Mindre tvang i. psykiatrien et debatoplæg om den kommende revision af psykiatriloven. Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mindre tvang i. psykiatrien et debatoplæg om den kommende revision af psykiatriloven. Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr."

Transkript

1 Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.4/2005 Mindre tvang i psykiatrien et debatoplæg om den kommende revision af psykiatriloven I

2 Indhold Forord s.1 1. Indledning s psykiatriloven set i lyset af retningen for den overordnede indsats overfor sindsildende s Forebyggelse s Recovery s Behandlingsgaranti s Tilgængelighed/akuttilbud også udenfor normale åbningstider s Støtte- og kontaktpersonsordningen s Samarbejdet mellem den (psyko-)sociale indsats, sygehus- og distrikpsykiatrien s Fælles Værdigrundlag s Den kommende psykiatrilov s definition af tvang s Forhåndserklæring s Farebegrebet og hvad giver det ret til? s Ingen ambulant tvang s Procedureregler ved tvang s Bæltefiksering s Retspsykiatrien s. 16 Opsamling s. 17

3 Mindre tvang i psykiatrien et debatoplæg i HOLMENS KANAL 22 forbindelse med den kommende revision 1060 KØBENHAVN K af psykiatriloven TLF Forord Rådet for Socialt Udsatte har det som et højt prioriteret fokusomrade at bed re vilkårene og mulighederne for mennesker med en sindslidelse. Et vigtigt FAx WAfW.UDSATTE.DK E-MAIU pejlemærke for Rådets arbejde indenfor dette område har været revisionen af loven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (også omtalt som psykiatriloven.) som skal ske i I Rådets Årsrapport for 2004 fastslog Rådet at det ville gå aktivt ind i debatten om psykiatriloven, og alle rede i maj 2005 blev det første skriftlige bidrag til debatten forud for revisio nen sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette bidrag udmundede efterfølgende i nærværende 4. udgivelse i Rådets Småskriftserie. I dette småskrift redegør Rådet for Socialt Udsatte således for de grundpræmisser og -elementer Rådet mener, bør være fundamentet for en ny psykiatrilov. Afledt heraf fremføres ligeledes en række direkte anbefalinger til den kon krete udformning af loven. Med venlig hilsen Preben Brandt Formand for Rådet for Socialt Udsatte

4 1. Indledning I forbindelse med den kommende revision af psykiatriloven mener Rådet for Socialt Udsatte, at der er behov for at den nuværende lov billedligt talt ryk kes op ved roden, og en ny moderne lov formuleres med et anderledes og tidssvarende sæt af grundpræmisser. Rådet mener, at den nuværende psykia trilov er stærkt forældet. Menneskesynet den implicerer, og præmisserne den er baseret på samt dens rent sproglige formulering, afspejler det samfund, der var, da den blev vedtaget i sin oprindelige form første gang for ca. 70 år siden. Samfundsudviklingen har ændret meget i forhold til de værdier, nor mer og grundlæggende menneskesyn samfundet er baseret på. Derfor er der behov for helt at bryde med den tænkemåde, der er knyttet til den nuværende lov. 1.1 Psykiatriloven set i lyset af retningen for den overordnede indsats overfor sindslidende Det er velkendt, at indsatsen overfor sindslidende har undergået meget store forandringer over de seneste år. Opfattelsen af en sindslidelse som et rent biologisk fænomen er forladt, og man ved i dag. at forståelsen af en sindslidelse må søges i et komplekst samspil mellem både de sociale, psyko logiske og biologiske forhold, der er knyttet til den enkelte sindslidende. Udviklingen har betydet en bevægelse væk fra de store totalinstitutioner, med standardiserede ydelser, lukkede og afsondrede fjernt fra det Øvrige samfund, og udbygningen af tilbud til mennesker med en sindslidelse har nu i en årrække været et højt prioriteret område. og der er gennemført store forbedringer. De skiftende regeringer og Folketinget har ud fra et stærkt ønske om at fortsætte denne linje med bred politisk enighed fastholdt den høje prioritering af indsatsområdet. Linjen om at integrere de sindslidende stiller naturligvis krav til samfundets rummelighed, men den ligger fast. Den understøttes Økonomisk bl.a. gennem midler fra satspuljeaftalerne dels i 2002 og sidst med psykiatriaftalen for Netop psykiatriaftaleme mellem regeringen og de kommunale

5 3 parter, som har et fireårigt perspektiv og sidste gang var på I strerer, at indsatsområdet fortsat er meget højt prioriteret. mia. kr., illu Rent indhoidsmæssigt afspejler indsatsområdet, hvad der heldigvis igennem mange år har været samfundets valg, at mennesker med en sindslidelse skal tilbydes muligheden for et liv på egne præmisser og indgå i det almindelige samfund også lokalsamfundet. Med regeringens handlingsprogram for de svageste grupper Det fælles Ansvar fra marts 2002 understreger regerin gen at ville sikre en samlet indsats således at: de svageste grupper sikres en meningsfuld tilværelse de svageste gruppers egne behov og ønsker skal afspejles og re spekteres i tilbud, der stilles til rådighed. de svageste gruppers muligheder for at indgå og bidrage til sam fundets fællesskab skal styrkes. Indsatsen i dag bærer præg af at have et langt bredere sigte end det tidligere rent lægefaglige. Den socialfaglige indsats har i dag en stor plads under den overordnede indsats, ligesom området også er under indflydelse af brugeror ganisationer, pårørendeorganisationer og andre interesseorganisationer. Der for kan tilbuddene til sindslidende i dag også karakteriseres som bestående af en langt bredere vifte af tilbud end tidligere. Det er vigtigt, at mennesker med en sindslidelse oplever, at der er sammen hæng i og mening med det samlede behandlingsforløb. En forudsætning herfor er, at den sindslidende får ret til selvbestemmelse. det vil sige. at ved kommende er med til at tilrettelægge behandlingsforløbet og til at vælge, hvilke behandlingstilbud, der er de rette for netop ham/hende. At den enkelte har ret til selv at tilrettelægge et unikt sammensat behandlingsforløb indenfor en bred tværsektoriel vifte af tilbud, rejser et stort krav til, at der fungerer et godt samspil mellem de forskellige sektorer. Således har der igennem en

6 4 senere årrække været viet stor opmærksomhed mod de udfordringer, dette krav om samspil afføder. Som led i aftalen om finansloven 2001 blev nedsat et udvalg, der skulle komme med et oplæg til et bedre samspil på psvkiatriomnrådet. der baseres på tæt samarbejde mellem sundheds- og socialsektor saint på!ydhørhed oveifor pårørende. Udvalgsarbejdet mundede ud i rapporten Rapport fra Udvalget om bedre samspil mellem tilbuddene i psykiatrien og socialpsykia trien. Her blev det blandt andet konkluderet, at der fortsat opleves mang lende koordinering og helhedssyn og manglende entydighed i ansvarsplace ringen, og at de grundlæggende forskellige udgangspunkter hos de involve rede parter giver en række kulturelle barrierer. Det giver forringede vilkår for de mennesker, der er målgruppen for tilbuddene og en uhensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Én af Udvalgets anbefalinger til Folketinget mundede herefter ud i arbejdet med et fælles værdigrundlag, som nu foreligger. Det Fælles Værdigrundlag er baseret på værdierne respekt, faglighed og ansvar og det skal bruges til at bygge bro mellem sektorerne, og bør indgå i dagligdagens sprog og kommu n ikationsmåder, tænkemåder og handlinger. Ovenstående afsnit har som formål at ridse op, hvorledes det er vedtaget, at den overordnede indsats overfor sindslidende, skal se ud i dag, og hvilket værdigrundlag indsatsen skal udspringe af. Som nævnt, er det Rådets hold ning, at den nuværende psykiatrilov ikke er fulgt med udviklingen af indsat sen overfor sindslidende og samfundet i øvrigt. Som loven er formuleret og praktiseres i dag, har den friheds- og rettighedsberøvelse som udgangspunkt. Dette i en udstrækning så den kan komme i decideret konflikt med de grund læggende friheds- og menneskerettigheder. Oplevelsen af at blive tvangsind lagt/tilbageholdt er at sidestille med en total fratagelse af disse rettigheder. Som sådan er loven i modstrid med det nutidige samfunds vægtn ing af spekten for individets selvbestemmelse, værdighed og rettigheder, ligesom den bevæger sig imod retningen for den overordnede indsats overfor sindsli re

7 fra det 5 dende, og derfor ikke bidrager til at skabe den sammenhæng, som vi Ønsker, den enkelte sindslidende skal opleve. Derimod giver den anledning til ople velsen af brud i form af voldsomme indgreb overfor individet, der vanske liggør den sindslidendes mulighed og stræben efter at skabe livssammen hæng og efter at komme sig helt eller delvist 2. Forebyggelse Rådet mener, at en ny lov br have sit fundament i en anerkendelse af og respekt for individets menneskerets- og grundlovsbestemte rettigheder. Den bør i form såvel som i indhold afspejle det værdigrundlag, den skal tage af sæt i, det vil sige sikringen af individets rettigheder, ret til selvbestemmelse samt respekt og værdighed. Loven indeholder ganske vist en bestemmelse om i videst muligt omfang at undgå tvang. Men hvis denne målsætning ikke skal stå uden betydning, må loven i væsentligt højere grad afspejle bredden i den overordnede indsats, og herunder betydningen og prioriterin gen af den forebyggende indsats, som er altafgørende for, at sindslidende ikke kommer derhen, hvor den allersidste nødløsning, nemlig iværksættelsen af tvang, bliver nødvendig. Rådet fremhæver nedenfor en række elementer i en forebyggelsespolitik. Det er Rådets påstand, at hvis disse elementer gøres til grundlag for en ny lov, vil det mindske antallet af tvangsiværksættelser. 2.1 Recovery Recovery har endnu ikke fået et dansk navn, men forstås som sig at koniiize en alvorlig sindslidelse, set i modsætning til opfattelsen af en sindslidelse som en kronisk tilstand. Begrebet er siden 70 erne og i voldsomt sti gende omfang op gennem 90 eme blevet den internationale betegnelse for en bevægelse, som sætter håbet om at komme sig i fokus, og den har fået godt fat. Nyorienteringen udspringer dels af brugerbevægelsen og dels af opsam let erfaring omkring psykosocial rehabilitering, som er den internationale betegnelse for dele af den indsats, vi i Danmark kalder for socialpsykiatri. Gennem de seneste årtier er der indhøstet erfaring og opnået evidens om, hvilke faktorer der henholdsvis fremmer og hæmmer recovery, og grund-

8 6 elementerne i, hvordan man tilrettelægger en recovery-orienteret indsats i såvel behandling som støtte og rehabilitering, begynder at tegne sig. En ræk ke lande har allerede gennem adskillige år haft recovery som pejlemærke for indsatsen, og erfaringerne opsamles og diskuteres internationalt i forsknings litteratur, på konferencer osv. Recovery blev som begreb første gang introduceret i en dansk sammenhæng for blot 5 år siden i 2000 af Videnscenter for Socialpsykiatri i tidsskriftet Socialpsykiatri. I 2001 blev recovery fremhævet af det tidligere nævnte Udvalg vedrørende bedre samspil i psykiatrien og socialpsykiatrien, og i 2002 blev det medtaget af regeringen i handlingsprogrammet for de svageste grupper Det fælles ansvar. På baggrund af anbefalinger herfra blev der igangsat tværsektoriel forskning og forsøg, hvor recovery har været og fort sat bliver gjort til genstand for nærmere undersøgelse. Ud fra en recovery-tankegang er det afgørende at tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Recovery karakteriseres som en individuel psykosocial proces den enkelte gennemlever, og der arbejdes med: at skabe et nyt syn på egne muligheder og håb for fremtiden at udvikle kontrol, ansvar og autonomi i eget liv i højere grad at tage ansvar for egne beslutninger at finde frem til en meningsfuld rolle i samfundet og at blive i stand til at udfylde den fremtidige rolle Recovery kan således betegnes som en (re-)integrationsproces, hvor den sindslidende betragtes ud fra et samfundsborger-perspektiv. Recovery processen handler om at (gen-)opnå en værdsat rolle i samfundet, hvilket indebærer at leve et tilfredsstillende og bidragende liv, og ikke kun fokus omkring omfang af symptomer eller ydre forhold som en plads på arbejds markedet. Tæt knyttet til begrebet om recovery er rehabilitering og einpo

9 7 werment. Videnscenter for Socialpsykiatri har følgende udlægning af empo werment: at have magt til at træffe beslutninger at have adgang til information og ressourcer at have valgmuligheder at opleve at den enkelte kan gøre en forskel at lære færdigheder, som den enkelte mener, er vigtige at blive anset for at være kompetent Recovery-tankegangen kan bedst forstås som en orientering, som skal være tilgangen for både den enkelte sindslidende selv, overordnet samfundsmæs sigt, i behandlingssystemet, i den sociale indsats og i den direkte kontakt med brugere og/eller pårørende. Recovery-tankegangen understreger nød vendigheden af at indsatsen overfor mennesker med en sindslidelse er byg get op omkring respekt for individets selvbestemmelse og omkring en bred vifte af tilbud, der rækker ud over både det lægefaglige og det socialfaglige område. Rådet mener, at en ny psykiatrilov bør tage afsæt i anerkendelsen af det re covery-orienterede perspektiv. Således bør loven formuleres på baggrund af den viden, vi i dag har omkring, hvilke faktorer der henholdsvist hæmmer og fremmer recovery. Inddrages recovery-perspektivet til at udvikle og for bedre indsatsen overfor sindslidende, og medtages det i grundpræmisserne for en ny psykiatrilov, mener Rådet, at vi i højere grad vil efterleve den overordnede målsætning om mindst mulig tvang. 2.2 Behandlingsgaranti Rådet mener, at der parallelt med, hvad der er gennemført på alkohol- og stofmisbrugsområdet, bør arbejdes hen imod behandlingsgaranti på sindsli dende-området. Behandlingsgaranti bør i denne sammenhæng drejes i ret ning af, hvad der kan forstås som garanti for kvalificeret behandling og

10 8 omsorg for hver enkelt bruger. Hermed forlades en automatisk tænkning af behandling som alene værende den medicinske/lægefaglige dimension. Kva lificeret behandling og omsorg har derimod et bredere sigte med henholdsvis psykolog-behandling, psykosocial, socialfaglig såvel som medi cinskllægefaglig behandling. De ansvarlige sektorer er således både sund hedssektoren og socialsektoren. Garanti for behandling og omsorg skal fungere i tæt tilknytning med respek ten for individets selvbestemmelse og til den allerede omtalte bredt favnende vifte af tilbud. Når en person med en sindslidende har behov for hjælp, må det aldrig føre til, at vedkommende pr. automatik og uden alternative valg muligheder blot bliver underlagt medicinsk behandling. Omsorgs- og behandlingsgarantien skal også indebære en garanti for, at bru geren (den sindslidende) ikke udskrives eller slippes eller nægtes bevå genhed og omsorg fra den ene instans, med mindre denne har sikret, at et kompetent og relevant tilbud tager imod den sindslidende. Hermed lukkes huller i systemet, så den sindslidende ikke falder igennem, og ikke får den hjælp og omsorg, som vedkommende har brug for. Modellen kaldes også for Stafetmodellen, og Rådet mener, at den er et vigtigt element at medtage i den forebyggende indsats. 2.3 Tilgængelighedlakuttilbud også uden for normale åbningstider Der er de senere år lagt vægt på at fremhæve vigtigheden af, at der er tilbud. der er tilgængelige når normalsystemet er lukket. Dvs, weekends, om natten etc. Der er ved målrettede satspuljemidler igangsat projekter ( ), hvis formål er i krisesituationer at yde akut rådgivning og støtte til sindsli dende, specielt i døgnets ydertimer. De kan være organiseret i amt eller kommune, og i socialsektor eller sundhedssektor, En sindslidelse og dermed den sindslidendes akutte behov for hjælp lader sig ikke tilpasse almindelig kontortid. Det er vigtigt for mennesker med en sindslidelse, at der er hjælp at hente og et sted at gå hen, uanset på hvilken

11 9 ugedag, og på hvilket tidspunkt af døgnet behovet opstår. Muligheden for at kunne opnå hjælp på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt, vil naturligvis være med til at standse forværringen af den sindslidendes tilstand hurtigst muligt, herunder være med til at hindre at tvangsmæssige foranstaltninger bliver udvejen. Hertil kommer, at det efter Rådets opfattelse har en stor psy kologisk effekt for mennesker med en sindslidelse, at der altid er et sted at gå hen og få hjælp. når behovet opstår akut. Alene visheden om døgntilbud vil have en angstdærnpende funktion, der kan være med til at hæmme forvær ringen af den sindslidendes tilstand. Rådet mener, at der bør arbejdes i ret ning af en udvidelse af døgntilbud til sindslidende i socialt regi. Dette med en geografisk spredning for øje, således at et tilbud er tilgængeligt, uanset hvor i landet man har bopæl. 2.4 Støtte- og kontaktpersonordningen Ved Servicelovens ikrafttræden i 1998 blev der indført en støtte- og kontakt personsordning for personer med en sindslidelse. Dvs, at kommunerne har pligt til at tilbyde en støtte- og kontaktperson til de mest socialt udsatte og isolerede personer med sindslidelser, som har store udækkede sociale behov. I dag er der ca modtagere af denne hjælp. Støtte- og kontaktpersoner ne er uddannet til at være opsøgende og vedholdende i deres kontaktskaben de arbejde. En evaluering af ordningen peger dog på, at kommunerne forval ter ordningen på meget forskelligt vis, samt at der er et stort uddannelsesbe hov. Her tænkes både på introduktionsuddannelse, løbende supervision. teamstruktur og klare ansættelsesvilkår og kompetencer. Yderligere peges der på en kvalitetssikring af støtte- og kontaktpersons-arbejdet i daglig prak sis. Faktorer, som bl.a. gør sig gældende her, er formaliseret tværsektorielt samarbejde, faglig ledelse, teamorgani sering og supervi sion. Rådet vil således opfordre til, at evalueringens resultater tages alvorligt, så ledes at støtte- og kontaktpersonordningen opkvalificeres.

12 Samarbejdet mellem den (psyko-)sociale indsats, sygehus- og dl strikpsykiatrien Sundheds- og socialsektoren har forskellige kerneopgaver overfor gruppen af mennesker med sindslidelser. Det afspejler sig bl.a. i. at der er udviklet forskellige kulturer, fagsprog, rutiner, handlemønstre osv. Det bunder i, at der er to forskellige perspektiver i spil: behandlingsperspektivet og det socia le rettigheds- og integrationsperspektiv. Der kan tales om grænseflader dels mellem sygehuspsykiatrien og distrikts psykiatrien, dels mellem sygehus/distriktspsykiatrien og den (psyko-)sociale indsats og endelig mellem henholdsvist den (psyko-)sociale indsats i amtet og i kommunen. Borgeren/patienten vil opleve disse grænseflader i forløbet fra indlæggelse til ambulant behandling og til et socialt tilbud, hvad enten det sociale tilbud ydes af amtet eller kommunen. Organisenngen i dag betv der, at indsatsen på dette område skal koordineres mellem amtets tilbud og de almene kommunale sociale tilbud. Det er i grænsefladerne ved overgan gen fra det ene system til det andet, at der er risiko for brud i indsatsen, med ringe vilkår for rehabilitering af borgeren til følge. Den vedtagne strukturreform fastlægger, at ansvaret for den behandlende del af psykiatrien forankres i 5 sygehusregioner. Ansvaret for den (psyko-)sociale indsats samles på kommunalt niveau i stedet for som i dag at være opdelt mellem amt og kommune. Strukturændringerne vil forventeligt stille øgede krav til kommunerne om et løbende og formaliseret tværsektorielt samarbejde for at sikre patien ter/brugere og deres pårørende en forsvarlig sammenhæng i den behand lingsmæssige og sociale indsats overfor mennesker med sindslidelser både i forhold til forebyggelsesperspektivet og indsats og opfølgning i forhold til de mest socialt og sygdomsbelastede borgere. Således må kompetenceudvikling og efteruddannelse af personalet til det fremtidige tværsektorielle arbejde sættes højt på dagsordnen. Både i forhold

13 11 til målsætning, indsats og opfølgning og det nødvendige relationsarbejde, men også i forhold til håndtering og udvikling af handleplans- og koordina tionsplans redskaber. 2.6 Fælles Værdigrundlag Som nævnt i indledningen blev der som led i aftalen om Finansloven for 2001 iværksat et udvalgsarbejde med henblik på udarbejdelsen af oplæg til et bedre samspil på psykiatripsykiatriområdet. Udvalgsarbejdet resulterede bl.a. i Det fælles værdigrundlag (Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. marts 2005), som omfatter tre værdier: Respekt, Faglighed og Ansvar. Værdierne har til formål at skabe bedre sammenhæng i indsatsen for de sindslidende, som har behov for både behandling og social indsats. De stemer, der er til for at hjælpe, skal være helhedsorienterede, koordinerede, tilstrækkelige. gennemskuelige og respektfulde. sy Rådet skal fremhæve, at man påtager sig en meget stor udfordring ved at forsøge at få to så forskellige foranstaltninger som behandlingspsykiatrien og den (psyko-)sociale indsats til at agere ud fra et fælles værdiggrundlag. det mener, der kan være mange faldgruber i at søge at samordne to sektorer med så forskellige udgangspunkter; behandlingspsykiatrien, hvorunder hedsberøvelse og tvang kan finde sted, og på den anden side et indsatsområ de. hvor omsorg, og social støtte og individets selvbestemmelse er indgangs vinkelen til den sindslidende. Rå fri Rådet håber derfor, at man både i behandlingspsykiatrien og i den (psyko-)sociale indsats vil respektere hinandens forskellige praktiske håndte ring af værdigrundlaget, således at aktørerne indenfor områderne vil gøre værdierne levende og handle ud fra en forståelse om respekt. faglighed og ansvar. Men det forudsætter som fømævnt, at personale- og faggrupper bende kompetenceudvikles og efteruddannelses. lø

14 12 3. Den kommende psykiatrilov Rådet anerkender, at det er nødvendigt at have en lovgivning, der giver mu lighed for indgreb uden samtykke i visse nærmere definerede situationer, men skal understrege behovet for en række ændringer i den nuværende regu lering. 3.1 Definition af tvang I Psykiatriloven defineres tvang som foranstaltninger, patienten modsætter sig. Rådet for Socialt Udsatte mener, at tvang i stedet bør defineres som for anstaltninger, som iværksættes uden inforn?eret samtykke. En sådan definiti on, mener Rådet, vil tydeliggøre grænsen mellem, hvornår der er tale om tvang, og hvornår der ikke er. Praksis i henhold til den nugældende definiti on medfører en stor gråzone af tilfælde, hvor det er uklart, om der er tale om tvang, ikke mindst for den sindslidende selv. 3.2 Forhåndserklæring Især i de tilfælde, hvor personer med en sindslidelse har erfaring med be handlingssystemet. mener Rådet, at det vil være hensigtsmæssigt med et retsgyldigt redskab i form af en forhåndserklæring, hvori det udtrykkes, hvilke behandlingsformer og foranstaltninger, der henholdsvis foretrækkes og frabedes. Forhåndserklæringen udarbejdes af personen med en sindslidelse på et tids punkt, hvor vedkommende ikke er sindssyg (fornuftshabil). En sådan tilfø jelse til psykiatriloven vil være i overensstemmelse med Etisk Råds anbefa ling. At gøre forhåndserklæringen til et retsgyldigt redskab, vil betyde at det skal være dokumenteret forsøgt at efterkomme den sindslidendes ytringer i forhåndserklæringen før eventuelle tvangsmæssige foranstaltninger iværk sættes som den sidste nødløsning. Hermed sikres den sindslidendes rettighe der og ønsker og endvidere vil det medvirke til at hindre at medicinsk be handling pr. automatik bliver den anvendte tilgang.

15 kan Farebegrebet og hvad giver det ret til? I den nuværende lov om frihedsberøvelse må tvangsindlæggelse og tvangs tilbageholdelse finde sted, når en borger er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der må sidestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at fri hedsberøve borgeren med henblik på behandling fordi udsigten til helbredelse eller betydelig og afgørende bedring af til standen ellers vil være væsentlig forringet, eller den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre Rådet for Socialt Udsatte mener i stedet, at frihedsberøvelse kun bør kunne finde sted med henblik på at afrærge den situation hvor en person er til fare for eget liv eller for andres liv og førlighed. Fare-begrebet må derfor defi neres nøjere i lovgivningen som baseret på en konkret opførsel/adfærd, der principielt er uafhængig af, om den er knyttet til en person med en sindsli delse eller ej. Opfylder en person fare-kriteriet bør dette kun legitimere fri hedsberøvelse, og det er Rådet meget magtpåliggende at det via den nye lovgivning hindres at frihedsberøvelse automatisk fører til videre tvangs mæssige foranstaltninger, eksempelvis medicinsk behandling, som det kan være tilfældet i dag. Den frihedsberøvedes ret til informeret samtykke i for bindelse med den behandling, der evt, iværksættes, skal således respekteres. Tvangsbehandling bør kun være mulig ved påviselige og overhængende livstruende tilstande og under ingen omstændigheder med behandlingsmeto der der - såsom neuroleptika eller elektrochok - telige skader. påføre patienten uopret Såfremt en kommende lovgivning stadig indebærer mulighed for at tilside sætte den enkeltes informerede samtykke, bør det præciseres i loven, at det som en forudsætning for at kunne iværksætte tvangsmæssig behandling skal kunne dokumenteres, at alle muligheder for at efterkomme den enkeltes egne

16 fordi 14 Ønsker i forbindelse med behandlingsformer er blevet gransket og overvejet nøje, inden en tvangsmæssig behandling sættes i værk. Det er Rådets holdning at videre tvangsmæssige foranstaltninger ikke må iværksættes, uden at der på ny bliver taget stilling til om den sindslidende opfylder kriterierne for disse foranstaltninger. og der skal som altid tages udgangspunkt i forsøget på at efterkomme patientens ytringer i forhåndser klæringen. 3.4 Ingen ambulant tvang Overordnet anbefaler Rådet, at arbejdet med revisionen af psykiatriloven vil indebære refleksioner omkring et øget tværfagligt samarbejde i nutidens psykiatri, frem for blot at bære præg af et forholdsvis stort fokus på tvangs aspektet. På foranledning af Indenrigs- og Sundhedsministeriet har Rambøll Manage ment udarbejdet en rapport om revisionen af psykiatriloven 2005, hvori indgår et forslag om indførelse af ambulant tvang. Rådet skal kraftigt under strege at gennemførelsen af et sådant forslag vil indebære, at en i forvejen udsat gruppe retssikkerhedsmæssigt stilles helt urimeligt ringe, og der er en åbenlys risiko for, at de nuværende kriterier for hvornår der må anvendes tvang, vi blive udhulet af en sådan bestemmelse. Det kan få meget store konsekvenser for opfattelsen af menneskesyn. mål og midler i den distriktspsykiatriske og den socialpsykiatriske indsats, hvis am bulant tvang (dvs. tvangsmæssige foranstaltninger der iværksættes udenfor sygehus-regi) bliver anbefalet som en brugbar metode man må forud se, at de oplevelser, der hos patienter og pårørende knytter sig til brug af tvang indenfor psykiatriens mure, i negativ grad vil kunne påvirke tilliden til kontakt og samarbejde med de lokale aktører. Konsekvensen kan på længere Undersge1se af Psvkiatrilovsrevisionen af Rapport af Rambøll Manage ment. april 2005.

17 15 sigt blive, at vi nærmer os norske tilstande, hvor mellem 1600 og 1700 psy kiatriske patienter, ifølge officielle undersøgelser, årligt anslås udskrevet til ambulant tvang. Rådet må derfor på det kraftigste afvise brugen af ambulant tvang. 3.5 Procedureregler ved tvang Som det også er formuleret i loven, så skal anvendelsen af tvang udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, så der ikke forvoldes unødig krænkel se eller ulempe. Alligevel oplever mange sindslidende disse magtanvendel ser som krænkende. nedværdigende og ydmygende. Rådet vil således anbefale, at reglerne skal præciseres mere, eksempelvis via kvalitetsstandarder eller retningslinier, både i forhold til den læge/overlæge som forestår indlæggelsen, og i forhold til politiet, som foranstalter den kon krete tvangsindlæggelse. Man kunne også forestille sig, at en obligatorisk selvevaluering foretaget af politiet kunne indgå som et led i kvalitetsstandarden. 3.6 Bæltefiksering Rådet for Socialt Udsatte er stærkt bekymret for anvendelsespraksis i forhold til brugen af fiksering med bælte, hånd- og fodremme, hvor patienter kan være fastspændt i flere dage. Rådet anser sådanne længerevarende fikserin ger for mishandling (hvilket også Den europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur m.v. (CPT) gør). Rådet mener, at man snarere skal tilbyde patien terne en psykosocial indsats. Eksempelvis har 22 psykiatriske afdelinger i Danmark siden august 2004 deltaget i et nationalt program, der skal nedbringe anvendelsen af tvang og især brugen af bæltefikseringer. På den lukkede afdeling på Hvidovre Hospi tal. er det eksempelvis lykkedes at nedbringe antallet af tvangsfikseringer til en tredjedel. Det er sket, uden at patienterne er blevet udsat for flere tvangs behandlinger med beroligende medicin. I stedet tilbydes patienterne samta

18 16 ler, motion, musik og andre aktiviteter og dette uanset, hvor dårlige patien terne er. Rådet vil derfor anbefale helt at afskaffe brugen af bæltefiksering. 3.7 Retspsykiatrien Rådet ønsker endeligt at fremhæve problemstillingen om psykisk syge. som begår lovovertrædelser og efterfølgende idømmes behandlings- og anbrin gelsesdomme. Antallet af behandlingsdomme er angiveligt steget markant i de seneste år. Der føres dog en diskussion om, hvordan det statistiske mate riale skal fortolkes. Det er Rådets opfattelse. at foranstaltningsdomme i alt for stort omfang vendes ved ubetydelige lovovertrædelser og ved lovovertrædelser, der begås i forbindelse med psykiatrisk indlæggelse. Det bør i det hele taget overvejes at erstatte den udbredte anvendelse af foranstaltningsdomme med anvendelse af Straffelovens bestemmelser om formildende omstændigheder. Folketinget har således også i april 2004 vedtaget at regeringen skal undersøge og inten sivere den forebyggende indsats i forhold til psykisk syge som begår lovovertrædelser. an Regeringen er blevet pålagt at iværksætte et projekt, som kan tilvejebringe viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet med kus på betydningen af kapacitet, ressourcer og tilgængelighed af de forskel lige behandlingstilbud og balancen mellem dem, sammenhængende patient forløb, tværsektorielt samarbejde mellem det sociale, sundhedsområdet og kriminalforsorgen samt en beskrivelse af behandlingsmulighedeme i retssy stemet. Resultaterne af projektet skal foreligge, så de kan indgå i revisionen af psykiatriloven i Folketingets samling Der er således nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Indenrigsministeriet, Socialministeriet og Justitsministeriet, som skal belyse processen. Rådet vil vende tilbage med kommentarer til dette særlige spørgsmål, når resultatet af projektet forelig ger. fo

19 17 Opsamling Afslutningsvist samles i nedenstående op på de anbefalinger der løbende er blevet fremført i dette småskrift. Det er fremgået at Rådet for Socialt Udsatte anbefaler: at der parallelt med, hvad der er gennemført på stofmisbrugsområ det, indføres en behandlingsgaranti på sindslidendeområdet en udvidelse af døgnåbne tilbud til sindslidende, udover de psykia triske afdelinger og skadestuer at tvang defineres som fravær af informeret samtykke at den enkelte får mulighed for at udarbejde en retsgyldig forhånds erklæring, hvori det udtrykkes, hvilke behandlingsformer og foran staltninger, der henholdsvis fortrækkes og frabedes. at frihedsberøvelse kun bør finde sted med henblik på at afværge den situation, hvor en person er til fare for eget liv eller for andres liv og førlighed. at afskaffe brugen af bæltefiksering at brugen af ambulant tvang afvises Rådet ser frem til den kommende proces for revisionen af psykiatriloven og håber at den nye lov vil afspejle de grundpræmisser og de anbefalinger som Rådet har redegjort for og fremført i dette småskrift. Med venlig hilsen Rådet for Socialt Udsatte

20 Rådet for Socialt Udsatte Holmens Kanal København K tlf

Der har allerede været afholdt en række møder, og der er i den nærmeste fremtid varslet endnu flere møder, konferencer og høringer om spørgsmålet.

Der har allerede været afholdt en række møder, og der er i den nærmeste fremtid varslet endnu flere møder, konferencer og høringer om spørgsmålet. Udkast til drøftelse i HB Juni 2016 Politikpapir om: Vold og trusler på botilbud for mennesker med psykiske lidelser Efter episoden den 25. marts 2016 på Center Lindegården i Roskilde, hvor en medarbejder

Læs mere

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud.

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. 20. september 2016 Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. FOA takker for høringen og vil overordnet gerne give positivt udtryk for arbejdsgruppens

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg tirsdag den 27. februar 2007 (Alm. Del samrådsspørgsmålene J, K, L og M).

Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg tirsdag den 27. februar 2007 (Alm. Del samrådsspørgsmålene J, K, L og M). 1 Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg tirsdag den 27. februar 2007 (Alm. Del samrådsspørgsmålene J, K, L og M). Samrådsspørgsmål J: Det talte ord gælder Ministeren bedes redegøre

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Forslag. Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 2014/1 LSV 137 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300459 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00363-17/PH 2/9 Indholdsfortegnelse Ad 5.4. Behandlingsplaner... 3 Ad 5.7. Aflåsning, forholdene for

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler.

Generelt finder vi, at forslaget indeholder en række forbedringer, men der er ting, der ikke er gode nok, og der er ting, som vi synes mangler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K E-mail: sum@sum.dk Cc: sbpe@sum.dk 20. august 2014 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger

Bekendtgørelse om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller m.v. på psykiatriske afdelinger Dokumentet er Historisk BEK nr 617 af 21/09/1989 Historisk Offentliggørelsesdato: 29 09 1989 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften BEK nr 879 af 10/12/1998 Ændrer i/ophæver

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Dato: 5. marts 2014 Brevid: 2259136 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Indberetninger om magtanvendelse Administrationen i Region Sjælland har i 2013 modtaget 411 indberetninger

Læs mere

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse København 28.8.2014 s høringssvar vedr. Forslag til ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har den 11.juli

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Det foreslås derfor, at de foreslåede ændringer derfor udgår, eller omformuleres så det bliver realistisk for alle regioner at opfylde dem.

Det foreslås derfor, at de foreslåede ændringer derfor udgår, eller omformuleres så det bliver realistisk for alle regioner at opfylde dem. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Anvendelsen af tvang i psykiatrien er blevet

Anvendelsen af tvang i psykiatrien er blevet Anvendelse af tvang i psykiatrien i 1999 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, direkte tlf. 33 48 75 74 Ny registrering af tvang i psykiatrien Register for anvendelse af tvang i psykiatrien Definition

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere