MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider."

Daniel Skaarup
8 år siden
Visninger:

1 FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne blev påbegyndt den 14. april 2009, og forbipasserende på hovedvej 13 har siden da kunnet se arkæologernes karakteristiske søgegrøfter på markerne langs vejen. De planlagte arkæologiske forundersøgelser er færdige i sommeren Forundersøgelserne skal forstås som stikprøver. På baggrund af forundersøgelsernes Hvor forundersøgelserne f.eks. har resulteret i fund af overpløjede gravhøje eller spor af fortidens bebyggelse, vil der blive foretaget regulære arkæologiske udgravninger. Allerede inden de sidste forundersøgelser er afsluttet påbegyndes de første egentlige udgravninger. MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. Gravearbejdet foretages med tunge gravemaskiner samt skovle og spader. Når det skal være særligt omhyggeligt bruger arkæologerne en murske (og ikke en teske, som mange ellers tror). Danske arkæologer benytter i dag også moderne hjælpemidler som eksempelvis højpræcisions GPS-udstyr. Alle de undersøgte lokaliteter måles op med GPS. Søgegrøfter ved gården Petersborg nær Sindbjerg Kirke Keld Skjødt Mikkelsen

De planlagte arkæologiske forundersøgelser er færdige i sommeren 2010. Forundersøgelserne skal forstås som stikprøver. På baggrund af forundersøgelsernes Hvor forundersøgelserne f.eks.

2 ET FORHISTORISK MINEFELT På markerne ved Havegaarde på Haugevej har arkæologerne fundet et såkaldt hulbælte - en del af en forsvarslinje bestående af tætstillede huller, som har gjort det vanskeligt for angribende fjender at trænge igennem her. I hullerne har der muligvis stået tilspidsede pæle. Man kan nærmest opfatte hulbæltet som den førromerske jernalders svar på et moderne minefelt. Udgravning ved Havegaarde Der er kun fundet 21 af disse forsvarsanlæg i hele Danmark, og bemærkelsesværdigt nok ligger de fortrinsvis i Midt- og Vestjylland. P.O. Rindel (tegning) ET STORT REGISTRERINGSARBEJDE Arkæologerne har udgravet hulbæltet med skovl og murske. Hvert eneste hul blev markeret med hvid mærkat med nummer-betegnelse og hele forsvarslinjen blev derefter opmålt med GPS. STRATEGISK PLACERET I TERRÆNET Det omtrent 72 meter lange hulbælte ved Havegaarde er op til 3,5 meter bredt og orienteret sydvest-nordøst. Det fortsætter givetvis endnu længere, men forsvarslinjens videre forløb i sydlig retning kendes ikke. Nord for forsvarsanlægget har der været sumpet og ufremkommeligt terræn, og det har derfor ikke været nødvendigt med yderligere befæstning der. WEICHSEL ISTID f.kr. ÆLDRE STENALDER Jægerstenalder 4000 f.kr. YNGRE STENALDER Bondestenalder 1800 f.kr. BRONZE ALDER FØRROMERSK 500 f.kr. ROMERSK 50 f.kr. GERMANSK 350 e.kr. 800 e.kr. VIKINGE- TID MIDDELALDER RENÆSSANCE NYERE TID 2009 e.kr e.kr e.kr e.kr.

Udgravning ved Havegaarde Der er kun fundet 21 af disse forsvarsanlæg i hele Danmark, og bemærkelsesværdigt nok ligger de fortrinsvis i Midt- og Vestjylland. P.O.

3 Udgravning ved Hvolgårdsvej Vævevægte Keramikbægre fritlægges Keramikbægre GAVER MED I GRAVEN Nord for Hvolgårdsvej er man i forbindelse med udgravning- Desuden er der fundet nogle interessante jernaldergrave i samme område. I en af gravene fandt arkæologerne to intakte keramikbægre samt en hel bunke vævevægte fra en opretstående væv. Ornamentikken på keramikken efterligner samtidige senromerske glaskar. Graven stammer fra tiden år fund BRONZEFAD forsigtigt pakket ind i gips, løftet op i ét stykke og transporteret til Konserveringscentret i Vejle. Genstanden er stadig indkapslet i jord og gips, men røntgen- de første århundreder efter Kristi fødsel og dermed fra den periode, man kalder ældre romersk jernalder. plads ved Hedegård nær Nørre Snede samt fra et fund på Horsens Museum. Mark WEICHSEL ISTID f.kr. ÆLDRE STENALDER Jægerstenalder 4000 f.kr. YNGRE STENALDER Bondestenalder 1800 f.kr. BRONZE ALDER FØRROMERSK 500 f.kr. ROMERSK 50 f.kr. GERMANSK 350 e.kr. 800 e.kr. VIKINGE- TID MIDDELALDER RENÆSSANCE NYERE TID 2009 e.kr e.kr e.kr e.kr.

Ornamentikken på keramikken efterligner samtidige senromerske glaskar. Graven stammer fra tiden år 400-500.

4 Forundersøgelse ved Låge Mark GRAVHØJE OG BRONZEALDERSVÆRD en del kendte fortidsminder. Der er gennem tiden registreret 17 gravhøje inden for et areal med en radius på bare 250 m. Desuden viser terrænforhold og lyse pletter på markerne, at der meget vel kan have ligget yderligere 29 gravhøje i området. Mange af højene er gennem tiden bevidst blevet fjernet. I modsætning til i dag, hvor det er forbudt at gøre, var det helt almindelig praksis i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Da en repræsentant for Nationalmuseet besøgte stedet i 1904 skrev han om én af højene: Sløjfet Høj, Kæmpehøj. Har været en stor Høj; megen Jord er bortkørt. Fundet et overbrudt Bronzesværd. Fremtræder nu som et Hul i Græsmark. Om en anden høj i samme område hedder det: Sløjfet Høj. Fremtræder nu som et Hul. Heri fundet Potter med brændte ben. Motorvejstracéet skærer sig igennem området med de mange gravhøje, og ved de arkæologiske forundersøgelser er der allerede i den yngre stenalder. GENBRUG Gravhøjene er stærkt medtagne, men centralt eller i kanten At gravene kan stamme fra forskellige tidsperioder skyldes, at højene gerne har været genbrugt af og til helt op i i Kæmpehøj på Låge Mark efter Aner & Kersten 1990, des Nordischen Kreises in Dänemark, Schleswig-Holstein und Niedersachsen. Sværdets virkelige længde er 67,5 cm. WEICHSEL ISTID f.kr. ÆLDRE STENALDER Jægerstenalder 4000 f.kr. YNGRE STENALDER Bondestenalder 1800 f.kr. BRONZE ALDER FØRROMERSK 500 f.kr. ROMERSK 50 f.kr. GERMANSK 350 e.kr. 800 e.kr. VIKINGE- TID MIDDELALDER RENÆSSANCE NYERE TID 2009 e.kr e.kr e.kr e.kr.

I modsætning til i dag, hvor det er forbudt at gøre, var det helt almindelig praksis i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

5 Udgravning ved Skjelborg BEBYGGELSE Udgravning af lokaliteten har vist, at der har været bebyggelse på stedet fra slutningen af bondestenalderen og indtil begyndel- på stedet. Midtsule Vægstolpe Rekonstruktionstegning af karakteristisk klokkebægerkeramik Louise Hilmar (tegning) Klokkebægerets virkelige højde er 18,5 cm Stolpehul KERAMIK FRA STENALDEREN Ved Skjelborg nord for Låge Mark blev der ved den arkæologiske forundersøgelse fundet skår af klokkebægerkeramik en særlig type keramik, som stammer fra slutningen af den yngre stenalder (også kaldet senneolitikum, bondestenalder eller dolktid). Skårene blev fundet i, hvad der formodes at være et forsænket gulv i en stenalderhustomt. Desværre er der udover klokkebægerkeramikken endnu ikke gjort særlig mange genstandsfund - f.eks. er der ikke færdigudgravede. Tagbærende stolpe Vægstolpe Klokkebægerskår fra Låge Mark Stolpehul WEICHSEL ISTID f.kr. ÆLDRE STENALDER Jægerstenalder 4000 f.kr. YNGRE STENALDER Bondestenalder 1800 f.kr. BRONZE ALDER FØRROMERSK 500 f.kr. ROMERSK 50 f.kr. GERMANSK 350 e.kr. 800 e.kr. VIKINGE- TID MIDDELALDER RENÆSSANCE NYERE TID 2009 e.kr e.kr e.kr e.kr.

for Låge Mark blev der ved den arkæologiske forundersøgelse fundet skår af klokkebægerkeramik en særlig type keramik, som stammer fra slutningen af den yngre stenalder (også kaldet senneolitikum,

6 VEJPROJEKTET TVÆRSNIT AF 4-SPORET MOTORVEJ OM VEJPROJEKTET Folketinget vedtog 23. maj 2006 en anlægslov for anlæg af motorvej på strækningen Ølholm-Vejle og udbygning af forventes åbnet i Formålet med motorvejen er at understøtte erhvervsudviklingen i det midt- og vestjyske samt at forbedre fremkommeligheden s.13 Skråvægsramme Skråvægsramme 2-fags bro s Rabat Kørebane Kørebane Rabat s R R MIDTERRABAT Nødspor Kørebane Kørebane Rabat a=10, a=10,0 MIDTERRABAT Motorvejen føres over Viborg Hovedvej Faunapassage føres under motorvejen Motorvejen føres under Skanderborgvej

Formålet med motorvejen er at understøtte erhvervsudviklingen i det midt- og vestjyske samt at forbedre fremkommeligheden s.13 Skråvægsramme Skråvægsramme 2-fags bro s.

7 VEJPROJEKTET PROJEKTET OMFATTER 25 km 4-sporet motorvej 4 tilslutningsanlæg 35 broer 15 kommuneveje føres under eller over motorvejen 8 faunapassager TIDSPLAN Arkæologiske undersøgelser Ekspropriationer Motorvejen anlægges Forventet åbning af motorvejen 2-fags stibro 2-fags bro 3-fags bro 8920 s.19 s.21 RABAT RABAT s.25 Rabat Kørebane Kørebane Rabat R Forlagt Kofodsvej (sti) føres over motorvejen Forlagt Ulkærvej føres over motorvejen Solskovvej føres over motorvejen

2013 Forventet åbning af motorvejen 2-fags stibro 2-fags bro 3-fags bro 8920 s.19 s.21 RABAT 8000 8500 1000 RABAT 1000 8500 s.

8 RIIS-ØLHOLM / UDBYGNING AF MOTORTRAFIKVEJ TIL MOTORVEJ KOMMENDE INFORMATION INFORMATION I AUGUST 2010 I august kommer her information fra Vejle Museum om fund på strækningen Riis-Ølholm. Modelfoto

Relaterede dokumenter

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested