Virksomhedsordningen... side 4-5 Persondataloven... side 6-7 Ejerregisteret... side 8-9 Kapitalejerlån... side Det bemærkes...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsordningen... side 4-5 Persondataloven... side 6-7 Ejerregisteret... side 8-9 Kapitalejerlån... side 10-11 Det bemærkes..."

Transkript

1 Virksomhedsordningen... side 4-5 Persondataloven... side 6-7 Ejerregisteret... side 8-9 Kapitalejerlån... side Det bemærkes... side 12

2 Den der ikke kender - vil ikke få greb om fremtiden! Side 2 Jens Skovby, statsautoriseret revisor På en eller anden måde er det svært ikke at være en lille smule misundelig på de forfædre, der var entreprenørerne bag bygningsværkerne, der er afbildet i dette nummer af FACIT. Billederne er fra Langeland, der er det sted i verden, der har fl est langdysser pr. km². Det er tankevækkende men samtidig er det også tankevækkende, at nogen har sat sig ned og regnet lige præcis det nøgletal ud Persondataloven havde ingen tænkt på, og individerne kunne have deres hemmeligheder for sig selv. Der var ingen overvågning af borgerne... og dog: Dengang var der også vagtposter, der hjalp med at beskytte den enkelte grupperings materielle værdier. Det vil ikke være muligt at forestille sig, at vores forgængere havde problemer med sikkerhedsstillelse i relation til virksomhedsordningen. Der var ingen skattemyndighed, der overvågede borgerne i oldtiden. Der var masser af magtanvendelse, men den var noget mere rå og direkte end den, vi er vidne til i dag. Naturalier var betalingsmidlet i stort omfang, og tinglysningssystemet var ikke udbredt til at omfatte gravhøje, jættestuer og lignende.

3 fortiden Side 3 Der var ingen registrering af personlige oplysninger, og hvis der havde været, var der såmænd nok ikke så meget at registrere. Hvis lederne sagde borgeren mere i centrum og større transparens for den enkelte borger, ville de uden ugrundet ophold blive afsat thi de havde helt åbenbart mistet deres forstand. Et ejerregister var man heller ikke kommet til. Ejerregisteret bestod ganske simpelt af den enkelte grupperings mulighed for og evne til at forsvare egne værdier. De konkurrerende grupperinger brugte våben og de bare næver her var intet behov for børser. Handel foregik direkte mand til mand (kvinde til kvinde var desværre ikke så meget på tale dengang), og afklaring af ejerskaber blev som så meget andet klaret her og nu. Et enkelt af de udvalgte emner kunne man forestille sig mere aktuelt: Kapitalejerlån! Der var ingen skillelinje mellem virksomheden og privatpersonen, og værdierne kunne man med sværdet i hånd blot forvalte, som man ville. Aktieselskabet var imidlertid endnu ikke opfundet, så alene af den grund kunne man ikke komme galt af sted med at låne selskabets midler. Tilbage til misundelsen: Umiddelbart var det nemt at begå sig som næringsdrivende (og som privatperson). Reglerne var yderst få og meget enkle, sanktionerne overskuelige, og der var undskyld udtrykket ganske enkelt transparens i samfundet! I dag er det ikke så nemt at begå sig, hverken som næringsdrivende eller som privatperson. Reglerne er komplicerede, sanktionerne er indviklede, og afstanden mellem magten og borgeren er blevet mere uoverskuelig. Vi har fået magten tredelt (lovgivende, udøvende og dømmende magt), hvor den tidligere var lidt mere enkelt opbygget eller var den nu også det? Misundelsen er nok mest nostalgisk funderet vi vil næppe tilbage til fortidens systemer, og det forfinede nutidsmenneske ville helt enkelt bukke under i løbet af kort tid. Mangen en rune vil skulle ristes, hvis det kom dertil. Dermed være ikke sagt, at vi ikke skal lære af fortiden. Vi er omgærdet af mystiske regler, uoverskuelige systemer og besynderlige konsekvenser. Findes der en gylden middelvej, eller vil vi blive ved med at regulere os selv i stadigt stigende omfang?

4 Virksomhedsordnin - er stadig en god idé, men pas på sikkerhedsstillelse for privat gæld Side 4 Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor I efteråret 2014 ændrede Folketinget virksomhedsskatteloven på en række punkter. Der blev indført begrænsninger i anvendelse af opsparingsmuligheden i tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ, og rentekorrektionssatsen blev forøget med 3 procentpoint. Herudover blev der indført en dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor virksomhedsaktiver bliver stillet til sikkerhed for privat gæld. Retstilstanden har efterfølgende vist sig at være uklar i de situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt der reelt er tale om sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelser De nye regler skal forhindre, at de aktiver, der er i virksomheden, stilles til sikkerhed for privat gæld. Udfordringen med beskatning i tilfælde af sikkerhedsstillelse for privat gæld skal ikke kun ses i forhold til virksomhedsejeren. Beskatningen rammer også i de fleste tilfælde, hvor der bliver stillet virksomhedsaktiver til sikkerhed for familiens gæld eller gæld i selskaber, kontrolleret af virksomhedsejeren. Mange virksomheder anvender i dag virksomhedsordningen, og langt de fleste er ikke berørt af de nævnte ændringer. De nye regler har alligevel givet anledning til mange spørgsmål og giver en række skattemæssige udfordringer, idet nogle af de nye formuleringer i loven kan være vanskelige at forstå. Nedenfor er vist en skematisk oversigt over de skattemæssige konsekvenser af sikkerhedsstillelser. Negativ indskudskonto Negativ indskudskonto kan opstå på flere måder. Lovindgrebet var motiveret af tilfælde, hvor indskudskontoen var blevet negativ, på grund af at der var blevet indskudt uforholdsmæssig meget privat gæld i ordningen. Sikkerhedsstillelser Sikkerhedsstillelser foretaget før 11/6 2014, og som er afviklet 31/ : Sikkerhedsstillelser foretaget før 11/6 2014, og som ikke er afviklet 31/ : Konsekvens Ingen beskatning af tidligere opsparet overskud. Mulighed for opsparing fra 11/ Ingen beskatning af tidligere opsparet overskud. Mulighed for opsparing i tiden 11/ / , men der sker genbeskatning heraf i Ingen opsparing fra 1/1 2018, og først opsparing igen fra det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen er afviklet fuldt ud. Der skal foretages en periodeopgørelse i afviklingsåret. Sikkerhedsstillelser foretaget fra 11/ og frem: Mulighed for opsparing fra 11/6 2014, men omgående beskatning af den nye sikkerhedsstillelse uden for hæverækkefølgen.

5 gen Efter de nye regler kan en delvis overdragelse af virksomheden til et nystiftet selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse også medføre en negativ indskudskonto. Det samme gælder i tilfælde af salg af en af fl ere virksomheder eller ved delsalg af virksomheden. Man kan fortsat overdrage en virksomhed til sin ægtefælle med succession i virksomhedskonti. Hvis der er negativ indskudskonto, skal denne udlignes, inden man kan anvende reglerne om succession. Ægtefællen skal som hidtil være hovedansvarlig for driften af virksomheden. De nye regler gør det ikke umuligt at placere privat gæld i virksomhedsordningen. Muligheden for at spare op i virksomhedsordningen bliver kun begrænset i tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ. Hvis man i forbindelse med etableringen af virksomhedsordningen indskyder erhvervsmæssige aktiver til en højere værdi end den erhvervsmæssige gæld, er der mulighed for at indskyde privat gæld, indtil virksomhedens indskudskonto bliver nul. Velkonsoliderede virksomheder kan have fordel af at benytte sig af denne mulighed. Blandt fordelene tæller, at man kan nedbringe den private gæld ved at opspare årets resultat for de kommende år. Det betyder en hurtigere afvikling af gælden, idet acontoskatten er relativt lav (22 % fra og med 2016). Hvis renten af den private gæld er højere end kapitalafkastsatsen (pt. 2 %), opnår man også en højere fradragsværdi af sine private renteudgifter. Man bør indskyde den private gæld i forbindelse med etableringen af virksomhedsordningen, idet et senere indskud af privat gæld bliver bogført som en hævning. En hævning påvirker beskatningen af årets resultat, idet man kan opspare mindre i det år, hvor man hæver beløb fra ordningen. Hvis der desuden er tale om en hævning, der overstiger årets resultat, kan man komme til at udløse beskatning af tidligere års opsparede overskud med en skatteprocent på op til 55,8 med fradrag af den allerede betalte acontoskat af det opsparede overskud, der bliver hævet. Overvejelser Generelt er beslutningen om tilvalg af virksomhedsordningen stadig værd at overveje som alternativ til almindelig løbende beskatning efter personskatteloven og som alternativ til at drive virksomhed i selskabsform. Ved anvendelse af virksomhedsordningen sikrer man, at virksomhedens resultat bliver beskattet som en del af ejerens indkomstopgørelse, og dermed bliver det løbende arbejdsvederlag, som ejeren trækker ud af virksomheden, beskattet sammen med virksomhedens resultat. I gode år kan man spare op i virksomhedsordningen til en acontoskattesats, der svarer til selskabsskattesatsen, og i dårlige år kan man hæve af det opsparede overskud fra tidligere år og dermed sandsynligvis løbende optimere skatten i forhold til personfradrag og topskattegrænse. Hertil kommer, at kapitalafkastgrundlaget stiger, i takt med at der sker en løbende opsparing i virksomhedsordningen. Det giver mulighed for at beskatte en del af årets resultat som kapitalafkast. Den marginale skatteprocent for kapitalindkomst svinger mellem cirka 30 og 43 (2015). Disse procentsatser falder frem mod 2019 til %. Den laveste skatteprocent gælder for kapitalafkast ud over kr. pr. ægtefælle, der kan modregnes i negativ kapitalindkomst. Virksomhedsordningen er stadig et rigtig godt alternativ til andre beskatningsformer, men der er ofte behov for rådgivning om forståelse og anvendelse af regelsættet.

6 Persondat Nyt på vej Side 6 Martin Brogaard Nielsen, it-revisor Den danske persondatalov, der regulerer enhver form for behandling af personhenførbare data (også kaldet persondata), er baseret på et EU-direktiv det såkaldte databeskyttelsesdirektiv. Persondata kan være helt enkle forhold såsom navn, adresse og billeder, men det kan også være oplysninger af mere følsom og fortrolig karakter såsom politisk overbevisning, seksualitet og helbredsoplysninger. Persondataloven Loven har været i kraft siden 2005 og har i øvrigt en række underliggende bekendtgørelser, som i højere grad end selve loven beskriver konkrete krav til den dataansvarlige og til databehandlerne. Hvem er egentlig omfattet af persondataloven? I dag og ganske givet også fremover vil det helt enkelt være alle, som behandler og opbevarer persondata. På Datatilsynets hjemmeside findes en lang række oplysninger om persondataloven, herunder information om undtagelser og tilføjelser til anvendelsesområdet. Eksempelvis er personaleadministration også under visse betingelser anmeldelsespligtigt. Da den nuværende persondatalov i sin tid blev indført, kunne man ikke forudse, hvordan virksomheder i 2015 anvender og arbejder med it. I dag er det ret almindeligt for virksomheder at have data placeret uden for Danmarks grænser via cloud/sky/hosting. For visse virksomheder, der bruger online-bogføringssystemer, hvori der også er integreret personaleadministration, kan det være et problem at bruge en given leverandør, fordi leverandøren måske har sine servere placeret i skyen og dermed et-eller-andet-sted ude i verden. Postulatet kan derfor være, at persondataloven dermed er en smule på tværs i forhold til den teknologiske udvikling.

7 aloven Side 7 Ny forordning på vej I januar 2012 fremsatte EU-Kommissionen en ny forordning, som skal erstatte det nuværende databeskyttelsesdirektiv. Parlamentet har efterfølgende godkendt udkastet, og nu behandles det i Rådet. Det forventes, at implementering i de enkelte lande kan ske i løbet af Hvis forordningen bliver vedtaget, som den ser ud nu, må de kommende krav ses som en stramning i forhold til den nuværende persondatalov specielt set i lyset af, hvordan vi arbejder med informationer i dag. Borgeren vil komme mere i centrum, og det er hensigten at skabe større transparens for den enkelte borger med hensyn til, hvilke data der er registreret om den pågældende person. Desuden vil det blive lettere som borger at få sine data slettet, hvis der ikke er reelle grunde til registreringen. Der vil være forenklede muligheder for at opbevare data på tværs af koncernforbundne selskaber, men samtidig bliver samtykkeprocessen strammet op. En interessant nyhed i forordningen omhandler udnævnelse af en såkaldt databeskyttelsesansvarlig i virksomheder med over 250 medarbejdere samt hos alle offentlige myndigheder. Denne person skal sikre, at organisationen overholder reglerne i forordningen. Den databeskyttelsesansvarliges opgave vil være at bistå ledelsen med at håndtere dens forpligtelser, hvilket på mange måder kan betragtes som en funktion i lighed med tillidsmand og/eller intern revision. Der vil være tale om en fysisk person og ikke blot, at opgaven ligger hos en stabsfunktion eller en afdeling. En sådan person må umiddelbart vurderet få relativt omfattende opgaver afhængigt af organisationens art. Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvorvidt et stigende antal virksomheder vil skulle foretage anmeldelse til Datatilsynet og dermed i højere grad vil blive underlagt tilsyn. Det vides heller ikke, om der skal foretages registrering hos Datatilsynet af den databeskyttelsesansvarlige. Konsekvenser af brud på persondataloven Forordningen kommer til at erstatte persondataloven, hvilket særligt vil få konsekvenser for mulige sanktioner og bødestørrelser. I dag er det sådan, at hvis en myndighed eller virksomhed overtræder lovgivningen, vil der ikke ske så meget andet, end at Datatilsynet måske vil udtale kritik, og at virksomheden i særlige tilfælde bliver ikendt en mindre bøde. Det sker dog sjældent, og måske af den grund og måske også fordi Datatilsynets få ressourcer tillader det er der mange, som ikke af sig selv yder en ekstra indsats for at gøre sig bekendt med de nuværende regler. Myndigheder og virksomheder kan fremover blive ikendt bøder på op til 100 mio. euro eller op til 5 % af virksomhedens årlige omsætning. Der er, som man siger, kommet andre boller på suppen i forhold til de nuværende regler. Faktum er altså, at der vil være større fokus på beskyttelse af data, og at der vil være en mærkbar konsekvens, hvis det viser sig, at reglerne ikke overholdes. Hvad betyder det for den typiske, danske virksomhed? I forhold til krav, bøder og udnævnelse af en databeskyttelsesansvarlig bliver mange danske virksomheders hverdag ikke ændret væsentligt. Datatilsynet vil ganske givet få tilført flere ressourcer og vil i den forbindelse komme på flere inspektioner. Der er med andre ord ikke så meget nyt under solen for den typiske, mindre eller mellemstore virksomhed, som hidtil har efterlevet reglerne i persondataloven. Alle virksomhedsledere skal fortsat tage stilling til, hvilke data der opbevares og registreres af virksomheden. Forkert håndtering af data kan imidlertid få endnu mere alvorlige konsekvenser, når forordningens bestemmelser implementeres i Danmark.

8 Ejerregisteret Det Offentlige Ejerregister nærmer sig offentliggørelse Side 8 Rasmus Nørgaard Bek, advokat Danske selskaber har fra 15. december 2014 skullet registrere kapitalejere i Det Offentlige Ejerregister hos Erhvervsstyrelsen, hvis den enkelte kapitalejer besidder 5 % eller mere af selskabskapitalen eller af de samlede stemmerettigheder i selskabet. Ejerregisteret har til formål at øge åbenheden og gennemsigtigheden om ejerforholdene i danske selskaber og herved skabe større tillid til danske selskaber. Med ejerregisteret vil Danmark i højere grad leve op til EU-reguleringen og anbefalingerne fra FN-organet FAFT, der skal modvirke hvidvask. Endelig forbedres de offentlige myndigheders efterforskningsmuligheder i forbindelse med økonomisk kriminalitet. Hvem og hvad skal registreres? Som udgangspunkt omfatter det nye ejerregister alle kapitalejere i såvel eksisterende som nystiftede aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS) og partnerselskaber (P/S). Personselskaber, herunder interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S), er således indtil videre ikke omfattet af ejerregisteret. Ejerregisteret er en oversigt over kapitalselskabernes betydelige ejere. Der skal således ske registrering, når en kapitalejer af et A/S, ApS, IVS eller P/S opnår ejerskab af minimum 5 % af selskabskapitalen eller af de samlede stemmerettigheder i selskabet. Der skal endvidere ske registrering, når ændringer i et allerede meddelt besiddelsesforhold bevirker, at kapitalejerens ejerandel eller stemmerettigheder krydser grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50, 90 eller 100 % samt grænserne på 1/3 og 2/3 i såvel opadgående som nedadgående retning. Registreringspligten gælder således også ved frasalg, hvor en grænse krydses i nedadgående retning, eksempelvis hvis en ejerandel bevæger sig fra 20 til 15 %. Pantsatte kapitalandele og øvrig indflydelse Det er ikke unormalt, at kapitalandele pantsættes til sikkerhed for kapitalejernes eller selskabets engagementer. Ved sådanne pantsætningsaftaler bevarer kapitalejeren typisk stemmerettighederne, mens panthaveren, for eksempel et pengeinstitut, kan tiltage sig stemmeretten og tvangssælge kapitalandelene, hvis låneforholdet misligholdes. Pantsatte kapitalandele skal registreres i den pantsættende kapitalejers navn i ejerregisteret. Panthaverne skal dog tillige registreres, hvis de tiltager sig stemmeretten til den kapitalandel, de har pant i, og har til hensigt at udnytte den. Det er kun panthaverens faktiske stemmeret, der skal registreres. Har en person, der ikke ejer kapital i form af direkte ejerskab eller som pant, på anden vis indflydelse i selskabet, skal denne person også registreres i ejerregisteret. Dette gælder for eksempel personer, som gennem aftale med en direkte ejer har fået dennes stemmerettigheder, men ikke samtidig har overtaget kapitalandelen. Både ejeren af ejerandelen og personen med stemmeretten skal dermed være registreret, hvis der i en periode er tale om to forskellige personer. Hvilke oplysninger skal registreres? Ejerregisteret skal som minimum indeholde oplysninger om ejerens eller panthaverens samlede besiddelse af kapitalandele og stemmer angivet i intervaller samt identifikation af ejeren eller panthaveren, herunder navn, bopæl og CPRnummer for fysiske personer og CVR-nummer og hjemsted for juridiske personer. Registreringen i ejerregisteret sker i intervaller, hvilket indebærer, at hvis en kapitalejer ejer 24 %, vil dette blive registreret som 20 % i ejerregisteret, idet man har krydset 20 %-grænsen, men ikke 25 %-grænsen. Tilsvarende vil en ejerandel på 19 % blive registreret som 15 % i ejerregisteret. Hvis kapitalejeren ikke har et CPR-nummer eller et CVRnummer, hvilket gælder udenlandske personer, skal der på anden måde sikres entydig identifikation af kapitalejeren. Det kan eventuelt ske med et skatteidentifikationsnummer (TIN-nummer).

9 Foretagelse af registrering Kapitalejerne har pligt til inden for 2 uger at give meddelelse til selskabet, når en ændring i ejerforholdet bevirker, at de ovenstående grænseværdier overskrides i opadgående eller nedadgående retning. Selskabets ledelse har ansvaret for hurtigst muligt at indberette ændringer til ejerregisteret. Selskabets registreringer foretages direkte i ejerregisteret på Manglende overholdelse af indberetningsog registreringspligten kan for såvel kapitalejerne som selskabet straffes med bøde. Særlige regler for ejere af ihændehaveraktier Ihændehaveraktier kan alene udstedes af A/S er og P/S er og kendetegnes ved, at de i modsætning til navnekapitalandele ikke bærer ejerens navn. Aktionærens identitet kan herved være ukendt for selskabet. Indehavere af ihændehaveraktier er forpligtet efter de almindelige regler, hvis 5 %-grænsen overskrides. For ihændehaveraktionærer gælder der dog den særregel, at selv om vedkommende samlet set ejer mindre end 5 % af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, skal aktionæren selv registrere antallet af ihændehaveraktier i ihændehaverregisteret, der er en særlig lukket del af ejerregisteret. Undtaget fra denne særregel er dog ihændehaveraktionærer i børsnoterede selskaber. Registreringen skal ske senest 2 uger efter erhvervelsen via en særlig blanket på Overgangsregler og offentlighed Ejerregisteret åbnede for registrering den 15. december 2014, og nystiftede selskaber efter denne dato skal foretage registreringen ved stiftelsen. For selskaber, der eksisterede den 14. december 2014, er der sat en frist indtil den 15. juni 2015 til at foretage registreringen af ejerforholdene. Sker der ændringer i ejerforholdet i eksisterende selskaber, skal disse dog registreres efter de nye regler altså med en frist på 14 dage. Ejerregisteret bliver offentligt tilgængeligt den 15. juni Ihændehaverregisteret offentliggøres derimod ikke, idet dette udgør en lukket del af ejerregisteret, og oplysninger herfra videregives kun til andre offentlige myndigheder, hvis disse konkret anmoder herom. Nyt lovforslag - krav om gennemsigtighed Erhvervs- og vækstministeren har den 25. marts 2015 fremsat et lovforslag, der skal medvirke til større åbenhed om ejerskabet af danske virksomheder, og lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med reglerne om ejerregisteret. I lovforslaget foreslås det, at det fra ikrafttrædelsen 1. juli 2015 ikke længere skal være muligt at udstede nye ihændehaveraktier, idet ejerens identitet ved disse kan være skjult. Der gøres dog undtagelser, så der fortsat kan udstedes ihændehaveraktier, hvis det sker på baggrund af allerede udstedte warrants og konvertible gældsbreve. Desuden vil det centrale ledelsesorgan kunne udstede ihændehaveraktier i medfør af en eksisterende bemyndigelse dog tidsbegrænset frem til den 1. juli For allerede eksisterende ihændehaveraktier skærpes kravene til registrering. Det foreslås således, at hvis en ihændehaveraktionær ikke overholder sin registreringspligt i ejerregisteret, mister aktionæren sine forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Ihændehaveraktionæren mister dog ikke ejerskabet til sine udbytter, og det påhviler derfor ledelsen at deponere et eventuelt udbytte, indtil aktionæren har bragt orden i forholdene. Endelig foreslås det, at også børsnoterede ihændehaveraktier bliver omfattet af de særlige regler om registrering i det lukkede ihændehaverregister. Med lovforslaget etableres der i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder hjemmel til, at K/S er og øvrige personselskaber omfattet af loven kan blive omfattet af ejerregisteret, der i øjeblikket alene omfatter kapitalselskaber. I første omgang påtænkes hjemlen alene udnyttet for K/S er, så ejerne af disse pålægges registreringspligt i ejerregisteret.

10 Kapitalejerlån Status vedrørende skat på ulovlige kapitalejerlån Side 10 Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent De selskabsretlige regler vedrørende lån til kapitalejere (populært kaldet aktionærlån) har været gældende i en længere årrække og fremgår af selskabsloven: Et kapitalselskab må således ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet. Det primære formål med reglerne om ulovlige aktionærlån har været at beskytte kreditorerne mod, at selskabets kapitalejere og ledelse bevilger sig selv lån, som kan påføre selskabet og dermed kreditorerne tab. Formålet har endvidere været, at kapitalejere og ledelse ikke skulle kunne få midler ud af selskabet, uden at der er betalt skat af midlerne. Konsekvensen ved at overtræde de selskabsretlige regler var tidligere stærkt begrænset, idet der fra myndighedernes side ikke blev gjort den store indsats for at komme de ulovlige aktionærlån til livs. De skatteretlige regler I september 2012 vedtog Folketinget, at ulovlige aktionærlån fremover skal beskattes. Baggrunden for lovændringen var, at SKAT havde konstateret en stigende tendens til, at kapitalejere brugte lån som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte. Dette blev blandt andet konstateret ved, at det i forbindelse med opløsning af en række selskaber i kølvandet på finanskrisen kom frem, at selskaberne i mange tilfælde havde betydelige beløb til gode ved selskabets kapitalejere som følge af ulovlige aktionærlån. Folketinget indførte derfor en ny bestemmelse i ligningsloven, som har virkning for lån, der blev ydet den 14. august 2012 eller senere. Det fremgår af ligningsloven, at hvis et selskab yder lån til en fysisk person, der er hovedaktionær, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at långiver og låntager er interesseforbundne. De skatteretlige regler omfatter således en anden kreds end de selskabsretlige, idet lån til selskabsaktionærer, mindretalsaktionærer og ledelsesmedlemmer således ikke er omfattet af de skatteretlige regler i ligningsloven. Der har været stor usikkerhed om, hvorledes man håndterer aktionærlån, ligesom der har været stor usikkerhed omkring samspillet mellem de selskabsretlige regler og de skatteretlige regler. SKAT har derfor den 3. december 2014 udsendt et styresignal, der beskriver nærmere, hvordan de nye regler skal håndteres. Det fremgår af styresignalet, at egentlige lån til selskabets hovedaktionær og betaling af hovedaktionærens private udgifter altid skal behandles som et ulovligt aktionærlån og derfor skal beskattes som løn eller udbytte. Idet de selskabsretlige regler ikke er ændret i forbindelse med indførelse af de skatteretlige regler i ligningsloven, medfører dette, at hovedaktionæren skal betale skat af den ulovlige hævning som enten løn eller udbytte samtidig med, at det hævede beløb skal tilbagebetales til selskabet med tillæg af renter, hvilket vil medføre dobbeltbeskatning. Skattemæssig håndtering, hvis det ulovlige aktionærlån behandles som løn Selskabet skal indberette hævningen som A-indkomst for den måned, hvori hævningen fandt sted. Det hævede beløb skal således beskattes som løn hos hovedaktionæren i det indkomstår, hvor det ulovlige aktionærlån er opstået, og selskabet har fradrag for lønudgiften i indkomståret. Selskabet skal indeholde AM-bidrag og A-skat af det udbetalte beløb. Hovedaktionæren skal indbetale AM-bidrag og A-skat til selskabet, idet der ellers opstår et nyt ulovligt aktionærlån. Alternativt kan der udbetales yderligere lån til dækning af skatterne, så hovedaktionæren undgår at indbetale til selskabet. Hvordan kommer vi her af med det selskabsretlige lån uden yderligere beskatning? Idet det ulovlige aktionærlån er blevet beskattet, eksisterer der skattemæssigt ikke længere et lån. Selskabsretligt vil der dog fortsat eksistere et ulovligt aktionærlån.

11 Idet der skatteretligt ikke eksisterer et lån, kan fordringen udloddes til hovedaktionæren som løn uden skattemæssige konsekvenser. Når fordringen udloddes som løn, bør det aftaleretlige grundlag være på plads inden udlodning. Det vil sige, at ansættelsesaftalen eller tillægget til ansættelsesaftalen skal give mulighed for, at fordringen kan udloddes som løn. Hvis formalia er på plads, kan lønnen omposteres til resultatopgørelsen, og det ulovlige aktionærlån vil derefter også selskabsretligt være udlignet. Ulovlige aktionærlån bliver typisk først konstateret i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten. Selskabsretligt vil der således på balancedagen være et ulovligt aktionærlån, der skal indarbejdes som sådant i årsrapporten. Skattemæssig håndtering, hvis det ulovlige aktionærlån behandles som udbytte skattemæssige konsekvenser. Når fordringen udloddes som yderligere udbytte, skal det aftaleretlige grundlag være på plads inden udlodning. Der skal således afholdes en generalforsamling og udarbejdes vurderingsberetning, idet der udloddes værdier i form af en fordring til hovedaktionæren. Udlodningen kan enten ske som et ordinært eller ekstraordinært udbytte. Selskabslovgivningens krav om generalforsamlingsbeslutning og udarbejdelse af mellembalance skal være overholdt. Det selskabsretlige lån kan først fjernes i det år, hvor selskabet beslutter at udlodde fordringen. Man skal være opmærksom på, at der skal være tilstrækkeligt med frie reserver i selskabet, idet fordringen ellers ikke kan udloddes som udbytte. Hvis lånet ikke er udlignet på balancedagen, vil det som omtalt ovenfor under løneksemplet selskabsretligt være et ulovligt aktionærlån på balancedagen. Eksempel på udlodning som udbytte Selskabet skal indberette hævningen som udbytte til hovedaktionæren for den måned, hvori hævningen fandt sted. Det hævede beløb skal således beskattes som udbytte hos hovedaktionæren i det indkomstår, hvor det ulovlige aktionærlån er opstået. Idet der er tale om udbytte, har selskabet ikke fradrag for det udbetalte beløb. Selskabet skal indeholde udbytteskat med 27 % af det udbetalte beløb. Hovedaktionæren skal indbetale udbytteskatten på 27 % til selskabet, idet der ellers opstår et nyt ulovligt aktionærlån. Alternativt kan der udbetales yderligere udbytte til dækning af skatterne, så hovedaktionæren undgår at betale midler til selskabet. Hvordan kommer vi her af med det selskabsretlige lån uden yderligere beskatning? Idet det ulovlige aktionærlån er blevet beskattet som udbytte, eksisterer der skattemæssigt ikke længere et lån. Selskabsretligt vil der dog fortsat eksistere et ulovligt aktionærlån. Idet der skatteretligt ikke eksisterer et lån, kan fordringen udloddes til hovedaktionæren som yderligere udbytte uden Ulovligt aktionærlån kr. Hovedaktionæren indbetaler ikke skatten på de kr. til selskabet. Oprindeligt lån optaget i 2014 hovedaktionær beskattes i Udbytteskat, som hovedaktionæren skylder Mellemregning med hovedaktionæren Udlodning af fordringen i Ekstra udbytte, der beskattes i Udbytteskat, 27 % /udligning af skyldig udbytteskat til selskabet I alt Beskattet som udbytte Udbytteskat heraf, 27 % Netto, svarende til den oprindelige hævning Den samlede skat af det ulovlige aktionærlån bliver således kr. svarende til den skat, der var blevet udløst, hvis hovedaktionæren oprindeligt havde fået udbetalt udbytte på kr.

12 Det bemærkes... er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer: AP København Aarhus BRANDT Thisted Hurup Hanstholm Nykøbing M Fjerritslev Skive Kolding Fredericia Esbjerg Aarhus København Buus Jensen København Baagøe Schou København Christensen Kjærulff København Grant Thornton København Farum Grønlands Revisionskontor Nuuk GLB REVISION København Køge Januar Tórshavn Kovsted & Skovgård Aarhus Ebeltoft Rønde Krøyer Pedersen Holstebro Struer Ulfborg Kvist & Jensen Randers Hammel Grenaa Hadsten Mariagerfjord Hadsund Aalborg Martinsen Esbjerg Grindsted Kolding København Skjern Tørring Vejen Vejle Aarhus Nejstgaard & Vetlov Allerød One Revision Pandrup Frederiksberg Bording Vejle Silkeborg Partner Revision Brande Give Herning Ikast Ringkøbing Silkeborg Skjern-Tarm Ølgod PKF Munkebo Vindelev Glostrup Redmark Aalborg Aarhus København Aars RIR Revision Roskilde Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa Padborg Sønderborg Tranberg Svendborg Rudkøbing Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig Thyborøn Havelågeskat ved fraflytning - udenlandske ejendomme Folketinget har vedtaget en stramning af reglerne om beskatning af urealiserede fortjenester på aktiver i forbindelse med fraflytning. Denne gang drejer stramningerne sig om ejendomme, som den fraflyttede person ejer i udlandet på fraflytningstidspunktet. De fleste kender reglerne om, at man skal lade sig beskatte af urealiserede fortjenester på aktier og andre værdipapirer samt finansielle instrumenter i forbindelse med fraflytning til udlandet. Det har også hidtil været sådan, at man skulle lade sig beskatte af genvundne afskrivninger på ejendomme beliggende i udlandet, som man ejer på fraflytningstidspunktet. De nye regler, der allerede er trådt i kraft, går ud på, at man også skal lade sig beskatte af urealiserede fortjenester opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven på fraflytningstidspunktet. Regering og Folketing har tidligere været betænkelige ved at indføre beskatning af fortjenester, der ikke er konstaterede, og tilfælde, hvor der er usikkerhed om værdien af det beskattede. Af samme grund har EU tidligere underkendt dansk havelågebeskatning vedrørende aktier, idet den potentielt kan udgøre en hindring i forhold til EU-kravet om arbejdskraftens frie bevægelighed. Betænkelighederne har medført, at man i den nye lov om beskatning af urealiserede fortjenester på udenlandske, faste ejendomme får udsættelse med betaling af skatten, så den bliver betalt over 7 år med en forrentning på cirka 3 %. Henstanden gælder dog kun ved fraflytning til EU- eller EØS-lande. Der gælder en række særlige regler i tilfælde, hvor ejeren af den udenlandske ejendom har anvendt reglerne om genplacering af fortjeneste ved salg af en dansk ejendom og har genplaceret avancen helt eller delvist i en udenlandsk ejendom. Sommerhuse og andre ejendomme, der efter gældende regler kan sælges skattefrit, er undtaget fra de nye regler, ligesom ejendommen og dermed retten til at beskatte fortjenesten kan være omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der regulerer omfanget af den danske beskatning. Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Layout: Helle Brøchner. Fotos: Jette Schøler - Gravhøje og stendysser på Langeland. Tryk: Silkeborg Bogtryk Skabertrang Redaktionen er afsluttet den 25. maj Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt. Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Thomas Gjøl-Trønning, Partner 2 Udvalgte emner Forøget offentlighed for selskaber Strengere krav til registrering i Det Offentlige Ejerregister Kommanditselskabers registrering

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

2004/2005 Listen Ballevej 2B 8600 Silkeborg Telefon 8680 2175 Fax 8680 5513 E-post: revisorgruppen@revisorgruppen.dk Hjemmeside: www.revisorgruppen.dk Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN BAGGRUND FOR FORBUDDET MOD KAPITALEJERLÅN Det er forbudt for kapitalselskaber

Læs mere

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 Nyheder inden for selskabsretten v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 2 1. januar 2014 På baggrund af den forudsatte 2 års-revision af SEL: Nedsættelse af kapitalkrav for ApS fra kr. 80.000 til kr. 50.000

Læs mere

vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011

vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011 vedrørende Revision eller ej?? En kort beskrivelse af reglerne - og mulighederne, herunder ændringer pr. 1. januar 2011 FORORD Revision af de små anparts- og aktieselskaber i Danmark har været frivillig

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse vedrørende Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2016 Forord Mange virksomheder spørger, om vi kan forklare dem reglerne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt reglerne

Læs mere

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Indholdet af hæftet Generelt om eksemplerne - Selskabsretligt - Skatteretligt - Oversigt over

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Vejledning vedrørende. Det Offentlige Ejerregister

Vejledning vedrørende. Det Offentlige Ejerregister Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 18. maj 2015 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og Erhvervsstyrelsens ejerbogsværktøj 4 1 Baggrund og lovgrundlag for

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Udvidet gennemgang i stedet for revision...

Udvidet gennemgang i stedet for revision... vedrørende Udvidet gennemgang i stedet for revision...... kan det være relevant i mit tilfælde? En kort omtale af de nye regler om mulighed for udvidet gennemgang i stedet for revision i kapitalselskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen I medfør af 12, stk. 1 og 2, 55, stk. 3, 56, stk. 2, 3. pkt., 57 a, stk. 6, og 367, stk. 4, i lov om aktie-

Læs mere

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning DET OFFENTLIGE EJERREGISTER Vejledning INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Overblik over registrering af storaktionærer 3. FAQ 4. Vejledning til Virk.dk 5. Love og regler FORORD I forlængelse af selskabslovens

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Det Offentlige Ejerregister En sammenligning med værdipapirhandelslovens regler om flagning. Det Offentlige Ejerregister Juni 2015

Det Offentlige Ejerregister En sammenligning med værdipapirhandelslovens regler om flagning. Det Offentlige Ejerregister Juni 2015 En sammenligning med værdipapirhandelslovens regler om flagning - : Offentligt register over de oplysninger, der fremgår af storaktionærfortegnelserne Større gennemsigtighed om ejerforholdene - Regelgrundlag:

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om. November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

Bekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen BEK nr 488 af 18/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juli 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-12208 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Indberetning af visse kapitalposter (den legale ejer) Den nye indberetningspligt

Indberetning af visse kapitalposter (den legale ejer) Den nye indberetningspligt 2. marts 2016 N Y E R E G L E R O M R E G I S T R E R I N G A F R E E L L E E J E R E Folketinget vedtog den 1. marts 2016 en ændring af Selskabsloven, Erhvervsvirksomhedsloven, Erhvervsfondsloven samt

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

FSR - danske revisorer takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til lovforslaget.

FSR - danske revisorer takker for muligheden for at fremsende bemærkninger til lovforslaget. Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Ketil Gerd Nielsen 27. februar 2015 Pr. e-mail: KetNie@erst.dk Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber

Læs mere

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM

Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM - 1 07.02.2012 TC/BD jr. nr. 6.11/12-06 Partnerselskab advokatfirma p/s andele ejet af personer og selskaber beskatning af udbetalinger fra partnerselskabet - SKM2012.42.SR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Revision eller ej? vedrørende. Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder

Revision eller ej? vedrørende. Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder vedrørende Revision eller ej? En kort beskrivelse af de nye regler - og muligheder FORORD Debatten er foregået over et langt tidsrum: Skal revisionspligten for de små anparts- og aktieselskaber afskaffes

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen. Pr

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen. Pr Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen Pr. e-mail: selskabsloven2016@erst.dk 17. august 2016 Høringssvar vedrørende udkast til ændring af selskabsloven

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Ændring af virksomhedsskatteloven

Ændring af virksomhedsskatteloven Skatteministeriet Att.: Sune Fomsgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 24. juni 2014 Ændring af virksomhedsskatteloven Dansk Erhverv har den 11. juni 2014 modtaget lovforslag om ændring af virksomhedsskatteloven

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

News & Updates. Pligt til registrering af reelle ejere

News & Updates. Pligt til registrering af reelle ejere News & Updates Pligt til registrering af reelle ejere Pligt til registrering af reelle ejere Med henblik på at skabe øget transparens omkring danske virksomheders reelle ejerstruktur indføres den 23. maj

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Selvfinansiering i selskaber

Selvfinansiering i selskaber Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet. Ulovlige lån til hovedaktionærer Arbejdsgruppen En tværgående arbejdsgruppe under FSR danske revisorer har drøftet nogle af de regnskabs- og revisionsmæssige udfordringer, der følger af de ændrede skatteregler

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl.

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. H Ø R I N G Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Fremsendt pr. mail til: reelejer@erst.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsloven m.fl. (Gennemførelse af skattelyaftale

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane

Notat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse

Læs mere

Skattekassen Claus Høegh-Jensen Partner, PwC. januar

Skattekassen Claus Høegh-Jensen Partner, PwC. januar Skattekassen 2017 Claus Høegh-Jensen Partner, PwC 1 Medarbejderaktier Nye regler Hvad er medarbejderaktier? Performance Share Units (PSU) Restricted Share Units (RSU) Aktier Køberetter Tegningsretter 3

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR

Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR - 1 Virksomhedsskatteordningen - gæld opstået ved bodeling - sikkerhedsstillelse - SKM2015.618.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende svar ref. i SKM2015.618.SR

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé

Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Rapport - resumé 6. november 2014 Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Indhold 2 Indhold Resumé...

Læs mere