ENERGI 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE ESBJERG

Transkript

1 ENERGI 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE ESBJERG

2 FLYT VERDEN FRA FOSSIL TIL FREMTID ENERGI ER ET FUNDAMENT FOR MENNESKERS LIVSVILKÅR OG ET VIGTIGT PUNKT PÅ BÅDE DEN DANSKE OG INTERNATIONALE DAGSORDEN. I Danmark er personer beskæftiget på fuld tid med produktion af offshore-energi. Mere end af disse personer er beskæftiget inden for vind- og bølgeenergi, mens olie- og gasområdet beskæftiger knap personer. Energisektoren er i konstant udvikling, og der er brug for endnu flere energiingeniører i fremtiden. Energiuddannelsen i Esbjerg har fokus på forbrændingsteknik og offshore energi. I løbet af uddannelsen arbejder du med udvikling af intelligente og effektive metoder og teknologier til udnyttelse af energiressourcerne. Du beskæftiger dig med modellering af komplekse offshore energisystemer, forbrændingsteknik og bioenergisystemer. På Energiuddannelsen i Esbjerg kan du blive én af dem, som skaber den energifremtid, som vi alle har brug for. 2

3 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK STUDIETS OPBYGNING BACHELORUDDANNELSEN En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på 3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre på en kandidatuddannelse og derved blive civilingeniør. CIVILINGENIØRUDDANNELSEN Civilingeniøruddannelsen er en toårig kandidatuddannelse, som bygges ovenpå en teknisk bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig en kandidatgrad med titlen civilingeniør (cand.polyt.) efter bestået eksamen. BACHELOR 3 ÅR CIVILINGENIØR 2 ÅR 3

4 BACHELOR I ENERGI BACHELORUDDANNELSEN I ENERGI ER EN 3-ÅRIG FORSKNINGSBASERET UDDANNELSE, SOM GIVER DIG ET INGENIØRMÆSSIGT GRUNDLAG MED STÆRKE KOMPETENCER INDEN FOR OMRÅDERNE MEKANISKE, ELEKTRISKE, TERMODYNAMISKE OG REGULERINGSMÆSSIGE SYSTEMER. PÅ 5. SEMESTER KAN DU VÆLGE EN AF SPECIALISERINGSRETNINGERNE DYNAMISKE SYSTEMER ELLER TERMISKE PROCESSER. 4

5 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK SEMESTER På 1. semester lærer du, hvordan energisystemet ser ud og hvilke forventninger, vi har til fremtidens energisystemer. Desuden får du nogle grundlæggende værktøjer, så du kan begynde at regne på disse systemer. Nogle af problemstillingerne kan være små kontra store produktionsenheder, at last og produktion skal matches fx ved anvendelse af energilagre, eller at der skal laves intelligente elektriske net, der styrer forbruget efter fx. elprisen. Eksempler på projekter på 1. semester er: Ladestation til elbiler, hvor du arbejder med batteriteknologier og overførsel af el Design og modellering af Shell Eco racer, hvor du arbejder med det aerodynamiske design og/eller selve transmissionen (fremdriftssystemet) Energisystemer til luftfarten, hvor du beskæftiger dig med alternative og bæredygtige brændstoffer Bølgeenergianlæg hvor du fx kan arbejde med, hvordan der udvindes mest mulig energi af bølgerne og hvordan denne konverteres til elektrisk energi. 2. SEMESTER På 2. semester arbejdes der med spørgsmålet: Kan vi lave en given type komponent eller maskine, sådan at den kan afsættes på markedet og løse et givent problem, tilgodese et givent behov eller forbedre vores livsvilkår? Kan vi samtidig lave det, så vi opnår en bedre energieffektivitet? Semesteret byder også på grundlæggende teoretiske kurser inden for energi- og energiteknologiområdet. Eksempler på projekter på 2. semester er: Lagring af overskydende el fra vindmøller i et Pumped Hydro anlæg Generatorstyring af husstandsvindmøller og hvordan disse vindmøller påvirker elnettet Design af vindmøllerotor, hvor du udvikler energieffektivt design af møllevinger Biodiesel, hvor du undersøger fremstilling og anvendelse af biodiesel ud fra, eksempelvis, affaldsprodukter. 3. SEMESTER På 3. semester tager du udgangspunkt i et system, hvor energi skal konverteres fra en form til en anden. Det kan være et elektrisk system, et fluidmekanisk system (væske eller gas) eller et termisk system. Det afgørende på dette semester er at lære den grundlæggende teori om disse former for energisystemer og om konverteringen mellem forskellige energiformer. Samtidig lærer du om nogle af de beregnings- og modelleringsmetoder, der kan anvendes på simple systemer af denne art. Et centralt element er her, at teori og praksis går hånd i hånd, og at modellerne derfor eftervises ved praktiske forsøg i laboratoriet. Eksempler på projekter på 3. semester er: Design af et jordvarmeanlæg eller airconditionsystem til en hustand, hvor du beskæftiger dig med varmepumper og behovet for opvarmning/køling og dimensionering af systemerne. Termoelektriske generatorer (TEG) til udvinding af overskudsenergi fra spildvarme, hvor der skal opstilles en matematisk model for, hvordan et sådant system virker. TEG er en komponent, der skaber en elektrisk strøm, hvis der er en varmeforskel. Solcelleanlæg med privat lagring, hvor du ud fra behovet i en hustand dimensionerer solcelleanlægget samt kommer ind på forskellige lagringsteknikker til lagring af elektricitet. Det kan fx være via lagring på et batteri, og hvordan dette styres. Dimensionering af et fjernvarmesystem til en mindre by, hvor du opstiller en model for systemet eller dele deraf og regner på tryktab og flow i rørstrækninger samt dimensionerer pumper og rørstørrelser. 5

6 6. SEMESTER 4. SEMESTER På 4. semester arbejder du med en termomekanisk eller en elektrisk maskine, der skal reguleres med hensyn til energiomsætningen. Hovedfokus på dette semester er således matematisk modellering og regulering. I laboratoriet foretager du undersøgelser på hele systemet eller på udvalgte dele. Undersøgelserne bruges derefter til eftervisning og verificering af modellerne eller reguleringsstrategien. Eksempler på projekter på 4. semester er: Regulering af en bøje så denne er lodret. Det kan fx være ved montering af et svinghjul, hvor omdrejningstallet reguleres efter bølgerne, og en model af hvordan bøjen påvirkes her. Regulering af omvendt pendul (princippet bag en Segway) hvor du skal have pendulet til at balancere ved blot at flytte støttepunktet. To-tank system hvor du regulerer niveauet i tankene ved varierende indløbs-flow vha. regulering af en ventil. Design af fartpilot til Shell Eco marathon racer som reducerer brændstofforbruget. På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt inden for et udvalgt område på din valgte specialisering. Dynamiske systemer tager udgangspunkt i systemer, der påvirkes af kræfter fra vind og vand, og hvordan man kan kompensere for disse påvirkninger. Det kan fx være i et bølgekompenseringssystem, der skal modvirke påvirkninger af bølgerne på et offshore energisystem, som en boreplatform, vindmølle, bølgeenergisystem eller lignende. Termiske processer har fokus på opbygningen af flowmaskiner og andre termiske flowsystemkomponenter, som du anvender i termiske energisystemer. Eksempler på bachelorprojekter, som henvender sig til begge specialiseringer - afhængig af hvor du har fokus: Design af en vertikalakslet vindmølle hvor du designer en lille hustandsvindmølle fra grunden af. Design af en teststand til pumper hvor du specificerer de komponenter, som teststanden skal opbygges af. Design af løbehjul til pumper hvor du undersøger designkriterierne og fremstiller arbejdstegninger, så du kan printe en prototype ud via 3D-printer. Undervandsrobot til rengøring af olie- og gasplatforme og vindmøllefundamenter hvor du undersøger robottens stabilitet (opførsel) i havstrømmene. Design af bølgekompenseringssystemer hvor du ser på metoder til at stabilisere flydende objekter i havet. Foruden bachelorprojektet byder semesteret også på kurser inden for specialiseringens område. 5. SEMESTER Fra 5. semester kan du vælge imellem 2 forskellige specialiseringer: Dynamiske systemer, som byder på arbejde med analyse og design af dynamiske systemer herunder elektriske, mekaniske og/eller hydrauliske systemer, som findes i fx vindmøller eller bølgeenergisystemer. eller Termiske processer, hvor du arbejder med fagfelterne køle- og varmeteknik, forbrænding, termisk procesdesign og termiske energisystemer. 6

7 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK SPÆNDINGEN VED AT FINDE NYE OG MERE EFFEKTIVE ENERGIKILDER Udfordringen og spændingen ved at finde nye og mere effektive energikilder eller bare det at optimere de eksisterende - det er den bedste motivation for at blive energiingeniør. Har vi ikke alle sammen et eller andet sted lysten til at redde verden, have et fedt job og tjene gode penge på samme tid? Det er i hvert tilfælde derfor, jeg vil være energiingeniør. På uddannelsen i Energi arbejder vi med forskellige, spændende og lærerige projekter. Vores seneste projekt omhandlede bioethanol. Her blev udfordringerne vedrørende bioethanol undersøgt. Ligeledes blev det undersøgt, hvad der kan gøres for at effektivisere produktionen, og hvilke afgrøder der har det største potentiale til fremstilling af bioethanol. AAU Esbjerg er et lille, dynamisk universitet, hvor alle kender alle, og hvor man gerne hjælper sine medstuderende. Alle ingeniøruddannelser er samlet under ét tag, så der er rig mulighed for at få besvaret og uddybet spørgsmål, der er uden for ens eget område. Esbjerg er en by i rivende udvikling inden for energisektoren, men også inden for fremtidige ingeniører. Faciliteterne på universitetet bliver forbedret, nye studielejligheder bliver bygget, og studieforeningen Studiebyen Esbjerg tilbyder et væld af arrangementer. Martin Bouvin Kynde Studerende på bacheloruddannelsen i Energi 7

8 CIVILINGENIØR I SUSTAINABLE ENERGY ENGINEERING MED EN BACHELOR I ENERGI KAN DU LÆSE VIDERE PÅ CIVILINGENIØRUDDANNELSEN I SUSTAINABLE ENERGY ENGINEERING (BÆREDYGTIG ENERGITEKNIK). Kandidatoverbygningen er engelsksproget og udbydes også for internationale studerende. Du kan vælge mellem 2 forskellige specialiseringer, som følger specialiseringerne på bachelordelen: Offshore Energy Systems (Offshore Energisystemer), hvor du arbejder med forskellige teknologier til energioverførsel, høstning af energi og regulering af offshore energisystemer. Du får bl.a. viden om design, analyse og modellering af mekaniske, elektriske og termiske systemer med kompleks dynamik og ikke-lineær opførsel. Process Engineering and Combustion Technology (Proces- og Forbrændingsteknik), hvor du arbejder med systemer og komponenter til proces- og forbrændingsteknologier. På denne specialisering lærer du bl.a. om, hvordan man kan designe, analysere og simulere systemer og komponenter, der indgår i kraftværker, fremstillings- og procesindustrien. OFFSHORE ENERGY SYSTEMS (OFFSHORE ENERGISYSTEMER) Eksempler på projekter kan være: Analyse og modellering af et transmissionssystem til bølgeenergianlæg Analyse og design af et transmissionssystem til offshore vindmøller, hvor du ser på energien fra den hentes ud af vinden til den leveres til el-nettet Analyse, design og regulering af delsystemer til boreplatforme. 3. SEMESTER Projektet på 3. semester har fokus på offshore energisystemer, hvor du som studerende skal optimere et eksisterende system og/eller designe et regulerings- eller diagnosticerings- og overvågningssystem til en given applikation. Projektets resultater, eller dele heraf, skal publiceres som en videnskabelig artikel på engelsk. Du skal som studerende være med til at præsentere artiklen på en intern konference, hvilket giver dig mulighed for at øve dig i og opnå gode egenskaber inden for videnskabelig kommunikation. 1. SEMESTER På 1. semester er der fokus på en mekanisk komponent eller et system, som typisk er drevet af hydraulik og anvendt inden for offshore energiområdet, fx kraner og heavecompenseringssystemer, men det kan eksempelvis også være pitchreguleringen (drejning af vingen) i en vindmølle. På baggrund af analyser og modeller af både hydrauliksystemet og den mekaniske struktur laver du en simuleringsmodel af systemet, som indgår i designet af en regulator til systemet. Eksempler på projekter er: Design og analyse af et hydraulisk power take off system til bølgeenergianlæg, hvor du analyserer og optimerer det hydrauliske system, der bruges i konverteringen fra mekanisk (bølge-) energi til el Analyse og regulering af pitchsystem til offshore vindmølle Regulering af hydraulisk offshore kran til lastning af skibe i bølgegang. 2. SEMESTER På 2. semester opnår du viden om design, analyse, modellering og regulering af offshore energisystemer, ligesom du får kendskab til forholdet mellem de anvendte komponenter - herunder elektriske maskiner, kompressorer, pumper, osv. På 3. semester har du også mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester på et udenlandsk universitet. 4. SEMESTER På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en virksomhed eller et energiforsyningsselskab. PROCES ENGINEERING AND COMBUSTION TECHNOLOGY (PROCES- OG FORBRÆNDINGSTEKNIK) På specialiseringen i Proces- og Forbrændingsteknik arbejder du bredt med teknologier til procesindustrien. Det kan være optimering af systemer til at afskille olie, gas og vand på en offshore olierig; det kan være at avanceret analyse af de forbrændingsprocesser der finder sted i termiske kraftværker; opgradering af biogas til en kvalitet, der kan ledes ud på naturgasnettet; implementering af en absorptionsvarmepumpe i et fjernvarmeanlæg til at øge effektiviteten eller design af præcise flerfase flowmeter. Fælles for disse emner er, at du vil arbejde 8

9 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK med design, analyse og simulering af komponenter og systemer inden for proces- og forbrændingsområdet. Dette omfatter både de nyeste værktøjer til simulering af strømninger, herunder Computational Fluid Dynamics (CFD), samt de nyeste eksperimentelle teknikker til måling af strømninger, emissioner, partikler m.m. I uddannelsen lægges der vægt på at samarbejde med industrielle samarbejdspartnere og arbejde med virkelige problemstillinger. Gennem uddannelsen tilegner du dig viden, der kvalificerer dig til gå direkte ind og arbejde i en proces- eller R&Dafdeling. Det kan være både lokalt, nationalt eller internationalt. 1. SEMESTER På 1. semester er der fokus på at lære det grundlæggende inden for numerisk analyse af strømninger (Computational Fluid Dynamics) samt laserbaserede metoder til måling af hastighedsfelter. Projektet udføres typisk i samarbejde med en af vores industrielle samarbejdspartnere, og der tages udgangspunkt i en strømningskomponent eller -system, der modelleres og analyseres. Der foretages relevante eksperimentelle målinger til at verificerer resultaterne, og projektet dokumenteres med en videnskabelig artikel, der præsenteres ved en intern konference (CES). CFD simulering af en fin-and-tube varmeveksler ved brug af OpenSource software. Projektet udføres i samarbejde med en virksomhed, der ønsker en forbedring af deres modelleringsteknikker. Målinger og simulering af en større (400 kw) ristefyret kedel med anvendelse af multibrændsel. 3. SEMESTER 3. semester har fokus på regulering og/eller overvågning af proces og forbrændingssystemer. Projektet skal på dette semester baseres på et proces og forbrændingssystem, hvortil du skal udvikle et optimerings-, regulerings- eller diagnosticerings- og overvågningssystem. Hvis du tager i et virksomhedsophold, aftales projektets indhold i samarbejde med en vejleder fra universitetet og en vejleder ved virksomheden. På 3. semester har du mulighed for at tage på virksomhedsophold, enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester på et udenlandsk universitet. 4. SEMESTER Eksempler på projekter på 1. semester er: Numerisk analyse af et Coriolis flowmeter og eksperimentel verifikation ved brug af laserbaseret målemetoder. Du undersøger, hvordan hastighedsfeltet ser ud, og dernæst lukker du en lille mængde luft ind for at se, hvordan det påvirker strømningen. Numerisk analyse af et keramisk filter til filtrering af olie i procesvand hvor du udvikler en model for strømningen gennem et porøst medie. 2. SEMESTER På 2. semester arbejdes der bredt med relevante problemstillinger inden for proces- og forbrændingsteknik. Semestret har fokus på, hvordan energisystemer og komponenter kan forbedres og/eller optimeres. Projektet udføres typisk i samarbejde med en af vores industrielle samarbejdspartnere, og der tages udgangspunkt i en relevant problemstilling herfra. Eksempler på projekter på 2. semester er: Måling af størrelsesfordelingen af dråber fra en dyse og bestem-melsen af en korrelation mellem væskens viskositet m.m. og størrelsesfordelingen. Derefter simuleres en Spray Drying proces ved brug af CFD. På 4. semester skriver du dit speciale. Specialet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner, eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. Normalt udarbejdes specialet i samarbejde med en virksomhed. Eksempler på specialer: Forbedring af In-house koder til beregning af blow-out processer på en offshore olie-rig i samarbejde med Rambøll Olie og Gas CFD simulering af, og forbedring af koder til, termiske kraftværker i samarbejde med B&W Vølund CFD simulering og eksperimentelle målinger af Valve momements in a compressor i samarbejde med Secop Hydrodynamisk analyse af propel i off-design drift i samarbejde med Man Diesel & Turbo Optimering af drift af hydrocyklon m.m. i samarbejde med Mærsk Olie og Gas. 9

10 KURSUSOVERSIGT FOR BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSEN I ENERGI, ESBJERG OVERSIGT OVER PROJEKTER OG KURSER - BACHELOR Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS) 1 Fremtidens energisystemer Lineær algebra Energitekniske grundfag 2 Effektive energiteknologier Calculus Elektriske grundfag Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Grundlæggende mekanik og termodynamik 3 Modellering og analyse af simple elektriske og termiske systemer Matematik AC kredsløbsteori og elektrofysik Termiske grundfag 4 Regulering af energi omsættende systemer Grundlæggende regulering og modellering Mekaniske grundfag Effektelektronik og elektriske maskiner 5 Design af energisystemer Analyse af transmissions systemet i vindmøller Mikrodatamater og varmetransmission Numeriske metoder Termodynamiske systemer og maskiner 1 Offshore teknik og diskret regulering 6 Bachelorprojekt: Termo mekaniske energisystemer Bachelorprojekt: Design af bølgekompenserings systemer Bæredygtige energisystemer: Økonomi, miljø og offentlig regulering Videnskabsteori og entrepreneurskab Termodynamiske systemer og maskiner 2 Mekatronisk system design og digital elektronik OVERSIGT OVER PROJEKTER OG KURSER - KANDIDAT Semester Projekttema (15 ECTS) Kursus 1 (5 ECTS) Kursus 2 (5 ECTS) Kursus 3 (5 ECTS) Offshore hydrauliske og mekaniske systemer Strømningslære og hydrauliske systemer Strukturel mekanik og dynamik 1 Sandsynlighedsregning, statistik og engelsk Forbrændingsteknik Strømningslære og CFD Forbrændingsteknik og kemiske reaktorer 2 Regulering af offshore energisystemer Bio-energisystemer Regulerings- og over vågningsprocesser og -systemer Aerodynamik og flow Dynamiske modeller af elektriske maskiner og offshore energisystemer Bioenergisystemer - termokemiske og/eller biokemisk biomasse konvertering Avanceret regulering og/eller overvågning af offshore energisystemer 3 Valgfrie kurser Regulering og/eller over vågning af forbrændings systemer 4 Kandidatspeciale Med forbehold for ændringer i kursustitler. 10

11 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK OPBYGNINGEN AF ENERGIUDDANNELSERNE I nedenstående kan du se opbygningen af Energiuddannelserne i Esbjerg og Aalborg, og hvordan man kan vælge mellem forskellige civilingeniørspecialiseringer. Dine valgmuligheder på civilingeniøruddannelsen afhænger af, hvilken bachelor specialisering, du har valgt. BACHELOR I ENERGI CIVILINGENIØR I ENERGITEKNIK ELLER BÆREDYGTIG ENERGITEKNIK semester semester 1. semester kandidat semester kandidat Fælles forløb for alle energi studerende med grundlæggende kurser i matematik, samt termiske, elektriske, mekan iske og reguleringsmæssige forhold. Termiske processer Dynamiske systemer 1. semester/introsemester i Proces- og forbrændings teknik 1. semester/introsemester i Offshore energi systemer Proces- og forbrændings teknik Offshore energi systemer ESBJERG Projektet på 1. og 2. semester omhandler over ordnede forhold omkring energi systemer. På 3. og 4. semester anvendes de indlærte teorier direkte i projekterne. Mekatronisk reguleringsteknik Termisk energiteknik Elektrisk energiteknik 1. semester/introsemester i Mekatronisk reguleringsteknik 1. semester/introsemester i Termisk energiteknik 1. semester/introsemester i Elektrisk energiteknik Specialiseringen i Meka tronisk reguleringsteknik Termisk energi og procesteknik Brændselsceller og brintteknologi Effektelektronik og elektriske drivsystemer Vindmølle teknologi Elektriske anlæg og højspændingsteknik AALBORG 11

12 JOB OG KARRIERE Der er generelt mangel på energiuddannede ingeniører, men det gælder specielt i det syd- og vestjyske område. Der er således gode ansættelsesmuligheder for kommende energiingeniører inden for brancher som: offshoreindustrien biomasse- og biogasområdet vindmølleindustrien energiproduktionsselskaberne energiforsyningsselskaberne (både varme og el) maskinindustrien den termiske procesindustri. Din fremtidige arbejdstitel kan eksempelvis være specialist, projektleder, forsker eller udviklingsingeniør, og dine kommende arbejdsopgaver vil typisk være inden for rådgivning, udvikling, ledelse eller forskning. Potentielle fremtidige arbejdsgivere for energiingeniører tæller eksempelvis: Vattenfall DongEnergy Mærsk Olie- og Gas Offshore Center Danmark Vestas Wind Systems Siemens Wind Power Rambøll Olie og Gas. HER ER FREMTIDEN LYS OG VORES KRISE ER SNARERE, AT VI HAR TRAVLT I olie -og gasbranchen mærker vi ikke noget til finanskriser. Her er fremtiden lys og vores krise er snarere, at vi har travlt, og at vi ikke kan få nok kvalificerede medarbejdere. Derfor er denne uddannelse noget af det, vi har brug for, hvis vi skal have uddannet flere til at gå ind i branchen, både ingeniører, maskinmestre og andre teknisk uddannede. Vi kæmper fortsat lidt med fordomme og myter, hvilket er et meget dansk fænomen. Den generelle holdning er, at det ikke er særlig sexet at være ansat i branchen. Hos Rambøll Olie & Gas ser vi dog os selv som en meget attraktiv og international arbejdsplads. Ikke mindst fordi vi lægger stor vægt på videreudvikling og tilbyder spændende muligheder for udnævnelse og udstationering. Vores kontorer og projekter spreder sig lige fra de arktiske egne i Norge, Grønland og Rusland til lige så fremmedartede ørkenlandskaber i Qatar og Abu Dhabi. John Sørensen Administrerende direktør i Rambøll Olie & Gas ramboll-oilgas.com/careers 12

13 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK DE STUDERENDE ARBEJDER SOM ET TEAM De studerende på 4. semester i Energi skrev semesterprojekt omhandlende modellering af en varmepumpe. En kommerciel varmepumpe blev købt hjem. De studerende fik frie rammer til at eksperimentere med varmepumpen og foretage målinger til at verificerer den udarbejdede model. De studerende anvendte et program, der også professionelt bruges til at designe varmepumper. De studerende arbejder som et team, der afspejler den måde, de kommer til at arbejde på, når de er færdige med deres studie. Det at arbejde med det samme emne, sideløbende med grundtekniske kurser, giver mulighed for fordybelse og at opnå både en praktisk og teoretisk forståelse af emnet. Matthias Mandø Lektor og semesterkoordinator, Energi MULIGHEDEN FOR AT ARBEJDE MED DE NYESTE TEKNOLOGIER Energiuddannelsen på Aalborg Universitet Esbjerg er en alsidig uddannelse med mange spændende jobmuligheder. Jeg kan anbefale uddannelsen på grund af dens projekt- og gruppeorienterede arbejdsform, der giver mulighed for at løse problemer fra den virkelig verden i samarbejde med lokale virksomheder. Dette giver muligheden for at arbejde med de nyeste teknologier inden for vedvarende energi samt olie og gas. Jeg ser det også som en fordel, at der er mulighed for at sætte sit eget præg på uddannelsen i form af valg af projekter. Dennis Quadri Studerende på Energi (Nr. 2 fra venstre på billedet) 13

14 PROBLEMBASERET LÆRING OG TEAMWORK Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. DIN UNDERVISER FORSKER På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. TEAMWORK De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. 14

15 VIL DU VIDE MERE? ESBJERG.AAU.DK AT LÆSE I ESBJERG Fra primært at have været en industri- og havneby har Esbjerg udviklet sig til også at være en studieby med hele to universiteter og mere end 60 forskellige videregående uddannelser. Aalborg Universitet Esbjerg har fordelene ved at være et mindre universitet og samtidig være en del af et stort universitet. Aalborg Universitet Esbjerg har et tæt samarbejde med det omgivende samfund omkring projekter, praktikophold og jobmuligheder. STUDIELIV I ESBJERG Aalborg Universitet Esbjerg (AAU-Esbjerg) har små 700 studerende og omkring 100 ansatte. Det giver et unikt studiemiljø, hvor de fleste studerende og undervisere kender hinanden på tværs af både retninger og årgange. Studentersamfundet samt Studietursforeningen arrangerer fester, sportsdage og lignende, ligesom de sørger for Smuthullet, som er de studerendes egen bar. Et andet godt sted at møde byens andre studerende er i Huset, hvor der er også er SU-venlige priser i caféen. Esbjerg by har også mange aktiviteter inden for sport, fritid, et varieret udbud af musik- og kulturtilbud samt et livligt café- og bymiljø. BO GODT I ESBJERG Det er nemt at flytte til Esbjerg, idet du generelt let kan få en studiebolig, især hvis du er i god tid inden studiet starter. Prisniveauet i Esbjerg er også lavere end i de fleste andre universitetsbyer i landet, og der er gode muligheder for studiejob. Esbjerg Kollegieforening, som har mail: post@e-k-f.dk, anviser alle ungdomsboliger i Esbjerg, men har en administrationsaftale med Boligforeningen Ungdomsbo, der i det daglige leder anvisningskontoret. Du kan læse mere om studiebyen Esbjerg på esbjerg.aau.dk og studiebyenesbjerg.dk 15

16 ENERGI ESBJERG.AAU.DK OPTAGELSE Adgang til bacheloruddannelsen i Energi forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) Dansk A Engelsk B Matematik A Et af følgende sæt er et krav: Fysik B og Kemi C Fysik B og Bioteknologi A Geovidenskab A og Kemi C KONTAKT Hvis du gerne vil vide mere om Energistudierne på Aalborg Universitet i Esbjerg, kan du kontakte studievejledningen i Esbjerg eller den decentrale studievejleder for Energi: Studievejledningen i Aalborg Universitet Esbjerg Niels Bohrs Vej Esbjerg Telefon: studievejledning@esbjerg.aau.dk FRI ADGANG FOR KVALIFICEREDE ANSØGERE Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret en studieplads. Decentrale studievejledere Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv. energy.sg@ses.aau.dk Du skal søge gennem optagelse.dk ADGANGSKURSUS Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig. På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus. Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren. VIL DU VIDE MERE? ESBJERG