KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER"

Transkript

1 DA DA DA

2 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) 384 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Tackling af de højere oliepriser DA DA

3 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET Tackling af de højere oliepriser 1. INDLEDNING Verden har i det seneste årti gennemgået en lang periode med vækst. Globaliseringen og udviklingen af nye store vækstøkonomier såsom Kina og Indien har hjulpet millioner af mennesker ud af fattigdommen og på vej mod velstand. EU har også draget fordel heraf gennem voksende markeder for europæiske varer og tjenesteydelser og flere nye jobs for europæere. En stor del af væksten har imidlertid været grundet i en formodning om, at de råvarer, der er behov for for at understøtte stigende forbrug fortsat ville være lettilgængelige og i overflod. Det bliver stadig mere indlysende, at mange råvarer ikke er uudtømmelige og presset fra den stigende efterspørgsel får priserne på råvarer med begrænset udbud til at stige. Det er en erkendelse, vi alle er blevet opmærksomme på med den seneste tids eskalering af priser på fødevarer og olie. Der er tydeligt behov for en hurtig regeringsindsats for at dæmpe virkningerne for de mest sårbare samfundsgrupper, men samtidigt er der også et klart behov for på længere sigt at skifte over mod mere bæredygtige produktions- og forbrugsvaner. EU har været i front med at viderebringe denne besked i EU's opfordringer til at tackle klimaændringerne. Der findes logisk funderede sikkerhedsmæssige, økonomiske, sociale og miljømæssige årsager til at fremme større energieffektivitet sideløbende med, at der udvikles bæredygtige alternativer til fossile brændsler. Formålet med denne meddelelse er at opstille et grundlag for drøftelserne i Det Europæiske Råd og med EU's partnerlande og andre interessenter om, hvordan vi kan tilpasse os et liv med højere oliepriser i de kommende år. Der er tydeligvis en forbindelse mellem den analyse og de henstillinger, der opstilles i dette dokument, og henstillingerne i Kommissionens nylige meddelelse om fødevarepriser 1. Sammen danner de rammer, der kan bistå medlemsstaterne i deres tackling af de dramatiske prisstigningers øjeblikkelige virkninger, og opstiller metoder til mellemlang- og langsigtet tilpasning til nye ressourcebegrænsninger, så udfordringerne kan omsættes til nye muligheder. De internationale oliepriser nåede for nyligt et rekordhøjt niveau. Estimeringer viser, at de nuværende høje oliepriser får langsigtede virkninger i form af nedsat vækst og øget inflation i den europæiske økonomi. Da høje brændselspriser fører til højere produktions- og transportomkostninger, fører de også til højere fødevarepriser. De høje prisniveauer beskærer alle EU-borgeres købekraft med størst virkning for lavindkomstfamilierne i EU og lægger pres på erhvervslivet. Energiintensive sektorer samt transport og landbrug og navnlig fiskeri er de sektorer, der er mest berørt, og de står over for et vanskeligt tilpasningsforløb. Globalt indebærer de højere oliepriser en væsentlig indkomstoverførsel fra olieforbrugende til olieproducerende lande og dermed fra EU til et lille antal tredjelande. Stigningen i gennemsnitspriserne på olie i år fra niveauet i 2007 vil således blive omsat i en stigning på ca. 80 mia. EUR i den årlige overførsel af indkomst fra EU til de olieproducerende lande. 1 KOM(2008) 321. DA 2 DA

4 Selv om energiomkostningernes andel i bruttonationalproduktet er faldet, er EU's økonomi mere afhængig af importeret olie i dag end i og dermed mere udsat for virkningerne af prisændringer. Selv om der tidligere har været tidspunkter, hvor priserne har toppet, var det som regel forårsaget af midlertidige faktorer. Nu skyldes de høje oliepriser strukturelle ændringer i udbud og efterspørgsel efter olie på verdensplan, så høje oliepriser vil sandsynligvis være et faktum på mellemlang og lang sigt. EU har allerede taget højde for dette strukturelle skifte i sine beslutninger om større energieffektivitet, udvikling af vedvarende energi og opbygning af en CO2-fattig økonomi med høj energieffektivitet, så vi er mindre afhængige af importerede forsyninger. En beslutsom indsats nu vil sætte EU's økonomi i stand til at fastholde sin konkurrenceevne og fleksibilitet på det globaliserede marked for produkter, tjenesteydelser og råvarer. Indsatsen vil også skabe muligheder for forskning, innovation og investeringer for EU's virksomheder. Den strategiske reaktion over for det nuværende olieprischok bør derfor lette disse justeringer og forberede EU's økonomier på deres tilpasning til de nye oliepriser. Forløbet bør ledsages af effektive foranstaltninger, der på kort sigt kan afbøde virkningerne af justeringerne for de mest sårbare i vore samfund. Vi bør imidlertid også lære af fortidens fejltagelser, så foranstaltningerne i højere grad målrettes for dermed at undgå, at effekten bliver nye fordrejninger. Samtidigt bør EU's energiforsyningssikkerhed sikres for at mindske sårbarheden over for mulige yderligere prissvingninger på det internationale marked. 2. DE REKORDHØJE OLIEPRISER Priserne på olie er i de seneste måneder steget pludseligt og voldsomt og har nået et rekordhøjt niveau i faste priser siden slutningen af 70 erne. Brent råolie blev ved udgangen af maj måned handlet til ca. 132 USD pr. tønde, mere end dobbelt så meget som prisniveauet for et år siden. Gennemsnitsprisen for olie i de første fem måneder i 2008 var 105 USD sammenholdt med en gennemsnitspris på ca. 73 USD pr. tønde i 2007, da priserne allerede var fordoblet i forhold til niveauet i 2002 (25 USD). Bevægelser i vekselkurser og navnlig dollarens fald har i nogen udstrækning begrænset virkningerne af stigningerne for EU's økonomi. Alligevel var priserne i euro i maj % højere end i begyndelsen af Forbrugernes brændselspriser er steget markant i EU som følge af pristendensen for råolie. Selv om stigningen i procent er mindre for forbrugerpriserne på grund af afgiftsandelen, er de gennemsnitlige forbrugerpriser i EU-27 siden årets begyndelse steget med 6 % for benzin (Euro-super 95), med 14 % for diesel og med 17 % for fyringsolie. Inden for visse sektorer som f.eks. skibsbrændstof og brændstof til lufttransport, som ikke er afgiftsbelagt, har stigningen været endnu højere. Kul- og gaspriserne har fulgt samme tendens og er steget lige så hurtigt eller hurtigere end oliepriserne over de seneste tolv måneder. Det betyder, at høje oliepriser har ført til høje energipriser, så el- og gasleverandører i Europa har været under pres for at hæve priserne. De nuværende faktiske prisniveauer er højere, end da priserne toppede i begyndelsen af 80'erne. Udviklingen i råoliepriserne 3 viser, at høje priser ikke er en sjældenhed. Efter at de 2 3 EU's energiafhængighedsgrad for olie steg i 2007 til 82,2 % sammenholdt med 74,4 % i Eurostat, Energy, transport and environment indicators, 2007-udgaven. OPEC-priskurven, som ligger meget nær EU 27's forsyningsomkostninger til råolie. DA 3 DA

5 faktiske priser ellers har været stabile i mere end ti år, begyndte de imidlertid at stige konstant i 2001, en stigning der accelererede i Analytikere forudser, at priserne kan forblive høje eller stigende i de kommende måneder. 3. HVORFOR ER PRISERNE STEGET? ET KOMPLEKST SAMSPIL MELLEM UDBUDS- OG EFTERSPØRGSELSFAKTORER 3.1. Den nuværende stærke stigning i oliepriserne er i vidt omfang forårsaget af større strukturelle ændringer i udbud og efterspørgsel på verdensplan. Et stabilt eller endog let faldende olieudbud kæmper for at holde trit med en stigende global efterspørgsel. Tidligere olieprischok som f.eks. i 1970'erne var forårsaget af en indskrænkning af udbuddet fra de olieproducerende landes side. Denne gang er det et komplekst sammenfald af udbuds- og efterspørgselsfaktorer, der sammen skubber priserne op. Olieforbruget i OECD-landene er faldende. Lavere økonomisk vækst, højere priser og strategier for større energieffektivitet forklarer den lavere efterspørgsel i OECD-landene siden Det Internationale Energiagentur forventer, at denne tendens fortsætter i Efterspørgslen i resten af verden er stigende, ført an af vækstøkonomier såsom Kina og Indien. Nettoolieimporten i de to lande tilsammen forventes at stige fra 5,4 millioner tønder/dag i 2006 til 19,1 millioner tønder/dag i 2030 mere end USA's og Japans nuværende import tilsammen 4. Efterspørgslen stiger også hurtigt i de olieproducerende lande i Mellemøsten og Asien. Den økonomiske vækst uden for OECD-området var i ,7 %, hvilket kan omsættes til 1,4 millioner tønder/dag, og økonomisk vækst og yderligere indtægter fra olieeksport forklarer denne stigning. Hertil kommer, at efterspørgslen i mange lande understøttes af eksisterende tilskud til brændsel med det formål at beskytte indenlandske forbrugere fra stærkt stigende priser. Det betyder store omkostninger for de offentlige finanser og holder midler borte fra mere langsigtede udviklings- og vækstpolitikker. Nogle lande har udtalt at ville afbryde eller mindske priskontrol eller pristilskud (Malaysia, Indien, Indonesien, Taiwan og Thailand). Kina fastholder for indeværende priskontrol for at begrænse inflationen. På denne baggrund vil olieproduktionen på kort sigt sandsynligvis ikke kunne holde trit med den stadigt større efterspørgsel. En bred vifte af begrænsninger og usikkerhedsmomenter påvirker, i hvorvidt et omfang og i hvilket tempo overskydende kapacitet kan bringes i anvendelse. Mange eksisterende oliefelter har nået deres topydelse og har en faldende produktionskapacitet. Det Internationale Energiagentur anslår, at der hvert år er behov for yderligere 3 millioner tønder/dag for at opveje faldet i de eksisterende forsyninger. Nye oliefelter skrumper i antal og størrelse. Fortidens stabile lave priser og usikkerhed om fremtidig efterspørgsel har reduceret prospektering af nye oliefelter og begrænset investeringerne i teknologi. Udboring af nye oliefelter for at sætte dem i produktion er en bekostelig affære og kræver en lang tidshorisont. Omkostningerne ved at udvikle et oliefelt i dag er dobbelt så høje som for tre år siden. Mange af de mulige nye oliefelter består i såkaldte 4 International Energy Authority, World Energy Outlook DA 4 DA

6 "ukonventionelle forekomster" på steder, der er svære at nå, såsom bitumenholdigt sand og olieskifer. Høje udvindingsafgifter indført i nogle producerende lande kan også hæmme nye investeringer i foregående led. Med andre ord er der nu behov for højere priser for at understøtte udviklingen af nye forsyninger. Ud over omkostningsbetragtningerne vil udnyttelsen af "ukonventionelle forekomster" have afgjort negative virkninger for miljøet, herunder større emission af drivhusgasser sammenlignet med konventionelle kilder. En yderligere komplikation er mangelen på udstyr og personale med de nødvendige teknologiske erfaringer og konstruktionsfærdigheder til at arbejde på nye prospekteringer. Det største potentiale for yderligere ekspansion i olieproduktionen er koncentreret i Mellemøsten og OPEC-landene, hvor statsdrevne virksomheder dominerer udvinding og produktion. Nationaliserede virksomheder reagerer i mindre omfang på markedskræfterne og er mindre villige til at investere i teknologiske fremskridt. OPEC har fastholdt en meget forsigtig politik med hensyn til en mulig udvidelse af råolieforsyningen og større investeringer for at øge produktionskapaciteten. Flaskehalse og kapacitetsbegrænsninger i raffineringsleddet har også påvirket forsyningsniveauet negativt. Raffineringskapaciteten på verdensplan er ikke øget i de seneste år, da det ikke blev betragtet som en rentabel investering, da oliepriserne var lave. Hertil kommer, at omkostningerne ved opførelse af nye anlæg er steget markant. Nylige raffineringsproblemer som følge af orkanerne Katrina og Rita i USA og i Den Mexicanske Golf har yderligere reduceret produktionskapaciteten. Selv om kapaciteten generelt er tilfredsstillende i Europa, er raffinaderierne ikke udstyret til at forarbejde visse former for brændsler i tilstrækkelige mængder, dvs. diesel, hvilket gør Europa afhængig af USA for at aftage overskudsproduktionen af benzin, hvorimod man er afhængig af Rusland for forsyninger til at opveje den utilstrækkelige europæiske dieselproduktion Andre faktorer af midlertidig karakter har forstærket pristendensen Flere faktorer gør, at optimal produktion i visse områder i verden er vanskelig det omfatter bl.a. tilbagevendende sabotage af rørledninger eller trusler som følge af væbnede konflikter i Nigeria og Irak, afbrydelser i udvindingskapaciteten på grund af dårlige vejrforhold i Den Mexicanske Golf og sikkerhedsbekymringer i det større område omkring Den Persiske Golf. Dollarens fald har bidraget til presset på oliepriserne, da investeringer i olie er blevet opfattet som en værdifuld dækning over for yderligere valutafald og fornyet inflation. Som på andre råvaremarkeder har investorer skudt frisk kapital ind i de globale oliemarkeder, når de har søgt alternativer til de turbulente finansmarkeder. Kapitaltilstrømningen til råvaremarkederne blev anslået til 70 mia. USD i første kvartal af 2008, hvilket bestyrker den klare tendens, der har været gældende i flere år. Hvor meget den øgede aktivitet fra ikke-kommercielle investorers side har påvirket oliepriserne, er imidlertid fortsat uklar. Der er visse tegn på, at forbindelser mellem terminsmarkedet og spotmarkedet nyligt har ført til flere kortsigtede prissvingninger, men der er dog behov for at undersøge disse forhold yderligere Skal vi se fremad, må vi se stigningen i oliepriserne som et led i et strukturelt skifte, snarere end et midlertidigt fænomen. Det Internationale Energiagentur gjorde i sin publikation World Energy Outlook 2007 opmærksom på den øgede efterspørgsel efter energiforsyninger fra ikke-oecd-lande, navnlig DA 5 DA

7 Kina og Indien, og anslog, at med de nuværende energipolitikker energiefterspørgslen ville på verdensplan kunne være 50 % højere i 2030 end i 2007, fortsat med fossile brændsler som det dominerende element i brændselssammensætningen, nemlig 84 % af den samlede efterspørgselsstigning efter primær energi mellem 2005 og Selv om verdens olieressourcer forventes at kunne efterkomme stigningen i efterspørgslen, forudsætter dette hensigtsmæssige investeringer for at takle underkapaciteten gennem hele værdikæden for olie, og det indebærer en mere koncentreret andel af produktionen fra OPEC-landene. Overskydende kapacitet forventes at forblive lav. Medmindre den strategiændring, der er vedtaget af Det Europæiske Råd, bliver gennemført, bliver det nødvendigt at efterkomme energibehovet med fossile brændsler ved hjælp af en endnu større importeret andel. Europa-Kommissionens referencescenarier 5 for 2030 forudser, at det samlede energibehov for EU-27 i 2030 vil være 11 % højere end i 2005, trods en beskeden forbedring i EU-økonomiernes overordnede energieffektivitet 6. Olie vil forblive det vigtigste brændsel, selv om forbruget af olie i 2030 kun vil overstige de nuværende niveauer med 6 %. Andelen af fossile brændsler i det samlede energiforbrug falder kun marginalt inden 2030 som nettoresultatet af et begrænset fald i anvendelsen af faste brændsler og olie og en øget anvendelse af naturgas, hvor efterspørgslen forventes at stige betydeligt inden Hvis Det Europæiske Råds strategi ikke gennemføres, anslås andelen af vedvarende energi i det primære energiforbrug til kun 12 % i Det vil kunne dække næsten 60 % af stigningen i det primære energiforbrug på ca. 200 mio. ton olieækvivalent mellem 2005 og 2030, men vil klart ikke kunne nå målet på 20 % af det endelige energiforbrug i 2020, medmindre de yderligere vedtagne foranstaltninger gennemføres. Uden nye investeringsafgørelser vil andelen af atomkraft i det samlede energiforbrug falde en smule, fra 14 % i 2005 til kun 10 % i Uden en ny drivkraft i form af nye strategiske afgørelser vil andelen af lokale energikilder og kulstoffrie energikilder samlet stige marginalt, fra 21 % i 2005 til 22 % i Importafhængigheden vil i så fald stige med 14 procentpoint for at nå 67 % i For olieforbruget vil Europa være afhængig af import for 95 % vedkommende. Importen af gas vil ligeledes stige til 84 % fra det nuværende niveau på 58 %. Dette scenario, som blot fremskriver de nuværende tendenser uden ændringer i Det Europæiske Råds afgørelser, betyder, at EU-27 s energirelaterede CO2-emissioner vil stige markant og i 2020 overstige 1990-niveauet med 5,1 % og i 2030 med 5,4 %. Fremskrivninger viser klart, at der er behov for en hurtig indsats og gennemførelse af de mål for 2020, som Det Europæiske Råd har vedtaget. 4. VIRKNINGER FOR EU'S ØKONOMI 4.1. Inflation Højere oliepriser skaber inflation i EU. De seneste stigninger i inflationen har i vid udstrækning været forårsaget af højere energi- og fødevarepriser, som gennemsnitligt tegner sig for henholdsvis ca. 10 % og 20 % af husholdningernes udgifter. Energiinflationens bidrag til stigningen i det harmoniserede forbrugerprisindeks i fjerde kvartal i 2007 beløb sig til gennemsnitligt 0,8 % i euroområdet. På lignende vis er priserne på en række landbrugsvarer, 5 6 Europa-Kommissionen, Europæisk Energi og Transport, Tendens indtil 2030 ajourføring Dette svarer til en stigning på 20,5 % i slutbrugernes energiforbrug, navnlig for transport og industri. Husholdningernes energiefterspørgsel forventes kun at stige med 12 % som følge af demografiske ændringer og ændringer i livsstil. DA 6 DA

8 såsom hvede, mejeriprodukter og kød, eksploderet. Inden for EU er der imidlertid store forskelle i fødevare- og energiprisernes bidrag til den samlede inflation, hvilket skyldes forskelle i den relative andel, som husholdningerne bruger på fødevarer og energi, samt i nogle lande forekomsten af kontrollerede priser for flydende brændstoffer og elektricitet. Graden af konkurrence på energimarkederne kan også påvirke prisudviklingerne i de enkelte lande. Anslåelser for de større lande i euroområdet viser, at den direkte virkning af en stigning på 10 EUR i oliepriserne vil betyde en inflationsstigning på ca. 0,6 til 0,8 procentpoint i løbet af det første år efter stigningen. Generelt vil oliepriserne sandsynligvis forblive høje på længere sigt. De fattigere husholdninger, hvor energi og fødevarer udgør en større andel af udgifterne, bliver mest berørt Virkninger for husholdningerne Udgifterne til energi udgør en betydelig andel af husholdningernes budgetter, og denne tendens forventes at stige i fremtiden. Det betyder, at europæerne må lægge flere penge til side for at betale deres energiregninger. Prisstigningstakten for flydende brændsler til husholdningsformål og personbefordring mellem april 2007 og april 2008 var langt højere end det harmoniserede forbrugerprisindeks for samme tidsrum. På europæisk plan er det harmoniserede forbrugerprisindeks steget 3,6 %, priserne på flydende brændsler til husholdningsformål er steget 35,2 % og priserne på brændstoffer til transport er steget 12,7 %. Prisstigningerne for brændsler påvirker dog de enkelte medlemsstater i forskellig grad. Den største påvirkning blev konstateret i Det Forenede Kongerige (69,1 %). I en række medlemsstater (Belgien, Tyskland, Grækenland, Frankrig, Luxembourg, Finland) steg priserne mere end det europæiske gennemsnit. Stigningstakterne for priserne for brændstof til private transportformål stemte noget mere overens mellem den højeste sats i Estland (25,1 %) og den laveste sats i Slovenien (4,8 %). Hertil kommer, at der er en forstærkende virkning på andre vigtige elementer i husholdningsbudgetterne, såsom udgifter til varer, der transporteres Sektorspecifikke virkninger af olieprisstigningen Med det nuværende prisniveau anslås brændstofudgifterne i fiskeriet til mere end 2,4 mia. EUR om året, svarende til mere end 30 % af værdien af EU s fiskefangster. Nogle operatører, navnlig trawlfiskere, er hårdere ramt, da brændstofudgifterne kan udgøre op til 50 % af indtægterne. Priserne på fisk er derimod i de seneste år stagneret eller endog faldet. Med de nuværende brændstofpriser er trawlsegmentet i sektoren dermed tabsgivende eller meget lidt rentabel. For fiskeriindustrien skal det yderligere eksterne økonomiske pres fra de stigende brændstofpriser lægges til det eksisterende pres fra flådernes overkapacitet og et eroderet ressourcegrundlag som følge af overfiskning. Højere oliepriser kan have betydelig indvirkning på landbrugets rentabilitet og konkurrenceevne. Virkningerne for landbrugsfamiliernes indtægter bliver forskellige fra den ene EU-medlemsstat til den anden, ikke kun afhængigt af omkostningsstrukturen, men også landbrugets rentabilitet. Andelen af de omkostninger, der direkte påvirkes af oliepriserne (brændstof, gødning og plantebeskyttelse) i en bedrifts samlede omkostninger, varierer betydeligt afhængigt af, hvilken type landbrug der drives. Olie er fortsat dominerende i transportsektoren, hvor olie tegner sig for 97 % af energiforbruget. Industriens transportomkostninger kan variere fra 1 % til 10 % af værdien af DA 7 DA

9 det endelige produkt. Husholdningerne bruger 13,6 % af deres samlede endelige forbrug på transport. En fordobling af råoliepriserne vil derfor kunne betyde en stigning på 12 til 15 % i transportomkostningerne, hvilket kan beløbe sig til næsten 1 % af husholdningernes endelige forbrug. I luftfartssektoren forudser International Air Transport Association (IATA) et tab på 2,3 mia. USD i 2008 på grundlag af en oliepris på 106,5 USD pr. tønde. Det kan forventes, at højere oliepriser får særlig virkning for de industrisektorer, der er meget afhængige af brændstof i deres aktiviteter. I den grundlæggende kemiske industri udgør olie og gas de største omkostningskomponenter, da olie er vigtigste såvel råvare som energikilde. Stigningen i oliepriserne har direkte følger for prisen på de fleste kemiske mellemprodukter, der anvendes til fremstilling af plastik og gummi. I motorkøretøjsindustrien vil stigningen i oliepriserne sandsynligvis anspore til mere forskning i og markedsføring af energieffektive køretøjer og fremme investeringer i brændstofeffektivitet. For øjeblikket går industriens indsats først og fremmest ud på at mindske virkningerne af energiforbruget på basis af de traditionelle brændstoffer. Med benzinpriserne på det nuværende niveau retter forbrugerne deres opmærksomhed mod kilometerpriserne, hvilket giver industrien et markedsincitament til at forbedre brændstofeffektiviteten og tilpasse markedsføringsstrategierne. Højere oliepriser kan også skabe nye muligheder, da der skabes efterspørgsel efter ny teknik og nye processer, og disse bliver konkurrencedygtige. De sektorer, der vil kunne drage fordel af situationen, er sektoren for vedvarende energi og sektorer, der specialiserer sig i energieffektive teknologier. Der er tydeligt behov for øget forskning i mere effektive og mindre forbrugende økoteknologier et område, hvor EU har et betydeligt forspring. De nuværende markedsvilkår kan forventes at øge efterspørgslen efter energibesparende og energieffektive produkter og systemer samt ikke-fossile brændstoffer med en dertil hørende stigning i efterspørgslen efter de relevante energiteknologier. På denne baggrund kan medlemsstaterne også beslutte at tage atomkraftens plads i deres energisammensætning op til fornyet overvejelse. 5. MAKROØKONOMISKE VIRKNINGER I UDVIKLINGSLANDENE De højere fødevare- og oliepriser bidrager sammen til store stigninger i forbrugerprisinflationen i de fleste udviklingslande. Hvis dette medfører generelle stigninger i lønninger og priser, bliver de stigende inflationstakter mere permanente. Efterhånden som oliepriserne stiger, bliver nogle udviklingslandes praksis med at støtte energipriserne stadig mindre bæredygtig for de offentlige finanser. For udviklingslande, der netto er olieimporterende, føjer de højere brændstofpriser til det pres, som de højere fødevarepriser har forårsaget, og dermed større pres på de fattigste blandt de fattige. Forværringen af deres bytteforhold indebærer et større underskud på betalingsbalancens løbende poster og et behov for at finde yderligere ekstern finansiering. De større regninger for importeret olie har en negativ virkning for handelsbalancen og hvis det ikke opvejes af andre eksterne transaktioner for betalingsbalancens løbende poster. Tilpasningen må ske i form af en devaluering af vekselkurserne for at mindske importen og fremme eksporten hvilket yderligere vil øge prisen for olieimporten og/eller i form af højere rentesatser for at ledsage reduceringen af nettovalutareserverne eller for at tiltrække yderligere ekstern finansiering. Højere rentesatser og færre valutareserver kan hæmme væksten og øge økonomiens finansielle sårbarhed. DA 8 DA

10 For de udviklingslande, der netto er olieeksporterende, skaber de højere olieindtægter en betydelig tilstrømning af udenlandsk valuta, hvilket understøtter en højere vekselkurs og mindsker den eksterne konkurrenceevne for de øvrige handelsvarer. Disse absorptionsvanskeligheder skaber særlige udfordringer for den makroøkonomiske politik oven i de øvrige problemer med den ofte svage styring af olieindtægterne. Mange olieeksporterende udviklingslande har indført olieindtægtsfonde, der geninvesterer indtægterne og kan trækkes på for at stabilisere økonomien i mindre gunstige tider i fremtiden. 6. EU S STRATEGISKE INDSATS EU's reaktion på de nylige olieprisstigninger bør tage udgangspunkt i en formodning om, at priserne sandsynligvis forbliver på et højt niveau på mellemlang og lang sigt. Det indebærer et behov for strukturel tilpasning, som bør fremskyndes, så de positive resultater kan nås så hurtigt som muligt. Samtidig bør virkningerne på kort sigt for nogle sårbare grupper begrænses, så de får hjælp til at tilpasse sig de nye markedsvilkår. Der bør udvises stor forsigtighed med hensyn til forsøg på at udligne olieprisstigningerne med afgiftslettelser. Den mest sandsynlige virkning vil være at overføre indtægter fra forbrugerne til de olieproducerende lande og dermed forværre de globale ubalancer. Dette kan føre til yderligere stigninger og skabe fordrejninger på det indre marked og dermed underminere EU s bestræbelser for at forbedre energieffektiviteten. Den centrale politiske indsats bør være, at EU's energiforbrug gøres langt mere effektivt og mindre afhængigt af fossile brændsler. Det er tilgangen i pakken vedrørende klimaændringer og vedvarende energi, som sigter på at forbedre EU s energisikkerhed ved at mindske vores afhængighed af importerede fossile brændsler og ved at diversificere forsyningerne såvel gennem udvikling af vedvarende energi som gennem energieffektivitet. EU har været fremsynet ved som mål at have sat sig en CO2-fattig fremtid og kortlægge, hvor EU skal være i 2020, så regeringerne, virksomhederne og husholdningerne kan opbygge de rette investeringssammensætninger samt opstille incitamenter og forpligtelser for at sikre, at EU faktisk kan nå målet. Tilgangen vil også forbedre den europæiske industris konkurrenceevne ved at gøre den mindre sårbar over for ændringer i oliepriserne. Enighed om at tage det næste centrale skridt i opbygningen af et egentligt indre marked på energiområdet vil også mindske EU s og medlemsstaternes sårbarhed over for prisstigninger Øjeblikkelige skridt: lette virkningerne for forbrugerne De europæiske husholdninger mærker virkningerne af de nu rekordhøje priser. Medlemsstaterne har mulighed for at mindske byrden for de mest sårbare befolkningsgrupper. De nylige prisstigninger mærkes mest af dem, hvis udgifter til energi tegner sig for en forholdsmæssig større del af deres indtægter. Støtte til de fattigste husholdninger kan være berettiget og nødvendig men bør målrettes og fremme tilpasningen til permanent højere oliepriser. Især bør det sikres, at støtte ikke udgør en kunstig kompensering, der forsinker den nødvendige strukturelle tilpasning eller hæmmer den nødvendige reducering af energiefterspørgslen. Alle kortsigtede kompenserende foranstaltninger bør frakobles selve energiprisen og fokusere på indkomstoverførsel for at mindske tabet af realindkomst som følge af de høje energipriser. Direkte indkomstforanstaltninger bør foretrækkes frem for DA 9 DA

11 foranstaltninger som brændselschecks, der vil skjule det signal, som de højere energipriser sender. Der bør udvises forsigtighed med hensyn til ændringer af ordningerne for olieafgifter, da dette kan føre til endnu højere priser. Afgiftslettelser kan sende et forkert signal til de olieproducerende lande og markeder om, at forbrugerne vil være i stand til og villige til at tage yderligere prisstigninger til sig, hvis deres regeringer beslutter at lempe afgifterne. Medlemsstaterne bør undgå at give det indtryk, at de offentlige finanser vil kunne udligne stigninger i energipriserne. Rådets (økofin) nylige møde bekræftede påny Manchesteraftalen fra 2005 om, at fordrejende afgiftsindgreb og andre politiske indgreb bør undgås, da de hæmmer de økonomiske agenters nødvendige tilpasning. Foranstaltninger, der anses for at kunne afhjælpe virkningen af højere oliepriser for de fattigere befolkningsgrupper, bør forblive kortsigtede og rettet mod de rette målgrupper, og det bør sikres, at sådanne foranstaltninger ikke får fordrejende virkning. Et møde på højt plan mellem olieforbrugende og olieproducerende lande: Et velafbalanceret oliemarked er i såvel olieproducenternes som -forbrugernes interesse og kan fremmes, hvis alle relevante spørgsmål tages op i en dialog på globalt plan. EU kan fremme tilrettelæggelsen af et møde på højt plan mellem olieproducerende og olieforbrugende lande for at drøfte en bred vifte af olierelaterede spørgsmål, herunder fremskrivninger af efterspørgslen, behovet for nye investeringer og en mere koordineret tilgang. EU vil også kunne mobilisere det internationale samfund for at tilvejebringe yderligere finansielle midler fra nye kilder, herunder fra olieproducenter, oliesolidaritetsfonde og private investorer, til olieimporterende lande for at bistå dem med den strukturelle tilpasning af deres økonomier Strukturelle tiltag på mellemlang sigt EU s dialog med centrale olieleverandører, såsom Norge, Rusland og OPEClandene, bør styrkes. Kommissionen minder om, hvor vigtigt det er, at EU og medlemsstaterne taler med én stemme i forbindelserne udadtil, når det drejer sig om energi, og at de koordinerer deres aktiviteter. Inden for rammerne af sådanne dialoger bør der fortsat arbejdes med at åbne nye muligheder for investeringer og produktionsudvikling, ligesom markederne bør hjælpes til at blive mere effektive og åbne såvel på udbudssiden som efterspørgselssiden. Kommissionen vil fortsat udforske mulighederne for, at disse dialoger kan bidrage til styrkelsen af EU s energisikkerhed. Det er nødvendigt nøje at overvåge konkurrencevilkårene i forarbejdningen, produktionen og salget af olie og olieprodukter. Dette er så meget desto mere nødvendigt i tider med høje priser for at sikre, at priserne fastsættes på normale konkurrencevilkår. Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen i sektoren og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis der opdages fordrejninger af konkurrencevilkårene. Samtidigt vil øget gennemsigtighed, pålidelighed og offentliggørelsesfrekvens af data om kommercielle olielagre kunne bidrage til at mindske prissvingningerne. Kommissionen vil undersøge gennemførligheden af visse tiltag gennemført af DA 10 DA

12 nogle af EU s samhandelspartnere for at sikre tilgængeligheden af relevante oplysninger om kommercielle lagre. Kommissionen vil fokusere på forsyningssikkerheden og den eksterne energipolitik i sin anden strategiske energiredegørelse ved udgangen af året. Den kommer til at omfatte forslag for at forbedre effektiviteten af EU s eksterne energipolitik med den målsætning at sikre EU s kollektive energisikkerhed. Den anden strategiske energiredegørelse vil blive ledsaget af et forslag om revision af eksisterende fællesskabslovgivning om nødlagre for at skabe en enkelt og integreret ramme og dermed øge gennemsigtigheden. Forslaget skal omfatte forpligtelserne med hensyn til olielagre, mulighederne for at opfylde forpligtelserne, koordinering af lagerfrigivelse, dataindberetning og tilgængelighed. Utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig raffinaderikapacitet i EU vil også blive overvåget. Aktiviteterne under Kommissionens markedsobservatorium for energi er ved at blive yderligere udviklet for at fremskaffe de nødvendige markedsdata og hensigtsmæssig rådgivning. Afgiftsforanstaltninger vil blive undersøgt for at støtte og fremme skiftet over mod en CO2-fattig økonomi. Kommissionen er i færd med at undersøge mulighederne for at revidere direktivet om energiafgifter. Det vil kunne bidrage til at sikre, at energiafgifter opkræves på den mest effektive og mindst fordrejende måde for at internalisere eksterne omkostninger og støtte EU s bredere energipolitiske målsætninger. Beskatning af biler vil på lignende vis kunne gøres mere effektiv ved at styre forbrugerne over mod valg af mere energieffektive biler. Ekstragevinsterne for olieudvindingsindustrierne bør anvendes til investeringer. Nogle medlemsstater overvejer at pålægge dem afgifter. En række europæiske lande (Norge, Det Forenede Kongerige) opkræver skat fra olie- og gasvirksomheder gennem en særlig afgift på fortjenesten. Olie- og gasvirksomhederne anvender imidlertid deres fortjenester til at prospektere efter nye ressourcer, og mange af dem investerer også i CO2-frie teknologier, hvilket vil lette presset på oliepriserne i fremtiden. Der bør findes måder, hvorpå investeringer i fossile og ikke-fossile energiteknologier kan fremmes såvel som projektering og distribution. Under alle omstændigheder bør det undgås, at de langsigtede følger af nye afgifter eller andre ordninger bliver en forværring af investeringer i projektering, udvinding og nye teknologier. EU vil intensivere sin energidialog med partnere i nabolandene og udviklingslandene for at bistå dem med at øge investeringerne i energiinfrastruktur, herunder større fokus på fremme af vedvarende energiløsninger og energieffektivitet. EU vil også skabe opmærksomhed om det forhold, at støtte til brændsler fordrejer tilskyndelsen til at bevæge sig over imod større brændselseffektivitet Strukturelle tiltag på lang sigt Som opfølgning på deres beslutninger på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007 og 2008 bør medlemsstaterne tilendebringe deres arbejde vedrørende Kommissionens forslag fra januar 2008 om vedvarende energi og DA 11 DA

13 klimaændringer med et tilsagn om at nå til politisk enighed om dem inden udgangen af året. Når de foreslåede mål får deres fulde retlige virkning, vil det skabe den nødvendige garanti for investorerne og dermed føre den nødvendige ændring i energisammensætningen med sig og omsætte den nuværende udfordring ved de høje oliepriser i nye muligheder for EU. Kommissionen opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til som en prioritet at koncentrere deres bestræbelser på de elementer i pakken, der kræver yderligere drøftelser. Der er behov for yderligere effektivitetsforbedringer og efterspørgselstilpasning. De stigende priser på energiprodukter supplerer uundgåeligt de økonomiske og forskriftsmæssige instrumenter, der fremmer energieffektivitet. Høje priser kræver en adfærdsændring: energi er en knap ressource, der skal anvendes forsvarligt og mere effektivt. EU har den fordel, at EU er mere energieffektiv end andre dele af verden, men bør alligevel gøre alvorlige fremskridt hen imod målsætningen om energibesparelser på 20 %, der blev opstillet i handlingsplanen om energieffektivitet fra Direktivet om miljøvenligt design, som nu er under gennemførelse i de nationale lovgivninger, opstiller krav til energieffektivitet for energiforbrugende produkter, der skal markedsføres i EU 7. Kendsgerninger peger på, at husholdningerne og industrien kan drage fordel af investeringer i energibesparende udstyr og vaner. F.eks. har det britiske Energy Saving Trust anslået, at hvis alle dertil egnede huse i Det Forenede Kongerige installerede hulrumsisolering, ville det nedbringe CO2-emissionerne med ca. 6 mio. ton og spare over 700 mio. GBP om året. Europa-Kommissionen vil senere dette år fremlægge forslag om at udbygge direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 8. Kommissionens analyse af medlemsstaternes nationale handlingsplaner for energieffektivitet 9 har vist, at der er betydelig uoverensstemmelse mellem de politiske tilsagn om energieffektivitet og de foranstaltninger, der er truffet eller planlægges truffet for at imødegå udfordringerne. Medlemsstaterne bør seriøst overveje at fremskynde deres energisparekampagner, bl.a. ved at give mulighed for tilskud til hus- og bygningsejernes udførelse af de nødvendige forbedringer. Eksempler som f.eks. de energibesparende partnerskaber, som byen Berlin har indført for efterisolering, viser, at den årlige energieffektivitet (26 %) kan finansiere omkostningerne ved isoleringen. Energiintensive industrier bør blive mere energieffektive. På mellemlang og lang sigt, både på grund af højere energipriser og klare målsætninger i forbindelse med klimaændringerne, vil fremtidsudsigterne for energiintensive sektorer afhænge af deres evne til at blive mindre energiintensive og mindske deres CO2-emissioner. De foranstaltninger, der skal træffes til fordel for disse sektorer inden for rammerne af EU s ordning for handel med emissionsrettigheder, bør udformes med denne målsætning for øje. De reviderede rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse 10, som Kommissionen vedtog i januar 2008, giver medlemsstaterne mulighed for at støtte investeringer i energieffektivitet, Direktiv 2005/32/EF. Direktiv 2002/91. KOM(2008) 11. EUT C 82 af , s. 1. DA 12 DA

14 vedvarende energikilder, visse former for biobrændstoffer og mere miljøvenlige produktionsprocesser. Højere energipriser vil kun gøre sådanne investeringer mere rentable. Strukturelle og teknologiske ændringer er nødvendige i transportsektoren for at gøre sektoren mere energieffektiv. Eksterne omkostninger ved såvel gods- som passagerbefordring bør internaliseres. Kommissionen vil foreslå en revidering af Eurovignet-direktivet, så medlemsstaterne kan vælge en sådan internalisering for tunge lastvogne. Hvis stigningerne i olieudgifterne skal bekæmpes, kræver det også et skifte over mod mere energieffektive transportformer. Nogle af disse, såsom skibsfart, jernbaner og bus- eller rutekørsel, er mere effektive, da de giver mulighed for kollektiv transport, hvor der kan være tale om stordriftsfordele. Kommissionen gennemfører endvidere sin fornyede strategi for reduceringen af CO2-emissioner og forbedring af bilers brændstofeffektivitet 11. Som et led i dette arbejde har Kommissionen for nyligt fremlagt et lovgivningsforslag med henblik på at nedbringe nye bilers CO2-emissioner til et gennemsnit på 130 g/km i og foreslået lovgivning med henblik på at forbedre CO2-situationen i forbindelse med dæk 13. Omstruktureringen af fiskeriet skal ledsages. Den nødvendige omstrukturering af sektoren skal forvaltes på en måde, der dæmper omstruktureringens økonomiske og sociale konsekvenser. Den Europæiske Fiskerifond kan tilvejebringe de nødvendige midler til støtte for tilpasningsprocessen på grundlag af omstruktureringsplaner og ophugningsplaner, der gør det muligt at reducere flåden, til modernisering samt til sociale eller omskolingsrelaterede foranstaltninger. Andre foranstaltninger til støtte for sektorens tilpasning er også under overvejelse. Sådanne indgreb bør ikke knyttes direkte til brændstofpriserne for at undgå fordrejninger af konkurrencevilkårene. Kommissionen undersøger også for øjeblikket de mulige virkninger af instrumenter såsom incitamenter vedrørende direkte beskatning, direkte tilskud eller reducerede momssatser som et middel til at fremme energibesparelser i husholdningerne. Kommissionen vil rapportere om resultatet af sine undersøgelser i efteråret. Nogle medlemsstater har allerede indført foranstaltninger for at tilskynde husholdningerne til at købe mere energieffektivt udstyr, herunder direkte tilskud, og muligheden for at fradrage udgifter til energibesparelser i indkomstskatten. Høje priser på olie, kul og gas forudsætter større diversificering af EU s energiforsyning. De vil også mindske prisdifferencen mellem vedvarende energi og fossile brændstoffer. På grund af substituerbarheden med benzin og diesel vil markedspriserne for biobrændstoffer kunne forventes at følge udviklingen i benzin- og dieselpriserne tæt. Det indebærer, at en mere udbredt anvendelse af bæredygtige biobrændstoffer ikke vil mindske virkningerne af højere oliepriser for energiforbrugerne, men det vil forbedre forsyningssikkerheden gennem en diversificering af kilderne. Dette vil bidrage til at mindske virkningerne af en KOM(2007) 19. KOM(2007) 856. KOM(2008) 316. DA 13 DA

15 eventuel fremtidig oliekrise, forudsat at en større andel af vedvarende energi kan anvendes i brændstofsammensætningerne. Det er selvfølgelig op til hver medlemsstat at beslutte, hvorvidt den vil forlade sig på atomkraft, men medlemsstaterne bør også genvurdere den rolle, som de ønsker, at atomkraften skal spille i deres energisammensætninger. 7. KONKLUSIONER De stigende oliepriser bør anspore EU til at gennemføre sin integrerede politik for energi og klimaændringer. På trods af overhængende problemer for visse befolkningsgrupper i EU med hensyn til at betale deres energiregninger, er løsningen udelukkende at finde i en ændring af energiefterspørgslen og større energieffektivitet over alt i økonomien. Kortsigtede kompenserende foranstaltninger, som medlemsstaterne måtte træffe, bør være yderst målrettede og ikke føre til fordrejende virkninger for det indre marked. På denne baggrund henstiller Kommissionen, at Det Europæiske Råd: bekræfter sin vilje til inden udgangen af 2008 at vedtage juridisk bindende foranstaltninger til gennemførelse af 2020-målene for vedvarende energi, biobrændstoffer og reducering af drivhusgasser, da dette er en forudsætning for på bæredygtig vis at øge energieffektiviteten og diversificeringen af EU's energiforsyninger tilskynder til større energieffektivitet i erhvervslivet og i husholdningerne, så der kan opnås hurtigere og større besparelser i overensstemmelse med de vedtagne mål tager til efterretning, at den kommende strategiske energiredegørelse om forsyningssikkerhed og ekstern energipolitik også vil behandle situationen på olieog benzinmarkederne. Ud over et forslag om at forbedre gennemsigtigheden vedrørende nødlagre vil Kommissionen undersøge gennemførligheden af krav om større gennemsigtighed vedrørende kommercielle olielagre tager til efterretning, at Kommissionen undersøger mulighederne for at ændre energibeskatningsdirektivet og inden længe vil foreslå ændring af Eurovignetdirektivet som led i en bredere indsats for at understøtte større energieffektivitet tager til efterretning, at Kommissionen agter at aflægge beretning om en mulig anvendelse af afgiftslettelser, herunder reducerede momssatser, for at tilskynde til energibesparelser støtter tilrettelæggelsen af et møde på højt plan om oliemarkeder mellem de største olieproducerende og -forbrugende lande og styrkelsen af den eksisterende regionale og bilaterale dialog for at forbedre adgangen til markedet og øge gennemsigtigheden giver sin tilslutning til, at medlemsstaterne, når det er berettiget, kan yde målrettet støtte til sårbare husholdninger giver sin tilslutning til, at medlemsstaterne kan stille målrettet finansiel støtte til rådighed for de mest berørte enheder, forudsat at sådan støtte anvendes til DA 14 DA

16 industriel omstilling, omskoling eller omstruktureringsforanstaltninger. De foranstaltninger, der træffes for at lette den umiddelbare virkning af de høje oliepriser, bør endvidere stå i forhold til målet og fremskynde en mere langsigtet tilpasning til en CO2-fattig økonomi giver sin tilslutning til, at der er behov for at omstrukturere fiskeriet samtidig med, at de økonomiske og sociale konsekvenser søges dæmpet. Kommissionen vil inden længe fremsætte forslag til hasteforanstaltninger, der skal bidrage til at sikre overlevelsen for de segmenter af den europæiske fiskeflåde, der er mest sårbare giver sin tilslutning til at bistå nettoolieimporterende udviklingslande med at begrænse de kortsigtede virkninger af høje oliepriser, forbedre deres energieffektivitet og udvikle alternativer til fossile brændsler som led i EU's og medlemsstaternes generelle udviklingspolitik og bistandsprogrammer. DA 15 DA

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.6.2008 KOM(2008) 384 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet 2. marts 2015 Sammenfatning: Siden olieprisen

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til RÅDETS DIREKTIV DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.4.2011 SEK(2011) 410 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere