Advarsel for alvorlige fejl i en tilstandsrapport

Transkript

1 Advarsel for alvorlige fejl i en tilstandsrapport Scan-jour 2008 Afgørelse: Der tildeles herved beskikket bygningssagkyndig en advarsel for alvorlige fejl i tilstandsrapporten H af 2006, jf. 7 stk. 1 i bekendtgørelse nr af 12. december 2007 om huseftersynsordningen. (Bestemmelsen er uændret i forhold til den udgave af bekendtgørelsen, der var gældende ved udarbejdelsen af tilstandsrapporten, bkg. nr. 190 af 14. marts 2006, som ændret ved bkg. nr. 706 af 23. juni 2006). Baggrund for afgørelsen: På vegne af Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemføres teknisk revision af tilstandsrapporter efter de retningslinier, der fremgår af kapitel 3, afsnit 8 i Håndbog for Bygningssagkyndige. På denne baggrund har teknisk revisor den 12. september 2006 gennemført et kontroleftersyn af ovennævnte tilstandsrapport H Den foreløbige kontrolrapport har været forelagt den bygningssagkyndige, som derefter har fremsendt kommentarer til teknisk revisor den 25. september Teknisk revisor har taget stilling til kommentarerne og derefter udarbejdet en endelig rapport, som ligeledes er fremsendt til den bygningssagkyndige. Det fremgår af den endelige kontrolrapport, i hvilket omfang den er tilrettet efter den sagkyndiges kommentarer. Den endelige kontrolrapport er samtidigt sendt til videre foranstaltning i FEM-sekretariatet og til orientering for bygningsejeren. Den endelige kontrolrapport er gennemgået i FEM-sekretariatet, som den 11. oktober 2006 sendte en indstilling til Erhvervs- og Byggestyrelsen om konsekvenserne af den tekniske revision. Erhvervs- og Byggestyrelsen traf på denne baggrund foreløbig afgørelse om tildeling af en advarsel, og sendte den 5. september 2007 et udkast til høring hos den beskikkede bygningssagkyndige, med en frist på 14 dage til at udtale sig i sagen. Ovennævnte revisionsmateriale, bortset fra den foreløbige kontrolrapport, var vedlagt som bilag. Den sagkyndige rejste den 7. september 2007 indsigelse mod den påtænkte advarsel i en telefonsamtale, med efterfølgende skriftlige bemærkninger samme dag. Indsigelsen gav anledning til mindre ændringer i styrelsens vurdering, men ikke i et omfang som ændrede den foreløbige afgørelse. Advarslen og styrelsens vurdering af indsigelsen blev følgelig sendt til den sagkyndige den 16. oktober 2007.

2 2/10 Den 22. oktober 2006 anmodede den sagkyndige telefonisk om genoptagelse af sagen på baggrund af nye oplysninger, som styrelsen modtog dagen efter. Styrelsen bekræftede herefter, at sagen var genoptaget. De nye oplysninger har imidlertid kun medført ubetydelige ændringer i vurderingen, hvorfor den endelige afgørelse om en advarsel er fastholdt. Vurderingen af de nye oplysninger fremgår af det følgende. Indsigelsen under partshøringen: Den sagkyndige rejste i brev af 7. september begrundet indsigelse mod 16 af de 20 fejlangivelser i styrelsens udkast til afgørelse af 5. september I en telefonsamtale om indsigelsen samme dag, har den sagkyndige desuden gjort opmærksom på en fejl i udkastet, vedrørende det opfølgende kontroleftersyn, som nu er rettet. Indsigelsen har i 3 tilfælde medført en mildere vurdering i styrelsen, dog uden at de pågældende fejlangivelser helt udgår (- se punkterne 8.11, 8.14 for bygning A og 8.8 for bygning B i listen nedenfor). De 2 væsentligste blandt de øvrige fejlangivelser blev derved udslagsgivende for tildelingen af en advarsel, forstået på den måde, at afgørelsen i stedet ville blive en påtale, hvis den ene, eller begge bortfaldt (- se punkterne 2.6 for bygning A og 9.3 for bygning B i listen nedenfor). Styrelsen har derfor efterkontrolleret oplysningerne om de 2 udslagsgivende fejl, hvilket har reduceret omfanget af den førstnævnte, men i begge tilfælde er der fortsat tale om forhold af betydelig vægt i styrelsens vurdering af tilstandsrapporten. Styrelsens vurdering af indsigelserne fremgår i hvert enkelt tilfælde under det pågældende punkt i listen af fejlangivelser nedenfor. Genoptagelsen af sagen Den sagkyndige besigtigede herefter krybekælderen og badeværelset igen, og fremførte i brev af 23. september 2007 (læs: oktober), at de to udslagsgivende fejlangivelser under pkt. 2.6 og 9.3 ikke var holdbare. Oplysningerne og den medfølgende fotodokumentation skabte imidlertid ikke klarhed, og styrelsen anmodede derfor teknisk revisor om fornyet gennemgang af de to lokaliteter, hvilket skete den 29. oktober Det fremkomne materiale gav anledning til mindre justeringer, som ikke har betydning for afgørelsen. Dette er nærmere begrundet under pkt. 2.6 og 9.3 nedenfor, og teknisk revisors dokumentation vedlægges som bilag til afgørelsen. I brevet afviser den sagkyndige desuden, at han skulle have oplyst om manglende gangbro i tagrummet, jf. pkt nedenfor. Styrelsen har ikke genoptaget denne del af afgørelsen.

3 3/10 Begrundelse for afgørelsen: Det fremgår af 10 i bekendtgørelse om huseftersynsordningen, at bygningsgennemgangen skal foretages med professionel omhu, og med brug af den indsigt og erfaring, som kan forventes af bygningssagkyndige. Ifølge samme bekendtgørelses 7, stk. 1, kan Erhvervs- og Byggestyrelsen tildele en advarsel eller inddrage beskikkelsen, hvis den bygningssagkyndige begår alvorlige eller gentagne fejl i tilstandsrapporterne. Der henvises i øvrigt til kapitel 3 i Håndbog for Bygningssagkyndige, afsnit 4 8. Tilstandsrapporten H findes fejlbehæftet i omfattende grad. Teknisk revisor har bemærkninger til 15 forhold, hvor den sagkyndiges beskrivelse enten ikke er dækkende, eller helt mangler. Styrelsen har yderligere bemærket 3 tilfælde, som sammen med de 15 tyder på en systematisk fejl i den sagkyndiges metode. Denne metodefejl medfører en sådan risiko for misforståelser hos brugerne af tilstandsrapporten, at det efter styrelsens vurdering må betragtes som en alvorlig fejl. I mindst 2 af tilfældene kan det desuden konstateres, at væsentlige skader, eller risikobetonede forhold, ikke fremgår klart af tilstandsrapporten, hvilket ligeledes vurderes som en alvorlig fejl (- se bygn. A, pkt. 2.6 og 9.3 nedenfor). Fejlene overskrider dermed grænsen for en advarsel. De 18 fejl er nærmere beskrevet i det følgende. 15 af dem fremgår desuden af kontrolrapporten fra teknisk revisor, og 2 er yderligere behandlet i revisors notat af 29. oktober 2007, der er vedlagt som bilag til afgørelsen. Teknisk revisor har ikke angivet fejl i forbindelse med sine bemærkninger, hvis fejlen isoleret set forekommer uvæsentlig, men alle bemærkninger er efterfølgende gennemgået i styrelsen, og fremgår i det omfang, de har betydning for afgørelsen. Under materiale er felterne Forsikringspolice, Tidligere tilstandsrapport, Energimærke og Andre bygningsoplysninger ikke udfyldt. Hvis der ikke forelå materiale, eller hvis dette ikke kunne fremskaffes, burde det være anført. Den sagkyndige har rejst indsigelse mod fejlangivelsen med den begrundelse, at det er klart og præcist, at der ikke forelå materiale, når der ikke er oplyst noget. Styrelsen fastholder fejlangivelsen, idet den sagkyndige eksempelvis burde have spurgt til eventuelle forundersøgelser, som man normalt kan forvente i forbindelse med den specielle isolering af krybekælderen, som er omtalt under punkt 2.6 nedenfor. En oplysning om, at der ikke på ejendommen er kendskab til forundersøgelser i den anledning, er så væsentlig for forståelsen af risikoen, at den burde være angivet,

4 4/10 under termoruder, er der taget forbehold for punkterede ruder. Der savnes en begrundelse, og den sagkyndige skaber med formuleringen tvivl, om ruderne overhovedet er besigtiget, under sekundære bygninger, er en stålpladebeklædt værkstedsbygning på 144 m² (bygning C), og en forfalden carport på 54 m² (bygning D), undtaget af besigtigelsen, hvilket ikke synes berettiget for førstnævntes vedkommende, og den sagkyndige har under generelle bemærkninger skabt yderligere tvivl ved at angive, at værkstedet er fint renoveret. Det bemærkes, at bygningen som følge af undtagelsen ikke vil være omfattet af en ejerskifteforsikring. Den sagkyndige har rejst indsigelse mod fejlangivelsen med den begrundelse, at det renoverede værksted ligger i bygning B. Styrelsen har herefter ændret vurderingen, men fastholder ovennævnte fejlangivelse, idet bygning C i litrabetegnelsen er angivet som værksted, hvorfor den sagkyndige burde have anvendt mere entydige betegnelser end værksted vedrørende bygning B, for at undgå forveksling. Ligeledes burde det klart fremgå, at en bygningsmasse på ca. 200 m² ifølge den sagkyndiges vurdering er for dårlig (dvs. værdiløs), og derfor ikke besigtiget, trods en klar angivelse i håndbogens 4.02 om, at undtagelse af bygninger på nedlagte landbrugsejendomme skal begrundes. Da det renoverede værksted ikke befinder sig i bygning C, vurderer styrelsen ikke længere fejlen som betydelig, således som det fremgik af udkastet til afgørelsen, under generelle kommentarer er der anført følgende: Bygningen (Bolig og værksted) er fint renoveret. Der mangler kun alm. udvendig vedligehold. Der savnes en generel angivelse af bygningstypen, og den standard der må forventes, samt bemærkninger til skadesregistreringen, således at brugerne af tilstandsrapporten kan sætte skaderne i de rette proportioner. Bygning A under pkt. 1.2, er der angivet K1 for Nogle mindre svindrevner. Der savnes en nærmere lokalisering, eller oplysning om at de er generelt udbredte, således at der ikke er forvekslingsmulighed med andre nuværende eller senere skader, og således at brugerne ikke skal lede efter dem, og gætte sig til om det er dem der menes, under pkt. 2.6 angav styrelsen i det udkast til afgørelse, der var i partshøring, at isoleringen af krybekælderen var risikobetonet, og derfor skulle være angivet i tilstandsrapporten. Teknisk revisors kontrolrapport angiver, at udluftningsventilerne var lukkede i husets østlige ende, og den sagkyndige fremførte i sit oprindelige svar til teknisk revisor, at krybekælderen mod øst var isoleret med indblæst flamingo, og at dette ifølge Rockwool og Teknologisk Institut ikke skulle give problemer. Styrelsens bemærkede, at hvis den pågældende isolering var udført med Rockwools specialprodukt til formålet, skulle en række fugttekniske

5 5/10 forhold være opfyldt og dokumenteret, men at Rockwool for nogle år siden havde opgivet metoden, idet den nedsætter luftudskiftningen, hvilket kan medfører sundhedsskadelige koncentrationer af radon. Styrelsen forudsatte, at en byggesagkyndig burde være bekendt med den fugttekniske risiko ved konstruktionen, og herunder, at rockwoolmetoden ikke uden videre kan overføres til andre produkter. Med de foreliggende oplysninger var den korrekte karakter efter styrelsens vurdering: UN, med angivelse af, at det bør kontrolleres, om der var gennemført en sagkyndig vurdering af krybekælderen inden isoleringsmetoden blev taget i anvendelse, og at isoleringsformen ikke mere anses for gunstig, da den hæmmer bortventilering af radon (styrelsen forudsatte dog ikke, at den sagkyndige skulle være bekendt med den nævnte radonproblematik, hvorfor dette ikke indgik i vurderingen af fejlens alvor). Den manglende registrering havde betydelig vægt i styrelsens vurdering ved den foreløbige afgørelse. Den sagkyndige rejste indsigelse mod fejlangivelsen med den begrundelse, at der efter en grundig undersøgelse ikke var tegn på skader, og at henvendelserne til Rockwool og Teknologisk Institut gav anledning til at vurdere forholdet som en varm konstruktion, der ikke er fugtsugende. Teknisk revisor har angivet det eftergivende køkkengulv (pkt. 6.1), som en mulig indikation for følgeskader, hvilket den sagkyndige afviste med henvisning til, at krybekælderen under køkkenet var normalt ventileret med åbne ventiler (underforstået: uden hulrumsfyld). I telefonsamtale af 7. september oplyste den sagkyndige yderligere, at ventilerne heller ikke var afspærret i den del af krybekælderen, der var opfyldt med hulrumsfyld, hvilket teknisk revisor har bekræftet, idet de kun var blokeret af isoleringsmaterialet. Den sagkyndige oplyste desuden, at området var radonfattigt, hvorfor det ikke ville være rigtigt at nævne, at en nedsat bortventilering af radon skulle være et problem. Styrelsen ændrede herefter fejlangivelsen i den endelige afgørelse, da den manglende stabilitet i køkkengulvet ikke så ud til at være indikation på en følgeskade. Det blev imidlertid præciseret, at det anvendte isoleringsmateriale ikke var sammenligneligt med det tidligere produkt fra Rockwool. Der var ikke almindeligt kendte anvisninger på anvendelse af polystyrenfyld ( flamingo ) i krybekældre, og de førende producenter på området frarådede det på forespørgsel, eller henviste til en rådgiver. Vedrørende radon kunne der lokalt være større udslag, selvom området var mindre belastet, og da der ikke var fastlagt en grænseværdi for de sundhedsskadelige virkninger, burde forholdet være oplyst, hvis den sagkyndige var bekendt med det. Det var styrelsens vurdering, at det var almindeligt kendt i fagkredse, at indblæsningsmetoden var risikobetonet på det fugttekniske område, også med autoriserede produkter, og at forholdet derfor burde være belyst i tilstandsrapporten. Hvis den sagkyndige havde gjort iagttagelser, som nedtonede risikoen, kunne dette være anført i en note. Fejlen var derfor stadig udslagsgivende for styrelsens vurdering af tilstandsrapporten.

6 6/10 Som baggrund for genoptagelse af sagen har den sagkyndige herefter fremskaffet oplysninger fra ejeren og ved besigtigelse, hvoraf fremgår, at der ikke skulle være hulrumsisolering i krybekælderen alligevel. Der skulle derimod være tale om en forbindelse mellem hulmuren og krybekælderen, som har medført, at der ligger hulrumsfyld foran en enkelt ventilationsrist. Teknisk revisor oplyser i notatet af 29. oktober 2007 efter ny besigtigelse, at der i alt forefindes 8 ventiler, hvoraf de 6 er spærrede af polystyrenkugler, og den medsendte skitse af ristenes placering bekræfter ikke, at krybekælderen under køkkengulvet er normalt ventileret. Styrelsen må herefter fastholde, at karakteren for krybekælderen burde have været UN, da den kan være helt eller delvist opfyldt af hulrumsfyld, hvad enten dette er tilsigtet eller ej, og at ventilationen som følge deraf er hæmmet i et omfang, som indebærer risiko for fugtskader. Det bemærkes følgelig, at den manglende stabilitet i køkkengulvet kan være indikation på følgeskade, således som teknisk revisor har angivet i kontrolrapporten. Fejlangivelsen fastholdes herefter som udslagsgivende for styrelsens tildeling af en advarsel. under pkt. 4.5 er der angivet K1 med beskrivelsen I visse tilfælde kan der være lidt dug i vindue i værelse. Det må antages, at den sagkyndige mener den samme rude, som er angivet som punkteret under pkt. 4.1 i sælgers oplysninger, hvor den er lokaliseret til Kontor mod vest. Der savnes således en bedre lokalisering af skaden, og samtidigt bemærkes, at karakteren for punkterede termoruder er K2. Se i øvrigt bemærkningerne ovenfor under termoruder. Den sagkyndige har rejst indsigelse mod fejlangivelsen med den begrundelse, at ruden ikke så ud til at være punkteret, men at der ifølge ejer kunne være lidt dug i perioder. Fejlangivelsen fastholdes, idet det burde fremgå, at oplysningen stammer fra ejer, og ikke blev konstateret af den sagkyndige. Fejlen har kun ubetydelig vægt i styrelsens vurdering af tilstandsrapporten, under pkt. 6.1, er der angivet UN med beskrivelsen Pergogulv i køkken giver sig lidt. Der savnes en begrundelse for karakteren, og oplysning om, hvad det er den sagkyndige mener der skal undersøges i den sammenhæng, og hvorfor, og herunder bemærkes, at begrebet pergogulv ikke er en dækkende betegnelse for dækkonstruktionen. Der henvises til håndbogens kapitel 3, afsnit 4.06 vedrørende karakteren UN, samt 5.02 om angivelse af undersøgelsens art. Som anført under pkt. 2.6 kan der være tale om en skade forårsaget af fugt, som følge af manglende eller utilstrækkelig ventilation af krybekælderen, hvilket burde fremgå, under pkt. 8.1 er der angivet K2 med beskrivelsen Ældre b5 plader med nogle afskalninger. Der savnes en angivelse af omfanget og udviklingsrisikoen, og samtidigt bemærkes, at hvis en skade i tagbelægningen er under udvikling, med risiko for utæthed, vil karakteren normalt være K3, ellers K1. Samtidigt bemærkes at begrebet b5 plader bør ledsages af en forklarende tekst, da det ikke kan

7 7/10 forudsættes at være alment forståeligt. Den sagkyndige har rejst indsigelse mod fejlangivelsen med den begrundelse, at alle plader er lidt revnede og afskallede, men at taget sikkert kan holde i mange år. Styrelsen fastholder fejlangivelsen, idet den nye beskrivelse svarer til karakteren K1, og ikke giver anledning til at ændrer det øvrigt anførte, under pkt savnes angivelse af utilstrækkelig ventilation af tagrummet. Teknisk revisor har ikke konstateret fugtskader i træværket, men ifølge fotodokumentationen er der fugtspor på loftets mineraluld efter dryp fra tagpladerne, hvorfor der kan være tale om en K3-skade. Den sagkyndige har rejst indsigelse med den begrundelse, at tagrummet er delvist åbent ind mod laden, og dermed ventileret den vej. Styrelsen fastholder fejlangivelsen, idet den noget tilfældige og usikre ventilationsform burde fremgå af tilstandsrapporten. Fejlen har derefter kun ubetydelig vægt i styrelsens vurdering af tilstandsrapporten, under pkt savnes angivelse af manglende gangbro i tagrum. Der er heller ikke under normalt tilgængeligt oplyst, at der ikke er normal adgang til loftsrummet, men selv om den sagkyndige har kunnet færdes på spærenes trækbånd eller lignende, vil det for brugerne af tilstandsrapporten ikke være klart, om besigtigelsen kun er foregået fra loftslemmen. Den sagkyndige har overfor teknisk revisor anført, at der ikke på opførelsestidspunktet (i 1959) var krav om gangbro. Det er ikke korrekt, da der er tale om et normkrav, som skal sikre muligheden for løbende inspektion af tagkonstruktionen. Samtidigt bemærkes, at isoleringen i loftsrummet antageligt er en del yngre, hvorfor inspektionsadgangen ved denne lejlighed skulle være retableret. Den sagkyndige oplyser i sin indsigelse, at der er adgang til loftsrummet fra loft over tidligere stald, og at loftsrummet er besigtiget. Fejlangivelsen bortfalder ikke, men vurderes herefter som ubetydelig, da det burde være oplyst, at der manglede gangbro, samt at loftsrummet alligevel var fuldt besigtiget, under pkt. 9.3 savnes en angivelse af utætte fuger i brusenichen i det vestlige badeværelse (K3-skade), og en beskrivelse af den risiko der er forbundet med utætheden. Fejlen er udslagsgivende for styrelsens tildeling af en advarsel. Begge ejendommens badeværelser er efter den sagkyndiges vurdering beliggende i bygning A, men den sagkyndige har alligevel angivet en K1-skade med beskrivelsen Fuger eftergås i bruseniche, uden at angive hvilket badeværelse det drejer sig om. Karakteren er efter den foreliggende dokumentation klart undervurderet, og beskrivelsen kan desuden misforstås på den måde, at den sagkyndige ikke skulle have eftergået fugerne, men anbefaler en undersøgelse udenfor huseftersynsordningen uden særlig begrundelse. Afgrænsningen mellem bygning A og B er ikke entydig, og det vestlige badeværelse er i kontrolrapporten og den hidtidige sagsbehandling i styrelsen lokaliseret i bygning B, hvilket førte til fejlangivelser for begge badeværelser, idet der ikke

8 8/10 kunne konstateres skader i det østlige badeværelse, selvom den sagkyndige tilsyneladende havde angivet en K1-skade, som imidlertid viste sig at være en K3 skade i det vestlige. Det er ikke afgørende hvordan bygningerne i dette tilfælde afgrænses indbyrdes, men det skal fremgå så klart af tilstandsrapporten, at enhver misforståelse og forveksling af skader hos brugerne kan undgås. Den ene fejlangivelse er herefter udgået. Den sagkyndige rejste under partshøringen indsigelse mod fejlangivelsen med den begrundelse, at fugerne blot var lavtliggende, men ikke utætte. Styrelsen rekvirerede derfor supplerende fotodokumentation fra teknisk revisors kontroleftersyn, som øjensynligt viste tydelige utætheder i de elastiske kantfuger. Den ekstra fotodokumentation blev vedlagt som bilag til den endelige afgørelse, hvor fejlangivelsen blev fastholdt. Som baggrund for genoptagelsen af afgørelsen sendte den sagkyndige billeder og beskrivelse efter en fornyet besigtigelse, som angiveligt viser, at fugerne er misfarvede af begroninger, men ikke utætte. Billederne var dog ikke så detaljerede, at der kunne konkluderes noget om fugerne. Derimod foreligger der dokumentation for utætte og dårligt udførte fuger i teknisk revisors notat og billeder efter ny besigtigelse af 29. oktober 2007, som er vedlagt som bilag. Styrelsen har herefter fastholdt fejlangivelsen. Bygning B under pkt. 1.2 er der angivet K1 for sokkelen, med beskrivelsen Mindre revner. Der savnes en mere præcis lokalisering, idet revnerne forefindes på vestsiden. En eventuel sammenhæng med skaderne i punkt 3.1 burde være belyst. Se i øvrigt bemærkningerne til samme punkt under bygning A. Den sagkyndige medgiver i sin indsigelse, at formuleringen er upræcis, under pkt. 3.1 er der angivet K2 med beskrivelsen Nogle fugemangler. Sætningsrevner. Også her savnes nærmere lokalisering (til vestfacaden). En entydig lokalisering af alvorlige skader (K2) er væsentlig, idet forvekslingsmuligheden med andre skader kan have omfattende konsekvenser for brugerne. Desuden savnes oplysning om skadens omfang og udviklingsmulighed, ligesom mulige sammenhænge til skaderne i pkt. 1.2, 5.1 og 8.8 og 8.15 burde belyses. Den sagkyndige medgiver, at formuleringen er upræcis, men angiver, at det var de fleste steder, så en køber ikke vil være i tvivl. Styrelsen fastholder, at skaderne skal være entydigt lokaliseret, eller beskrevet som alment udbredte, jf. håndbogens kapitel 3, afsnit 4.05, og dette gælder ikke mindst, når der som her er angivet alvorlig skade, under pkt. 5.1 savnes oplysning om deformationsrevner i 2 teglstenshvælv mellem stålprofiler i vestsiden af etageadskillelsen, (K2-skade som kan have sam-

9 9/10 menhæng med skaden i pkt. 8.15). Den sagkyndige angiver i sin indsigelse, at skaderne er angivet, men at sammenhængen ikke er angivet, da den ikke er indlysende. Styrelsen skal bemærke at der ikke er angivet nogen skade under pkt. 5.1 i tilstandsrapporten, og at den sagkyndiges angivelse i pkt ikke nævner revnedannelserne. Fejlangivelsen fastholdes derfor, under pkt. 8.1 er der angivet K2 med beskrivelsen Ældre tagbelægning med afskalninger. Der savnes en angivelse af omfanget og udviklingsrisikoen, og samtidigt bemærkes, at hvis en skade i tagbelægningen er under udvikling, med risiko for utæthed, vil karakteren normalt være K3, ellers K1. Den sagkyndiges indsigelse og styrelsens vurdering svarer til det tilsvarende punkt for bygning A ovenfor, under pkt. 8.8 savnes angivelse af en udbøjning af trempelkonstruktionen med deformation af vestfacade og tagflade. Den sagkyndige har i en note under pkt. 8.5 angivet at Stern buer noget, hvilket langt fra er en dækkende beskrivelse, ligesom en eventuel sammenhæng med skaderne under pkt. 3.1 og 5.1 burde være belyst, Teknisk revisor vurderer at skaden ikke er under udvikling, hvorfor karakteren skønnes til K1. Den sagkyndige har rejst indsigelse mod fejlangivelsen med den begrundelse, at skaden ikke er graverende, og har været der mange år. Styrelsen fastholder fejlangivelsen, da dette ikke vil stå klart for brugerne af tilstandsrapporten, med mindre den sagkyndige oplyser det, under pkt er der angivet UN med beskrivelsen Betondæk gynger under påvirkning i den ene ende. Der savnes en nærmere angivelse af den risiko den sagkyndige mener der kan være, som begrundelse af behovet for en nærmere undersøgelse. Desuden savnes oplysning om eventuel sammenhæng med skaden nævnt under pkt. 3.1 og 5.1. Den sagkyndige har rejst indsigelse med den begrundelse, at uddybende oplysninger ville være rådgivning (underforstået: som ikke er omfattet af huseftersynsordningen). Styrelsen afviser at den sagkyndiges begrundelse for en nærmere undersøgelse ikke skulle være omfattet af ordningen, og henviser herunder til håndbogens kapitel 3, afsnit 4.06 og Fejlangivelsen fastholdes derfor, Konsekvenser af afgørelsen: Advarslen gælder i 3 år. Så længe advarslen er gældende, kan en yderligere påtale eller advarsel som følge af teknisk revision medføre, at beskikkelsen inddrages. Der henvises til kapitel 3, afsnit 8 i Håndbog for Bygningssagkyndige. Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggør advarslen på en liste med navn og virksomhedstilknytning på styrelsens hjemmeside Offentliggørelsen sker tidligst 4 uger efter, at advarslen er modtaget (der regnes i dette tilfælde med nærværende

10 10/10 afgørelse efter genoptagelsen af sagen). Efter 3 år slettes advarsel, navn og firmatilknytning igen. Der henvises til 7 stk. 5, i ovennævnte bekendtgørelse om huseftersyn. Efter en sanktion udtages yderligere en af den beskikkede bygningssagkyndiges tilstandsrapporter til teknisk revision. Der henvises til kapitel 3, afsnit 8 i Håndbog for Bygningssagkyndige. Dette opfølgende kontroleftersyn blev iværksat efter den afgørelse, der blev meddelt den 16. oktober 2007, og er allerede gennemført. Det opfølgende kontrolsyn har ikke givet styrelsen anledning til at foretage sig yderligere. Klagevejledning Denne afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises til 2 i bekendtgørelse nr. 359 af 23. maj 2005 om henlæggelse af visse beføjelser på boligområdet til Erhvervs- og Byggestyrelsen samt om afskæring af klageadgang. Afgørelsen kan indbringes for domstolene efter dansk rets almindelige regler. Hvis sagen indbringes for domstolene kan offentliggørelse af advarslen med navn og firmatilknytning ikke ske, før der er faldet endelig dom i sagen. Påtegning Erhvervs- og Byggestyrelsen den 2008 Hans Møller Arkitekt Bilag Mail af 23. oktober 2007 fra den sagkyndige med brev og 8 fotoer Mail af 23. oktober fra styrelsen Supplerende undersøgelse og planskitse af 29. oktober 2007 fra teknisk revisor