ÅRSRAPPORT 2007 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2007 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

2 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Hvad er palliativ indsats?... 4, : Værdigrundlag... 6 Formål... 7 Visitationskriterier... 7 Personale... 8 s aktiviteter: Patientdata Lægen Sygeplejersken Psykologen Fysioterapeuten Præsten Sekretæren Socialrådgiver Frivillige tilknyttet Børn og sorg Nøglepersoner Temadage Uddannelsesforløb Kurser og kongresdeltagelse Undervisningsopgaver Studerende i Supervision til Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Region Midt Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Danmark Visioner _ 2

3 Indledning blev etableret i september årsrapport. Dette er teamets tredje Siden midten af 1990`erne har der været fokus på den palliative indsats i Danmark og således også i Region Midt. På baggrund af udredningsrapporten Terminal pleje blev Smerteteamet ved Silkeborg Centralsygehus en realitet i Dette bestod af smertesygeplejersker og anæstesioverlæge. I 2001 blev der ansat palliationssygeplejerske på Parenkymkirurgisk Afdeling. I 2003 fusionerede Smerteteam og palliationssygeplejerske, og blev dannet. Teamet blev i 2004 udvidet med en fysioterapeut og en psykolog, og desuden er sygehusets sygehuspræst og socialrådgivere tilknyttet. I 2005 blev en sekretær ansat. Teamet flyttede samtidigt til eget hus på Falkevej 9, hvilket har givet teamet gode fysiske rammer at arbejde i. D indgår i Region Midt. Der er nu etableret 5 palliative team i Region Midt: Et på Århus Sygehus (1999), et på Regionshospitalet Randers (2004), et på Regionshospitalet Herning, et på Regionshospitalet Viborg (Skive) og et på (2003). Dette har givet mulighed for en ensartet palliativ indsats i hele regionen (fraset Horsens). De fem team har etableret et formaliseret samarbejde såvel organisatorisk som fagligt. Dette i samarbejde med de eksisterende 4 hospicer i Regionen. I 2007 er der etableret 2 nye, Hospice Limfjord, Skive, og hospice Djursland, Rønde. _ 3

4 Hvad er palliativ indsats? Den palliative indsats blev defineret af WHO for første gang i 1990 og redefineret i 2002: Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med alvorlig, livstruende sygdom ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering samt behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykologisk, social og åndelig art. Den palliative indsats: Tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer. Bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces. Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden. Integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter. Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden. Anvender en tværfaglig, teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier inklusiv støtte i sorgen om nødvendigt. Kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer. Indenfor palliationen er teamets indsats rettet mod: At lindre smerter og andre symptomer og integrere psykiske, psykosociale og sjælelige aspekter af patients pleje. Et støttesystem som hjælper patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden Et støttesystem som hjælper familien til at mestre situationen under patientens sygdom og igennem sorgforløbet. For at kunne indfri disse opgaver er det af stor betydning, at der eksisterer et tværfagligt samarbejde, også tværsektorielt. Dette er en forudsætning for, at vi _ 4

5 sammen kan løfte opgaverne på et højt fagligt niveau til gavn for patienten og dennes pårørende. Kvaliteten af den palliative indsats sikres gennem et veludbygget og formaliseret, tværfagligt samarbejde mellem egen læge, hjemmeplejen, plejehjem, hospital og den palliative ekspertfunktion. _ 5

6 på er et selvstændigt afsnit i Anæstesiologisk Afdeling,, og er placeret i eget hus på Falkevej 9 i Silkeborg. har funktion såvel på hospitalet som i hele hospitalets optageområde. Værdigrundlag: arbejder ud fra de fælles værdier, der er for Regionshospitalet Silkeborg: Høj faglig kvalitet: Vi tilbyder høj faglig kvalitet. Vi tager udgangspunkt i patientens ønsker, behov og vilkår, så patienten får viden og grundlag for at træffe hensigtsmæssige beslutninger. Vi deltager i den optimale problemløsning for den terminalt syge patient/pårørende på hospitalet eller i patientens hjem. Respekt: Vi respekterer patientens behov, ønsker og vilkår. Vi respekterer de pårørendes behov, ønsker og vilkår. Vi respekterer hinanden og hinandens kompetencer på tværs af faggrupper. Vi respekterer samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Ansvarlighed: Vi udviser den største grad af ansvarlighed, når det gælder patientens liv og helbred. Ansvarligheden gælder også i forhold til kolleger og mellemledere og medarbejdere. Engagement: Vi er engagerede i vores arbejde. Vores engagement er en forudsætning for, at det kan lykkes at skabe et godt og sammenhængende patientforløb. _ 6

7 Tryghed: Vi ønsker, at patienter, pårørende og ansatte er trygge, når de er på hospitalet. Vi fremtræder imødekommende ved alle henvendelser til teamet. Vi møder patienter, pårørende og hinanden med omsorg og empati. Vi udviser social ansvarlighed og har en rar omgangstone. har en stor berøringsflade med såvel patienter, pårørende som sundhedspersonale i primær- og sekundærsektor, og derfor er det af stor betydning at kunne arbejde ud fra ovenstående værdigrundlag. Formål Teamets overordnede formål er at sikre den bedst mulige livskvalitet for mennesker med alvorlig, uhelbredelig, livstruende sygdom og deres nærmeste pårørende. på arbejder ud fra WHOs definition af palliativ indsats (se side 3). Vi tager udgangspunkt i Total smertebegrebet, som kendes fra hospicefilosofien, hvor der tages hånd om patientens fysiske, sociale, psykiske og eksistentielle smerter. Det er naturligt at arbejde ud fra såvel denne som WHOs definition på palliativ indsats. Teamet varetager behandling, rådgivning og støtte til lindring af fysiske symptomer og psyko sociale problemstillinger. Funktionen finder sted i hjemmet, ved ambulante besøg, på sengeafdelingen og ved telefonkontakter. Opgaven løses i et tæt samarbejde med egen læge og hjemmesygeplejersken samt hospitalsafdelingens læge og sygeplejerske. Visitationskriterier Målgruppen er: Patienter med livstruende, uhelbredelig sygdom og en kompleks problemstilling. Visitationskriterier: Patienten skal have en uhelbredelig sygdom, der involverer en kompliceret palliativ problemstilling. _ 7

8 Patienten skal være informeret om sygdommens karakter, og at helbredende behandling ikke er mulig samt vide, at teamet yder lindrende pleje og behandling. Patienten skal bo indenfor optageområdet af. Indsatsen fra teamet bliver koordineret i tæt samarbejde med praktiserende læge, hjemmeplejen og stamafdelingen. Henvisningen skal indeholde: Patientdata, adresse og telefonnummer. Henvisningsdiagnose. Kort beskrivelse af sygehistorie og almentilstand. Formulering af patientens aktuelle problemstilling og formålet med henvisningen. Social anamnese. Oplysning om specielle sociale ydelser (terminalerklæring, medicintilskud, plejeorlov, m.v.). Patienten henvises af hospitals- eller praktiserende læge via skriftlig henvisning til. I forbindelse med udskrivelse, hvor en afdeling har henvist til, skal egen læge informeres. Alle henvisninger vurderes hurtigst muligt, og 1. visitationssamtale kan som regel finde sted indenfor få dage. Ved 1. patientkontakt tilstræbes, at både læge og sygeplejerske er til stede. Efter visitationssamtalen vurderes, hvilke af teamets faggrupper, der er relevante at inddrage i forløbet. Personale Overlæge: Overlæge: Poul Lenler-Petersen Nils Tjelldén Sygeplejerske: Sygeplejerske: Sygeplejerske: Connie Mørk Dorte Nielsen Karin Stengaard Fysioterapeut: Karen Thøgersen/Sofie Tholstrup _ 8

9 Psykolog: Janne Høgh Sekretær: Anne Marie Lolck Hospitalspræst: Christian Højlund Hospitalets socialrådgivere: Birte Mønsted Susanne Skovager/Ida Olesen Aktuelt består medarbejderstaben således af 2 overlæger med i alt 3 dage ugentligt, 3 sygeplejersker på hver 34 timer ugentligt, 1 psykolog 20 timer ugentligt, 1 fysioterapeut 18 timer ugentligt, 1 sekretær 20 timer ugentligt. Præsten og socialrådgiverne er ansat på hospitalet. I 2007 har socialrådgiver Susanne Skovager haft 8 måneders orlov, Ida Olesen har været vikar for hende. Fysioterapeut Karen Thøgersen har haft 3 måneders orlov, Sofie Tholstrup har delvist vikarieret for hende. _ 9

10 s aktiviteter Patientdata Patienter, der er behandlet/vurderet Patienter, der døde/blev afsluttet Telefonkontakter m. pt Tilsyn/ydelser til indlagte Ambulante besøg i teamet Hjemmebesøg Samtale/tlf.samtale med pårørende Kontakt m. professionelle m.v Kontakter vedr. mors ptt Antallet af patienter, der er vurderet og behandlet, er i det væsentlige konstant i 2005 og I 2007 har der været en markant øget aktivitet; antallet af patienter er således øget med 18 %, og antallet af kontakter er gennemsnitligt øget med 57 %. Lægen er normeret med en overlæge 3 dage om ugen, de resterende 2 dage dækkes lægearbejdet af Anæstesiologisk Afdeling. Overlægen tilknyttet har foruden det almindelige lægearbejde administrative opgaver. Overlægen i har ansvar for: Den kliniske udvikling og uddannelse. Organisatoriske problemstillinger. Personaleudvikling og personaleuddannelse. Deltagelse i det daglige arbejde med patienterne. Udvikling af kompetencer. Deltagelse i supervision. Deltagelse i ansættelse af nyt personale. Inspiration og deltagelse i projekter. Udvikling og formulering af instruktioner vedr. symptombehandling. Information og undervisning af overlægekolleger mht. nye procedurer. _ 10

11 Deltagelse i relevante møder og kongresser med videreformidling til PT. Udarbejdelse af årsrapport vedr. aktiviteten i PT. Deltagelse i eventuelle forhandlinger vedr. PT. Overlæge Nils Tjelldén har i 2007 afsluttet Den Nordiske Specialistuddannelse i Palliativ medicin. Overlægen har undervist på et 2 - dages kursus for sygeplejersker og derudover varetaget kontinuerlig undervisning af overlægekolleger på Anæstesiologisk Afdeling i Palliativ Medicin. I det kommende år vil denne undervisning forsætte og udvides til også at omfatte Medicinsk Afdeling. Sygeplejersken Der er tre sygeplejersker ansat, hver på 34 timer/uge. Alle har været i teamet siden opstarten i Ved patientens første kontakt med tilstræbes, at der både er en læge og en sygeplejerske tilstede. Ved denne samtale identificeres behovet for den palliative indsats, og der vurderes, om andre faggrupper fra teamet skal på banen. De palliative tiltag koordineres sammen med patienten, pårørende, læge og evt. sundhedspersonale, afhængig af hvem der er impliceret i omsorgen for patienten. Kontakten opretholdes efter behov telefonisk, ved samtale i det palliative hus, på hospitalsafdelingen eller i hjemmet. Hyppigheden vurderes i hvert enkelt tilfælde. De palliative sygeplejersker fungerer som kontaktpersoner for patienten, de pårørende og for sundhedspersonalet, der er omkring patienten. De opgaver, der varetages, er meget forskellige, men målet er at højne patientens livskvalitet og støtte for de pårørende. Problemstillingerne kan være af såvel fysisk, psykisk, social som åndelig karakter. Patienten er den primære indgangsvinkel til, men som det fremgår af definitionen af den palliative indsats, er der også stort fokus på pårørendes behov og ressourcer. I sygdomsforløbet tilbydes samtaler med de pårørende, evt. familiesamtaler. Efter dødsfaldet tilbydes de efterladte opfølgende samtaler efter hhv. 3 uger og 3 måneder, og mange tager imod dette tilbud. Samtalen har til formål at give den efterladte mulighed for at dele sine tanker med en anden, at støtte den efterladte og informere om den naturlige sorgreaktion. Gennem samtalen vil der ligeledes være mulighed for at vurdere, om den efterladte har behov for yderligere støtte som f.eks. psykologhjælp til at bearbejde tabet af den døde. _ 11

12 Sygeplejerskerne varetager en stor konsulentrolle, idet mange tværfaglige samarbejdspartnere ringer ind angående råd og vejledning. Deltager ligeledes i undervisning af sundhedspersonale i primær og sekundær sektor samt på sygeplejeskole og social- og sundhedsskole. Har supervision for sundhedspersonale i primær og sekundærsektor vedr. patienter tilknyttet teamet og for de frivillige i teamet. Psykologen Psykologen varetager såvel opgaver i forhold til den direkte og den indirekte patientkontakt og er et aktivt medlem i det tværfaglige samarbejde. Der har været følgende arbejdsområder: Direkte patient- og pårørendekontakt: Afklaring af behov for og psykologisk støtte af patienter henvist til Palliativt Team. Afklaring af behov for og psykologisk behandling/støtte af pårørende under sygdomsforløbet og af efterlevende til patienter, som har haft kontakt med. Støtte med meget kort varsel i kritiske situationer. Indirekte patientstøtte: 1. Supervision, vejledning og ad hoc opfølgning med personale på hospitalets afdelinger og i primær sektor i vanskelige sager. 2. Etablering af tværfagligt kommunalt netværk omkring særligt belastede familier. 3. Undervisning af personale i psykologisk relevante emner udbrændthed, stress, afmagt, kommunikation, den vanskelige samtale m.v. 4. Hurtig indsats overfor personale i særligt belastende forløb eller efter særligt dramatiske hændelser/dødsfald. Fysioterapeuten Stillingen som fysioterapeut er besat med 18 timer. Siden dette sætter en begrænsning i hvor mange patienter, det har været muligt at behandle, har der måttet beskæres i tilbudet. Vanskeligt har det været at give patienter behandling to gange om ugen, hvor det ville have været ønskeligt med fire til fem gange. Dette drejer sig specielt om de patienter, der har behov for ødem- og lymfedrænagebehandling. _ 12

13 Hovedprincippet har været, at der ikke er nogen regimer, men at se på, hvordan patienten kan fungere bedst muligt med de kræfter og overskud, der er til rådighed. Det kan dreje sig om let funktionel genoptræning, vejledning i hvordan husets rammer kan opretholde funktionsniveauet og muligheder for gode hvilestillinger, eller det kan dreje sig om behandling af hævede arme og ben. Derudover har det også været vigtigt at se på, hvordan berøring kan være med til at lindre smerter, bedre respirationen, og få patienten til at opleve kroppen på en positiv måde. Præsten Hospitalspræsten på er fast tilknyttet. Det betyder, at præsten deltager i den ugentlige konference, hvor der formidles kontakt til de patienter, der måtte ønske eksistentiel/åndelig omsorg. Det bliver til ca. 75 kontakter på årsplan. Derudover deltager præsten i supervision, undervisning og efteruddannelseskurser sammen med de øvrige medlemmer af teamet. Smertelindring og eksistentiel/åndelig omsorg er to uadskilleligt forbundne hovedområder inden for den palliative indsats over for alvorligt syge og døende mennesker. Derfor glæder hospitalspræsten sig over at være en del af Palliativt Team og vil arbejde aktivt på at udvide sin tilstedeværelse og funktion. Sekretæren Siden 1. juni 2005 har teamet haft sekretær 20 timer ugentligt. Det har i løbet af 2007 vist sig, at der er behov for flere sekretærtimer således, at der er en fleksibilitet i timeantallet op til 30 timer ugentligt. Sekretærens arbejdsopgaver er: Opretter/afslutter patientforløb og journaler, indhenter journaloplysninger. Registrerer procedurer og diagnoser i Grønt System. Skriver journalnotater for sygeplejersker, overlæger, psykolog og fysioterapeut. Fører lister over nye patienter og mors patienter. Terminalerklæring udfyldes og udskrives. Trækker statistikker. Arkiverer palliative journaler i hospitalsjournaler. _ 13

14 Deltager i at arrangere undervisningsdage, temadage og regionsmøder i Silkeborg. Ugentlig kalender for teamet og feriekalender føres. Redigerer/renskriver materiale omkring retningslinjer, vejledningsmateriale og årsrapport. Redigerer og udskriver informationspjecer til patienter og afdelinger samt visitkort. Arbejds-/journalpapirer redigeres og udskrives. Varetager telefonpasning. Koordinerende/adviserende funktion i teamet. Bestiller depotvarer. Vedligeholder printer og fax. Er kontaktperson til sygehusets IT-afdeling og Teknisk Afdeling. Deltager i morgenkonference, tværfaglig konference og supervision. Deltager i regionsmøder med de øvrige palliative team. Mødes med sekretærerne fra de palliative team i Region Midt mhp. faglig sparring. Socialrådgiver Til at varetage de socialfaglige og retslige problemstillinger for patienterne på de somatiske afdelinger på er der ansat 2 socialrådgivere med hver 20 timer ugentligt. Ved oprettelsen af blev socialrådgiverne tilknyttet, men der blev ikke i den forbindelse tilført resurser til socialrådgiverfunktionen. Socialrådgiverne deltager i de ugentlige, tværfaglige konferencer samt i begrænset omfang i undervisning. I 2007 har vi haft kontakt til 77 patienter/pårørende, der enten er blevet henvist fra eller har været i kontakt med teamet. Der har været følgende hovedarbejdsområder: Plejeorlov. Terminaltilskud til medicin, proteindrikke m.m. Beløb ved kritisk sygdom. Legat. Sygedagpenge/pension. Anden bolig. Patientens/de efterladtes økonomiske situation. _ 14

15 Frivillige tilknyttet Som følge af pilotprojekt (2005) fortsættes et permanent tilbud til patienter/pårørende om en frivillig støtteperson i hjemmet. Det er de samme 4 frivillige, der er tilknyttet, som ved projektets start. I 2007 har 9 patienter haft en frivillig tilknyttet, og hos 2 af disse patienter har tilknytningen varet i mere end 1 år. De frivilliges opgaver er konkret aflastning af pårørende samt medmenneskelig støtte og kontakt til patienten og de pårørende. Patientens kontaktsygeplejerske finder den rette frivillige til opgaven og introducerer derefter den frivillige til patienten/familien ved et hjemmebesøg. Herefter aftaler patient/pårørende og den frivillige selv fremtidige besøg med ca. en uges interval. Et besøg er af 2 3 timers varighed. s opgave er at stille en kontaktperson blandt personalet til rådighed. Denne mødes med de frivillige ca. hver anden måned bl.a. mhp. supervision. To gange om året har frivilligkoordinatoren, ansat under Kræftens Bekæmpelse, deltaget i disse møder, og hun har desuden stået for rekruttering af frivillige, kurser, temadage mm. Frivilligkoordinatoren har været sygemeldt en del af 2007 og er efterfølgende i 2007 fratrådt sin stilling. Det betyder, at teamet skal tage stilling til, hvordan frivilligordningen rent administrativt skal køre fremover. Det er et ønske at få nogle flere frivillige tilknyttet, bl.a. et par mænd. Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling har fortsat til opgave at varetage de administrative opgaver i form af rejsning af økonomiske midler samt diverse administrative opgaver. Børn og sorg Som følge af tidligere tiltag i forbindelse med tilbud til børn og unge, som har mistet en forælder i forbindelse med pludselig død eller alvorlig sygdom, er arbejdet genoptaget. En sundhedsplejerske fra Silkeborg kommune og en sygeplejerske fra er i færd med at finpudse ovennævnte tilbud. Forventes søsat i starten af Tanken var, at en sundhedsplejerske skulle varetage en støttefunktion i forhold til børn og unge, der enten har en alvorligt syg forælder eller en forælder, der er død pludseligt eller pga. alvorlig sygdom. Desuden var tanken, at der skulle være 2 kontaktpersoner en sundhedsplejerske og en sygeplejerske fra som kunne kontaktes med henblik på råd og vejledning om støttetilbud til børn og unge i ovennævnte situationer. _ 15

16 Nøglepersoner I 2007 er der etableret et netværk af palliative nøglepersoner fra relevante afdelinger på for at styrke og ensarte den palliative indsats generelt på hospitalet. Der har været afholdt tre møder, hvor der er arbejdet med f.eks. standardplejeplaner til den palliative patient og afkrydsningsskemaer hos pt. med åben indlæggelse, så der ikke er tvivl om, hvilke faggrupper, der har været involveret omkring pt., hvilke bevillinger, der er ansøgt om, osv. Temadage Siden 2002 har en tværfaglig gruppe (repræsentanter fra primær og sekundærsektor) arrangeret temaeftermiddage/aftener 1 2 gange årligt for såvel primær- som sekundærsektoren. I efteråret 2007 var emnet: Rørt, ramt og rystet. Foredragsholderen var Susanne Bang, psykoterapeut og forfatter til bogen Rørt, ramt og rystet. Det blev en spændende eftermiddag, hvor temaet var højaktuelt. Hvad gør andre menneskers problemer, tab og traumer ved os personligt, privat og professionelt? Hvad risikerer vi, og hvad får vi ved dagligt at være i kontakt med andre menneskers lidelse. En temaeftermiddag med 150 deltagere. Uddannelsesforløb Fortsættelse af 4 årig familieterapeutisk uddannelse, SIF (sygeplejerske). Afslutning af 2-årig uddannelse: Nordisk specialistkursus for palliativ medicin for læger. Afslutning af 1-årigt kursus i gruppeanalyse, Institut for Gruppeanalyse (psykolog). Diplomuddannelse (sygeplejerske): Modul: Udviklingsbaseret og forskningsorienteret klinisk praksis. Modul: Påbegyndt afgangsmodul dec. 07. Kurser og kongresdeltagelse Tværfagligt: 7 medarbejdere deltog i 2 dages internat 4. Nationale Kongres, Sorgen og Kroppen Foreningen for Palliativ Indsats, Sorgen og Kroppen. _ 16

17 Sygeplejersker: 1 deltog i Fagligt selskab for palliations- og hospicesygeplejersker, Palliativ indsats i en tid med forandring. 2 deltog i Fagligt selskab for palliations- og hospicesygeplejersker, At brænde uden at brænde ud. 1 deltog i 2 dages kursus: Sammenhæng i patientforløb, 5. modul af uddannelse i sundhedsfremme & forebyggelse. 1 var på et 10 dages studieophold på Onkologisk Ambulatorium D, Århus Sygehus. 2 deltog i fagligt netværk for smertesygeplejersker. 1 deltog 2 gange i fagligt netværk for sygeplejersker med palliativ ekspertise. 2 deltog i 1 dagskursus i neurogene smerter. Psykolog: Heldagsseminar Exsistential Psychotherapy. Heldagsseminar Forebyggelse af professionelt black-out. Heldagsseminar Krop og kommunikation, Anker Fjord Hospice. Fagligt netværk for psykologer i palliation og onkologi, nationalt 3 træf. Fagligt netværk for psykologer i palliation, onkologi og hospice, Region Midtjylland, 3 træf. Fysioterapeut: Heldagsseminar Krop og kommunikation, Anker Fjord Hospice. Faglig netværk for fysioterapeuter i palliation, 1 træf. Sekretær: Som led i kompetenceudviklingsprojekt: Personlig kommunikation og selvudvikling, 5 dage. Fagligt netværk for sekretærer i Palliative Team i Region Midtjylland, 2 træf. Undervisningsopgaver Smerte og smertebehandling, Sygeplejeskolen i Silkeborg, x 2 forår og x 1 efterår. Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge. Plejepersonale i primærsektor, Skanderborg, forår og efterår. s funktion samt symptomkontrol indenfor palliation, Primærsektor, Silkeborg. _ 17

18 Når kræfterne slipper op 2 dages kursus for medarbejdere i primær og sekundær sektor, ca. 40 deltagere, tværfagligt underviserteam. Rørt, ramt og rystet ved Susanne Bang. Temaeftermiddag for sundhedspersonale i primær og sekundær sektor, s optageområde. Studerende i I 2007 har der været 2 sygeplejestuderende, som i deres valgfagsperiode a 14 dage har valgt som praktiksted. Lægestudenter i Anæstesiologisk Afdeling følger primært lægen i på skemalagte dage løbende hele året. Der har i løbet af 2007 været 3 lægesekretærelever tilknyttet, hver elev af ca. en måneds varighed. Supervision til Tværfagligt: Intern med ekstern supervisor. Psykolog: Ekstern supervision 2 x 1 time månedligt. Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Region Midt Der er nu fem palliative team i Region Midtjylland, hvilket indebærer, at der er et specialiseret tilbud i hele regionen (fraset Horsens), og borgerne har mulighed for at gøre brug af dette tilbud uanset bopæl. De fem team samt hospicer i Region Midtjylland mødtes ca. tre gange årligt med henblik på at styrke og udbygge samarbejdet. Styregruppen, som består af repræsentanter af ledere fra hvert og Hospice i Regionen, afholder møde ca. 4 gange årligt. Embedsmænd fra Region Midtjylland har deltaget i et af møderne. Emner, som har været behandlet på møder: Palliations /hospiceplan for Region Midtjylland, forslag til etablering af Palliativt Råd i regionen, lægevagtordning til hospice, DRG registrering, ekstern undervisning, fælles henvisning til hospice i regionen Derudover mødes de Palliative Team og Hospicer med fælles undervisning og fælles udviklingsmøder ca. 2 gange årligt. Emner: Cancerbehandlingens udvikling Selvledelse - dilemmaer og muligheder _ 18

19 Hospice - hvordan samarbejder personalet om dét på de tværfaglige konferencer Der er nedsat et eksternt og et internt uddannelsesudvalg, som er bredt repræsenteret, såvel fagligt som geografisk. Samarbejde mellem palliative team og hospicer i Danmark Det er etableret et samarbejde mellem palliative team og hospicer i Danmark, hvor ledere i de palliative team og hospicer mødes. I 2007 har der været afholdt 2 møder. Emner som har været behandlet på møder: DRG registrering, palliativ uddannelse (basisniveau/specialiseret niveau), udvikling af SFI (sundhedsfagligt indhold) mhp. fælles faglige retningslinier/klinisk database, lægevagtdækning på hospice, orientering om nationale palliative tiltag (Nationalt Palliativt Råd palliativ database). _ 19

20 Visioner varetager det palliative område på det højest faglige niveau. deltager i behandlingen og fremstår som konsulenter med særlig ekspertise overfor patienter og plejepersonale på såvel hospice som på regionens hospitaler. Patientgrundlaget er udvidet til at omfatte palliativ terapi af patienter med benigne sygdomme som f.eks. kronisk lungeinsufficiens og kroniske hjertepatienter, hvor yderligere behandling kun er lindrende. har mulighed for at råde over palliative senge på sygehusene, således at der altid sikres den størst mulige tryghed for patienterne. er fortsat udgående fra hospitalet med hovedsigtet at behandle så mange patienter som muligt i eget hjem. Alle personalegrupper opnår ved hjælp af regelmæssig efteruddannelse og individuel såvel som gruppe supervision at sikre den faglige kvalitet og den individuelle robusthed, som er nødvendig for at kunne favne området. Personalegruppen består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere, præster, diætister, musikterapeuter og sekretærer. Alle personalegrupper planlægger og udvikler dels eget fagområde samt teamfunktionen kontinuerligt. Alle personalegrupper deltager regelmæssigt i uddannelse af andre personalegrupper _ 20