STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN

Transkript

1 BEK nr 9381 af 16/06/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: Økonomi- og Erhvervsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag Indholdsfortegnelse Den fulde tekst STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN Afsnit 2, 2. udgave Udførelse af elforsyningsanlæg INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, Udførelse af elforsyningsanlæg, 2. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har gyldighed fra 1. september Den erstatter den tidligere første samlede udgivelse af afsnit 2 til afsnit 4 Udførelse af elforsyningsanlæg fra maj 1994, bestående af afsnit 2, 3. udgave, Stationsanlæg, afsnit 3, 3. udgave, Ledningsanlæg og afsnit 4, 4. udgave, Stationsanlæg De hidtidige bestemmelser i afsnit 2 til afsnit 4 må dog anvendes frem til januar 2004 Bestemmelserne i afsnit 2 er baseret på den europæiske standard fra CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardization), HD 637 S1:1999 Power installations exceeding 1 kv a.c. KAPITEL 1 GYLDIGHEDSOMRÅDE OG NORMATIVE REFERENCER 1.1 Bestemmelserne indeholder kravene til konstruktion og etablering af elektriske anlæg med nominel spænding over 1 kv A.C., med henblik på at give sikkerhed og korrekt funktion ved den anvendelse, som de er beregnet til. Note 1 Grænsen mellem højspændingsanlæg og lavspændingsanlæg vil normalt være på lavspændingsklemmerne af transformeren, dog er hjælpeanlæg og styresystemer under 1 kv, der hører til højspændingsanlægget tillige omfattet af nærværende bestemmelser. Note 2 For elektriske jævnspændingsanlæg med nominel spænding over 1,5 kv gælder bestemmelserne i den udstrækning de kan finde anvendelse. Af hensyn til fortolkningerne i bestemmelserne betragtes følgende at være en del af et elektrisk anlæg: a) Koblings- eller transformerstation. Et lukket elektrisk driftsområde med koblingsudstyr eller transformere i et transmissionseller distributionsnet. Koblingsudstyr og transformere, der er placeret uden for et lukket elektrisk driftsområde, betragtes også som en del af et anlæg. b) Et eller flere produktionsanlæg i samme område. Anlæg indeholdende generatorer og transformere med tilhørende koblingsudstyr og elektriske anlæg. c) Det elektriske anlæg på fabrikker, industrielle områder, landbrug, kommercielle eller offentlige ejendomme. Forbindelserne mellem lukkede elektriske driftsområder (inklusive transformerstationer), der er placeret i samme område er en del af anlæggene. Det elektriske anlæg inkluderer bl.a. følgende materiel: Side 1 af 97

2 generatorer, motorer og andre roterende maskiner, koblingsudstyr, transformere, omformere, kabler, luftledninger, ledningssystemer, batterier, kondensatorer, jordingsanlæg, bygninger og hegn, som er en del af et lukket elektrisk driftsområde, tilhørende kontrolsystemer. 1.2 Bestemmelserne gælder ikke for konstruktion og etablering af: luftledninger mellem adskilte anlæg, Note For luftledningsanlæg over 45 kv gælder EN 50341, Overhead electrical lines exceeding AC 45 kv. For mindre ændringer af eksisterende luftledningsanlæg kan de bestemmelser, der var gældende på udførelsestidspunktet anvendes. For luftledninger under 45 kv kan indtil videre anvendes det tidligere afsnit 3, Ledningsanlæg. elektriske jernbaner (men gælder for koblings-, omformer- og transformerstationer, der forsyner et jernbaneanlæg), udstyr og anlæg i miner (undtagen overjordiske miner), anlæg til fluorescerende lamper, anlæg på skibe og off-shore anlæg, elektrostatisk materiel, prøveanlæg, medicinsk udstyr fx medicinsk røntgen udstyr. 1.4 Normative referencer 1.3 Bestemmelserne gælder ikke for konstruktion af fabriksfremstillede, typetestede koblingsudstyr, for hvilke der eksisterer IEC eller CENELEC standarder. Bestemmelserne indeholder daterede og udaterede henvisninger til andre publikationer. Disse normative referencer er anført på de pågældende steder i teksten, og publikationerne er anført nedenfor. For daterede referencer gælder kun efterfølgende tillæg til eller revision af disse publikationer, hvis de er indeholdt i bestemmelserne ved tillæg eller revision. For udaterede tillæg gælder den seneste udgave af publikationen, der refereres til (inklusive tillæg). EN EN EN EN EN EN EN EN EN EN EN EN EN EN EN EN (series) Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres General requirements Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Oil Immersion o Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Pressurized apparatus p Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Powder filling q Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Flameproof enclosure d Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Increased safety e Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Intrinsic safety i Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Encapsulation m Operation of electrical installations Operation of electrical installations (national annexes) Common test methods for cables under fire conditions Test for resistance to vertical flame propagation for a single insulated conductor or cable Part 1: Apparatus Common test methods for cables under fire conditions Test for resistance to vertical flame propagation for a single insulated conductor or cable Part 2-1: Procedures 1 kw pre-mixed flame Common test methods for cables under fire conditions Test for resistance to vertical flame propagation for a single insulated conductor or cable Part 2-2: Procedures Diffusion flame Common test methods for cables under fire conditions Test for resistance to vertical flame propagation for a single insulated conductor or cable Part 2-3: Procedures Determination of degree of acidity of gases for cables by determination of the weighted average of ph and conductivity High-voltage test techniques Part 2: Measuring systems Environmental testing Side 2 af 97

3 EN Insulation co-ordination Part 1: Definitions, principles and rules EN Insulation co-ordination Part 2: Application guide EN Power transformers Part 2: Temperature rise EN Electrical relays Part 6: Measuring relays and protection equipment EN A.C. metal-enclosed switchgear and controlgear for rated voltages above 1 kv and up to and including 52 kv EN Gas-insulated metal-enclosed switchgear for rated voltages of 72,5 kv and above EN Graphical symbols for diagrams Part 13: Analogue elements EN Sealed nickel-cadmium prismatic rechargeable single cells EN Vented nickel-cadmium prismatic rechargeable single cells EN Common specifications for high-voltage switchgear and controlgear standards EN Classification of environmental conditions Part 1: Environmental parameters and their severities EN (series) Classifications of environmental conditions Part 3: Classifications of groups of environmental parameters and their severities EN Short-circuit currents Calculations of effects Part 1: Definition and calculation methods EN Stationary lead-acid batteries General requirements and methods of test Part 1: Vented types ENV Protection of structures against lightning Part 1: General principles EN Preparation of documents used electrotechnology Part 1: General requirements EN Classification of isolating liquids according to fire point and net calorific value EN Live working Earthing or earthing and short-circuiting equipment using lances as short-circuiting device Lance earthing EN Live Working Portable equipment for earthing or earthing and shortcircuiting EN High voltage/low-voltage prefabricated substations HD Diagrams, charts, tables Part 2: Item designation (IEC ) HD Electrical installations of buildings Part 3: Assessment of general characteristics (IEC , modified) HD Electrical installations of buildings Part 4: Protection for safety Chapter 44: Protection against overvoltages Section 442: Protection of low-voltage installations against faults between high-voltage systems and earth HD Tests on electric cables under fire conditions Part 3: Tests on brunched wires or cables (IEC ) HD 464 Dry-type power transformers (IEC 60726, modified) HD 472 Nominal voltages for low-voltage public electricity supply systems (IEC 60038, modified) HD 478 (series) Classification of environmental conditions (IEC series) HD 533 Short-circuit current calculation in three-phase a.c. systems (IEC 60909, modified) HD 606 (series) Measurement of smoke density of electric cables burning under defined conditions (IEC series, modified) IEC Instrument transformers Part 6: Requirements for protective current transformers for transient performance IEC (series) International electrotechnical vocabulary (IEV) IEC Electrical cables calculation of the current rating Part 3: Sections on operating conditions Section 1: Reference operating conditions and selection of cable type IEC Fire-resisting characteristics of electric cables IEC A.C. insulation enclosed switchgear and controlgear for rated voltages above 1 kv and up to and including 38 kv IEC (series) Stabilized power-supplies, d.c. output IEC Stabilized power-supplies, d.c. output Part 1: Terms and definitions IEC Stabilized power-supplies, d.c. output Part 2: Rating and performance IEC/TR Effects of current on human beings and livestock Part 1: General aspects Side 3 af 97

4 IEC IEC IEC/TR IEC/TR IEC IEC (series) IEC/TR CISPR 18 (series) ISO 1996 (series) Dimensional standardization of terminals for high-voltage switchgear and controlgear Guide to the short-circuit temperature limits of electric cables with a rated voltage not exceeding 0,6/1,0 kv Guide for selection of insulators in respect of polluted conditions Loading and strength of overhead transmission lines Calculation of thermally permissible short-circuit currents, taking into account non-adiabatic heating effects Live working Voltage detectors High-voltage switchgear and controlgear Use and handling of sulphur hexafluoride (SF 6 ) in high-voltage switchgear and controlgear Radio interference characteristics of overhead power lines and highvoltage equipment Acoustics Description and measurement of environmental noise Official Journal of the No. C 62/23 dated : Interpretative document, Essential European Communities requirement No. 2, Safety in case of fire 2.1 Almindelige definitioner Elektrisk materiel KAPITEL 2 DEFINITIONER Alt materiel til produktion, omformning, transmission, distribution eller udnyttelse af elektrisk energi, som fx maskiner, transformere, måleinstrumenter, beskyttelsesudstyr, materiel til ledningssystemer, koblingsudstyr og brugsgenstande. Engelsk betegnelse: Electrical equipment Nominel værdi Den værdi, der anvendes til at betegne eller identificere en komponent, et apparat eller materiel. Engelsk betegnelse: Nominal value Nominel spænding i et system Den spænding, der anvendes til at betegne eller identificere et system. Engelsk betegnelse: Nominal voltage of a system Mærkeværdi Den værdi, som regel angivet af fabrikanten, der angiver driftsbetingelse for en komponent, et apparat eller materiel. Engelsk betegnelse: Rated value Højeste spænding for materiel Den højeste effektive spænding mellem faserne, som materiellet er konstrueret til med hensyn dets isolation samt andre forhold, der relaterer sig til denne spænding i de tilhørende materielstandarder. Engelsk betegnelse: Highest voltage for equipment Afprøvet tilslutningsområde Et område i nærheden af klemmerne, som opfylder en dielektrisk typeprøvning med passende værdier. De pågældende ledere er forbundet til klemmerne i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Engelsk betegnelse: Testet connection zone Isolationsafstand Side 4 af 97

5 Luftafstanden mellem åbne kontakter i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er angivet for adskillere. Engelsk betegnelse: Isolating distance Adskillelse Frakobling eller afbrydelse af et anlæg, en del af et anlæg eller udstyr fra alle ikke-jordede ledere ved etablering af isolationsafstand. Engelsk betegnelse: Isolation Spændingsførende del Leder eller ledende del, som er beregnet til at være under spænding ved normal brug. Nullederen betragtes som spændingsførende del. PEN-lederen betragtes ikke som spændingsførende del. 2.2 Anlæg Engelsk betegnelse: Live part Lukket elektrisk driftsområde Rum eller område, hvor elektriske anlæg og udstyr betjenes, og som er tydeligt mærket med advarselsskilte. Adgangen er begrænset til sagkyndige og instruerede personer eller til lægmænd, under opsyn af sagkyndige eller instruerede personer, fx ved at åbning af en dør eller fjernelse af en afskærmning kun kan ske ved brug af nøgle eller værktøj. Engelsk betegnelse: Closed electrical operating area Note Dette omfatter fx lukkede koblings- og fordelingsanlæg, transformerrum, koblingsfelter eller skillesteder, distributionsanlæg i metalkapslinger eller andre lukkede anlæg Driftsområde udsat for brandfare Rum eller områder, indendørs eller udendørs, hvor der pga. lokale forhold eller betjeningsforhold er fare for, at farlige mængder af let antændelige materialer kan komme så tæt på det elektriske udstyr, at der kan opstå brandfare som et resultat af udstyrets høje temperatur eller pga. gnistdannelse Sump Engelsk betegnelse: Operating area subject to fire hazard Beholder beregnet til at modtage den isolerende væske fra en transformer eller fra andet udstyr i tilfælde af lækage. Engelsk betegnelse: Sump Opsamlingstank Tank til væsker, regnvand osv. for en eller flere transformere eller andet udstyr. Engelsk betegnelse: Catchment tank Samleskinner Arrangement, der er nødvendig for at etablere en fællesforbindelse mellem flere strømkredse. Fx 3 samleskinner til et trefasesystem. Engelsk betegnelse: Busbar Ferroresonans Resonans mellem kapaciteten i et apparat og induktansen i en magnetisk kreds i et nærliggende apparat, der kan gå i mætning,. Engelsk betegnelse: Ferroresonance Tidskonstant for korstlutningsstrømmen i primærviklinger (primær tidskonstant) Den tid det varer for en DC komponent i primærviklingens kortslutningsstrøm, som følge af en pludselig ændring i driftsbetingelserne, at falde til 1/e (0,368) af begyndelsesværdien, når maskinen roterer ved nominel hastighed. Engelsk betegnelse: Short circuit time constant of primary windings Side 5 af 97

6 2.2.8 Transient overspænding Kortvarig overspænding på få millisekunder eller mindre, svingende eller ikke-svingende, og som regel meget dæmpet. Engelsk betegnelse: Transient overvoltage 2.3 Typer af anlæg Udendørs anlæg Elektrisk anlæg, som er opstillet udendørs. Engelsk betegnelse: Outdoor installations Åbent udendørs anlæg Anlæg, hvor udstyret ikke ved sin konstruktion giver beskyttelse mod direkte berøring og som er direkte udsat for vejret. Engelsk betegnelse: Outdoor installations of open design Lukket udendørs anlæg Anlæg, som giver beskyttelse mod direkte berøring, og hvis kapsling giver beskyttelse mod vejret. Engelsk betegnelse: Outdoor installations of enclosed design Indendørs anlæg Elektriske anlæg i bygning eller rum, hvor udstyret er beskyttet mod vejret. Engelsk betegnelse: Indoor installations Åbent indendørs anlæg Anlæg, hvor udstyret ikke ved sin konstruktion giver beskyttelse mod direkte berøring. Engelsk betegnelse: Indoor installations of open design Lukket indendørs anlæg Anlæg, som giver beskyttelse mod direkte berøring. Engelsk betegnelse: Indoor installations of enclosed design Gasisoleret anlæg Anlæg, som består af et metalkapslet koblingsanlæg med en anden isolerende gasart end luft under atmosfærisk tryk Felt Engelsk betegnelse: Gasinsulated substation Afgrening fra samleskinnen i et anlæg. Engelsk betegnelse: Switchgear bay or cubicle 2.4 Sikkerhedsforanstaltninger mod elektrisk stød Beskyttelse mod direkte berøring Foranstaltninger, der forhindrer personer i at komme i farlig nærhed af spændingsførende dele og dele, som kan have en farlig spænding, med dele af kroppen eller genstande. Engelsk betegnelse: Protection against direct contact Beskyttelse mod indirekte berøring Side 6 af 97

7 Beskyttelse af personer mod de farer, som kan opstå i tilfælde af fejl, ved kontakt med udsatte ledende dele af elektrisk materiel eller fremmede ledende dele. Engelsk betegnelse: Protection in case of indirect contact Kapsling Del, der beskytter materiellet mod bestemte ydre påvirkninger, og som yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle retninger. Engelsk betegnelse: Enclosure Barriere En del, der yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle sædvanlige tilgangsretninger. Engelsk betegnelse: Barrier Spærring En del, der forhindrer utilsigtet direkte berøring, men som ikke forhindrer tilsigtet direkte berøring. Engelsk betegnelse: Obstacle 2.5 Luftafstande Luftafstand Afstanden mellem to ledende dele, målt i lige linie den korteste vej mellem disse ledende dele Engelsk betegnelse: Clearance Mindste luftafstand Mindste tilladelige afstand i luft mellem spændingsførende dele eller mellem spændingsførende dele og jord. Engelsk betegnelse: Minimum clearance Afstand ved barrierer Mindste tilladelige luftafstand mellem en barriere og spændingsførende dele eller dele, der kan have en farlig spænding. Engelsk betegnelse: Barrier clearance Afstand ved spærringer Mindste tilladelige luftafstand mellem en spærring og spændingsførende dele eller dele, der kan have en farlig spænding. Engelsk betegnelse: Obstacle clearance Farezone Farezonen er det område omkring spændingsførende dele, hvor isolationsniveauet til at hindre elektrisk fare ikke giver tilstrækkelig sikkerhed Engelsk betegnelse: Danger zone Mindste arbejdsafstand Mindste afstand i luft mellem enhver del af kroppen, eller ethvert ledende værktøj der anvendes direkte, og enhver del med forskellige spænding, elførende eller jordede, som skal overholdes ved arbejde. Note Afstande for sagkyndige personer eller instruerede personer er angivet i figur 6.3 Engelsk betegnelse: Minimum working distance Afstand til hegn Mindste tilladelige luftafstand mellem et eksternt hegn og spændingsførende dele eller de dele, der kan have en farlig spænding. Side 7 af 97

8 Engelsk betegnelse: Boundary clearance Mindste højde Mindste tilladelige lodrette luftafstand mellem tilgængelige ståflader og spændingsførende dele uden beskyttelse mod direkte berøring eller de dele, der kan have en farlig spænding. Engelsk betegnelse: Minimum height 2.6 Styring og beskyttelse Aflåsningsudstyr Anordning, som gør betjening af et koblingsudstyr afhængig af positionen eller betjeningen af andre udstyrsdele. Engelsk betegnelse: Interlocking device Lokal betjening Betjening fra et sted inden for det elektriske anlæg. Engelsk betegnelse: Local control Fjernkontrol Betjening fra et sted uden for anlægget. Engelsk betegnelse: Remote control Automatisk genindkobling Automatisk genindkobling af en afbryder efter et tidsinterval, som tillader en forbigående fejl på en linie at forsvinde. 2.7 Jording Jord Engelsk betegnelse: Automatic reclosing Betegnelsen for et område såvel som for et ledende materiale, fx jordtyper som muld, ler, sand, grus og sten. Engelsk betegnelse: Earth Neutral jord Del af jorden uden for indflydelse af en jordelektrode eller et jordingsanlæg, og hvor der mellem to punkter ikke forekommer nogen nævneværdig spændingsforskel forårsaget af strøm i jorden. Engelsk betegnelse: Reference earth Jordelektrode Leder, som er i ledende kontakt med jorden, eller en leder indstøbt i beton, som er i kontakt med jorden via en stor overflade (fx en fundamentsjord). Engelsk betegnelse: Earth electrode Jordleder Leder, som forbinder den del af anlægget, der skal være jordforbundet til en jordelektrode, eller som forbinder jordelektroder indbyrdes. Jordledere kan være anbragt over jorden eller nedgravet i jorden og isoleret fra denne. Note Hvis der i forbindelsen er indsat en afbryderkontakt, en tæller eller et gnistgab til overspændingsafleder, er det kun den del af forbindelsen, der er permanent tilsluttet jordelektroden, der er en jordleder. Engelsk betegnelse: Earthing conductor Side 8 af 97

9 2.7.5 Udligningsforbindelse Leder, der giver potentialudligning. Engelsk betegnelse: Bonding conductor Jordingsanlæg Lokalt anlæg bestående af elektrisk forbundne jordelektroder eller metaldele med samme effektivitet (fx nederste dele af master, armeringer, metalkapslede kabler), af jordledere og af udligningsforbindelser Jorde Engelsk betegnelse: Earthing system Forbinde en elektrisk ledende del over et jordingsanlæg til jord Jording Engelsk betegnelse: To earth Effekten af samtlige metoder og foranstaltninger til at jorde. Engelsk betegnelse: Earthing Typer af jordelektroder Vandret jordelektrode Elektrode, som i almindelighed er nedgravet i en dybde på op til 1 m. Den kan bestå af skinner, runde stave eller flertrådet leder. Jordelektroden kan udlægges som en radial, som en ring, et maskenet eller en kombination af disse. Engelsk betegnelse: Horizontal earth electrode Jordspyd Jordelektrode, som i almindelighed er nedgravet eller drevet ned til en dybde på mere end 1 m. Den kan bestå af et rør, en rund stav eller af andre profilmaterialer. Engelsk betegnelse: Earth rod Kabel med jordelektrodeeffekt Kabel, hvis kappe, skærm eller armering har den samme effekt som en uisoleret jordelektrode. Engelsk betegnelse: Cable with earth electrode effect Fundamentsjord Ledende konstruktion indstøbt i beton, som er i ledende kontakt med jorden via en stor overflade. Engelsk betegnelse: Foundation earth electrode Jordelektrode til potentialstyring Leder, som pga. tilpasning og udformning primært anvendes til potentialstyring snarere end til at etablere en bestemt modstand til jord. Engelsk betegnelse: Potential grading earth electrode Naturlig jordelektrode Metaldel, som er i ledende kontakt med jord eller vand, direkte eller via beton, og hvis formål ikke er jording, men som opfylder alle krav til en jordelektrode uden forringelse af dens egentlige formål. Note Eksempler på naturlige jordelektroder er rørledninger, spunsvægge, betonforstærkningspæle og bygningers stålkonstruktion. Engelsk betegnelse: Natural earth electrode Side 9 af 97

10 Typer af modstande Jordresistivitet ( R E ) Den specifikke elektriske modstand af jorden. Engelsk betegnelse: Soil resistivity Overgangsmodstand til jord ( R E ) Modstanden i jorden mellem jordelektroden og neutral jord (se figur 2.1). Engelsk betegnelse: Resistance to earth Overgangsimpedans til jord ( Z E ) Impedansen mellem jordingsanlægget og neutral jord. Note Impedansen til jord bestemmes ikke kun af de direkte forbundne jordelektroder, men også af forbundne jordtråde fra luftledninger, af uisolerede ledere nedgravet i jord, af tilsluttede kabler med jordelektrodeeffekt og af andre jordingssystemer, som er ledende forbundet til det relevante jordingsanlæg ved hjælp af ledende kabelskærm, kabelkappe, PEN ledere eller på anden måde. Engelsk betegnelse: Impedance to earth Typer af jording Beskyttelsesjording Jording af en ledende del, der ikke er beregnet til at være spændingsførende, for at beskytte personer mod elektrisk stød. Engelsk betegnelse: Protective earthing Systemjording (Driftsjording) Jording af et punkt i den aktive kreds, som er nødvendig af hensyn til korrekt drift af udstyr og anlæg. Engelsk betegnelse: System earthing Jordingsanlæg for lynbeskyttelse Jording for at aflede en lynstrøm til jord. Engelsk betegnelse: Lightning protection earthing Inddeling af net efter tilslutning af nulpunkt Net med isoleret nulpunkt Net, hvori nulpunktet i transformere og generatorer ikke tilsigtet er forbundet til jord, undtagen gennem forbindelser med høj impedans til kommunikation, måling eller beskyttelsesformål. Engelsk betegnelse: System with isolated neutral Net med slukkespole jording Net, hvori mindst et nulpunkt i en transformer er jordet via en slukkespole, og hvori den samlede induktans af slukkespolerne er indstillet til omtrent at være i resonans med nettets kapacitet til jord ved driftsfrekvensen. Engelsk betegnelse: System with resonant earthing Net med lavimpedans nulpunktsjording Net, i hvilket mindst et nulpunkt i en transformer eller generator er jordet direkte eller via en impedans, der er udført således, at en jordfejl et vilkårligt sted vil forårsage en fejlstrøm af en størrelse, der medfører pålidelig automatisk udkobling. Note Net med isoleret nulpunkt eller slukkespolejording, hvor nulpunktet er jordet kort tid i tilfælde af en jordfejl, er inkluderet. Side 10 af 97

11 Engelsk betegnelse: System with low-impedance neutral earthing Net med kortvarig lavimpedans nulpunkts- eller fasejording Net med isoleret nulpunkt eller med slukkespolejording, hvori nulpunktet i tilfælde af en ikke selvslukkende jordfejl bliver jordet direkte eller via en lille impedans i få sekunder efter forekomsten af en jordfejl. Engelsk betegnelse: System with temporary low-impedance neutral or phase earthing Spændinger ved jordingsanlæg Jordpotentialestigning ( U E ) Spændingen mellem et jordingsanlæg og neutral jord (se figur 2.1). Engelsk betegnelse: Earth potential rise Potentiale af jordoverfladen ( j ) Spændingen mellem et punkt på jordoverfladen og neutral jord (se figur 2.1). Engelsk betegnelse: Earth surface potential Berøringsspænding ( U T ) Den del af jordpotentialstigningen, der på grund af en jordfejl kan opfanges af en person, idet man antager at strømmen flyder gennem kroppen fra hånd til fod (vandret afstand fra den udsatte del 1 m). Engelsk betegnelse: Touch voltage Prospektiv berøringsspænding ( U ST ) (maksimal mulig berøringsspænding) Den spænding, som fremkommer ved en jordfejl mellem ledende dele og jord, når disse dele ikke berøres. Engelsk betegnelse: Source voltage for touching Skridtspænding ( U S ) Den del af stigningen i jordpotentiale, der fremkommer på grund af en jordfejl, og som kan opfanges af en person med en skridtlængde på 1 m, idet man antager, at strømmen flyder gennem kroppen fra fod til fod. Engelsk betegnelse: Step voltage Betegnelser for potentialforskelle Potentialudligning Ledende forbindelse mellem ledende dele for at udligne potentialforskellen mellem disse dele. Engelsk betegnelse: Equipotential bonding Potentialstyring Styring af jordpotentialet, især potentialet af jordoverfladen, ved hjælp af jordelektroder (se figur 2.1). Engelsk betegnelse: Potential grading Overført potentiale Potentialestigning i et jordingsanlæg, der skyldes en strøm til jord i en tilsluttet leder (fx en metallisk ledningskappe, PEN leder, rørledning, skinne) til områder med lav eller ingen potentialestigning i forhold til neutral jord. Dette resulterer i, at der opstår en potential forskel mellem lederen og dens omgivelser (se figur 2.1). Definitionen gælder også, hvor en leder er tilsluttet neutral jord og føres ind i området med potentialestigning. Engelsk betegnelse: Transferred potential Side 11 af 97

12 Isolation af driftsområde Metode til at øge modstanden mellem gulvet i et driftsområde og jord på en sådan måde, at ingen utilladelige spændinger kan blive overført. Engelsk betegnelse: Insulation of operating location Udstrakt jordingsanlæg Et jordingsanlæg, der er dannet ved at forbinde lokale jordingsanlæg, og som på grund af de korte afstande mellem disse jordingsanlæg sikrer, at der ikke opstår farlige berøringsspændinger. Sådanne anlæg tillader, at jordfejlstrømen deler sig på en sådan måde, at potentialstigningen på det lokale jordingsanlæg reduceres. Et udstrakt jordingsanlæg kan siges at udgøre en kvasi-ækvivalent flade dvs en flade med næsten konstant potentiale. Engelsk betegnelse: Global earthing system Udsat del Ledende del på elektrisk materiel, som kan berøres, og som normalt ikke er spændingsførende, men som kan blive spændingsførende i tilfælde af fejl. Engelsk betegnelse: Exposed conductive part Fremmed ledende del Ledende del, der ikke indgår i den elektriske installation, og som kan indføre et vist potentiale, almindeligvis jordpotentialet. Engelsk betegnelse: Extraneous conductive part PEN-leder Jordforbundet leder med kombineret beskyttelsesleder- og nullederfunktion i et lavspændingsanlæg. Engelsk betegnelse: PEN conductor Betegnelser i forbindelse med jordfejl Jordfejl Ledende forbindelse forårsaget af en fejl mellem en faseleder i hovedkredsen og jord eller en jordet del. Den ledende forbindelse kan også fremkomme via en lysbue. Jordfejl i to eller flere faseledere i det samme anlæg forskellige steder betegnes som dobbelt eller multipel jordfejl (se figur 2.3e). Engelsk betegnelse: Earth fault Jordfejlstrøm ( I F ) Strøm, fra faseleder til jord eller til jordede dele på fejlstedet (se figur 2.3). Ved enfaset jordfejl er fejlstrømmen: i net med isoleret nulpunkt, den kapacitive jordfejlstrøm I C ; i net med slukkespolejording, jordfejlsreststrømmen I Res ; i net med lavimpedans nulpunktsjording, fase til jord kortslutningsstrømmen I k1. Engelsk betegnelse: Earth fault current Jordstrøm (IE) Strøm gennem overgangsimpedansen til jord (se figur 2.2). Note Strøm til jord er den del af jordfejlstrømmen IF, som frembringer potentialestigningen af jordingsanlægget. For fastsættelse af IE se også bilag N. Engelsk betegnelse: Current to earth Side 12 af 97

13 Skærmfaktor ( r ) Faktoren r for et trefaset system er forholdet mellem jordstrømmen og summen af nulstrømme i faserne i hovedkredsen ( r = I E / 3* I 0 ) målt fjernt fra kortslutningsstedet og jordingsanlægget. Engelsk betegnelse: Reduction factor (r) E Jordelektrode S1, S2, S3 Elektroder til potentialstyring (fx ringjordelektrode) forbundet til jordelektroden E U E Jordpotentialestigning U SS Prospektiv skridtspænding U ST Prospektiv berøringsspænding U TST Overført prospektiv berøringsspænding, hvis skærmen ikke er jordet i den fjerneste ende U TSTE Overført prospektiv berøringsspænding, hvis skærmen er jordet i den fjerneste ende j Potentiale af jordoverfladen Figur Eksempel på forløbet af potentialet af jordoverfladen og spændingerne i tilfælde af strøm gennem jordelektroder Side 13 af 97

14 3 l 0 Tre gange nulstrømmen i lederen l Tr Strøm gennem transformerens driftsjord l F Jordfejlstrøm l E Jordstrøm (kan ikke måles direkte) l RS Strøm gennem maskejordelektrodens overgangsmodstand r E Skærmfaktor af luftledningen R ES Maskejordelektrodens overgangsmodstand R ET Mastens overgangsmodstand Z Mastefundamentets/jordtrådens overgangsimpedans Z E Overgangsimpedans til jord U E Jordpotentialestigning n Antal udgående luftledninger (her: n = 2) Figur Eksempel med strømme, spændinger og modstande ved en jordfejl i en tranformerstation med lavimpedans nulpunktsjording Side 14 af 97

15 Figur 2.3a - Jordfejlstrøm i et net med isoleret nulpunkt Figur 2.3b - Jordfejlstrøm i et net med slukkespolejording Side 15 af 97

16 Figur 2.3.c - Jordfejlstrøm i et net med lavimpedans nulpunktsjording Figur 2.3d - Jordfejlstrøm i et net med slukkespolejording og kortvarig lavimpedans nulpunktsjording l F l C l L l R l RES l k1 l kee Figur 2.3e - Dobbelt jordfejlstrøm i et net med isoleret nulpunkt eller slukkespolejording Jordfejlstrøm Kapacitiv jordfejlstrøm Sum af strømmene i de parallelle slukkespoler Lækstrøm Jordfejl reststrøm K ortslutningsstrømmens begyndelsesværdi ved enfaset kortslutning Dobbelt jordfejlstrøm Figur Væsentlige komponenter af jordfejlstrømme i højspændingsnet valg af egenskaber KAPITEL 3 Side 16 af 97

17 GRUNDLÆGGENDE KRAV Anlæg og udstyr skal kunne modstå de elektriske, mekaniske og klimatiske påvirkninger, samt de påvirkninger fra omgivelserne, som kan forventes at forekomme på stedet. 3.1 Elektriske krav Metoder til systemjording Anlæg skal udføres på en af følgende måder: net med isoleret nulpunkt, net med slukkespolejording, net med lavimpedans nulpunktsjording. Note 1 Lavimpedans nulpunktsjording inkluderer også direkte jording Note 2 Metoden til driftsjording i et system er vigtig ved valg af isolationsniveau og ved for udstyr til begrænsning af overspænding, såsom gnistgab eller overspændingsafledere Spændingsklassifikation Standardiserede værdier for den maksimale spænding for udstyr og for den nominelle spænding af anlægget er angivet i kapitel 4, tabellerne 1 til 3. Anlæg og udstyr skal kunne modstå deres mærkespænding såvel som midlertidige overspændinger, koblingsoverspændinger og lynoverspændinger Strøm under normal drift Ethvert anlæg skal udføres og konstrueres på en sådan måde, at strømværdien under normale driftsforhold ikke overstiger mærkestrømmene for udstyret eller de tilladte strømme for komponenter, for hvilke der ikke er angivet nogen mærkestrøm. Der skal tages hensyn til omgivelsesforhold, såsom omgivelsestemperaturer, der er højere end angivet i relevante standarder. Note Det er tilladt at drage fordel af gunstige omgivelsesforhold, såsom lavere omgivelsestemperaturer, som tillader højere strømme Kortslutningsstrøm Anlæg skal udføres, konstrueres og monteres, så de sikkert kan modstå de mekaniske og termiske påvirkninger, der opstår fra kortslutningsstrømme Alle typer kortstlutninger tages i betragtning, fx: tre-faset kortslutning, to-faset kortslutning, en-faset jordslutning, to-faset jordslutning, dobbelt jordfejl. Anlæg skal være beskyttet med udstyr til automatisk afbrydelse af flerfasede kortslutninger. Anlæg skal enten være beskyttet med udstyr til automatisk afbrydelse af farlige jordfejl eller til visning af jordfejl. Valget af udstyr afhænger af valget af systemjording Standardværdien for mærkekortslutningstiden er 1,0 s. Note 1 Hvis der ønskes en anden værdi end 1,0 s, er de anbefalede værdier 0,5 s og 3.0 s. Note 2 Ved bestemmelse af mærkekortslutningstiden, skal der tages hensyn til afbrydningstiden Metoder til beregning af kortslutningsstrømme i tre-fasede AC systemer er angivet i H D Metoder til beregning af virkningen af kortslutningsstrømme er angivet i EN og for forsyningskabler i IEC Side 17 af 97

18 3.1.5 Mærkefrekvens Anlæg skal udføres til mærkefrekvensen Korona Anlæg skal udføres således, at radiostøj på grund af korona ikke overstiger et angivet niveau. Anbefalinger til minimering af radiostøj i højspændingsanlæg er angivet i CISPR 18-1/2/3. Note Højst tilladte niveauer for radiostøj er angivet af Telestyrelsen. 3.2 Mekaniske krav Udstyr og bærende konstruktioner, inklusive deres fundamenter, skal kunne modstå de forventede mekaniske påvirkninger. Forskellige kombinationer af laster skal betragtes ved beregninger af den endelige totale last. Disse kombinationer skal inkludere normalt forekommende laster såvel som laster, der afhænger af klimaforhold eller sjældent forekommende hændelser. Disse laster skal klassificeres i to tilfælde. I hvert af disse tilfælde skal forskellige kombinationer undersøges den mindst gunstige af disse skal anvendes til bestemmelse af konstruktionernes mekaniske styrke. I det normale lasttilfælde skal følgende tages i betragtning: egenlast, træklast, monteringslast, islast, vindlast. Note 1 Specifikt udstyr kan påvirkes af periodiske laster (se standarder for det specifikke udstyr). I de specielle lasttilfælde skal følgende tages i betragtning: Egenlast og træklast, der optræder samtidigt med den største af følgende laster: koblingers dynamiske påvirkning, kortslutningers dynamiske påvirkning, bortfald af ledertræk. Note 2 I områder, hvor der er stor fare for jordskælv, skal de laster, der skal tages højde for, være inden for de specielle lasttilfælde Træklast Træklasten skal beregnes ud fra den maksimale lederpåvirkning under de mest ugunstige forhold. Mulige kombinationer er, fx: -20 C uden is og uden vind, -5 C med is og uden vind, +5 C med vind Monteringslast Monteringslasten er en last på mindst 1,0 kn ved det mest kritiske punkt på en bærende konstruktion, afspændingsmast, mm Islast I områder, hvor overisning kan forekomme, skal der tages højde for den heraf resulterende last på ledere og faste samleskinner. Hvis lokal erfaring eller statistikker ikke er tilgængelige, kan man gå ud fra islag på 1 mm, 10 mm eller 20 mm, baseret på kriterier der er angivet i EN Isens vægtfylde antages at være 900 kg/m 3, i overensstemmelse med IEC/TR 60826: Vindlast Vindlaster kan være meget forskellige afhængig af de lokale topografiske forhold samt højden af konstruktionerne over den omgivende jord. Ifølge EN 60694:1996 er vindtrykket ved en flad overflade i almindelighed q = 700 N/m 2, svarende til en vindhastighed på 34 m/s. Den mest ugunstige vindretning skal tages i betragtning. Side 18 af 97

19 3.2.5 Koblingers dynamiske påvirkning Koblingers dynamiske påvirkning skal tages i betragtning ved dimensionering af bærende konstruktioner i forsyningsstationer. Påvirkningerne skal angives af fabrikanten af udstyret Kortslutningers dynamiske påvirkning De mekaniske påvirkninger fra en kortslutning kan vurderes ved hjælp af metoder angivet i EN Note CIGRÉ brochuren The mechanical effects of short circuit currents in open air substations, giver yderligere vejledning Bortfald af ledertræk En konstruktion med afspændingsisolator skal dimensioneres, så den kan modstå bortfald af det ledertræk, der kommer ved brud på isolatoren eller lederen ved det mest ugunstige lasttilfælde. Note 1 Almindelig praksis er, at man baserer beregningen på 0 C, uden is- og vindlast. Note 2 Ved multiplexledere formodes kun en leder at fejle Vibrationer (svingninger) Vibrationer frembragt af vind, elektromagnetiske påvirkninger og trafik (fx vej- og jernbanetrafik) skal tages i betragtning. Udstyrets evne til at modstå vibrationer skal angives af fabrikanten Dimensionering af bærende konstruktioner Bærende konstruktioner skal dimensioneres i overensstemmelse med Eurocodes for byggeri eller tilsvarende nationale standarder. 3.3 Klima- og omgivelsesforhold Anlæg, inklusive alle tilhørende apparater og hjælpeudstyr, skal udføres, så de kan betjenes under de klima- og omgivelsesforhold, der er angivet nedenfor. Der skal tages hensyn til de relevante produktstandarder. Under mere ugunstige forhold skal der træffes aftale mellem leverandør og bruger. Det er dog også tilladt efter aftale mellem leverandør og bruger at drage fordel af mindre ugunstige forhold. Note En mere detaljeret klassifikation af klima- og omgivelsesforhold er angivet i EN Temperatur Indendørs: omgivelsestemperaturen overstiger ikke 40 C, og gennemsnitsværdien, målt over en periode på 24 timer, overstiger ikke 35 C. Den mindste omgivelsestemperatur er: -5 C for klasse minus 5 indendørs, -15 C for klasse minus 15 indendørs, -25 C for klasse minus 25 indendørs Udendørs: omgivelsestemperaturen overstiger ikke 40 C, og gennemsnitsværdien, målt over en periode på 24 timer, overstiger ikke 35 C. Den mindste omgivelsestemperatur er: -25 C for klasse minus 25 udendørs, -40 C for klasse minus 40 udendørs. For hjælpeudstyr, fx relæer og hjælpekontakter, der er beregnet til brug i indendørs eller udendørs anlæg ved omgivelsestemperaturer under -5 C, skal der træffes aftale mellem leverandør og bruger Opstillingshøjde og lufttryk Hvis opstillingshøjden ikke overstiger 1000 m over havet, er hensyn til ændringer i lufttryk ikke nødvendig. Se også Luftfugtighed Side 19 af 97

20 Indendørs: den gennemsnitlige værdi for relativ luftfugtighed, for en periode på 24 timer, overstiger ikke: 70 % for klasse luftfugtighed 70%, 95 % for klasse luftfugtighed 95% Udendørs: gennemsnitsværdien for relativ luftfugtighed, for en given periode, fx 48 timer, kan komme op på 100 % Fortætning Indendørs: Kondensation kan forekomme lejlighedsvis. Note 1 Kondensation kan forventes, når pludselige temperaturforandringer forekommer i perioder med høj luftfugtighed. Note 2 Kondensation kan forebygges ved speciel udformning af bygningen, ved tilhørende ventilation og opvarmning eller ved anvendelse af affugtningsudstyr Udendørs: Fortætning i form af dug, kondensation, tåge, regn, sne, is eller rimfrost skal tages i betragtning Forurening Indendørs: Generelt er den omgivende luft ikke væsentligt forurenet af støv, røg, ætsende gasser, dampe eller salt. Hvis den indendørs forurening betragtes som væsentlig, anvendes betingelserne, der er angivet i for udendørs Udendørs: Den omgivende luft kan være forurenet af støv, røg, ætsende gasser, dampe, cement, sand eller salt mm. Note 1 Isolatorers krybeafstande skal være så store som praktisk muligt og indeholde ribber for at undgå for megen aflejring. Note 2 Følgende klassifikationsgrader af forurening ved valg af isolator i udendørs anlæg er angivet i tabel I i IEC/TR 60815:1986: I. Lav forurening, II. Medium forurening, III. Høj forurening, IV. Meget høj forurening. Note 3 Forhold mellem forurening og krybestrækninger er angivet i tabel II i IEC/TR 60815: Solbestråling Indendørs: Påvirkningen fra solbestråling kan normalt ignoreres, men i specielle tilfælde, hvor udstyret er udsat for intensiv solbestråling, skal der tages højde for en betydelig forøgelse fra overfladetemperaturen Udendørs: Afhængig af installationens beliggenhed med hensyn til solbestråling, skal der tages forholdsregler for at sikre, at de tilladte temperaturværdier ikke overskrides. Note 1 Det maksimale niveau for solbestråling på en klar dag ved middagstid antages at være 1000 W/m2. Note 2 UV stråling kan skade nogle syntetiske materialer. Flere detaljer er angivet i HD 478 og EN Særlige krav Anlæg i store højder For anlæg, beliggende i højder på mere end 1000 m over havet, skal der tages hensyn til følgende supplerende krav. For udstyr, opstillet i sådanne anlæg, skal kravene aftales mellem fabrikanten og brugeren. For hjælpeudstyr til lavspænding gælder dette kun, hvis højden overstiger 2000 m over havet (se også EN 60694). Note 1 Udstyr, som skal anvendes højere end 1000 m over havet, skal kunne modstå de dielektriske afprøvninger udført ved højder under 1000 m med værdier af prøvespændinger, som angivet i tabellerne 1 til 3 i kapitel 4 forøget i overensstemmelse med EN Note 2 Grænseværdierne for temperatur og luftfugtighed er angivet i 3.3 Note 3 Trykvariation pga. højden, er angivet i EN Vedrørende dette fænomen skal man være særlig opmærksom på følgende Side 20 af 97

21 punkter: varmeudveksling ved konvektion, ledning eller stråling, kapacitet af varmeanlæg eller klimaanlæg, driftsniveauet af trykanordninger, kapacitet af dieselgenerator eller trykluftstation, forøgelse af koronaeffekt Tilladte strømme For anlæg, der er beliggende mere end 1000 m over havet, skal de tilladte strømme for ledere i luft under normale forhold reduceres med 0,2 % for hver 100 m over 1000 m Luftafstande For anlæg, der er beliggende mere end 1000 m over havet, skal de minimumsafstande, der er angivet i tabellerne 1 til 3 i kapitel 4, forhøjes med 1,4 % for hver 100 m over 1000 m Påvirkning fra små dyr og mikroorganismer Hvis biologisk aktivitet, fx fra fugle, andre små dyr eller mikroorganismer, udgør en fare, skal der tages forholdsregler mod sådan skade. Dette kan indbefatte passende valg af materiel, forhindring af adgang og tilstrækkelig opvarmning og ventilation. Flere detaljer, se EN Støjniveau Hvis der er angivet grænser for støjniveau, skal de overholdes ved hjælp af egnede foranstaltninger, fx: anvendelse af lyddæmpende foranstaltninger mod lyd transmitteret gennem luft eller bygningsdele, anvendelse af transformere og reaktorer med lavt støjniveau. Støjkriterier for forskellige steder og forskellige tidspunkter på dagen er angivet i ISO Påvirkninger fra jordskælv Ved anlæg, der er beliggende i områder, hvor der er fare for jordskælv, skal følgende forholdsregler tages i betragtning: Udformning af udstyr Ethvert individuelt udstyr skal udformes, så det kan modstå de dynamiske kræfter, der kommer af vandret og lodret bevægelse af jorden. Disse påvirkninger kan ændres af reaktionen fra det fundament og/eller den bærende ramme og/eller det gulv, på hvilket udstyret er installeret Anlæggets indretning Anlægget skal indrettes således, at følgende laster begrænses til acceptable værdier: laster gennem forbindelser mellem tilstødende apparater, som skal kunne klare store relative aksiale-, vandrette- eller vridningsbevægelser, idet andre påvirkninger kan forekomme under et jordskælv. betjeningspåvirkninger af udstyr, som kan transmitteres gennem et almindeligt massivt fundament eller gulv (fx at bryde/slutte effektafbrydere). KAPITEL 4 ISOLATION Isolationskoordinering skal være i overensstemmelse med EN og EN Note 1 EN opstiller værdier for den maksimale spænding for udstyr Um i relation til mærkeimpulsholdespænding ved lyn så vel som til mærkekorttidsholdespænding eller mærkeimpulsholdespænding ved koblinger. EN angiver de tilhørende afstande. Side 21 af 97

22 Note 2 Standard nominelle spændinger er for banesystemer angivet i HD 472 S1:1989, tabel II. Andre relevante værdier for banesystemer kan interpoleres fra værdierne i tabel Valg af isolationsniveau Isolationsniveauet skal vælges i overensstemmelse med den fastsatte maksimale spænding for udstyr U m Valget skal primært foretages for at sikre pålidelighed under drift, idet der tages højde for den anvendte nulpunktsjording af anlægget, samt karakteristika og placering af det overspændings begrænsende udstyr, der kan være installeret I anlæg, hvor et højt niveau af driftssikkerhed er krævet eller i hvilke konfigurationen af nettet, den valgte metode til nulpunktsjording eller beskyttelse ved hjælp overspændingsafledere gør det uhensigtsmæssigt at sænke isolationsniveauet, skal en af de højere alternative værdier i tabellerne 1 til 3 vælges I anlæg, hvor konfigurationen af nettet, den valgte metode af nulpunktsjording eller beskyttelsen ved hjælp af overspændingsafledere gør det sikkert at sænke isolationsniveauet, er de lave værdier i tabellerne 1 til 3 tilstrækkelige Inden for spændingsområde A (1 kv < U m < 52 kv) og B (52 kv U m < 300 kv) skal valget baseres på mærkeimpulsholdespændingen ved lyn og mærkekorttidsholdespændingen angivet i tabel 1 og 2. Indenfor spændingsområde C ( U m ³ 300 kv), skal valget baseres på mærkeimpulsholdespændingen ved koblinger angivet i tabel Verifikation af holdeværdier Det valgte isolationsniveaus evne til at modstå prøvespændingerne skal fastsættes ved at udføre de tilhørende dielektriske prøver i overensstemmelse med EN , for holdespændingerne angivet i tabellerne 1 til Hvis minimumsafstandene i luft angivet i tabellerne 1 til 3 overholdes, er det ikke nødvendigt at udføre dielektriske prøver Hvis minimumsafstandene i luft ikke overholdes i dele eller områder af anlægget, er det tilstrækkeligt at udføre dielektriske prøver på disse dele eller områder. 4.3 Minimumsafstande for spændingsførende dele Minimumsafstandene i luft, der er angivet i tabellerne 1 til 3, gælder for højder op til 1000 m over havet. For større højder se Note 1 Spændingsværdierne i tabellerne 1 til 3 kommer primært fra HD 472 og EN Nogle af dem kommer dog fra et kompromis mellem værdier fra praksis i forskellige lande eller fra forskellige CENELECdokumenter. Note 2 På de værdier af minimumsafstandene, der er betegnet med N, er sikkerhedsafstandene i 6.2 baseret. Note 3 I overensstemmelse med EN :1997, tillæg A, kan en minimumsafstand være lavere, hvis den er bevist ved prøvninger eller ved erfaring fra drift I spændingsområderne A og B (tabel 1 og 2), er minimumsafstandene i luft baseret på ugunstige elektrodekonfigurationer med små krumningsradier, fx fra spidse dele til konstruktion. Da mærkeimpulsholdespændingen ved lyn i disse spændingsområder er den samme som for fase-fase isolation og fase-jord isolation, gælder afstandene ved begge isolationsafstande I spændingsområde C, er minimumsafstandene for luft fastsat af mærkeimpulsholdespændigen ved koblinger. Afstandene afhænger væsentligt af elektrodekonfigurationerne. I tilfælde hvor det giver besvær at klassificere elektrodekonfigurationen, anbefales det at vælge for fase-til-jord afstande af den mest ugunstige konfiguration, fx en isolators arm imod mastekonstruktionen Hvis dele af et anlæg kan separeres fra hinanden ved hjælp af en adskiller, skal de afprøves ved mærkeimpulsholdespændingen for den isolerende afstand (jf :1996, tabellerne I, II, IV). Hvis minimumsafstandene i tabellerne 1 og 2 for områderne A og B respektivt fase-til-fase minimumsafstandene i tabel 3 for område C mellem sådanne dele af et anlæg er forøget med 25 % eller mere af, er det ikke nødvendigt at foretage de dielektriske prøvninger. Tabel 1: Minimumsafstande i luft, spændingsområde A (1 kv < Um < 52 kv) Spændings område Nominel spænding U n (RMS) Maksimal spænding for materiel U Mærkekorttidsholdespænding (RMS) Mærkeimpuls holdespænding ved lyn 1,2/50µs Minimumsafstand fase -jord og fase-fase ( N ) indendørs udendørs Side 22 af 97

23 kv U m (RMS) kv kv 1,2/50µs (Spidsværdi) kv 3 3, , A ) 17, ) 41, ) Denne nominelle spænding anbefales ikke ved konstruktion af nye systemer. indendørs udendørs installationer mm mm ) Denne spænding er ikke indeholdt i EN Tabel 2: Minimumsafstande i luft, spændingsområde B (52 kv Um < 300 kv) Spændings område B Nominel spænding U n (RMS) Maksimal spænding for materiel U m (RMS) Mærkekorttidsholdespænding (RMS) Mærkeimpulsholdespænding ved lyn 1,2/50µs (Spidsværdi) kv Minimumsafstand fase -jord og fase-fase ( N ) kv kv kv mm 45 1) ) 72, ) 82, ) ) ) ) ) ) 325 4) ) Denne nominelle spænding anbefales ikke ved konstruktion af nye systemer. 2) For U n = 60 kv anvendes værdierne for U n = 66 kv ) For U n = 90 kv / U m = 110 kv anvendes de laveste værdier af holdespændingen og luft afstanden ) Værdierne af holdespændingen og luftafstanden i denne linie skal kun anvendes i sjældne specialtilfælde. 5) Et femte (endnu lavere) niveau for 245 kv er angivet i EN ) Denne spænding er ikke indeholdt i EN Tabel 3: Minimumsafstande i luft, spændingsområde C (Um 300 kv) Spændings område Nominel spænding Un (RMS) Maksimal spænding for materiel U m Mærkeimpulsholdespænding ved koblinger fase-jord Minimumsafstand fase-jord Mærkeimpulsholdespænding ved koblinger fase-fase Minimumsafstand fase-fase Leder/ Spids/ Leder/leder Spids/leder Side 23 af 97