Tænker sig om inden der investeres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tænker sig om inden der investeres"

Transkript

1 Tema om fiskeri og økonomi Torsdag den 6. september 2012 Denne uge sætter Fiskeri Tidende fokus på økonomisektorens rolle i fiskeriet. Der vil være meninger, vurderinger og praktiske råd fra såvel rådgivnings- og revisionsvirksomheder som banker og pengeinstitutter. 9 Tænker sig om inden der investeres Mange ubekendte og bankernes forsigtighed får fiskerne til at tænke sig godt om, inden de kaster sig ude i nye store investeringer Lysten til at investere i både fartøj og i tilpasning af fiskerettigheder er fortsat til stede hos de danske fiskere, men mange ubekendte, især når det gælder fiskepriser og kvotestørrelser, får fiskerne til at tænke sig rigtig godt om, inden de kaster sig ud i nye investeringer. - Lysten til at investere er der, men der er stille lige nu. Det er dog mit indtryk, at de nødvendige investeringer for at holde fartøjerne i orden bliver foretaget, siger Henrik Amdisen, der er teknisk konsulent i Hanstholm Fiskeriforening. Kvotereduktioner hæmmer Henrik Amdisen peger på, at investeringen i skibet efterhånden er den mindste del, hvorimod investeringen i fiskekvoter fylder mere. - Kvotereduktioner hæmmer selvfølgelig investeringslysten, og det får fiskerne til at tænke sig godt om, siger Henrik Amdisen, der vurderer, at de meget store investeringer, der blev foretaget på meget kort tid, da fiskerettighederne for få år siden blev kapitaliseret, får fiskerne til lige at trække vejret. Kvotereduktioner og lavere afregningspriser nedskriver værdien af de investeringer, som blev foretaget i kvoter. Det får også bankerne til at være endnu mere forsigtige med at åbne op for kassen, når fiskerne står med investeringsplaner ved skranken. Forsigtige banker Hos Brandt Revision og Rådgivning i Hanstholm, som har stor erfaring som rådgivere for fiskeriet, kan man nikke genkendende til, at fiskerne trækker vejret i forhold til investeringerne. - Der sker noget, og fiskerne tænker stadig på investeringer i kvoter for få et grundlag for deres fiskeri, men priser og kvotefald bremser investeringslysten, siger Lennart Mouritzen, som er statsautoriseret revisor og partner i Brandt revision og Rådgivning. Han peger også på, at bankerne med finanskrisen er blevet mere forsigtige. - Bankerne skal selvfølgelig være forsigtige, og hvis fiskerne overhovedet kan få lån til deres investering, kan de blive mødt med en hård afdragsprofil, en lav belåningsprocent og uenighed om værdier af kvoter og fartøj. Det er også med til at bremse investeringer, siger han. Gode projekter Bankerne får dog fortsat låneansøgninger til investeringsprojekter i fiskeriet, og bankerne er da heller ikke helt holdt op med at yde lån til investeringer i fiskeriet. I Vestjysk Bank ser erhvervsrådgiver Gurli Jensen fortsat mange bæredygtige projekter fra fiskerne. - Vi ser stadig en del projekter på især tilpasning af kvoter. Men der er også interesse fra fiskerne for at forbedre deres produktionsapparat, siger Gurli Jensen. Hun oplever, at det gennemgående er gode og gennemarbejde projekter hun bliver præsenteret for i banken. - Vores vurdering af projekterne tager afsæt i fiskeplaner og budgetter, og fiskerne er dygtige virksomhedsledere, der er bevidste om den forretning de driver. De ved, hvad der kan gå og ikke gå, siger Gurli Jensen. Statsautoriseret revisor Lennart Mouritsen vurderer også, at der er blevet større fokus på godt gennemarbejdede budgetter og fiskeplaner, når investeringer skal forelægges Der er stadig overvejelser om nybygninger og investeringer i fartøjer. Men det sker med stor omtanke og forsigtighed. Arkivfoto: René Dandanell. banken. - Der er kommet mere fokus på et solidt beslutningsgrundlag, men jeg oplever også, at fiskerne er tilfredse med at deres investeringer sker på et meget gennemtænkt grundlag, siger han. Vi står bag fiskeriet Læs i Temaet Side 10 - Risikospredning er nøgleordet - Fiskerne vælger det sikre Side 11 - Der skal være penge til alderdommen - Ingen udsigt til rentestigninger Side 12 - Ejeren skal udfordres - Noter Side 13 - Eksterne bestyrelsesmedlemmer gør en forskel Side 14 - Omsætningen halter i 2012 Side 15 - Boligrenterne er rekordlave Side 16 -Forventning om prisfald på en række arter i 2012 Både når bølgerne går op og ned I vestjyskbank har vi stor erfaring med finansiering og rådgivning inden for fiskeribranchen. Er du allerede i gang med dine investeringer eller overvejer du nye, så giv os et ring. Vi er klar til en uforpligtende snak. Velkommen i vestjyskbank. Marie Øgendahl Tlf Hvide Sande vestjyskbank.dk/hvidesande vestjyskbank.dk/thyborøn Gurli Jensen Tlf Hvide Sande Claus Vinther Tlf Thyborøn Steen Lund Tlf Thyborøn

2 10 Torsdag den 6. september 2012 Risikospredning er nøgleordet Den økonomiske uro gør det svært at have en rolig hånd, når sparepengene skal investeres Statsobligationer Aktier Realkreditobligationer Risikospredning Virksomhedsobligationer Finanskrisen og den økonomiske uro, der er fulgt i dens kølvand, har gjort den almindelige dansker mere usikker på, hvor opsparingen skal investeres. Mange er blevet mere tilbageholdende med at investere i aktier, men må samtidig konstatere, at en mere sikker investering i for eksempel danske statsobligationer ikke giver et afkast, der er til at få øje på. Det er dog fortsat muligt at investere sin opsparing og få et afkast uden det nødvendigvis ødelægger nattesøvnen. Det fortæller investeringsrådgiver i Vestjysk Bank Jimmi Troelsen. - Det er vigtigt at finde ud af hvor risikovillig man er, og hvilken tidshorisont man har, og det er selvfølgelig meget individuelt, i forhold til det man vil investere i. Men der skal være en stor risikospredning i porteføljen, siger han. Hvis der for eksempel investeres i aktier, er det ikke godt at være afhængig af et eller få selskaber. - Mange vil gerne investere i lokale selskaber, men det er ofte en investering med hjertet, og der kan man brænde fingrene, fordi man får solgt for sent, siger Jimmi Troelsen. Han foreslår, at man øger sin risikospredning ved ikke kun at kigge på danske aktier men også ser på udenlandske aktier. - Sidste år faldt danske aktier en del, mens for eksempel amerikanske aktier holdt skansen, siger Jimmi Troelsen. Det er kun de færreste, der selv har mulighed for at styre deres portefølje af investeringer. Derfor kan det være en sikkerhed, at få banken til at løbende at pleje porteføljen eller at investere i investeringsbeviser, der har en indbygget risikospredning. Jimmi Troelsen oplever, at kunderne på grund af finanskrisen kigger mere til risikoen end tidligere, når der skal investeres. Flere har en holdning om, at aktier skal man holde sig fra. - Men de fleste kan godt se det fornuftige i at have en større risikospredning, og stadig have en portefølje med både aktier og obligationer. Når aktierne falder stiger obligationerne typisk og omvendt, siger Jimmi Troelsen. Virksomhedsobligationer Investering i danske realkreditobligationer har været meget populært, da vi anser dem som en sikker investering, men ønsker man et højere afkast og vil have en lidt mindre risiko end aktier, så kan virksomhedsobligationer være et alternativ. - Virksomhedsobligationer vinder frem lige nu. De giver et højere afkast end realkreditobligationer og har typisk en mindre risiko end aktier. En investor kan vælge mellem at købe aktier i et selskab og have en løbende kursrisiko men håbe på udbytte eller vælge en virksomhedsobligation og få et løbende afkast på omkring seks procent i effektiv rente og undgå de større kursrisiko på aktien, siger Jimmi Troelsen. Konto i banken Sparepengene kan selvfølgelig også sættes ind på en højrentekonto i banken, Det er især en god ide, hvis man har en kort tidshorisont for sin investering, det vil sige under fem år. - Her får man et afkast lige nu på en to til tre procent, men har du en tidshorisont på mere end fem Højrentekonto år, er det bedre at investere pengene med en stor risikospredning, siger Jimmi Troelsen. Sætter man pengene i banken skal man være opmærksom på indskydergarantifondens beløbsgrænse på kroner for frie midler. Pensionsmidler er dog fuldt dækkede. Fiskere vælger det sikre Når fiskernes investeringer skal finansieres uden store risici, er mulighederne få Fiskere har løbende behov for at få finansieret investeringer i både fartøj og fiskerettigheder. Med de store kapitalkrav fiskerierhvervet har, er det kun de færreste fiskere, der selv har de nødvendige penge liggende i baglommen. Og så har fiskerne reelt kun en mulighed for at skaffe pengene. De må en tur i banken, idet fiskeriet ikke har andre lånemuligheder som eksempelvis realkreditten på landjorden. I banken vælger fiskerne det mest sikre, når lånet skal etableres. - Det er selvfølgelig meget individuelt hvordan finansiering skrues sammen til den enkelte fisker, men langt de fleste vælger i dag helt almindelige lån i danske kroner med variabel rente, fortæller Gurli Jensen, der er erhvervsrådgiver i Vestjysk Bank i Hvide Sande. Lån i danske kroner med variabel rente har i en lang periode været attraktiv, idet markedsrenten, som lånets rente fastsættes ud Registreret Revisionsaktieselskab Registrede revisorer FSR fra, har været meget lav. - Derfor har der ikke været ret stor efterspørgsel efter lån i udenlandsk valuta, hvor fiskeren påtager sig en kursrisiko, siger Gurli Jensen. Schweizerfranc er ude Lån i schweizerfranc var før finanskrisen for alvor tog fat en populær lånevaluta, og i en periode på over ti år lå den schweiziske rente konstant 2 procent under den danske. Der har derfor været mange penge at spare i renteudgifter ved et lån i schweizerfranc, men i forbindelse med den finansielle uro steg kursen på schweizerfrancen pludselig voldsomt, og lån i schweizerfranc blev med et en rigtig dyr fornøjelse. Mange låntagere har måttet indkassere væsentlige tab på lån i Schweizerfranc. - Fiskerne ved godt, hvad der er deres primære forretning, og det er ikke spekulation i valuta, derfor har de fleste valgt at gå i danske kroner på grund af usikkerheden på lån i fremmed valuta, siger Gurli Jensen. Rentespænd for lille Heller ikke lån i EURO, hvor kursrisikoen ikke er så stor som ved andre valutaer, er en populær lånevaluta - Rentespændet mellem et lån i EURO og et lån i Havnegade Thyborøn Tlf Fax danske kroner er simpelthen for lille til, at det kan betale sig, siger Gurli Jensen. Før den økonomiske uro har lagt sig, ser det ikke ud til, at det vil blive mere attraktivt at låne i udenlandsk valuta. Mere gang i økonomien vil betyde stigende renter, som sandsynligvis vil øge renteforskellene mellem de forskellige valutaer. Renten styres Med lån i danske kroner uden kursrisikoen på en fremmed valuta har fiskerne kun en eventuel stigning i den variable rente at bekymre sig om, men det er muligt at sikre sig mod alt for store rentestigninger. - Nogle fiskere benytter sig af de såkaldte finansielle instrumenter, som har den fordel at man kan styre renten i et vist omfang ved at låse den fast på et bestemt niveau. Man kan kalde det en slags forsikring mod en stigende rente, som man betaler en præmie for, siger Gurli Jensen. Løbetid på lån Fiskerne optager fortsat lån til både investeringer i fartøj og fiskerettigheder, men det er meget individuelt over hvor lang en periode lånene skal betales tilbage, og dermed hvor mange penge fiskeren skal hente op af havet for løbende at kunne betale afdragene på lånene. - Løbetiden er meget individuel, men for investeringer i fartøjet kan vi vurdere levetiden og afstemme det med afviklingen på lånet. Når det gælder investeringer i fiskerettigheder er det lidt vanskeligere. Her må vi aftale løbetiden på lånet med afsæt i budgetter, fiskeplaner og fiskerens egenkapital, siger Gurli Jensen, der i den forbindelse roser fiskerne for at komme med gennemarbejdede budgetter og fiskeplaner, når finansieringen skal på plads.

3 Fiskerne sørger for at spare op til tilværelsen som pensionist Blandt fiskere er der i stigende grad opmærksomhed på at få sparet op, så der er penge til udenlandsrejser, en aktiv fritid og lidt luksus til at forsøde tilværelsen med, når tiden som erhvervsfisker er slut. Selvom skattefordelene gennem regelændringer løbende er forringet, og afkastet på pensionsordninger på grund af finanskrisen har set bedre dage, så finder fiskerne det fortsat vigtigt at spare op til alderdommen. - Vi taler pensionsopsparing med fiskerne mindst en gang om året, siger Lennart Mouritzen, som er statsautoriseret revisor og partner i Brandt revision og Rådgivning. Han oplever en meget stor bevidsthed hos fiskerne om vigtigheden af løbende at få sparet op på pensionsordninger. - Jeg synes, at fiskerne er rigtig gode til at spare op på pensionsordninger. Selvom incitamentet er blevet mindre med ændrede regler, så vil fiskerne sikre sig, at de også lidt at gøre godt med på deres gamle dage. De er meget bevidste om, at der kommer en tid efter fiskeriet, siger Lennart Mouritzen, der også bemærker, at ansatte i fiskeriet har pensionsordninger. Erhvervsrådgiver i Vestjysk Bank Gurli Jensen har også bidt mærke i, at fiskerne sparer op på pensionsordninger i stor stil. - Fiskerne sparer ikke kun op til alderdommen for at udnytte en skattefordel. Det er i dag mindst i lige så høj grad for at sikre sig en sum til livet efter karrieren som fisker, siger hun. Gurli Jensen ser da også flere og flere fiskere, der løbende sparer op på Ingen udsigt til rentestigninger Lavkonjunkturen har bidt sig fast, og det holder renten lav Der skal være penge til alderdommen Renteniveauet er rekordlavt, og der er ingen tegn på, at renten vil stige væsentligt i den nærmeste fremtid. Det lave renteniveau hænger sammen med den lavkonjunktur, vi oplever i øjeblikket. Når væksten er lav, er der også lav efterspørgsel efter lån og kreditter. Det holder renten lav. Samtidig prøver både den Europæiske og den Amerikanske Centralbank at stimulere økonomien ved at holde den korte rente meget lav. De håber, at den lave rente vil motivere virksomhederne til at investere mere og få forbrugerne til at bruge flere penge. I Danmark er renteniveauet særligt lavt, og det hænger sammen med udlandets syn på dansk økonomi - Danmark anses som en sikker havn i udlandet, hvor de finansielle markeder opfatter de danske stats- og realkreditobligationer som meget sikre papirer, siger Nikolaj Malchow- Møller, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU. Han vurderer, at der ikke er tegn på væsentlige rentestigninger på verdensplan lige om hjørnet, selvom både den Europæiske og den Amerikanske Centralbank har udnyttet renteinstrumentet fuldt ud. - De har skudt hylstret tomt, om jeg så må sige. Når den korte rente er så tæt på nul, som den er nu, har de ikke mere at skyde med. Men for at renterne skal stige, skal vi ind i en opgangsperiode, hvor inflationen stiger. Så vil centralbankerne langsomt begynde at hæve renterne pensionsordninger modsat tidligere, hvor det hele blev ordnet på årets sidste dag med det ene formål at spare i skat. Leif Sand er fisker i Hanstholm og han er ved at gennemføre et generationsskifte i sit fiskeri for at gå på pension. - Jeg har heldigvis sørget for at spare op til pensionen. Der skal være lidt penge til at nyde pensionisttilværelsen. Det er også med til at gøre generationsskiftet lettere, siger han. igen for at dæmpe økonomien, siger Nikolaj Malchow-Møller. I Danmark ser det heller ikke ud til, at renterne isoleret set vil stige. Det kunne ske hvis tilliden til Danmark forsvandt. Det vil for eksempel kræve, at der bliver ført en uansvarlig finanspolitik, hvor der bliver sået tvivl om Danmark vil være i stand til at betale sin gæld, eller hvis bunden gik ud af det danske boligmarked og priserne faldt drastisk. Det vil betyde, at tilliden til de danske realkreditobligationer forsvandt. - Der er ikke noget, der tyder på rentestigninger. Det er ikke det samme, som at sige det ikke kan ske, men markedet regner ikke med det. Lidt forsimplet sagt er den 30-årige rente et gennemsnit af forventningerne til den 1-årige rente i 30 år. Og den 30-årige rente er lige nu omkring 3,5 procent, og det er lavt, siger Nikolaj Malchow-Møller. Vi forstår din branche. Vi udnytter vores viden om fiskeribranchen til nye løsninger, der kan give dig og din virksomhed et konkurrencemæssigt forspring. Vi kan være din sparringspartner Statsaut. revisor Jannick Kjersgaard på Skattespecialist Anders Bentzen på Frodesgade 125, 6700 Esbjerg, Tlf Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited Torsdag den 6. september 2012 En af de fiskere, der har tænkt på pensionen, er er Leif Sand, der ejer Hm 228 Pondus i Hanstholm. Foto: René Dandanell. 11

4 12 Torsdag den 6. september 2012 KORT NYT Bedre økonomi i store fartøjer Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at der er et uudnyttet potentiale for fiskeriet i en ny struktur. Store fartøjer er langt mere rentable end små fartøjer. I 2009 lå afkastet for fartøjer over 40 meter på 22 procent før afskrivning og aflønning af kapital. For fartøjer under 12 meter var tallet 11 procent. Der er således, ifølge FOI, et uudnyttet potentiale i, hvis de mindre fartøjers kvote opkøbes af større fartøjer. Ejeren skal udfordres Fiskeri er en lille del af økonomien Når det samlede bruttonationalprodukt, BNP, gøres op, så udgør fiskeriet mindre end plus/minus 1 promille af det samlede BNP. Det er kvoternes værdi, der er afgørende for BNP-andelen, og her har et fald i kvoterne fra 1990 til 2009 gjort, at den samlede værdi er reduceret, er vurderingen fra Det Økonomiske Råd. I 1990 udgjorde værdien af fiskeriressourcerne knap otte milliarder kroner. I 2009 var den faldet til knap fire milliarder kroner. (2005-priser). Industrifiskeriet får bedre pris Selv om industrifiskeriet har lidt store tab på den manglende tobiskvote, så er der positivt nyt at hente på prisen for industrifiskene. Den gennemsnitlige pris pr. kilo er således noget over niveauet fra sidste år, viser den seneste opgørelse over bruttoomsætningen i fiskeriet. I industrifiskeriet er den gennemsnitlige kiloafregning således øget med 8 procent fra 2011 til 2012, så den i det første halvår har været på 1,79 kroner pr. kilo. I 2011 var den på 1,65 kroner pr. kilo. Sild og torsk er topscorere Det er sild og torsk, der både omsættes mest af målt på værdi og har haft den største stigning i bruttoomsætningen fra 2011 til Det viser den seneste opgørelse fra NaturErhvervstyrelsen for bruttoomsætningen i det første halvår af Torskefiskeriet har den største omsætning, hvis man ser på de enkelte konsumarter med 222 millioner kroner i løbet af det første halvår af Lige efter kommer sild med en bruttoomsætning på 210 millioner kroner, mens rødsætter havner på tredjepladsen med 111 millioner kroner. Det er dog sildefiskeriet, der kan notere sig den største omsætningsstigning, hvis sammenligner 2011 og Fra sidste år til i år er bruttoomsætningen på sild således øget med 26 procent, mens omsætningen for rødspætter fx er øget med 10 procent. Omsætningen på torsk er også øget stigningen er på seks procent fra første halvår i 2011 til første halvår i Stigende brændstofpriser Brændstofprisen er en stor udgift for de fleste typer af fiskeri. I løbet af de sidste år er priserne nærmest eksploderet. Efor fem år siden lå prisen for en liter brændstof til et fiskefartøj omkring de tre kroner, og i 1999 var gennemsnitsprisen på 96 øre for en liter brændstof. I dag ligger prisen for en liter brændstof mellem 5,00 og 5,50 krone afhængig af de aftaler, som man har indgået og den meget svingende råoliepris. Tre procent fald i antal landinger I 2011 blev der landet fisk gange rundt om i de ti største danske havne, viser en opgørelse fra NaturErhvervsstyrelsen for året I forhold til 2010 er der tale om et fald på tre procent i antallet af landinger. Sidste gang antallet af landinger i de ti største havne var over var i 2008, hvor der blev landet gange. Stærke bestyrelsesmedlemmer kan styrke virksomheden, hvis ejeren giver lov Fiskeri drevet i selskabsform er ikke længere et særsyn i dansk fiskeri. I de senere år er fiskevirksomheder blevet store foretagender, og flere og flere fiskere har omlagt deres fiskeri fra en personligt ejet virksomhed til en virksomhed drevet i selskabsform. I lighed med andre familieejede virksomheder på land er det ikke udbredt at hente eksterne sparringspartnere ind som bestyrelsesmedlemmer i fiskeriselskaberne, selvom der kan være indlysende fordele for virksomheden. - Den vigtigste fordel er nok, at eksterne bestyrelsesmedlemmer kan se på virksomheden med andre øjne end indehaveren. Kommer de udefra med erfaringer fra ting de har oplevet i andre virksomheder, kan eksterne bestyrelsesmedlemmer godt have en positiv effekt, idet virksomheden får et helt andet informationsgrundlag at træffe beslutninger på, siger Steen Thomsen, der er professor ved Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse på CBS i København. Han vurderer, at fordele og ulemper ofte diskuteres, men at det ofte bliver ved snakken. I de familie- og enkeltmandsejede virksomheder er det stadig ejeren, der bestemmer, selvom der er kommet eksterne bestyrelsesmedlemmer med i selskabet. For at få udbytte af eksterne medlemmer i bestyrelsen skal ejeren derfor være villig til at give slip og turde indrømme, hvor skoen trykker i virksomheden. Samtidig skal de eksterne medlemmer være bevidste om betingelserne, når man sidder i bestyrelsen i en familie- og enkeltmandsejet virksomhed. - Det er vigtigt at være bevidst om, at man ikke har magt i bestyrelsen og reelt sidder på ejerens nåde. Det er der nogle, som har svært ved at indordne sig under, siger Steen Thomsen, der i den forbindelse også peger på, at mindst to eksterne bestyrelsesmedlemmer er en fordel. Er man eneste eksterne, kan det Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri G/F Fiskernes eget forsikringsselskab For arbejdsskade. Platanvej Frederiksberg C. Tlf: være svært at slå igennem. Bestyrelsesmedlemmerne skal også have forståelse for, at mindre virksomheder skal have resurser til at gennemføre de ændringer, som foreslås. Med andre ord har man i mindre virksomheder en anden rolle på et andet niveau end i større børsnoterede virksomheder. - Men lykkes det at etablere en god dialog med ejeren, hvor ejeren bliver udfordret, vil det ofte gavne virksomheden, siger Steen Thomsen. Han vurderer, at mange virksomheder med eksterne bestyrelsesmedlemmer kan få tilført kompetencer på en række områder. Både de mere funktionelle i driften men også indenfor økonomi, finansiering og salg. Beskrivelse mangler Et andet område hvor de eksterne bestyrelsesmedlemmer kan skubbe på en god udvikling, er i forhold til at virksomhedens procedurer dokumenteres. - Beskrivelse af virksomhedens procedurer mangler helt eller delvist i mange mindre selskaber. Findes det hele kun i ejerens hoved, er det er et problem, når han er væk, eller hvis virksomheden skal sælges eller generationsskiftes, siger Steen Thomsen. Han nævner også, at brug af eksterne bestyrelsesmedlemmer ofte gør virksomhederne bedre til at lave mere langsigtede planer og strategier. Steen Thomsen vurderer, at det i fremtiden vil blive mere almindeligt at se eksterne bestyrelsesmedlemmer i mindre selskaber. - Det vil givet brede sig i takt med, at andre selskaber har gjort det med fordel, siger han. Lange udsigter Hos nogle af dem der til daglig rådgiver fiskeriselskaberne, vurderer man også, at der er fordele at hente for virksomhederne med eksterne bestyrelsesmedlemmer. Dog siger de samstemmigt, at de ikke tror, at det for alvor slår igennem hos de mindre selskaber foreløbigt. - Mange af fiskeriselskaberne er efterhånden store virksomheder, men jeg tror, at det først er når selskaberne ansætter administration i land, at de overvejer eksterne bestyrelsesmedlemmer, siger Lennart Mouritzen, som er statsautoriseret revisor og partner i Brandt revision og Rådgivning. Han er dog ikke i tvivl om, at det vil være en god ide for mange af selskaberne. - Jeg kan godt se en række fordele, og behovet har ændret sig markant efter fiskerettighederne er blevet kapitaliseret. Fiskere er gode til deres håndværk, men kan godt bruge input, hvor de ikke selv har deres spidskompetence. Alligevel tror jeg, at det har længere udsigter før det breder sig til mindre selskaber, siger Lennart Mouritzen. Hos Hanstholm Fiskeriforening er teknisk konsulent Henrik Amdisen enig. - Det er ikke noget, vi ser ret ofte. Tankegangen er ofte stadig, som om det er personligt ejet, selvom det nu drives i et selskab. Det er da noget, som der bliver snakket om, og måske skal vi til at kigge på virksomheden på en anden måde. Selvom det er en god ide, så jeg tror, vi skal noget ud i fremtiden, før det for alvor slår igennem, siger han.

5 Eksterne bestyrelsesmedlemmer gør en forskel Fiskeriselskab har stor gavn af kompetente sparringspartnere i bestyrelsen Torsdag den 6. september Mange fiskerier i Danmark er i takt med kapitaliseringen af fiskeriet de senere år blevet omdannet fra personligt ejede virksomheder til selskaber. Bestyrelsesposterne i selskaberne er i høj grad blevet besat af ejeren og eventuelt familiemedlemmer. Det er kun få selskaber, der har udnyttet muligheden for at få andre kompetencer, erfaringer og netværk ind i virksomheden, måske fordi ejerne ikke har fået øjnene op for de fordele, der kan opnås med eksterne bestyrelsesmedlemmer. Erfaringerne viser, at eksterne bestyrelsesmedlemmer kan være med til at gøre en forskel for virksomheden og give ejeren mere tid til det han god til. At drive et fiskeri kræver både hårdt arbejde og gode evner, derfor kan det være godt at have nogen at sparre med. Sparringspartnere som kan udfordre ejeren, tænke strategisk og være med til at udvikle fiskeriet. Rigtige beslutninger Et af de fiskeriselskaber, der har haft stor glæde af eksterne bestyrelsesmedlemmer er Jette Kristine E727 ApS, som primært fisker industrifisk og sekundært makrel og sild. Indehaveren Niels Arne Hounisen har ikke fortrudt, at han fik to eksterne bestyrelsesmedlemmer ind, da han for en del år lagde sit fiskeri om fra personligt ejet til selskabsform. - Jeg er meget glad for at vi valgte at lave en bestyrelse, da vi for en del år siden lagde om til selskabsform. Det har helt sikkert styrket selskabet, siger han. Niels Arne Hounisen peger på, at det har været godt at få andre øjne til at se på virksomheden, også i forbindelse med at der skal udtænkes strategier for fremtiden. - Der har det været rart at have nogen at snakke med, der kender virksomheden rigtig godt. Det betyder, at vi har truffet mange rigtige beslutninger. Da jeg for en fire, fem år siden fik et besætningsmedlem ind i selskabet med en mindre andel, var bestyrelsen med i både strategien bag beslutningen og i selve gennemførelsen. Det har været godt og min partner, som også er med i bestyrelsen nu, er også glad for konstruktionen, siger Niels Arne Hounisen. Han mener, at det har været en styrke for selskabet, at bestyrelsesmedlemmerne ikke bare snakker ham efter munden, men derimod kommer med et kvalificeret modspil, når tingene drøftes. - Det skaber en tryghed at have andre kompetente øjne til at se på tingene før beslutningerne træffes. Og jeg har stor tillid til de to eksterne bestyrelsesmedlemmer, som er godt inde i forholdene omkring fiskeriet. Det har været med til at sikre, at vi er godt stillet med det fiskeri, vi står med nu, siger Niels Arne Hounisen. Han er klar over, at mange uden en bestyrelse vil drøfte nye tiltag med deres rådgiver hos revisoren eller i banken, og at det også er fint langt hen af vejen. - Det giver lige noget ekstra, at bestyrelsesmedlemmerne er så tætte på virksomheden og samtidig er repræsentanter for virksomheden. Man skal heller ikke undervurdere det netværk, som de har, og som virksomheden kan trække på, siger Niels Arne Hounisen Ejer skal udfordres Advokat Peter Kirk Larsen er en af de to eksterne bestyrelsesmedlemmer i Jette Kristine E727 ApS. Han mener, at i takt med at fi- Et af de få fiskeriselskaber, der har eksterne bestyrelsesmedlemmer, er E 727 Jette Kristine. Arkivfoto: René Dandanell. skerivirksomhederne er blevet meget store foretagender og er blevet væsentlig mere kommercialiserede, er der blevet øget behov for, at andre øjne ser på virksomhederne og er sparringspartnere for ejerne. - Der er ofte tale om meget store investeringer, der skal foretages i kvoter og fartøjsændringer. De investeringer vil eksterne bestyrelsesmedlemmer ofte have en mere nøgtern tilgang til. Vi vil stille de kritiske spørgsmål, og sikre at beslutningen sker mindre på gefühl og mere på grundlag af excel-regneark, siger Peter Kirk Larsen. Han har stor bestyrelseserfaring fra familieejede virksomheder, og peger på, at det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne giver ejeren et modspil med selskabets kasket på. - Vi skal sikre, at det er de rigtige beslutninger, der træffes for selskabet. Vi skal presse ejeren lidt med kritiske spørgsmål og i det hele taget udfordre ham, men samtidig også komme med ideer og forslag til ændringer. Det skaber tryghed for ejeren, at han ved, at beslutningerne er fejltestet af folk ude fra, siger Peter Kirk Larsen. Han har et godt råd til de fartøjsejere, som endnu ikke har eksterne bestyrelsesmedlemmer. - De skulle prøve det et år. Det er en begrænset periode og en begrænset investering. Så kan de vurdere, hvad de får ud af det. Statsautoriserede revisorer Skolegade sal 6700 Esbjerg Tlf Fax Tema om fiskeri og økonomi - Vi kender fiskeriet i Danmark Vi rådgiver dansk fiskeri Give - Herning - Hvide Sande - Ringkøbing - Thorsminde - Thyborøn

6 14 Torsdag den 6. september 2012 Omsætningen halter i 2012 Den første halvdel af året viser, at bruttoomsætningen halter noget efter konsumfiskeriet er dog næsten på højde med omsætningen i 2011 AF KIM VEJRUP De danske fiskere får svært ved at nå den samme omsætning i 2012, som de gjorde i Halvvejs igennem året lægger den samlede bruttoomsætning for fiskeriet knap 400 millioner kroner under niveauet for sidste år, og det bliver umuligt at indhente de sidste seks måneder af Den samlede bruttoomsætning i fiskeriet fra januar til og med juni i 2012 er således opgjort til millioner kroner. Det svarer til et fald på 377 millioner kroner eller 25 procent - i forhold til den samme periode i Den helt store synder er det manglende tobisfiskeri fra foråret. Omsætningen i tobisfiskeriet er sammenlignet med procent lavere, og da også brislingefiskeriet har givet mindre end sidste år, er det samlede fald i bruttoomsætningen for industrifiskeriet på 69 procent, så den for årets første seks måneder er på 159 millioner kroner. Minimalt fald Konsumfiskeriet har det væsentligt bedre, selv om der også her er tale om en marginalt lavere bruttoomsætning fra januar til og med juni i år. Faldet er på blot én procent det svarer til 14 millioner kroner - så den samlede bruttoomsætning for konsumfiskeriet i årets første seks måneder ender på 970 millioner kroner. Det skyldes blandt andet, at der er landet færre fisk i løbet af årets første seks måneder. Fra januar til og med juni i år blev der således landet omkring tons konsumfisk mod knap tons i samme periode sidste år. Det svarer et fald på seks procent i landingerne målt på vægt. Samtidig er der dog og det er positivt tale om højere priser for konsumfisken i det første halvår af Her er den gennemsnitlige pris gået op med fem procent, så den i første halvår af 2012 var på 10,25 kroner pr. kilo. En væsentlig del af forklaringen på, at bruttoomsætningen i årets første seks måneder er det manglende tobisfiskeri. Arkivfoto: René Dandanell. Bruttoomsætningen i kroner januar til juni (seks måneder) Konsum Industri Samlet* * Inklusive blåmuslinger. Kilde: NaturErhvervstyrelsen RECEPTION ALLE DER VIL GLÆDE MIG MED ET BESØG I ANLEDNING AF MIT 40 ÅRS JUBILÆUM, INDBYDES HERMED TIL RECEPTION PÅ RESTAURANT UNDER BROEN FREDAG DEN 7. SEPTEMBER FRA KL KL MED VENLIG HILSEN JYTTE JESPERSEN REVISIONSFIRMAET Chr. Knudsen Stormgade 8, Hvide Sande Tlf.: Fax Kutterregnskaber v/jytte Jespersen Lokal handlekraft og revision Hirtshals: Havnegade 18 Tlf , Frederikshavn: Rimmens Alle 89 Tlf , Skagen: Spliidsvej 25 A Tlf , BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en dansk ejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

7 Boligrenterne er rekordlave Torsdag den 6. september Boligejere har glemt, at renten har været højere og kan blive det igen Aldrig har de danske boligrenter været så lave, og lavest rente har det 1-årige rentetilpasningslån, som i dag har en rente på bare 0,3 procent. Siden renten på det 1-årige rentetilpasningslån i 2008 rundede 5,3 procent er den bare faldet og faldet til det historisk lave niveau i dag. De danske boligejere ser dog ud til at have glemt, at renten faktisk har været noget højere og faktisk kan bevæge sig i en anden retning end nedad. - I hvert fald holder F1- låntagere i stor stil fast i deres lån og ignorerer dermed muligheden for at sikre sig fast rente i hele lånets løbetid på et niveau, der lige nu ligger under den gennemsnitlige rente på det 1-årige rentetilpasningslån, siden lånet blev introduceret i Danmark i De ignorerer også den mulighed at sikre sig fem år med et renteniveau, der for blot et år siden fik dem til at juble, siger Johan Juul Jensen, der er forbrugerøkonom i Nykredit. Han hentyder dermed til, at hvis låntageren med det 1-årige rentetilpasningslån ikke vil tage skridtet fuldt ud og konvertere lånet til et obligationslån med fast rente, er det værd at overveje et 5-årigt rentetilpasningslån, hvor renten tilpasses hvert femte år. - Vores igangværende rentetilpasningsauktioner tyder på, at renten på 5-årige rentetilpasningslån, vil lande på omkring 1,2 procent. Det er historisk lavt, men også hvis man ser det i forhold til renten på 1-årige rentetilpasningslån, er det et lavt niveau, siger Johan Juul-Jensen, der gør opmærksom på, at omkostningerne er lavere ved at skifte til et 5-årigt rentetilpasningslån end til et obligationslån med fast rente, hvor renten er omkring 3,5 procent. Når boligejere med 1-årige rentetilpasningslån ikke i højere grad søger mod en tryggere havn med et lån med sikkerhed for renten i fem år eller et lån med en fast rente i hele lånets løbetid, så må det være fordi, de tror på, at gennemsnittet for renten på deres rentetilpasningslån de næste fem år vil være lavere end 1,2, som er renten på det 5-årige rentetilpasningslån. - De kan selvfølgelig ende med at få ret, men det er umuligt at forudsige renteudviklingen, og man kan jo spørge sig selv, hvor meget man tror, at renten potentielt kan stige, og hvor meget man tror den kan falde set i forhold til renteniveauet i dag, siger Johan Juul-Jensen. Tjen penge hvis renten stiger Tror man, at renten vil stige, kan det være meget interessant for mange boligejere med 1-årigt rentetilpasningslån, at lægge lånet om til et obligationslån med fast rente. Selvom renten er højere på obligationslånet kan det i længden faktisk vise sig at blive en god forretning. - Der er ikke mange dele af din økonomi, hvor du tjener penge på, at renten stiger, men det gør du på lange realkreditlån, siger Kim Valentin, der er medejer og direktør i rådgivningsfirmaet Finans- huset. Obligationslån med fast rente er nemlig kursfølsomme. Det betyder, at når renten stiger, så falder restgælden på lånet. Det er faktisk sådan, at hvis renten i samfundet stiger med 2 rentepoint, så falder kursen på obligationerne, som ligger til grund for realkreditlånet med omkring kurspoint. - Du kan altså lige pludseligt indfri dit lån med en kursgevinst på % procent, siger Kim Valentin. Men alting har sin pris. Hvis renten mod forventning ikke stiger og måske endda falder, vil restgælden på obligationslånet med fast rente blive større. Det vil selvfølgelig være en bet for boligejeren med rentetilpasningslån, hvis han lægger om til et lån med fast rente og renten aldrig stiger, fordi han skal betale mere for fastrentelånet end det oprindelige rentetilpasningslån. Der er selvfølgelig også den mulighed at spille på to heste ved at tage lidt af begge dele. Nykredits renteprognose beregnet den 20. august 2012 F1 F2 F3 3,5% Nykredit 2044A Aktuelt 0,3% 0,6% 1,2% 3,6% 01-okt-12 0,3% 0,7% 1,2% 3,5% 01-jan-13 0,3% 0,8% 1,3% 3,6% 01-apr-13 0,3% 0,8% 1,3% 3,6% 01-jul-13 0,3% 0,9% 1,4% 3,6%

8 16 Torsdag den 6. september 2012 Forventning om prisfald på en række arter i 2012 Fiskerne skal regne med at få mindre for store dele af deres fangst i 2012, hvis det kommer til at gå, som en prognose fra Fødevareøkonomisk Institut forudser Fødevareøkonomisk Instituts rapport om fiskeriets økonomi 2012 er ikke munter læsning for de fiskere, der har drømt om bedre priser på deres fisk i 2012 end i Rapporten indeholder nemlig en prognose, der spår faldende priser i 2012 på en række vigtige arter. Fiskere, der fisker makrel elle rejer kan dog glæde sig, idet Fødevareøkonomisk Institut dog forventer stigende priser på de to arter. Desuden ser det ud til, at industrifiskerne holder skindet på næsen med en forventning om uændrede priser. Men priserne på torskefisk, fladfisk, sild og jomfruhummer forventes derimod at falde mellem 5 procent og 20 procent i forhold til Torsk Fødevareøkonomisk Institut forventer, at styrkelsen af den danske krone i forhold til euroen og US dollar vil presse prisen nedad i Danmark. Det er heller ikke gunstigt for priserne på torsk i Danmark, at Norge og Rusland har aftalt at øge deres kvoter i Barentshavet markant i Det betyder øget udbud, samtidig med at købekraften og efterspørgslen forventes at være under det normale niveau. Det kan også påvirke prisen i nedadgående retning. Fødevareøkonomisk Institut forventer derfor et samlet prisfald på torsk på 10 procent i 2012 i forhold til Andre torskefisk Andre torskefisk er arter som kuller, mørksej, lyssej, Alaskasej, kulmule og hvilling. Fødevareøkonomisk Institut forventer i lighed med torsk, at styrkelsen af den danske krone i forhold til euroen og US dollar vil presse prisen nedad i Danmark. Et lille fald i kvoterne på alaskasej i Stillehavet presser dog prisen lidt den anden vej, men alligevel er der forventning om et prisfald på 10 procent i 2012 sammenlignet med Dyre fladfisk Udbuddet af dyre fladfisk, herunder tunge, pighvarre, hellefisk og slethvarre, kommer primært fra fiskere i EU. Det betyder at valutakurserne i forventes at påvirke priserne nævneværdigt. Kvoten på tunge i Nordsøen er forøget, og det får udbuddet til at stige med pres på prisen til følge. Omvendt vurderes det, at den forventede købekraft er på det normale niveau som en følge af finanskrisens stabilisering. Dette giver anledning til et opadgående pres på prisen på luksusvarer som Tunge. Samlet set skønnes prisen i 2012 i forhold til 2011 at falde med 10 procent. Almindelige fladfisk Almindelige fladfisk, herunder rødspætte, ising, skærising, rødtunge og skrubbe, fiskes af EU s egne fiskere, primært af lande omkring Nordsøen. Udbuddet spås til at stige, idet kvoterne er stigende i Der forventes også for almindelige fladfisk et fald på 10 procent. Sild Prisen på sild forventes at få et dyk i prisen på 15 procent i 2012 i forhold til Det skal ses i lyset af en markant stigning i kvoterne i det toneangivende norske fiskeri, men også stigende kvoter i Danmark vil give et betydeligt nedadgående pres på prisen på det sammenhængende europæiske marked. Makrel Der hersker en del usikkerhed om kvoterne, da der ved prognosens udarbejdelse ikke er indgået en aftale mellem EU, Norge, Færøerne og Island. Kvoterne i EU og Norge er dog faldende. Prisen kommer til at afhænge betydeligt af fangsten i Island og Færøerne, samt af truslen om et EU importforbud mod makrel fra de to lande bliver en realitet. En forventning om en stigende efterspørgsel giver en usikker forventning om en stigning i priserne på 10 procent i forhold til Rejer Udbuddet af koldtvandsrejer stammer primært fra Canada, Grønland, Norge og Island, samt i mindre grad fra EU. Faldende udbud som følge af grønlandske planer om at blive certificeret for bæredygtigt fiskeri af Marine Stewardship Council kan give et opadgående pres på priserne. Derudover kan den styrkede danske krone i forhold til den canadiske dollar også give et svagt opadgående pres på prisen. I 2012 forventes prisen på koldtvandsrejer at stige med 5 procent sammenlignet med 2012 Jomfruhummer Reduceret købekraft primært i Italien vurderes at give et nedadgående pres på priserne. Omvendt vurderes styrkelsen af den danske krone og euroen at give et svagt opadgående pres på prisen. Udbuddet af jomfruhummer har ikke den store betydning for prisen, da kvoterne normalt ikke udnyttes fuldt ud. Endvidere er størrelsen af lagrene normale. På dette grundlag forventes prisen i 2012 på jomfruhummer at falde med 20 procent i forhold til Løbende udvikling og mere end 50 års erfaring har gjort os til et af landets 10 største revisions rmaer dog uden at miste jord- og lokalforbindelsen. På kontoret i Hanstholm har vi specialiseret os i revision og rådgivning af skerierhvervet hvilket vi har gjort i ca. 40 år og har derfor meget stor erfaring og stærke kompetencer, der kommer dig og din virksomhed til gode! BRANDT er altid "klædt på" til revision og rådgivning! Muslinger Udbuddet af muslinger i Europa stammer fra forskellige former for opdræt i Spanien, Italien, Holland og Frankrig. Danmark har som det eneste land i Europa et væsentligt vildt Bytorvet Hanstholm Tlf THISTED HURUP THY HANSTHOLM NYKØBING MORS FJERRITSLEV SKIVE KOLDING FREDERICIA ÅRHUS Samlet oversigt over forventet prisudvikling på udvalgte arter i 2012 Torsk -10% Andre torskefisk -10% Fladfisk (dyre) -10% Fladfisk (almindelige) -10% Sild -15% Makrel +10% Rejer +5% Jomfruhummer -20% Muslinger -5% Industrifisk Uændret fiskeri efter muslinger. Et stigende udbud af chilensk opdrættede muslinger, der formodes delvist at substituere danske vildtfangede muslinger, forventes at give et nedadgående pres på prisen. Endvidere giver styrkelsen af den danske krone i forhold til den chilenske peso et nedadgående pres på priserne, da både danske og chilenske muslinger primært afsættes i Frankrig. På dette grundlag forventes prisen i 2012 på muslinger at falde med 5 procent i forhold til 2011, det skal dog bemærkes at skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed. Kilde: Fødevareøkonomisk Institut Industrifisk Fangsterne er over de seneste år faldet. Prisen på industrifisk er afledt af verdensmarkedsprisen på fiskemel og -olie. Denne pris bestemmes af det globale udbud. Der forventes et pres på prisen i opadgående retning i 2012, da udbuddet af henholdsvis ansjos og hestemakrel fra Peru og Chile og tobis fra Danmark forventes at falde. Omvendt skønnes det, at styrkelsen af den danske krone og euroen mod US dollar vil give faldende priser i Danmark. I 2012 forventes prisen på industrifisk derfor at forblive på samme niveau som i 2011.

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Fiskerne ser tiden an

Fiskerne ser tiden an November 2008 2 Rådgivning - Revision - Banker Finanskrisen har bremset fiskernes lyst til at investere i nybygninger (Foto: Lone Hansen) Lone Hansen Kommunikationschef Tlf. 76 10 96 62 Mobil 40 36 83

Læs mere

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne: Københavns Politi Politigården 1567 København V København 08 09 2015 Greenpeace anmelder Henning Kjeldsen og Birthe Kjeldsen for formodet brud på Bekendtgørelse om regulering af Fiskeriet i 2014 2020 samt

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Råd om værdipapirhandel

Råd om værdipapirhandel Rådgivning Den rådgivning, du får i banken, tager altid udgangspunkt i din investeringsprofil. Profilen fastlægger du og din rådgiver ud fra dine oplysninger om blandt andet formålet med investeringen,

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Finansrapport. pr. 1. april 2015 Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM

mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM 68 / SPECIALRAPPORT Kampen mod minusrenter BUSINESS SPECIALRAPPORT Af Eva Marie Aagaard emaa@berlingske.dk Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM Kampen mod minusrenter

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere

CVR 25 49 21 45 Gennemsigtighedsrapport 2013

CVR 25 49 21 45 Gennemsigtighedsrapport 2013 Gennemsigtighedsrapport 2013 Gennemsigtighedsrapport 2013 l henhold til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) bestemmer 27 i overensstemmelse med EU's 8. direktiv, at en revisionsvirksomhed,

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Strategioplæg Schweizerfranc NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE 1. Indledning Formålet med dette notat er at drøfte med Økonomiudvalget, om den nuværende valgte strategi for håndtering af kommunens eksponering

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension

Guide. Foto: Scanpix. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Sådan får du mest i. pension Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Sådan får du mest i pension Få styr på din pension INDHOLD: Undgå en fattig alderdom...4 Kapitalpensionen og dens

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

PRIVATE BANKING AARHUS

PRIVATE BANKING AARHUS PRIVATE BANKING AARHUS Private Banking i Ringkjøbing Landbobank, Aarhus I Ringkjøbing Landbobank tilbyder vi et godt og afprøvet setup til erhvervs- og privatkunder, holdingselskaber, fonde og foreninger

Læs mere

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK - får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året!

Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! Nyhedsbrev Kbh. 3.okt 2014 Markedskommentar september: 2 % mere i afkast om året! I september måned så vi en konsolidering på aktie- og obligationsmarkederne. Den svage europæiske økonomi og ECB kommende

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

IKOM IINDEN IFOR PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SIDE 4-5 SIDE 6-7 SIDE 11 SIDE SOLID BANK SOLIDE SVAR 2-3

IKOM IINDEN IFOR PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SIDE 4-5 SIDE 6-7 SIDE 11 SIDE SOLID BANK SOLIDE SVAR 2-3 IKOM IINDEN IFOR BOLIG SIDE 4-5 SIDE 6-7 PRØV OS AF BOOK ET MØDE FÅ ET SOLIDT SVAR PENSION KOM INDEN FOR I EN SOLID BANK SOLID BANK SIDE 2-3 SIDE 11 INVESTERING SIDE 8-9 SIDE 10 ERHVERV SOLIDE SVAR EN

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007 Danske Analyse Bolig 13. marts 27 Tålmodighed kan være en dyd Steen Bocian, afdelingsdirektør +45 33 44 21 53 stbo@danskebank.dk Christian Heinig, analytiker +45 33 44 5 73 chei@danskebank.dk Vindene er

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012

O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 O P L Y S N I N G E R O M H A N D E L M E D V Æ R D I P A P I R E R Gælder fra marts 2012 I det følgende kan du læse om, hvad du bør være opmærksom på, når du investerer, og hvilke overvejelser du bør

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT

Budgetforslag 2013-16 18. SOLT 18. 18. I Ølstykke Kommune blev skolerne og en grund i 2000 solgt for 297 mio. kr. Omkostningerne udgjorde tre mio. kr. I september 2004 blev indgået aftale vedr. Jørlunde Skole, der blev solgt for fem

Læs mere

Diamanter er en god alternativ investering

Diamanter er en god alternativ investering MANDAG 5. JANUAR NR. 2 / 2015 Får du nok ud af din formue? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 - pb@landbobanken.dk Diamanter er en god alternativ investering Efterspørgslen stiger på de små smukke

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension

Alm Brand Bank. Investeringsordning Pension Alm Brand Bank Investeringsordning Pension Indhold I denne brochure kan du læse om alle fordelene ved Alm. Brand Investeringsordning 3 4 8 10 11 12 14 17 18 20 24 26 Alm. Brand Investeringsordning Fordele

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Return on Knowledge Bornholms Regionskommune Danske Capital - porteføljeforvaltning Tirsdag d. 26.08.2014 Afkast siden 2008 2 Status for porteføljen i år Status pr. 31.07.2014 Afkast 3,16% 4.745.572 kr.

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK - får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Bo Odgaard (Bodgaard@deloitte.dk) 23. september 2008

Bo Odgaard (Bodgaard@deloitte.dk) 23. september 2008 Bo Odgaard (Bodgaard@deloitte.dk) 23. september 2008 1 Definition af en risiko Enhver udvikling, som helt eller delvist vil kunne afholde en virksomhed fra at nå de strategiske målsætninger. Proaktiv Enhver

Læs mere

Specialforeningen TRP Invest

Specialforeningen TRP Invest Specialforeningen TRP Invest alvårsrapport 2012 CVR nr. 26 08 65 31 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 3 Ledelsesberetning... 4 alvårsregnskab... 9... Global igh Yield

Læs mere

Valutarisiko eksempel 1

Valutarisiko eksempel 1 MARTS 2010 Bank og FINANS derivater Et risikost yringsredskab Finanskrisen har sat fokus på pengeinstitutters og virksomheders behov for at fjerne finansielle risici. Særligt ses en interesse for justering

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere