Forbrugerredegørelse 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerredegørelse 2006"

Transkript

1 Forbrugerredegørelse 2006

2 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2006: Lasse Hamilton Heidemann Kapitel 2: Børn og indholdstakserede sms er: Trine Heilmann og Mette Scharling Pilgaard Kapitel 3: Danske forbrugere på det europæiske e-marked: Morten Brønnum Andersen Kapitel 4: Markedet for handel med brugte biler: Jens Grauballe og Morten Brønnum Andersen Kapitel 5: Når familien mister: Philippe Motet Jessen Appendiks A: Sager og afgørelser hos Forbrugerklagenævnet, de private klagenævn og Forbrugerombudsmanden: Johanne Daugaard Thomsen Appendiks B: Forbrugerundersøgelser 2006: Johanne Daugaard Thomsen Forbrugerredegørelse 2006 November 2006 Pris: 150,00 kr. pr. stk. + forsendelse Forbrugerstyrelsen Amagerfælledvej København S Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: ISSN: ISBN: Tryk: Schultz Grafisk

3 side 3 Forord Stigende velfærd har givet os råd til at købe mere. Vi har fået nye og eksotiske varer på hylderne, og teknologien har gjort det nemt for os at købe varer og serviceydelser på internettet. Flere muligheder betyder imidlertid også, at vi i familierne i dag skal træffe langt flere forbrugsvalg end for blot få år siden. I en travl hverdag, hvor familie- og arbejdsliv skal hænge sammen, kan det være svært at overskue alle valgmulighederne. Det er derfor vigtigt at sikre, at forbrugerne let og sikkert kan vælge netop de varer og ydelser, som opfylder de enkeltes behov. Alle familier skal have frihed til selv at vælge og har selv ansvaret for deres forbrugsvalg. Som forbrugernes minister arbejder jeg for, at alle kan føle sig trygge og godt rustede til at vælge og indgå handler. Forbrugerpolitikken giver rammerne, så forbrugerne kan føle sig sikre og få adgang til god og letforståelig information. Det skaber tilfredse forbrugere og gavner samtidig alle virksomheder, der udbyder de bedste varer og ydelser til prisen. Forbrugerredegørelse 2006 viser, at forbrugerforholdene i Danmark generelt er gode. Langt de fleste virksomheder lever op til deres ansvar for at skabe gode forbrugervilkår. Det synes jeg er værd at glæde sig over. Men der er også plads til forbedringer. Redegørelsen viser, at der fortsat er områder, hvor forbrugerforholdene trænger til et løft. Det er ikke altid lige let at få overblik over priserne eller at få god og pålidelig forbrugervejledning. Og ikke alle overholder aftaler eller yder professionel service, når forbrugerne henvender sig for at klage over varen, ydelsen eller den service, de har fået. Det er mit mål, at forbrugerforholdene i Danmark skal være blandt de bedste i verden. Den årlige forbrugerredegørelse er et godt redskab til at nå dette mål. Redegørelsen sætter forbrugernes oplevelser i centrum og fortæller os, hvor det er særligt svært eller uigennemsigtigt at være forbruger. Samtidig viser redegørelsen, hvor klageforholdene kan blive bedre. Det giver mulighed for en målrettet og konstruktiv dialog med brancher, virksomheder og forbrugere om at skabe de bedste forbrugervilkår. Gode vilkår giver tilfredse forbrugere. Og tilfredse forbrugere har positiv effekt på bundlinjen hos erhvervslivet. Gode forbrugerforhold er til gavn for alle. Lars Barfoed

4 Indholdsfortegnelse Forord, s. 3 Indholdsfortegnelse, s. 4 Forbrugerredegørelse 2006, s.6 Kapitel 1 Forbrugerforholdene i Danmark 2006, s Sammenfatning og anbefalinger, s Kort beskrivelse af FFI, s Markeder med de bedste og dårligste forbrugerforhold , s Fritvalgsmarkeder, s.34 Bilag 1.1 FFI-tabeller, s Metode for FFI 2006, s Figuroversigt spørgsmål der knytter sig til figurerne, s.51 Kapitel 2 Børn og indholdstakserede sms er, s Sammenfatning og anbefalinger, s Børn, unge og mobiltelefoni, s Indholdstakseret sms kort meddelelse med mange muligheder, s Markedets opbygning og størrelse, s Undersøgelse af børnenes erfaringer og deres forældres viden, s Regulering af markedet, s.81 Bilag 2.1 Figuroversigt - spørgsmål, der knytter sig til figurerne, s.91 Kapitel 3 Danske forbrugere på det europæiske e-marked, s Sammenfatning og anbefalinger, s Forbrugernes købsadfærd i Danmark og det øvrige Europa, s Forbrugerbeskyttelse i Danmark og udenfor, s E-handel, s.107

5 side 5 Bilag 3.1 Figuroversigt spørgsmål der knytter sig til figurerne, s.126 Kapitel 4 Markedet for handel med brugte biler, s Sammenfatning og anbefalinger, s Markedet for handel med brugte biler, s Generelt om bilmarkedet, s Forbrugernes forventninger til køb af brugt bil, s Købeloven og reklamationsret, s Et velinformeret bilkøb viden og vejledning, s.158 Bilag 4.1 Figuroversigt spørgsmål der knytter sig til figurerne, s.162 Kapitel 5 Når familien mister, s Sammenfatning og anbefalinger, s Brud og overgange i familierne, s Fakta om dødsfald, s På dødstidspunktet, s Fra dødstidspunkt til begravelse, s Begravelsen, s Efter begravelsen, s Den særligt svære situation, s Omsorg, tid og respekt er afgørende, s.211 Bilag 5.1 Survey, s Kistegravpladser, urnegravpladser og krematorier, s Forbrugerstyrelsens stikprøve 2006 Bedemænd og stenhuggerier, s Forbrugerstyrelsens stikprøve 2006 Kirkegårde og krematorier, s Figuroversigt spørgsmål der knytter sig til figurerne, s.226 Appendiks A Sager og afgørelser hos Forbrugerklagenævnet, de private ankenævn og Forbrugerombudsmanden, s Forbrugerklagenævnets sager, s Sager hos private ankenævn, s Statistik vedrørende Forbrugerombudsmanden, s.240 Appendiks B Forbrugerundersøgelser 2006, s.246

6 side 6 Forbrugerredegørelse 2006 Forbrugerredegørelse 2006

7 Forbrugerredegørelse 2006 side 7 Forbrugerforholdene i Danmark er generelt gode, viser Forbrugerredegørelse Samlet set er forbrugernes vilkår lidt bedre end sidste år. På nogle markeder oplever forbrugerne rigtig gode forbrugerforhold, mens der fortsat er plads til forbedringer på en række markeder. Forbrugerredegørelsen kan forhåbentlig medvirke til at inspirere og sprede viden om gode forbrugerforhold på tværs af markeder og brancher. Forbrugerredegørelse 2006 indeholder fem kapitler I kapitel et præsenteres den årlige måling af forbrugerforholdene på 57 forbrugsmarkeder i Danmark. På baggrund af målinger af hhv. forbrugertillid, gennemsigtighed og klageforhold har Forbrugerstyrelsen udarbejdet et ForbrugerForholdsIndeks (FFI). FFI-indekset viser, hvor forbrugerne oplever hhv. de bedste og de dårligste forbrugerforhold. Det giver mulighed for at sætte ind med målrettede initiativer og tiltag på de områder, hvor behovet er størst. FFIundersøgelsen suppleres i år af en undersøgelse af, hvilke forhold der ligger bag forbrugernes FFI-vurdering af gennemsigtighed og forbrugertillid. I kapitel to rettes fokus på børn og indholdstakserede sms er. Indholdstakserede sms er er sms er, som mange børn og unge sender for at deltage i fx en afstemning eller for at købe en vare eller ydelse fx en ringetone. Det koster typisk almindelig sms-takst plus et ekstra beløb. I kapitlet er der en gennemgang af, hvad de unge forbrugere i dag kan købe via mobiltelefonen og på hvilke vilkår. Og det afdækkes, hvilke erfaringer de 9 til 13-årige har med at sende sms er, der koster ekstra. Forbrugervilkår i et europæisk perspektiv er temaet for kapitel tre. Kapitlet indeholder en gennemgang af, hvad der kendetegner forbrugere i Danmark i sammenligning med forbrugerne i det øvrige Europa. Hvordan ser forbruget i forskellige lande ud? Hvilke muligheder og rettigheder har forbrugerne ved handel i forskellige europæiske lande? Og hvordan opleves forbrugerbeskyttelsen - i eget land - og på tværs af grænser? Kapitlet afsluttes med en undersøgelse af, hvilke erfaringer og oplevelser forbrugere i Danmark har med e-handel i det øvrige Europa. I kapitel fire er handel med brugte biler i fokus. I kapitlet kortlægges omfanget af handel med brugte biler. Forbrugernes vilkår og oplevelser, når de køber brugt bil hos en forhandler, er i centrum for kapitlet. Samtidig undersøges både forhandlerens rolle og forbrugernes forventninger til deres bilkøb. Hvilke oplevelser har forbrugerne med forhandlerne? Hvilke forudsætninger har forbrugerne for at købe bil? Og hvor mange forbrugere har prøvet at klage efter et bilkøb? I kapitel fem er emnet de pårørendes oplevelser, når et familiemedlem dør. Hvilke beslutninger skal de træffe, og hvilke vilkår har de? I kapitlet kortlægges det, hvilke aktører de pårørende kommer i kontakt med - fx sundhedsvæsen, bedemand, præst, kirkekontor, skifteret mv. - og hvilke oplevelser de pårørende har med disse aktører. Endelig ser kapitlet på, hvilke økonomiske omkostninger de pårørende stilles overfor, når et familiemedlem går bort.

8 side 8 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 Kapitel 1 Forbrugerforholdene i Danmark 2006

9 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 side 9 På baggrund af målinger af hhv. klageforhold, forbrugertillid og gennemsigtighed har Forbrugerstyrelsen udarbejdet et indeks for forbrugerforhold FFI. FFI-undersøgelsen viser, at forbrugerforholdene samlet set er gode og forbedrede i forhold til sidste års undersøgelser. Samtidig viser resultaterne af dette års FFI-undersøgelse dog også, at der stadig er mulighed for at styrke forbrugerforholdene på en række områder. ForbrugerForholdsIndekset giver Forbrugerstyrelsen, brancherne og virksomhederne mulighed for at fokusere på de forbrugerforholdene på de områder, som står over for de største udfordringer og lære af de områder, hvor forbrugerne oplever de bedste forbrugerforhold. 1.1 Sammenfatning og anbefalinger Forbrugerforholdene i Danmark er samlet set gode. Forbrugerundersøgelser viser, at dette års gennemsnitlige bedømmelse på ForbrugerForholds- Indekset (FFI) er 6,61 på en skala fra 0 til 10. Det afspejler, at forbrugerforholdene i Danmark er mere end gennemsnitligt gode. Den laveste FFI-score er i år 5,33, mens højeste score er 7,52. Alle markeder opnår dermed en score over middel. De bedste 12 markeder har i år en gennemsnitlig FFI-score på 7,22, mens de 12 dårligste markeder har en gennemsnitlig FFI-score på 5,95. Sammenholdt med 2005 er forbrugerforholdene blevet en smule bedre. I FFI-indekset ses en reel stigning på 0,22 siden Denne forbedring af forbrugerforholdene skyldes hovedsageligt en svagt stigende forbrugertillid. Gennemsigtigheden og klageforholdene er derimod relativt stabile. Markedernes indbyrdes placering på FFI er relativt stabil. Tre fjerdedele af de 51 traditionelle markeder i undersøgelsen har ikke flyttet sig mere end 10 pladser i op- eller nedadgående retning. Toppen af FFI er kendetegnet ved, at 10 af de 12 topplacerede markeder er gengangere fra toppen af tidligere FFI-målinger især markederne for transport, varemarkeder og andre tjenesteydelser opnår en bedre placering på FFI end de resterende markeder. 1 Synovate Vilstrup har på vegne af Forbrugerstyrelsen gennemført en telefonisk surveyundersøgelse blandt forbrugere, som tilsammen har vurderet i alt 57 markeder. På baggrund af disse surveyresultater og på baggrund af oplysninger om klageforhold er der konstrueret et samlet ForbrugerForholdsIndeks (FFI). For yderligere information om FFI-indekset se Appendiks A og for yderligere information om Forbrugerundersøgelser 2006 se Appendiks B. 2 I 2005 var den gennemsnitlige FFI-score 6,21 mod 6,61 i En del af forskellen (0,18) skyldes en korrektion af klageforholdsindekset. Den øvrige forskel på 0,22 skyldes en reel stigning i det samlede FFI.

10 side 10 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 Markederne, som opnår bundplaceringer på FFI, er kendetegnet ved, at 10 af de 12 bundplacerede markeder tidligere har været placeret i bunden af FFI især markederne for forsyningsvirksomhed og finansielle tjenesteydelser vurderes ringere af forbrugerne på FFI end de resterende markeder primært på grund af en lavere gennemsigtighed end andre markeder. Årets FFI viser endvidere, at forbrugerne generelt vurderer deres tillid til markederne højere, end de vurderer gennemsigtigheden på markederne. Det gælder også for fritvalgsmarkederne I Forbrugerundersøgelser 2006 har Forbrugerstyrelsen for første gang søgt at opnå større forståelse for, hvilke forhold der kan ligge bag den vurdering af gennemsigtighed og forbrugertillid, som forbrugerne giver til brug for FFI. Når det gælder forbrugertilliden, viser resultaterne, at forbrugerne generelt har høj tillid til de udbydere, de kender i forvejen eller har fået anbefalet har relativt højere tillid til udbydere, som de vurderer har en god service har højere tillid til udbydere, som de har fået kendskab til via internettet. Da flere benytter internettet som informationskanal, kunne det være en forklaring på den generelt stigende tilfredshed med forbrugerforholdene i Danmark har lavere tillid til udbydere, som de har valgt på baggrund af tilbud og pris. Når det gælder gennemsigtighed viser resultaterne, at forbrugerne vurderer markedernes gennemsigtighed højere, hvis de har benyttet internettet til at finde deres udbyder vurderer gennemsigtigheden ringere, når de ikke aktivt har valgt udbyder, men derimod har beholdt samme udbyder af gammel vane vurderer gennemsigtigheden lavere, hvis tillid til udbyderen er den primære begrundelse for at have valgt netop denne udbyder. Resultaterne af dette års FFI peger på, at forbrugerforholdene i Danmark bliver stadigt bedre. Imidlertid peger resultaterne også på, at der fortsat er plads til forbedringer. Forbrugerforholdene i Danmark kan styrkes ved, at virksomheder i mere udbredt grad etablerer brugervenlige hjemmesider, hvor forbrugerne kan få relevante oplysninger før et eventuelt køb organisationer og brancher etablerer nye prissammenligningsportaler og udvikler de eksisterende højne gennemsigtigheden i forhold til de finansielle produkter og ydelser eksempelvis gennem flere og/eller bedre oplysninger om disse

11 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 side 11 brancher, private ankenævn og Forbrugerklagenævnet i højere grad benytter deres viden om klager aktivt i en løbende forbedring af en given sektors forbrugerforhold brancher, virksomheder og myndigheder gør en indsats for, at forbrugerne nemt kan finde relevante informationer om varer og ydelser forbrugerne i højere grad undersøger markedet, før de køber fx ved at anvende internettet til at få overblik over markedet - og gøre brug af eksisterende og kommende forbrugerinformation i forbindelse med deres køb. 1.2 Kort beskrivelse af FFI ForbrugerForholdsIndekset (FFI) er en metode til måling af forbrugerforhold. Metoden giver et overblik over de generelle forbrugerforhold og et billede af markederne i relation til hinanden. Dermed giver indekset en indikation af, hvor der er størst behov for at forbedre forbrugerforholdene. 3 I FFI måles forbrugerforholdene på et marked på en skala fra Markeder med en høj placering på FFI er karakteriseret ved forholdsvist gode forbrugerforhold. Omvendt er markeder, der placerer sig lavt på FFI, kendetegnet ved mindre gode forbrugerforhold. Ud fra et forbrugersynspunkt har særligt tre forhold betydning for, om et marked har gode forbrugerforhold. Det drejer sig om forbrugertillid, gennemsigtighed og klageforhold. De tre enkeltindeks danner tilsammen ForbrugerForholdsIndekset - FFI. 3 FFI kan dog ikke nødvendigvis anvendes til at vurdere, om kvaliteten af produkterne og ydelserne på et marked er høj eller lav, men kan bruges til at belyse forbrugernes vurdering af forbrugerforholdene på et givet marked.

12 side 12 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 Figur 1.1 ForbrugerForholdsIndeks (FFI) Forbrugertillid 1. Forventninger 2. Markedsføring 3. Forbrugerbeskyttelse Forbrugertillid Klageforhold Gennemsigtighed 4. Sammenlignelighed 5. Prisoplysning 6. Konkurrenceforhold 7. Tvistløsning 8. Klagetrend 9. Efterlevelse Gennemsigtighed Klageforhold FFI Forbrugertillid Hvis forbrugerne skal have gode forhold, er det væsentligt, at de kan have tillid til kvaliteten af produkter og ydelser på markedet og tillid til, at virksomheder og brancher overholder regler, standarder og lovgivning. I FFI måles forbrugertilllid via forbrugersurveys. Som en del af enkeltindekset for forbrugertillid har forbrugerne vurderet, om varerne på markedet lever op til det forventede (forventninger), om virksomhederne markedsfører sig på troværdig vis (markedsføring) samtidig med, at de overholder de regler, der skal beskytte forbrugeren (forbrugerbeskyttelse). Gennemsigtighed Gode forbrugerforhold forudsætter gennemsigtighed med hensyn til pris, kvalitet og konkurrence. Forbrugerne har de bedste vilkår, hvis de relativt nemt kan få overblik over udbud, priser og kvalitet på markedet - og samtidig opleve, at der er konkurrence på markedet. I FFI måles et markeds gennemsigtighed via forbrugersurveys, hvor forbrugerne har besvaret spørgsmål, som relaterer sig til gennemsigtighed. Her har de vurderet, hvor let eller svært det er at sammenligne pris og kvalitet (sammenlignelighed), om konkurrencen på markedet sikrer fair priser (konkurrenceforhold), og om der er gode muligheder for at få oplysninger om pris (prisoplysning).

13 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 side 13 Klageforhold For at sikre forbrugerne bedst muligt er det vigtigt, at der eksisterer effektive klagebehandlingssystemer, som både forbrugere og virksomheder kan anerkende. Det kan medvirke til, at branchen lærer af egne fejl samtidig med, at det kan skabe tryghed for forbrugerne. I FFI måles klageforhold ved, at hvert marked gives point alt efter, hvordan den faktiske situation er, når det drejer sig om følgende tre forhold: tvistløsning, efterlevelse og klagetrend. Tvistløsning handler om, hvorvidt der er mulighed for at få en klage behandlet ved et klagenævn og efterfølgende få fx prisnedslag, pengene tilbage eller en erstatningsvare eller -ydelse. Efterlevelse handler om, om en given branche altid efterlever afgørelserne, når forbrugerne får medhold, eller om det alene er en del af afgørelserne, som efterleves. Klagetrend er et mål for, om der i de senere år har været et stigende eller faldende antal klager. Tillægsundersøgelse Foruden de spørgsmål der knytter sig direkte til FFI-indekset, har Forbrugerstyrelsen i år stillet tre ekstra spørgsmål til forbrugerne. Disse tre spørgsmål drejer sig om, hvor forbrugerne fik kendskab til den udbyder eller butik, de handlede med; hvorfor forbrugerne valgte netop denne butik, samt hvordan forbrugerne vurderede den service, de modtog i forbindelse med købet. I kapitlet vil der blive set på, hvordan forbrugernes svar på disse spørgsmål relaterer sig til deres vurdering af hhv. forbrugertillid og gennemsigtighed. For en nærmere beskrivelse af metoden bag FFI og metoden bag tillægsundersøgelsen henvises til bilag 1.2. Bilag 1.2 indeholder endvidere en redegørelse for de ændringer i FFI, der er foretaget i forhold til Forbrugerredegørelse 2005.

14 side 14 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 Boks 1.1 Mere om markedernes placering i FFI FFI giver et billede af forskellene mellem top og bund. Markederne, som placerer sig i den gode ende af FFI, gør det, fordi modellens indikatorer (målepunkter) samlet set peger i retning af gode forbrugerforhold. Omvendt med markeder, som ligger i den dårlige ende af skalaen. Markedernes relative placering på FFI er forbundet med en vis usikkerhed. FFI giver ikke grundlag for at udpege én vinder eller én taber blandt de undersøgte markeder. For at tage højde for den usikkerhed, der er forbundet med enkeltmarkeders relative placering på FFI, opereres der med fire kvartiler inden for det samlede indeks. Forskellene mellem kvartilerne er erfaringsmæssigt tilstrækkeligt store til, at de er statistisk signifikante. Det vil sige, at forskellene på kvartilerne ikke kan forklares med tilfældigheder, men at der statistisk set er forskel på kvartilerne. De fire kvartiler er: 1. Markeder med gode forbrugerforhold. (De relativt bedste markeder - øverste 12 markeder) 2. Markeder med potentielt gode forbrugerforhold. 3. Markeder med potentielt dårlige forbrugerforhold. 4. Markeder med dårlige forbrugerforhold. (De relativt dårligste markeder nederste 12 markeder) Der er typisk så små forskelle på vurderingerne inden for det enkelte kvartil, at relative sammenligninger inden for kvartilet bør ske med stor forsigtighed. Fokus for nærværende undersøgelse er det øverste og nederste kvartil. Markederne, der placerer sig i de mellemste to kvartiler, er ikke behandlet nærmere. FFI måler de relative forbrugerforhold I forhold til redegørelsens efterfølgende kapitler er der i dette kapitel tale om en måling af forbrugernes opfattelse af de relative forbrugerforhold. Hvordan opfatter forbrugerne for eksempel markedet for vvs-arbejde set i forhold til markedet for malerydelser? I de efterfølgende kapitler er fokus på forbrugernes opfattelse af de absolutte forbrugerforhold. Er forbrugerne for eksempel tilfredse med de erfaringer, de har gjort sig på markedet for brugte biler? Skelnen mellem relative og absolutte forbrugerforhold kan vise sig at have en betydning. Får et marked en dårlig placering i forhold til andre markeder, behøver forbrugerne ikke nødvendigvis være meget utilfredse med markedet isoleret set.

15 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 side 15 På trods af at FFI-værdierne umiddelbart ser ud til at variere ret lidt, er der statistisk signifikant forskel på værdierne i de forskellige kvartiler. Det gælder altså for alle fire kvartiler, at forskellen på værdierne mellem kvartilerne ikke kan forklares som tilfældige udsving, men repræsenterer reelle forskelle i besvarelserne inden for de fire kvartiler. 4 Forskellen på 1. og 4. kvartil er altså statistisk set ikke en tilfældighed. Det samme gælder for forskellen på alle fire kvartiler, både i 2006 og Der er nogen kontinuitet i markedernes placering på FFI. Af de 51 traditionelle markeder, der er vurderet, har 37 markeder flyttet sig mindre end 10 pladser. Langt de fleste af markederne (73 pct.) placerer sig altså stort set samme sted på FFI som tidligere. Undersøgelserne og udarbejdelsen af FFI repræsenterer et øjebliksbillede af, hvordan forbrugerforholdene ser ud på det tidspunkt, hvor undersøgelserne og arbejdet med FFI foregår. Derfor kan der være markeder, hvor forbrugertilliden, gennemsigtigheden eller klageforholdene er forbedrede/forværrede, siden resultaterne blev opgjort. Den almindelige dækning i pressen af forbrugerforholdene på forskellige markeder og andre forhold, kan løbende påvirke forbrugernes opfattelse af forbrugertilliden og gennemsigtigheden. Samtidig er der, siden undersøgelsen blev gennemført, blevet oprettet følgende ankenævn, som vil indgå i næste års FFI-vurdering i forhold til klageforhold: Ankenævnet for Bedemænd Godkendt af familie- og forbrugerministeren, september Ankenævnet for Tekniske Installationer - Godkendt af familie- og forbrugerministeren, 11. juli Bilejernes ankenævn (Bilklage.dk) forventes oprettet primo som privat ankenævn. Forbrugerstyrelsen har endvidere været i dialog med Danmarks Apotekerforening om mulighederne for at oprette et ankenævn for receptpligtig medicin. 1.3 Markeder med de bedste og dårligste forbrugerforhold FFI består af forbrugernes oplevelser af markeders gennemsigtighed og den tillid, de har til markederne samt Forbrugerstyrelsens undersøgelser af klageforhold på markederne. Der er gennemsnitligt sket en forbedring i forbrugerforholdene i Danmark. På en skala fra 0-10 er den gennemsnitlige værdi i 2006 for ForbrugerFor- 4 Statistisk set er der varianshomogenitet, og der er derfor foretaget både en LSD og Bonferroni test. Testen er foretaget på baggrund af alle fire kvartiler. 5

16 side 16 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 holdsindekset 6,61 mod 6,21 i Forskellen på de to værdier skyldes dels en stigning i det samlede FFI og dels en korrektion i opgørelsen af klageforhold. Den reelle stigning på FFI fra 2005 til 2006 er 0,22 og udgøres hovedsageligt af en stigende forbrugertillid, mens gennemsigtigheden og klageforholdene er stabile. Den resterende del af stigningen skyldes en korrektion af indekset for klageforhold, som medfører en stigning på det samlede FFI på 0,18. I det følgende fokuseres der på, hvilke markeder der placerer sig i den bedste og den dårligste fjerdedel af FFI (1. og 4. kvartil). Desuden gennemgås de tre enkeltindeks: Gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold. De bedste markeder (1. kvartil) Den gennemsnitlige score for det samlede FFI for 1. kvartil (de bedste 12 markeder) er 7,22. Blandt markederne med høj placering findes der syv varemarkeder, fire markeder for tjenesteydelser og et håndværksmarked. 6 Der er altså en overvægt af varemarkeder i den bedste ende af FFI-indekset. Dette kan skyldes, at det typisk er forholdsvist nemt for forbrugerne at gennemskue, hvad de køber på varemarkederne. Endvidere er det relativt nemt at sammenligne priser og produkter på disse markeder. I forlængelse heraf er det interessant at notere sig, at ingen markeder for finansielle tjenesteydelser, liberale erhverv eller forsyningsvirksomhed er blandt de bedste her er der typisk tale om komplekse ydelser. 6 Det kan diskuteres, om forbrugerne vurderer varer og ydelser, der er forbundet med noget behageligt (eksempelvis ferie, fritid og rejser), mere positivt end markeder, der forbindes med noget ubehageligt (eksempelvis forsikring, bedemænd og tandlæger). Selvom markeder inden for området oplevelsesøkonomi har scoret højt alle de tre år, undersøgelserne har været gennemført, fastholder Forbrugerstyrelsen som udgangspunkt, at forbrugerne er i stand til at vurdere, hvor gennemsigtigt de mener et marked er, og hvor stor en tillid de har til markedet. Som en yderligere tilføjelse kan det nævnes, at to af indeksene, der indgår i det samlede FFI-indeks, måler forbrugernes opfattelser af markederne. Der tilstræbes ikke nogen objektiv sandhed om det rimelige i, at forbrugerne vurderer markederne, som de gør.

17 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 side 17 Tabel 1.1 Markeder med den højeste placering på FFI 2006, sammenholdt med 2005 og 2004 Markeder med høj placering i 2006 Høj placering i 2005 Høj placering i 2004 Pakkerejser/charterrejser * * Hotel og campingpladser * * Biograf, teater og musik * * Sko og tøj * * Møbler og boligudstyr * Isenkram, byggematerialer, maling og tapet * Cykler og knallerter * Avis- og tidsskriftsabonnementer * Bøger * Fly/lufttransport * Elektrikerarbejde Briller og kontaktlinser To nye markeder har placeret sig i toppen af FFI-indekset i 2006 (i indeksets 1. kvartil). Det ene nye marked er elektrikerarbejde, som har fået en flot stigning på FFI, særligt på grund af en markant stigning i forbrugertilliden. Det andet nye marked er markedet for briller og kontaktlinser, som er steget på alle tre parametre (gennemsigtighed, forbrugertillid og klageforhold). Kilde: Forbrugerundersøgelser 2004, 2005 og af de 12 markeder, der ligger i toppen af FFI-indekset i 2006 (i indeksets 1. kvartil), har tidligere været at finde i toppen. Samtidig har to nye markeder placeret sig i toppen af FFI-indekset. Det ene er markedet for elektrikerarbejde, som har fået en flot stigning på FFI, særligt på grund af en markant stigning i forbrugertilliden. Det andet er markedet for briller og kontaktlinser, som er steget på både forbrugertillid og gennemsigtighed. De dårligste markeder (4. kvartil) Den gennemsnitlige score for det samlede FFI for 4. kvartil (de 12 dårligste markeder) er 5,95. Til sammenligning er den gennemsnitlige score for 1. kvartil, som nævnt ovenfor, 7,22. De 12 markeder, der placerer sig i 4. kvartil, består af fire varemarkeder, to tjenesteydelser, et liberalt erhverv, tre håndværksydelser, en finansiel tjenesteydelse og en forsyningsvirksomhed. Ligesom sidste år og forrige år befinder markeder med relativt stor økonomisk betydning for forbrugerne (som eksempelvis pensionsselskaber) sig i det 4. kvartil.

18 side 18 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 Tabel 1.2 Markeder med den laveste placering på FFI 2006, sammenholdt med 2004 og 2005 Markeder med lav placering i 2006 Lav placering i 2005 Lav placering i 2004 Autoreparation * * Personlig pleje, kosmetik og håndkøbsmedicin * * Receptpligtig medicin * * Rengøringshjælp * * Pensionsselskaber * * Telefonabonnementer, samtaleafgifter og internet * * Legetøj * Fødevarer * Dyrlæger * Vvs-arbejde * Tipning og lotto Murerarbejde 10 af de 12 markeder i bunden af FFI-indekset (4. kvartil) har tidligere figureret blandt de dårligste markeder. Den første undtagelse er tipning og lotto. Dette marked er lavere placeret end tidligere på grund af en kombination af en lavere score for gennemsigtighed og en lavere vurdering på klageforhold, på trods af en mindre stigning i forbrugertilliden. Den anden undtagelse, markedet for murerarbejde, har oplevet et fald i gennemsigtighed. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2004, 2005 og Tipning og lotto er modsat tidligere at finde mellem de dårligste markeder. Det skyldes, at forbrugerne har vurderet gennemsigtigheden lavere, og at klageforholdene er placeret lavere end tidligere. Markedet for murerarbejde har oplevet et fald i forbrugernes vurdering af gennemsigtigheden. Derfor er det nu at finde blandt de dårligste markeder. Forbrugerforhold i delsektorer Da delsektorerne kan være underlagt forskellige forhold, kan det være interessant at sammenligne forbrugerforholdene inden for de enkelte delsektorer. I den følgende figur sammenlignes de enkelte delsektorer.

19 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 side 19 Figur 1.2 Forbrugerforhold i delsektorer 2006 (opdelt på de tre indikatorer) 7 Transport Varemarkeder Andre tjenesteydelser Liberale erhverv Håndværksydelser Finansielle tjenesteydelser Forsyningsvirksomhed Gennemsigtighed Forbrugertillid Klageforhold Transport og varemarkeder klarer sig gennemsnitlig bedst på forbrugerforhold, mens forsyningsvirksomhed, finanssektoren og håndværksydelserne gennemsnitligt klarer sig dårligst. Kilde: Forbrugerundersøgelser Transport, varemarkeder og andre tjenesteydelser vurderes signifikant bedre end de resterende sektorer. Det modsatte gælder for forsyningsvirksomhed og finansielle tjenesteydelser, der vurderes signifikant ringere end de andre delsektorer. 8 Se bilag 1.1 for en nærmere beskrivelse af de enkelte delsektorer. De enkelte indeks, der tilsammen udgør det samlede FFI, vil i de efterfølgende afsnit blive gennemgået. Dette gælder indekset for gennemsigtigheden, indekset for forbrugertillid samt indekset for klageforhold. Gennemsigtighed (enkeltindeks) En høj score på enkeltindekset for gennemsigtighed afspejler generelt, at forbrugerne finder det let at gennemskue priser, produkter og markedet som sådan. Omvendt afspejler en lav score på enkeltindekset for gennemsigtighed, at forbrugerne har svært ved at gennemskue markedets priser og produkter. 7 Figuren illustrerer de enkelte parametres betydning for den samlede score. Når tallene ikke stemmer overens med de endelige FFI-værdier, skyldes det, at figuren viser FFI-værdien før den endelige korrektion. 8 Da der statistisk set ikke er varianshomogenitet, er der foretaget en Tamhanes T 2 test.

20 side 20 kapitel 1 forbrugerforholdene i danmark 2006 Tabel 1.3 Markeder med den højeste placering på indekset for gennemsigtighed i 2006, sammenholdt med 2005 og 2004 Markeder med høj placering i 2006 Høj placering i 2005 Høj placering i 2004 Hotel og campingpladser * * Biograf, teater og musik * * Hårde hvidevarer * * Pakkerejser/charterrejser * * Bøger * * Møbler og boligudstyr * * Fly/lufttransport * Cykler og knallerter * Tv-, video-, fotoudstyr, musikanlæg mv. * Avis- og tidsskriftsabonnementer It-udstyr og elektronik Isenkram, byggematerialer, maling og tapet En forklaring på, at markeder som fly/lufttransport og pakkerejser/charterrejser har en vedholdende god placering, kan være de relativt gode muligheder for at sammenligne priser på rejser over internettet. Kilde: Forbrugerundersøgelser 2004, 2005 og Den gennemsnitlige score for markeder, der klarer sig bedst i forhold til gennemsigtighed (1. kvartil - de bedste 12 markeder) er 7,01. Ni af de 12 markeder, der er blandt de bedste i 2006 på indekset for gennemsigtighed, har tidligere været at finde blandt de bedste. Af disse ni har seks været at finde blandt de bedste i både 2004 og De tre, der ikke tidligere har været at finde blandt de bedst placerede på indekset for gennemsigtighed, er avis- og tidsskriftsabonnementer, it-udstyr og elektronik samt isenkram, byggematerialer, maling og tapet. Blandt de bedst placerede på enkeltindekset for gennemsigtighed er to tjenesteydelsesmarkeder, to transportydelsesmarkeder og otte varemarkeder. De to tjenesteydelsesmarkeder relaterer sig til forbrugernes fritid og disse vurderes erfaringsmæssigt positivt. 9 En forklaring på, at markeder som fly/lufttransport og rejser klarer sig godt, kan være mulighederne for at sammenligne priser på rejser på internettet. Ud over dette er der en klar overvægt af varemarkeder, hvor forbrugerne relativt let kan sammenligne priser og produkter hos forskellige forhandlere. 9 Jf. note 2.

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk

For br Forbruger- ug er redegørelse red 2007 eg ør els e 200 7 Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2007 Forbrugerredegørelse 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsyderne til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2007: Henriette

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2008

Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Oktober2008 Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også hentes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2005

Forbrugerredegørelse 2005 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 108 Offentligt Amagerfælledvej 56 2300 København S www.forbrug.dk Forbrugerredegørelse 2005 For red 200 Forbrugerredegørelse 2005 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005

Forbrugerr Amagerfælledvej 56 2300 København S Forbruger- www.forbrug.dk redegørelse edegør 2005 else 2005 Forbrugerredegørelse 2005 Forbrugerredegørelse 2005 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler er: Kapitel 1: Forbrugerforholdene i Danmark 2005: Morten

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2008

Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Oktober 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Forbrugerredegørelse 2008 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også hentes på Forbrugerstyrelsens hjemmeside:

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2009

Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 September 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Forbrugerredegørelse 2009 Publikationen kan bestilles hos: Forbrugerstyrelsen Publikationen kan også downloades på Forbrugerstyrelsens

Læs mere

Forbrugerredegørelse 2004

Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Forbrugerredegørelse 2004 Redegørelsen er udarbejdet af Forbrugerstyrelsen. Hovedbidragsydere til de enkelte kapitler: Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11

Danske forbrugerforhold 2011. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Danske forbrugerforhold 2011 Konkurrence- og Forbrugeranalyse 08.11 Forord Gode forbrugerforhold er en vigtig drivkraft for vækst og nye muligheder for forbrugerne. Når der er gode forbrugerforhold, er

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 250 Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE 2010 FORBRUGSMARKEDER Erhvervsudvalget - ERU alm. del Bilag Offentligt FORBRUGERREDEGØRELSE FORBRUGSMARKEDER FORORD ForbrugerForholdsIndekset (FFI) bygger på. menneskers vurdering af henholdsvis tillid, gen nem sig tig he d

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014

E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 3. KVARTAL NOVEMBER 2014 E-handel runder 80 mia. kr. i 2014 AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner i 2014 igen

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse juni 2015 894 respondenter 14. Juni 2015 til 13. juli 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 3-6 Hovedkonklusioner... 7-10 Gennemgang af resultater

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET E-handel til en værdi af 33 mia. SEK FORORD Den nordiske e-handel fortsatte stærkt i 2. kvartal 2014. De nordiske forbrugere har i alt købt

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks

ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale. Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks 15. december 2010 /jmfc-fs ForbrugerForholdsIndekset 2011 udbudsmateriale Baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en gang om året et ForbrugerForholdsIndeks (FFI), der beskriver forbrugerforholdene

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING SEPTEMBER 2014 ISSN:

HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING SEPTEMBER 2014 ISSN: SEPTEMBER 2014 Fakta om undersøgelsen Håndværksrådets konjunkturanalyse er baseret på et spørgeskema udsendt til knap 1.700 respondenter, hvoraf 800 små og mellemstore virksomheder har svaret i august.

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI

KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsens STRATEGI 2011-2013 Strategi for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2011-2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen blev etableret ved en fusion af Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Små virksomheder efteruddanner mindst

Små virksomheder efteruddanner mindst Jysk Analyse 12. september 2009 Små virksomheder efteruddanner mindst Efteruddannelse. Selvom et stort flertal af de midtjyske virksomheder har haft deres medarbejdere på efteruddannelse indenfor det seneste

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Ja, flere gange hvert halve år, men ikke hver måned

Ja, flere gange hvert halve år, men ikke hver måned Ja, flere gange hver uge 1,4% 16 Ja, flere gange om måneden, men ikke hver uge 21,4% 232 Q1 Køber du varer på nettet? Ja, flere gange hvert halve år, men ikke hver måned 47,6% 516 Ja, sjældnere end hvert

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere