle dokumenter der er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen og lov om aktindsigt. De skrives altid på vegne af institutionen, og skal derfor fra institutionens side underskrives af både den pædagog der har udformet beskrivelsen og Annette eller Louise. Når institutionen bliver anmodet om udtalelser på et barn vil Annette eller Louise kontakte barnets pædagog og drøfte indholdet med pædagogen, og de aftaler hvordan afdelingslederen skal være inddraget fremover. Pædagogen udformer udtalelsen og den godkendes og underskrives af Annette eller Louise. Forældrene skal have tilbud om at få udtalelsen gennemgået, få udleveret en kopi og forældrenes eventuelle bemærkninger vedlægges. Vi skal altid bestræbe os på at få gennemgået udtalelsen med forældrene også i de tilfælde hvor de har givet samtykke til sagsbehandleren. Pædagogen skal være opmærksom på at der er 14 dages frist fra anmodning om udtalelsen kommer og til forvaltningen skal modtage udtalelsen. Det er derfor en god ide hurtigt at aftale et møde med forældrene. UDTALELSEN MAILES TIL SOCIALFORVALTNINGEN, MEN DET SKAL SKE GENNEM EN SIKKER , HVILKET BETYDER, AT DET ER LEDELSEN DER MAILER DEN. 28

30 REGISTRERING AF UDTALELSER OG BØRN VI ER BEKYMRET FOR Vi registrerer løbende hvilke udtalelser vi laver på hvilke børn og hvilke børn vi er bekymret for. Ledelsen sikre, at der laves handleplaner på alle de børn vi er bekymret for. 29

31 BØRNEMAPPEN Alle notater og papirer om det enkelte barn skal sidde i børnemappen. Dvs. papirer fra pladsanvisningen om optagelse i institutionen, notater, udtalelser til andre forvaltninger, 50 undersøgelser. Eneste undtagelse er stamkortet der opbevares i en separat mappe af praktiske årsager. Mappen inddeles så hvert barn har sit eget faneblad. Hvert barns faneblad forsynes med en forside med barnet navn og cpr. nr. Alle dokumenter nummereres fortløbende, og noteres på forsiden med dets nummer, dato og beskrivelse af hvad dokumentet indeholder. Se eks. nedenfor. Referater og notater fra interne møder hvor barnet debatteres skal udelukkende placeres i børnemappen. Børnemappen skal, når den ikke er i brug, altid være låst inde. Det faste personale der har brug for informationer i børnemappen, der er nødvendige for at kunne udføre arbejdet, skal have adgang til den. Studerende kan efter vurdering i studieøjemed få adgang til mappen. Vikarer, personer i aktivering o. lign. skal ikke have adgang til mappen. Peter Petersen ( ) Nr. Dato Notat Indmeldelsespapirer Referat fra møde med mor Handleplan for Peter 30

32 NOTATPLIGT I henhold til forvaltningsloven 6 er offentligt ansatte underlagt notatpligt, hvilket betyder, at oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagen skal noteres. I praksis betyder det, at når vi oplever episoder eller begivenheder der kan have betydning for en sag skal noteres. Det kan være en udtalelse fra et barn, en forælder der henter et barn for sent, e. lign. Notatet skal indeholde En præcis faktuel beskrivelse af begivenheden Dato Navn på den der har udarbejdet notatet Notatet skal anbringes i barnets mappe, og det vurderes om der er andre der skal informeres om indholdet i notatet. 31

33 SOCIALRÅDGIVER I DAGSINSTITUTIONER Vi har sammen med tre andre dagsinstitutioner på Nørrebro fået mulighed for at være med i Projekt socialrådgiver i daginstitutioner. Projektet går ud på, at vi kan få besøg af en socialrådgiver der kan hjælpe med at støtte og vejlede familier der står i en vanskelig situation. Socialrådgiveren hedder Pia Camara. Hun er familiebehandler og har tidligere siddet i undersøgelsesgruppen. Pia kommer hver anden mandag i ulige uger kl 9-11 i institutionen. Hver anden gang Pia kommer, vil det være konkrete henvendelser vedrørende børn/familier og hver anden gang henvendelser vedrørende pædagogisk opkvalificering af pædagoger. Hvilke henvendelser omkring børn eller deres familieforhold, og dermed hvilken pædagog der skal mødes med Pia, vurderes af afd. ledelsen. Ud fra afdelingsledernes deltagelse i S.O.S. og teammøderne, vurderer afdelingslederne hvem der har behov for samtale med Pia og hvem der har behov for opkvalificering. Pædagogerne vil således i mødeuge 2 blive informeret om hvem der skal mødes med Pia på de næste to kommende besøgsdatoer. Opkvalificering kan være emner der vil være relevant for alle pædagoger Det kan også være individuelle eller gruppe vis behov for opkvalificering. Vurderingen af behov af opkvalificering, kan ske hos den enkelte og af afdelingslederen. Pia kan kontaktes på tlf eller qd75@sof.kk.dk. Husk du må ikke sende fortrolig information over alm. e- mail, og vær opmærksom på om du har brug for en samtykke erklæring hvis du vil drøfte en konkret sag, der ikke kan anonymiseres. Tal med din afdelingsleder om det hvis du er i tvivl. På kan du finde en lille pjece til forældre om hvad socialrådgiver i daginstitutioner er. 32

34 MULIGHEDER FOR ANDET HJÆLP RESSOURCETEAM Kommer snart. PPR Ved indstillinger til PPR, skal ansøgningen udfyldes på et standard skema du kan finde på For fritidshjem og fritidsklub er det sådan, at klubber og fritidshjem i første omgang retter henvendelse til ressourceteamet eller til den psykolog der betjener børnehaven. Ikke i form af en egentlig indstilling til PPR men i form af en opringning eller mail. I de tilfælde hvor der både er en bekymring fra skolens side og fra fritidshjeminstitutionen må psykologerne afgøre hvem der går ind i sagen. STØTTERESSOURCER FORMÅL FOR STØTTETILBUDDENE Formålet med støtten er at understøtte og fastholde udviklingen af inkluderende miljøer i institutionerne. Omdrejningspunktet for indsatsen er derfor at understøtte og udvikle faglige kompetencer hos institutionspersonalet - og at arbejde med nye tilgange til barnet og pædagogikken. Arbejdet med inklusion skal indgå i det, der i forvejen arbejdes med i institutionen, og skal dermed ikke opfattes som en isoleret og løsrevet proces eller indsats. Støtten skal betragtes som et fagligt medblik, som sætter institutionen i stand til at håndtere de pædagogiske udfordringer. Støttetilbuddene skal sammen med institutionen skabe rammer og tilbud, der øger barnets oplevelse af egen formåen og egne muligheder, således at der enten sker en reel inklusion eller en afklaring af barnets situation, der viser, at barnet har behov for et andet pædagogisk tilbud. PRINCIPPER FOR TILDELING AF STØTTETILBUD Et hvert støttetilbud skal tildeles ud fra principperne om mindsteindgreb, nærhed og inklusion. Før der kan ansøges om støttetilbud, skal institutionen have fulgt vejledningen Når du er bekymret for et barn. Det kan f.eks. være i form af vejledning fra de pædagogiske konsulenter eller inklusionskoordinatorerne, supervision fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller kontakt til Den Tværfaglige Støttefunktion. HVAD KAN DER SØGES OM? Der kan ansøges om nedenstående ydelser fra støttepuljen: 33