Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Olie og gas

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Olie og gas"

Transkript

1 Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Olie og gas Informationshæfte 2009 Figur 1 DMU-Arktisk miljø

2 Figur 2: Kort over efterforsknings og udnyttelsestilladelser. Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet i samarbejde med Grønlands Turist- og Erhvervsråd Januar

3 Indhold Indhold. 3 Resumé Indledning Vurdering ud fra en komplet livscyklus for et olie- eller gasfelt 6 2. Status over olieaktiviteterne i Grønland Seneste licensrunder 8 3. Efterforskningsfasen Undersøgelser i efterforskningsfasen Erhvervsmulighederne i efterforskningsfasen Udbygningsfasen Aktiviteter i udbygningsfasen Erhvervsmuligheder i udbygningsfasen Produktionsfasen Driften af et havanlæg Driften af et havanlæg ilandføringsanlæg Erhvervsmuligheder knyttet til driften af et olie- eller gasfelt Afviklings- og overvågningsfasen Erhvervsmuligheder i afviklingsfasen At arbejde i oliebranchen Før du går i gang Samarbejde er nøglen til markedet Afslutning Hvis du vil vide mere Rapporter og internetsider Internationale oliemesser Nyttige adresser 34 3

4 Resumé I dette hæfte beskrives de erhvervsmuligheder, der er forbundet med de igangværende olie- og gasaktiviteter i de grønlandske havområder. I kapitel 1 og 2 bliver hæftets udarbejdelse kort skitseret, og der gives en status over de grønlandske olie- og gasaktiviteter. Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i de arktiske havområder er en teknologisk udfordring, og det kræver stor erfaring og specielt udstyr. I kapitlerne 3-6 beskrives disse udfordringer nærmere og de erhvervsmuligheder, der er forbundet med et olie- eller gasfelts levetid. Det er en udfordring for leverandørvirksomheder, at udbuddet af arbejdsopgaver er meget varierende. På nogle tidspunkter vil der være et stort udbud af erhvervsmuligheder, mens der i andre perioder vil være færre. I kapitel 7 og 8 gennemgåes nogle af de overvejelser og problemer virksomheder, som skal levere ydelser til oliebranchen, bliver stillet overfor. Der stilles blandt andet høje krav til sikkerhed, sundhed, miljø og kvalitet til leverandørvirksomhederne. Erhversmæssigt set, vil de grønlandske virksomheder primært have mulighed for at levere serviceydelser til de internationale selskaber, der gennemfører olie- og gasaktiviteterne i Grønland. Det drejer sig blandt andet om levering af forsyninger til efterforskningsskibe og produktionsfaciliteter, vedligeholdelse af produktionsfaciliteter, hotel og restaurationsydelser, charter af fly, både og helikoptere. 4

5 1. Indledning Kære virksomhedsleder, I disse år er der en stigende international interesse for efterforskning efter mineraler, olie og gas i Grønlands undergrund. Interessen fra internationalt hold viser sig især i form af stigende efterforskning og selskabers interesse i at indgå efterforskningslicenser. Bliver der fundet olie eller gas i kommercielle mængder, kan det generere store indtægter til det grønlandske samfund. Det er Råstofdirektoratets opgave at sikre, at udnyttelsen af de grønlandske råstoffer sker både bæredygtigt og til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. For at få del i arbejdsopgaverne i råstofindustrien er det vigtigt at være på forkant med udviklingen og opsøgende i forhold til de nye erhvervsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at de grønlandske virksomheder sikres grundig information omkring de nye erhvervsmuligheder, der er forbundet med råstofaktiviteterne. Råstofdirektoratet har som en del af informationsarbejdet udarbejdet to hæfter om erhvervsmulighederne indenfor henholdsvis mineralbranchen samt olie- og gasbranchen. Hæfterne har således samlet informationer og erfaringer om de erhvervsmuligheder som mineral og olie- og gasaktiviteter allerede har medført her i Grønland og i andre dele af verden, hvor forholdene er sammenlignelige. Arbejdet er sket i samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening og Grønlands Turist og Erhvervsråd. Hæfterne er ikke tænkt som en endelig facitliste, men er ment som en inspiration, som I kan arbejde videre med ude i virksomhederne. 5

6 1.1 Vurdering ud fra en komplet livscyklus for et olie- eller gasfelt Erhvervsmulighederne vil blive vurderet ud fra hele den livscyklus, der er forbundet med en olie- eller gasproduktion. Det er derfor valgt, at beskrive aktiviteterne i 4 faser, efterforskningsfasen, udbygningsfasen, produktionsfasen og afviklingsfasen, se også figur 3. I efterforskningsfasen, bliver der søgt efter olie og gas. Findes der olie eller gas i så store mængder, at det kan betale sig at udvinde disse kommercielt, går aktiviteterne over i udbygningsfasen. Her bliver der etableret den infrastruktur i form af produktionsboringer, produktionsfaciliteter, røranlæg m.m., som skal bruges til at udvinde olie eller gas fra undergrunden. Efterfølgende går aktiviteterne ind i en produktionsfase. Her vil der blive udvundet olie eller gas fra undergrunden. Når det ikke længere er rentabelt at udvinde mere olie eller gas fra det pågældende felt skal produktionsfaciliteterne fjernes og overvåges, dette kaldes afviklingsfasen. Erhvervsmulighederne vil blive beskrevet i hver af de 4 faser. Hovedvægten vil blive lagt på de første faser, idet der vil gå en del år før aktiviteterne eventuelt går ind i en produktionsfase. Som det ses af tidslinjen over olie- og gasaktiviteterne kan det forventes, at der vil være en efterforskningsperiode på mindst 10 år før en konstruktion af produktionsfaciliteter kan påbegyndes. Bliver der fundet olie eller gas i de grønlandske havområder kan det få afgørende betydning for den grønlandske økonomi. Både fordi aktiviteterne kan generere store indtægter til det grønlandske samfund via skatter, royalties og NUNAOIL A/S andel af overskuddet, men også fordi det kan betyde, at der bliver skabt mange nye erhvervsmuligheder for det grønlandske erhvervsliv. Med venlig hilsen Råstofdirektoratet 6

7 Efterforskning Konstruktion Produktion Afvikling Ca. 3 år Ca år Mindst 3 år mindst 10 år Figur 2 Tidslinje over olie- og gasaktiviteterne. I Grønland befinder aktiviteterne sig i øjeblikket i den første del af efterforskningsfasen. En grønlandsk olie- eller gasproduktion kan derfor formentligt tidligst forventes om 8-10 år, hvis der gøres et fund. Fakta om Danmarks olie- og gasindustri Den danske olie- og gasindustri er gradvist blevet opbygget siden det første fund i I dag er olie- og gasindustrien en af de vigtigste sektorer i den danske økonomi. Virksomhedernes omsætning er over 70 milliarder kr., hvoraf omkring halvdelen er eksport (Rambøll, 2007). Olie- og gasselskaberne betalte i 2007 omkring 40 milliarder kroner til den danske stat i form af skatter og afgifter. I tillæg til skatte og afgiftsindtægterne genererer aktiviteterne også mange arbejdspladser, jf. tabel 1, nedenfor. Tabel 1 Omsætningen og erhvervsfordelingen for den danske olie- og gasindustri (Rambøll, 2007). Ansatte Omsætning (Mio kr.) Operatør Teknisk service Konstruktion og vedligeholdelse Produktionsudstyr Transport Øvrige serviceydelser I alt

8 2. Status over efterforskningsaktiviteterne i Grønland Siden 1970 erne er der i havet ud for Grønland med skiftende intensitet blevet gennemført olie- og gasefterforskning. I 1970 erne blev der efter oliekrisen indsamlet omkring km. seismiske data og i perioden blev der gennemført 5 prøveboringer. Herefter stilnede interessen for efterforskningen af, men i 1990 erne opstod der fornyet interesse. Dette betød at der i anden halvdel af 1990 erne blev tildelt en ny efterforskningslicens både i Fylla området vest for Nuuk og vest for Sisimiut. I det ene licensområde (vest for Nuuk) blev der gennemført en efterforskningsboring. 2.1 Seneste licensrunder Resultaterne af de seneste udbudsrunder i 2006 og 2007 er vigtige begivenheder for Grønland. Nogle af verdens største olieselskaber har fået tildelt efterforsknings- og udnyttelseslicenser i grønlandsk farvand. Selskaber som ExxonMobil, Chevron, Husky, Cairn, EnCana, PA Resources og DONG planlægger i de kommende år at investere milliarder af kroner i olie- og gasefterforskningen i Grønland. Der er pr. 1. januar aktive tilladelser til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i havet vest for Grønland. Licenserne fremgår af figur 4. De tildelte licenser indeholder alle en efterforskningsperiode på 10 år, hvor licenshaverne planlægger at investere optil 1,5 mia. kr. i efterforskningen pr. licens, hvis ikke licenshaver opgiver licensen undervejs. Med det nuværende antal tilladelser vil selskaberne investere op mod 18 mia. kr. i olie- og gasefterforskning i Grønland i løbet af de næste ca. 10 år, hvis alle de planlagte arbejdsprogrammer gennemføres. Såfremt der gøres et kommercielt fund vil investeringerne i en produktionsfacilitet for ét oliefelt i området vest-sydvest for Disko ligge 8

9 på niveauet 40 mia. kr. En olielicens forlænges med 30 år såfremt der skal igangsættes produktion af olie eller gas. Figur 3 Olie og gasefterforskningslicenser i de vestgrønlandske havområder. For licenserne i Disko området og i havet ud for Sydvestgrønland (Labrador havet) kan det forventes, at der kommer en afklaring på om der findes olie eller gas i kommercielle mængder inden for de næste 10 år. Efterforskningen i de to licensområder i havet vest for Nuuk har stået på siden henholdsvis 2002 og For disse to licenser kan der forventes en afklaring inden for en kortere periode. 9

10 3. Efterforskningsfasen Efterforskning er det første skridt i opbygningen af en olieindustri. I det følgende vil der dels blive set på hvilke aktiviteter, der bliver gennemført i efterforskningsfasen og dels hvilke erhvervsmuligheder, der er forbundet med efterforskningen efter olie og gas i Grønland. 3.1 Undersøgelser i efterforskningsfasen Alle de nuværende efterforskningslicenser ligger i de vestgrønlandske havområder. Alle licenserne befinder sig i den første del af efterforskningsfasen. De undersøgelser, der foretages i en efterforskningsfase er blandt andet seismiske undersøgelser samt gravimetriske og magnetiske målinger. Disse undersøgelser foretages med måleudstyr placeret på skibe eller fly. For hver licens skal der indsamles flere tusinde kilometer seismiske, gravimetriske og magnetiske data for at opfylde arbejdsforpligtelserne i efterforskningstilladelsen. Figur 4 Boreskibet West Navion Senere i efterforskningsfasen skal der foretages efterforskningsboringer fra boreskibe, hvor der skal bores meter ned i undergrunden. Arbejdet med at gennemføre efterforskningsboringerne planlægges grundigt, da de koster millioner kr. pr. boring. Beslutninger om at gennemføre boringer vil typisk ske 2 år før de gennemføres. 10

11 3.2 Erhvervsmulighederne i efterforskningsfasen Generelt set forudsætter de arbejdsopgaver, der finder sted i efterforskningsfasen stor teknisk og akademisk ekspertise samt specielt udstyr. Gennemførelsen af en seismisk undersøgelse forudsætter, at der er blevet investeret mange hundrede millioner kroner i udstyr og at det mandskab, der ansættes har stor akademisk viden og erfaring i udførelsen af opgaverne. Det direkte efterforskningsarbejde i denne fase udføres derfor af internationale firmaer, der har specialiseret sig i indsamling af geofysiske data. Derudover foregår efterforskningsaktiviteterne i forholdsvis korte men intense perioder i den isfrie del af året. Erhvervsmuligheder ved efterforskningsaktiviteter i sommeren 2008 Ved de seismiske undersøgelser, der foregik over det meste af sommeren og efteråret i 2008, blev havnene i Nuuk, Ilulissat og Sisimiut, anvendt som basehavne. I havnene har undersøgelsesskibene hentet forsyninger og skiftet mandskab. I forbindelse med undersøgelserne i sommeren 2008 er der endvidere blevet indgået bådcharteraftaler mellem efterforskningsselskaber og grønlandske skibe. Udover denne direkte beskæftigelse har efterforskningsaktiviteterne genereret en øget aktivitet på myndighedsområdet. Foruden de seismiske undersøgelser blev der i sommeren 2008 endvidere indsamlet gravimetriske- og magnetiske data over havområderne i Disko Vest med fly. Lufthavnen i Sisimiut blev i denne forbindelse anvendt som udgangspunkt for dataindsamlingen. Erhvervsmuligheder ved gennemførelse af en efterforskningsboring i 2000 I år 2000 gennemførte Statoil en efterforskningsboring på Fyllas Banke, kaldet Qulleq-1. I den forbindelse blev Nuuk anvendt som basehavn og der blev indgået kontrakter mellem licenshaverne og forskellige grønlandske virksomheder om levering af serviceydelser. Eksempler på leverancer i forbindelse med Qulleq-1: Royal Arctic Line A/S: Koordination med Grønlandsfly A/S, sundhedsydelser, brandbekæmpelse, farvandsvæsenet og underleverandører. Kontorfaciliteter, kantine, indkvartering, IT-opgaver. Havneterminal opgaver: stevedoring, kraner, trucks, affaldshåndtering, vandforsyning m.m. Bogføring og økonomi. 11

12 Grønlandsfly A/S: Charteraftaler om mandskabstransport Kbh. Stavanger Sdr. Fjord Nuuk boreskib retur. Tele Greenland A/S: Etablering af telekommunikation. Det skal imidlertid bemærkes at selve gennemførelsen af denne efterforskningsboring udelukkende strakte sig over tre måneder. Statoils efterforsknings- og udnyttelsestilladelse blev herefter opgivet, da der ikke blev fundet hverken olie eller gas. Opsummering I tabel 2 er der noteret en oversigt over de erhvervsmuligheder, der er forbundet med efterforskningsfasen. Der vil i perioder af efterforskningsfasen især opleves en kortvarig vækst i de erhverv, der leverer serviceydelser til offshorebranchen, herunder servicering af efterforskningsskibene i havn med catering, mandskabsservice, havneservice, reparationer og lignende. Tabel 2 Tabellen viser en oversigt over de erhvervsmuligheder, der er forbundet med efterforskningsfasen. Tabellen er udarbejdet på baggrund af erfaringerne her i landet og i Canada, hvor der er gennemført flere undersøgelser af erhvervsmulighederne. Aktiviteter i efterforskningsfasen Transport: Serviceydelser: Sikkerhed: Administration: Helikopterservice Flytransport af mandskab og materiel Charter af både Kran- og truckarbejde Mandskabsservice Catering Havneterminalopgaver Opførsel af lejre Hotelvirksomhed Hydrografisk og meteorologisk data service Beredskabstjeneste Myndighedsbehandling Miljørådgivning Fiskerilicenskontrol Etablering af telekommunikation Affaldshåndtering Vandforsyning 12

13 4. Udbygningsfasen Udbygningsfasen er det første skridt i opbygningen af en egentlig olieindustri. Inden udbygningsfasen kan begynde, skal der i efterforskningsfasen være fundet og undersøgt mindst en kommerciel olie- eller gasforekomst. Olie- og gasproduktion i de arktiske havområder er både dyrt og vanskeligt som følge af isforhold, meteorologiske forhold vanddybder m.m. På næste side er der vist 3 eksempler på teknologi til olie- og gasproduktion fra arktiske havområder, der er tilpasset netop de udfordringer, der findes her. Bliver olie- eller gasindustrien udbygget i Grønland, er det anlæg i denne størrelse og med den nyeste teknologi, som vil blive anvendt. Det er derfor nødvendigt at det felt, der bliver udbygget er tilstrækkeligt stort til at det kan betale sig at investere i et sådant produktionsanlæg eller at der findes flere mindre felter tæt på hinanden. 4.1 Aktiviteter i udbygningsfasen Udover de produktionsanlæg, som skal anvendes til at udvinde olie og gas fra undergrunden kan det også være nødvendigt, at opføre et ilandføringsanlæg. Hertil transporteres olien eller gassen efter at den er blevet produceret, enten med skib eller i en rørledning og bliver opbevaret og eventuelt raffineret før den transporteres til det sted, hvor den skal anvendes, eller forarbejdes. 4.2 Erhvervsmuligheder i udbygningsfasen Etablering af produktionsfaciliteter til udnyttelse af et olie- eller gasfund i Grønland vil koste et to cifret milliard beløb i danske kr. En udbygning vil være af en størrelse og et omfang samt foregå i et miljø der betyder, at hovedentrepriserne vil være meget store. Bygningen vil desuden forudsætte, at der anvendes den mest moderne teknologi. 13

14 Eksempler på olie- og gasproduktion i arktiske havområder White Rose (Canada) White Rose ligger i samme område som Hibernia (se nedenfor). Olieproduktionen foregår fra et produktionsskib, hvor olien også kan opbevares og aflæsses (en FPSO - Floating Production, Storage and Offloading vessel). I tilfælde af nødsituationer kan produktionen hurtigt lukkes ned. Olien transporteres hele tiden til behandlingsanlæg på land med tankskibe. Billedet ovenfor viser Husky Energy s Sea Rose FPSO, der producerer fra White Rose Feltet. Billede venligst stillet til rådighed af Husky Energy Snøhvit (Norge) Snøhvit platformen ligger i Barentshavet 140 km. nordvest for Norge. Hele produktionen er placeret på havbunden, meter under havoverfladen, hvor en ubemandet enhed producerer kulbrinter. Der bliver hovedsageligt produceret gas som transporteres til land i rør på havbunden. Herved undgås mange af de is og klimaudfordringer, der er forbundet med kulbrinteproduktion i arktiske havområder. Hibernia (Canada) Hibernia er verdens største olieplatform og ligger ca. 300 km. øst for Newfoundland. Boreplatformen er konstrueret så solidt, at den kan tåle orkaner og kollisioner med isbjerge. Om sommeren arbejder slæbebåde med at destruere isbjerge og transportere dem væk fra platformen. Olien transporteres hele tiden til behandlingsanlæg på land med tankskibe. Denne type anlæg kan kun anvendes ved begrænsede havdybder og vil derfor formodentlig ikke bliver anvendt i grønlandske havområder 14

15 Udbygningen vil fra licenshavernes side blive udbudt i få hovedentrepriser eller delkontrakter, som vil have et omfang, der gør det vanskeligt for det grønlandske erhvervsliv at byde på disse kontrakter. Nedenstående oversigt viser et eksempel på de forventelige hovedkontrakter som en udbygning af et oliefelt principielt kan blive opdelt i (afhængig af den valgte model): Offshore udbygning (produktionsfaciliteter) Rørledning til land Landanlæg Hovedentrepriserne i forbindelse med en udbygning af et oliefelt vil kun kunne leveres af de absolut største selskaber på området som f.eks. Aker Kvaerner Group med mere end ansatte. De grønlandske bidrag i forbindelse med en udbygning vil kunne omfatte mindre underleverancer til hovedentrepriserne i form af f.eks.: Sø- og lufttransport Tele- og datakommunikation Hotel- og beboelsesfaciliteter Drift af nærlager Konstruktion og montering af dele af landanlæggene I hvor høj grad der bliver skabt lokale erhvervsmuligheder i Grønland afhænger blandt andet af hvilken produktionsteknologi, der skal anvendes. Hvis udbygningen sker som et produktionsskib i lighed med White Rose vil erhvervsmulighederne være forholdsvis små, fordi det vil være billigere at foretage konstruktionen et andet sted end i Grønland og senere transportere skibet til feltet. Sker der imidlertid en udbygning af et ilandføringsanlæg vil det skabe flere erhvervsmuligheder, fordi det vil være nødvendigt, at en større del af konstruktionen og monteringen foretages i Grønland. Der vil i praksis være forskellige erhvervsmuligheder forbundet med udbygningen af et oliefelt og et gasfelt, fordi produktionsteknologien kan være forskellig. Disse to forekomster vil derfor blive behandlet hver for sig i det følgende. Konstruktionen af en produktionsfacilitet er under alle omstændigheder en udfordring for det lokale erhvervsliv, fordi de erhvervsmuligheder, der skabes ophører, når konstruktionen afsluttes. Opsummering Det er kompliceret at konstruere produktionsfaciliteter for olie og gas. Der kræves specialiseret arbejdskraft, stor værftskapacitet og lang erfaring. Det er derfor usandsynligt, at 15

16 de produktionsfaciliteter, der skal anvendes, vil blive konstrueret i Grønland. I stedet vil produktionsfaciliteterne blive konstrueret andre steder i verden og siden bugseret til Grønland. Der vil imidlertid stadig være opgaver i udbygningsfasen, som kan varetages af lokale leverandører. Tabel 3 viser en oversigt over hvilke erhvervsmuligheder, der vil blive styrket i udbygningsfasen. Der vil især være mulighed for at lokale virksomheder kan opnå underleverandøraftaler inden for områder som transport af mandskab og materiel, catering, lagerdrift og indkvartering. Hvilke erhvervsmuligheder der præcist opstår i udbygningsfasen vil afhænge af om der gøres et olie- eller et gasfund samt hvilken havdybde og afstand fra kysten fundet gøres på. Tabel 3 Tabellen viser hvilke erhvervsmuligheder, der kan forventes at blive styrket i udbygningsfasen. Udbygningsfasen Transport: Serviceydelser: Administration: Sikkerhed: Transport af mandskab Catering Myndighedsbehandling Kontrol af sikkerhed, Transport af materiel Havneydelser Revisionsvirksomhed sundhed, miljø og kvalitet på Charter af både Mandskabsservice Advokatvirksomhed produktionsfaciliteter Varehandel Kommunikationsvirksomhed Beredskabstjeneste Montering af produktionsudstyr Opførelse af Miljørådgivning Fiskerilicenskontrol Hydrografisk og meteorologisk data service indkvarteringsmuligheder Etablering af telekommunikation 16

17 5. Produktionsfasen I produktionsfasen drives de olie- og gasfelter, der er blevet opbygget i udbygningsfasen. På et oliefelt vil der ofte løbende foregå en udbygning i takt med, at produktionen foregår. Der er således ikke nogen klar skillelinje mellem udbygningsfasen og produktionsfasen. Produktionsfasen foregår i omkring år (mange steder ender det med at blive +75 år), og de erhvervsmuligheder der som konsekvens heraf skabes er langvarige. Generelt udvikles produktionsteknologien i retning af en øget mekanisering og en minimering af behovet for manuelt arbejde under produktionen. Der vil imidlertid stadig være opgaver forbundet med at drive et olie- eller gasfelt som det grønlandske erhvervsliv kan løse. Mange af de opgaver, der findes i produktionsfasen vil være relateret til selve driften af feltet. Er der tale om et fuldstændigt udbygget felt vil mange af opgaverne typisk bestå af kontrol og vedligeholdelse af udstyret. Figur 5 Husky Energy's Sea Rose FPSO. Billede venligst stillet tilrådighed af Husky Energy 5.1 Driften af et havanlæg Hvis der er tale om et havanlæg, vil der ofte være behov for at have en basehavn, hvorfra der udskibes mandskab, materiel og forsyninger til produktionsfaciliteter. Det har derfor stor betydning for de lokale erhvervsmuligheder, hvilket område der kommer til at fungere som 17

18 basehavn for operationerne. Transportafstandene i Grønland er generelt ret store. Det er derfor naturligt for olieselskaberne at anvende en basehavn, der ligger så tæt på feltet som muligt. Udpegningen af en basehavn vil derfor især afhænge af hvor de første oliefund bliver gjort. I basehavnene vil selskaberne have behov for servicering af de fartøjer, der bliver brugt til olieproduktion, hente forsyninger, skifte mandskab og aflevere affald. I basehavnene vil der således være et behov for udførelse af havneterminalopgaver som stevedoring, affaldshåndtering, vandforsyning, etablering af kommunikationslinjer, kran- og truckarbejde. Der vil imidlertid også være erhvervsmuligheder knyttet til selve driften af de havbaserede anlæg. Der skal blandt andet gennemføres vedligeholdelsesarbejder af installationerne og der skal gennemføres kontrol med sundhed, sikkerhed, miljø og kvalitet. Dette arbejde foretages Fakta om Norges olie- og gasindustri Norge har gennem mange år haft store erhvervsaktiviteter inden for olie- og gassektoren. I 2003 var der beskæftigede inden for olierelaterede virksomheder. I Rogaland, hvor en stor del af olie- og gasaktiviteterne foregår, er over halvdelen af erhvervsmulighederne blevet skabt inden for industri, byggeri & anlæg og transport og rederivirksomhed, se figur 7. Der skabes i olieindustrien altså også gode erhvervsmuligheder i erhverv, der ikke er direkte relaterede til produktionen af olie eller gas. 2% 2% 11% Olieselskaber 16% Boreselskaber 5% 10% Transport og rederivirksomhed Industri, byggeri og anlæg 19% Serviceselskaber Ingeniørselskaber 35% Drift af ilandførings- og fordelingsanlæg Offentlig administration Figur 6: Figuren viser erhvervsfordelingen i 2003 inden for olie- og gasindustrien i Rogaland i Norge, hvor omkring halvdelen af de over beskæftigede i den norske olieindustri er ansat. 18

19 Fakta om driften af olie og gasfelter i Nordnorge Figur 7: Ovenstående graf viser fordelingen og omfanget af den erhvervsudvikling, der forventes i Midt-Finnmark i forbindelse med udbygningen og produktionen fra gasfeltet Nordkappbassenget med ilandføringsanlæg. Driftfasen vil foregå fra Der findes i forvejen ikke nogen olieproduktion i området (Lind et al., 2003). Figur 8: Ovenstående graf viser fordelingen og omfanget af den erhvervsudvikling, der forventes på Lofoten i forbindelse med produktionen fra to nordnorske oliefelter. Olieproduktionen skal foregå fra et produktionsskib, mens havnen på Lofoten skal fungere som basishavn for de operationer der foregår på havet (Lind et al., 2003). 19

20 ofte af eksterne konsulentvirksomheder uafhængigt af de virksomheder, der opererer produktionsfaciliteterne. Erfaringer fra Norge viser, at der også lokalt vil være erhvervsmuligheder knyttet til driften af havanlæg i de områder, der benyttes som basehavne for operationerne til søs, se næste side. 5.2 Driften af et ilandføringsanlæg Oprettes der et ilandføringsanlæg vil der lokalt set være flere erhvervsmuligheder knyttet til driften end, hvis anlæggene udelukkende er havbaserede. På et ilandføringsanlæg opbevares olien og gassen, og der kan også ske en raffinering af olien. Undersøgelser fra Norge viser, at et enkelt ilandføringsanlæg for olie skaber en fast beskæftigelse i driftsfasen på omkring medarbejdere. De er især beskæftiget inden for transport, bygge & anlæg, varehandel og hotel og restaurationsvirksomhed. Derudover vil et ilandføringsanlæg skabe et øget behov for generelle tjenesteydelser og varer til gavn for hele erhvervslivet i området. 5.3 Erhvervsmuligheder knyttet til driften af et olie- eller gasfelt En samlet oversigt over de erhvervsmuligheder, der findes i produktionsfasen findes i tabel 4. De kvalifikationer, der efterspørges i produktionsfasen fra olieselskaberne til driften af et olieeller gasfelt, vil være anderledes end de kvalifikationer, der efterspørges under udbygningen af feltet. Udover de faste borefolk, der er beskæftiget på produktionsfaciliteten er der en lang række vedligeholdelses- og forplejningsopgaver, der vil blive udbudt i licitation. Driften og vedligeholdelsesarbejdet vil være meget forskelligartet, og der skal bruges både faglært og ufaglært arbejdskraft. Tabel 4 viser en liste over nogle af de opgaver, der skal udføres i forbindelse med driften af et olie- eller gasfelt, og som vil kunne varetages af lokale leverandører. Opsummering: I produktionsfasen vil der være gode erhvervsmuligheder, som også er langsigtede, idet en olieproduktion formodentlig vil foregå over en periode på år. Lokale virksomheder vil især kunne opnå aftaler omkring levering af forskellige typer af serviceydelser til produktionsfaciliteterne. Det vil blandt andet dreje sig om forskellige typer af vedligeholdelsesarbejder, lagerdrift, varehandel, indkvartering og cateringvirksomhed. 20

21 Tabel 4 Tabellen viser hvilke erhvervsmuligheder, der kan forventes at blive styrket i produktionsfasen. Produktionsfasen Administration: Serviceydelser: Anlæg: Sikkerhed: Myndighedsbehandling Catering Montering af Kontrol af Revisionsvirksomhed Advokatvirksomhed Kommunikationsvirksomhed Miljørådgivning Fiskerilicens kontrol Uddannelse af personel Havneservice Forsyning af produktionsfaciliteter Drift af nærlager Varehandel Vask og forsyning af arbejdstøj Vagt og adgangsforhold Kemikalie forsyning Gas forsyning Charter af både Sø- og lufttransport til og fra produktionsfacilitet produktionsudstyr Vedligeholdelse af elektriske installationer Maling af produktionsfacilitet Vedligeholdelse af hovedgenerator Vedligeholdelse af turbine X-mas Tree service (ventilenhed placeret på brøntop) Single anker loading Kranservice Vedligeholdelse af ventiler, kompressorer og pumper sikkerhed, sundhed, miljø og kvalitet på produktionsfaciliteter Beredskabstjeneste Sikkerhedstræning Hydrografisk og meteorologisk data service Offshore sygeplejeservice Vedligeholdelse af redningsflåde Etablering af telekommunikation 21

22 6. Afviklings- og overvågningsfasen I afviklingsfasen fjernes de konstruktioner, der er blevet anvendt til olie- og gasproduktion, og felterne skal sikres på en måde, så der ikke sker en forurening af havmiljøet. I den forbindelse skal de brønde hvorfra olien er blevet produceret forsegles, så der ikke sker en udsivning af olie eller andre farlige stoffer. Produktionsanlægget vil i nogle tilfælde blive genbrugt, men sædvanligvis bliver det ophugget og solgt. Afviklingsfasen ligger mindst 50 år ude i fremtiden, men før en produktion overhovedet kan gå i gang, skal der foreligge en nedlukningsplan. 6.1 Erhvervsmuligheder i afviklings- og overvågningsfasen Afviklingsarbejdet udføres over en kort tidsperiode på nogle få år, og aktiviteterne vil derfor være af midlertidig karakter. Afviklingsfasen planlægges grundigt for at sikre, at arbejdet udføres med størst mulig beskyttelse af mennesker og miljø. I lighed med konstruktionsarbejdet vil afviklingen forudsætte store tekniske og organisatoriske færdigheder og selve afviklingsarbejdet vil (i det mindste i starten af en olieprovins levetid) blive foretaget af internationale virksomheder, der har specialiseret sig inden for dette område. I afviklingsfasen vil der være behov for logistik- og transportarbejde, samt et behov for serviceydelser til de arbejdere, der er beskæftiget med afviklingsopgaverne. Når produktionsanlæggene er afmonterede skal der ske en overvågning af de sløjfede boringer og havbundens miljøtilstand mange år efterfølgende. Herved sikres det at de områder hvor der tidligere har foregået olie- eller gasproduktion også kan anvendes til andre aktiviteter. En samlet oversigt over erhvervsmulighederne findes i tabel 5. 22

23 Tabel 5 Tabellen viser hvilke erhvervsmuligheder, der kan forventes at blive styrket i afviklingsfasen. Afviklingsfasen Transport: Serviceydelser: Administration: Sikkerhed: Transport af Catering Myndighedsbehandling Kontrol af sikkerhed, mandskab Transport af materiel Havneservice Varehandel Kommunikationsvirksomhed Miljørådgivning sundhed, miljø og kvalitet i afviklingsarbejdet Charter af både Miljøovervågning Beredskabstjeneste Sikkerhedstræning 23

24 7. At arbejde i oliebranchen For at få en ordre fra virksomheder i oliebranchen skal en leverandør ofte prækvalificeres. Ved en prækvalificering skal leverandørvirksomhederne blandt andet dokumentere, at deres produkt og/eller service er af tilstrækkelig høj og aftalt kvalitet, og at der forefindes tilstrækkelige ressourcer (herunder bl.a. menneskelige, bygnings- og udstyrsmæssige ressourcer) og processer til at løse opgaverne. Virksomheden skal desuden være i stand til at udføre afhjælpende, korrigerende og forebyggende handlinger, ligesom virksomheden skal kunne drage læring af sine egne og interessenternes observationer med henblik på opnåelse af løbende forbedringer. Ud over de kvalitetsmæssige krav vil en prækvalifikation ofte forudsætte, at virksomheden kan dokumentere, at den har indført systemer for henholdsvis miljø- og arbejdsmiljøledelse samt ledelse af virksomhedens robusthed over for enhver hændelse, der med givet sandsynlighed kan forudses. Med henblik på at kunne dokumentere, at de ovennævnte ledelseskrav er opfyldt, vælger de fleste virksomheder at leve op til kravene i internationalt anerkendte ledelsesstandarder. De mest udbredte er udgivet af ISO (International Organization for Standardization) og de nationale standardiseringsorganisationer, som bl.a. implementerer standarderne fra ISO som nationale standarder. De mest anvendte standarder inden for branchen, der leverer til olieindustrien, er følgende: ISO 9001, Krav til kvalitetsledelse, der sikrer god kvalitet og effektivitet ISO 14001, Krav til miljøledelse, der sikrer ressourceoptimering og mindre miljøbelastning OHSAS 18001, Krav til arbejdsmiljøledelse, der fører til bedre arbejdssikkerhed ISO/TS 29001, Krav til kvalitetsledelse for offshoreområdet i tillæg til ISO 9001 De fleste virksomheder vælger at lade sig tredjeparts certificere efter de nævnte ledelsesstandarder, idet de bl.a. dermed opnår et anerkendt og akkrediteret 24

25 certificeringsorgans godkendelse af, at de opfylder kravene i ledelsesstandarderne. Det kan i denne forbindelse noteres, at mere end 1 million virksomheder er certificeret efter ISO 9001 for kvalitetsledelse. Standarderne opdateres løbende, idet kravene til virksomhedernes ledelse er under konstant forandring. I takt med ændringer i standardernes krav, egne krav og kundekrav, er det nødvendigt at opdatere virksomhedens ledelsessystemer, herunder kvalitetsledelsessystemet, der sammen med de øvrige ledelsessystemer ofte vil indgå i et integreret ledelsessystem. Det kan være en stor opgave for en virksomhed at etablere og vedligeholde et ledelsessystem fordi det skal være dedikeret til den aktuelle virksomhed, være løbende opdateret, opfylde komplekse krav, sikre processernes samspil og være implementeret og kendt af medarbejderne. Det er samtidig vigtigt at indføre ledelsessystemer og opnå certificering, fordi mange af de store internationale kunder i olie og gasindustrien udelukkende vil samarbejde med certificerede underleverandører. Oprettelsen af et kvalitetsledelsessystemer og tilsvarende ledelsessystemer er derfor vigtigt, fordi det blåstempler virksomheden over for store internationale kunder, der ønsker sikkerhed for at en virksomhed kan levere det produkt og/eller den service, der efterspørges. Figur 9 Seismikindsamling i sommeren Billede venligst stillet tilrådighed af Cairn Energy PLC. 25

26 8. Før du går igang Der er store erhvervs og indtjeningsmuligheder i oliebranchen. Markedet er fuldt af muligheder, men konkurrencen er også hård. Bevæger du dig ind i oliebranchen kommer din virksomhed ikke kun til at konkurrere med andre lokale leverandører. Markedet i oliebranchen er globalt, så din virksomhed kommer derfor til at konkurrere med virksomheder over hele verden. Det er derfor vigtigt, at du og din virksomhed er klædt godt på før I begiver jer ind i oliebranchen. Dette afsnit bringer nogle af de overvejelser, der bør gøres, før man begiver sig ind i oliebranchen: Krav til dokumentation. Det er nødvendigt skriftligt at kunne dokumentere kvalitet, sikkerhed, miljø og meget andet. Tilstrækkelig viden, mandskab, kapital og tålmodighed til at blive certificeret og udføre opgaverne er derfor af afgørende betydning. Virksomhedens kultur. Offshorekunder kræver at underleverandører har en viden om markedet og er opsøgende i forhold til de nye muligheder, der skabes. Kan virksomheden levere varen? Olieindustrien investerer mange penge i olieproduktion. Det er derfor vigtigt, at din virksomhed kan levere et produkt, der er ressourcebesparende for offshorekunderne og kan udvikles, så det er tilpasset de specifikke krav, kunden stiller. Kan økonomien bære? Det kræver en god økonomi for en virksomhed at komme ind på markedet i offshoresektoren, for der er store penge på spil, og det kræver en god virksomhedsøkonomi at udføre de store projekter, der er kendetegnende for olieindustrien. Afklaring af egne kompetencer. Offshore branchen har mange nichevirksomheder, hvor virksomhederne hver især producerer specialprodukter. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvilke styrker din virksomhed har og kan tilbyde kunder i oliebranchen. 26

27 8.1 Samarbejde er nøglen til markedet Da offshoreindustrien blev udbygget i Danmark fandtes der ikke i forvejen virksomheder, som beskæftigede sig med at levere til offshoreindustrien, men nye virksomheder er gradvis vokset frem i takt med, at industrien er blevet udbygget. For mange af de små danske virksomheder var det en stor opgave, at opfylde de krav der blev stillet fra de store internationale kunders side. For at komme ind på markedet valgte mange virksomheder derfor at alliere sig med leverandører, der havde erfaring andre steder fra og som derfor var kendte af olieselskaberne. Det var endvidere nødvendigt for virksomhederne, fordi mange af ordrerne var alt for store til den enkelte virksomhed alene. På denne måde fik virksomhederne en indgang til markedet og lidt efter lidt fik de opbygget den viden og de erfaringer, der er nødvendige for at levere til offshoreindustrien. Virksomheder fra Grønland kan eventuelt benytte sig af den samme strategi, hvis der på et tidspunkt for alvor kommer gang i olieindustrien. Figur 10 Seismikindsamling sommeren Billede venligst stillet til rådighed af Cairn Energy PLC I Skandinavien findes databaser over de prækvalificerede leverandørvirksomheder, eksempelvis netværket Achilles ( Når en ordre skal udbydes sker det derfor ofte gennem disse formelle leverandørnetværk. For at få ordrer er kendskabet til leverandørvirksomhederne endvidere vigtigt. Dette opnås blandt andet gennem internationale messer samt personlige- og formelle netværk. Er du interesseret i at få adgang til Offshoremarkedet kan Råstofdirektoratet formidle kontakten til selskaberne, hvis der er aktivitet på området. Se endvidere kapitlet 10 - Hvis du vil vide mere sidst i dette hæfte. 27

28 9. Afslutning I dette hæfte er de erhvervsmuligheder, der er forbundet med olie- og gasaktiviteterne i Grønland, blevet gennemgået. Aktiviteterne gennemgår typisk fire faser, en efterforskningsfase, en konstruktionsfase, en produktionsfase og en afviklingsfase. De grønlandske olie- og gasaktiviteter befinder sig på nuværende tidspunkt alle i den første del af efterforskningsfasen. Der vil således gå mindst 5-10 år før aktiviteterne går over i en konstruktionsfase. På de næste side findes en samlet oversigt over de erhvervsmuligheder, der er forbundet med olieaktiviteterne i de forskellige faser. En olie- eller gasproduktion er afhængig at et meget langt og omkostningskrævende efterforskningsforløb, hvor myndighederne udbyder licenser, som interesserede olieselskaber får tildelt, oftest mod at gennemføre et relevant arbejdsprogram for licensen. I bedste fald finder olieselskaberne kulbrinter, som vurderes at være økonomisk interessante, hvorefter produktionsfaciliteter udbygges, og der iværksættes en produktion. En typisk udvikling for olie- og gasproducerende lande ser således ud: a) Hvis der viser sig at være basis for en egentlig olieefterforskning i et område, afholder myndighederne licensrunder eller anvender andre metoder til tildeling af efterforskningslicenser. Succesen med at få tildelt licenser afhænger blandt andet af de geologiske, klimatiske og logistiske forhold, skatte- og afgiftsniveauet, omkostningerne ved udbygning og produktion samt olieprisen. Hvis det viser sig, at der kommer et betydeligt antal licensansøgninger, er der grundlag for at rekruttere flere teknikere og sagsbehandlere til myndighedsopgaverne, da arbejdet i efterforskningslicenserne typisk løber faseopdelt over en længere årrække. Her vil kompetenceopbygningen og den lokale leverance i væsentlighed ske på myndighedssiden til løsning af denne type opgaver. b) Når der tildeles en licens, vil licenshaverne gennemføre arbejdsprogrammet for licensen. 28

29 Arbejdsprogrammet er faseopdelt således, at licenshaverne kan levere licensen tilbage når de enkelte faser er gennemført, såfremt licensen ikke vurderes at være attraktiv nok til at arbejde videre på. I den sidste del af et arbejdsprogram, skal der typisk gennemføres en efterforskningsboring, hvor der søges påvist kulbrinter. I forbindelse med en evt. boring, som typisk varer 2-3 måneder, vil det lokale arbejdsmarked opleve en kortvarig påvirkning i form af øget efterspørgsel på søfolk, dykkere, havne- og logistikfolk, hotelog restaurationspersonale, piloter, stewardesser, lufthavnspersonale mv. c) Under forudsætning af at licenshaverne finder kulbrinter ved en prøveboring, vil der ske en kommerciel vurdering af det enkelte fund. Såfremt fundet vurderes at være kommercielt, træffes der beslutning om en udbygning; alternativt leveres licensen tilbage. I forbindelse med en udbygning i Grønland vil der blive skabt en lang række forskellige lokale arbejdspladser, selvom store dele af produktionsudstyret vil skulle fremstilles på virksomheder/værfter i andre lande med specielle kompetencer og betydelig erfaring med sådanne opgaver. I Grønland vil der især blive behov for søfolk, dykkere, smede, elektrikere, havne- og logistikfolk, IT-folk, hotel- og restaurationspersonale, ingeniører, geologer, kontorfolk, byggearbejdere, piloter, stewardesser, lufthavnspersonale mv. I denne fase af olieindustriens udvikling er der et naturligt grundlag for, at der påbegyndes en egentlig kompetenceopbygning i Grønland. d) Efter udbygning af det første fund er det sandsynligt, at der gøres flere fund, der er kommercielle og derfor udbygges. Med tiden vil olieindustrien modnes i Grønland og samtidig vil den lokale arbejdskraft opnå kompetencer, som olieindustrien kan anvende internationalt. Det er dog vigtigt at bemærke, at olieindustrien overalt i verden er præget af et meget internationalt arbejdsmiljø, hvor der bruges højtuddannet arbejdskraft uden hensyntagen til arbejdskraftens oprindelsesland. e) Når et oliefelt efter en årrække er tomt skal det forlades. De første fund der i Grønland kan udbygges vil have en størrelse der betyder, at nedlukning første sker efter flere årtiers produktion. Det er værd at bemærke tidshorisonten i olieefterforskningen. Fra en licens tildeles i forbindelse med en licensrunde til en positiv kommerciel vurdering af licensen, hvis man når så langt i licensarbejdet, går der nemt 10 år. Derefter begynder en evt. udbygning som i bedste fald tager yderligere 2-3 år. 29

30 Vidensopbygning og markedsføring af området Gennemførsel af arbejdsprogram i licens herunder en evt. boring Evt. udbygning Etablering af struktur og styring af en olieindustri Licensrunde Kommerciel vurdering af evt. fund Figur 11 Kulbrinteproduktionens faser er sammenfattet i nedenstående figur. Efterforskningsfasen Udbygningsfasen Produktionsfasen Afviklingsfasen (mindst 10 år) (3-5 år) (30-50 år) (2-3 år) Serviceydelser: Serviceydelser: Serviceydelser: Serviceydelser: Mandskabsservice Catering Catering Catering Catering Havneydelser Uddannelse af personel Havneservice Havneterminalopgaver Mandskabsservice Havneservice Varehandel Opførsel af lejre Varehandel Forsyning af Hotelvirksomhed Montering af produktionsfaciliteter Etablering af produktionsudstyr Drift af nærlager telekommunikation Opførelse af Varehandel Affaldshåndtering Vandforsyning indkvarteringsmuligheder Etablering af telekommunikation Vask og forsyning af arbejdstøj Vagt og adgangsforhold Kemikalie forsyning Gas forsyning Etablering af telekommunikation Sikkerhed: Sikkerhed: Sikkerhed: Sikkerhed: Hydrografisk og Kontrol af sikkerhed, Kontrol af sikkerhed, Kontrol af sikkerhed, meteorologisk data service sundhed, miljø og kvalitet sundhed, miljø og kvalitet sundhed, miljø og Beredskabstjeneste på produktionsfaciliteter Beredskabstjeneste på produktions-faciliteter Beredskabstjeneste kvalitet i afviklingsarbejdet Hydrografisk og Sikkerhedstræning Beredskabstjeneste meteorologisk data service Hydrografisk og meteorologisk data Sikkerhedstræning service Offshore sygeplejeservice Vedligeholdelse af redningsflåde 30

31 Transport: Transport: Transport: Transport: Helikopterservice Transport af mandskab Sø- og lufttransport til og Transport af Flytransport af mandskab Transport af materiel fra produktionsfacilitet mandskab og materiel Charter af både Kran- og truckarbejde Charter af både Transport af materiel Charter af både Transport af materiel Charter af både Administration: Administration: Administration: Administration: Myndighedsbehandling Myndighedsbehandling Myndighedsbehandling Myndighedsbehandl Miljørådgivning Revisionsvirksomhed Revisionsvirksomhed ing Fiskerilicenskontrol Advokatvirksomhed Advokatvirksomhed Kommunikationsvirk somhed Kommunikationsvirksomhed Kommunikationsvirksomhed Miljørådgivning Miljørådgivning Miljørådgivning Fiskerilicenskontrol Fiskerilicens kontrol Anlæg: Anlæg: Anlæg: Anlæg: Montering af produktionsudstyr Vedligeholdelse af elektriske installationer Maling af produktionsfacilitet Vedligeholdelse af hovedgenerator Vedligeholdelse af turbine X-mas Tree service (ventilenhed pla-ceret på brøntop) Single anker loading Kranservice Vedligeholdelse af ventiler, kompressorer og pumper Tabel 7: Samlet oversigt over erhvervsmulighederne forbundet med olieaktiviteterne. 31

32 10. Hvis du vil vide mere Nedenfor er der blevet samlet en række informationskilder, hvor du kan finde yderligere informationer omkring erhvervsmulighederne i oliebranchen. Det er blandt andet disse informationer, der har dannet grundlag for dette hæfte Rapporter og internetsider Offshore Hvordan? Håndbog udgivet af Offshore Center Danmark i Den omhandler de krav, der stilles til mindre virksomheder i offshorebranchen. Bogen kan downloades fra: Forberedelse til olieefterforskning - Kulbrinteplanlægningskommissionens rapport til Landsstyret (På Færøerne) Rapport udarbejdet i 1997 af Færøernes kulbrinteplanlægningskommission til landsstyret om de samfundsmæssige aspekter vedrørende efterforskning og udnyttelse af olie på Færøerne. British Columbia Offshore Oil and Gas Socio-Economic Issue Papers Rapport fra 2004, der belyser de erhvervsmæssige konsekvenser af olieindustrien i British Columbia Canada. Rapporten kan downloades fra: KU-Samfunn, Petroleumsaktivitet i Lofoten og Barentshavet Strategisk Miljø Vurdering af konsekvenserne ved helårlig petroleumsvirksomhed i Nordnorge. Rapporten kan downloades fra: samfunnsmessige_konsekvenser_ pdf 32

33 Styrker og udfordringer i den danske offshore klynge Rapport udarbejdet af Rambøll of Offshore Center Danmark i 2007 om virksomhederne i den danske offshoreindustri. Rapporten er ikke offentliggjort Internationale oliemesser NAPE (North American Prospect Expo) En international messe, der afholdes 2 gange årligt, med omkring deltagere fra både olieselskaber og leverandørvirksomheder. AAPG (American Association of Petroleum Geologists) International messe med deltagere, der afholdes årligt. Her markedsføres produkter, services og udstyr samt ikke mindst de enkelte landes oliepotentiale overfor olieindustrien. APPEX Årlig messe, hvor der er mulighed for at markedsføre varer og tjenesteydelser, landes oliepotentiale, leverandørvirksomheder m.m

34 10.3 Nyttige adresser: Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks Nuuk Telefon: Fax: / Grønlands Turist- og Erhvervsråd Hans Egedesvej 29 Postboks Nuuk Telefon: Fax: Grønlands Arbejdsgiverforening Jens Kreutzmannip Aqq. 3 Postboks Nuuk Telefon: NUNAOIL A/S Tuapannguit 38 P.O. Box 579 DK-3900 Nuuk Telefon: SIK Postboks Nuuk Telefon: Fax: Dansk Standard Kollegievej Charlottenlund Telefon: Fax: GEUS Ø. Voldgade 10, 1350 København K NUSUKA Paassaasivik 2 Postboks Nuuk Telefon:

35 35

36 Råstofdirektoratet Imaneq 29 Postboks Nuuk Tlf.:

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore

Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for

Læs mere

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006

Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Erfaringerne med udviklingen af olieindustrien i Newfoundland og Labrador

Erfaringerne med udviklingen af olieindustrien i Newfoundland og Labrador Illustrationen viser Newfoundland og Labrador samt de aktive oliefelter (kilde: Stantec) Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland www.bmp.gl T: +299 34 68 00 F: +299 32 43 02 E: bmp@nanoq.gl

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013

Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 Notat DONG Energy's skattebetaling i 2013 DONG Energy's skattebetaling DONG Energy er en virksomhed i vækst. Vi har en ambitiøs forretningsstrategi, der tager afsæt i nogle af verdens helt store udfordringer

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

RESSOURCER OG PROGNOSER

RESSOURCER OG PROGNOSER RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S

DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S DONG E&P A/S køb af aktiverne i Statoil E&P A/S Journal nr. 3:1120-0401-34/Energi2/CP Rådsmødet den 29. maj 2002 Resumé 1. DONG E&P A/S anmeldte den 30. april 2002 selskabets betingede køb af aktiverne

Læs mere

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede,

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede, ORDINÆRT GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT Den 22. april 2015, kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NUNAOIL A/S, reg.nr. A/S 68.116, i selskabets lokaler på Tuapannguit 38, 3900 Nuuk. Der var indkaldt

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

Prækvalifikation af underleverandører rer og Leverandørstyring. rstyring

Prækvalifikation af underleverandører rer og Leverandørstyring. rstyring Prækvalifikation af underleverandører rer og Leverandørstyring rstyring Ekspertise baseret påp global erfaring Semco Maritime er en førende entreprenør og ingeniørvirksomhed, der arbejder både offshore

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

NORDISK PLATFORM FOR VÆKST I OFFSHORESEKTOREN

NORDISK PLATFORM FOR VÆKST I OFFSHORESEKTOREN DECEMBER 2014 SØFARTSTYRELSEN NORDISK PLATFORM FOR VÆKST I OFFSHORESEKTOREN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2014

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

Nordjyske muligheder i den norske olie- og gasindustri THE WORLD IS ELECTRIC

Nordjyske muligheder i den norske olie- og gasindustri THE WORLD IS ELECTRIC Nordjyske muligheder i den norske olie- og gasindustri ELCOR SKAGEN A/S er en elektro-teknisk virksomhed som designer og producerer kontrol- og fordelingstavler til førende industrier i verden med den

Læs mere

Konference : Region Syddanmarks kompetencecentre og -netværk. Offshore Center Danmark Præsentation - Onsdag d.8 december 2004

Konference : Region Syddanmarks kompetencecentre og -netværk. Offshore Center Danmark Præsentation - Onsdag d.8 december 2004 1 Konference : Region Syddanmarks kompetencecentre og -netværk Offshore Center Danmark Præsentation - Onsdag d.8 december 2004 Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Branchen Historie Formål og

Læs mere

Skal du have en del af kagen?

Skal du have en del af kagen? Skal du have en del af kagen? Sådan bliver du leverandør til offshore industrien Erhvervsinitiativet Offshore Supply hjælper din virksomhed med at tage de første skridt ud på nye markeder. 50.000 milliarder

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet

Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet 1 Syddansk Universitet HA-temadag: Esbjerg som Offshore Center - Onsdag d.8 oktober på Syddansk Universitet Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Olie & gas : Helikopteren Dansk Offshore Centerets

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset

Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset 1 Rotary Club i Esbjerg & Fanø: Offshore Center Danmark Vækst gennem viden og kompetence - Mandag d.14 juni 2004 i Musikhuset Præsentation 1. Offshore Center Danmark (OCD) Offshore : Overordnet Dansk Offshore

Læs mere

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations

18. marts Offshore. Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn. Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Offshore Fokusmøde om Maritim Vækst, Frederikshavn Michael Harboe-Jørgensen Head of Strategy & Relations Agenda Om Maersk Drilling Værftsophold Slide no. 2 Lad os hilse på Ben først... Slide no. 3 Olie

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009

Netværksmøde 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 2009 OCD går internationalt Offshore Center Danmark Aalborg Universitet, den 5. November 2009 1 Formål Formålet er at styrke opmærksomheden på spidskompetencerne i dansk offshore i udlandet samt at øge

Læs mere

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller

Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Positionering af Thyborøn havn som hub for opsætning og servicering af nærkystmøller Baggrund Energistyrelsen har med sit udbud af 450 MW møller i en række kystnæreområder, skabt mulighed for øget havneaktivitet

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord

Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af Ironbark Zinc Limiteds projekt ved Citronen Fjord Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Januar 2016 Overblik over VSB-processen VSB Rapport

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Årskonference Muligheder og udfordringer for Offshore industrien Maj 2011

Årskonference Muligheder og udfordringer for Offshore industrien Maj 2011 services for professional procurement be better informed, make better decisions Årskonference Muligheder og udfordringer for Offshore industrien Maj 2011 Forretningsidé Achilles Mission Achilles er en

Læs mere

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område

Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Energiindvindingsområdet Havanlægsenheden www.ens.dk Anne Højer Simonsen Olie-gas aktiviteterne i tal Produktionsanlæg: 10 bemandede, 11 ubemandede,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Konference : REG LAB 05. Offshore Center Danmark Workshop - Torsdag d.10 februar 2005

Konference : REG LAB 05. Offshore Center Danmark Workshop - Torsdag d.10 februar 2005 1 Konference : REG LAB 05 Offshore Center Danmark Workshop - Torsdag d.10 februar 2005 Workshop 1. Offshore Center Danmark (OCD) Formål/mission Ydelse/koncept Organisations grundlag Resultater/målopfyldelse

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar

Læs mere

Femern A/S. Den tekniske løsning. Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer

Femern A/S. Den tekniske løsning. Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer Femern A/S Den tekniske løsning Claus Iversen Kontraktdirektør, Tilsyn Gravearbejder og Marine Operationer Vi har erfaringer fra Øresund og Storebælt Claus Iversen 2 Storebæltsforbindelsen åbnede i 1997

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark

bayerngas Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt danmark Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 225 Offentligt bayerngas danmark Til medlemmerne af Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Your ref: Our ref: DM#58863 Date: 16. maj

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

Energistyrelsens Offshoreaktiviteter

Energistyrelsens Offshoreaktiviteter Energistyrelsens Offshoreaktiviteter NFLB Vinterkonference 2009 København Mohamed El Halimi mha@ens.dk Energy Resources and Technology Offshore Safety Unit www.ens.dk DEA Organisation Indvinding og energiteknologi

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7.

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7. ÅRSRAPPORT 2014 Delta-1 T4 T8 Alpha-1 GRO#3 Gamma-1 Hellefisk-1 Ikermiut-1 Kangâmiut-1 Nukik-2 Nukik-1 AT7 LF7 AT2 Qulleq-1 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Bestyrelsens forord 4 Ledelsesberetning 5 NUNAOIL

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

UDPEGNING AF AREALER TIL OFFSHORERELATEREDE ERHVERV PÅ LAND I QAASUITSUP KOMMUNIA

UDPEGNING AF AREALER TIL OFFSHORERELATEREDE ERHVERV PÅ LAND I QAASUITSUP KOMMUNIA O F F S H O R E O N S H O R E UDPEGNING AF AREALER TIL OFFSHORERELATEREDE ERHVERV PÅ LAND I QAASUITSUP KOMMUNIA QAASUITSUP KOMMUNIA SEPTEMBER 2011 September 2011 Tekst og layout: COWI A/S Fotos: Qaasuitsup

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning 2015 i hovedtræk 2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 Indledning 2015 var et år præget af stor volatilitet i verdensøkonomien og en oliepris, der ved årets udgang var faldet til 36 dollars for første gang

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Procesoptimering og Ledelsessystemer

Procesoptimering og Ledelsessystemer Procesoptimering og Ledelsessystemer Den lette forståelse til ledelsessystemer og standardernes anvendelse. Optimer jeres processer og dokumenter det. Reducer drifts- omkostningerne. Styrk din konkurrenceevne.

Læs mere

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED

ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED REV. 0 August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE DOKUMENTKONTROL... 4 1 INDLEDNING...

Læs mere

Til : Råstofdirektoratet

Til : Råstofdirektoratet Til : Råstofdirektoratet Box 1068 3900 Nuuk Grønland Telefon: (+299) 327257 Telefax: (+299) 327257 Homepage: www.venture.gl Nuuk den 21. april 2010 Vedr.: Offentlig høring af ansøgning om efterforskningsboringer

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Mineraler Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Mineraler Informationshæfte Marts 2009 Status pr. 1. januar 2009 2 Hæftet er udarbejdet af Råstofdirektoratet

Læs mere

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne

Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne 28. oktober 2010 Næsten halvdelen har grønne tilbud på hylderne Grønne alternativer. Hver tiende virksomhed markedsfører i høj grad grønne produkter og ydelser, og alt i alt er det næsten halvdelen, som

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Indhold. Selskabsoplysninger

Indhold. Selskabsoplysninger ÅRSRAPPORT 2013 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Kulbrintehistorik i Grønland 4 Bestyrelsesformandens forord 6 Ledelsesberetning NUNAOIL s resultat og forventninger 7 Olieindustriens faser 9 Efterforskning

Læs mere

WÜRTHLEASING. Moderne udstyr uden binding af kapital

WÜRTHLEASING. Moderne udstyr uden binding af kapital WÜRTHLEASING Moderne udstyr uden binding af kapital Det nyeste og smarteste udstyr Leasing er uanset virksomhedens størrelse blevet en meget almindelig vil behovet for udskiftninger, opgraderinger og udvidelser

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding

Forslag til folketingsbeslutning om en national strategi for øget olieindvinding Beslutningsforslag nr. B 224 Folketinget 2009-10 Fremsat den 15. april 2010 af Kim Mortensen (S), Ole Vagn Christensen (S), Mette Gjerskov (S), Per Husted (S), Ole Hækkerup (S) og Jens Christian Lund (S)

Læs mere

Markedsbesøg, Subsea Valley Conference 2015

Markedsbesøg, Subsea Valley Conference 2015 Eksportrådet i Norge, Oslo Markedsbesøg, Subsea Valley Conference 2015 - Norges største og vigtigste mødeplads for subseamarkedet Den 14. 15. april 2015 arrangerer Danmarks Eksportråd et markedsbesøg til

Læs mere

HÅNDBOG. Dansk Olie og Gas. - Internationalisering

HÅNDBOG. Dansk Olie og Gas. - Internationalisering HÅNDBOG Dansk Olie og Gas - Internationalisering HÅNDBOG Dansk Olie og Gas - internationalisering Håndbog for små og mellemstore virksomheder, der overvejer at etablere sig på offshore olie- og gasmarkeder

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

Tilladelser og forhåndstilsagn for mobile ikkeproduktionsanlæg ved offshore olieog gasaktiviteter

Tilladelser og forhåndstilsagn for mobile ikkeproduktionsanlæg ved offshore olieog gasaktiviteter Tilladelser og forhåndstilsagn for mobile ikkeproduktionsanlæg ved offshore olieog gasaktiviteter De vigtigste regler om ansøgning om tilladelse til drift og om tilladelse til ændringer af mobile ikkeproduktionsanlæg

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod de maritime erhverv i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side

BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod de maritime erhverv i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side BEDREOverblik retter denne gang spotlyset mod de maritime erhverv i Aalborg. Se hovedpointerne her, og læs hele analysen fra næste side Det Blå Danmark er en af Danmarks stærkeste erhvervsmæssige styrkepositioner.

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere