Samlet for Teknik- og Miljøudvalg

Transkript

1 Center Tekst der beskriver forslaget Teknik og Miljø Teknik & Miljø Privatisering af offentlige boligveje Teknik & Miljø Privatisering af vejbelysning på private fællesveje I.000 kr. 202-priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt Samlet for Teknik- og Miljøudvalg

2 Ændringsforslag til Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.0 Teknik og Miljø Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Privatisering af offentlige boligveje I alt Alle beløb er i.000 kr. (202-priser) Forslagets konsekvenser: i.000 kr. (202-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune har ca. 86 km offentlige boligveje, som er nedklassificeringsegnede, dvs. hvor der f.eks. ikke ligger en offentlig institution. Hvis disse boligveje nedklassificeres, sparer Greve Kommune en årlig udgift til vedligeholdelse på ca kr. pr. kilometer vej. Jf. 90, stk. 7 kan Greve Kommune tidligst træffe en beslutning om, at en offentlig vej skal nedlægges og overgå til privat fællesvej eller privat vej 4 år efter, at kommunen har offentliggjort, at den påtænker at træffe en sådan beslutning, og beslutningen skal træffes senest 6 år efter offentliggørelsen. Ved en beslutning om at en offentlig vej skal nedlægges og overgå til privat fællesvej eller privat vej, skal Greve Kommune ved udfærdigelse af en tilstandsrapport dokumentere, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen. I forhold til tidligere kan man altså nu ikke længere lade offentlige veje overgå til private fællesveje uden en istandsættelse, hvis det er nødvendigt. Derudover vil der først være en besparelse i år 5 efter beslutningen. Denne vurderes til at være ca kr. såfremt alle boligveje nedklassificeres. En omfattende istandsættelse vurderes at koste ca kr. pr. meter. Man kan med fordel nedklassificere vejene over en længere periode, som passer med den almindelige istandsættelse af vejene. Man vil så ikke opnå den fulde besparelse fra 206. Hvis man vil indgå en frivillig aftale med grundejerne langs en boligvej, så er det muligt, at der kan indhentes et potentiale tidligere, men vejen kan ikke nedklassificeres hurtigere. Med hensyn til vintertjeneste har Greve Kommune ansvaret for denne på de offentlige veje og stier. Der kan evt. indgås aftale med f.eks. en grundejerforening, om at de udfører vintertjeneste på en offentlig vej eller sti, såfremt de f.eks. ønsker et højere serviceniveau. Men så længe vejen eller

3 stien er offentlig, kan ansvaret ikke overdrages til andre. Ved at omklassificere vejen eller stien til en privat fællesvej eller sti, vil ansvaret blive overført til de tilstødende grundejere. Målgruppe Målet er at nedsætte Greve Kommunes udgifter. Målgruppen er borgerne i almindelighed og de boligejere, der bor ud til de nedklassificeringsegnede veje, i særdeleshed. Fordele og ulemper Fordele ved nedklassificering: Kommunen sparer udgiften til renholdelse, vintervedligeholdelse og vedligeholdelse af det grønne, da denne pligt overdrages til de nye vejbestyrelser (grundejerne). Grundejerne får større frihed til selv at beslutte ændringer på vejarealet, hvor kommunen som vejmyndighed udelukkende skal tage stilling til, om det er lovligt og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt. På længere sigt sparer kommunen udgiften til istandsættelse. Ulemper ved nedklassificering: Grundejerne skal selv betale for vedligeholdelse, ren- og vintervedligeholdelse af den vej, de bor ud til. Mens nedklassificeringen står på, kan der blive mere administration på grund af borgernes utilfredshed med beslutningen. Kommunens nye rolle som vejmyndighed på de nedklassificerede veje kan give mere administration i form af henvendelser om nabostridigheder, rådgivning om istandsættelser (kendelser, hastighedsdæmpning og vedligeholdelse m.v.) Kommunen får udgifter til matrikulære ændringer. Afledte konsekvenser Kommunens udgifter til vejvedligeholdelse mindskes. Økonomi og tidsplan Forslaget kan, såfremt det vedtages i 20, træde endeligt i kraft i 205. Besparelsen på ca kr. kan opnås fra 206. Der skal inden overdragelsen bruges mellem 500 og 000 kr. pr. m. til istandsættelse, dvs. omkring 26 mio. kr., såfremt alle boligveje skal nedklassificeres på én gang. Såfremt man vælger at overdrage istandsatte veje løbende, vil man kunne spare ca kr. pr. kilometer overført vej pr. år. 2

4 Ændringsforslag til Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.0 Teknik og Miljø Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Privatisering af vejbelysning på private fællesveje I alt Alle beløb er i.000 kr. (202-priser) Forslagets konsekvenser: i.000 kr. (202-priser) Oprindeligt Ændring Korrigeret Ændring i % Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Greve Kommune har ca lamper til vejbelysning. Af disse står ca. 40 % på private fællesveje. En kommune kan selv vælge, om den vil betale for belysning på de private fællesveje, men flere kommuner lader borgerne på disse veje betale selv. Det er endvidere muligt at påbyde belysning af private fællesveje med henblik på øget færdselssikkerhed og tryghed. Der er ikke noget til hindring for, at lade betaling af vejbelysningen på de private fællesveje overgå til grundejerne langs vejen. Mht. administrationen af denne belysning står det ikke klart, hvorvidt forsyningsselskabet skal afregne direkte med alle grundejerne, eller om kommunen skal deltage i denne administration. Forsyningsselskabet vil dog afregne direkte med evt. etablerede grundejerforeninger, men der findes mange private fællesveje i Greve Kommune, som ikke har en sådan. Der vil derfor muligvis være en betydelig administrativ omkostning i forbindelse med opkrævning af abonnementsudgifter. Borgerne vil ikke få belysningen til samme pris som Greve Kommune, da vi har en storkunderabat, men det vides ikke, hvor stor forskellen vil være. Derudover skal grundejerne betale moms, da de ikke kan fratrække denne. Såfremt grundejerne ikke vil acceptere en overtagelse af belysningsanlægget, skal Greve Kommune betale for en demontering af dette. Alt efter alderen på lampen, vil det koste mellem 0 kr. og kr. Der må forventes en periode på op til et halvt år, før ændringerne reelt kan træde i kraft, idet belysningsselskabet og Greve Kommune skal indgå aftaler med alle grundejere eller grundejerforeninger på de private fællesveje.

5 Målgruppe Målet er at nedsætte Greve Kommunes udgifter. Målgruppen vil være grundejere langs private fællesveje. Fordele og ulemper Fordele: - Kommunen sparer penge på abonnementsbetaling, herunder energi, til forsyningsselskabet. - Grundejerne vil selv kunne træffe beslutning om lampetyper samt opsætning af ekstra lamper Ulemper: - Der vil være administrative omkostninger ved ændringen - Grundejerne skal betale mere for belysningen end kommunen pga. moms og mistede storkundefordele. - Der kan forventes en betydelig modstand fra grundejerne mht. beslutningen. Afledte konsekvenser Kommunens udgifter til vejbelysning vil falde markant, men der vil være mere administration ved forslaget. Derudover vil kommunen ikke længere have indflydelse på valg af lamper, blot disse opfylder standardkrav til vejbelysning. Økonomi og tidsplan Det forventes, at Greve Kommune kan spare ca. 5,2 mio. kr. om året. Den endelig værdi vil afhænge af en nøjagtig optælling af alle lamper på private fællesveje og -stier. Forslaget vil kunne gennemføres i løbet af 20. 2