Metalafgivelse til drikkevand - Del 3

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metalafgivelse til drikkevand - Del 3"

Transkript

1 Metalafgivelse til drikkevand - Del 3 Rig-test af materialer til husinstallationer Forlænget eksponering af emner i Lysholt Vandværk Kate Nielsen, Asbjørn Andersen & Frank Fontenay FORCE Technology Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INTRODUKTION PROJEKTETS BAGGRUND OG FORMÅL 11 2 METALAFGIVELSE TIL DRIKKEVAND, LOVKRAV 12 3 UDFØRTE FORSØG TESTEMNER OG MATERIALER VANDKVALITET 13 4 RESULTATER VARMFORZINKEDE STÅLRØR KOBBERRØR KOBBERLEGERINGER Almindelig messing Afzinkningsbestandig messing Rødgods KONKLUSION LITTERATURLISTE 25 DRINKING WATER REQUIREMENTS Appendix Appendix A, Drinking Water Requirements Appendix B, Chemical Analysis of released metals,

4 4

5 Forord Dette arbejde er en videreførelse af en undersøgelse, som blev afsluttet i 2004 og som er beskrevet i Miljøstyrelsens rapport, Miljøprojekt Nr. 970, 2004: Metalafgivelse til drikkevand, Rig-tests af materialer til husinstallationer, Del 2; Kate Nielsen, Asbjørn Andersen og Frank Fontenay, FORCE Technology [1]. Nærværende projekt er gennemført med samme udstyr som tidligere arbejde og med samme bemanding. Projektet blev tilrettelagt for at supplere og uddybe nogle af de tidligere resultater og denne rapport skal læses i nøje sammenhæng med Miljøprojekt Nr I projektets styregruppe har været repræsentation af Miljøstyrelsen ved Susanne Rasmussen, Erhvervs- og Boligstyrelsen ved Ove Nielsen, DANVA ved Torlei Thomsen, Eurofins ved Kirsten Jebjerg Andersen og FORCE Technology ved Kate Nielsen. Projektet er udført med Kate Nielsen, FORCE Technology, som projektleder. Databehandling og udarbejdelse af rapport er udført af Frank Fontenay og Asbjørn Andersen, FORCE Technology. Testemner bestod af tidligere emner, som blev eksponeret i en længere periode. Vandværket Lysholt, TRE-FOR har stået for daglig drift af testrig og har udført aftapninger af vandprøver i prøveperioden Eurofins har under Kirsten Jebjerg Andersens ledelse udført metalanalyser på vandprøver. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Der er i projektet undersøgt metalafgivelse til drikkevand fra almindeligt anvendte materialer i brugsvandsinstallationer. De eksponerede materialer er varmforzinket stål, kobber og forskellige kobberlegeringer. De afprøvede kobberlegeringer er almindelig ß-messing, afzinkningsbestandig (DZR) messing og rødgods. Samtlige eksponeringsforsøg er udført som 12-timers henstandsprøver, og emnerne har været eksponeret i 3 år. Testriggen har været placeret på vandværket Lysholt med middelhårdt vand. De udførte forsøg er rimelig repræsentative for forholdene i drikkevandsinstallationer. I praksis er der et stort variationsmønster. Undersøgelserne viser fortsættelse af de tendenser, som er iagttaget i tidligere forsøg med enkelte mindre afvigelser. Kobberafgivelse fra kobberrør og zinkafgivelse fra varmforzinkede stålrør testet i Lysholt opfyldte drikkevandskravene i Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 871, 21. September 2001 [3], hvilket ikke var tilfældet for samme materialer undersøgt tidligere i hårdere vandtyper. Forsøget blev først og fremmest gennemført for at følge blyafgivelse fra varmforzinkede stålrør over lang tid. I hårde vandtyper havde det tidligere vist sig, at der ved eksponeringer over 1 år skete en mærkbar forandring, således at varmforzinkede stålrør med højt blyindhold afgav stigende mængder bly ved langtidseksponering. Resultaterne viser, at denne tendens ikke gør sig gældende i det middelhårde vand i Lysholt. Det gælder i alle danske vandtyper, at varmforzinkede stålrør med lavere blyindhold afgiver mindre bly til drikkevandet. Afgivelsen af bly, kobber og arsen er tilfredsstillende lav (d.v.s. opfylder kravene til drikkevand i Miljøministeriets Bekendtgørelse) fra kobberlegeringerne alm. messing, DZR-messing og rødgods fremstillet som standardprøveemner og monteret i rør af rustfrit stål. For DZR-messing er blyafgivelsen dog for høj i de 3 første måneder med mindre en særlig vaskeproces foretages, og afgivelsen ligger selv efter 3 års eksponering lige på grænsen af det tilladte. Disse resultater er i overensstemmelse med tidligere forsøg. I testriggen udgjorde armaturmaterialerne 15% af testrøret under prøven. Afgivelse af nikkel er lav fra almindelig messing og DZR-messing. Den testede rødgods havde et relativt højt nikkelindhold (1,1%). Nikkelafgivelsen herfra var forholdsvis høj, men kunne i Lysholt vand opfylde drikkevandskravene i Miljøministeriets Bekendtgørelse efter et halvt års eksponering. 7

8 8

9 Summary and conclusions In this project metal release has been investigated from materials commonly used in domestic water installations. The materials tested were hot-dip galvanized steel, copper and various copper alloys. The tested copper alloys were gun metal, ß-brass and dezincification resistant (DZR) brass. All experiments were carried out as 12-hour stagnation tests, and the test pieces were exposed for three years. The test rig was situated at Lysholt waterworks, with medium hard water. The experiments performed are reasonably representative for the conditions in drinking water installations. In practice, there is much variation. The continued investigations of metal release show the same tendencies as the previous experiments. Copper release from copper pipes and zinc release from hot-dip galvanized steel pipes tested in Lysholt were below the limits laid down in the statutory order from the Danish Ministry of the Environment (Bekendtgørelse no. 871, 21. September 2001), which was not the case in previous tests on the same materials in harder waters. The release of lead, copper and arsenic was suitably low (below limits in the statutory order from the Danish Ministry of the Environment) from the copper alloys brass, DZR brass and gun metal produced as standard test pieces and mounted in stainless steel pipes. Yet, lead release is too high in the first three months of exposure, unless the copper alloys are washed in a special cleaning process. These results are in good agreement with previously reported results. In the test rig the test piece area accounted for 15 per cent of the test pipe area. The nickel release from brass and DZR brass was low. The gun metal tested had a high nickel content of 1.1 per cent. The nickel release from this alloy was high, but below the limits in the Danish statutory order. 9

10 10

11 1 Introduktion 1.1 Projektets baggrund og formål I perioden februar 2002 til marts 2005 blev i en testrig eksponeret en række almindeligt anvendte materialer til husinstallationer for drikkevand. Materialerne blev eksponeret i middelhårdt vandværksvand på vandværket Lysholt. Nogle af materialerne er tidligere testet i 3 eller 4 andre vandtyper. Undersøgelsen er beskrevet i Miljøprojekt Nr [1], Metalafgivelse til drikkevand, Del 2, Miljøstyrelsen. Der henvises til denne rapport for detaljer om prøvemetode. Prøvning af metalafgivelsen i Lysholt, hvor eksponering kun var foretaget i 1 år, blev fortsat for en række materialer. Forsøget blev forlænget for også at kunne se disse materialer i en 3 års eksponeringsperiode. Prøvningen blev fortsat for følgende materialer: Rørmaterialer: 1. Varmforzinket stål 2. Kobber Fittings: 1. Alm. blyholdig messing (a) 2. Afzinkningsbestandig messing (b) 3. Rødgods (c) Fittings blev eksponeret i form af standardprøveemner fra Tyskland placeret i rustfrit rørsystem. 11

12 2 Metalafgivelse til drikkevand, lovkrav Drikkevand kan optage metaller under transport i ledningsnettet. Det er hensigten at vandet ved tapstedet skal være velsmagende og fri for sundhedsskadelige stoffer. Vandets sammensætning og de anvendte materialer i husinstallationerne, hvor opholdstiden kan være lang, har indflydelse på, hvordan metalafgivelsen til vandet bliver. Miljøministeriet har fastsat krav til vandets sammensætning efter at vandet er behandlet i vandværk og til metalindhold målt i vandet ved tapstedet. I 1998 udkom et nyt EU direktiv om vandkvalitet [2]. Det har givet anledning til omarbejdning af nationale regler. En revideret udgave af Miljøministeriets Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg trådte i kraft i oktober 2001 [3]. Tabel over højest tilladelige værdier er gengivet i Appendix A. For at lette fortolkningen af reglerne har man i 2005 udsendt Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg [4]. I indeværende projekt er det fundet relevant at analysere for metallerne: Zink, Zn Kobber, Cu Bly, Pb Arsen, As Nikkel, Ni som indgår i større eller mindre mængde i de undersøgte metalliske materialer. 12

13 3 Udførte forsøg 3.1 Testemner og materialer I forsøgene blev der målt på testemner i perioden Målinger foregik på Lysholt vandværk. En oversigt over de prøvede emner i testriggen ses nedenfor i tabel 1. I [1] ses flere oplysninger om prøvningsmetode, materialesammensætning, produkter og dimensioner. NR. Testemner 1 og 2 αβ-messing i rustfri stålrør, CuZn40Pb2 3 og 4 Afzinkningsbestandig messing i rustfri stålrør, CuZn36Pb2As 5 og 6 Rødgods i rustfri stålrør, CuSn5Zn5Pb5 7 og 8 Varmforzinkede stålrør, lavt blyindhold, 0,05% Pb 9 og 10 Varmforzinkede stålrør, højt blyindhold, 0,7% Pb 11 og 12 Varmforzinkede stålrør, 0,05% Pb, med fitting af afzinkningsbestandig messing 13 og 15 Kobberrør Tabel 1. Oversigt over testemner og materialer. Driftsperiode Emnerne 1/2, 3/4 og 5/6 er standardemner i henhold til DIN Emnerne er monteret i rør af rustfrit stål, og de udgør ca. 15% af hele testrørets areal. Enkelte andre materialer er testet i Lysholt i perioden Resultater heraf er beskrevet i Miljøprojekt Nr [1]. 3.2 Vandkvalitet I tabel 3 ses en oversigt over væsentlig vandparametre for Lysholt Vandværk. (TOC skal tilføjes). Vandværk - HCO 3 mmol/l ph Mætningsindex ph=ph-ph s Cl - mg/l 2- SO 4 mg/l Ledningsevne ms/m NVOC mg/l beregnet Lysholt, TRE-FOR 3,8 7,6-7,8 +0, ,3 Tabel 2. Vigtigste vandparametre for det færdigbehandlede grundvand fra Lysholt Vandværk. 13

14 4 Resultater Der er i undersøgelsen udført kemisk analyse for metalindhold i aftappede vandprøver i perioden februar 2002 til marts Vandprøver er udtaget efter 12 timers henstand og resultaterne er gengivet i tabelform i Appendix B. I de følgende afsnit er undersøgelsens væsentligste resultater beskrevet, illustreret grafisk og kommenteret. 4.1 Varmforzinkede stålrør (Zn og Pb) Emne: nr.7 12 Zinkafgivelse I den middelhårde vandtype i Lysholt blev der under 3 års driftstid testet 2 rørtyper med blyindhold på henholdsvis 0,7 % (9/10) og 0,05% (7/8). I denne forsøgsserie sås der nogen forskel på zinkafgivelsen fra de 2 rørkvaliteter indbyrdes, idet prøverne 9/10 med det højeste blyindhold afgav noget mindre zink (figur 1a). I rørprøve 11/12 var der placeret et fitting af afzinkningsbestandigt messing i de varmforzinkede rør, figur 7. En mindre forøgelse af zinkafgivelsen kunne fra start ses i forhold til rør 7/8 (figur 1a). Efter ca. 1 års drift jævnedes forskellen i zinkafgivelse ud, og alle rør afgav µg zink pr. liter. 14

15 Afgivelse af zink og bly fra varmforzinket stål 12 timers henstand Emne 7/8-0,05 % Pb Emne 9/10-0,7 % Pb Emne 11/12-0,05 % Pb+messingfitting Zn, µg/l a. Zink fra varmforzinket stålrør, emne 7/8, 9/10 og 11/12 Lysholt 20 Pb, µg/l b. Bly fra varmforzinket stålrør, emne 7/8, 9/10 og 11/12 Lysholt. Efter 10 uger afgiver rør med højt blyindhold mest bly til vandet Pb, µg/l c. Samme som b, men med anden skala Driftstid, uger Figur 1. Zink- og blyafgivelse fra varmforzinket stål i Lysholt. Afgivelse er målt efter 12 timers henstand som funktion af driftstid. De viste målepunkter er gennemsnit af målinger på 2 emner. 15

16 Blyafgivelse 2 typer af varmforzinket stålrør blev eksponeret i Lysholt. Rørenes blyindhold var henholdsvis 0,7% (9/10) og 0,05% (7/8). Testrør nr. (11/12), som var udskåret af samme rør som testrør 7/8, havde et indbygget standardfitting af afzinkningsbestandig messing. Messingen får en vis katodisk beskyttelse fra det uædle varmforzinkede stålrør. Resultater ses i figur 1b og 1c. Rør 7/8 med lavt blyindhold viste lav blyafgivelse lige fra start < 4 µg/l og siden < 2 µg/l i 12 timers henstandsprøver. Efter et højere niveau for blyafgivelse de første 6 uger var også rør (11/12) meget lav < 2 µg/l. Rør 9/10 med et højt blyindhold afgav mere bly til testvandet, således µg/l i det første halve år. Efter 32 uger var blyafgivelsen < 4 µg/l fra rør 9/10 ved 12 timers henstand. Samtlige de eksponerede rør opfylder kravene til blyafgivelse i Miljøministeriets Bekendtgørelse. I tidligere forsøg i hårdere vandtyper var blyafgivelsen fra varmforzinkede stålrør med højt blyindhold svagt stigende efter 1 års eksponering, figur 2. Sammenligning af blyafgivelse fra rør med højt blyindhold i det hårde vand i Regnemark og det middelhårde vand i Lysholt viser forskelle i udviklingen, figur 3. Således sker der en svag stigning i blyafgivelsen i Regnemark efter ca. 1 års drift, mens afgivelsen i Lysholt stabiliseres på et lavt niveau efter knap et år. Resultaterne af denne og tidligere undersøgelser viser således, at varmforzinkede stålrør med højt blyindhold i alle undersøgte vandtyper afgiver mere bly til vandet end varmforzinkede stålrør med lavt blyindhold. Fabrikanternes produktudvikling går da også i retning af stadigt lavere blyindhold i de varmforzinkede stålrør. Afgivelse af bly fra varmforzinket stål 12 timers henstand Emne 7/8-0,9 % Pb Emne 9/10-0,3 % Pb Emne 11/12-0,4 % Pb 10 8 Pb, µg/l Driftstid, uger Figur 2. Blyafgivelse fra varmforzinkede stålrør, Regnemark ( ). Efter ét års driftstid er blyafgivelsen størst for rør med størst blyindhold. De viste målepunkter er gennemsnit af målinger på 2 emner. 16

17 Afgivelse af bly fra varmforzinket stål 12 timers henstand Emne 7/8-0,9% Pb (Regnemark) Emne 9/10-0,7% Pb (Lysholt) 15 Pb, µg/l Driftstid, uger Figur 3. Blyafgivelse fra varmforzinket stål i Lysholt (emne 9/10, 0,7 % Pb) og Regnemark (emne 7/8, 0,9 % Pb). Afgivelse er målt efter 12 timers henstand som funktion af driftstid. De viste målepunkter er gennemsnit af målinger på 2 emner. 4.2 Kobberrør (Cu ) Emne: nr.13 og 15. Kobberrør, som var monteret med 2 stk. messingfittings blev testet i Lysholt. Messing udgjorde 5% af rørlængden. Kobberafgivelsen i det middelhårde vand ses på figur 4. Det bemærkes, at der er god overensstemmelse mellem enkeltbestemmelserne fra de 2 testede rør. I den første tid efter installation blev kobber afgivet efter henstand op til godt 3 mg/l; men efter 3 måneder var maksimum passeret, og afgivelsen holdt sig stabilt på ca. 1,5 mg/l efter 12 timers henstand. Grænseværdien for kobberrør i drikkevand i Miljøministeriets Bekendtgørelse på 2 mg/l efter 12 timers henstand er således overholdt for kobberrør i det middelhårde vand i Lysholt. 17

18 Kobberafgivelse fra kobberrør i Lysholt 12 timers henstand Cu, µg/l Driftstid, uger Figur 4. Kobberafgivelse fra kobberrør emne 13/15, Lysholt. Punkterne viser enkeltbestemmelser. Den stiplede linie angiver den gældende grænseværdi, der overholdes efter 24 uger. 4.3 Kobberlegeringer Kategorier: ß-messing, DZR-messing (afzinkningsbestandig) og rødgods (Cu, Zn, Pb, Ni, As) Emne: nr.1 6. Ved vurdering af metalafgivelse fra kobberlegeringer skal det tages i betragtning, at legeringerne ikke bruges som rørmateriale, men kun til emner af arealmæssig ringe udstrækning. Den gennemsnitlige kontakttid med vandet er derfor kortere, og der kan accepteres højere metalafgivelse fra disse materialer end for rørmaterialer. Ved vurderinger antages det rimeligt at gå ud fra, at kobberlegeringer indgår som 10% af rørarealerne. Ved vurdering af niveauer for afgivelse af Pb, Cd, Ni og As relaterer kravene i Miljøministeriets Bekendtgørelse [3] til ugentligt gennemsnit. Man kan ved afgivelse af disse metaller som en grov retningslinie antage, at de her målte 12 timers henstandsprøver ligger på et niveau, der er dobbelt så højt som det ugentlige gennemsnit. 3 typer af kobberlegeringer blev afprøvet. Resultater ses på figur 5 og 6. Almindelig messing, DZR-messing (afzinkningsbestandig messing) og rødgods blev testet i form af standard prøveemner. Prøveemner nr. 1 6 blev placeret i en rørstrækning af rustfrit stål, således at kobberlegeringerne udgjorde 15% af det testede rustfri stålrørs længde, svarende til 2 standardemner monteret i det rustfrie rør. Hvis armaturmaterialernes udstrækning ses i forhold til hele rørlængden af rustfrit stål plus afsluttende plastrørdele i riggen, da udgør armaturmaterialerne 12% af den totale rørlængde. 18

19 I figur 5 og 6 ses eksempler på metalafgivelse (Cu, Zn, As, Ni, Pb) fra kobberlegeringer (1/2, 3/4 og 5/6). Almindelig messing Testemnerne havde et eksponeret areal, som udgør ca. 15 % af det rustfri testrør. Almindelig messing afgav meget zink; således op til 1200 µg/l. For armaturmaterialer, som kun udgør en lille procentdel af rørsystemet, er zinkniveauet ikke væsentligt. Afgivelsen af kobber og bly havde efter få uger passeret et maximum og bevægede sig hurtigt mod lave værdier. Efter et års driftstid havde afgivelsen efter 12 timers henstand nået et minimum for kobber på under 50 µg/l og bly på under 3 µg/l I hele perioden var arsen (< 0,9 µg/l) som forventet meget lav. Arsen legeres ikke til almindelig messing. Heller ikke nikkel legeres til almindelig messing, og afgivelser blev fundet i begrænset mængde (< 10 µg/l). Det ses, at blyafgivelsen er let forhøjet i de første 3 måneder. Denne blyafsmitning til vandet hidrører fra, at der findes udtværet bly på overfladen p.g.a. maskinbearbejdede indvendige overflader. Nogle fabrikanter vasker dette bly bort før anvendelsen af armaturet til drikkevand. Således er metalafgivelsen ikke kritisk for almindelig messing Afzinkningsbestandig messing Prøveemner af afzinkningsbestandigt messing var monteret i rør af rustfrit stål. De udgjorde 15% af den metalliske rørlængde. Det ses af resultaterne i figur 5 og 6, at metalafgivelsen har stabiliseret sig efter et halvt år; arsenafgivelsen er indenfor det acceptable for en 12 timers henstandsprøve. Kobber afgives stadig i mængder, der er generende for rør af varmforzinket stål; men i øvrigt er indholdet faldende og acceptabelt. Efter ca. 1 års drift stiger kobberindholdet, hvilket formentlig skyldes, at der er dannet beskyttelseslag, som nedsætter zinkafgivelsen. En anden mulighed kunne være, at der opstår en ujævn og dermed større overflade af messingen som følge af ujævne korrosionsangreb. Mens zink afgives i mindre mængde end fra almindelig messing, så afgives bly, kobber og arsen i højere koncentrationer end for almindelig messing. Blyafgivelsen er uønsket høj de første 3 måneder, men falder herefter til værdier, der omtrent opfylder Miljøministeriets Bekendtgørelse [3]. Der ses dog en mindre stigning efter ca. 1 års eksponering, så afgivelsen herefter ligger lige på grænsen af det tilladte (12-32 µg/l). Ifølge [4] er der dog ingen risiko for akutte effekter, når blyindholdet i henstandsprøverne ikke overskrider 50 µg/l. Blyafgivelsen fra nye emner hidrører fra maskinbearbejdede overflader. Dette bly kan vaskes bort før brug. Nikkel er ikke legeringselement i afzinkningsbestandig messing. Materialets nikkelafgivelse til drikkevandet var som forventet tilfredsstillende lav, < 2 µg/l (figur 6 c). 19

20 4.3.3 Rødgods Rødgods er den mest ædle kobberlegering, hvilket resulterer i at metalafgivelsen er acceptabel lav efter et halvt år for en række metaller, figur 5 og 6. Efter et års driftstid er blyafgivelsen meget lav til trods for at blyindholdet i legeringen er højere end i messing. Der afgives lidt zink og næsten ingen arsen. Men rødgods afgiver væsentlig mere kobber end messing, hvilket gør den uacceptabel sammen med rør af varmforzinket stål. Se sammenligningen i figur 5 a. Det bemærkes, at kobberafgivelsen fra DZRmessing efter 3 år er lige så høj som for rødgods. Dette har formentlig sammenhæng med, at DZR-messingens zinkafgivelse er faldende pga. dannelse af beskyttelseslag. Rødgods er tillegeret nikkel. I den aktuelle legering er nikkelindholdet 1,1%. Nikkelafgivelsen ses i figur 6 c. Den er uønsket høj i de første 6 måneder, men kan herefter godt opfylde drikkevandskravene i Miljøministeriets Bekendtgørelse, hvis vandværksvandet ikke indeholder nikkel. Tyske undersøgelser har vist, at nikkel er et legeringselement, som opløses i særlig grad, dvs. fortrinsvis for øvrige metaller. Der anvendes i dag rødgodstyper med lavere nikkelindhold (<0,6%Ni) til materialer i kontakt med drikkevand, og nikkelafgivelsen fra disse legeringer vil være lavere. Afgivelse af kobber og zink fra kobberlegeringer 12 timers henstand αß-messing, emne 1/2 DZR-messing, emne 3/4 Rødgods, emne 5/6 Cu, µg/l a. Kobberafgivelse fra kobberlegeringer Zn, µg/l b. Zinkafgivelse fra kobberlegeringer. Driftstid, uger 20

21 Figur 5. Kobber- og zinkafgivelse fra kobberlegeringer efter henstand i 12 timer, Lysholt. Eksponeret areal udgør 15 %. Emne 1/2 er ß-messing (CuZn40Pb2), emne 3/4 er DZR-messing (CuZn36Pb2As ) og emne 5/6 er rødgods (CuSn5Zn5Pb5 ). De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner. 21

22 Afgivelse af arsen, bly og nikkel fra kobberlegeringer 12 timers henstand αß-messing, emne 1/2 DZR-messing, emne 3/4 Rødgods, emne 5/6 4 3 As, µg/l a. Arsenafgivelse fra kobberlegeringer. Pb, µg/l b. Blyafgivelse fra kobberlegeringer. Ni, µg/l c. Nikkelafgivelse fra kobberlegeringer. Driftstid, uger Figur 6. Arsen-, bly- og nikkelafgivelse fra kobberlegeringer efter henstand i 12 timer, Lysholt. Eksponeret areal udgør 15 %. Emne 1/2 udgør ß-messing (CuZn40Pb2), emne 3/4 udgør DZR-messing (CuZn36Pb2As ) og emne 5/6 udgør rødgods (CuSn5Zn5Pb5 ). De viste punkter er gennemsnit af målinger på 2 emner. 22

23 5. Konklusion De udførte forsøg er rimelig repræsentative for forholdene i drikkevandsinstallationer. I praksis er der et stort variationsmønster. Forlængede undersøgelser af metalafgivelse i drikkevand i Lysholt ( ) viser samme tendens, som i den 1-årige eksponering. Materialerne varmforzinket stål, kobber og kobberlegeringer er undersøgt. Kobberafgivelse fra kobberrør og zinkafgivelse fra varmforzinkede stålrør testet i Lysholt opfyldte kravene til drikkevand i Miljøministeriets Bekendtgørelse [3], hvilket ikke var tilfældet for samme materialer undersøgt tidligere i hårdere vand. Blyafgivelsen fra varmforzinkede stålrør afspejlede allerede efter 10 uger blyindholdet i zinklaget. Efter et halvt år kunne også rør med højt blyindhold (0,7%) overholde krav i Miljøministeriets Bekendtgørelse [3]. Der var fortsat lav blyafgivelse, i Lysholt vand, fra varmforzinkede stålrør i hele forsøgsperioden. Det gælder i alle danske vandtyper, at varmforzinkede stålrør med lavere blyindhold afgiver mindre bly til drikkevandet. Afgivelsen af bly, kobber og arsen er tilfredsstillende lav (dvs. opfylder krav til drikkevand i Miljøministeriets Bekendtgørelse) fra kobberlegeringerne alm. messing, DZR-messing og rødgods fremstillet som standardprøveemner og monteret i rør af rustfrit stål. For DZRmessing er blyafgivelsen dog for høj i de 3 første måneder med mindre en særlig vaskeproces foretages, og afgivelsen ligger selv efter 3 års eksponering lige på grænsen af det tilladte. I testriggen udgjorde armaturmaterialerne 15% af testrøret under prøven. Afgivelse af nikkel er lav fra messing og DZR-messing. Den testede rødgods var tillegeret meget nikkel (1,1%). Nikkelafgivelsen herfra var høj men kunne i Lysholt vand godt opfylde kravene i Miljøministeriets Bekendtgørelse efter ½ års eksponering. Dette gælder, når vandværksvandet som udgangspunkt ikke indeholder nikkel. 23

24 24

25 6. Litteraturliste 1. Miljøprojekt , K. Nielsen, A. Andersen og Frank Fontenay, Metalafgivelse til drikkevand, Del 2, rig-tests af materialer til husinstallationer, Miljøstyrelsen Rådets direktiv nr. 98/83/EF af 3. november om kvaliteten af drikkevand, EF-Tidende, L 330/32 af 5. december Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 871 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg af 16. oktober Vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforayningsanlæg, MSTvejledning nr. 3, Miljøstyrelsen

26 26

27 Drinking Water Requirements Appendix A Zinc, Zn EU DWD 1998 no limit Denmark 2001 Remarks 5 mg/l (12 h) stagnation 3 mg/l weekly average Copper, Cu 2 mg/l (12 h) stagnation 2 mg/l weekly average Lead, Pb 10 µg/l 10 µg/l weekly average Cadmium, Cd 5 µg/l stagnation 5 µg/l weekly average Arsenic, As 10 µg/l stagnation 10 µg/l weekly average Chromium, Cr 50 µg/l 50 µg/l weekly average Nickel, Ni 20 µg/l 20 µg/l weekly average Maximum allowed values at the consumer s tap. The most important thresholds for metal release according to EU Drinking Water Directive (2) and Danish National regulation (3) are given above. 27

28 28

29 Appendix B 1 Chemical Analysis of Metal content in Water Samples 12h stagnation Operation period: March March 2005 Water works: Astrup, V. Gjesing, Lysholt and Regnemark No. Test pieces 1 and 2 Test pieces of -brass in stainless steel pipes, CuZn40Pb2 3 and 4 Test pieces of dezincification resistant brass in stainless steel pipes, CuZn36Pb2As 5 and 6 Test pjeces of gunmetal of stainless steel pipes, CuSn5Zn5Pb5-C 7 and 8 Galvanised steel pipe, low lead, 0,05% Pb 9 and 10 Galvanised steel pipe, high lead, 0,7% Pb 11 and 12 Galvanised steel pipes, 0,05% Pb, with fitting of dezincification resistant brass 13 and 15 Copper pipes 17 and 18 Dezincification resistant brass (manifolds), CuZn33Pb2Si-C 19 and 20 Watermeter with fittings and stop-valves, a variety of brasses and nickel plated brass Tables with analysis results of Zinc, Zn Copper, Cu Lead, Pb Cadmium, Cd Nickel, Ni Arsenic, As Antimony, Sb 29

30 Zinc release, 12 hours stagnation, µg/l Operation period: March March 2005 Lysholt Weeks Test piece No <100 <100 <100 <100 < <100 <100 <100 <100 <

31 Copper release, 12 hours stagnation, µg/l Operation period: March March 2005 Lysholt Weeks Test piece No. 1 <50 <50 <50 <50 <50 <50 <50 <50 <50 < <50 <50 <50 <50 <50 <50 <50 <50 <50 < <20 <50 8 <20 <50 9 <20 <50 10 <20 <50 11 <20 <50 <50 <50 <50 <50 <50 <50 12 <20 <50 <50 <50 <50 <50 <50 <

32 Lead release, 12 hours stagnation, µg/l Operation period: March March 2005 Lysholt Weeks Test piece No ,2 12 5,5 3,2 3,1 3,0 2,2 2,4 2, ,4 12 5,9 2,8 2,4 2,6 2,2 6,2 2, ,2 10, ,1 12, ,7 5,0 5,8 6,6 19,9 8, , ,7 5,2 6,1 5,7 6,6 13 8,9 7 4,6 4,9 3,3 1,9 0,7 0,4 0,3 0,3 0,0 0,5 0,2 0,4 0,3 8 3,3 3,1 1,8 1,7 0,9 0,5 0,4 0,5 1,8 0,6 0,3 0,4 0, ,4 3,5 3,5 3,7 2, ,5 10 2,0 1, ,5 2,8 2,7 2,2 2,5 1,7 3,4 2, ,6 1,6 0,9 0,8 0,4 0,3 0,8 1,1 1,9 2,4 0, ,7 1,7 0,8 0,4 0,3 0,3 0,9 1,4 0,2 2,5 0,1 13 3,1 2,2 1,5 1,7 11 0,3 24,9 8,5 15 3,9 3,5 2,1 2,1 47 0,3 22,9 11,8 17 7,6 4, ,4 4,

33 Cadmium release, 12 hours stagnation, µg/l Operation period: March March 2003 Lysholt Weeks Test piece No. L - 1 0,19 0,21 0,19 0,15 0,13 0,07 0,1 0,1 L - 2 0,15 0,15 0,21 0,12 0,09 0,08 0,08 0,08 L - 3 0,06 0,06 0,06 0,02 0,02 0,02 0,02 <0,01 L - 4 0,06 0,06 0,06 0,02 0,02 0,02 0,02 <0,01 L - 5 0,02 0,02 0,02 <0,01 0,02 <0,01 <0,01 <0,01 L - 6 0,02 0,02 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 L - 7 0,07 0,03 <0,01 0,02 0,01 0,01 0,02 <0,01 L - 8 0,04 0,02 <0,01 <0,01 0,01 <0,01 0,02 <0,01 L - 9 0,06 0,04 0,01 0,01 <0,01 <0,01 0,01 <0,01 L ,61 0,66 0,02 0,01 <0,01 <0,01 0,01 <0,01 L ,9 2,3 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 0,01 <0,01 L ,24 0,05 <0,01 0,01 0,01 0,02 0,02 <0,01 L ,06 0,03 L ,05 0,02 L ,09 0,20 0,07 0,07 0,06 0,05 0,05 0,04 L ,09 0,22 0,12 0,11 0,11 0,06 0,06 0,08 L ,14 0,15 0,29 0,22 0,13 0,09 0,11 0,17 L ,21 0,25 0,35 0,2 0,12 0,09 0,1 0,14 33

34 Nickel release, 12 hours stagnation, µg/l Operation period: March March 2005 Lysholt Weeks Test piece No. 1 0,7 1,0 1,0 1,0 0,9 0,6 0,8 0,6 0,4 0,4 0,4 2 0,5 0,5 0,8 0,5 0,4 0,3 0,6 0,4 0,2 0,8 0,3 3 0,6 0,7 0,6 0,3 0,3 0,4 0,5 0,3 0,2 0,2 0,2 4 3,1 0,5 0,6 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,0 0,3 5 6, ,4 8,9 8,2 6 4,9 9, ,7 10,3 7,0 11 0,22 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 0,2 <0,1 12 0,96 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 0,2 <0,1 17 5, , ,0 7,1 34

35 Arsenic release, 12 hours stagnation, µg/l Operation period: March March 2005 Lysholt Weeks Test piece No. L - 1 0,6 0,9 0,8 0,7 0,8 0,9 0,9 0,9-0,1-0,1 L - 2 0,6 0,6 0,8 0,8 0,8 1,0 0,9 0,9 0,1 0,1 L - 3 2,9 4,0 3,2 2,4 2,2 2,3 2,0 2,0 1 0,6 L - 4 3,1 3,6 2,6 1,9 2,1 2,3 2,0 2,1 0,9 0,7 L - 5 0,7 1,3 0,9 0,9 0,9 1,0 0,9 0,9 0,3 0,0 L - 6 0,8 0,6 0,9 0,8 0,8 1,4 0,9 0,9 0,3 0,0 L ,6 0,7 0,7 0,6 0,7 0,9 0,7 0,7 L ,4 0,8 0,6 0,5 0,5 0,8 0,7 0,7 L ,6 5,5 3,3 3,1 2,8 3,0 2,9 3,0 L ,3 7,3 3,8 3,3 2,8 3,1 2,9 3,2 L ,2 1,9 1,7 1,5 1,3 1,5 1,4 1,4 L ,4 1,9 2,0 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 35

36 Antimony release, 12 hours stagnation, µg/l Operation period: May March 2003 Lysholt Weeks Test piece No. 1 0,4 0,3 0,2 0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 2 0,4,4 0,3 0,3 <0,2 <0,2 <0,2 3 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 4 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 5 0,4 0,7 0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 6 0,4 <0,2 0,3 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 7 <0,2 8 <0,2 9 0,2 10 0,3 11 0,3 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 12 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 13 <0,2 15 <0,2 17 1,6 3,3 1,60 1,50 1,00 0,70 0,50 0, ,7 3,1 1,70 1,50 1,10 0,60 0,40 0, ,3 0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 20 0,3 0,3 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 <0,2 36

37

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology

Metalafgivelse til drikkevand. Frank Fontenay, FORCE Technology Metalafgivelse til drikkevand Frank Fontenay, FORCE Technology Temadag om sikre systemer til brugsvand TI Århus 25 februar 2008 Krav til drikkevand og materialer Drikkevand er et levnedsmiddel Krav til

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand

Metalafgivelse til drikkevand Miljøprojekt Nr. 63 21 Metalafgivelse til drikkevand Rigs-tests af materialer til husinstallationer Kate Nielsen FORCE Instituttet Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og

Læs mere

Metalafgivelse til drikkevand, DEL 2

Metalafgivelse til drikkevand, DEL 2 Metalafgivelse til drikkevand, DEL 2 Videreførelse af Rig-tests af materialer til husinstallationer Kate Nielsen, Asbjørn Andersen og Frank Fontenay FORCE Technology Miljøprojekt Nr. 97 24 Miljøstyrelsen

Læs mere

Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer

Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer Frank Fortenay, Asbjørn Andersen og Kate Nielsen Force Technology Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 12 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Materialevalg til vandinstallationer i Rønne

Materialevalg til vandinstallationer i Rønne Rønne Vand- og Varmeforsyning A.m.b.a. marts 2010 Materialevalg til vandinstallationer i Rønne Vand fra værk til forbruger Det er målet for Rønne Vand- og Varmeforsyning (RVV) at producere drikkevand af

Læs mere

Korrosion i installationer kan undgås. Danvakdagen 5. april 2017 Leon Steen Buhl, Teknologisk Institut

Korrosion i installationer kan undgås. Danvakdagen 5. april 2017 Leon Steen Buhl, Teknologisk Institut Korrosion i installationer kan undgås Danvakdagen 5. april 2017 Leon Steen Buhl, Teknologisk Institut Agenda Hvad er korrosion i VVS installationer Vandkvalitet Materialer og korrosion Rustfrit stålrør

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology

Læs mere

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO

John christensen. 10 år i rådgivende ingeniørfirma. 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO John christensen 10 år i rådgivende ingeniørfirma 20 år i AAB, København 2 år i Boligselskabet Baldersbo 9 år i Boligselskabet VIBO Varmt vand Før og nu. Hvordan Hvilke udfordringer Denne metode har vi

Læs mere

Nye materialer Nye skader

Nye materialer Nye skader Temadage d. 21. og 22. april Nye materialer Nye skader Skader på fittings og ventiler af messing Agenda Materialer før og nu Nye materialer nye skader Renovering af gamle installationer af varmforzinkede

Læs mere

Undgå fejl og skader i installationerne

Undgå fejl og skader i installationerne Undgå fejl og skader i installationerne Korrosionsskader i vandinstallationer Vandskadedag 10. marts 2016 Frank Fontenay FORCE Technology Undgå fejl og skader i installationerne Forenklede råd Korrosion

Læs mere

GDV mærket hvad indebærer det? Temadag om Vandinstallationer og - komponenter Aarhus, den 12. december 2013

GDV mærket hvad indebærer det? Temadag om Vandinstallationer og - komponenter Aarhus, den 12. december 2013 GDV mærket hvad indebærer det? Temadag om Vandinstallationer og - komponenter Aarhus, den 12. december 2013 Sten Kloppenborg Sektionsleder, VA prøvning og inspektion Agenda Baggrund for Godkendt til drikkevand

Læs mere

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-04 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen Der er den 6. august

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

Svar Den danske lovgivning sikrer helt generelt borgerne et godt drikkevand i Danmark.

Svar Den danske lovgivning sikrer helt generelt borgerne et godt drikkevand i Danmark. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 603 Offentligt J.nr. NST-4601-00072 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CY stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december 2013 Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Krav vedrørende plast Parameter 1) Analysemetode Testkrav Bemærkninger

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2004. VA-godkendelse af vandbehandlingsanlæg til montering i husinstallationer

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2004. VA-godkendelse af vandbehandlingsanlæg til montering i husinstallationer Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2004 VA-godkendelse af vandbehandlingsanlæg til montering i husinstallationer Indhold FORORD 5 1 LOVGIVNING 6 2 ANLÆG OMFATTET AF ORDNINGEN 7 3 ANSØGNING OM VA-GODKENDELSE

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt

Læs mere

Ansøgningsprocessen. ved sekretariatsleder Ole Ravn

Ansøgningsprocessen. ved sekretariatsleder Ole Ravn Ansøgningsprocessen ved sekretariatsleder Ole Ravn Testning Step 1 Ansøger Læs vejledninger og materialespecifikation Strukturér ansøgningen, fx hvor mange ansøgninger skal der indsendes i forhold til

Læs mere

Korrosion i skroggennemføringer og søventiler

Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Af Piet Jansen FORCE Technology Piet Jansen 2004 -- Kopiering og eftertryk tilladt med kildeangivelse Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Sejlads

Læs mere

Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde

Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde Vejledning i valg af metalliske materialer i vandinstallationer baseret på vandkemien i Frederikshavn Vand A/S' forsyningsområde Frederikshavn Vand A/S har lavet en vurdering af, hvilke materialer der

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

CERTIFIKAT CERTIFICATE

CERTIFIKAT CERTIFICATE CERTIFIKAT CERTIFICATE GODKENDELSE NR. / APPROVAL NO.: 04/00102 UDSTEDT / DATE OF ISSUE: 17-05-2017 UDLØBER / EXPIRY DATE: 16-05-2022 Dette certifikat er udstedt i henhold til bekendtgørelse nr. 1007 af

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 15091-02

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 15091-02 Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 15091-02 For VA-godkendelse af armaturer med elektronisk åbne-lukkefunktion Page 1 of 11 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ÆNDRINGER OG TILFØJELSER...

Læs mere

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Vand på golfbaner - Vandkvalitet Vand på golfbaner - Vandkvalitet Simon Toft Ingvertsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Indhold Forureningsprofilen af regnvand fra tage og veje Lidt om krav til jordkvalitet og vandingsvand

Læs mere

Præsentation af BETA II hæve/sænke bord

Præsentation af BETA II hæve/sænke bord Præsentation af BETA II hæve/sænke bord Beskrivelse Beta II Hæve/sænkebord: Stel: Bordplade: Bordet er udført i et enkelt og stringent design, der er lagt vægt på stabilitet og funktionalitet. Bordet er

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1) BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 200-01 For VA-godkendelse af aftapnings- og blandingsventiler. Page 1 of 11 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ÆNDRINGER OG TILFØJELSER... 3 REFERENCER...

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

De udtagne prøver består af slaggeholdig jord, og ikke som ved den tidligere udvaskningstest (udtaget 6. august 2012) udelukkende af slagger.

De udtagne prøver består af slaggeholdig jord, og ikke som ved den tidligere udvaskningstest (udtaget 6. august 2012) udelukkende af slagger. NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-21 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Supplerende udvaskningstests på slagger fra skrænten/dæmningen

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10052 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Pkt.1. Der er monteret kobberrør i brugsvandsinstallationen før galvaniserede stålrør. (i vandretningen) Pkt.2. Tæring og lille

Læs mere

Ammoniumproblemer på danske vandværker

Ammoniumproblemer på danske vandværker Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger

Læs mere

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 817-02

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 817-02 Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 817-02 For VA-godkendelse af et-grebs blandearmaturer. Page 1 of 11 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ÆNDRINGER OG TILFØJELSER... 3 REFERENCER...

Læs mere

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand - Hvad er problemet? - Er nikkel farligt? - Hvordan fjernes nikkel i drikkevand? - Gode resultater med selektiv ionbytning - En simpel løsning for Karlstrup Vandværk 1 Karlstrup Vandværk af 1959 Grænseværdi

Læs mere

Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger

Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger Økotoksikologiske effekter af kemiske stoffer i regnbetingede udledninger Anne Munch Christensen (Civilingeniør) Anders Baun (Lektor, ph.d.) Program Introduktion Formål Undersøgelsesprogram Undersøgelsesrecipient

Læs mere

Tilstandsvurdering af brugsvandssystem, Boligforeningen Vesterport, afdeling 4

Tilstandsvurdering af brugsvandssystem, Boligforeningen Vesterport, afdeling 4 Tilstandsvurdering af brugsvandssystem, Boligforeningen Vesterport, afdeling 4 Rekvireret af: Boligforeningen Vesterport, Kim Dalby Udfærdiget af: FORCE Technology, Søren Klinggaard Gennemset af: FORCE

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water

Læs mere

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 1111-01

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 1111-01 Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 1111-01 For VA-godkendelse af Termostatiske blandingsventiler. Page 1 of 11 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ÆNDRINGER OG TILFØJELSER... 3 REFERENCER...

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

AQ70 Cylinder for water hydraulics

AQ70 Cylinder for water hydraulics AQ70 Cylinder for water hydraulics Dimensions AQ70 is a double acting hydraulic cylinder made entirely of stainless materials, designed for tap water as hydraulic fluid. Standard cylinder diameters from

Læs mere

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Jane Pors, Mette Damgaard og Inge Bondgaard Eurofins Danmark Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 101 2009 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Sikring af vandkvalitet ved prøvning af komponenter

Sikring af vandkvalitet ved prøvning af komponenter Sikring af vandkvalitet ved prøvning af komponenter Sten Kloppenborg Sektionsleder. VA prøvning og inspektion Ivan Christensen Civilingeniør. Kemi og vandteknik Krav til komponenter anvendt i drikkevandsinstallationer.

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

UDKAST. Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand UDKAST Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 31, stk. 1, og 31A, stk. 1 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober

Læs mere

AQ70 Cylinder for water hydraulics

AQ70 Cylinder for water hydraulics AQ70 Cylinder for water hydraulics Dimensions AQ70 is a double acting hydraulic cylinder made entirely of stainless materials, designed for tap water as hydraulic fluid. Standard cylinder diameters from

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 31, stk. 1, og 31A, stk. 1 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010,

Læs mere

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut

Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af

Læs mere

Rasmus Banke Banke Accessory Drives

Rasmus Banke Banke Accessory Drives Dakofa 2014 Rasmus Banke Banke Accessory Drives Agenda Lidt om Banke Accessory Drives Baggrund og produkter Meldgaard og Ringkøbing-Skjern kommune idriftsætter landets første Gas/El-hybrid Skraldebiler

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Kvalitet af regnafstrømning

Kvalitet af regnafstrømning Kvalitet af regnafstrømning Karin Cederkvist Vandtestcenter November 2014 Lokal afledning af regnafstrømning - Forbedre vandbalancen - Skabe attraktive bymiljøer Sikre at vandets kvalitet er i orden Sted

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand

Bekendtgørelse om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand BEK nr 666 af 20/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2014/3262 Senere

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Katrina Sonne Einhorn, Ph.D. Koordinator for drikkevandsgodkendelser Grundfos Management A/S 22. maj 2007 Rådets direktiv 98/83/EF

Læs mere

Udformning af varmtvandsinstallationen

Udformning af varmtvandsinstallationen Udformning af varmtvandsinstallationen Leon Buhl Teknologisk Institut Energi & Klima Installation & Kalibrering Hovedindhold i indlæg Hvor er der kritiske steder i installationen? Indretning af små installationer

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup Tlf. 4483 6000 mail@forsyningballerup.dk www.forsyningballerup.dk Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol. Forsyning Ballerup har bemærkninger

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger

Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger Kvalitetsvurdering af træpiller i Europa i henhold til gældende certificeringsordninger Gitte Hastrup Lyngsø, Teknologisk Institut Claudia Schön, Thomas Baumgartner, Hans Hartmann, TFZ Indhold 1 Motivation

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014

NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg. Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for overfladevand. 4. februar 2014 NordGroup A/S Lindholmsvej 3 5800 Nyborg Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 industrimiljoe@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for

Læs mere

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder... 27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

2010 ProdUktovErsigt

2010 ProdUktovErsigt 2010 ProdUktovErsigt DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ms/cm > 5,5 Svag basisk. ph 10,6 ms/cm > 4,0 Kan anvendes på de fl este metaller og

Læs mere

Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt. med drikkevand

Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt. med drikkevand Bekendtgørelse om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand I medfør af 28, stk. 2, 30, stk. 2, 31, stk. 1, og 31 A, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc: Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Stine Kjær Ottsen Dato: 26. april 2017 QA:

Læs mere

Hvad gemmer kommunejern på?

Hvad gemmer kommunejern på? Hvad gemmer kommunejern på? Undersøgelse af kommunejern fra genbrugspladser Jiří Hykš jhy@dhigroup.com Background i Partnerskabet for Shredderaffald blev det fremført, at: en bedre kildesortering og eventuel

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Dokumentation af produktionsudstyr til fødevarer

Dokumentation af produktionsudstyr til fødevarer Dokumentation af produktionsudstyr til fødevarer Fødevarekontaktmaterialer (og maskinsikkerhed) IDA 21. marts 2017 Chefkonsulent Jens Sinding Dokumentation i forhold til hvad? Relevante materialer med

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

Green Silencer. Udvikling og test af grøn støjvæg. Miljøprojekt nr. 1718, 2015

Green Silencer. Udvikling og test af grøn støjvæg. Miljøprojekt nr. 1718, 2015 Green Silencer Udvikling og test af grøn støjvæg Miljøprojekt nr. 1718, 2015 Titel: Green Silencer Redaktion: Brian Nielsen, Green Silencer ApS Anders Theisen, Green Silencer ApS Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul

Blødgøring af drikkevand. Juni 2016 Henrik Juul STØTTET AF VTU -FONDEN OG MILJØMINISTERIETS PULJE FOR GRØN TEKNOL OGI Blødgøring af drikkevand Juni 2016 Henrik Juul Fordele og ulemper Fordele Næsten halvering af sæbeforbrug Reduceret fosforbelastning

Læs mere

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com

Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015. Kenneth Johansen khj@liqtech.com Netværksmøde - vandrensning, vandinnovation og vandsamarbejde 25/2 2015 Kenneth Johansen khj@liqtech.com LiqTech virksomheds profil Grundlagt 1999 Ca. 100 medarbejdere (inklusiv Provital) Salgskontorer

Læs mere

CERTIFIKAT CERTIFICATE

CERTIFIKAT CERTIFICATE CERTIFIKAT CERTIFICATE GODKENDELSE NR. / APPROVAL NO.: 03/00102 UDSTEDT / DATE OF ISSUE: 04-08-2017 UDLØBER / EXPIRY DATE: 03-08-2022 Dette certifikat er udstedt i henhold til bekendtgørelse nr. 1007 af

Læs mere

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering

Læs mere

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG

Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG Specifikke VA-Prøvnings- og Godkendelsesbetingelser VA PG 817-03 For VA-godkendelse af et-grebs blandearmaturer. Page 1 of 12 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 ÆNDRINGER/TILFØJELSER... 3 REFERENCER... 4

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010 Bioakkumulering - af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner Dansk Vand Konference Århus d. oktober 00 Diana A. Stephansen M.Sc.Eng., Ph.D. Studerende - dac@bio.aau.dk Aalborg University Department

Læs mere

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.

Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Datablad: Nature Impact Roof modul

Datablad: Nature Impact Roof modul 1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:

Læs mere