Kapitalandele i dattervirksomheder

Transkript

1 Afhandling HD-R Udarbejdet af: Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Kapitalandele i dattervirksomheder - den regnskabsmæssige behandling Erhvervsøkonomisk Institut 30. november 2011 Side 1 af 80

2 Table of Contents 1. Executive summary Indledning Problembeskrivelse: Problemformulering Afgrænsning: Metode: Begrebsafklaring og definitioner Disposition: et retvisende billede Grundlæggende krav til årsrapporten Årsregnskabslovens behandling af kapitalandele i dattervirksomheder Indregning og målingsmetoder Kostpris Første indregning til kostpris Efterfølgende indregning til kostpris Indre værdi Krav for anvendelse af indre værdis metode Første indregning til indre værdi Efterfølgende indregning til indre værdi Dagsværdi Måling af dagsværdi Indregning af dagsværdi Præsentation af kapitalandele Noteoplysninger Anvendt regnskabspraksis Ændring af anvendt regnskabspraksis Sammendrag af den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele Fordele og ulemper ved kostpris Fordele og ulemper ved indre værdi Fordele og ulemper ved dagsværdi Fordele og ulemper ved præsentationskravene Analyse af den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele Proark ApS Anvendt regnskabspraksis Side 2 af 80

3 11.2.Den regnskabsmæssige behandling Konklusion på Proark ApS Tækker Europa ApS Anvendt regnskabspraksis Regnskabsmæssig behandling Konklusion Tækker Europa ApS Essex Invest A/S Anvendt regnskabspraksis Den regnskabsmæssige behandling Konklusion på Essex Invest A/S Konklusion Litteraturliste Bilag - Årsrapport for Proark ApS, Årsrapport for Tækker Europa ApS, 2009/ Årsrapport for Essex Invest A/S, 2009/2010 Side 3 af 80

4 1. Executive summary In the introduction of this thesis, the resent financial crisis is described, as a cause for the deterioration in the value of Danish properties. The deteriorations have caused a lot of companies to deteriorate as well. This causes problems for the values enclosed in the mother companies in the largest Danish property investments corporations. On this behalf the thesis try to answer the following question. - How is the accounting management of equity holdings regarded by Danish property corporations, in regards to a fair view? In order to answer the main question of the thesis, two other underlying questions are prepared. - How do the Danish legislation for accounting of equity holdings, comply too a fair view? - How do Danish companies use the legislation for accounting management for equity holdings? In order to answer the first question, the fundamentals for a fair view are treated, in regards to a fair view. The Danish legislation states a number of fundamental requirements that have to be applied to the annual report in order for the annual report to show a fair view. The different possibilities in the legislation are treated in order to conclude how they each live up to a fair view. The three methods are thoroughly described in the thesis. On this behalf it is possible to list pros and cons for each of these methods. The thesis continues to answer the question of how the presentation of the equity holdings apply to a fair view. It is concluded that the requirements in the legislations are on most areas sufficient for a fair view. In order to answer the second question, three annual reports where analyzed in regards to the before treated possibilities in the Danish legislation. For each of the three companies parallels where drawn between their accounting management and the Danish legislations and the accounting management and the requirements for a fair view. In overall the three companies treat equity holdings in roughly the same manner. Side 4 af 80

5 In regard to the methods used for recognition and measurements in the annual reports, it is concluded that the companies regards the internal measurement of equity holdings to show the best possible picture of a fair view. None of the three companies finds it necessary to add further information, than what is legally required. On this note, it is possible to conclude, that Danish companies finds, that the legally applied requirements are sufficient to show a fair view. Side 5 af 80

6 2. Indledning Denne afhandling er lavet, som en del af HD studiet i regnskab og økonomi. I mit daglige erhverv som revisor, støder jeg ofte på en række problemstillinger vedrørende kapitalandele. Et af de områder, der ofte giver anledning til diskussion, er indregning og måling af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder. Efter finanskrisens indtog, har især ejendomsselskaber været nødsaget til at nedskrive på deres ejendomme, og en lang række af danske ejendomskoncerner, er kommet i økonomiske problemer. Finanskrisen 1 startede i USA som følge af dot.com boblen og terrorangrebet 9/ Centralbankerne verden over sænkede renten af frygt for en generel afmatning af økonomien. Dette fik forbruget og priserne til at stige. Især ejendomspriserne blev holdt kunstigt høje. Med de kunstigt høje ejendomspriser, ydede bankerne lån til aggressive, men ofte usikre og dårlige betalere. Lånene blev ofte ydet med sikkerhed i ejendomme, der, reelt, ikke havde den værdi de blev værdiansat til. De usikre lån og de høje ejendomspriser, bristede som en boble i 2008, og ejendomspriserne styrtdykkede. I Danmark skete det samme som i USA. Ejendomspriserne steg kraftigt frem til 2008, hvor ejendomsboblen også springer herhjemme. Det sender flere store ejendomskoncerner i betalingsstandsning, blandt andet Peter Halvorsens Essex koncern 2 og Jørn Tækkers Tækker Group 3, og der kan være flere betalingsstandsninger eller konkurser på vej. Faldet i ejendomspriserne har skabt et generelt værdifald i koncerner som Essex og Tækker Group. I større koncerner er det normalt, at de forskellige investeringsaktiver besiddes af dattervirksomheder. På ejendomsmarkedet besidder dattervirksomhederne aktiver i form af ejendomme. Værdien af ejendommene er faldet, som følge af finanskrisen, hvilket resulterer i at dattervirksomhederne falder tilsvarende i værdi. I moderselskabet opstår værdifaldet fra de faldende ejendomspriser, ved at værdien af deres kapitalandele falder. 1 Finanskrisen er beskrevet på baggrund af artiklen Sådan startede den aktuelle finanskris af Rikke Brøndum, erhvervsbladet 7. oktober Side 6 af 80

7 Værdien af kapitalandele kan have stor indflydelse på moderselskabets resultat, balance og egenkapital. Værdifaldet i ejendomsmarkedet bør afspejles i modervirksomhedens årsrapport, således at den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele, viser et retvisende billede af moderselskabets resultat, aktiver og forpligtelser, samt finansielle forhold. Side 7 af 80

8 3. Problembeskrivelse: 3.1. Problemformulering I tider med et generelt fald i værdier på ejendomsmarkedet, må dattervirksomheder der besidder ejendomme falde tilsvarende. Kapitalandele i dattervirksomheder bør derved være underlagt tilsvarende værdiforringelser. Mit ønske med denne afhandling er, på grundlag af ovenstående indledning, at afdække om behandlingen af kapitalandele i danske ejendomskoncerner, lever op til et retvisende billede. Formålet med opgaven er, at klarlægge reglerne omkring indregning, måling og præsentation af kapitalandele i dattervirksomheder efter årsregnskabsloven. Derigennem dannes der grundlag for at analysere den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder. Jeg har ud fra ovenstående, valgt at formulere følgende hovedspørgsmål, og dertil hørende underspørgsmål. Afhandlingens hovedspørgsmål: - Hvordan lever den anvendte regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder indenfor ejendomsmarkedet, op til årsregnskabslovens krav om et retvisende billede? For at besvare afhandlingens hovedspørgsmål, har jeg valgt følgende underspørgsmål: - Hvordan behandles indregning, måling og præsentation i årsregnskabsloven for at overholde kravet om et retvisende billede? - Hvordan indregnes, måles og præsenteres kapitalandele i dattervirksomheder hos danske moderselskaber inden for ejendomsmarkedet? Side 8 af 80

9 3.2. Afgrænsning: Der vil i afhandlingen hovedsagelig blive fokuseret på bestemmelserne i årsregnskabsloven, hvorfor de internationale regnskabsstandarter som udgangspunkt ikke vil blive behandlet. De internationale regnskabsstandarter vil dog blive anvendt til fortolkningsbidrag, hvor årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger ikke er tilstrækkelige. Dette skyldes at årsregnskabsloven i høj grad er bygget på kriterierne i de internationale regnskabsstandarter fra perioden Opdaterede internationale regnskabsstandarter, vil blive anvendt som fortolkningsbidrag, i det omfang, det ikke strider mod årsregnskabslovens bestemmelser 4. Formålet med behandlingen af et retvisende billede er udelukkende at afklare de elementer i årsregnskabsloven, der sikrer at årsrapporten aflægges som retvisende. Afhandlingen har ikke til formål at analysere baggrunden 5 eller formålet med et retvisende billede. Afhandlingen vil heller ikke behandle behovet for et retvisende billede. Egentlige analyser omhandlende et retvisende billede, vurderes for omfattende at inddrage i denne besvarelse og i øvrig irrelevante i henhold til problemstillingerne. Der vil i afhandlingen udelukkende blive fokuseret på danske moderselskaber inden for ejendomsmarkedet. Dette skyldes en formodning om, at disse selskaber besidder kapitalandele der har været udsat for værdiforringelser. Selskaberne der ønskes behandlet, aflægger deres årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser for C virksomheder. Afhandlingen ikke har til formål, at afklare bestemmelserne efter de internationale regnskabsstandarter, hvorfor det ikke vurderes relevant at inkludere selskaber der aflægger årsrapport herefter. Afhandlingen tager sit afsæt i faget eksternt regnskab og problemstillingen vedrører selskabernes eksterne rapportering, gennem årsrapporten. Derfor ser jeg ingen grund til at inkludere selskabernes interne regnskaber og rapportering, hvorfor dette ikke vil blive behandlet. 4 KPMG indsigt i årsregnskabsloven, 5. udgave 2010/11 kapital 2 Fortolkningsbidrag. 5 EFs 4. direktiv mv. Side 9 af 80

10 Afhandlingen vil udelukkende beskæftige sig med moderselskabets årsrapport, hvorfor behandlingen af kapitalandele i koncernregnskaber og konsolidering heraf, ikke bliver behandlet i denne afhandling. Dog vil lovgivningen for koncernregnskaber blive inddraget, hvor den har direkte anvendelse for behandlingen af kapitalandele i moderselskabets årsrapport. Afhandlingen har til formål at afklare bestemmelserne omkring kapitalandele i dattervirksomheder. Den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i associerede virksomheder er i overvejende grad identisk for moderselskabet. Det vurderes derfor ikke relevant at inddrage reglerne herfor. I den teoretiske gennemgang, vil væsentlige forskelle i behandlingen af henholdsvis datter- og associerede virksomheder blive inddraget. Afhandlingen afgrænser sig derudover fra at omhandle andre kapitalandele og værdipapirer. Afhandlingen vil udelukkende omhandle kapitalandel i dattervirksomheder, som indregnes under finansielle anlægsaktiver. Derved afgrænser afhandlingen sig fra at omhandle kapitalandele, indregnet under omsætningsaktiver. Dattervirksomheder vurderes i langt de fleste tilfælde, at overholde definitionen for et anlægsaktiv 6. Afhandlingen afgrænser sig fra at omhandle regnskabsmæssige problemstillinger, omkring afhændelse af kapitalandele. Afhændelsen af kapitalandele ville kunne bestå af blandt andet konkurs og salg af dattervirksomhederne. Hovedsagelig salg af kapitalandele i dattervirksomheder, kunne være relevant set i henhold til afhandlingens problemformulering. Årsagen for afgrænsningen fra afgang af kapitalandele, skyldes afhandlingens begrænsede rammevilkår. Afhandlingen behandler udelukkende de regnskabsmæssige bestemmelser for kapitalandele. Derved vil der ikke blive inddraget øvrige selskabs- eller skatteretslige problemstillinger. 6 Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. jf. bilag 1,C,2 i årsregnskabsloven Side 10 af 80

11 3.3. Metode: Afhandlingen tager sit afsæt i faget eksternt regnskab på HD studiet i regnskab og økonomi. Afhandlingens problemstilling vil blive besvaret ud fra en teoretisk synsvinkel og primært på baggrund af sekundær litteratur, i form af love og fortolkninger heraf. Besvarelsen vil holde sig på det beskrivende niveau 7, da formålet med opgaven er at beskrive behandlingen af kapitalandele i danske moderselskabers årsrapport. Afhandlingen vil blive besvaret kronologisk, ud fra problemformuleringen. I de regnskabsanalyse af de inddragede årsrapporter, vil flere store ejendomskoncerners moderselskab blive analyseret. Af analysen vil selskabets regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder blive gennemgået. Der vil i analysen blive taget stilling til, hvordan den regnskabsmæssige behandling overholder årsregnskabslovens bestemmelser, samt hvorledes kravet om et retvisende billede opfyldes. For at belyse problemstillingen, omhandlende danske moderselskabers regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder, anvendes kvantitative data 8, i form af årsrapporter. Årsrapporterne er udvalgt blandt de større danske moderselskaber inden for ejendomsmarkedet. Andet underspørgsmål har til formål at klarlægge, hvordan danske moderselskaber regnskabsmæssigt behandler kapitalandele i dattervirksomheder. Til at besvare det andet underspørgsmål i problemformuleringen, vil en række årsrapporter blive analyseret for derigennem, at klarlægge hvordan moderselskaberne indregner, måler og præsenterer oplysninger om kapitalandele i dattervirksomheder. Der inddrages flere årsrapporter i analysen, for at belyse om der er en generel tendens i den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder. 7 Ib Andersen, den skinbarlige virkelighed, kapital 6 8 Ib Andersen, den skinbarlige virkelighed, kapital 1 Side 11 af 80

12 Til de udvalgte årsrapporter er der opsat følgende krav. - Selskabet skal være et moderselskab. Der er dog ikke krav om at selskabet skal være det ultimative moderselskab 9. - Selskabet skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser for C- virksomheder. - Selskabet skal være involveret i ejendomsmarkedet, enten direkte eller gennem dets tilknyttede selskaber. - Selskabet skal have aflagt årsrapport for regnskabsåret Følgende regnskaber inddrages i besvarelsen; - Tækker Europa ApS, årsrapport for perioden 1. oktober september Proark ApS, årsrapport for perioden 1. januar december Essex Invest A/S, årsrapport for perioden 1. oktober september 2010 De inddragede årsrapporter er udvalgt ud fra omtale i dagspressen. Kendetegnet for selskaberne, er at dagspressen karakteriserer dem som nødlidende. Det vurderes at moderselskabets koncern, har været udsat for værdiforringelser, hvilket påvirker indregning og måling af kapitalandele i dattervirksomheder. Udvælgelsen af årsrapporterne kan ikke betragtes som tilfældig. Analysen risikerer derved, at give en ensidig eller skæv konklusion, der ikke kan betragtes som generel. Derudover betragtes den udvalgte datamængde, som et for begrænset grundlag, til at kunne give et reelt repræsentativt billede af de generelle tendenser for samtlige danske moderselskaber inden for ejendomsmarkedet. Til trods for den begrænsede datamængde, samt udvælgelses metode, vurderes det dog, at den udvalgte datamængde vil være tilstrækkelig, til at kunne drage konklusioner på de udvalgte problemstillinger, og klarlægge nogle generelle tendenser. 9 Et moderselskab der ikke selv er et dattervirksomhed. Side 12 af 80

13 3.4. Begrebsafklaring og definitioner I følgende afsnit, definere de begreber der anvendes i denne afhandling. Årsregnskabsloven. I afhandlingen, vil der blive taget udgangspunkt i årsregnskabsloven som var gældende for aflæggelse af årsrapporten for regnskabsåret Dette er valgt for at skabe større konsensus mellem den beskrevne teori og analysen af de udvalgte årsrapporter, jf. afsnit metode. Årsregnskabsloven jf. LBK nr. 395 af 25/05/2009 er ændret i forbindelse med vedtagelse af følgende love. - Lov nr. 516 af 12/06/ Lov nr. 718 af 25/06/ Lov nr. 720 af 25/06/2010 Herefter træder Årsregnskabsloven jf. LBK nr. 323 af 11/04/2011 i kraft. Denne ændres i forbindelse med ikrafttrædelse af - Lov nr. 341 af 27/04/2011 Af væsentlige ændringer, der har relevans for denne besvarelse, vurderes kun at være definitionen for moder- datterforholdet. Ændringen i moder- datterforholdet behandles som i afsnit 5. I afhandlingen vil der ved henvisninger til årsregnskabsloven, blive anvendt forkortelsen ÅRL 10 LBK nr. 395 af 25/05/2009 (historisk) Side 13 af 80

14 Regnskabsklasser Alle danske erhvervsdrivende virksomheder er omfattet af årsregnskabsloven, bortset fra virksomheder der er underlagt lovgivning for finansielle virksomheder, samt offentlige virksomheder 11. Regnskabsklasse B Små selskaber Regnskabsklasse C Mellemstore selskaber Regnskabsklasse C Store selskaber Balancesum 0-36 mio. DKK mio. DKK >143 mio. DKK Nettoomsætning 0-72 mio. DKK mio. DKK >286 mio. DKK Antal ansatte >250 figur 3.1 regnskabsklasser for selskaber 12 Regnskabsklasse D Børsnoterede og statslige aktieselskaber Alle uanset størrelse I figur 3.1 vises størrelsesgrænserne, for de forskellige regnskabsklasser. Overskrides 2 af 3 grænser i to på hinanden efterfølgende år, skifter selskabet regnskabsklasse. Selskaber tilhørende regnskabsklasse B, har de lempeligste krav til årsrapporten. Selskaber kan frit vælge at aflægge årsrapport efter bestemmelserne for større regnskabsklasser. Denne afhandling omhandler selskaber, der tilhører regnskabsklasse C. Årsregnskabslovens bestemmelser som er gældende for regnskabsklasse C, findes i ÅRL 78. Besvarelsen tager udgangspunkt i årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse C Koncerner Moderselskaber der er koncernregnskabspligtige 13, skal som minimum aflægge koncernregnskaber, efter regnskabsklasse C. 11 Årsregnskabsloven 1 12 Udarbejdet efter KPMG indsigt i årsregnskabsloven, side Koncerner er fritaget koncernregnskabspligten, efter bestemmelserne for regnskabsklasse B Side 14 af 80

15 Årsrapport og årsregnskab. Begreberne årsrapport og årsregnskab anvendes begge i denne afhandling. Jævnfør årsregnskabslovens 14, skal alle virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, årligt aflægge et årsregnskab. Årsregnskabet skal suppleres med oplysningerne om ledelsesberetning, ledelsespåtegning og revisionspåtegning. Alle nævnte områder betegnes samlet under årsrapport. Årsrapport - Ledelsesberetning - Ledelsespåtegning - Revisionspåtegning - evt. supplerende oplysninger Årsregnskab - Resultatopgørelse - Balance - Noter - Anvendt regnskabspraksis - Egenkapitalopgørelse (lempelige regler for regnskabsklasse B) - Pengestrømsopgørelse (kun lovpligtig for regnskabsklasse C+D) I figur oplyses forholdet mellem årsrapporten og årsregnskabet. Som det fremgår af figuren, er årsregnskabet elementer indeholdt i årsrapporten. - Figur 3.2 årsrapportens elementer Virksomhed contra selskab I årsregnskabsloven anvendes begrebet virksomheder. Begrebet dækker over alle former for virksomheder. Virksomheder med betegnelserne A/S og ApS kaldes selskaber. I afhandlingen anvendes betegnelsen selskab for modervirksomheder og betegnelsen virksomhed for alle former for underlæggende virksomhed. Uddrag fra lovgivning med videre vil blive gengivet ordret, hvorfor ordet virksomhed vil fremkomme som betegnelse for moderselskabet, dette skyldes at lovgivningen er gældende for både selskaber og personligt ejede virksomheder. 14 ÅRL 2 stk Egen tilvirkning, med inspiration fra KPMG, side 56 Side 15 af 80

16 Ejendomsselskaber Denne afhandling har fokus på den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i selskaber indenfor ejendomsmarkedet. Kriteriet defineres ud fra at moderselskabet og dets dattervirksomheder er aktive inden for blandt andet salg, udlejning og ejendomsadministration af fast ejendom. Besidder koncernen stor aktivmasse bestående af ejendomme, indikerer dette at koncernen er involveret i ejendomsmarkedet Øvrige begreber Følgende begreber uddybes senere i afhandlingen. - Regnskabsbrugere afsnit Koncern afsnit 5 - Modervirksomhed afsnit 5 - Dattervirksomhed afsnit 5 Side 16 af 80

17 3.5. Disposition: Afhandlingen tager sit udgangspunkt i indledningen og den hertil hørende problemformulering, som ligger til grund for besvarelsen. Besvarelsen opbygges kronologisk i afsnit, efter rækkefølgen af underspørgsmålene, jævnfør problemformuleringen. Første afsnit vil være opdelt i to underafsnit, hvor først årsregnskabslovens krav til et retvisende billede vil blive behandlet. Behandlingen af et retvisende billede, anvendes i det efterfølgende afsnit til, at danne perspektiv i sammenhængen mellem de regnskabsmæssige muligheder og årsrapportens retvisende billede. Det andet underafsnit vil omhandle hvordan, kapitalandele i dattervirksomheder kan behandles ifølge årsregnskabslovens bestemmelser. Afsnittet vil indledningsvist klarlægge, hvornår der foreligger moder- datterforhold. Derefter vil de forskellige indregnings- og målemetoder for kapitalandele i dattervirksomheder blive gennemgået. Afsnittet bliver rundet af med kriterierne for, at ændre den valgte regnskabspraksis, samt præsentationskravene til oplysninger om kapitalandele i dattervirksomheder. De to underafsnit bliver samlet i en delkonklusion, der besvarer det første underspørgsmål i problemformuleringen. Andet afsnit i afhandlingen består af regnskabsanalysen af de udvalgte årsrapporter jf. afsnit 3.3 metode. De enkelte årsrapporter vil blive analyseret separat for, at klarlægge hvordan kapitalandele i dattervirksomheder indregnes, måles og præsenteres. Hver analyse af de enkelte årsrapporter, afrundes med en delkonklusion. Delkonklusionen opsumerer hvorledes kapitalandele i dattervirksomheder, er behandlet i selskabets årsrapport, set i lyset af årsregnskabslovens bestemmelser, samt kravet om et retvisende billede. Efter behandlingen af afsnittene, der besvarer de to underspørgsmål i problemformuleringen, vil afhandlingens hovedproblem blive besvaret, ved at sammendrage delkonklusionerne i afhandlingen. Side 17 af 80

18 4. et retvisende billede Denne afhandling har blandt andet til formål, at belyse hvorledes årsregnskabsloven sikrer, at behandling af kapitalandele i dattervirksomheder, giver et retvisende billede. Dette afsnit har til formål at klarlægge de grundlæggende forudsætninger for årsregnskabslovens krav om et retvisende billede. De grundlæggende forudsætninger, vurderes relevante at inddrage, for at kunne danne perspektiv over den teoretiske og praktiske behandling af kapitalandele. Der vil løbende i besvarelsen, blive taget stilling til, hvordan den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele, lever op til årsregnskabslovens krav om et retvisende billede Grundlæggende krav til årsrapporten. Dette afsnit omhandler årsregnskabslovens grundlæggende krav til årsrapporten. Afsnittet er udarbejdet på grundlag af årsregnskabslovens kapital 3, 11 16, samt IASBs Framework 16 Afsnittet inddrages for senere, at belyse hvorledes den regnskabsmæssige behandling af kapitalandel i dattervirksomheder lever op til kravet om et retvisende billede. IASBs Framework Det skal nævnes, at det framework der er anvendt, er udsendt i september 2010, efter den anvendte årsregnskabslov er ændret. Dette kan resultere i at begreber i årsregnskabsloven, fortolkes ud fra oplysninger, der reelt først er udarbejdet efter ændringerne af årsregnskabslov er trådt i kraft. For at undgå at begreber i årsregnskabsloven er fejlfortolket, er oplysninger fra frameworket, blevet understøttet af anden litteratur der inddrager IASBs framework. 16 International Accounting Standards Boards conceptual framework, September 2010 Side 18 af 80

19 Det grundlæggende formål med årsregnskabet er, at tilgodese regnskabsbrugerne, og give et retvisende billede af virksomheden og dennes økonomiske forhold. Regnskabsbrugene Årsrapporten aflægges som nævnt for at tilgodese omverdenens behov for informationer til at vurdere virksomhedens finansielle situation. Ifølge en undersøgelse udført af PWC og Copenhagen Business School, viser det sig, at årsrapporten betragtes som regnskabsbrugernes vigtigste kilde til information 17. Især ved ikke-børsnoterede virksomheder, vil årsrapporten i mange tilfælde være den eneste adgang til finansielle informationer omkring virksomheden. Regnskabsbrugere betragtes i ÅRL 12, stk. 2 som de brugere, hvis økonomiske beslutninger, normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport. Årsregnskabsloven nævner bland andet nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere og kunder. Årsregnskabslovens definition finder ligeledes anvendelse til at definere regnskabsbrugerne i denne besvarelse. Et retvisende billede Det helt grundlæggende krav til årsregnskabet, er kravet om et retvisende billede, jævnfør ÅRL 11, stk. 1, som siger; Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Viser årsrapporten et retvisende billede, kan regnskabsbrugeren danne sig et pålideligt billede af virksomhedens ressourcer og forpligtelser, samt virksomhedens finansielle struktur, likviditets- og egenkapitalmæssige situation 18. For at årsregnskabet opfylder kravet om et retvisende billede og dermed tilgodeser regnskabsbrugerne, skal årsrapporten udarbejdes således, at den oplyser om forhold der normalt betragtes relevante for regnskabsbrugerne, samt at oplysningerne er pålidelige PWC s kommentarer til værdien af årsrapporten 18 Definitionerne er udledt fra regnskabsvejleding 1 19 ÅRL 12, stk. 3 Side 19 af 80

20 Årsregnskabsloven definerer ikke begreberne relevans og pålidelighed yderligere, hvorfor en definition af disse, må hentes fra IASBs Framework til de internationale regnskabsstandarter (IFRS). Relevans IASBs Framework 20 siger følgende om relevans. Informationer er relevante, hvis de kan påvirke regnskabsbrugernes økonomiske beslutninger. En information er i stand til at påvirke regnskabsbrugerens økonomiske beslutninger, hvis den enten giver oplyser om tidligere eller kommende begivenheder. En informations relevans er afhængig af dens væsentlighed. En information betragtes som væsentlig, såfremt udeladelse her af, eller fejl her i, kan have betydning på regnskabsbrugerens økonomiske beslutninger. Pålidelighed IASBs Framework 21 siger følgende om pålidelighed. For at information er pålidelig, skal den tilstræbe at være fuldstændig, neutral og nøjagtig, for derigennem give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold. - For at information er fuldstændig, skal det tilstræbes, at informationen angiver indhold frem for formalia. Derved skal alle relevante forhold omtales i informationen, uanset hvordan de påvirker virksomhedens økonomiske forhold. - For at information er neutral, skal det tilstræbes, at der ikke manipuleres med oplysningerne i informationen. En information må derved ikke tilpasses til, at give et andet billede af virksomhedens økonomiske forhold, end det mest retvisende billede. - For at information er nøjagtig, skal det tilstræbes, at der ydes omhu ved udarbejdelse af regnskabsmæssige skøn. Det skal tilstræbes at regnskabsmæssige skøn, udarbejdes 20 IASB Framework QC6 - QC11 21 IASB Framework QC12 - QC16 Side 20 af 80

21 så nøjagtigt som muligt, samt at der oplyses om de underlæggende forudsætninger, for de regnskabsmæssige skøn. Grundlæggende forudsætninger. Til at understøtte begreber, relevans og pålidelighed, opstiller årsregnskabslovens 13 dog en række grundlæggende forudsætninger, som årsrapporten skal udarbejdes ud fra. Disse forudsætninger findes tilsvarende i IASBs framework. Klarhed Substans Væsentlighed Going concern Neutralitet Periodisering Konsistens Bruttoværdi Formel kontinuitet Reel kontinuitet Årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde. Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold. Indhold frem for formalia indebærer at det er vigtigere at vise det reelle indhold af et givet forhold frem for alene at forhold sig til de formelle karakteristika Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige. Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå. Driften af en aktivitet formodes at fortsætte, medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling. Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse. Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling. Det indebærer, at der skal tages hensyn til indtægter og omkostninger vedrørende den regnskabsperiode som årsrapporten omfatter. Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold. Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden. Det betyder, at modregning af aktiv- og passivposter eller modregning af omkostnings- og indtægtsposter som altovervejende hovedregel ikke må forekomme i årsrapporten. Eksempelvis må et tilgodehavende hos en debitor ikke uden videre modregnes med en finansiel forpligtelse til den samme virksomhed. Hver enkelt regnskabspost skal i sig selv give udtryk for regnskabsposternes værdi. Balancen primo for regnskabsåret skal svare til balancen ultimo for det foregående regnskabsår. Det kræves, at regnskabsår, opstilling, klassifikation, konsolideringsmetoder, indregningsmetoder og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed ikke må ændres fra år til år. Kravet om reel kontinuitet giver mulighed for at udarbejde regnskabsanalyser for udviklingen i en virksomhed. fig. 2. årsregnskabslovens grundlæggende forudsætninger til kravet om et retvisende billede udarbejdet efter - PWC regnskabshåndbogen 2010, side 45 Side 21 af 80