Renovering af det almene boligbyggeri - forandringsprocesser mod en bæredygtig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renovering af det almene boligbyggeri - forandringsprocesser mod en bæredygtig udvikling"

Transkript

1 Renovering af det almene boligbyggeri - forandringsprocesser mod en bæredygtig udvikling Udarbejdet af Lene Alsbjørn, Elise Steen Hvelplund, Trine Bang Hansen,, Irene Uiloq Mulvad Jessen og Rikke Møller Glendorf Vejledere: Peder Agger og Søren Lund Roskilde Universitetscenter 2008 Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, ENSPAC 1

2 Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlæggeruddannelse 1. kandidat dobbeltmodul 2

3 Resumé Dette projekt tager udgangspunkt i problematikken omkring klimaforandringerne og et ønske om at fremme en mere bæredygtig udvikling, hvor implementeringen af energieffektiviseringer inden for alle sektorer i samfundet ønskes. Vi belyser mulighederne for at fremme en mere bæredygtig udvikling inden for boligsektoren, da der i denne sektor er et væsentligt energibesparelsespotentiale. I projektet er fokusset på mulighederne for at implementere bæredygtige renoveringstiltag i det almene boligbyggeri fra 1960 erne-1970 erne. Idet der her eksisterer et væsentligt energibesparelsespotentiale, og da denne bygningsbestand samtidigt står overfor et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb. I projektet defineres en bæredygtig renoveringsindsats, der indbefatter både den miljømæssige, sociale og økonomiske dimension. Hvorunder boligernes energiforbrug søges minimeret uden, at det forårsager uoverkommelige huslejestigninger for beboerne, og med nødvendig omtanke for beboernes sundhed og inddragelse i beslutningsprocessen. For at fremme en bæredygtig renovering undersøges det dynamiske samspil mellem aktørerne i planlægningsfasen af renoveringer. Herunder aktørernes indlejrede forståelser og handlemåder, samt de reguleringsmæssige og økonomiske strukturer, der er rammesættende for aktørernes prioriteringer i implementeringen af bæredygtige renoveringstiltag. Den eksisterende praksis bliver beskrevet og diskuteret i forhold til at bryde den identificerede inerti. I den forbindelse er Frank W. Geels teoretiske forståelse af interaktionen mellem det socio-tekniske system, aktørerne knyttet til systemet og de kognitive, normative og regulative regelsæt, anvendt som analyseramme. Gennem projektet identificeres det som afgørende at sætte ind med flere integrerede løsningstiltag og virkemidler i forhold til at bryde inertien knyttet til de forskellige aktørniveauer, organiseringen og de gældende praksisser. For således, at målsætningen om fremme af en mere bæredygtig renovering opnås. 3

4 Abstract In the light of the climate change, the goal of this thesis is to advance sustainable development and improve energy efficiency. We shed light on the possibilities to promote sustainable development in the building sector because the substantial potential of energy saving in this sector. The focus of the thesis is on the possibilities to implement sustainable renovation in the council housing from 1960 s and 1970 s. The reason for this focus is that in this sector there is a significant potential for energy efficient renovations. Simultaneously the buildings from this period are in need of renovation because of the lack in maintenance. The efforts of sustainable renovation entail an environmental, economic and a social dimension. The objective is to minimize the energy consumption without a comprehensive increase in rent as well as paying regard to the health of the residents. Contemporary with including the residents in the planning and decision-making process. To promote sustainable renovation the interaction between the key players in the planning process are analyzed. Here including the pre-understandings and conduct of the key players, the regulative and economically structures that determines the priorities of the key players in the matter of implementing sustainable renovation initiatives. The existing practice is described and discussed, concerning the possibility to overcome the identified inertia in the council housing sector. In that connection the theoretical insight of the interaction between the socio-technical systems, the key players bound to the system and the cognitive, normative and regulative set of rules described by Frank W. Geels, are used as a theoretical realm of understanding. In the thesis there are identified different implements and initiatives that should be integrated to overcome the inertia attached to the different key players, organizations and the present practices. This is necessary to reach the goal of advancing sustainable renovation. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Problemfelt og kapitelgennemgang Problemformulering Uddybelse af problemformulering Kapitelgennemgang Kapitel 2 Bæredygtig Udvikling Baggrund og teoretisk gennemgang De tre dimensioner Paradigmer inden for bæredygtighed Bæredygtig Renovering Operationalisering af den miljømæssige dimension Operationalisering af den økonomiske og sociale dimension Opsamling Kapitel 3 Metodiske overvejelser Valg og fravalg Genstandsfeltet Valg af teori Analysestrategi Indsamling af Empiri Overvejelser omkring valg af case Anvendelse af Masterplan Syd Interview Deltagelse i Konferencer Kildekritik af skriftlig empiri Validitet Kapitel 4 Teoretiske Overvejelser Det socio-tekniske system Aktører Regelsæt Det socio-tekniske regime Lock-in begrebet koblet til begrebet inerti

6 4.4. Multi-level perspektiv på teknologiske forandringsprocesser Kapitel 5 Renoverings- og energibesparelsespotentialet i den almene boligsektor Potentialet for energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i den eksisterende boligmasse Byggetekniske forhold og energibesparelsestiltag Energibesparelsespotentiale for montagebyggeri i perioden Renoveringerne i 1980 erne og 1990 erne Organisering og administration af almene boliger Renoveringsprocessen i det almene boligbyggeri Renoveringsprocessens centrale aktører Renoveringsprocessens faser Kort præsentation af Masterplan Syd i Albertslund og Dogme2000 samarbejdet Kapitel 6 Organisatoriske og sociokulturelle vilkår Inerti på forskellige aktørniveauer i den almene boligsektor Beboerne Afdelingsbestyrelsen Boligorganisationen Kommunen som aktør i den almene boligsektor Virkemidler til systematisering og synliggørelse Grønne Regnskaber EMAS certificering Miljørigtig Projektering Grøn Bolig og Benchmarking Delkonklusion Kapitel 7 Reguleringsmæssige betingelser Baggrund for Lovgivning Politiske målsætninger og handleplaner Energisparehandlingsplanen Energipolitisk aftale Bygningsreglementet Lov om fremme af energibesparelser og energimærkningsordningen Almenboligloven

7 Styringen af den almene boligsektor Delkonklusion Kapitel 8 Økonomiske betingelser og incitamenter Boligafdelingernes økonomi Boligafdelingernes finansielle grundlag Totaløkonomi Simpel Tilbagebetalingstid Landsbyggefonden Landsbyggefondens økonomiske råderum Net- og distributionsselskabernes energispareindsats Alternative støttemuligheder og incitamenter Energipointsystemet Tyske statslån ESCO Energy Service Companies Delkonklusion Kapitel 9 Diskussion Inertiens kompleksitet og synergi Eksemplificeringer på synergieffekter mellem virkemidler på forskellige aktørniveauer Kapitel 10 Konklusion Kapitel 11 Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt Bilag A - Interviewpersoner Bilag B Interviewsguides Bilag B1 Interview den 28. januar Bilag B2 Interview den 31. januar Bilag B3 Interview den 7. februar Bilag B4 Interview den 8. februar Bilag B5 Interview den 29. april Bilag C Konferenceprogrammer Bilag C1 Visioner for solenergi CO 2 -neutrale byområder

8 Bilag C2 LavEByg Energirenovering af bygninger til lavenerginiveau fra 2010! Bilag C3 Konferencen Byggeri, klima og miljø Bilag D Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger Bilag E Boligorganisationernes politiske organisering Bilag F Kort over boligområdet i Albertslund Syd Bilag G Interviews

9 KAPITEL 1 Problemfelt og Kapitelgennemgang 9

10 KAPITEL 1 PROBLEMFELT OG KAPITELGENNEMGANG Den globale opvarmning er en kendsgerning. Der er ikke længere tvivl om, at klimaet globalt bliver varmere, og at dette har en sammenhæng med menneskers stigende udledning af især CO 2 til atmosfæren. Utallige observationer viser, at gennemsnitstemperaturer i havene og atmosfæren stiger, hvilket gennem en omfattende nedsmeltning af sne og is giver en øget vandstand. (IPCC 2007:1-4). Denne udvikling kan få en række alvorlige konsekvenser for naturen og menneskers levevilkår, bl.a. ekstreme vejrforhold med større udsving i temperatur og nedbør, kraftige storme og oversvømmelser ved kysterne (IPCC 2007:7-10). Den samlede indsats for at nedbringe udledningen af drivhusgasser globalt inden for de næste to til tre årtier, har afgørende betydning for muligheden for at begrænse den langsigtede globale opvarmning. Vores handlinger nu kan derfor have afgørende betydning for, hvor meget temperaturen vil stige over de næste hundrede år, og det har stor betydning for de konsekvenser den globale opvarmning vil få for kloden. Allerede i 1987 blev der med Brundtlandkommissionens rapport sat fokus på udviklingsproblematikken på globalt plan, og der blev formuleret et ønske om at gå i retning af en mere bæredygtig udvikling. Grundlæggende indebærer denne udvikling: [...] en ændringsproces, hvorunder udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringer, den teknologiske udvikling og ændringer i institutionerne alle er i balance med hinanden og øger både de nuværende og fremtidige muligheder for at opfylde menneskehedens behov og forhåbninger (Nielsen 1988:54). I bæredygtighedstanken ligger der en etisk forpligtelse om ikke at forårsage uoprettelige og uerstattelige forandringer af klima og miljø, hvilket kan bringe nuværende og fremtidige generationers behov i fare. Samtidigt indeholder begrebet bæredygtighed tre gensidigt afhængige dimensioner: den miljømæssige, økonomiske og sociale, hvor alle tre søges tilgodeset i ønsket om at fremme en bæredygtig udvikling. Klimaforandringerne er et globalt problem, men løsningen af problematikken er lokalt forankret. (Nielsen 1988:52ff). Det er derfor nødvendigt at handle lokalt for at imødekomme problemstillingerne. Et ønske om at nedsætte ressource- og energiforbruget, især i de industrialiserede lande, kræver en forandringsproces inden for alle sektorer i samfundet, hvor det er nødvendigt både at fokusere på energibesparelser, energieffektiviseringer og omstilling til vedvarende energikilder. 10

11 Energibesparelser spiller en vigtig rolle i Danmarks energifremtid. Det er her afgørende at prioritere energibesparelser for samlet at sikre en højere grad af energieffektivitet. Dette skal bl.a. ske for at sikre en afkobling mellem energiforbrug og vækst. Energibesparelser mindsker afhængigheden af alle typer brændsler. En seriøs indsats for energibesparelser kan også øge muligheden for at vedvarende energi kan dække en stor andel af el og varmeproduktionen. Da op til 40% af det danske energiforbrug går til opvarmning og ventilation af bygninger og det samlede CO 2 -udslip fra danske boliger er på 11 millioner tons om året (Dyck-Madsen 2006:5), ligger her et energibesparelsespotentiale, der kan være med til bidrage til ovenstående målsætning. Analyser fra de senere år har samtidig påvist, at der i et betydeligt omfang kan gennemføres energibesparende bygningsindgreb, der vil være rentable for brugerne (Akademisk Arkitektforening et al. 2004:3). Det Økologiske Råd skønner, at danske bygninger samlet set kan spare mellem 50-90% af energien til opvarmning, og dette vil samtidig give et forbedret indeklima og en økonomisk gevinst. Det vurderes her, at implementering af energibesparende foranstaltninger og minimering af ressourceforbruget i de eksisterende boliger vil give den største effekt, specielt i forbindelse med nært eller allerede forestående renoveringer. (Dyck- Madsen et al. 2006:5). Vi har i dette projekt valgt at undersøge energibesparelsespotentialet i den almene boligsektor i Danmark, med særlig fokus på bygninger fra erne. Dette valg skyldes, at man i netop denne periode primært benyttede sig af betonelementbyggeri, der efterfølgende har vist sig at have et særlig stort energibesparelsespotentiale. Samtidig står mange af denne type bygninger overfor omfattende renoveringer. Energibesparelsespotentialet skyldes primært, at bygningerne er opført før energikrisen i og således før, der blev indført skærpede energi- og isoleringskrav i bygningsreglementet (Andersen 2008). Mange af bygningerne fra denne periode har siden gennemgået renoveringer på grund af byggeskader i konstruktionen, men renoveringerne er i mange tilfælde mangelfulde, og Landsbyggefonden vurderer, at der her er et væsentligt investeringsbehov (Byfornyelse Danmark et al. 2001:11). På nuværende tidspunkt gennemføres en lang række renoveringer uden en ellers hensigtsmæssig integrering af energi- og ressourcebesparende løsningstiltag. Dette til trods for at de teknologiske løsninger er tilgængelige på markedet. Når tiltagene ikke integreres, forpasses en oplagt mulighed for at gennemføre energieffektiviseringer i det eksisterende byggeri, og der går ofte årtier før en renovering igen bliver aktuel (Interview, S. Dyck-Madsen 2008). Det nemmeste og økonomisk mest fordelagtige er at indarbejde de tekniske løsninger når en bygning alligevel skal renoveres, men det kræver, at de involverede aktører er interesserede i bæredygtige løsninger eller at tiltagene er lovfæstet. Mulighederne for energibesparende renovering er således til stede, men de udnyttes for lidt, og det går for langsomt med 11

12 implementeringen af de energibesparende løsninger i den almene boligsektor. (Dyck-Madsen et al. 2006:5). Vi ønsker her at identificere de specifikke vilkår, der eksisterer i den almene boligsektor i forhold til at fremme implementering af bæredygtige tiltag i fremtidige renoveringer. Den almene boligsektor kan betragtes som et dynamisk system, hvor der eksisterer en interaktion mellem de involverede aktører og de institutionelle rammer og regelsæt. Her er fælles forståelseshorisont, værdier og præferencer i boligorganisationen og i afdelingerne medvirkende til at bygherren prioriterer og handler på en bestemt måde. Den særlige organisering og kollektive beslutningsproces med beboerdemokratiet, boligafdelinger og professionel administration udgør et bureaukratisk system, der giver anledning til inerti og manglende nytænkning. Vi ønsker her at afdække, hvordan det er muligt at bryde inertien på de forskellige aktørniveauer i beslutnings- og planlægningsprocessen af renoveringen. Her undersøges det hvilke virkemidler, der kan medvirke til at inertien brydes, så energibesparende tiltag i højere grad udbredes og implementeres i den almene boligsektor. Det er ud fra et grundlæggende ønske om at den almene boligsektor i højere grad bidrager til en bæredygtig udvikling. Dette leder frem til følgende problemformulering: 1.1 PROBLEMFORMULERING Hvordan er det muligt at bryde inertien og fremme implementeringen af bæredygtig renovering i den almene boligsektor? UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING Bæredygtig renovering Bæredygtig renovering bygger på en konkret målsætning om, at der i videst muligt omfang tages hensyn til energi- og ressourcebesparende foranstaltninger i renoveringer i den almene boligsektor. Her skal energi- og ressourceforbruget, både knyttet til driften af bygningen og til materialeanvendelse under udførelse af renoveringer, søges minimeret. Samtidigt indebærer begrebet en hensyntagen til et sundt indeklima samt en grundlæggende forudsætning om minimale huslejestigninger for beboerne. Det ses desuden som en nødvendighed, at beboerne engageres i planlægningsprocessen af renoveringen for at fremme en reduktion af det 12

13 adfærdsrelaterede energiforbrug. Samtidig er det nødvendigt, at beslutningerne under renoveringsprocessen forankres hos beboerne. For en uddybning af definitionen henvises til kapitel 2 Bæredygtig Udvikling, afsnit 2.4. Inerti Inerti identificeres i indeværende projekt som værende bestemte handlemåder, opfattelser og reguleringsmæssige strukturer, der er indlejret hos aktørerne og reproduceres i den eksisterende praksis i den almene boligsektor. Dette begreb anvendes i forståelsen af den manglende udvikling og implementering af bæredygtige renoveringstiltag, hvor inertien kan opstå på flere niveauer både knyttet til organisationsniveauet i den almene boligsektor og til individniveauet hos den enkelte beboer. I byggesektoren anvendes analoge begreber såsom lock-in og sporafhængighed. Begreberne betegner den manglende bevægelighed, der fastholder aktørerne og systemet i bestemte strukturer og handlemønstre. Stabiliteten kan være vanskelig at ændre når den er indlejret hos aktørerne i bestemte rutiner og institutionelle strukturer (Geels 2004:910). For en uddybende redegørelse af begrebet henvises til kapitel 4 Teori, afsnit

14 1.2. KAPITELGENNEMGANG Kapitel 1: Problemfelt og Kapitelgennemgang Problemfelt, problemformulering og kapitelgennemgang Kapitel 2: Bæredygtig Udvikling Formålet med dette kapitel er at redegøre for vores forforståelse, da den præger vores måde at afdække, analysere og diskutere vores genstandsfelt. Der redegøres således for en teoretisk definition af begrebet bæredygtig udvikling, der danner baggrund for en operationalisering af begrebet i forhold ønsket om en bæredygtig renovering af den almene boligsektor i Danmark. Kapitel 3: Metodiske Overvejelser Formålet med dette kapitel er at redegøre for de metodiske, teoretiske og empiriske overvejelser, vi har foretaget under udarbejdelsen af projektet, herunder redegøres for projektets analysestrategi. Kapitel 4: Teoretiske Overvejelser Formålet med dette kapitel er at give en forståelsesramme og redegøre for de teoretiske begreber, der anvendes i vores analyse af aktørerne i planlægningsprocessen omkring renovering af den almene boligsektor. Dette gøres med baggrund i Frank W. Geels teori om det socio-tekniske system og interaktionen mellem aktører og institutionelle regelsæt. Kapitel 5: Renovering - og Energibesparelsespotentialet i den Almene Boligsektor Formålet med dette kapitel er en indføring i feltet omkring planlægningsprocessen for renoveringsprojekter i den almene boligsektor samt en redegørelse for potentialet for energibesparelser. Samtidig gives en oversigt over aktører i den almene boligsektor og i renoveringsprocessen, herunder en kort præsentation af den valgte case Masterplan Syd. Kapitel 6: De Organisatoriske og Sociokulturelle Vilkår Formålet med dette kapitel er at analysere og diskuterer sammenspillet mellem de primære aktører i den almene boligsektor, for herved at identificere inertien i forhold til den manglende implementering af bæredygtige foranstaltninger under renoveringsprocessen. Yderligere 14

15 redegøres der for og diskuteres udvalgte virkemidler til fremme af implementeringen af bæredygtig renovering i den almene boligsektor. Kapitel 7: Reguleringsmæssige Betingelser Formålet med dette kapitel er at analysere og diskutere de reguleringsmæssige betingelser, der er af betydning for implementeringen af bæredygtige tiltag i renoveringen. Kapitlet redegør den eksisterende lovgivning inden for området samt politiske målsætninger og handlingsplaner. Kapitel 8: Økonomiske Betingelser og Incitamenter Formålet med dette kapitel er at analysere og diskutere de økonomiske begrænsninger og muligheder for implementering af bæredygtige renoveringstiltag i den almene boligsektor. Herunder redegøres og diskuteres en række økonomiske løsningsforslag til fremme af bæredygtige tiltag i renoveringen. Kapitel 9: Diskussion Formålet med dette kapitel er at sammenkoble og diskutere de tre analysekapitler, de organisatoriske og sociokulturelle vilkår, de reguleringsmæssige betingelser samt de økonomiske betingelser og incitamenter, for herigennem at identificere mulige synergieffekter. Kapitel 10: Konklusion Formålet med dette kapitel er med udgangspunkt i kapitel 5-9 at sammenkoble de identificerede virkemidler til en helhedsorienteret løsning, hvor der sættes ind på flere niveauer i forhold til forskellige aktører, hvormed vores problemformulering besvares. Kapitel 11: Perspektivering Formålet med dette kapitel er at sætte projektet ind i en større sammenhæng. 15

16 16

17 KAPITEL 2 Bæredygtig Udvikling 17

18 KAPITEL 2 BÆREDYGTIG U UDVIKLING Da vores forståelse af begrebet bæredygtig udvikling er afgørende for betydningen af problemformuleringen og samtidig er strukturerende for såvel analyse som konklusion, indeholder dette kapitel en nærmere redegørelse herfor. Målet er her at definere vores egen forståelse af hvordan den almene boligsektor kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Det betyder samtidig, at vi må tage højde for de forskellige dele af sektorens forståelse af begrebet. Da vi arbejder med et bredt felt den almene boligsektor og dele af byggesektoren er målet ikke at afdække feltets formodentlig differentierede bæredygtighedsdiskurs. Grundlæggende er vi her opmærksomme på, at vi har én forståelse af bæredygtighed, som ikke nødvendigvis deles af sektorens aktører. Som beskrevet i problemfeltet nærer vi et grundlæggende ønske om bæredygtig udvikling inden for alle sektorer i samfundet. Jævnfør projektets omdrejningspunkt anskuer vi mulighederne for at bidrage til en generel bæredygtig udvikling gennem udnyttelse af de potentialer for energibesparelser og energieffektiviseringer, der findes inden for renovering af den almene boligsektor. Dette perspektiv er illustreret i figur 2.1. FIGUR 2.1. BÆREDYGTIG UDVIKLING Bæredygtig Udvikling Egen udarbejdelse. 18

19 Kapitlet munder ud i en redegørelse for projektets forståelseshorisont, hvor bæredygtig renovering defineres nærmere ved konkrete målsætninger. Herunder redegør vi for, hvordan energibesparende renoveringstiltag kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling af den almene boligsektor. Her er det for os afgørende, at der i processen for at mindske de miljømæssige følgevirkninger af vort forbrug altid tages højde for de økonomiske og sociale dimensioner. Det er her afgørende at der ikke er tale om et enten eller men et både og BAGGRUND OG TEORETISK GENNEMGANG Definitionen af bæredygtighedsbegrebet tager afsæt i Brundtlandrapporten fra 1987: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Den rummer i sig to begreber: 1. Begrebet behov, især de grundlæggende behov hos verdens fattige, og 2. Tanken om de begrænsninger, som teknologiens stade og den samfundsmæssige organisation lægger på miljøets muligheder for at opfylde de nuværende og fremtidige behov (Nielsen 1988:51). Bæredygtighedsbegrebets etiske dimension og livssyn bygger på hensynet til den anden eller det andet som et billede på naturen og kommende generationer, som vi har en etisk forpligtelse overfor. Det er her et spørgsmål om at sikre, at vores efterkommeres liv og overlevelse sker på mindst samme vilkår, som vi selv lever under (Holten-Andersen et al. 2000:21). Definitionen af en bæredygtig udvikling kan ikke bestemmes objektivt, men er en vision, der gives betydning ud fra grundlæggende etiske og værdimæssige betragtninger. Begrebet indeholder forskellige modsatrettede værdier og tilgange, bl.a. den nytteorienterede tilgang 1 med vægt på omsættelige værdier overfor den nyttekritiske tilgang, hvor der lægges vægt på unikke værdier. Naturrådet søger her en balance og skitserer en vision, der bygger på respekt og omsorg for de unikke og uerstattelige værdier samtidigt med at menneskets basale behov, social og global retfærdighed, livskvalitet og medindflydelse sikres (Holten-Andersen et al. 2000:9f). I 1 Kan også betegnes som den utilitaristiske tilgang. 19

20 denne vision ligger der både et lokalt og globalt perspektiv, hvilket også kan ses i visionerne om Faktor 4 og Faktor 10. Faktor 4 og Faktor 10 målene er begreber 2, som har til formål at synliggøre budskabet om, at bæredygtig udvikling indebærer, at der minimum skal være den samme mængde ressourcer til rådighed for vores efterkommere som for os selv, samt at ressourcerne skal fordeles ligeligt mellem klodens befolkning. Faktor 4-målet retter sig mod en målsætning om en fordobling af velfærden og en halvering af ressourceforbruget. Forudsætningen er, at forbruget af energi og ressourcer søges halveret samtidigt med at den globale velstand fordobles. Det retter sig således mod øko-effektiviteten, det vil sige at energieffektiviteten øges og ressourcerne udnyttes bedre, således at der produceres det dobbelte med det halve ressourceforbrug. En global udligning med hensyn til ressourceforbruget indebærer, at udviklingslandene skal have adgang til flere ressourcer, hvilket kræver, at de industrialiserede lande tager en større del af ansvaret for at reducere deres energiog ressourceforbrug, således at der gives plads til udviklingslandenes vækst. Disse overvejelser var baggrunden for at definere Faktor 10-målet. Den ene forudsætning for faktor 10-målet er, at det globale forbrug af ressourcer bør halveres. Den anden forudsætning er, at forbruget af, eller adgangen til, naturressourcer bør fordeles ligeligt over hele kloden. (Christensen et al. 2002:16). Regeringens strategi for en bæredygtig udvikling, Fælles fremtid udvikling i balance, lægger vægt på at de miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn integreres i målsætningen om at skabe en bæredygtig udvikling. Strategien opererer med otte mål og principper. Her kan bl.a. nævnes princippet om en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning, at miljøhensyn skal indgå i alle sektorer, at ressourcerne skal udnyttes bedre, og at der skal sikres et sundt miljø for alle. (Miljøstyrelsen 2002:1f). Begrebet bæredygtig udvikling indebærer visse grænser; ikke absolutte grænser, men begrænsninger som den eksisterende teknologiske situation og sociale organisering definerer (Miljøstyrelsen 1998:1.1). Forståelsen af grænserne er samtidig afhængige af den enkeltes holdningsmæssige tilgang og fortolkning af begrebet bæredygtig udvikling. 2 Begreberne er udviklet af Wuppertal Instituttet i forlængelse af Vor fælles fremtid. (Chistensen et al. 2002:15). 20

21 2.2. DE TRE DIMENSIONER Vi forstår grundlæggende bæredygtig udvikling i relation til boligsektoren som bestående af en primær dimension samt to understøttende dimensioner. Den miljømæssige dimension er den primære dimension, og indebærer en forestilling om, at naturen er sårbar og bør beskyttes overfor overdreven menneskelig indgriben, da dette medfører forurening og forstyrrelser i økosystemerne (Miljøstyrelsen 2002:1). I den miljømæssige dimension er målet at sikre, at fremtidige generationer har adgang til de samme ressourcer som den nuværende generation. Her er balancen mellem anvendelse og gendannelsestid signifikant og kendetegner forskellen mellem fornybare og ikke-fornybare ressourcer. Denne balance er derfor afgørende for, hvorvidt den pågældende ressource vil være tilgængelig for fremtidige generationer. De to understøttende dimensioner kan i den traditionelle bæredygtighedsforståelse beskrives som henholdsvis den økonomiske og den sociale dimension. Vi vælger her at se de to dimensioner som én dimension, der må tages hensyn til, hvis der samlet set skal kunne tales om bæredygtig udvikling. Den økonomiske dimension bygger på forestillingen om, at alle lande grundlæggende skal opnå økonomisk vækst, dog med afgørende forskelle mellem industrialiserede lande og udviklingslande jævnfør faktor 10. Den økonomiske vækst skal afkobles fra ressourceforbruget, hvilket relaterer sig til faktor 10-visionen, hvor målet er, at de industrialiserede lande reducerer deres ressourceforbrug for at give plads til udviklingslandenes vækst 3, så den globale udvikling samlet set kan leve op til visionen for faktor 4. Dette skal ske gennem øget ressourceeffektivitet, der skal sikre et bæredygtigt ressourceforbrug og fortsat vækst i de industrialiserede lande. Den sociale dimension indebærer en forestilling om social retfærdighed, hvilket fordrer en rimelig fordeling af fordele og ulemper mellem eksisterende og kommende generationer, både internt i det enkelte samfund og mellem samfund, det vil sige den globale dimension. Yderligere indebærer den sociale dimension, ifølge FN, bl.a. at velfærden skal øges, at menneskerettigheder skal respekteres og ikke mindst et ønske om effektivisering af borgerengagement i beslutningsprocesser (UNDESA 2001:7). John Andersen og Jørgen Elm Larsen 4 præciserer desuden den sociale dimension som omhandlende en overlevering af en 3 Dette indebærer dermed også et øget ressourceforbrug. Tanken er dog, at det skal ske med så høj ressourceeffektivitet som muligt, hvilket muliggøres gennem stadig teknologisk udvikling. 4 John Andersen er professor på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet og forsker bl.a. i bystudier, herunder empowerment og kvarterløft. (forskning.ruc.dk). Jørgen Elm Larsen er 21

22 solidarisk og demokratisk praksis til kommende generationer (Andersen & Elm Larsen 2001). Desuden forbliver en ligelig fordeling af goder og adgang til ressourcer en essentiel del af både den sociale og økonomiske dimension (UNDESA 2001:7). Begrebet bæredygtig udvikling indeholder altid både den miljømæssige, økonomiske og sociale dimension, der er indbyrdes afhængige. Men det er ikke altid muligt at sikre en bæredygtig optimering af afkastet inden for alle dimensioner samtidigt, og det afhænger bl.a. af interesse, position og holdningsmæssige tilgang, hvordan den indbyrdes relation mellem de tre dimensioner vægtes og fortolkes PARADIGMER INDEN FOR BÆREDYGTIGHED Inden for de økonomiske teorier arbejdes der bl.a. med en forståelses- og holdningsmæssig tilgang til bæredygtighedsbegrebet, som kan opdeles i fire forskellige paradigmer: meget svag, svag, stærk og meget stærk bæredygtig udvikling. Denne opdeling i paradigmer udspænder ovennævnte spekter mellem den nytteorienterede tilgang overfor den nyttekritiske tilgang. Det meget svage bæredygtighedsbegreb tager udgangspunkt i neoklassisk økonomisk teori og er hermed det mest teknologioptimistiske af paradigmerne, hvor eksempelvis ikke-fornybare ressourcer gennem en teknologiudvikling kan substitueres med andre former for ressourcer, herunder sociale eller økonomiske 5. Det svage bæredygtighedsbegreb kræver, at der opretholdes et vist minimum af naturressourcer, herunder nøglearter og -processer, og det er dermed ikke muligt fuldstændigt at substituere med andre former for ressourcer. (Miljøstyrelsen 1998:1.4.5). Et forbrug af de ikke-fornybare ressourcer indebærer i den stærke bæredygtighedsforståelse en forringelse for de kommende genrationers muligheder for ressourceudnyttelse, og ressourcer må derfor ikke udnyttes hurtigere, end der kan skabes alternativer 6. Kravet er at mængden af naturkapital holdes konstant. En vis substitution mellem ikke-fornybare og fornybare ressourcer er tilladt inden for en stærk tilgang til bæredygtig professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker bl.a. i velfærdsstat, socialt udsatte og socialpolitik. (soc.ku.dk) 5 Ressourcer kan opdeles i følgende fire kapitaltyper: Menneskeskabt kapital (maskiner, bygninger, infrastruktur mv.), naturkapital (naturens ressourcer), humankapital (f.eks. investeringer i uddannelse, sundhed og ernæring) og social kapital (den institutionelle og kulturelle basis for samfundet) (Miljøstyrelsen 1998:1.4.5). 6 Pointen er her igen, at de fremtidige generationer ikke må stilles dårligere end de nulevende, hvorfor der skal skabes alternativer til eks. olie, hvis der bruges af oliereserverne. 22

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst

Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne

Energibesparelser i kommunerne Energibesparelser i kommunerne Klima-workshop 2 3. maj 2011 Program www.mm.dk 1400-1405 Velkomst 1405-1410 Mød naboen 1410-1425 Oplæg: Potentialet for energibesparelser, Bjarke Wiegand, Mandag Morgen 1425-1515

Læs mere

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation Agenda 1 Kort om Solar 2 Energidilemmaet i DK 3 Potentialet indenfor enegieffektivisering

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv

Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri Konference i Dansk Arkitektur Center den 8. januar 2004 Byggeriets ressourceforbrug i globalt perspektiv Claus Pilvang, NIRAS 1 Claus Pilvang Regeringens

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver GI s samfundsansvar - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver 2 Samfundsansvarlig siden 1967 Grundejernes Investeringsfond har siden 1967 løst samfundsnyttige opgaver. Oprindeligt blev GI etableret

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1

MARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for.

Svar: Jeg synes, det er rigtigt fint, at der sættes fokus på energiområdet med de stillede spørgsmål. Dét vil jeg gerne kvittere for. Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Svar på Spørgsmål 302 Offentligt Socialministeriet 26. april 2010 Almen bolig & Boligøkonomi Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål AJ: Vil ministeren på baggrund af artiklen

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen

Læs mere