Ankeldistorsionen. Nedsat dorsalfleksion Osteochondral læsion. Nedsat dorsalfleksion Artrogen dysfunktion

Transkript

1 Kechersport symposie oktober 2010 Rehabilitering efter:. Achillessene tendinose. Jumpers knee. Hyalinskader. (Kinetic chain) (ACL traume) Mogens Dam en En tilstand man befinder sig x antal gange/sæson Et nødvendigt onde i sportsverdenen Ikke et seriøst behadlingsproblem. Det går over igen. Vippe brædt og tape. Hævelse ingen restriktion i forhold til spil. Ankelforstuvning den hyppigste skade i 33 ud af 43 sportsgrene.fong DT 2007 Langt de fleste har symptomer 1 år efter skaden. Braun % af alle skader opstår på tidligere skadet ankler. Beynnon 2002 Nedsat dorsal flektion over talocural leddet Nedsat posterior glid af talus i talocrual leddet Vizencino 2006 Dysfunktion af talus i talocrual og subtalar leddet Manuel behandling er nødvendighed for at genetablere dorsal fleksion. Van der Wees 2006, Vicenzino 2006 Nedsat dorsalfleksion Artrogen dysfunktion Sker ved inversionstraume Ant/Mediale hjørne af talus komprimeres mod trochlea tali Vedvarende symptomer ant/med. Nedsat dorsalfleksion Osteochondral læsion Nedsat dorsalfleksion Footballer`s ankel / Impingement Anterior impingement Gentagne mikrotraumer. Nedsat Dorsal fleksion; palpations øm anteriort. Ofte operations krævende Neuromuskulær dysfunktion Reduceret postural kontrol hos personer med funktionel instabile ankler. Docherty 2006, Konradsen 1999 Øget inversion ved fremadføring. Konradsen 1999 Øget postural svaj ved et bens stand er disponerende faktor. McGuine

2 Nedsat EMG aktivitet under gang. Santilli 2005 Forlænget reaktionstid ved pludselig invertion. Konradsen 1999 Nedsat EMG aktivitet inden landing Delahunt 2006 Nedsat eccentrisk styrke Munn 2003 mm. peronei Nedsat rekruttering af m. gluteus maximus ved hofte ekstension. Bullock-Saxton JE 94 Nedsat rekruttering i gluteal muskulaturen. Janda 88 Ankelsdistorsion Muskulære konsekvenser Konsekvenser Tab af lat. ligament struktur / tab af mekanisk stabilitet. Nedsat dorslfleksion. Reduceret mm. Peronei styrke. Øget peroneal reaktionstid. Øget inversion ved fremadføring. Nedsat styrke i gluteal muskulatur. ->Løb: Fuld ROM Ingen ansamling. Obs. for condrallæsioner Flowchart -> Hop og retningsskift: Peroneei styrke. Glut. med styrke. Hælløft. Hop uden landing. Hop med to ben landing. -> : Et bens hop. Tresping. Sidespring. Dropjump. Tape Ankelsdistorsion Rehab Glut med Ankelsdistorsion Rehab mm. peronei 2

3 Ankelsdistorsion Rehab Glut med / peronei - Rehab Triceps surae Ankelsdistorsion Rehab Kontrol Rehab Skadesmekanisme Rehab Funktionel træning Flowchart ->Løb: Fuld ROM Ingen ansamling. Obs. for condrallæsioner -> Hop og retningsskift: Peroneei styrke. Glut. med styrke. Hælløft. Hop uden landing. Hop med to ben landing. -> : Et bens hop. Tresping. Sidespring. Dropjump. Tape 3

4 Prevention Timothy. AmJ no 7 side N: piger, 242 drenge. Prospektiv. Fodbold / basketball Tidligere distorsion øger risikoen med faktor 2. Interventiongruppen halverer riskioen får ny dist. Intervention: forskellige étbensøvelser samt vippebrædt. Achillessene? Sene? Peritendie? Insertion? Tenopathi Jumpers knee? Apex. Midtsubstans, måske medialt. Proksimalt. Senevæv Struktur og funktion Senevæv adaption Lille tværsnit i forhold til belastning Primært collagen type 1 Lav metabolisk aktivitet Syntesehastighed kan afhænge af lokalisation i senen Lille kapilær indvækst Træning Tensionsstyrke, stivhed, tværsnitareal og collagen indhold øges ved træning Træning øger collagen type 1 Collagen syntese afhængig af tension Senevæv rehabilitering Virker træning? Kroniske achillessene smerte: 12 uger, 7 dage, 2x30 rep. Tillader smerte under træning. Alfredsson et al uger træning effekt på smerte og collagen type 1 syntese ved achilessene tendiopathy, men ingen effekt på collagensyntesen hos raske. Langberg et al 2007 Tung langsom concentrisk / eccentrisk. 3 pas/uge i 12 uger. 4 sæt af hver øvelse. Squat, benpres, hacksquat. Uge 1 15 RM. Uge RM. Uge RM. Uge RM. Uge RM. Senevæv rehabilitering Virker træning? Tung eccentrisk træning Daglig træning. Decline squat. 15 rep x 2/dgl. Begge grupper tillades smerte under træning, men ingen smerte efter træning. Begge grupper god effekt. Kongsgaard et at

5 Flowchart for Achillessene Achillessene - Rehab Fuld styrke i triceps. Fuld styrke i glut med. ROM Shutlerun. Achillessene - Rehab Achillessene Rehab Funktion Flowchart for Achillessene Flowchart for Jumpers Knee Fuld styrke i triceps. Fuld styrke i glut med. ROM Shutlerun. Fuld ROM. Fuld quadriceps stykre. Fuld glut med styrke. Shutelerun. 5

6 Jumpers knee - Rehab Jumpers knee intro til løb Jumpers knee Intro til hop A flowchart for Jumpers Knee Fuld ROM. Fuld quadriceps stykre. Fuld glut med styrke. Shutelerun. Hyalinskade Bruskskader = artrose? Clasification af hyalinskade Fodled: Condralskader på talus. Traumeudløst. Konsekvens af insatbilitet. Knæ: PF led Måske primært i lat ledkammer. Grad af skade Grad 0 Normal brusk Grad 1 Overfladiske fissurer Grad 2 < ½ brusktykkelse dyb Grad 3 > ½ brusktykkelse dyb gående til sub condral plade Grad 4 Gennembryder sub condral plade og involverer sub condral knogle Bruskatrofi under normale omstændigheder reversibel, hvis stimulering er korrekt Grad 4 skade irreversibel og kan udvikle sig i større område ved manglende hensyntagen 6

7 Brusskader - Rehab Træning Tykkelse kan øges med op til 10%. Responstid: år. Cykliske belastninger bedste stimuli. Skal progredieres langsomt. Subcondral skade kristisk for tilstand og opheling. Traume kan initiere hyalinbrusk skade. Bruskskade Obs for instabilitet Obs for malalignement. Reducer Høj repetativt. Det tager lang tid -> Fibrcartilago Flowchart for bruskskade Skadesmekanisme ACL Ingen ansamling. Shutelerun. Open versus closed Konsekvenser for kinetic chain Tak for opmærksomheden 7

8 -> Running: Full ROM. Sufficient quadriceps strenth. Sufficient glut med strength. Heavyload training with out A flowchart for Jumpers Knee -> Jumping: Jumping upstairs. Sprinting, Shutlerun. -> : Gradualy with limitation. Training diet van der Wees PJ, Lenssen Af, Hendriks EJ, Stomp DJ, Dekker J, de Bie RA, Department of Epidemiology, Maastricht University, The Netherlands. philip.vanderwees@epid.unimaas.nl This study critically reviews the effectiveness of exercise therapy and manual mobilisation in acute ankle sprains and functional instability by conducting a systematic review of randomised controlled trials. Trials were searched electronically and manually from 1966 to March Randomised controlled trials that evaluated exercise therapy or manual mobilisation of the ankle joint with at least one clinically relevant outcome measure were included. Internal validity of the studies was independently assessed by two reviewers. When applicable, relative risk (RR) or standardised mean differences (SMD) were calculated for individual and pooled data. In total 17 studies were included. In thirteen studies the intervention included exercise therapy and in four studies the effects of manual mobilisation of the ankle joint was evaluated. Average internal validity score of the studies was 3.1 (range 1 to 7) on a 10-point scale. Exercise therapy was effective in reducing the risk of recurrent sprains after acute ankle sprain: RR 0.37 (95% CI 0.18 to 0.74), and with functional instability: RR 0.38 (95% CI 0.23 to 0.62). No effects of exercise therapy were found on postural sway in patients with functional instability: SMD: 0.38 (95% CI to 0.91). Four studies demonstrated an initial positive effect of different modes of manual mobilisation on dorsiflexion range of motion. It is likely that exercise therapy, including the use of a wobble board, is effective in the prevention of recurrent ankle sprains. Manual mobilisation has an (initial) effect on dorsiflexion range of motion, but the clinical relevance of these findings for physiotherapy practice may be limited. PMID: [PubMed - indexed for MEDLINE] Fagforum for Idrætsfysioterapi