Renovering af det almene boligbyggeri - forandringsprocesser mod en bæredygtig udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renovering af det almene boligbyggeri - forandringsprocesser mod en bæredygtig udvikling"

Transkript

1 Renovering af det almene boligbyggeri - forandringsprocesser mod en bæredygtig udvikling Udarbejdet af Lene Alsbjørn, Elise Steen Hvelplund, Trine Bang Hansen,, Irene Uiloq Mulvad Jessen og Rikke Møller Glendorf Vejledere: Peder Agger og Søren Lund Roskilde Universitetscenter 2008 Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, ENSPAC 1

2 Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlæggeruddannelse 1. kandidat dobbeltmodul 2

3 Resumé Dette projekt tager udgangspunkt i problematikken omkring klimaforandringerne og et ønske om at fremme en mere bæredygtig udvikling, hvor implementeringen af energieffektiviseringer inden for alle sektorer i samfundet ønskes. Vi belyser mulighederne for at fremme en mere bæredygtig udvikling inden for boligsektoren, da der i denne sektor er et væsentligt energibesparelsespotentiale. I projektet er fokusset på mulighederne for at implementere bæredygtige renoveringstiltag i det almene boligbyggeri fra 1960 erne-1970 erne. Idet der her eksisterer et væsentligt energibesparelsespotentiale, og da denne bygningsbestand samtidigt står overfor et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb. I projektet defineres en bæredygtig renoveringsindsats, der indbefatter både den miljømæssige, sociale og økonomiske dimension. Hvorunder boligernes energiforbrug søges minimeret uden, at det forårsager uoverkommelige huslejestigninger for beboerne, og med nødvendig omtanke for beboernes sundhed og inddragelse i beslutningsprocessen. For at fremme en bæredygtig renovering undersøges det dynamiske samspil mellem aktørerne i planlægningsfasen af renoveringer. Herunder aktørernes indlejrede forståelser og handlemåder, samt de reguleringsmæssige og økonomiske strukturer, der er rammesættende for aktørernes prioriteringer i implementeringen af bæredygtige renoveringstiltag. Den eksisterende praksis bliver beskrevet og diskuteret i forhold til at bryde den identificerede inerti. I den forbindelse er Frank W. Geels teoretiske forståelse af interaktionen mellem det socio-tekniske system, aktørerne knyttet til systemet og de kognitive, normative og regulative regelsæt, anvendt som analyseramme. Gennem projektet identificeres det som afgørende at sætte ind med flere integrerede løsningstiltag og virkemidler i forhold til at bryde inertien knyttet til de forskellige aktørniveauer, organiseringen og de gældende praksisser. For således, at målsætningen om fremme af en mere bæredygtig renovering opnås. 3

4 Abstract In the light of the climate change, the goal of this thesis is to advance sustainable development and improve energy efficiency. We shed light on the possibilities to promote sustainable development in the building sector because the substantial potential of energy saving in this sector. The focus of the thesis is on the possibilities to implement sustainable renovation in the council housing from 1960 s and 1970 s. The reason for this focus is that in this sector there is a significant potential for energy efficient renovations. Simultaneously the buildings from this period are in need of renovation because of the lack in maintenance. The efforts of sustainable renovation entail an environmental, economic and a social dimension. The objective is to minimize the energy consumption without a comprehensive increase in rent as well as paying regard to the health of the residents. Contemporary with including the residents in the planning and decision-making process. To promote sustainable renovation the interaction between the key players in the planning process are analyzed. Here including the pre-understandings and conduct of the key players, the regulative and economically structures that determines the priorities of the key players in the matter of implementing sustainable renovation initiatives. The existing practice is described and discussed, concerning the possibility to overcome the identified inertia in the council housing sector. In that connection the theoretical insight of the interaction between the socio-technical systems, the key players bound to the system and the cognitive, normative and regulative set of rules described by Frank W. Geels, are used as a theoretical realm of understanding. In the thesis there are identified different implements and initiatives that should be integrated to overcome the inertia attached to the different key players, organizations and the present practices. This is necessary to reach the goal of advancing sustainable renovation. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Problemfelt og kapitelgennemgang Problemformulering Uddybelse af problemformulering Kapitelgennemgang Kapitel 2 Bæredygtig Udvikling Baggrund og teoretisk gennemgang De tre dimensioner Paradigmer inden for bæredygtighed Bæredygtig Renovering Operationalisering af den miljømæssige dimension Operationalisering af den økonomiske og sociale dimension Opsamling Kapitel 3 Metodiske overvejelser Valg og fravalg Genstandsfeltet Valg af teori Analysestrategi Indsamling af Empiri Overvejelser omkring valg af case Anvendelse af Masterplan Syd Interview Deltagelse i Konferencer Kildekritik af skriftlig empiri Validitet Kapitel 4 Teoretiske Overvejelser Det socio-tekniske system Aktører Regelsæt Det socio-tekniske regime Lock-in begrebet koblet til begrebet inerti

6 4.4. Multi-level perspektiv på teknologiske forandringsprocesser Kapitel 5 Renoverings- og energibesparelsespotentialet i den almene boligsektor Potentialet for energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i den eksisterende boligmasse Byggetekniske forhold og energibesparelsestiltag Energibesparelsespotentiale for montagebyggeri i perioden Renoveringerne i 1980 erne og 1990 erne Organisering og administration af almene boliger Renoveringsprocessen i det almene boligbyggeri Renoveringsprocessens centrale aktører Renoveringsprocessens faser Kort præsentation af Masterplan Syd i Albertslund og Dogme2000 samarbejdet Kapitel 6 Organisatoriske og sociokulturelle vilkår Inerti på forskellige aktørniveauer i den almene boligsektor Beboerne Afdelingsbestyrelsen Boligorganisationen Kommunen som aktør i den almene boligsektor Virkemidler til systematisering og synliggørelse Grønne Regnskaber EMAS certificering Miljørigtig Projektering Grøn Bolig og Benchmarking Delkonklusion Kapitel 7 Reguleringsmæssige betingelser Baggrund for Lovgivning Politiske målsætninger og handleplaner Energisparehandlingsplanen Energipolitisk aftale Bygningsreglementet Lov om fremme af energibesparelser og energimærkningsordningen Almenboligloven

7 Styringen af den almene boligsektor Delkonklusion Kapitel 8 Økonomiske betingelser og incitamenter Boligafdelingernes økonomi Boligafdelingernes finansielle grundlag Totaløkonomi Simpel Tilbagebetalingstid Landsbyggefonden Landsbyggefondens økonomiske råderum Net- og distributionsselskabernes energispareindsats Alternative støttemuligheder og incitamenter Energipointsystemet Tyske statslån ESCO Energy Service Companies Delkonklusion Kapitel 9 Diskussion Inertiens kompleksitet og synergi Eksemplificeringer på synergieffekter mellem virkemidler på forskellige aktørniveauer Kapitel 10 Konklusion Kapitel 11 Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt Bilag A - Interviewpersoner Bilag B Interviewsguides Bilag B1 Interview den 28. januar Bilag B2 Interview den 31. januar Bilag B3 Interview den 7. februar Bilag B4 Interview den 8. februar Bilag B5 Interview den 29. april Bilag C Konferenceprogrammer Bilag C1 Visioner for solenergi CO 2 -neutrale byområder

8 Bilag C2 LavEByg Energirenovering af bygninger til lavenerginiveau fra 2010! Bilag C3 Konferencen Byggeri, klima og miljø Bilag D Energibesparende tiltag i eksisterende bygninger Bilag E Boligorganisationernes politiske organisering Bilag F Kort over boligområdet i Albertslund Syd Bilag G Interviews

9 KAPITEL 1 Problemfelt og Kapitelgennemgang 9

10 KAPITEL 1 PROBLEMFELT OG KAPITELGENNEMGANG Den globale opvarmning er en kendsgerning. Der er ikke længere tvivl om, at klimaet globalt bliver varmere, og at dette har en sammenhæng med menneskers stigende udledning af især CO 2 til atmosfæren. Utallige observationer viser, at gennemsnitstemperaturer i havene og atmosfæren stiger, hvilket gennem en omfattende nedsmeltning af sne og is giver en øget vandstand. (IPCC 2007:1-4). Denne udvikling kan få en række alvorlige konsekvenser for naturen og menneskers levevilkår, bl.a. ekstreme vejrforhold med større udsving i temperatur og nedbør, kraftige storme og oversvømmelser ved kysterne (IPCC 2007:7-10). Den samlede indsats for at nedbringe udledningen af drivhusgasser globalt inden for de næste to til tre årtier, har afgørende betydning for muligheden for at begrænse den langsigtede globale opvarmning. Vores handlinger nu kan derfor have afgørende betydning for, hvor meget temperaturen vil stige over de næste hundrede år, og det har stor betydning for de konsekvenser den globale opvarmning vil få for kloden. Allerede i 1987 blev der med Brundtlandkommissionens rapport sat fokus på udviklingsproblematikken på globalt plan, og der blev formuleret et ønske om at gå i retning af en mere bæredygtig udvikling. Grundlæggende indebærer denne udvikling: [...] en ændringsproces, hvorunder udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringer, den teknologiske udvikling og ændringer i institutionerne alle er i balance med hinanden og øger både de nuværende og fremtidige muligheder for at opfylde menneskehedens behov og forhåbninger (Nielsen 1988:54). I bæredygtighedstanken ligger der en etisk forpligtelse om ikke at forårsage uoprettelige og uerstattelige forandringer af klima og miljø, hvilket kan bringe nuværende og fremtidige generationers behov i fare. Samtidigt indeholder begrebet bæredygtighed tre gensidigt afhængige dimensioner: den miljømæssige, økonomiske og sociale, hvor alle tre søges tilgodeset i ønsket om at fremme en bæredygtig udvikling. Klimaforandringerne er et globalt problem, men løsningen af problematikken er lokalt forankret. (Nielsen 1988:52ff). Det er derfor nødvendigt at handle lokalt for at imødekomme problemstillingerne. Et ønske om at nedsætte ressource- og energiforbruget, især i de industrialiserede lande, kræver en forandringsproces inden for alle sektorer i samfundet, hvor det er nødvendigt både at fokusere på energibesparelser, energieffektiviseringer og omstilling til vedvarende energikilder. 10

11 Energibesparelser spiller en vigtig rolle i Danmarks energifremtid. Det er her afgørende at prioritere energibesparelser for samlet at sikre en højere grad af energieffektivitet. Dette skal bl.a. ske for at sikre en afkobling mellem energiforbrug og vækst. Energibesparelser mindsker afhængigheden af alle typer brændsler. En seriøs indsats for energibesparelser kan også øge muligheden for at vedvarende energi kan dække en stor andel af el og varmeproduktionen. Da op til 40% af det danske energiforbrug går til opvarmning og ventilation af bygninger og det samlede CO 2 -udslip fra danske boliger er på 11 millioner tons om året (Dyck-Madsen 2006:5), ligger her et energibesparelsespotentiale, der kan være med til bidrage til ovenstående målsætning. Analyser fra de senere år har samtidig påvist, at der i et betydeligt omfang kan gennemføres energibesparende bygningsindgreb, der vil være rentable for brugerne (Akademisk Arkitektforening et al. 2004:3). Det Økologiske Råd skønner, at danske bygninger samlet set kan spare mellem 50-90% af energien til opvarmning, og dette vil samtidig give et forbedret indeklima og en økonomisk gevinst. Det vurderes her, at implementering af energibesparende foranstaltninger og minimering af ressourceforbruget i de eksisterende boliger vil give den største effekt, specielt i forbindelse med nært eller allerede forestående renoveringer. (Dyck- Madsen et al. 2006:5). Vi har i dette projekt valgt at undersøge energibesparelsespotentialet i den almene boligsektor i Danmark, med særlig fokus på bygninger fra erne. Dette valg skyldes, at man i netop denne periode primært benyttede sig af betonelementbyggeri, der efterfølgende har vist sig at have et særlig stort energibesparelsespotentiale. Samtidig står mange af denne type bygninger overfor omfattende renoveringer. Energibesparelsespotentialet skyldes primært, at bygningerne er opført før energikrisen i og således før, der blev indført skærpede energi- og isoleringskrav i bygningsreglementet (Andersen 2008). Mange af bygningerne fra denne periode har siden gennemgået renoveringer på grund af byggeskader i konstruktionen, men renoveringerne er i mange tilfælde mangelfulde, og Landsbyggefonden vurderer, at der her er et væsentligt investeringsbehov (Byfornyelse Danmark et al. 2001:11). På nuværende tidspunkt gennemføres en lang række renoveringer uden en ellers hensigtsmæssig integrering af energi- og ressourcebesparende løsningstiltag. Dette til trods for at de teknologiske løsninger er tilgængelige på markedet. Når tiltagene ikke integreres, forpasses en oplagt mulighed for at gennemføre energieffektiviseringer i det eksisterende byggeri, og der går ofte årtier før en renovering igen bliver aktuel (Interview, S. Dyck-Madsen 2008). Det nemmeste og økonomisk mest fordelagtige er at indarbejde de tekniske løsninger når en bygning alligevel skal renoveres, men det kræver, at de involverede aktører er interesserede i bæredygtige løsninger eller at tiltagene er lovfæstet. Mulighederne for energibesparende renovering er således til stede, men de udnyttes for lidt, og det går for langsomt med 11

12 implementeringen af de energibesparende løsninger i den almene boligsektor. (Dyck-Madsen et al. 2006:5). Vi ønsker her at identificere de specifikke vilkår, der eksisterer i den almene boligsektor i forhold til at fremme implementering af bæredygtige tiltag i fremtidige renoveringer. Den almene boligsektor kan betragtes som et dynamisk system, hvor der eksisterer en interaktion mellem de involverede aktører og de institutionelle rammer og regelsæt. Her er fælles forståelseshorisont, værdier og præferencer i boligorganisationen og i afdelingerne medvirkende til at bygherren prioriterer og handler på en bestemt måde. Den særlige organisering og kollektive beslutningsproces med beboerdemokratiet, boligafdelinger og professionel administration udgør et bureaukratisk system, der giver anledning til inerti og manglende nytænkning. Vi ønsker her at afdække, hvordan det er muligt at bryde inertien på de forskellige aktørniveauer i beslutnings- og planlægningsprocessen af renoveringen. Her undersøges det hvilke virkemidler, der kan medvirke til at inertien brydes, så energibesparende tiltag i højere grad udbredes og implementeres i den almene boligsektor. Det er ud fra et grundlæggende ønske om at den almene boligsektor i højere grad bidrager til en bæredygtig udvikling. Dette leder frem til følgende problemformulering: 1.1 PROBLEMFORMULERING Hvordan er det muligt at bryde inertien og fremme implementeringen af bæredygtig renovering i den almene boligsektor? UDDYBELSE AF PROBLEMFORMULERING Bæredygtig renovering Bæredygtig renovering bygger på en konkret målsætning om, at der i videst muligt omfang tages hensyn til energi- og ressourcebesparende foranstaltninger i renoveringer i den almene boligsektor. Her skal energi- og ressourceforbruget, både knyttet til driften af bygningen og til materialeanvendelse under udførelse af renoveringer, søges minimeret. Samtidigt indebærer begrebet en hensyntagen til et sundt indeklima samt en grundlæggende forudsætning om minimale huslejestigninger for beboerne. Det ses desuden som en nødvendighed, at beboerne engageres i planlægningsprocessen af renoveringen for at fremme en reduktion af det 12

13 adfærdsrelaterede energiforbrug. Samtidig er det nødvendigt, at beslutningerne under renoveringsprocessen forankres hos beboerne. For en uddybning af definitionen henvises til kapitel 2 Bæredygtig Udvikling, afsnit 2.4. Inerti Inerti identificeres i indeværende projekt som værende bestemte handlemåder, opfattelser og reguleringsmæssige strukturer, der er indlejret hos aktørerne og reproduceres i den eksisterende praksis i den almene boligsektor. Dette begreb anvendes i forståelsen af den manglende udvikling og implementering af bæredygtige renoveringstiltag, hvor inertien kan opstå på flere niveauer både knyttet til organisationsniveauet i den almene boligsektor og til individniveauet hos den enkelte beboer. I byggesektoren anvendes analoge begreber såsom lock-in og sporafhængighed. Begreberne betegner den manglende bevægelighed, der fastholder aktørerne og systemet i bestemte strukturer og handlemønstre. Stabiliteten kan være vanskelig at ændre når den er indlejret hos aktørerne i bestemte rutiner og institutionelle strukturer (Geels 2004:910). For en uddybende redegørelse af begrebet henvises til kapitel 4 Teori, afsnit

14 1.2. KAPITELGENNEMGANG Kapitel 1: Problemfelt og Kapitelgennemgang Problemfelt, problemformulering og kapitelgennemgang Kapitel 2: Bæredygtig Udvikling Formålet med dette kapitel er at redegøre for vores forforståelse, da den præger vores måde at afdække, analysere og diskutere vores genstandsfelt. Der redegøres således for en teoretisk definition af begrebet bæredygtig udvikling, der danner baggrund for en operationalisering af begrebet i forhold ønsket om en bæredygtig renovering af den almene boligsektor i Danmark. Kapitel 3: Metodiske Overvejelser Formålet med dette kapitel er at redegøre for de metodiske, teoretiske og empiriske overvejelser, vi har foretaget under udarbejdelsen af projektet, herunder redegøres for projektets analysestrategi. Kapitel 4: Teoretiske Overvejelser Formålet med dette kapitel er at give en forståelsesramme og redegøre for de teoretiske begreber, der anvendes i vores analyse af aktørerne i planlægningsprocessen omkring renovering af den almene boligsektor. Dette gøres med baggrund i Frank W. Geels teori om det socio-tekniske system og interaktionen mellem aktører og institutionelle regelsæt. Kapitel 5: Renovering - og Energibesparelsespotentialet i den Almene Boligsektor Formålet med dette kapitel er en indføring i feltet omkring planlægningsprocessen for renoveringsprojekter i den almene boligsektor samt en redegørelse for potentialet for energibesparelser. Samtidig gives en oversigt over aktører i den almene boligsektor og i renoveringsprocessen, herunder en kort præsentation af den valgte case Masterplan Syd. Kapitel 6: De Organisatoriske og Sociokulturelle Vilkår Formålet med dette kapitel er at analysere og diskuterer sammenspillet mellem de primære aktører i den almene boligsektor, for herved at identificere inertien i forhold til den manglende implementering af bæredygtige foranstaltninger under renoveringsprocessen. Yderligere 14

15 redegøres der for og diskuteres udvalgte virkemidler til fremme af implementeringen af bæredygtig renovering i den almene boligsektor. Kapitel 7: Reguleringsmæssige Betingelser Formålet med dette kapitel er at analysere og diskutere de reguleringsmæssige betingelser, der er af betydning for implementeringen af bæredygtige tiltag i renoveringen. Kapitlet redegør den eksisterende lovgivning inden for området samt politiske målsætninger og handlingsplaner. Kapitel 8: Økonomiske Betingelser og Incitamenter Formålet med dette kapitel er at analysere og diskutere de økonomiske begrænsninger og muligheder for implementering af bæredygtige renoveringstiltag i den almene boligsektor. Herunder redegøres og diskuteres en række økonomiske løsningsforslag til fremme af bæredygtige tiltag i renoveringen. Kapitel 9: Diskussion Formålet med dette kapitel er at sammenkoble og diskutere de tre analysekapitler, de organisatoriske og sociokulturelle vilkår, de reguleringsmæssige betingelser samt de økonomiske betingelser og incitamenter, for herigennem at identificere mulige synergieffekter. Kapitel 10: Konklusion Formålet med dette kapitel er med udgangspunkt i kapitel 5-9 at sammenkoble de identificerede virkemidler til en helhedsorienteret løsning, hvor der sættes ind på flere niveauer i forhold til forskellige aktører, hvormed vores problemformulering besvares. Kapitel 11: Perspektivering Formålet med dette kapitel er at sætte projektet ind i en større sammenhæng. 15

16 16

17 KAPITEL 2 Bæredygtig Udvikling 17

18 KAPITEL 2 BÆREDYGTIG U UDVIKLING Da vores forståelse af begrebet bæredygtig udvikling er afgørende for betydningen af problemformuleringen og samtidig er strukturerende for såvel analyse som konklusion, indeholder dette kapitel en nærmere redegørelse herfor. Målet er her at definere vores egen forståelse af hvordan den almene boligsektor kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Det betyder samtidig, at vi må tage højde for de forskellige dele af sektorens forståelse af begrebet. Da vi arbejder med et bredt felt den almene boligsektor og dele af byggesektoren er målet ikke at afdække feltets formodentlig differentierede bæredygtighedsdiskurs. Grundlæggende er vi her opmærksomme på, at vi har én forståelse af bæredygtighed, som ikke nødvendigvis deles af sektorens aktører. Som beskrevet i problemfeltet nærer vi et grundlæggende ønske om bæredygtig udvikling inden for alle sektorer i samfundet. Jævnfør projektets omdrejningspunkt anskuer vi mulighederne for at bidrage til en generel bæredygtig udvikling gennem udnyttelse af de potentialer for energibesparelser og energieffektiviseringer, der findes inden for renovering af den almene boligsektor. Dette perspektiv er illustreret i figur 2.1. FIGUR 2.1. BÆREDYGTIG UDVIKLING Bæredygtig Udvikling Egen udarbejdelse. 18

19 Kapitlet munder ud i en redegørelse for projektets forståelseshorisont, hvor bæredygtig renovering defineres nærmere ved konkrete målsætninger. Herunder redegør vi for, hvordan energibesparende renoveringstiltag kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling af den almene boligsektor. Her er det for os afgørende, at der i processen for at mindske de miljømæssige følgevirkninger af vort forbrug altid tages højde for de økonomiske og sociale dimensioner. Det er her afgørende at der ikke er tale om et enten eller men et både og BAGGRUND OG TEORETISK GENNEMGANG Definitionen af bæredygtighedsbegrebet tager afsæt i Brundtlandrapporten fra 1987: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Den rummer i sig to begreber: 1. Begrebet behov, især de grundlæggende behov hos verdens fattige, og 2. Tanken om de begrænsninger, som teknologiens stade og den samfundsmæssige organisation lægger på miljøets muligheder for at opfylde de nuværende og fremtidige behov (Nielsen 1988:51). Bæredygtighedsbegrebets etiske dimension og livssyn bygger på hensynet til den anden eller det andet som et billede på naturen og kommende generationer, som vi har en etisk forpligtelse overfor. Det er her et spørgsmål om at sikre, at vores efterkommeres liv og overlevelse sker på mindst samme vilkår, som vi selv lever under (Holten-Andersen et al. 2000:21). Definitionen af en bæredygtig udvikling kan ikke bestemmes objektivt, men er en vision, der gives betydning ud fra grundlæggende etiske og værdimæssige betragtninger. Begrebet indeholder forskellige modsatrettede værdier og tilgange, bl.a. den nytteorienterede tilgang 1 med vægt på omsættelige værdier overfor den nyttekritiske tilgang, hvor der lægges vægt på unikke værdier. Naturrådet søger her en balance og skitserer en vision, der bygger på respekt og omsorg for de unikke og uerstattelige værdier samtidigt med at menneskets basale behov, social og global retfærdighed, livskvalitet og medindflydelse sikres (Holten-Andersen et al. 2000:9f). I 1 Kan også betegnes som den utilitaristiske tilgang. 19

20 denne vision ligger der både et lokalt og globalt perspektiv, hvilket også kan ses i visionerne om Faktor 4 og Faktor 10. Faktor 4 og Faktor 10 målene er begreber 2, som har til formål at synliggøre budskabet om, at bæredygtig udvikling indebærer, at der minimum skal være den samme mængde ressourcer til rådighed for vores efterkommere som for os selv, samt at ressourcerne skal fordeles ligeligt mellem klodens befolkning. Faktor 4-målet retter sig mod en målsætning om en fordobling af velfærden og en halvering af ressourceforbruget. Forudsætningen er, at forbruget af energi og ressourcer søges halveret samtidigt med at den globale velstand fordobles. Det retter sig således mod øko-effektiviteten, det vil sige at energieffektiviteten øges og ressourcerne udnyttes bedre, således at der produceres det dobbelte med det halve ressourceforbrug. En global udligning med hensyn til ressourceforbruget indebærer, at udviklingslandene skal have adgang til flere ressourcer, hvilket kræver, at de industrialiserede lande tager en større del af ansvaret for at reducere deres energiog ressourceforbrug, således at der gives plads til udviklingslandenes vækst. Disse overvejelser var baggrunden for at definere Faktor 10-målet. Den ene forudsætning for faktor 10-målet er, at det globale forbrug af ressourcer bør halveres. Den anden forudsætning er, at forbruget af, eller adgangen til, naturressourcer bør fordeles ligeligt over hele kloden. (Christensen et al. 2002:16). Regeringens strategi for en bæredygtig udvikling, Fælles fremtid udvikling i balance, lægger vægt på at de miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn integreres i målsætningen om at skabe en bæredygtig udvikling. Strategien opererer med otte mål og principper. Her kan bl.a. nævnes princippet om en afkobling mellem vækst og miljøpåvirkning, at miljøhensyn skal indgå i alle sektorer, at ressourcerne skal udnyttes bedre, og at der skal sikres et sundt miljø for alle. (Miljøstyrelsen 2002:1f). Begrebet bæredygtig udvikling indebærer visse grænser; ikke absolutte grænser, men begrænsninger som den eksisterende teknologiske situation og sociale organisering definerer (Miljøstyrelsen 1998:1.1). Forståelsen af grænserne er samtidig afhængige af den enkeltes holdningsmæssige tilgang og fortolkning af begrebet bæredygtig udvikling. 2 Begreberne er udviklet af Wuppertal Instituttet i forlængelse af Vor fælles fremtid. (Chistensen et al. 2002:15). 20

21 2.2. DE TRE DIMENSIONER Vi forstår grundlæggende bæredygtig udvikling i relation til boligsektoren som bestående af en primær dimension samt to understøttende dimensioner. Den miljømæssige dimension er den primære dimension, og indebærer en forestilling om, at naturen er sårbar og bør beskyttes overfor overdreven menneskelig indgriben, da dette medfører forurening og forstyrrelser i økosystemerne (Miljøstyrelsen 2002:1). I den miljømæssige dimension er målet at sikre, at fremtidige generationer har adgang til de samme ressourcer som den nuværende generation. Her er balancen mellem anvendelse og gendannelsestid signifikant og kendetegner forskellen mellem fornybare og ikke-fornybare ressourcer. Denne balance er derfor afgørende for, hvorvidt den pågældende ressource vil være tilgængelig for fremtidige generationer. De to understøttende dimensioner kan i den traditionelle bæredygtighedsforståelse beskrives som henholdsvis den økonomiske og den sociale dimension. Vi vælger her at se de to dimensioner som én dimension, der må tages hensyn til, hvis der samlet set skal kunne tales om bæredygtig udvikling. Den økonomiske dimension bygger på forestillingen om, at alle lande grundlæggende skal opnå økonomisk vækst, dog med afgørende forskelle mellem industrialiserede lande og udviklingslande jævnfør faktor 10. Den økonomiske vækst skal afkobles fra ressourceforbruget, hvilket relaterer sig til faktor 10-visionen, hvor målet er, at de industrialiserede lande reducerer deres ressourceforbrug for at give plads til udviklingslandenes vækst 3, så den globale udvikling samlet set kan leve op til visionen for faktor 4. Dette skal ske gennem øget ressourceeffektivitet, der skal sikre et bæredygtigt ressourceforbrug og fortsat vækst i de industrialiserede lande. Den sociale dimension indebærer en forestilling om social retfærdighed, hvilket fordrer en rimelig fordeling af fordele og ulemper mellem eksisterende og kommende generationer, både internt i det enkelte samfund og mellem samfund, det vil sige den globale dimension. Yderligere indebærer den sociale dimension, ifølge FN, bl.a. at velfærden skal øges, at menneskerettigheder skal respekteres og ikke mindst et ønske om effektivisering af borgerengagement i beslutningsprocesser (UNDESA 2001:7). John Andersen og Jørgen Elm Larsen 4 præciserer desuden den sociale dimension som omhandlende en overlevering af en 3 Dette indebærer dermed også et øget ressourceforbrug. Tanken er dog, at det skal ske med så høj ressourceeffektivitet som muligt, hvilket muliggøres gennem stadig teknologisk udvikling. 4 John Andersen er professor på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet og forsker bl.a. i bystudier, herunder empowerment og kvarterløft. (forskning.ruc.dk). Jørgen Elm Larsen er 21

22 solidarisk og demokratisk praksis til kommende generationer (Andersen & Elm Larsen 2001). Desuden forbliver en ligelig fordeling af goder og adgang til ressourcer en essentiel del af både den sociale og økonomiske dimension (UNDESA 2001:7). Begrebet bæredygtig udvikling indeholder altid både den miljømæssige, økonomiske og sociale dimension, der er indbyrdes afhængige. Men det er ikke altid muligt at sikre en bæredygtig optimering af afkastet inden for alle dimensioner samtidigt, og det afhænger bl.a. af interesse, position og holdningsmæssige tilgang, hvordan den indbyrdes relation mellem de tre dimensioner vægtes og fortolkes PARADIGMER INDEN FOR BÆREDYGTIGHED Inden for de økonomiske teorier arbejdes der bl.a. med en forståelses- og holdningsmæssig tilgang til bæredygtighedsbegrebet, som kan opdeles i fire forskellige paradigmer: meget svag, svag, stærk og meget stærk bæredygtig udvikling. Denne opdeling i paradigmer udspænder ovennævnte spekter mellem den nytteorienterede tilgang overfor den nyttekritiske tilgang. Det meget svage bæredygtighedsbegreb tager udgangspunkt i neoklassisk økonomisk teori og er hermed det mest teknologioptimistiske af paradigmerne, hvor eksempelvis ikke-fornybare ressourcer gennem en teknologiudvikling kan substitueres med andre former for ressourcer, herunder sociale eller økonomiske 5. Det svage bæredygtighedsbegreb kræver, at der opretholdes et vist minimum af naturressourcer, herunder nøglearter og -processer, og det er dermed ikke muligt fuldstændigt at substituere med andre former for ressourcer. (Miljøstyrelsen 1998:1.4.5). Et forbrug af de ikke-fornybare ressourcer indebærer i den stærke bæredygtighedsforståelse en forringelse for de kommende genrationers muligheder for ressourceudnyttelse, og ressourcer må derfor ikke udnyttes hurtigere, end der kan skabes alternativer 6. Kravet er at mængden af naturkapital holdes konstant. En vis substitution mellem ikke-fornybare og fornybare ressourcer er tilladt inden for en stærk tilgang til bæredygtig professor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og forsker bl.a. i velfærdsstat, socialt udsatte og socialpolitik. (soc.ku.dk) 5 Ressourcer kan opdeles i følgende fire kapitaltyper: Menneskeskabt kapital (maskiner, bygninger, infrastruktur mv.), naturkapital (naturens ressourcer), humankapital (f.eks. investeringer i uddannelse, sundhed og ernæring) og social kapital (den institutionelle og kulturelle basis for samfundet) (Miljøstyrelsen 1998:1.4.5). 6 Pointen er her igen, at de fremtidige generationer ikke må stilles dårligere end de nulevende, hvorfor der skal skabes alternativer til eks. olie, hvis der bruges af oliereserverne. 22

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ.ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk. Præsentation

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

ENERGiRENOVERING AF DE DANSKE PARCELHUSE

ENERGiRENOVERING AF DE DANSKE PARCELHUSE ENERGiRENOVERING AF DE DANSKE PARCELHUSE - Indsatsmuligheder og incitamenter til planlægningsprocessen. Speciale udarbejdet af Trine Bang Hansen Vejledere: Ole Erik Hansen & Bent Søndergaard Roskilde Universitet,

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Kristian Lyk-Jensen Udviklingschef Kort om SES SES forvalter: ca. 1,1 mio. m2 statsejede kontorejendomme, der udlejes til statsinstitutioner ca.

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere