Mindre tvang i. psykiatrien et debatoplæg om den kommende revision af psykiatriloven. Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mindre tvang i. psykiatrien et debatoplæg om den kommende revision af psykiatriloven. Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr."

Transkript

1 Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.4/2005 Mindre tvang i psykiatrien et debatoplæg om den kommende revision af psykiatriloven I

2 Indhold Forord s.1 1. Indledning s psykiatriloven set i lyset af retningen for den overordnede indsats overfor sindsildende s Forebyggelse s Recovery s Behandlingsgaranti s Tilgængelighed/akuttilbud også udenfor normale åbningstider s Støtte- og kontaktpersonsordningen s Samarbejdet mellem den (psyko-)sociale indsats, sygehus- og distrikpsykiatrien s Fælles Værdigrundlag s Den kommende psykiatrilov s definition af tvang s Forhåndserklæring s Farebegrebet og hvad giver det ret til? s Ingen ambulant tvang s Procedureregler ved tvang s Bæltefiksering s Retspsykiatrien s. 16 Opsamling s. 17

3 Mindre tvang i psykiatrien et debatoplæg i HOLMENS KANAL 22 forbindelse med den kommende revision 1060 KØBENHAVN K af psykiatriloven TLF Forord Rådet for Socialt Udsatte har det som et højt prioriteret fokusomrade at bed re vilkårene og mulighederne for mennesker med en sindslidelse. Et vigtigt FAx WAfW.UDSATTE.DK E-MAIU pejlemærke for Rådets arbejde indenfor dette område har været revisionen af loven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (også omtalt som psykiatriloven.) som skal ske i I Rådets Årsrapport for 2004 fastslog Rådet at det ville gå aktivt ind i debatten om psykiatriloven, og alle rede i maj 2005 blev det første skriftlige bidrag til debatten forud for revisio nen sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette bidrag udmundede efterfølgende i nærværende 4. udgivelse i Rådets Småskriftserie. I dette småskrift redegør Rådet for Socialt Udsatte således for de grundpræmisser og -elementer Rådet mener, bør være fundamentet for en ny psykiatrilov. Afledt heraf fremføres ligeledes en række direkte anbefalinger til den kon krete udformning af loven. Med venlig hilsen Preben Brandt Formand for Rådet for Socialt Udsatte

4 1. Indledning I forbindelse med den kommende revision af psykiatriloven mener Rådet for Socialt Udsatte, at der er behov for at den nuværende lov billedligt talt ryk kes op ved roden, og en ny moderne lov formuleres med et anderledes og tidssvarende sæt af grundpræmisser. Rådet mener, at den nuværende psykia trilov er stærkt forældet. Menneskesynet den implicerer, og præmisserne den er baseret på samt dens rent sproglige formulering, afspejler det samfund, der var, da den blev vedtaget i sin oprindelige form første gang for ca. 70 år siden. Samfundsudviklingen har ændret meget i forhold til de værdier, nor mer og grundlæggende menneskesyn samfundet er baseret på. Derfor er der behov for helt at bryde med den tænkemåde, der er knyttet til den nuværende lov. 1.1 Psykiatriloven set i lyset af retningen for den overordnede indsats overfor sindslidende Det er velkendt, at indsatsen overfor sindslidende har undergået meget store forandringer over de seneste år. Opfattelsen af en sindslidelse som et rent biologisk fænomen er forladt, og man ved i dag. at forståelsen af en sindslidelse må søges i et komplekst samspil mellem både de sociale, psyko logiske og biologiske forhold, der er knyttet til den enkelte sindslidende. Udviklingen har betydet en bevægelse væk fra de store totalinstitutioner, med standardiserede ydelser, lukkede og afsondrede fjernt fra det Øvrige samfund, og udbygningen af tilbud til mennesker med en sindslidelse har nu i en årrække været et højt prioriteret område. og der er gennemført store forbedringer. De skiftende regeringer og Folketinget har ud fra et stærkt ønske om at fortsætte denne linje med bred politisk enighed fastholdt den høje prioritering af indsatsområdet. Linjen om at integrere de sindslidende stiller naturligvis krav til samfundets rummelighed, men den ligger fast. Den understøttes Økonomisk bl.a. gennem midler fra satspuljeaftalerne dels i 2002 og sidst med psykiatriaftalen for Netop psykiatriaftaleme mellem regeringen og de kommunale

5 3 parter, som har et fireårigt perspektiv og sidste gang var på I strerer, at indsatsområdet fortsat er meget højt prioriteret. mia. kr., illu Rent indhoidsmæssigt afspejler indsatsområdet, hvad der heldigvis igennem mange år har været samfundets valg, at mennesker med en sindslidelse skal tilbydes muligheden for et liv på egne præmisser og indgå i det almindelige samfund også lokalsamfundet. Med regeringens handlingsprogram for de svageste grupper Det fælles Ansvar fra marts 2002 understreger regerin gen at ville sikre en samlet indsats således at: de svageste grupper sikres en meningsfuld tilværelse de svageste gruppers egne behov og ønsker skal afspejles og re spekteres i tilbud, der stilles til rådighed. de svageste gruppers muligheder for at indgå og bidrage til sam fundets fællesskab skal styrkes. Indsatsen i dag bærer præg af at have et langt bredere sigte end det tidligere rent lægefaglige. Den socialfaglige indsats har i dag en stor plads under den overordnede indsats, ligesom området også er under indflydelse af brugeror ganisationer, pårørendeorganisationer og andre interesseorganisationer. Der for kan tilbuddene til sindslidende i dag også karakteriseres som bestående af en langt bredere vifte af tilbud end tidligere. Det er vigtigt, at mennesker med en sindslidelse oplever, at der er sammen hæng i og mening med det samlede behandlingsforløb. En forudsætning herfor er, at den sindslidende får ret til selvbestemmelse. det vil sige. at ved kommende er med til at tilrettelægge behandlingsforløbet og til at vælge, hvilke behandlingstilbud, der er de rette for netop ham/hende. At den enkelte har ret til selv at tilrettelægge et unikt sammensat behandlingsforløb indenfor en bred tværsektoriel vifte af tilbud, rejser et stort krav til, at der fungerer et godt samspil mellem de forskellige sektorer. Således har der igennem en

6 4 senere årrække været viet stor opmærksomhed mod de udfordringer, dette krav om samspil afføder. Som led i aftalen om finansloven 2001 blev nedsat et udvalg, der skulle komme med et oplæg til et bedre samspil på psvkiatriomnrådet. der baseres på tæt samarbejde mellem sundheds- og socialsektor saint på!ydhørhed oveifor pårørende. Udvalgsarbejdet mundede ud i rapporten Rapport fra Udvalget om bedre samspil mellem tilbuddene i psykiatrien og socialpsykia trien. Her blev det blandt andet konkluderet, at der fortsat opleves mang lende koordinering og helhedssyn og manglende entydighed i ansvarsplace ringen, og at de grundlæggende forskellige udgangspunkter hos de involve rede parter giver en række kulturelle barrierer. Det giver forringede vilkår for de mennesker, der er målgruppen for tilbuddene og en uhensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Én af Udvalgets anbefalinger til Folketinget mundede herefter ud i arbejdet med et fælles værdigrundlag, som nu foreligger. Det Fælles Værdigrundlag er baseret på værdierne respekt, faglighed og ansvar og det skal bruges til at bygge bro mellem sektorerne, og bør indgå i dagligdagens sprog og kommu n ikationsmåder, tænkemåder og handlinger. Ovenstående afsnit har som formål at ridse op, hvorledes det er vedtaget, at den overordnede indsats overfor sindslidende, skal se ud i dag, og hvilket værdigrundlag indsatsen skal udspringe af. Som nævnt, er det Rådets hold ning, at den nuværende psykiatrilov ikke er fulgt med udviklingen af indsat sen overfor sindslidende og samfundet i øvrigt. Som loven er formuleret og praktiseres i dag, har den friheds- og rettighedsberøvelse som udgangspunkt. Dette i en udstrækning så den kan komme i decideret konflikt med de grund læggende friheds- og menneskerettigheder. Oplevelsen af at blive tvangsind lagt/tilbageholdt er at sidestille med en total fratagelse af disse rettigheder. Som sådan er loven i modstrid med det nutidige samfunds vægtn ing af spekten for individets selvbestemmelse, værdighed og rettigheder, ligesom den bevæger sig imod retningen for den overordnede indsats overfor sindsli re

7 fra det 5 dende, og derfor ikke bidrager til at skabe den sammenhæng, som vi Ønsker, den enkelte sindslidende skal opleve. Derimod giver den anledning til ople velsen af brud i form af voldsomme indgreb overfor individet, der vanske liggør den sindslidendes mulighed og stræben efter at skabe livssammen hæng og efter at komme sig helt eller delvist 2. Forebyggelse Rådet mener, at en ny lov br have sit fundament i en anerkendelse af og respekt for individets menneskerets- og grundlovsbestemte rettigheder. Den bør i form såvel som i indhold afspejle det værdigrundlag, den skal tage af sæt i, det vil sige sikringen af individets rettigheder, ret til selvbestemmelse samt respekt og værdighed. Loven indeholder ganske vist en bestemmelse om i videst muligt omfang at undgå tvang. Men hvis denne målsætning ikke skal stå uden betydning, må loven i væsentligt højere grad afspejle bredden i den overordnede indsats, og herunder betydningen og prioriterin gen af den forebyggende indsats, som er altafgørende for, at sindslidende ikke kommer derhen, hvor den allersidste nødløsning, nemlig iværksættelsen af tvang, bliver nødvendig. Rådet fremhæver nedenfor en række elementer i en forebyggelsespolitik. Det er Rådets påstand, at hvis disse elementer gøres til grundlag for en ny lov, vil det mindske antallet af tvangsiværksættelser. 2.1 Recovery Recovery har endnu ikke fået et dansk navn, men forstås som sig at koniiize en alvorlig sindslidelse, set i modsætning til opfattelsen af en sindslidelse som en kronisk tilstand. Begrebet er siden 70 erne og i voldsomt sti gende omfang op gennem 90 eme blevet den internationale betegnelse for en bevægelse, som sætter håbet om at komme sig i fokus, og den har fået godt fat. Nyorienteringen udspringer dels af brugerbevægelsen og dels af opsam let erfaring omkring psykosocial rehabilitering, som er den internationale betegnelse for dele af den indsats, vi i Danmark kalder for socialpsykiatri. Gennem de seneste årtier er der indhøstet erfaring og opnået evidens om, hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer recovery, og grund-

8 6 elementerne i, hvordan man tilrettelægger en recovery-orienteret indsats i såvel behandling som støtte og rehabilitering, begynder at tegne sig. En ræk ke lande har allerede gennem adskillige år haft recovery som pejlemærke for indsatsen, og erfaringerne opsamles og diskuteres internationalt i forsknings litteratur, på konferencer osv. Recovery blev som begreb første gang introduceret i en dansk sammenhæng for blot 5 år siden i 2000 af Videnscenter for Socialpsykiatri i tidsskriftet Socialpsykiatri. I 2001 blev recovery fremhævet af det tidligere nævnte Udvalg vedrørende bedre samspil i psykiatrien og socialpsykiatrien, og i 2002 blev det medtaget af regeringen i handlingsprogrammet for de svageste grupper Det fælles ansvar. På baggrund af anbefalinger herfra blev der igangsat tværsektoriel forskning og forsøg, hvor recovery har været og fort sat bliver gjort til genstand for nærmere undersøgelse. Ud fra en recovery-tankegang er det afgørende at tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Recovery karakteriseres som en individuel psykosocial proces den enkelte gennemlever, og der arbejdes med: at skabe et nyt syn på egne muligheder og håb for fremtiden at udvikle kontrol, ansvar og autonomi i eget liv i højere grad at tage ansvar for egne beslutninger at finde frem til en meningsfuld rolle i samfundet og at blive i stand til at udfylde den fremtidige rolle Recovery kan således betegnes som en (re-)integrationsproces, hvor den sindslidende betragtes ud fra et samfundsborger-perspektiv. Recovery processen handler om at (gen-)opnå en værdsat rolle i samfundet, hvilket indebærer at leve et tilfredsstillende og bidragende liv, og ikke kun fokus omkring omfang af symptomer eller ydre forhold som en plads på arbejds markedet. Tæt knyttet til begrebet om recovery er rehabilitering og einpo

9 7 werment. Videnscenter for Socialpsykiatri har følgende udlægning af empo werment: at have magt til at træffe beslutninger at have adgang til information og ressourcer at have valgmuligheder at opleve at den enkelte kan gøre en forskel at lære færdigheder, som den enkelte mener, er vigtige at blive anset for at være kompetent Recovery-tankegangen kan bedst forstås som en orientering, som skal være tilgangen for både den enkelte sindslidende selv, overordnet samfundsmæs sigt, i behandlingssystemet, i den sociale indsats og i den direkte kontakt med brugere og/eller pårørende. Recovery-tankegangen understreger nød vendigheden af at indsatsen overfor mennesker med en sindslidelse er byg get op omkring respekt for individets selvbestemmelse og omkring en bred vifte af tilbud, der rækker ud over både det lægefaglige og det socialfaglige område. Rådet mener, at en ny psykiatrilov bør tage afsæt i anerkendelsen af det re covery-orienterede perspektiv. Således bør loven formuleres på baggrund af den viden, vi i dag har omkring, hvilke faktorer der henholdsvist hæmmer og fremmer recovery. Inddrages recovery-perspektivet til at udvikle og for bedre indsatsen overfor sindslidende, og medtages det i grundpræmisserne for en ny psykiatrilov, mener Rådet, at vi i højere grad vil efterleve den overordnede målsætning om mindst mulig tvang. 2.2 Behandlingsgaranti Rådet mener, at der parallelt med, hvad der er gennemført på alkohol- og stofmisbrugsområdet, bør arbejdes hen imod behandlingsgaranti på sindsli dende-området. Behandlingsgaranti bør i denne sammenhæng drejes i ret ning af, hvad der kan forstås som garanti for kvalificeret behandling og

10 8 omsorg for hver enkelt bruger. Hermed forlades en automatisk tænkning af behandling som alene værende den medicinske/lægefaglige dimension. Kva lificeret behandling og omsorg har derimod et bredere sigte med henholdsvis psykolog-behandling, psykosocial, socialfaglig såvel som medi cinskllægefaglig behandling. De ansvarlige sektorer er således både sund hedssektoren og socialsektoren. Garanti for behandling og omsorg skal fungere i tæt tilknytning med respek ten for individets selvbestemmelse og til den allerede omtalte bredt favnende vifte af tilbud. Når en person med en sindslidende har behov for hjælp, må det aldrig føre til, at vedkommende pr. automatik og uden alternative valg muligheder blot bliver underlagt medicinsk behandling. Omsorgs- og behandlingsgarantien skal også indebære en garanti for, at bru geren (den sindslidende) ikke udskrives eller slippes eller nægtes bevå genhed og omsorg fra den ene instans, med mindre denne har sikret, at et kompetent og relevant tilbud tager imod den sindslidende. Hermed lukkes huller i systemet, så den sindslidende ikke falder igennem, og ikke får den hjælp og omsorg, som vedkommende har brug for. Modellen kaldes også for Stafetmodellen, og Rådet mener, at den er et vigtigt element at medtage i den forebyggende indsats. 2.3 Tilgængelighedlakuttilbud også uden for normale åbningstider Der er de senere år lagt vægt på at fremhæve vigtigheden af, at der er tilbud. der er tilgængelige når normalsystemet er lukket. Dvs, weekends, om natten etc. Der er ved målrettede satspuljemidler igangsat projekter ( ), hvis formål er i krisesituationer at yde akut rådgivning og støtte til sindsli dende, specielt i døgnets ydertimer. De kan være organiseret i amt eller kommune, og i socialsektor eller sundhedssektor, En sindslidelse og dermed den sindslidendes akutte behov for hjælp lader sig ikke tilpasse almindelig kontortid. Det er vigtigt for mennesker med en sindslidelse, at der er hjælp at hente og et sted at gå hen, uanset på hvilken

11 9 ugedag, og på hvilket tidspunkt af døgnet behovet opstår. Muligheden for at kunne opnå hjælp på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt, vil naturligvis være med til at standse forværringen af den sindslidendes tilstand hurtigst muligt, herunder være med til at hindre at tvangsmæssige foranstaltninger bliver udvejen. Hertil kommer, at det efter Rådets opfattelse har en stor psy kologisk effekt for mennesker med en sindslidelse, at der altid er et sted at gå hen og få hjælp. når behovet opstår akut. Alene visheden om døgntilbud vil have en angstdærnpende funktion, der kan være med til at hæmme forvær ringen af den sindslidendes tilstand. Rådet mener, at der bør arbejdes i ret ning af en udvidelse af døgntilbud til sindslidende i socialt regi. Dette med en geografisk spredning for øje, således at et tilbud er tilgængeligt, uanset hvor i landet man har bopæl. 2.4 Støtte- og kontaktpersonordningen Ved Servicelovens ikrafttræden i 1998 blev der indført en støtte- og kontakt personsordning for personer med en sindslidelse. Dvs, at kommunerne har pligt til at tilbyde en støtte- og kontaktperson til de mest socialt udsatte og isolerede personer med sindslidelser, som har store udækkede sociale behov. I dag er der ca modtagere af denne hjælp. Støtte- og kontaktpersoner ne er uddannet til at være opsøgende og vedholdende i deres kontaktskaben de arbejde. En evaluering af ordningen peger dog på, at kommunerne forval ter ordningen på meget forskelligt vis, samt at der er et stort uddannelsesbe hov. Her tænkes både på introduktionsuddannelse, løbende supervision. teamstruktur og klare ansættelsesvilkår og kompetencer. Yderligere peges der på en kvalitetssikring af støtte- og kontaktpersons-arbejdet i daglig prak sis. Faktorer, som bl.a. gør sig gældende her, er formaliseret tværsektorielt samarbejde, faglig ledelse, teamorgani sering og supervi sion. Rådet vil således opfordre til, at evalueringens resultater tages alvorligt, så ledes at støtte- og kontaktpersonordningen opkvalificeres.

12 Samarbejdet mellem den (psyko-)sociale indsats, sygehus- og dl strikpsykiatrien Sundheds- og socialsektoren har forskellige kerneopgaver overfor gruppen af mennesker med sindslidelser. Det afspejler sig bl.a. i. at der er udviklet forskellige kulturer, fagsprog, rutiner, handlemønstre osv. Det bunder i, at der er to forskellige perspektiver i spil: behandlingsperspektivet og det socia le rettigheds- og integrationsperspektiv. Der kan tales om grænseflader dels mellem sygehuspsykiatrien og distrikts psykiatrien, dels mellem sygehus/distriktspsykiatrien og den (psyko-)sociale indsats og endelig mellem henholdsvist den (psyko-)sociale indsats i amtet og i kommunen. Borgeren/patienten vil opleve disse grænseflader i forløbet fra indlæggelse til ambulant behandling og til et socialt tilbud, hvad enten det sociale tilbud ydes af amtet eller kommunen. Organisenngen i dag betv der, at indsatsen på dette område skal koordineres mellem amtets tilbud og de almene kommunale sociale tilbud. Det er i grænsefladerne ved overgan gen fra det ene system til det andet, at der er risiko for brud i indsatsen, med ringe vilkår for rehabilitering af borgeren til følge. Den vedtagne strukturreform fastlægger, at ansvaret for den behandlende del af psykiatrien forankres i 5 sygehusregioner. Ansvaret for den (psyko-)sociale indsats samles på kommunalt niveau i stedet for som i dag at være opdelt mellem amt og kommune. Strukturændringerne vil forventeligt stille øgede krav til kommunerne om et løbende og formaliseret tværsektorielt samarbejde for at sikre patien ter/brugere og deres pårørende en forsvarlig sammenhæng i den behand lingsmæssige og sociale indsats overfor mennesker med sindslidelser både i forhold til forebyggelsesperspektivet og indsats og opfølgning i forhold til de mest socialt og sygdomsbelastede borgere. Således må kompetenceudvikling og efteruddannelse af personalet til det fremtidige tværsektorielle arbejde sættes højt på dagsordnen. Både i forhold

13 11 til målsætning, indsats og opfølgning og det nødvendige relationsarbejde, men også i forhold til håndtering og udvikling af handleplans- og koordina tionsplans redskaber. 2.6 Fælles Værdigrundlag Som nævnt i indledningen blev der som led i aftalen om Finansloven for 2001 iværksat et udvalgsarbejde med henblik på udarbejdelsen af oplæg til et bedre samspil på psykiatripsykiatriområdet. Udvalgsarbejdet resulterede bl.a. i Det fælles værdigrundlag (Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. marts 2005), som omfatter tre værdier: Respekt, Faglighed og Ansvar. Værdierne har til formål at skabe bedre sammenhæng i indsatsen for de sindslidende, som har behov for både behandling og social indsats. De stemer, der er til for at hjælpe, skal være helhedsorienterede, koordinerede, tilstrækkelige. gennemskuelige og respektfulde. sy Rådet skal fremhæve, at man påtager sig en meget stor udfordring ved at forsøge at få to så forskellige foranstaltninger som behandlingspsykiatrien og den (psyko-)sociale indsats til at agere ud fra et fælles værdiggrundlag. det mener, der kan være mange faldgruber i at søge at samordne to sektorer med så forskellige udgangspunkter; behandlingspsykiatrien, hvorunder hedsberøvelse og tvang kan finde sted, og på den anden side et indsatsområ de. hvor omsorg, og social støtte og individets selvbestemmelse er indgangs vinkelen til den sindslidende. Rå fri Rådet håber derfor, at man både i behandlingspsykiatrien og i den (psyko-)sociale indsats vil respektere hinandens forskellige praktiske håndte ring af værdigrundlaget, således at aktørerne indenfor områderne vil gøre værdierne levende og handle ud fra en forståelse om respekt. faglighed og ansvar. Men det forudsætter som fømævnt, at personale- og faggrupper bende kompetenceudvikles og efteruddannelses. lø

14 12 3. Den kommende psykiatrilov Rådet anerkender, at det er nødvendigt at have en lovgivning, der giver mu lighed for indgreb uden samtykke i visse nærmere definerede situationer, men skal understrege behovet for en række ændringer i den nuværende regu lering. 3.1 Definition af tvang I Psykiatriloven defineres tvang som foranstaltninger, patienten modsætter sig. Rådet for Socialt Udsatte mener, at tvang i stedet bør defineres som for anstaltninger, som iværksættes uden inforn?eret samtykke. En sådan definiti on, mener Rådet, vil tydeliggøre grænsen mellem, hvornår der er tale om tvang, og hvornår der ikke er. Praksis i henhold til den nugældende definiti on medfører en stor gråzone af tilfælde, hvor det er uklart, om der er tale om tvang, ikke mindst for den sindslidende selv. 3.2 Forhåndserklæring Især i de tilfælde, hvor personer med en sindslidelse har erfaring med be handlingssystemet. mener Rådet, at det vil være hensigtsmæssigt med et retsgyldigt redskab i form af en forhåndserklæring, hvori det udtrykkes, hvilke behandlingsformer og foranstaltninger, der henholdsvis foretrækkes og frabedes. Forhåndserklæringen udarbejdes af personen med en sindslidelse på et tids punkt, hvor vedkommende ikke er sindssyg (fornuftshabil). En sådan tilfø jelse til psykiatriloven vil være i overensstemmelse med Etisk Råds anbefa ling. At gøre forhåndserklæringen til et retsgyldigt redskab, vil betyde at det skal være dokumenteret forsøgt at efterkomme den sindslidendes ytringer i forhåndserklæringen før eventuelle tvangsmæssige foranstaltninger iværk sættes som den sidste nødløsning. Hermed sikres den sindslidendes rettighe der og ønsker og endvidere vil det medvirke til at hindre at medicinsk be handling pr. automatik bliver den anvendte tilgang.

15 kan Farebegrebet og hvad giver det ret til? I den nuværende lov om frihedsberøvelse må tvangsindlæggelse og tvangs tilbageholdelse finde sted, når en borger er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der må sidestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at fri hedsberøve borgeren med henblik på behandling fordi udsigten til helbredelse eller betydelig og afgørende bedring af til standen ellers vil være væsentlig forringet, eller den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre Rådet for Socialt Udsatte mener i stedet, at frihedsberøvelse kun bør kunne finde sted med henblik på at afrærge den situation hvor en person er til fare for eget liv eller for andres liv og førlighed. Fare-begrebet må derfor defi neres nøjere i lovgivningen som baseret på en konkret opførsel/adfærd, der principielt er uafhængig af, om den er knyttet til en person med en sindsli delse eller ej. Opfylder en person fare-kriteriet bør dette kun legitimere fri hedsberøvelse, og det er Rådet meget magtpåliggende at det via den nye lovgivning hindres at frihedsberøvelse automatisk fører til videre tvangs mæssige foranstaltninger, eksempelvis medicinsk behandling, som det kan være tilfældet i dag. Den frihedsberøvedes ret til informeret samtykke i for bindelse med den behandling, der evt, iværksættes, skal således respekteres. Tvangsbehandling bør kun være mulig ved påviselige og overhængende livstruende tilstande og under ingen omstændigheder med behandlingsmeto der der - såsom neuroleptika eller elektrochok - telige skader. påføre patienten uopret Såfremt en kommende lovgivning stadig indebærer mulighed for at tilside sætte den enkeltes informerede samtykke, bør det præciseres i loven, at det som en forudsætning for at kunne iværksætte tvangsmæssig behandling skal kunne dokumenteres, at alle muligheder for at efterkomme den enkeltes egne

16 fordi 14 Ønsker i forbindelse med behandlingsformer er blevet gransket og overvejet nøje, inden en tvangsmæssig behandling sættes i værk. Det er Rådets holdning at videre tvangsmæssige foranstaltninger ikke må iværksættes, uden at der på ny bliver taget stilling til om den sindslidende opfylder kriterierne for disse foranstaltninger. og der skal som altid tages udgangspunkt i forsøget på at efterkomme patientens ytringer i forhåndser klæringen. 3.4 Ingen ambulant tvang Overordnet anbefaler Rådet, at arbejdet med revisionen af psykiatriloven vil indebære refleksioner omkring et øget tværfagligt samarbejde i nutidens psykiatri, frem for blot at bære præg af et forholdsvis stort fokus på tvangs aspektet. På foranledning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet har Rambøll Manage ment udarbejdet en rapport om revisionen af psykiatriloven 2005, hvori indgår et forslag om indførelse af ambulant tvang. Rådet skal kraftigt under strege at gennemførelsen af et sådant forslag vil indebære, at en i forvejen udsat gruppe retssikkerhedsmæssigt stilles helt urimeligt ringe, og der er en åbenlys risiko for, at de nuværende kriterier for hvornår der må anvendes tvang, vi blive udhulet af en sådan bestemmelse. Det kan få meget store konsekvenser for opfattelsen af menneskesyn. mål og midler i den distriktspsykiatriske og den socialpsykiatriske indsats, hvis am bulant tvang (dvs. tvangsmæssige foranstaltninger der iværksættes udenfor sygehus-regi) bliver anbefalet som en brugbar metode man må forud se, at de oplevelser, der hos patienter og pårørende knytter sig til brug af tvang indenfor psykiatriens mure, i negativ grad vil kunne påvirke tilliden til kontakt og samarbejde med de lokale aktører. Konsekvensen kan på længere Undersge1se af Psvkiatrilovsrevisionen af Rapport af Rambøll Manage ment. april 2005.

17 15 sigt blive, at vi nærmer os norske tilstande, hvor mellem 1600 og 1700 psy kiatriske patienter, ifølge officielle undersøgelser, årligt anslås udskrevet til ambulant tvang. Rådet må derfor på det kraftigste afvise brugen af ambulant tvang. 3.5 Procedureregler ved tvang Som det også er formuleret i loven, så skal anvendelsen af tvang udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, så der ikke forvoldes unødig krænkel se eller ulempe. Alligevel oplever mange sindslidende disse magtanvendel ser som krænkende. nedværdigende og ydmygende. Rådet vil således anbefale, at reglerne skal præciseres mere, eksempelvis via kvalitetsstandarder eller retningslinier, både i forhold til den læge/overlæge som forestår indlæggelsen, og i forhold til politiet, som foranstalter den kon krete tvangsindlæggelse. Man kunne også forestille sig, at en obligatorisk selvevaluering foretaget af politiet kunne indgå som et led i kvalitetsstandarden. 3.6 Bæltefiksering Rådet for Socialt Udsatte er stærkt bekymret for anvendelsespraksis i forhold til brugen af fiksering med bælte, hånd- og fodremme, hvor patienter kan være fastspændt i flere dage. Rådet anser sådanne længerevarende fikserin ger for mishandling (hvilket også Den europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur m.v. (CPT) gør). Rådet mener, at man snarere skal tilbyde patien terne en psykosocial indsats. Eksempelvis har 22 psykiatriske afdelinger i Danmark siden august 2004 deltaget i et nationalt program, der skal nedbringe anvendelsen af tvang og især brugen af bæltefikseringer. På den lukkede afdeling på Hvidovre Hospi tal. er det eksempelvis lykkedes at nedbringe antallet af tvangsfikseringer til en tredjedel. Det er sket, uden at patienterne er blevet udsat for flere tvangs behandlinger med beroligende medicin. I stedet tilbydes patienterne samta

18 16 ler, motion, musik og andre aktiviteter og dette uanset, hvor dårlige patien terne er. Rådet vil derfor anbefale helt at afskaffe brugen af bæltefiksering. 3.7 Retspsykiatrien Rådet ønsker endeligt at fremhæve problemstillingen om psykisk syge. som begår lovovertrædelser og efterfølgende idømmes behandlings- og anbrin gelsesdomme. Antallet af behandlingsdomme er angiveligt steget markant i de seneste år. Der føres dog en diskussion om, hvordan det statistiske mate riale skal fortolkes. Det er Rådets opfattelse. at foranstaltningsdomme i alt for stort omfang vendes ved ubetydelige lovovertrædelser og ved lovovertrædelser, der begås i forbindelse med psykiatrisk indlæggelse. Det bør i det hele taget overvejes at erstatte den udbredte anvendelse af foranstaltningsdomme med anvendelse af Straffelovens bestemmelser om formildende omstændigheder. Folketinget har således også i april 2004 vedtaget at regeringen skal undersøge og inten sivere den forebyggende indsats i forhold til psykisk syge som begår lovovertrædelser. an Regeringen er blevet pålagt at iværksætte et projekt, som kan tilvejebringe viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet med kus på betydningen af kapacitet, ressourcer og tilgængelighed af de forskel lige behandlingstilbud og balancen mellem dem, sammenhængende patient forløb, tværsektorielt samarbejde mellem det sociale, sundhedsområdet og kriminalforsorgen samt en beskrivelse af behandlingsmulighedeme i retssy stemet. Resultaterne af projektet skal foreligge, så de kan indgå i revisionen af psykiatriloven i Folketingets samling Der er således nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Indenrigsministeriet, Socialministeriet og Justitsministeriet, som skal belyse processen. Rådet vil vende tilbage med kommentarer til dette særlige spørgsmål, når resultatet af projektet forelig ger. fo

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv

om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv SOCIALPSYKIATRIEN I REGION MIDTJYLLAND INVITERER TIL TEMADAG DEN 12. JANUAR 2012 om mennesker med psykisk sygdom, der begår kriminalitet - set i et rehabiliterings- og et retsligt perspektiv Foto - Anders

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde. Anne Petersen Folkesundhedsvidenskaber og Ph.d. i organisation og management

Det tværsektorielle samarbejde. Anne Petersen Folkesundhedsvidenskaber og Ph.d. i organisation og management Det tværsektorielle samarbejde Anne Petersen Folkesundhedsvidenskaber og Ph.d. i organisation og management Hvem er jeg Ph.d. i organisationsanalyse indenfor psykiatrien Socialpsykiatri Har været udviklingskonsulent

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

NOTAT. 8. februar 2010. Anvendelse af tvang i psykiatrien mindreåriges retsstilling AF KNUD KRISTENSEN, Landsforeningen SIND

NOTAT. 8. februar 2010. Anvendelse af tvang i psykiatrien mindreåriges retsstilling AF KNUD KRISTENSEN, Landsforeningen SIND NOTAT 8. februar 2010 Anvendelse af tvang i psykiatrien mindreåriges retsstilling AF KNUD KRISTENSEN, Landsforeningen SIND Indledning I en konkret sag vedrørende indlæggelse på Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose

Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose Tværsektorielt samarbejde om mennesker med en dobbeltdiagnose En inspirationsguide til forbedring af samarbejdet baseret på erfaringerne fra Kultursporet i Projekt Integreret Indsats Katrine Schepelern

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden indeholder en samlet og let tilgængelig information til borgerne om de tilbud og ydelser der tilbydes, hvis de ønsker social behandling

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere