Af Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet.
|
|
- Egil Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karakterdifferentiering på danske universiteter - fordelt på hovedområder. Af Trond Beldo Klausen, lektor, ph.d., Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Spørgsmålet i dette papir er, hvorvidt eksamination i grupper på de lange videregående uddannelser har bidraget til en lavere grad af karakterdifferentiering. Undersøgelsen viser, at spredningen af karakterer ikke har været væsentlig større på de traditionelle universiteter end på Aalborg Universitet, som i udstrakt grad har anvendt gruppeeksamen. Det andet gruppeuniversitet, Roskilde Universitetscenter (RUC), har derimod haft en noget lavere grad af spredning. Årsagen er dog usikker, da RUC har haft langt færre karaktergivende eksamener end de øvrige universiteter. Fra og med efterårssemesteret 2007 var det ikke længere muligt at gå op til eksamen i grupper på de videregående uddannelser i Danmark. Kun helt undtagelsesvis, fx i korsang, bliver der i dag givet dispensation fra reglen om individuel eksamination. Formålet med at afskaffe gruppeeksamen var at sikre et eksamensbevis, hvor hver karakter er et udtryk for den enkeltes individuelle præstationer (Videnskabsministeriet 2006a). Regeringens ankepunkt mod gruppeeksamen var, at eksamenssituationen ikke formåede at differentiere tilstrækkeligt mellem de studerende. Undervisningsminister Bertel Haarder udtalte i forbindelse med en folketingsbehandling af et forslag om at genindføre gruppeeksamen, at forekomsten af grupper, der har fået samme karakter, er mistænkeligt stor (Jessen 2008). Lavt præsterende studerende kunne ifølge regeringspartierne få for høje karakterer som en følge af, at de blev eksamineret sammen med kvikke medstuderende Omvendt kunne højt præsterende studerende få for lave karakterer som en følge af eksamination sammen med fagligt svagere studiekammerater (Agger 2008). Politikerne var således tilsyneladende bekymrede for, at der fandt sted en afsmitning på eksamensresultatet, uden at det havde grundlag i de reelle præstationer. Hvis gruppeeksamen ikke i tilstrækkelig grad afspejler individuelle præstationer, men derimod giver for høje karakterer til de svageste og for lave karakterer til de stærkeste, vil den logiske konsekvens være, at gruppeeksamen har medført en lavere grad af karakterdifferentiering på de universiteter, der i stor udstrækning har benyttet gruppeeksamen i forhold til de, der i mindre grad har gjort det. Mig bekendt blev der dog ikke gennemført systematiske undersøgelser af dette under forberedelsen til afgørelsen om at afskaffe gruppeeksamen. Det nærmeste, man kommer, er en undersøgelse af karakterspredningen ved forskellige prøveformer på to årgange ved Århus Universitet (Videnskabsministeriet 2006b). Denne undersøgelse viste, at der var en lavere grad af karakterspredning ved eksamination i grupper end ved individuelle eksamener. Gruppeeksamen udgjorde dog kun 3 procent af de undersøgte eksamensbesvarelser. Heller ikke forskningsprojekter, der efterfølgende har beskæftiget sig med gruppeeksamen, har undersøgt den faktiske karakterdifferentiering på makroniveau (Kolmos m.fl. 2007a, 2007b, 2008a, 2008b, 2008c, 2008d). Opmærksomheden har derimod været rettet mod opfattelse af differentiering 1
2 i gruppen herunder især studerendes, censorers og eksaminatorers synspunkter på gruppeeksamen og individuel eksamination. Det er dog sådan, at det ikke behøver at være overensstemmelse mellem karakterdifferentiering (eller manglende sådan) i den enkelte projektgruppe og differentiering af karakterer mellem alle studerende set under et. Det skyldes, at der sker en selektion til grupper på baggrund af præstationer, motivation og ambitioner etc. især efter, at de indledende semestre er overstået, og de studerende har lært hinanden at kende. Det ville tværtimod være overraskende, hvis der var den samme grad af differentiering indad i grupperne som mellem alle studerende på en uddannelse. Kun hvis projektgrupper sammensættes helt tilfældigt kan man forvente en overensstemmelse mellem karakterdifferentiering på makro- og gruppeniveau. Da universiteterne normalt imødekommer de studerendes ønsker om, hvem de vil arbejde sammen med, er det urealistisk at undgå en faglig homogenitet ved gruppesammensætningen. Hvis man vil sige noget om gruppeeksamens effekt på karakterdifferentiering som sådan, bliver man derfor nødt til at vælge et andet undersøgelsesniveau end gruppen. Et pågående forskningsprojekt om videregående uddannelser ved Centre for Comparative Welfare Studies, Aalborg Universitet, har gjort det. Vi har indsamlet karakterdata fra alle danske universiteter, og på baggrund af dem har vi undersøgt, hvorvidt der er forekommet en lavere grad af karakterdifferentiering på de universiteter, der i størst grad praktiserede den nu hedengangne gruppeeksamen end de universiteter, der hovedsageligt anvendte individuel eksamination af én og én studerende. Datamaterialet Undersøgelsesperioden er , hvilket vil sige fra det år Bachelorreformen (3+2) blev vedtaget til og med det sidste hele kalenderår, før gruppeeksamen blev afskaffet. Denne periodisering er valgt, da det, som en følge af overgange mellem forskellige administrative systemer på enkelte uddannelsesinstitutioner, ikke har været muligt at indsamle komplette karakterdata fra alle universiteter. 1 Undersøgelsen indeholder oplysninger om tilsammen kandidater fra de fem flerfakultære universiteter før universitetssammenlægningerne, samt Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 2 Det effektive antal kandidater i undersøgelsen er dog Det meste af bortfaldet skyldes, at der for 14,8 procents vedkommende mangler oplysninger om en forudgående karaktergivende dansk studentereksamen. 3 Desuden mangler der oplysninger om universitetskarakterer for 8,8 procent af 1 Hele perioden fra 1980 til 2006 indgår i undersøgelsen. Men nogle af universiteterne har ikke kunnet levere komplette dataserier fra 1980 erne. 2 CBS indgår udelukkende i analysen af de samfundsvidenskabelige uddannelser, DTU indgår udelukkende i analysen af de naturvidenskabelige uddannelser. 3 Dette gælder bl.a. kandidater med en forudgående udenlandsk studentereksamen eller bachelorgrad, personer optaget på dispensation fra kravet om en gymnasial ungdomsuddannelse og universitetskandidater med en forudgående dansk professionsbachelor uden forudgående studentereksamen e.l. Disse er udeladt fra analysen. 2
3 kandidaterne. En træfprocent på hele 91,2, når det gælder universitetskarakterer, er dog ualmindelig godt, også når man sammenligner med registerdata på uddannelsesområdet generelt. En oversigt over fordelingen på universiteter, hovedområder og karakterer er gengivet i tabel 1. Tabel 1. Deskriptiv statistik. Frekvens Procent Universitet: Aalborg Universitet (AAU) ,5 Århus Universitet (AU) ,3 Syddansk Universitet (SDU) ,0 Roskilde Universitetscenter (RUC) ,6 Danmarks Tekniske Universitet (DTU) ,2 Copenhagen Business School (CBS) ,5 Københavns Universitet (KU) ,9 Total ,0 Uddannelsesområde: Samfundsvidenskab ,9 Humaniora ,9 Naturvidenskab ,2 Total ,0 Gennemsnit Standardafvigelse Antal beståede karaktergivende eksamener 18,9 10,8 N Vægtet gennemsnitskarakter af beståede eksamener 8,90 0,94 N Gennemsnitskarakter fra studieforberedende eksamen 8,92 0,84 N Karaktererne er målt ved et vægtet gennemsnit af alle beståede karaktergivende eksamener fra den enkeltes samlede studiekarriere. 4 Der er lavet analyser på hvert af de tre hovedområder: Samfundsvidenskab (SAMF), humaniora (HUM) og naturvidenskab (NAT). 5 Som mål på spredning i forhold til karaktergivning anvendes standardafvigelsen som er et af de mest gængse mål på, hvor spredt data ligger i et materiale. 4 Der har været benyttet forskellige eksamensformer på de danske universiteter. Men AAU og RUC er de to universiteter, der i stor grad har benyttet sig af eksamen i grupper i forbindelse med projektopgaver. Det vægtede gennemsnit af alle karakterer indeholder dog også karaktererne fra de skriftlige og mundtlige individuelle prøver på AAU og RUC. 5 Uddannelser inden for sundhed, landbrug, kunst m.fl. er udeladt, fordi de er meget skævt fordelt på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er med til at forklare, at de enkelte universiteters andel i tabel 1 afviger fra styrkeforholdet universiteterne imellem, når alle uddannelser er taget med. 3
4 Resultater Figur 1 gengiver standardafvigelsen på SAMF, figur 2 på HUM og figur 3 på NAT. En lav standardafvigelse indebærer en lav grad af spredning i karaktererne. Det vil sige, at jo højere søjlerne i figuren er, desto større er spredningen i karakterer på det enkelte universitet. Figur 1. SAMFUNDSVIDENSKAB (antal kandidater i parentes) 1,1 (2496) (6192) (1491) (1861) (7113) (9618) 1 0,9 S.D. UNI S.D. GYM 0,8 0,7 0,6 AAU (20) AU (27) SDU (19) RUC (7) CBS (19) KU (18) Universitet (antal eksamener i parentes) Foruden standardafvigelsen for universitetsgennemsnittet gengives standardafvigelsen for optagelseskvotienten (gymnasiegennemsnittet). Dette gøres for at undersøge, om de studerende på de forskellige universiteter i udgangspunktet er forskellige fra hinanden, når det gælder spredningen på de faglige præstationer, der ligger til grund for optagelsen. Endvidere gengives i figurerne antal studerende per universitet (i parentes over søjlerne) og det gennemsnitlige antal karaktergivende eksamener per studerende (i parentes bag universitets navn). Resultaterne viser, at forskellen i karakterspredning mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner er lavest på det samfundsvidenskabelige område fra 0,71 på Roskilde Universitetscenter (RUC) til 0,83 på Københavns Universitet (KU), jf. figur 1. RUC har haft mange gruppeeksamener, og KU har hovedsageligt haft individuelle eksamener. Samlet set tyder tallene dog ikke på, at der er systematiske forskelle i spredning mellem de, der overvejende har haft gruppeeksamen og de, der har haft individuelle eksamener. For også Aalborg Universitet (AAU) har haft gruppeeksamen, og spredningen der er næsten identisk med KU 0,81. Århus Universitet (AU), Syddansk Universitet (SDU) og CBS alle med hovedsagelig individuel 4
5 eksamination - ligger mellem KU/AAU og RUC. Men forskellene er samlet set ret beskedne. Spredningen i form af histogrammer er gengivet i appendiks 1. Karakterdifferentiering målt ved standardafvigelsen kan dog påvirkes af nogle statistiske faktorer, fx antal studerende, antal eksamener per studerende og den præstationsmæssige homogenitet/heterogenitet i sammensætningen af de studerende på en uddannelse. Et højere antal studerende giver i princippet en lavere standardafvigelse. Og hvis de studerende i forvejen også er ret ens, når det gælder præstationer, vil man også forvente en lavere grad af spredning på universitetsgennemsnittet. I figurerne indgår som sagt oplysninger om de statistiske faktorer. Når det gælder SAMF, viser den anden søjle for hvert universitet standardafvigelsen på optagelseskvotienten (gymnasiegennemsnittet). Som det fremgår af figuren, er variationen mellem institutionerne endnu mindre end på universitetsgennemsnittet. Spredningen på karakterer er således ikke forårsaget af en større grad af heterogenitet blandt de studerende på enkelte universiteter frem for andre. Hvis man overhovedet skulle tillægge de små forskelle i spredningen på optagelseskvotienten nogen vægt, er det grund til at påpege, at både KU og CBS, som har næsten den samme standardafvigelse på kandidatgennemsnittet som AAU, har en lidt større spredning på gymnasiekarakterer. Således kan man sige, at de studerende ved KU og CBS er prædisponerede til at ligge lidt længere fra hinanden end de studerende ved AAU. Forskelle i antal karaktergivende eksamener har heller ikke haft afgørende indflydelse på resultaterne. RUC ligger dog klart lavere. Men som figuren viser, er de øvrige ret ens. KU, CBS, SDU og AAU ligger på i gennemsnit, mens AU ligger på 27. Når det gælder antal studerende på det samfundsvidenskabelige område er der imidlertid en betydelig variation, fra knap 1500 på SDU via 1800 på RUC, 2500 i Aalborg, 6200 i Århus til 7000 på CBS og næsten i København. Her er det imidlertid for alle universiteter tale om så store tal, at forskelle i antallet studerende ikke skævvrider resultaterne. 6 Det er derfor god grund til at tro, at resultaterne giver et retvisende billede af, at de studerende på de samfundsvidenskabelige fakulteter i stor grad er blevet givet den samme individuelle behandling, uanset eksamensform. 6 SAMF på KU har ca. fire gange så mange studerende som SAMF på AAU i perioden. For at teste betydningen af forskelle i antal studerende har jeg lavet en analyse med et reduceret antal studerende fra KU tilsvarende det totale antal ved AAU. Det er gjort ved at udvælge studerende fra fire forskellige årgange på KU i den aktuelle periode. Jeg valgte 1993, 1997, 2001 og 2005, tilsammen studerende, hvilket er omtrent det samme som det samlede antal i Aalborg i perioden (2.496). Resultaterne fra denne analyse er identiske med analysen baseret på alle KU-studerende. Det gennemsnitlige antal eksamener er 18 (identisk med figur 1), standardafvigelsen er 0,84 (0,83 i figur 1) og standardafvigelsen på optagelseskvotienten er 0,78 (0,79 i figur 1). 5
6 Figur 2. HUMANIORA (antal kandidater i parentes) 1,1 (1820) (4875) (2452) (1367) (5667) 1 0,9 0,8 S.D. UNI S.D. GYM 0,7 0,6 AAU (22) AU (19) SDU (19) RUC (8) KU (13) Universitet (gsn. antal eksamener i parentes) Figur 3. NATURVIDENSKAB (antal kandidater i parentes) 1,1 (3911) (3237) (1613) (5116) (5480) 1 0,9 0,8 S.D. UNI S.D. GYM 0,7 0,6 AAU (14) AU (18) SDU (24) DTU (30) KU (13) Universitet (gsn. antal eksamener i parentes) 6
7 Som det fremgår af figur 2 er billedet det samme på de humanistiske uddannelser. Bortset fra RUC, som ligger væsentlig lavere, er spredningen for de øvrige universiteter 0,83-0,88. Og også på det humanistiske område er antallet studerende så stor, forskellen i antallet eksamener eller forudgående præstationer så små, at det ikke skævvrider billedet af en temmelig ensartet spredning i karakterer på tværs af universiteter. Når det gælder de naturvidenskabelige uddannelser (inkluderet ingeniørvidenskab) i figur 3, er der imidlertid en større variation at spore. Aalborg ligger her lavest på spredning (0,85), efterfulgt af DTU (0,89), mens AU og KU ligger på 1,07. Her er det som for de andre hovedområder et højt antal studerende per institution, samt at variationen i optagelseskvotienten er lige så lille som på SAMF og HUM. Antal eksamener per institution varierer dog mere på NAT end på HUM og SAMF. Baseret på antal eksamener og præstationsmæssig heterogenitet/homogenitet er AU, KU og AAU dog meget sammenlignelige. Det er således grund til at påpege en betydelig forskel i standardafvigelse mellem AAU på den ene side og KU/AU på den anden side. Der er en større spredning i karaktergivning på de traditionelle universiteter. Det kan imidlertid være grund til at tage højde for de enkelte fags vægtning på de forskellige universiteters naturvidenskabelige fakulteter. For forskellig praksis for karaktergivning vil kunne bidrage til at forklare forskelle i spredning. På denne baggrund vil det være mest hensigtsmæssigt at sammenligne AAU og DTU. Det skyldes, at det naturvidenskabelige område næsten udelukkende består af civilingeniører på begge institutioner, mens KU og AU har en langt mere differentieret naturvidenskabeligt uddannelsestilbud dog uden civilingeniører. Forskellen i spredning på karakterer mellem DTU og AAU er til at overse. DTU ligger på 0,89, mens AAU ligger på 0,85. Her er det imidlertid grund til at bemærke, at der i gennemsnit har været et dobbelt så højt antal eksamener per studerende på DTU. Ud fra en antagelse om, at flere eksamener har en medierende effekt på gennemsnittet, kunne man forvente, at forskellen mellem de to institutioner ville kunne have været større, hvis de havde haft det samme antal eksamener per studerende. Hvor meget større forskellen ville have været kan man dog ikke med sikkerhed sige. Konklusion Samlet set for alle hovedområder er RUC den institution, der adskiller sig mest fra de øvrige. RUC har dog gennemgående langt færre karaktergivende eksamener per studerende. I lyset af, at RUC også er den institution, hvor karakterniveauet i gennemsnit er højest, kan RUC s resultater være forårsaget af, at de hovedsagelig giver karakterer i fag, hvor præstationsniveauet er mere homogent (fx sent i forløbet, på specialer etc.), mens enkelteksamener med et større differentieringspotentiale tidligere i uddannelsesforløbet er blevet bedømt med bestået/ikke bestået som benyttes meget på RUC. For at komme til bunds i dette, ville det kræve en langt mere finmasket analyse af enkelte eksamensresultater end denne undersøgelse har lagt op til. Man kan dog uanset ikke tolke resultaterne fra denne undersøgelse som om, at gruppeeksamener generelt bidrager til en lavere grad af differentiering. For AAU ligger spredningsmæssigt på samme niveau som de øvrige, i hvert fald på HUM og SAMF på sidstnævnte måske endda lidt bedre an end de fleste andre universiteter. 7
8 Undervisningsministerens bemærkning om, at gruppeeksamen giver samme eksamensresultat, er i princippet ikke modstridende med hovedtendensen i denne undersøgelse. Vores tal peger dog klart i retning af en anden forklaring end, at censor og eksaminator ikke formåede at differentiere tilstrækkeligt i eksamenssituationen nemlig, som det blev påpeget i indledningen, at der sker en markant selektion til grupper baseret på præstationer. Homogeniteten indad i grupper er så at sige selvvalgt, og følger som et resultat af, at de studerende finder sammen med ligesindede. Analyser på gruppeniveau kan således ikke give et fyldestgørende billede, når det gælder om at finde ud af, om der differentieres tilstrækkeligt mellem enkeltpersoner. Det bærer makrotallene et tydeligt bud om, da variationen i karakterer overordnet ikke har været større på de institutioner, der i stor udstrækning har anvendt individuel eksamination, end på institutioner med et betydeligt indslag af gruppeeksamen. Det betyder ikke, at vores resultater giver et udtømmende billede af gruppeeksamen. Vi har jo ikke beskæftiget os med de enkelte eksamener, men gennemsnittet af alle eksamener per studerende. En indvending mod vores resultater kunne fx være, at de kunne dække over, at der er en mindre grad af differentiering på gruppeeksamen, men at denne udlignes af de individuelle eksamener i enkeltfag på gruppeuniversiteterne. Hvis det skulle have været en afgørende indvending mod vores resultater, ville det dog kræve, at der på de individuelle eksamener på gruppeuniversiteterne har været en langt større grad af karakterspredning end på de individuelle eksamener på de traditionelle universiteter. Givet, at gruppeeksamen udgør en stor del af den enkeltes gennemsnit (især det vægtede gennemsnit) på et gruppeuniversitet, vil spredningen på de individuelle eksamener dog skulle være særdeles høj for at skabe det samme gennemsnit i fx Aalborg og København. Og det er ikke specielt sandsynligt især når spredningen på optagelseskvotienten er omtrent den samme på alle universiteter og uddannelsesmæssige hovedområder. Vores datamateriale giver i princippet muligheder for at analysere spredningen på enkelteksamener. Men da det er indsamlet for første gang til dette projekt, eksisterer der ikke en forudgående samlet nomenklatur for de respektive universiteters mange eksamenskoder. Det gør klassifikationsarbejdet forholdsvis kompliceret og meget tidkrævende. Alt i alt udgør den foreliggende undersøgelse på makroniveau et nødvendigt supplement til undersøgelser af karakterhomogenitet i grupper. Mellem de to yderpunkter er der dog absolut rum for at gå i dybden med gruppeeksamen og karakterspredning fx på enkeltuddannelser. Men selv om der skulle vise sig at være variation mellem de enkelte uddannelser på de danske universiteter, vil det ikke rokke ved hovedresultaterne i denne analyse. For det lader sig ikke gøre, at alle enkeltanalyser skulle pege i modsat retning af det overordnede billede af en forholdsvis ensartet karakterspredning på de forskellige universiteter. 8
9 Referencer Agger, Christina (2008), K: Gruppeeksamen kommer ikke tilbage. DR Indland, Jessen, Bodil (2008), Ny dødsdom over gruppeeksamen. Berlingske Tidende, Kolmos, Anette m.fl. (2007a), Delrapport 1: Sammenligning af gruppebaseret og individuel eksamen sommer 2006 ved Fakultet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab. Aalborg, Dansk Center for Ingeniøruddannelse. Kolmos, Anette m.fl. (2007b), Delrapport 2: Individuel og gruppebaseret projekteksamen sommer 2006 og 2007 ved Fakultet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab. Aalborg, Dansk Center for Ingeniøruddannelse. Kolmos, Anette m.fl. (2008a), ProjektGruppeEksamen: delrapport 3: Projekteksaminer ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum, Ingeniørhøjskolen i København og Vitus Bering. Aalborg, Dansk Center for Ingeniøruddannelse. Kolmos, Anette m.fl. (2008b), ProjektGruppeEksamen: delrapport 4: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Humanistisk Fakultet, Aalborg Universitet. En sammenligning imellem gruppebaserede projekteksaminer 2006 og individuelle projekteksaminer Aalborg, Dansk Center for Ingeniøruddannelse. Kolmos, Anette m.fl. (2008c), ProjektGruppeEksamen: delrapport 5: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved de Ingeniør- Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter (INS), Aalborg Universitet. En sammenligning imellem gruppebaserede projekteksaminer 2006 og individuelle projekteksaminer Aalborg, Dansk Center for Ingeniøruddannelse. Kolmos, Anette m.fl. (2008d), ProjektGruppeEksamen: delrapport 6: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. En sammenligning imellem gruppebaserede projekteksaminer 2006 og individuelle projekteksaminer Aalborg, Dansk Center for Ingeniøruddannelse. Videnskabsministeriet (2006a), Eksamensbekendtgørelse i høring. Videnskabsministeriet (2006b), Undersøgelse af forskellige prøveformers indflydelse på gennemsnitskaraktererne på Århus universitet. Svar til Udvalget for Videnskab og Teknologi d. 27. februar
10 Appendiks. Karakterspredning på det samfundsvidenskabelige område. Aalborg Universitet 250 Frequency universitetsinstitution fra HFFSP-filer AAU 0 6,00 7,00 8,00 9,00 10,00 11,00 12,00 Gennemsnit af alle beståede eksamener (KARFIL) Århus Universitet 500 Frequency universitetsinstitution fra HFFSP-filer AU 0 6,00 8,00 10,00 12,00 Gennemsnit af alle beståede eksamener (KARFIL) 10
11 Syddansk Universitet 120 Frequency universitetsinstitution fra HFFSP-filer SDU ,00 7,00 8,00 9,00 10,00 11,00 Gennemsnit af alle beståede eksamener (KARFIL) Roskilde Universitetscenter 250 Frequency universitetsinstitution fra HFFSP-filer RUC 0 6,00 8,00 10,00 12,00 Gennemsnit af alle beståede eksamener (KARFIL) 11
12 Copenhagen Business School 600 Frequency universitetsinstitution fra HFFSP-filer CBS ,00 8,00 10,00 12,00 Gennemsnit af alle beståede eksamener (KARFIL) Københavns Universitet 600 Frequency universitetsinstitution fra HFFSP-filer KU ,00 8,00 10,00 12,00 Gennemsnit af alle beståede eksamener (KARFIL) 12
Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereUniversitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende
Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af
Læs mereN OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale
N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes
Læs mereEffekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb
Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereOverskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereHVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?
NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at
Læs mereFordelingen af det stigende optag på universiteterne
Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-217... 2 Godkendte projekter 22-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april 218 Kontakt
Læs mereErhvervsPhD - statistik
ErhvervsPhD - statistik Indhold ErhvervsPhD i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 22-218... 2 Godkendte projekter 22-218, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. juli 219 Kontakt
Læs mereHvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Læs mereFælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019
Fælles censorberetning 2018 for økonomi Censorformand Finn Lauritzen 1. Indledning Det landsdækkende Censorkorps for økonomi dækker økonomuddannelserne for Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet
Læs mereNøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereEvaluering af censorordningen. Tabelrapport
Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor... 1 Antal ansøgninger og godkendelser 214-217... 2 Godkendte projekter 215-217, fordeling efter virksomhedsstørrelse... 3 3. april
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2011
Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering
ADGANGSKRAV for Matematisk fysisk modellering CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik og Matematik, har
Læs mereADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier og Dansk, har du
Læs mereADGANGSKRAV for Fysik og Kemi
ADGANGSKRAV for Fysik og Kemi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Fysik
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier
ADGANGSKRAV for Informatik og Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereErhvervsPostdoc - statistik
ErhvervsPostdoc - statistik Indhold ErhvervsPostdoc i den private sektor, antal ansøgninger og godkendelser 214-218... 2 ErhvervsPostDoc i den private sektor, antal godkendte projekter 215-218, virksomhedsstørrelse..3
Læs mereADGANGSKRAV for Kemi og Matematik
ADGANGSKRAV for Kemi og Matematik ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Kemi og Matematik, har du retskrav på at blive optaget
Læs mereIndledning. Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende. Af Chefanalytiker Jan Christensen,
Uddannelsesmæssig baggrund for forældre til studerende Den 29. maj 2018 Sag.nr. Dok.nr. jc/jc Af Chefanalytiker Jan Christensen, jc@ac.dk Analysen afdækker sammenhængen mellem forældres uddannelsesmæssige
Læs mereProjektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)
November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes
Læs mereVærdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution
Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Globale studier CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Internationale
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereIndividuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
ProjektGruppeEksamen Delrapport 6: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet En sammenligning imellem gruppebaserede projekteksaminer 2006
Læs merePh.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,
Læs mereOpgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående uddannelser
Opgørelse af kønsfordelingen på optaget til de videregående DI 1. Stor forskel på uddannelsesvalg Der er stor forskel på, hvilke mænd og kvinder vælger at søge og bliver optaget på. Der er en klar overrepræsentation
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Datalogi og Psykologi CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Datalogi
Læs mere10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere
1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi
ADGANGSKRAV for Informatik og Psykologi CAND.SCIENT. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk-teknologisk eller Naturvidenskabelig
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereRelevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet
Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereCensorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler
Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august
Læs mereADGANGSKRAV for Historie og Dansk
ADGANGSKRAV for Historie og Dansk CAND.MAG. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Historie og
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereBaggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet
17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Virksomhedsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Virksomhedsstudier
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereProjektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb
Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes
Læs mereBilag om studievalg - universitetsuddannelser 1
14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser
Læs mereIndledning Censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser:
Rammer for gruppeeksamen Indledning har på baggrund af de reviderede eksamensbekendtgørelser: 1. BEK nr 714 af 27/06/2012 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 56, 26. oktober 2011 Pkt. 8A. Bilag 3. Bestyrelsen. Vedr.: Aktivitetsindberetningen Sagsbehandler: Uddannelsesservice
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 56, 26. oktober 2011 Pkt. 8A. Bilag 3. Bestyrelsen SAGSNOTAT 14. OKTOBER 2011 Vedr.: Aktivitetsindberetningen 2011 Sagsbehandler: Uddannelsesservice UDDANNELSESSERVICE
Læs mereIndividuel og gruppebaseret projekteksamen ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter (INS), Aalborg Universitet
ProjektGruppeEksamen Delrapport 5: Individuel og gruppebaseret projekteksamen ved de Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige fakulteter (INS), Aalborg Universitet En sammenligning imellem gruppebaserede
Læs mereADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk
ADGANGSKRAV for Filosofi & Videnskabsteori og Dansk ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Filosofi & Videnskabsteori og Dansk, har
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som
Læs mereADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier
ADGANGSKRAV for Psykologi og Virksomhedsstudier CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Psykologi og Virksomhedsstudier,
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser
Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne
Læs mereADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Psykologi
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Arbejdslivsstudier
Læs mereNyuddannedes ledighed 2004-2006
Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke
Læs mereEksamensudvalgets. evaluering af. revisoreksamen 2018
Oktober 2019 Eksamensudvalgets evaluering af revisoreksamen 2018 1 Eksamensudvalget har foretaget en evaluering af revisoreksamen 2018. Af det følgende fremgår tabeller over antal tilmeldte, beståelsesprocenter,
Læs mereADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie
ADGANGSKRAV for Politik og administration og Historie CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs mereADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi
ADGANGSKRAV for Medicinalbiologi og Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannelse på RUC i Medicinalbiologi og Psykologi, har du
Læs mereCensorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler
Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2008/09 Dækkende perioden 1. september 2008 til 31. august
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2010
14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Psykologi CAND.COMM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kommunikation og Psykologi, har du
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget
Læs mereStudiestartsundersøgelse 1. semester 2014
Studiestartsundersøgelse 1. semester 2014 Notat fra Analyse, udarbejdet februar 2015 Udarbejdet af: Mikkel Seesko (mise@sdu.dk, 6550 9374) Fuldmægtig, Analyse Studieservice Henrik Bahne (hbh@sdu.dk, 6550
Læs mereADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Globale studier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Globale studier og Kommunikation
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereAalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske
Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereADGANGSKRAV for Forvaltning
ADGANGSKRAV for Forvaltning CAND.SCIENT.ADM. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i Politik og administration (et-faglig)
Læs mereÅrsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik
Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Forskningsudvalget Spørgsmål nr. 94 (UFU alm. del) Kan ministeren, i lyset af Berlingske Tidendes artikel»censorer slår alarm: Fagligheden
Læs mereGruppebaseret projekteksamen på SUND
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,
Læs mereANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk
Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt
Læs mereADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Historie og Kommunikation CAND.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Historie og Kommunikation, har du retskrav
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereLedelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget
Læs mere