INDSATSPLAN. Grundvandsbeskyttelse i området mellem Vejen og Billund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATSPLAN. Grundvandsbeskyttelse i området mellem Vejen og Billund"

Transkript

1 INDSATSPLAN Grundvandsbeskyttelse i området mellem Vejen og Billund Ribe Amt Grundvandskontoret Juli 2006

2 Udgiver: Ribe Amts Grundvandskontor Udgivet: Juli 2006 oplag: 900 stk ISBN: ISBN Internet: Tekst: Grundvandsgruppen, Ribe amt Layout: Grafisk Service, Ribe Amt Tryk: Filipsen Grafisk Produktion

3

4 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Indsatsplanlægning... 9 Miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer... 9 Indsatsplanens opbygning Indsatsplan Hvad er en indsatsplan Behovet for indsats Forslag til indsats Landbruget og skovbruget Vandværker Kommuner Amtets indsats De enkelte vandværker Indledning Asbo Fælles Vandforsyning Bække Vandværk Bøgeskov Kildeplads, Esbjerg Vandforsyning Donslund Vandværk Estrup Skov Kildeplads, Brørup Vandværk Gjerndrup Vandværk Holsted By Vandværk Hovborg Vandværk Lindknud Vandværk Lintrup Vandværk Læborg Vandværk Sekær Kildeplads, Esbjerg Vandforsyning Vejen Østre Vandværk Vejen Vestre Vandværk Vorbasse Vandværk Hovborg Reservekildeplads Fromssejr Reservekildeplads Baggrunden for indsatsplanen Beskrivelse af området Geologi og hydrogeologi Grundvandsmodel Generelt om grundvandsmodeller og deres anvendelighed Opstilling af grundvandsmodel Ribe Amt Grundvandsmængde Grundvandskemi Geologiske forhold Nitrat Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

5 Miljøfremmede stoffer Baggrundsniveau for sulfat Klorid Brunt vand Arsen Aggressiv kuldioxid Konklusion Arealanvendelse Generel fordeling af arealanvendelse Udvalge eksempler på arealfordeling Forureningskilder Punktforurening Linieforurening Fladeforurening Konklusion Idékatalog over mulige indsatser Indsats og dialog Eksisterende skov Skovrejsning Offentlig eller privat selskab Erhvervelse af jord Tilskud til privat skovrejsning EU-medfinansiering af offentlig skovrejsning Statslig skovrejsning Takstfinansiering Braklægning Grønne regnskaber Grønne regnskaber for virksomheder Grønne regnskaber for landmænd Miljøbetinget tilskud Naturplaner Dyrkningsaftaler Deklarationserstatninger MVJ Miljøvenligt Jordbrugstilskud Jordfordeling Udnyttelse af grundvandsressourcen Kommunale tilsynsopgaver Planlægning Miljøtilsyn med vandværker Miljøtilsyn på landbrug Miljøtilsyn på virksomheder Boringer Pesticider Information Revision af vandforsyningsplaner Oprydning af jordforurening Deponering af jord Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

6 Det undersøgte område er markeret med rød linie. Delområderne omtales som Vorbasse, Fromssejr, Bække, Klelund og Randbøl. Randbøl Fromssejr Vorbasse Klelund Bække Kilometer Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

7 Forord I perioden 2000 til 2004 har Ribe Amt samlet eksisterende viden og gennemført en omfattende kortlægning af de grundvandsmæssige forhold i området omkring Klelund, Vorbasse, Bække, Randbøl og Fromssejr. Formålet med sammenfatningen af data og kortlægningen i amtets østlige del har været at tilvejebringe det nødvendige grundlag for, at der efterfølgende kan udarbejdes en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. Arbejdet har omfattet: 1. Geologisk kortlægning kortlægning af forskellige jordlag og grundvandsmagasiners størrelse og udbredelse. 2. Hydrogeologisk kortlægning udarbejdelse af potentialekort, opstilling af en grundvandsmodel for det kortlagte område samt afgrænsning af indvindingsoplande og de grundvandsdannende oplande til de enkelte kildepladser. 3. Grundvandskemisk kortlægning kortlægning af variationer i grundvandets indhold af naturligt forekommende stoffer samt forekomst af miljøfremmede stoffer. Ud fra kortlægningen er der foretaget en vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor forskellige forurenende stoffer, og de mest sårbare områder er udpeget. Det undersøgte område er vist på kortet (side 6). Området omfatter indvindingsoplande til følgende vandværker og kildepladser: Asbo Vandværk Bække Vandværk Bøgeskov Kildeplads Donslund Vandværk Estrup Skov Kildeplads Holsted By Vandværk Hovborg Vandværk Lindknud Vandværk Lintrup Vandværk Læborg Vandværk Sekær Kildeplads Vejen Vestre Vandværk Vejen Østre Vandværk Vorbasse Vandværk Hovborg Reservekildefelt Fromssejr Reservekildefelt I området er der meddelt tilladelse til indvinding af i alt ca. 5,4 millioner m 3 grundvand til drikkevand. Hertil kommer tilladelser til indvinding af vand til markvanding på ca. 4,6 millioner m 3, og til andre formål ca. 1,7 millioner m 3, overvejende til dambrugsformål. Styregruppe I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til indsatsplanen er der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra landbruget, skovbruget, vandværker, kommuner og amtet. Styregruppen udstikker rammerne for, hvordan indsatsplanen laves og hvordan arbejdsgrupperne skal sammensættes. Styregruppen bestod af: Holger Bjørnskov (Landboretudvalg) Ole Wiil, FVD (Forening af Vandværker i Danmark) Claus Vangsgård, DANVA (Dansk Vand) Mogens Lunde, Dansk Skovforening Jens Peter Mathisen, Vejen Kommune (repræsentant for Holsted, Brørup, Billund og Vejen Kommuner) Kurt Jakobsen, Ribe Amt Jens Bruun-Petersen, Ribe Amt Clea Schneider, Ribe Amt Karina Jensen, Ribe Amt Margrethe Kristensen, Ribe Amt Arbejdsgrupper Under styregruppen har der været nedsat 3 arbejdsgrupper tilknyttet hvert sit delområde. Indsatsplanen er udarbejdet af Ribe Amt i tæt samarbejde med styregruppen og arbejdsgrupperne. Arbejdsgruppe 1 bestod af: Børge Nielsen (Hovborg Vandværk) Kenneth Larsen, med suppleant Kristian Øhlenschlæger (Donslund Vandværk) Aage Schmidt (Vorbasse Vandværk) Ole Klitgaard (Randbøl Statsskovdistrikt) Tine Eggertsen (Hedeselskabet, Miljø og Teknik) Mogens Lunde (Dansk Skovforening) Vagn Post (Landbrug, lodsejer) Holger Bjørnskov (Landboretudvalg) Rene Antvorskov, suppl. Trine Jepsen, Ulla Bojesen (Billund Kommune) Kurt Jakobsen, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Karina Jensen, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Margrethe Kristensen, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

8 Arbejdsgruppe 2 bestod af: Bente H. Jepsen (Holsted St. Vandværk) Tage Sørensen el. Dorte Povlsen (Lindknud Vandværk) Peter H. Madsen (Esbjerg Vandforsyning) Tine Eggertsen (Hedeselskabet, Miljø og Teknik) Jørgen Bruun (Landbrug, lodsejer) Holger Bjørnskov (Fælles Landboretudvalg) Pia Nielsen (Sydjysk Miljøfællesskab, repræsentant for kommunerne) Kurt Jakobsen, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Jens Bruun-Petersen, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Karina Jensen, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Clea Schneider, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Arbejdsgruppe 3 bestod af: Peter Warming (Brørup Vandværk) Hans Hansen (Landbrug, lodsejer) Holger Bjørnskov (Fælles Landboretudvalg) Lene Aalbæk Jepsen (Sydjysk Miljøfællesskab, repræsentant for kommunerne) Kurt Jakobsen, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Jens Bruun-Petersen, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Karina Jensen, Grundvandsgruppen, Ribe Amt Stor tak til styregruppen, arbejdsgrupperne og øvrige bidragydere for et godt samarbejde. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

9 Indledning Grundvandet er en uundværlig ressource og udgør en vigtig del af livsgrundlaget. Vi anvender grundvandet til drikkevand og til markvanding, industriformål mv. Da grundvandet siver gennem jordlagene og før eller senere løber ud i vandløb og vådområder, har grundvandet desuden betydning for kvaliteten og mængden af vand i vandløb, søer og havet og dermed også for dyre- og plantelivet. Indsatsplanlægning Denne indsatsplan er udarbejdet i medfør af 13 i vandforsyningsloven*. Heraf fremgår blandt andet, at amterne skal udarbejde en indsatsplan for en række indsatsområder. Formålet er at gennemføre en planlægning af den fremtidige anvendelse og beskyttelse af vandressourcen. Kommunerne, vandværkerne og andre berørte parter skal i henhold til bekendtgørelse om indsatsplaner ** inddrages i planlægningen. Udover de tiltag som er nævnt i indsatsplanen, skal Ribe Amt følge de retningslinier, der er fastsat om ressourcens anvendelse og om grundvandsbeskyttelse i den gældende regionplan. I Regionplan 2008 udpegede amtet 3 områdekategorier med forskellige betydninger for drikkevandsforsyningen: Områder med særlig drikkevandsinteresser. Områder med drikkevandsinteresser. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Opdelingen blev foretaget på baggrund af kendskab til vandindvindingsstruktur, geologi, grundvandsdannelse og kvalitet og ikke mindst behovet for at beskytte de potentielle drikkevandsressourcer. I Regionplan 2012 blev der foretaget justeringer af områderne som følge af nyere viden. Der er desuden udpeget følgende områder: Nitratfølsomme indvindingsområder. Indsatsområder. Udpegning af nitratfølsomme områder er foretaget indenfor områder med særlig drikkevandsinteresser og sårbare indvindindsoplande til vandværker. De omfatter områder med en stor eller nogen grundvandsdannelse, hvor grundvandets indhold af nitrat er højt eller stigende, eller hvor der er ringe geologisk beskyttelse mod nitrat. Den nærmere definition fremgår af zoneringsvejledningen***. Indsatsområder er områder, hvor amtet skønner, at der er behov for en supplerende indsats for at opretholde eller genetablere en tilfredsstillende grundvandskvalitet. For hvert indsatsområde skal der vedtages en indsatsplan med nærmere retningslinier og tidsplan for beskyttelsen. De indsatsområder, der er udpeget i det gældende regionplanforslag 2016, er alene områder, hvor der ud fra den foreliggende viden er behov for en indsats, men hvor indsatsen ikke er konkretiseret. Indsatsområderne er som udgangspunkt alle områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. Gennem den kortlægning, der har fundet sted forud for udarbejdelsen af denne indsatsplan, er indsatsområderne reduceret. Det er sket, hvor kortlægningen viser, at der er en tilstrækkelig naturlig beskyttelse, eller hvor der ikke findes anvendelige drikkevandsressourcer. På de steder er der ikke behov for at opretholde området som et indsatsområde. Indsatsplanlægningen vil være begrænset til de områder, hvor kortlægningen dokumenterer, at en indsats er nødvendig. Indsats kan være nødvendig, enten på grund af særlige forureningskilder, eller fordi grundvandet er særlig sårbart overfor forurening. Miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Loven om miljøvurdering**** skal alle planer og programmer, som kan berøre naturværdier og miljøet, miljøvurderes. Det vil sige, at alle planer, der udarbejdes af en offentlig myndighed i henhold til lovgivningen, som udgangspunkt skal gennemgå en miljøvurdering, hvis gennemførelsen af planlægningen kan få væsentlig indflydelse på miljøet. *) Lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar **) Bekendtgørelse nr. 494 af 28. maj 2000 om indsatsplaner. ***) Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000: Zonering. Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen. ****) Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

10 Ribe Amt har vurderet, at indsatsplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til ovenstående lov. Dette begrundes med, at planen ikke selvstændigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser, men alene indeholder tilkendegivelser/ strategier om, hvorledes den fremtidige beskyttelse af grundvandsressourcen hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. Ligeledes giver planen ikke mulighed for at gennemtvinge foranstaltninger over for de enkelte lodsejere. Amtet kan således konkludere, at indsatsplanen ikke selvstændigt vil få nogen væsentlig indflydelse på miljøet. Indsatplanen vil i henhold til Lov om miljømål* senere blive indarbejdet i den kommende vandplan. Denne vandplan vil blive miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Indsatsplanens opbygning Bekendtgørelsen om indsatsplaner beskriver, hvad en indsatsplan som minimum skal indeholde. En indsatsplan skal mindst indeholde en angivelse af: 1. Arealanvendelsen i indsatsområdet. 2. Kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande. 3. En vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie- og punktkilder. 4. Alle de områder, der er kortlagt som særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening. Desuden skal der være angivelse af hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er følsomt overfor. 5. De områder, hvor en indsats skal gennemføres. 6. De foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. 7. Af hvem og i hvilket omfang der skal gennemføres overvågning. 8. En tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan. Indsatsplanen er delt op i 4 kapitler: Kapitel I Indsatsplanen Giver en bred oversigt over planens formål og indhold. I tilknytning til teksten er der skemaer med forslag til fremtidige indsatser for landbrug og skovbrug, vandværkerne, kommunerne (herunder også de nye kommuner) og amtet (og de nye regioner). De enkelte punkter i skemaerne er markeret med farver, som angiver forventning om inddragelse i den fremtidige planlægning, om indgåelse af konkrete aftaler parterne imellem, eller anbefalinger og ønsker. Kapitel II De enkelte vandværker Indeholder en generel indledning og gennemgår derefter hvert enkelt vandværk inden for det område, som indsatsplanen omfatter. Indsatsplanen sigter mod at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning, og derfor er der for hvert vandværk angivet forslag til indsatser, som også fremgår af de skemaer, der findes i kapitel I. Kapitel III Baggrunden for indsatsplanen Afsnit 1 og 2 gennemgår de geologiske og hydrogeologiske forudsætninger for planen. Det er i korte træk et sammendrag af den udførte kortlægning. Afsnit 3 gennemgår opbygningen af den opstillede grundvandsmodel, og det gennemgås, hvorledes modellen efterfølgende bruges til beregning af vandværkernes indvindingsoplande, samt hvordan deres nedsivningsområder (områder hvor den største del af vandværkernes grundvand dannes) beregnes ved hjælp af partikelbaner (vanddråbers vej fra jordoverflade til vandværksboring). Nedsivningsområderne udgør sammen med vandværkernes kildepladser de primære indsatsområder, hvor den største indsats for at beskytte grundvandet skal foretages. Afsnittet afsluttes med en vurdering af de fremtidige muligheder for indvinding af grundvand. Afsnit 4 gennemgår udførligt de vigtigste elementer i grundvandets kemi og indeholder forslag til, hvad der skal gøres for at sikre en god grundvandskvalitet i fremtiden. *) Lov nr af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. 10 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

11 Afsnit 5 gennemgår arealanvendelsen i indvindingsoplandene og forslag til tiltag, der på langt sigt kan forbedre kvaliteten af det dannede grundvand. Afsnit 6 gennemgår de forureningskilder, der er kendt i det kortlagte område. Kapitel IV Idékatalog over mulige indsatser Afsnittet bygger på forslag fra styregruppen, arbejdsgrupperne og andre, der har medvirket ved udarbejdelsen af planen. Det indeholder forslag til konkret indsats for landbrug, skovbrug, kommuner og amt. Hvad gøres i dag, og hvad kan gøres bedre i morgen? Afsnit 7 er et sammendrag af de foregående afsnit. Nogle definitioner på begreber: Kildeplads: Kildepladszone: Kildefelt: Indvindingsopland: Nedsivningsområde: Primært indsatsområde: Sekundært indsatsområde: Område med vandværksboringer. Område, defineret af en cirkel med radius 300 m omkring kildepladsen. Område indenfor inddvindingsoplandet indtil 1 kilometer opstrøms indvindingsboringerne. Det opland, hvor grundvandet til en kildeplads dannes. Område, hvor den største del af grundvandet til kildepladsen.. beregningsmæssigt dannes. Kildefelt samt nedsivningsområde med grundvandsdannelse.. yngre end 100 år. Resten af indvindingsoplandet. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt 11

12

13 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt 13 Indsatsplan

14 Hvad er en indsatsplan En indsatsplan redegør for de initiativer, som bør tages for at sikre både mængden og kvaliteten af det grundvand, som skal bruges til den fremtidige drikkevandsforsyning. Indsatsplanen angiver, hvor det er nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at beskytte grundvandet mod en eventuel forurening. Planen angiver desuden, hvem der er ansvarlig for at gennemføre de forskellige indsatser, og den angiver en tidsplan for, hvornår de enkelte indsatser bør gennemføres. Indsatsplanen danner grundlaget for de aftaler, som kan indgås for at beskytte grundvandet. Den danner desuden grundlag for fremtidig offentlig administration af området. De fleste af de indsatser, der er beskrevet i denne indsatsplan, kan gennemføres gennem frivillige aftaler mellem de berørte parter. Behov for indsats Behovet for indsats er meget afhængigt af den naturlige beskyttelse af grundvandsmagasinerne, herunder magasinernes beskaffenhed og ressourcens størrelse sammenholdt med arealanvendelsen i områderne. I landområder vil der oftest være en bedre mulighed for at forene arealanvendelse med en god grundvandskvalitet, end der er i byområder på grund af de mange mulige kilder til forurening. Kortlægningen har vist, at den naturlige beskyttelse af grundvandet er meget begrænset i langt størstedelen af det aktuelle indsatsplanområde. Det betyder, at de fleste grundvandsmagasiner er truede af både nitrat og miljøfremmede stoffer, hvis disse stoffer tilføres på overfladen. Nitrat og miljøfremmede stoffer er fundet i kemiske analyser af vandprøver, der er foretaget i forbindelse med boringskontrol og jordforureningsundersøgelser i området. Primære og sekundære indsatsområder I forbindelse med grundvandskortlægningen i området er der tilvejebragt et godt overblik over hvilke områder der er mest sårbare, og et godt overblik over hvor grundvandet til den enkelte vandværksboring dannes. På den baggrund er området inddelt i primære og sekundære indsatsområder: De primære indsatsområder er de områder, hvor den største grundvandsdannelse finder sted til de grundvandsmagasiner, som områdets vandværker indvinder fra. Det er de områder, hvor arealanvendelsen har størst betydning for grundvandskvaliteten. De primære indsatsområder er dermed de områder, hvor en indsats vil have den største effekt for at sikre rent drikkevand til borgerne i fremtiden. De sekundære indsatsområder er den resterende del af vandværkernes indvindingsoplande. Herfra sker der også grundvandsdannelse, men ikke i samme omfang som fra de primære indsatsområder. Forslag til indsats Indsatsplanen tager udgangspunkt i de muligheder der er for at forebygge, overvåge og fjerne forureningskilder fra indsatsområdet. Den beskriver en række væsentlige muligheder, men ikke alle. Borgere, myndigheder, vandværker og virksomheder har fortsat et stort ansvar for at undgå forurening af jord og grundvand. I de primære indsatsområder dannes den største del af det grundvand, som det enkelte vandværk kan indvinde. Netop i de områder bør man derfor se nærmere på, om arealanvendelsen er i harmoni med en god grundvandsbeskyttelse. Hvis der er tale om en dokumenteret forurening, bør man se på muligheden for at fjerne forureningen. Hvis arealanvendelsen er belastende for grundvandsbeskyttelsen, anbefales det, at driften af arealet omlægges. Der kan søges tilskud til nogle ændringer i arealanvendelsen, men grundlæggende bygger indsatsen på frivillige aftaler. En vigtig indsats er derfor dialogen mellem de berørte parter. Erfaringerne viser, at der kan opnås store forbedringer med få midler, og at indsatsen kan lægges dér, hvor det giver den største effekt. Ribe Amt anbefaler vandværkerne løbende at tage en dialog med lodsejerne i vandværkets primære indsatsområder. Dialogen skal føre til, at arealanvendelsen til stadighed bliver så miljøvenlig som muligt. Det betyder, at mulighederne for tilskud til miljøvenlig landbrugsdrift bør udnyttes mest muligt i de primære indsatsområder. Desuden anbefales det, at vandværkerne undersøger muligheden for skovrejsning på de steder, hvor det er muligt i medfør af regionplanlægningen. For at få et overblik over de mange muligheder for indsats og de mange aktørers muligheder, er der udarbejdet fire forskellige skemaer for 14 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

15 hver sin gruppe af aktører. I hvert skema er der et forslag til indsats og et forslag til tidsplan og opfølgning. I kapitel II er skemaerne for vandværkerne gentaget med den del, der er aktuel for det enkelte vandværk. Farven i hvert felt i skemaet viser, om den enkelte aktivitet hører under offentlig planlægning, aftaler mellem parter, anbefales af hensyn til grundvandet eller er udtryk for en ønskelig situation. Indsatsplan Primære og sekundære indsatsområder. De primære indsatsområder er markeret med blå farve og de sekundære indsatsområder er de øvrige arealer inden for indvindingsoplandet. Primære oplande Indvindingsoplande Kilometer Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt 15

16 Skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket (således som områderne foreligger i regionplanen). Primære oplande Indvindingsoplande Skovrejsning-minus Skovrejsning-plus Kilometer Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

17 Landbruget og skovbruget Skema I viser en oversigt over forslag til landbrugets og skovbrugets indsats. For landbrugets vedkommende omtales i kapitel IV fordele og muligheder i forbindelse med grønne regnskaber, miljøbetingede tilskud og dyrkningsaftaler, som kan indgås med vandværkerne som den anden part. Ligeledes omtales mulighederne for jordfordeling. Skema I - Landbruget og skovbruget Hvem Hvad Hvor Hvornår Opfølgning Overvågning Landmænd Miljøbetinget tilskud Primære og sekundære indsatsområder Årlige ansøgningsrunder Indsatsplan Landmænd MVJ-tilskud Natura 2000-områder indenfor primære og sekundære indsatsområder Årlige ansøgningsrunder Landmænd Grønne regnskaber Primære og sekundære indsatsområder Årlige ansøgningsrunder Landmænd Indgå dyrkningsaftaler med vandværker Primære indsatsområder Løbende Landmænd Skovrejsning Landbrugsarealer indenfor primære indsatsområder Landmænd Indgå aftale med vandværker om placeringen af brakarealer Inden for primære indsatsområder Løbende Anbefales løbende af landboorganisationerne Landmænd Minimere anvendelse af sprøjtemidler Inden for primære indsatsområder Løbende Justere efter nyeste forskning Landmænd Udarbejdelse af naturplaner Inden for primære indsatsområder Landbrugsrådgivningen informerer løbende om mulighed for udarbejdelsen af naturplaner Skovejere Miljøvenlig drift med begrænset brug af pesticider og gødning Hurtigst muligt Primære indsatsområder Informationskampagner Skovejere Nye arealer med konventionel dyrkning af juletræer og pyntegrønt Løbende Placeres udenfor primære indsatsområder Informationskampagner Skovejere Skovrejsning Primære indsatsområder Skovejere Undgå renafdrift Primære indsatsområder Løbende Løbende Lodsejere Jordfordeling Primære indsatsområder Landbrugsrådgivning Generel information Informationskampagner Planlægning Aftale Anbefaling Ønske Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt 17

18 Skema II - Vandværker Hvem Hvad Hvor Hvornår Opfølgning Overvågning Alle vandværker Skånsom pumpestrategi Kildefelt og boringer Løbende Tilpasses efter behov Registrering af variationerne i grundvandsspejlet, gerne automatisk Alle vandværker Råvandsprøver analyseres for nitrat, sulfat og klorid Alle indvindingsboringer Minimum en gang årligt Alle vandværker Udvikling i nitrat, sulfat og klorid i både råvand og rentvand Alle indvindingsboringer Løbende Aktion, så snart ændring er registreret Følge udvikling via optegnede tidsserier Alle vandværker Generelle analyseprogram bør udvides med arsen Alle indvindingsboringer Hurtigst muligt Følge udvikling via optegnede tidsserier Alle vandværker Generelle analyseprogram. bør udvides med Metribuzin og dets nedbrydningsprod. Alle indvindingsboringer Hurtigst muligt Følge udvikling via optegnede tidsserier Alle vandværker Skovrejsning på egne eller andre lodsejeres arealer Indenfor kildepladszonen Løbende Alle vandværker Dyrkningsaftaler med landbrug og skovbrug Indenfor kildepladszonen Løbende Alle vandværker Opkøb af jord Indenfor kildepladszonen Løbende Alle vandværker Dialog med landmænd om optimal placering af brakarealer I primære indsatsområder Løbende Esbjerg Vandforsyning Bøgeskov Esbjerg Vandforsyning Sekær Donslund Vandværk Undersøge kilden til nitrat Lukning af filtre med salt vand Ingen yderligere indsats Boringerne DGU nr og Hurtigst muligt Boring DGU Snarest Følge udvikling via optegnede tidsserier Brørup Vandværk Sikre fortsættelse og evt. udbygning af skånsom arealanven. Estrup ved skov Løbende Gerndrup Vandværk Se Esbjerg Vandforsyning - Bøgeskov Holsted By Vandværk Reducere nitratbelastningen Primære indsatsområde syd for Stilde Plantage Opmærks. på evt. begyndende nitratindhold i boringer Hovborg Vandværk Ingen yderligere indsats Lindknud Vandværk Sikre skånsom arealanvendelse Indenfor kildeplads og i nærområdet til kildeplads Løbende Lintrup Vandværk Ingen yderligere indsats Læborg Vandværk Ingen yderligere indsats Vejen Vestre Vandværk Overvåge nitritindholdet Boringen DGU nr Hurtigst muligt Vejen Østre Vandværk Flytte indvindingen Nord for Vejen By Hurtigst muligt Følge udvikling via optegnede tidsserier Vorbasse Vandværk Dyrkningsaftale Præstegårdsjorden Planlægning Aftale Anbefaling Ønske 18 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

19 Vandværker Skema II viser en oversigt over mulige indsatser for vandværkerne. Forslagene, som er udførligt behandlet i kapitel II, omfatter en skånsom udnyttelse af kildefelterne, forøget overvågning af grundvandskvaliteten, samt mulighederne for at indgå aftaler med lodsejere i forbindelse med skovrejsning og aftaler om særlige dyrkningsformer ( dyrkningsaftaler ). Det gælder især ved kildepladserne og deres omgivelser, hvor påvirkningen fra vandindvindingen er størst. I kapitel II er forslagene vist for hvert af vandværkerne. Kommuner Skema III giver en oversigt over den kommunale indsats. Skemaet er delt i fire skemaer (a-d), der har hvert sit tema. Forslagene bygger i meget stort omfang på de kommunale repræsentanters egne oplæg til planlægningen og omfatter blandt andet en betydelig forøgelse af tilsynsvirksomheden og opfølgning af tilsynet. En anden væsentlig indsats er begrænsning af anvendelse af pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I kapitel IV er der en meget detaljeret gennemgang af de mange muligheder. De omfatter forbedret planlægning, forøget tilsyn (især over for landbrug og industrivirksomheder), og sløjfning af boringer, der ikke længere er i brug (herunder opfølgning af, om boringerne bliver sløjfet). Indsatsplan Skema III a Kommuner - Landbrug og virksomheder Hvem Hvad Hvor Hvornår Opfølgning Overvågning Alle kommuner Opprioriteret miljøtilsyn - indsats og hyppighed Virksomheder i primære indsatsområder Opprioriteres Tilsyn med kortere intervaller Vejen, Brørup, Holsted kommuner Opprioriteret miljøtilsyn Landbrugsejendomme i primære indsatsområder Opprioriteres Tilsyn med kortere intervaller Billund Kommune Opprioriteret miljøtilsyn Landbrugsejendomme i primære indsatsområder Opprioriteres Tilsyn med kortere intervaller Vejen, Brørup, Holsted kommuner Opprioriteret miljøtilsyn Landbrugsejendomme i sekundære indsatsområder Opprioriteres Vejen, Brørup, Holsted kommuner Tilsyn med markvandingsboringer Landbrug Opprioriteres Tilsyn i løbet af 6-årig periode Billund Kommune Tilsyn med markvandingsboringer Landbrug i indvindingsoplande Kampagne i indsatsområder Planlægning Aftale Anbefaling Ønske Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt 19

20 Skema III b Kommuner - Vandværker og private vandforsyninger Hvem Hvad Hvor Hvornår Opfølgning Overvågning Vejen, Brørup, Holsted kommuner Tilsyn med boringer Vandværker Opprioriteres i primære områder Systematisk tilsyn Alle kommuner Revision af vandforsyningsplan Efter 1/ Løbende Vejen, Brørup, Holsted kommuner Tilsyn med boringer Private vandforsyninger ved landbrug Ved landbrugstilsyn Evt. efterfølgende krav om sløjfning Systematisk tilsyn Billund Kommune Tilsyn med boringer Private vandforsyninger Kampagne i indsatsområder Vejen, Brørup, Holsted kommuner Tilsyn med boringer Private vandforsyninger Systematisk tilsyn indføres Systematisk tilsyn Vejen, Brørup, Holsted kommuner Tilsyn med sløjfning af gamle boringer og brønde Indenfor primære og sekundære indsatsområder Ny procedure Påbud til lodsejere Tilsyn med sløjfningen udføres Billund Kommune Sløjfning af gamle boringer og brønde Kontrol opprioriteres Vejen, Brørup, Holsted kommuner Procedure for sløjfning af boringer og brønde ved tilslutning til vandværk Generelt i kommunen Opprioriteres Tilsyn med om sløjfningen er udført korrekt Planlægning Aftale Anbefaling Ønske Skema III c Kommuner - Kemi, olie, pesticider m.m. Hvem Hvad Hvor Hvornår Opfølgning Overvågning Alle kommuner Indsamlingskampagne for sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer Primære og sekundære indsatsområder 1 gang årligt Informationskampagner Alle kommuner Ingen deponering af jord Primære og sekundære indsatsområder Indarbejdes i kommuneplanen Alle kommuner Sikre mod udspredning af spildevandsslam fra egne renseanlæg Primære og sekundære indsatsområder Indarbejdes i kommuneplanen Billund Kommune Vejen, Brørup, Holsted kommuner Ikke anvende pesticider Kommunalt ejede arealer og ejendomme Ikke anvende pesticider Vilkår ved forpagtningsaftaler i primære indsatsområder Opprioriteres i primære områder Vejen, Brørup, Holsted kommuner Ikke anvende pesticider Fremtidige lokalplanområder indenfor primære indsatsområder Løbende Tinglyses som deklaration på ejendomme Vejen, Brørup, Holsted kommuner Ingen nedgravede olietanke Fremtidige lokalplanområder indenfor primære indsatsområder Løbende Tinglyses Vejen, Brørup, Holsted kommuner Begrænse brugen af pesticider og andre miljøfremmede stoffer Kommunalt ejede arealer og ejendomme Opprioriteres Planlægning Aftale Anbefaling Ønske 20 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

21 Skema III d Kommuner - Information Hvem Hvad Hvor Hvornår Opfølgning Overvågning Billund Kommune Kampagne for sprøjtefri haver Private haver i indvindingsoplande Alle kommuner Alle kommuner Alle kommuner Information om sløjfning af olietanke Information om sløjfning af boringer Information om pesticidfri pleje af private haver Indsatsplan Vejen, Brørup, Holsted kommuner Information om opbevaring af kemikalier, pesticider m.m. Planlægning Aftale Anbefaling Ønske Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt 21

22 Amtets indsats Skema IV viser forslag til amtets indsats. På grund af strukturreformen får denne indsats en tidsbegrænset karakter og omfatter derfor hovedsagelig det, der er indbygget i den nye regionplan. I kapitel IV er der gjort nærmere rede for forslagene. Den nye regionplan bliver som landsplandirektiv videreført som kommunal planlægning efter 1. januar Det betyder, at overordnet planlægning som f.eks. udpegning af skovrejsningsområder herefter overgår til de nye kommuner. Med forbehold for ændringer ser det ud til, at amtets opgaver i øvrigt videreføres således: Grundvandskortlægningen er en overordnet opgave, der overføres til staten pr. 1/1-2007, for vort område til Miljøcenter Ribe. Drift af overvågningsboringer, pejleboringer m.m. hører til den overordnede kortlægning, og overvågning videreføres antagelig af staten. Det gælder også den foreslåede overvågningsboring ved Randbøl Hede. Indsatsplanlægningens stilling er usikker, men den bliver antagelig delt imellem stat og kommune. Staten forventes at få det overordnede planlægningsansvar, mens arbejdet med opfyldelse af indsatsplanlægningens forpligtelser forventes placeret hos kommunerne. Tilsyn efter vandforsyningsloven forbliver ved kommunerne. Kortlægning og oprydning af forurenede grunde overføres til regionsrådet. Tilsyn og sagsbehandling i forbindelse med råstofindvinding overføres ligeledes til regionsrådet. De tilsyn med virksomheder, som amterne i dag udfører, overgår fra 1/ til henholdsvis kommunerne og staten. Langt den overvejende del overføres til kommunerne. Kun tilsynet med de allerstørste virksomheder overføres til de statslige miljøcentre. Skema IV Amtets indsats Hvad Hvor Hvornår Opfølgning Overvågning Udpegning af skovrejsningsområder Primære og sekundære indsatsområder Ved godkendelse af Regionplan Revideres løbende Kortlægning af forurenede grunde (V1) Primære og sekundære indsatsområder Er igangsat Grunde vurderes løbende i forhold til evt. grundvandstrussel Evt. overvågningsboringer Oprydning af forurenede grunde Primære og sekundære indsatsområder Hurtigst muligt Regionsrådet fra 1/ Evt. overvågningsboringer Overvågningsboring i nedsivningsområde Randbøl Hede - Vandel Snarest Pejlinger og analyser Kontrol af udvikling Ikke anvende pesticider Amtets arealer og ejendomme indenfor primære og sekundære indsatsområder Praktiseres allerede Skærpet tilsyn med grusgrave Primære og sekundære indsatsområder Iværksættes straks Skærpet tilsyn med virksomheder Primære og sekundære indsatsområder Iværksættes straks Planlægning Aftale Anbefaling Ønske 22 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

23 De enkelte vandværker

24 Indledning I dette kapitel gives først en kort geologisk beskrivelse af indsatsområderne. Dernæst gives en overordnet beskrivelse af de kemiske stoffer, som kan findes i grundvandet i områderne. I kapitlets anden del beskrives hvert vandværk for sig både geologisk, hydrogeologisk og grundvandskemisk. På samme vis beskrives to kildefelter, som er udlagt som mulige reservekildefelter. Geologiske forhold I forbindelse med indsatsplanen er indsatsområdernes geologiske forhold blevet vurderet. Det er de, fordi geologien er en vigtig brik for forståelsen af områdernes grundvandskemiske forhold. Indsatsområderne er domineret af sandede sedimenter. Lokalt findes der lerlag, som kan yde en vis beskyttelse mod påvirkninger fra overfladen, men disse er ikke sammenhængende. Derfor er den naturlige beskyttelse i langt størstedelen af områderne begrænset, hvilket betyder, at størstedelen af grundvandsmagasinerne i indsatsområderne må anses som sårbare. Der er observeret flere begravede kvartære dale i indsatsområderne. Hvor sådanne begravede dale observeres, betyder det som regel, at nedsivningsforholdene adskiller sig fra de tilstødende områder. Det er derfor vigtigt at have ekstra fokus på både vandkvalitet og vandets strømning i de områder, hvor der finder indvinding af drikkevand sted i forbindelse med begravede dale. Der findes en del naturområder i indsatsområderne. Sådanne områder kan i kraft af deres skånsomme arealanvendelse yde grundvandsmagasinerne en vis beskyttelse. Beskyttelsen kræver dog, at der i naturområderne undgås dyrkning af pyntegrønt, juletræer og anden intensiv skovdrift. Hydrologiske forhold De hydrologiske forhold i indsatsområderne vurderes for at få et overblik over den hydrauliske sammenhæng mellem grundvandsmagasinerne, deres nuværende vandkvalitet og den mulige fremtidige vandkvalitet. Grundvandskemiske forhold Den grundvandskemiske beskrivelse af indsatsområderne bygger på allerede eksisterende oplysninger. Disse grundvandskemiske oplysninger stammer primært fra vandværksboringer, hvorfra der regelmæssigt er blevet udtaget vandprøver til analyser siden Foruden vandværksboringer er en lang række andre boringer analyseret i forbindelse med den udførte kortlægning. De grundvandskemiske oplysninger er blevet anvendt til at undersøge den tidslige udvikling af blandt andet nitrat, klorid og sulfat. Ud fra disse oplysninger kan stabiliteten i vandets kemiske sammensætning vurderes, i forhold til den indvinding der foregår fra indsatsområderne i dag. Ydermere er vandets indhold af miljøfremmede stoffer, arsen, permanganattal, ammonium, nitrit og aggressivt kuldioxid beskrevet. Nitrat Nitratindholdet i grundvand vurderes af to årsager: 1. Nitratkoncentrationer større end 50 mg/l gør grundvand uegnet som drikkevand. 2. Nitrat er en vigtig parameter i sårbarhedsudpegningen, fordi stoffet er et direkte bevis for, at der strømmer overfladepåvirket vand ned i magasinet. Pyritholdige sedimenter og sedimenter med et organisk indhold udgør en naturlig beskyttelse mod nedsivende nitrat. Det skyldes, at nitrat reduceres ved oxidation med pyrit (svovlkis). Den geologiske beskyttelse, der ligger i sedimenternes indhold af pyrit, kan dog kun bruges én gang (den gendannes ikke). Sulfat Under nitrats oxidation med pyrit frigives der udover kvælstof også sulfat. Sulfatindholdet i jorden vil således forøges. Sulfatindholdet i grundvand vurderes, fordi et stigende indhold vil afsløre, hvorvidt der er nitratbelastet vand på vej til magasinet. Sulfat vil ligeledes kunne afsløre, hvorvidt sænkninger (som følge af indvinding) belaster magasinet. Det skyldes, at en sænkning af vandspejlet øger oxidationen af jordlagene. En anvendelse af sulfat som indikationsparameter for et faldende vandspejl forudsætter dog, at sedimenterne i eller over magasinet indeholder pyrit. Baggrundsniveauet for sulfat ligger almindeligvis på omkring mg/l i indsatsområderne. Klorid Kloridindholdet i grundvand vurderes, fordi ændringer i kloridkoncentrationen giver forventning om, at der trækkes vand til magasinet med en anden sammensætning i forhold til tidligere. Forhøjede kloridkoncentrationer ses nemlig ofte som følge af hydraulisk kontakt med gamle hav- 24 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

25 bundsaflejringer, eller som følge af påvirkning fra vintersaltning af veje. Baggrundsniveauet forventes at ligge omkring mg/l i indsatsområderne. Miljøfremmede stoffer Fund af miljøfremmede stoffer skal altid bemærkes, da de er et sikkert tegn på påvirkning fra overfladen. De fundne miljøfremmede stoffer i indsatsområderne udgøres hovedsageligt af pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider - primært BAM, atrazin og nedbrydningsprodukter fra atrazin samt hexazinon. Desuden har der været et enkelt fund af bentazon. Stoffet metribuzin, som man først for nyligt er begyndt at analysere for, findes ofte i vandprøver fra sandede områder sammen med dets nedbrydningsprodukter. Stoffet indgår i et ukrudtsbekæmpelsesmiddel, som anvendes i kartofler. De fleste pesticidfund i indsatsområderne er gjort i terrænnære filtre. Arsen Forhøjede arsenkoncentrationer er ofte knyttet til tertiære leraflejringer især Vejle Fjord Formationen, Kerteminde Mergel og Gram Formationen. De ses dog også i forbindelse med post- og interglaciale marine aflejringer. Det skyldes, at arsen findes naturligt i mange mineraler blandt andet i pyrit. Arsen kan frigives til grundvandet fra pyrit, når dette oxideres af nitrat. Frigivelsen af arsen afhænger blandt andet af redoxforholdene i magasinerne. Ved udgangen af 2003 blev vandkvalitetskravet for arsen sænket til 5 µg/l i afgangsvand fra vandværker. Dette vil kunne give en del vandværker vanskeligheder med at overholde kravene. under iltfrie forhold omdannes nitrit til frit kvælstof. Nitrit i grundvand tages derfor ofte som et tegn på, at jordlagenes evne til at reducere nitrat er ved at være opbrugt, og at nitraten derfor bevæger sig nedad. Nitrit forventes af samme årsag fundet umiddelbart over redoxgrænsen. Det vil sige, at stoffet primært er knyttet til terrænnære filtre. Nitrit kan også dannes ved omsætning af organisk materiale med sulfat. Det vil sige i et stærkt reducerende og ofte dybtliggende miljø. Aggressiv kuldioxid Aggressiv kuldioxid dannes, når jordens indhold af kalk er utilstrækkeligt til at neutralisere den opløste kuldioxid, for eksempel hvor jordlagenes indhold af kalk er udvasket. Samtidig med aggressiv kuldioxid findes således lavt ph og blødt vand. Vandkvalitetskravet for drikkevand er 2 mg/l, men ved koncentrationer på indtil 10 mg/l fjernes den aggressive kuldioxid ved simpel vandbehandling - det vil sige ved iltning og filtrering. De enkelte vandværker Permanganattal Permanganattal er et mål for indholdet af organisk stof i vandet. Forhøjede værdier af permanganattal findes typisk i grundvand fra aflejringer, der indeholder nedbrydningsrester fra plantemateriale, eller i vand der er strømmet gennem meget humusrige jordlag. Ekstreme kilder til forhøjede værdier af permanganattal kan dog også være gødning eller perkolat fra lossepladser. Vandkvalitetskravet for permanganattallet er 12 mg/l. Nitrit Nitrit dannes naturligt i jorden ved nedbrydning af kvælstofholdige forbindelser. Hvis der er ilt til stede, omdannes nitrit dog hurtigt til nitrat, og Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt 25

26 Asbo Fælles Vandforsyning Geologien Asbo Fælles Vandforsyning ligger i et område med varierende geologiske forhold. Byen Asbo ligger på en bakkeryg, der formentlig er et gammelt randmoræneområde dannet under sidste eller næstsidste istid. Den kvartære lagpakke består af vekslende lag af smeltevandssand, moræneler, morænesand samt marine aflejringer og ferskvandsaflejringer fra en mellemistid. Forholdene veksler således meget fra boring til boring. På grund af store variationer i lerlagenes tykkelse fra boring til boring antages områdets lerlag ikke at være sammenhængende, hvorved der ingen garanti er for beskyttelse. Konklusion Da der kun foreligger få vandanalyser fra Asbo Fælles Vandforsyning, er det ikke muligt at vurdere vandforsyningens fremtidige udvikling. Det anbefales, at der regelmæssigt udtages prøver til vandanalyser fra vandværksboringen, og at disse ud over de almindelige analyseparametre analyseres for arsen og pesticider, inklusive metribuzin og nedbrydningsprodukter heraf. Arealanvendelsen Arealanvendelsen i området udgøres af både by og landbrug. Vandværket Asbo Fælles Vandforsyning råder over én boring, DGU Denne består øverst af morænesand og morænegrus, mens der nederst i boringen findes smeltevandssand. Boringen indvinder fra smeltevandssand i 39 til 42 meters dybde under terræn. Vandforsyningen har en kommunal indvindingstilladelse. Det vil sige, at vandforsyningens årlige indvinding er under 3000 m 3 grundvand. I 2004 indvandt vandforsyningen således kun 2118 m 3 grundvand. Grundvandskemien Der indvindes svagt surt vand med et kloridindhold på omkring 35 mg/l, et nitratindhold på omkring 24 mg/l og et sulfatindhold på omkring 48 mg/l. Forholdene i magasinet vurderes at være iltende. De kemiske data er få, men de viser, at der er påvirkninger fra overfladen, og at grundvandsmagasinet må vurderes at være uden beskyttelse. Magasinet vurderes dog at indeholde en vis reduktionskapacitet (lerlag med pyrit). Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i boringen. Indvindingsopland og nedsivningsområde Der er ikke beregnet indvindingsopland og nedsivningsområde for Asbo Fælles Vandforsyning. 26 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

27 Bække Vandværk Vandværket Bække Vandværk råder over følgende to aktive boringer: DGU nr med filtersætning fra 46 til 52 m under terræn. DGU nr med filtersætning fra 50 til 56 m under terræn. Begge boringer indvinder fra smeltevandssand. I boringerne findes der henholdsvis 11 og 15 meter ler. Vandværket har tilladelse til en samlet indvinding på m 3 grundvand pr. år. I 2004 indvandt Bække Vandværk m 3 grundvand. Bække Vandværk. Geologien I området omkring Bække Vandværk træffes prækvartæret i meget forskellig dybde under overfladen. Dybden kan variere mellem 15 og 100 meter. Der er leraflejringer i samtlige boringer i området, men tykkelsen af de lerede lag varierer fra få meter til mere end 30 meters tykkelse. Lerdækket veksler desuden mellem moræneler og smeltevandsler. Geofysiske undersøgelser har vist, at lagtykkelserne centralt i området mellem Bække og Stavshede er mere end 15 meter. Grundvandskemien Der indvindes nitratfrit vand i begge vandværkets boringer. Fra starten af 1990 erne har sulfatindholdet dog været stigende. Det stigende sulfatindhold viser, at magasinet er påvirket fra overfladen, men at reduktionskapaciteten er tilstrækkelig til at holde vandet nitratfrit, med den nitratbelastning og indvinding der foregår i dag. Det stadigt stigende sulfatindhold skal dog ses i forhold til, at vandværkets indvinding er halveret siden starten af 1990 erne. Indvindingsopland og nedsivningsområde for Bække Vandværk. De enkelte vandværker Med baggrund i områdets meget varierende lerlagstykkelser og det faktum, at lerdækket kan bestå af både moræneler og smeltevandsler, kan lerdækket ikke antages at være sammenhængende. Under alle omstændigheder er det vurderet, at der finder en større grundvandsdannelse sted i området. Arealanvendelsen Arealanvendelsen i området er overvejende landbrug med enkelte plantager for eksempel Hundsbæk og Staushede Plantager. Bebyggelse Hede Skov Vådområde og sø Landbrugsområde Kilometer Arealanvendelsen omkring Bække Vandværk. 0 0,5 1 2 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt 27

28 Indvindingsopland og nedsivningsområde Den primære tilstrømning til vandværkets kildeplads foregår i smeltevandssand og Odderup Formation. Nedsivningen finder hovedsageligt sted tæt omkring indvindingsboringerne samt i 1½ til 2½ kilometers afstand opstrøms kildepladsen. Tilstrømningsmønstret afspejles i aldersprofilet, idet alt det vand, der indvindes, er yngre end 100 år. Faktisk tyder det indvundne vands kemiske sammensætning på, at 80% af vandet er yngre end 50 år, mens hele 20% endda er yngre end 10 år. Ovennævnte aldersprofil underbygger antagelsen om, at der indvindes overfladepåvirket vand. Konklusion Den geologiske beskyttelse omkring selve indvindingsboringerne er god, og der ses tilsvarende lermægtigheder i boringerne opstrøms vandværket. Imidlertid er der opstrøms kildepladsen målt over 60 mg/l nitrat 30 meter under terræn i en boring med DGU nr Nitratindholdet i boringen har ligget højt siden starten af 1990 erne, og da indholdet kan være afgørende for vandværkets fremtid, anbefaler Ribe Amt, at pågældende boring undersøges, for at afgøre hvorvidt det høje nitratindhold skyldes en utæt boring eller en magasinforurening. Såfremt nitratindholdet skyldes en magasinforurening, anbefales det at foretage yderligere nitratanalyser i de eksisterende boringer opstrøms vandværket for således at få fastlagt truslens omfang og dermed vandindvindingens fremtid. Hvad angår det stigende sulfatindhold i vandværkets indvindingsboringer, kan det ikke udelukkes, at dette skyldes afsmitning fra gamle marine aflejringer, idet der findes marine Holstein-lag i området. Samtidig ses der desuden en stigning i boringernes kloridindhold. Hvis det stigende sulfatindhold stammer fra gamle marine aflejringer, mindskes magasinets sårbarhed. Der er ikke anledning til at anbefale et særligt overvågningsprogram for vandværket. Det anbefales kun at følge den tidslige udvikling i nitrat og sulfat med en optegning af tidsserier for både råvand og drikkevand. Tidsserierne bør optegnes med den hyppighed, som de lovpligtige analyser tilsiger. Hvis indholdet af de to stoffer øges over tid, eller hvis nitratindholdet opstrøms kildefeltet skyldes en magasinforurening, bør sårbarheden af oplandet revurderes. Nedenfor ses indsatsplanens forslag til fremtidige opgaver for Bække Vandværk. Hvad Hvor Hvornår Opfølgning Overvågning Skånsom pumpestrategi Kildefelt og boringer Løbende Tilpasses efter behov Registrering af variationerne i grundvandsspejlet - gerne automatisk Råvandsprøver analyseres for nitrat, sulfat og klorid Alle indvindingsboringer Minimum en gang årligt Udvikling i nitrat, sulfat og klorid i både råvand og rentvand Alle indvindingsboringer Løbende Aktion, straks ændring er registreret Følge udvikling via optegnede tidsserier Det generelle analyseprogram bør udvides med arsen Det generelle analyseprogram bør udvides med Metribuzin og dets nedbrydningsprodukter Skovrejsning på egne eller andre lodsejeres arealer Dyrkningsaftaler med landbrug og skovbrug Dialog med landmænd om optimal placering af brakarealer Opkøb af jord Alle indvindingsboringer Alle indvindingsboringer Indenfor kildepladszonen Indenfor kildepladszonen I primære indsatsområder Indenfor kildepladszonen Hurtigst muligt Følge udvikling via optegnede tidsserier Hurtigst muligt Følge udvikling via optegnede tidsserier Løbende Løbende Løbende Planlægning Aftale Anbefaling Ønske 28 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt

29 Bøgeskov Kildeplads, Esbjerg Vandforsyning Geologien Bøgeskov Kildeplads er placeret i et område med kvartære sedimenter aflejret i en begravet dal. Geofysiske undersøgelser har vist, at lerdækket i området sjældent overstiger 5 meter, og at det er usammenhængende, så den naturlige beskyttelse i form af nitratreducerende aflejringer varierer i området. Variationerne går fra, at der ikke er nogen beskyttelse, over at der er en delvis beskyttelse, til at der er en vis beskyttelse i form af nitratreducerende dæklag. Arealanvendelsen Arealanvendelsen udgøres primært af landbrug med få mindre plantager fordelt i området omkring kildepladsen. Arealanvendelsen omkring Bøgeskov Kildeplads. Bebyggelse Hede Skov Vådområde og sø Landbrugsområde Grundvandskemien Der indvindes nitratfrit vand fra området med et meget lavt sulfatindhold. Dette viser, at der er stærkt reducerende forhold i magasinet, og at der ikke er tegn på påvirkning fra overfladen. Opstrøms kildepladsen er der imidlertid to boringer med filtre omkring 30 meter under terræn (DGU nr og DGU nr ), som har høje nitratkoncentrationer (53 mg/l og 64 mg/l) og ingen tegn på nitratreduktion. Hvis dette nitratindhold relaterer sig til magasinet, vil det kunne udgøre en trussel mod indvindingen fra Bøgeskov Kildeplads, uanset at den foregår meget dybere. Årsagen til dette er, at der som tidligere nævnt ikke ses tydelige tegn på sammenhængende lerlag i dalen. Herved kan kildepladsens store indvinding bevirke, at det nitratholdige overfladevand trækkes hurtigere til indvindingsboringerne, end det ville være sivet nedad i jorden. Indvindingsopland og nedsivningsområde Nedsivningen til kildepladsen finder hovedsageligt sted inde omkring indvindingsboringerne og ud til en afstand på cirka 6 kilometer fra disse. Størstedelen af vandet strømmer gennem kvartært sand og Odderup Formationen, indtil det når den begravede dal, hvori indvindingsboringerne De enkelte vandværker Kildepladsen Bøgeskov Kildeplads råder over følgende seks boringer: DGU nr med filtersætning fra 225 til 235 meter under terræn. DGU nr med filtersætning fra 137 til 149 meter under terræn. DGU nr med filtersætning fra 195 til 207 meter under terræn. DGU nr med filtersætning fra 121 til 139 meter under terræn. DGU nr med filtersætning fra 113 til 129 meter under terræn. DGU nr med filtersætning fra 117 til 135 meter under terræn. Indvindingsboringerne er alle filtersat i den begravede dal. Indvindingsopland og nedsivningsområde for Bøgeskov Kildeplads. I 2004 blev der fra Bøgeskov Kildepladsens boring DGU nr indvundet m 3 grundvand. Denne indvinding fandt sted i forbindelse med boringens prøvepumpning. I 2005 har Bøgeskov Kildeplads fået en foreløbig indvindingstilladelse på m 3 grundvand om året. Tilladelsen løber frem til juli Kilometers 0 0, Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i den østlige del af Ribe Amt 29

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bilag 1 Lindved Vandværk

Bilag 1 Lindved Vandværk Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig. Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Niels Peter Arildskov, COWI

Niels Peter Arildskov, COWI Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Grundvandskortlægning

Grundvandskortlægning Grundvandskortlægning Sydsamsø Onsdag den 9. januar 2013 PAGE 1 Kortlægningens overordnede formål og den efterfølgende indsatsplanlægning Den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes fortsat

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Rammeplan for Indsatsplanlægning

Rammeplan for Indsatsplanlægning Rammeplan for Indsatsplanlægning Indholdsfortegnelse Rammeplan 3 Målsætninger og indsatser 4 Overordnede indsatser 5 Retningslinjer 9 Om indsatsplaner 10 Opbygning 11 Udarbejdelse 12 Statens kortlægning

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Høringsudkast Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 MÅLSÆTNING... 1 2.3 BAGRUNDSMATERIALE...

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Vinstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Vinstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest. Bilag 1. Abildå Vandværk

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest. Bilag 1. Abildå Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Herning Nordvest Bilag 1 Abildå Vandværk 1 Abildå Vandværk Abildå Vandværk forsyner ca. 160 forbrugere og leverer knap 140.000 m 3 vand om året. En stor del af vandet

Læs mere

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Indsatsplan for Bredkær Vandværk

Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Bredkær Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Bredkær Vandværk 13 Kildepladser 15 Vandkvalitet 16 Boringsdata 17 Om

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010

Hadsten Kemi; Kommunemøde 19/3/2010 Oversigt: 1. Indledning 2. Konklusion 3. Processer 4. Kritiske parametre 5. Specifikke vurderinger/parametre 6. Tidsserier 7. Indsatser 1. Indledning Det overordnede formål med opgaven var at skabe et

Læs mere

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI

Indsatsplan Brande. Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk S:\Kort og Geodata\Grundvand\Indsatsplan\Brande\.pub S:\TM\PDF-filer\Grundvand\_A4.pdf DDO, Copyright COWI Oktober

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Heden Aslundve j Øs te rh a ss in lun As er g t Øs Ve j in Sk db am Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vester Hassing Vandværk, Øster Hassing Vej Juni 2013 ej gv jer Bro d d Udgiver: Aalborg Kommune,

Læs mere

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005

Brande Kommune. Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Indsatsplan Brande. Oktober 2005 Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Brande Kommune Gl. Blåhøj Vandværk Blåhøj St. By Vandværk DDO, Copyright COWI Side 24 Side 1 boringer (Carl Bro A/S 2003) se figur 19. Kortet er bedst til at vise regionale

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm

Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Forslag Oversigtskort over området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Skive - Stoholm, indvindingsoplande for vandværkerne samt private

Læs mere

4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg Senest udgang 20xx

4 Vandværket skal klimasikre boringer og anlæg Senest udgang 20xx Bruttoliste over indsatser Kolding Kommunes indsatsplaner - 2016 Bruttoliste over indsatser - 2016 er Vandindvinding og vandforsyning 1 Vandværkerne skal indføre/ bibeholde/undersøge muligheden for at

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

for at sikre drikkevandet ved Glyngøre

for at sikre drikkevandet ved Glyngøre for at sikre drikkevandet ved Glyngøre J. nr. 8-52-2-777-1-03 Indsatsplan for at sikre drikkevandet ved Glyngøre er udarbejdet af: Viborg Amt i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe Forsidebillede: Kort

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

Viborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014

Viborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014 Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:

Læs mere

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger.

Ved høringsfristen udløb den 27. oktober 2017, var der indkommet seks skriftlige høringssvar med bemærkninger. Solrød Kommune Teknik og Miljø Team Natur og Miljø Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD Dato: 30.10. 2017 HØRINGSNOTAT Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SOLRØD, har været sendt i høring i 12

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere