Vikingetiden ca

Transkript

1 Vikingetiden ca o. 400 f.kr. o. 700 e.kr I I I Oldtidens skibe To arkæologiske fund af skibe fra o. 400 f.kr: Nydambåden er klinkbygget, lavkølet, uden sejl og med plads til 28 årer. Hjortespringbåden har været beregnet til at padle frem. Den er samlet vha. vidjer eller skindstrimler. De to både er de ældste kilder til dansk skibshistorie Vikingeskibene Havde til forskel fra oldtidens skibe mast og sejl. Ny skibsbygningsteknik medfører manøvredygtige og søstærke vikingeskibe, der er andre af datidens skibe overlegne i hurtighed og snilde. De bliver forudsætningen for vikingernes plyndringstogter, handel og kolonisation Vikingetogter En vikingehær sejler fra Norges kyst til den engelske ø Lindisfarne og overfalder klostret. Vikingerne hærger i tiden efter og bliver hurtigt frygtet på de britiske øer og det europæiske fastland

2 Vikingetiden ca ca d. ca. 987 ca ca I I I I I I I Gorm Harald 1. Svend 1. Harald 2. Knud 2. Knud. 3. Magnus 1. den Gamle Blåtand Tveskæg den Store Hardeknud den Gode Ca I I I I Den islandske viking Erik den Røde sejler til Grønland og opretter de første bopladser Opdagelser Den islandske viking Leif den Lykkelige opdager Amerika Pga. vikingeskibenes sødygtighed forener Knud den Store Danmark, Nordtyskland, England, Norge, Grønland, Island, Færøerne samt store dele af Sverige under dansk krone Det danske Nordsøimperium Kolonisation Vikingetiden slutter Den norske vikingekonge Harald Hårderåde falder i slaget ved Stamford Bridge. Vikingetiden lever dog videre i skibene. Så sent som i 1300-tallet bliver vikingeskibet afbildet

3 Middelalderen ca I I I I I I I I I Svend Harald 3. Knud 4. Oluf 1. Erik 1. Niels Erik 2. Erik 3. Svend 3. Grathe, Estridsen Hen den Hellige Hunge Ejegod Emune Lam Knud 5.,Valdemar I Pilgrimsrejse Erik Ejegod drager med sin dronning Bodil på pilgrimsrejse til Jerusalem. Med sig har de et følge på 30 skibe. De sejler på de russiske floder til Konstantinopel. Turen fortsætter langs Tyrkiets kyst, hvor Erik bliver syg og søger om hjælp på Cypern. Han dør imidlertid og begraves i øens domkirke

4 Middelalderen ca I I I I I I I I Valdemar 1. Knud 6. Valdemar 2. Erik 4. Abel Christoffer 1. Erik 5. Erik 6. den Store Sejr Plovpenning Klipping Menved o I I I I Vendertogene Dannebrog Handel Koggen Valdemar den Store og biskop Absalon indtager Arkona på øen Rygen, hvor vendernes gud, Svantevit, styrtes. Ca. 25 år senere er hele Venden erobret. De danske konger bar titlen af vendernes konge, indtil Dronning Margrethe II afskaffer den i 1972 På korstoget til det baltiske område erobrer Valdemar Sejr Estland, hvor Dannebrog siges at være faldet ned fra Himlen. Iflg. kilderne ankommer den danske hær på ikke mindre end 1500 langskibe. Den estiske borg, Lyndanise rives ned og erstattes af Tallinn (danskerborgen) Med udgangspunkt i Lübeck dannes Hanseforbundet, der med tiden vokser til at omfatte ca. 200 byer i det nordeuropæiske område. Hansestæderne dominerer snart handel og sejlads i en grad, så de danske konger ofte går i krig mod dem Hansekøbmændenes fartøj Koggen afløser vikingeskibet. Koggens bund er bred og kravelbygget (plankerne ligger side om side), siderne er klinkbygget (plankerne overlapper hinanden) og den har ét sejl. Koggen er rummelig og velegnet til transport. Der er fundet en Kogge i Danmark, Vejbyskibet fra tallet.

5 Middelalderen ca / I I I I I I I Christoffer 2. Interregnum Valdemar 4. Oluf 2. (Margrethe 1.) Erik 7. Christoffer 3. Atterdag af Pommern af Bayern c a I I I Den sorte død Pestsygdommen når Danmark efter at have banet sig vej med skibsrotter fra Sortehavsområdet til Sicilien og op igennem Europa. Op imod halvdelen af befolkningen dør, hvilket får alvorlige konsekvenser for samfundsudviklingen i flere hundrede år fremover Nordisk union Kalmarunionen mellem Danmark-Norge og Sverige oprettes som et direkte angreb på Hanseforbundets magtposition. Unionens levetid er præget af Sveriges utilfredshed med dansk dominans. Efter det Stockholmske Blodbad bryder unionen sammen i 1523 Økonomi og handel Øresundstolden indføres og opkræves fra borgen Krogen (nuv. Kronborg). Alle skibe der passerer mellem Helsingør og Helsingborg skal betale en afgift, hvilket bliver en evig kilde til utilfredshed og forsøg på indblanding fra andre landes side. For Helsingør by bliver tolden derimod grundlag for velstand og verdensberømmelse

6 Middelalderen ca I I I I I Christian 1. Hans Christian 2. Frederik 1. Interregnum 1473 o I I Opdagelsesrejse Christian I sender Didrik Pining og Hans Pothorst af sted for at finde nye øer og land mod nord. Det er sandsynligt, at de to søfolk kommer til New Foundland og Labradorhalvøen i Nordamerika og dermed opdager Amerika 20 år før Columbus. Karakken er et handelsskib med tre master, som stammer fra Middelhavet. Kong Hans opbygger en dansk Orlogs- og handelsflåde efter sydlandsk mønster. Værfter anlægges i Kalundborg, Naksskov og København. Der er ikke fundet noget skib af denne type i Danmark, så der må tys til andre kilder

7 Reformationen I I Christian 3. Frederik I I Søslag Under admiral Peder Skram lykkes det i 1935 en dansk -svenskpreussisk flåde at slå Lübecks i et stort søslag i Svendborgsund. Dermed bliver han afgørende for Christian 3.'s sejr under Grevens Fejde. Skram kaldes Danmarks vovehals for sin dristige krigsførelse. Flåden Frederik II udbygger den danske flåde, pga. Sverige. En rivalisering om magten i Østersøen begynder. Værftet på Bremerholm forbedres og et nyt skib Hinden skydes i vandet. 800 skjolde males til prydelse af skibene

8 1600-tallet I Christian IV I I I Dansk søfart Christian IV har stor interesse i flådens opbygning og dansk søfart i almindelighed. Han nærer et håb om at finde en nordlig søvej til Indien. En ekspedition anført af Jens Munk forlader København på skibene Enhjørningen og Lamprenen. U- heldigvis stoppes de af isvinter i Hudson Bay, Canada. Kun Munk og to andre overlever Handel og kolonier Christian IV er optaget af merkantilismen. Påny sendes en ekspedition afsted med skibene Elefanten, Christian, David og København anført af adelsmanden Ove Gjedde. Han erhverver Trankebar, der fungerer som handelsstation. Krigene mod svensken Danmark delt5ager i en række slag om herredømmet i Østersøen, kaldet Svenskekrigene årige Christian 4. deltager i slaget ved Kolberger Heide, som ender med en kneben dansk sejr pga. flådens styrke. Christian 4. mister sit højre øje på skibet Trefoldigheden

9 1600-tallet I I Frederik 3. Christian I I Krig mod Sverige Udover Sverige har Danmark en anden fjende; de kolde vintre. Under Gustavkrigene er det danske farvand frosset til is. Svenske tropper går fra Nordtyskland op gennem Jylland, over Fyn til Sjælland. Danmark må slutte fred med Sverige og vi mister Skåne, Halland og Blekkinge. Kolonisering Det karibiske Handelskompagni har siden 1653 besejlet den vestindiske ø Sct. Thomas. Englænderne forlader øen og den overtages øjeblikkeligt af den danske krone koloniseres St. Jan og i 1733 købes St. Croix af Frankrig

10 1700-tallet I I I Frederik 4. Christian 6. Frederik I I I I Linieskib Fredericus Quartus To kanonbatterier (110 kanoner) og er tremastet. Frederik 4. ønsker at vinde de tabte områder tilbage og flåden udbygges. Skibet søsættes og er det største sejlførende orlogsskib bygget i Danmark. Pga. skibets størrelse bruges det sjældent i krig. Det er ikke søstærkt, støder på grund og svært at bemande (950 mand). Men det fungerer som en trussel mod fjenden Pesten En orientalsk byldepest har nået København ad søvejen. Den er ikke så omfangsrig som i 1350, men kræver dødsofre. Ca hærges Europa for sidste gang af pesten Galioten Jubelfesten Dansk tremastet handelsskib med plads til 9 mand. Skibet sejler mellem Danmark og Færøerne med torsk. Senere går turen til Sydfrankrig og Portugal. Skibet overlever 1807, hvor England opbringer den danske handelsflåde De vestindiske Øer Det vestindiske Kompagni sælger de tre danske øer til kongen

11 1700-tallet I Christian I I Trekantsfarten Det Danskvestindiske Kompagni forenes med Det guinesiske,der siden 1659 har drevet handel på Guldkysten. Negerslaver udskibes i stort tal og Danmark bliver en del af den internationale trekantshandel Fregatten Dannemark Skibet bygges på Asiatisk Kompagnis værft, med 40 kanoner og tre master, mens Den florissante Handelsperiode er på sit højeste. Dannemarks første tur går til Kina og varer to år. England og Frankrig er utilfredse med den neutrale danske skibsfart, og England begynder at kapre de danske handelsskibe

12 1800-tallet I I Frederik 7. Christian I Slaget på Rheden Ved at udnytte, at Danmarks partner i det nordiske neutralitetsforbund, Rusland, er frosset inde, besejrer den engelske flåde Danmark. Den engelske sejr betyder også enden på den indbringende handel, som den dansk-norske flåde havde haft, mens England var optaget af krige andre steder i verden Tabet af Norge Efter englændernes bombardement af København i september 1807, vælger Danmark at indgå i en alliance med Frankrig. Dermed er Danmark i krig mod England, og danske småbåde og kaperfartøjer chikanerer englænderne i de danske farvande. Med Napoleons nederlag i 1813 bliver konsekvensen for Danmark ved freden i Kiel 1814, at Norge er tabt for altid

13 1800-tallet I I Frederik 8. Christian I I Hjuldampskibet H/S Hjeilen Sejler på passagerfart mellem Silkeborg og Himmelbjerget og ejes af aktieselskabet D/S Hjeilen. Skibet støder desværre ofte på grund men på trods af, at dampskibet giver underskud beholder selskabet det. Under begge verdenskrige kommer det dog til sin ret. Manglen på kul medfører at andre skibe må oplægges, mens dampskibet kan nøjes med generatorbrænde, tørv og brunkul som brændstof Fregatten Jylland Er en tremastet dampskruefregat med 44 kanoner Fregatten står som eksponent for den danske førte flådepolitik efter 1850, hvor orlogsskibene stadig bygges af træ, men med både damp og sejl. Skibet deltager i slaget ved Helgoland. Til lands er vi tyskerne underlegne til vands er vi stadig overlegne. Danmark sejrer, men fristen er stakket, og vi afstår alle landsdele syd for Kongeåen. I dag fungerer Jylland som museumsskib