"Hvorfor forstår vi ikke altid hinanden? - om identiteter i det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund.

Transkript

1 "Hvorfor forstår vi ikke altid hinanden? - om identiteter i det traditionelle, det moderne og det senmoderne. Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@rh.regionh.dk Ortopædkirurgisk sygepleje nu og i fremtiden. Landskursus Fagl. Selskab f Ortopædkirurgiske Sygeplejersker. Trinity, Fredericia, den 20. marts 2012.

2 Indhold - forventeligt Værdierne og det eksistentielle chok Det senmoderne menneske hvem er det? Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser? OBS! BILLEDER ER SLETTET, DA JEG HAR HENTET DEM PÅ NETTET OG DER MULIGVIS ER NOGEN, DER HAR COPYRIGHT!

3 Det eksistentielle chok afkaldet Patienter siger ikke: Mine grundlæggende værdier er krakeleret! Lungetransplanteret: Hvis ikke jeg kan svinge fluestangen, kan det hele være lige meget! En øvelse på tankeplanet Kræftpatient: De fleste lapper har jeg måttet vende, men så har jeg til gengæld kopieret de lapper, jeg har tilbage op til A3 format.

4 Pendulering Her inde Retten til at vide Gevinst Benefit Håb Viljen til at leve Oprør Kontrol Glæde Taknemmelighed Der ude Retten til ikke at vide Tab Realisme Ønsket om at dø Underkastelse Magtesløshed Sorg Bitterhed

5 Etikken!!!

6 Benefit - finding Evnen til at finde områder af tilværelsen, hvor sygdommen / tabet har haft en positiv effekt. Livsopfattelsen Himlen mere blå, græsset mere grønt Sociale sammenhænge Nærmestes betydning Personlig udvikling Hvad skal jeg lære af dette? Zachariae, B mfl. Kræftens psykologi. Hans Reitzels Forlag Anette Fischer Pedersen Benefit finding. Rikke Nielsen & Anette Fischer Pedersen Omsorg 3/2010 Hvorfor er vi så optagede af skrøbelighed? og ikke af dem, der klarer belastninger godt - med stiff upper lipp.

7 Indhold - forventeligt Det senmoderne menneske hvem er det? Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

8 Hvorfor føler nogle ældre, at de er til besvær?

9 Det senmoderne menneske Hvorfor har andre mennesker ikke det mindste imod at være til besvær?

10 Indhold - forventeligt Det senmoderne menneske Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

11 Værdier / Autoritet Traditionelle Moderne Sen-moderne Tony Walter: The Revival of death. (værdier) Respekt for Gud, Konge og Fædreland Sundhed / Privatliv / Værdighed / Uafhængighed Følelser / Vækst Valg / Kontrol / Autonomi / Selv Ralf Pittelkow: Det personlige. Lighed Ydre velfærd Sikkerhed Indre velfærd Solidariske egoister Risikovillige tryghedsnarkomaner Henrik Jensen: Ofrets århundrede. Fader autoritært Broder Moder Selvets kultur / Lykke

12 Værdier / Traditionelle Moderne Sen-moderne Tony Walter: The Revival of death. (værdier) Respekt for Gud, Konge og Fædreland Kald Sundhed / Privatliv / Værdighed / Uafhængighed Følelser / Vækst Valg / Kontrol / Autonomi / Selv Skabt La vær mæ at skabe dig! Skab dig!

13 Tradisjonelle normer om skammen handlet om å realisere seg selv for mye, ut over en kollektivt definert norm. Moderne skam handler om å realisere seg selv for lite i forhold til idealet om å bli til noe mer enn almindelig. Tradisjonel skam var taus eller åben dialog med andre. Moderne skam er i større grad en dialog med seg selv om manglende selvrealisering. Finn Skårderud. Tapte ansikter. Introduktion til en skampsykologi 1. In: Wyller, T (2001) Skam. Perspektiver på skam, ære og skamløshet i det moderne. Fagbokforlaget, Bergen.

14 Værdier / Traditionelle Moderne Sen-moderne Tony Walter: The Revival of death. (værdier) Respekt for Gud, Konge og Fædreland Kald Sundhed / Privatliv / Værdighed / Uafhængighed Følelser / Vækst Valg / Kontrol / Autonomi / Selv Værste synd - Synd Manglende tro / vantro Underlivet Påtrængenhed Isolation / Benægtelse Munden

15 Synd er ikke længere noget der sker med underlivet! Synd er derimod det, du gør med munden! Moderne synd: Røg, sprut, fedt & dovenskab! Folkesundhedskampagnens 4 kerneområder: Rygning, alkohol, fedme og motion.

16 Indhold - forventeligt Det senmoderne menneske Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

17 Værdier / Traditionelle Moderne Sen-moderne Samfund Samfund Disciplinet Projektet Anders Fogh Jensen: Projektmennesket Projektmager - Holberg - Kierkegaard - Kald / Forvalter - Hysteri /strejke Projektmager - Heidegger - Sartre - Arbejde - Neurose Projektmennesket -Projekter - Stress & depression Tony Walter: The Revival of death. (værdier) Respekt for Gud, Konge og Fædreland Kald Sundhed / Privatliv / Værdighed / Uafhængighed Følelser / Vækst Valg / Kontrol / Autonomi / Selv

18 Hvad er et projekt? Pro jecta [ud-kast] Et projekt er en aktivitet, der i de fleste tilfælde foregår i et samspil med andre, hvis regler, udførelse eller mål ikke er fastlagt på forhånd, men hvis aktivitet først må defineres og udformes undervejs. Projektet inkarnerer en ånd af at man former fremtiden. Projektet bæres oppe af sin aktivitet det kan sammenlignes med en dynamolygte, man træder: Når der tilføres aktivitet, eksisterer projektet.

19 Hvordan får man et projekt? ja, man kan opfinde et projekt selv og lave det alene eller med nogen. Eller man kan forbinde sig med nogen, der udkaster eller er i gang med et projekt. I det disciplinære gjaldt det om ikke at blive sorteret fra. I projektet handler det om at blive valgt til.

20 Værdier / Traditionelle Moderne Sen-moderne Anders Fogh Jensen: Projektmennesket Projektmager - Holberg - Kierkegaard -Kædedans -disciplinskole Projektmager - Heidegger - Sartre -Twist - Projektmenneske -Energidans -projektskole - Kald / Forvalter -Arbejde -Projekter -Landsbyen -Forstaden -Receptionen -Lydighed -Originalitet initiativ - Hysteri - Neurose - Stress & depression

21 Projektet sætter projektmennesket i en situation, hvor det både skal ville og have lyst til det, det gør og kunne leve med, at det ikke kan vide, om det, det gør er godt nok. Anders Fogh Jensen. Projektmennesket. Århus Universitetsforlag, 2009.

22 Individet står altid over for sin egen utilstrækkelighed, nemlig det mulige, der ikke blev til noget. Anders Fogh Jensen. Projektmennesket. Århus Universitetsforlag, 2009.

23 Depressionen er alt, hvad man ikke skal være i projektet: indadvendt, sociofobisk, modløs, træt uden lyst til noget og ligeglad eller ligefrem trist. Depression er: ikke at ville nogen projekter. Projektet producerer en anden type lidelse, nemlig stress. Men interessant nok er det ikke bare mængden af byrder, der får individer til at stresse, det er uvidenheden, midlertidigheden og utilstrækkeligheden: er dette godt nok? Hvad skal der ske bagefter? Hvad er det bedste at gøre nu? Anders Fogh Jensen. Projektmennesket. Århus Universitetsforlag, 2009.

24 Indhold - forventeligt Det senmoderne menneske Skitse til beskrivelse af det senmoderne menneskes værdier Projektmennesket, stress og depression Det udmattede selv Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

25 Hvordan reagerer det senmoderne menneske på rystelser?

26 Coping Traditionelle Moderne Sen-moderne Styrke viser sig i Bøn Tavshed / Stilhed Tale om det Copingstrategi Rituel Private følelser Ekspressionisme Netværk Naboer / slægt Kernefamilie Selvhjælpsgruppen Opsyn ved Præsten (mand) Lægen (mand) Rådgiver (kvinde) / Naboer / Naboer Opsyn med Sjælen / levned Krop / levned Følelser Tony Walter. The Revival of Death. Routhledge. London 1994.

27 Følelsesforløsende sorgteori 1. Accept af tabets virkelighed 2. Oplevelse af sorgens smerte 3. Tilpasning til livet uden afdøde 4. Følelsesmæssig omlægning af forholdet til afdøde (Reinvestering af den følelsesmæssige energi. Convert / Transform) William Worden / Marianne Davidsen Nielsen & Nini Leick

28 Daglige livsoplevelser Tabsorienteret Sorgarbejde Påtrængende genoplevelse af sorgen At give slip på / fortsætte / omforme bånd til afdøde Benægtelse / undgåelse af genindførelsens forandringer Oscillere Genindsættelseorienteret Tage sig af det ændrede liv Gøre nye ting Adspredelse fra sorgen Benægtelse / undgåelse af sorgens følelser Nye roller, identiteter, forhold M. Strobe & H. Shut. The Dual Proces Model of Coping with Bereavement

29 Videre læsning: Tony Walter. The Revival of Death. Routhledge. London Anders Fogh Jensen. Projekt- mennesket. Aarhus Universitetsforlag Alain Ehrenberg. Det udmattede selv. Depression og. Informations Forlag Ralf Pittelkow. Det personlige. Lindhardt & Ringhoff Henrik Jensen. Ofrets århundrede. Samleren Nordisk Tidsskrift for Palliativ medisin. OMSORG. 2006/ nr. 1. Sorg. Bugge, Kari E. m.fl.(red.) Sorg. Fagbokforlaget 2003.