Køn og vejledning. At køn spiller en rolle i de unges uddannelsesvalg er velkendt. Det kan dog være svært at gennemskue,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn og vejledning. At køn spiller en rolle i de unges uddannelsesvalg er velkendt. Det kan dog være svært at gennemskue,"

Transkript

1 Nr. 3 & 4 december 2010 Ungdomsforskning De billeder af uddannelserne, som vejledningen formidler til de unge, kan rumme skjulte kønsklichéer. Et nærmere kig på Undervisningsministeriet digitale uddannelsesguide afslører fx, at forestillingen om pigefag og drengefag lever i bedste velgående. Sine Lehn-Christiansen fra Rosklide Universitet har foretaget en kritisk læsning af uddannelsesguiden. Køn og vejledning Af Sine Lehn-Christiansen At køn spiller en rolle i de unges uddannelsesvalg er velkendt. Det kan dog være svært at gennemskue, hvilken betydning uddannelses- og erhvervsvejledningen har for det kønnede uddannelsesvalg. Det er en problemstilling, som ser forskellig ud alt efter, hvem man spørger. Ligestillingsaktører, politikere, vejledere og unge uddannelsessøgende vil næppe være enige, ligesom der givetvis vil være store uenigheder indenfor hver af disse grupper. Og hvad er problemet egentlig, hvis der overhovedet et problem? Er det ikke sådan, at alle uddannelser er åbne for alle uanset køn? Er det ikke de adgangsgivende karakterer og ikke de unges køn, der bestemmer, hvilke uddannelsesvalg der er mulige? Og skal man overhovedet blande sig? Er det ikke lysten og evnerne, der skal være afgørende for hvilken uddannelse man vælger? Køn i det skjulte Denne artikel belyser disse spørgsmål med udgangspunkt i to cases, der er hentet fra ug.dk, som er Undervisningsministeriets digitale uddannelsesguide. På ug.dk ligger en række portrætter af unge og voksne, som fortæller om forskellige uddannelser og livet som studerende og om erfaringer med job og arbejdsmarkedet. Idéen med at bruge disse cases i artiklen er ikke at sige noget om uddannelsesguiden som vejledningstilbud. Idéen er derimod at vise, hvordan køn kan være på spil i vejledningen af unge, også når det ikke formuleres direkte. Casene på ug.dk er karakteristiske for vejledningsfeltet i den forstand, at køn optræder som mere eller mindre skjulte tematikker, selvom det ikke er hensigten med casene at sige noget om køn og uddannelsesvalg. 31

2 Ungdomsforskning Nr. 3 & 4 december 2010 Køn er noget, man gør Der findes en række forskellige teoretiske perspektiver på, hvordan køn kan være en del af vejledningen. I min analyse af casene på ug.dk skriver jeg mig ind i en såkaldt sociokulturel tænkning, hvor køn ses som noget, der gøres i relationer og i konkrete kontekster. I forlængelse heraf anskuer jet vejledning dels som noget sociopolitisk (Watts 2006 ) og dels som en styringsteknologi (Dean, 1999). Vejledning ses dermed som en institution, der opererer på grænsen mellem individ og samfund, og hvor formålet er at styre individers adfærd i retning af et uddannelsesvalg. Uddannelsesvalg forstås som unges logiske og forståelige reaktioner på eksisterende vilkår i uddannelsessystemet og i samfundet, dvs. som en social læreproces, hvor den unge over tid lærer at aflæse og udleve de sociale situationer, som de er en del af. Uddannelsesvalg kan dermed ses som drevet af unges behov for social genkendelse (Lykke Nielsen og Katznelson 2009). Men hvorfor slå ned netop i teorien? Hvorfor ikke komme med en ny metode til at tænke køn ind i vejledningen? Eller hvorfor ikke benytte lejligheden til at komme med en peptalk til de vejledere, der ikke synes det er nødvendigt at arbejde med køn? Et svar kan være, at metoder ikke bliver brugt, hvis man ikke kan se pointen med dem. Et andet kan være, at metoder ikke i sig selv løser noget. Og så gør peptalks problemet til et spørgsmål om overtalelse og følelser i stedet for om dialog og viden. Håbet er, at artiklen vil give anledning til refleksioner. Hvordan de kan bruges til at ændre praksis, vil jeg lade være op til vejlederne. Vejledning og subjektpositioner I artiklen vil jeg anvende begrebet om subjektpositioner, som er hentet fra en diskurspsykologisk tradition, der forstår det menneskelige subjekt som noget, der dannes gennem dets relationer til omverdenen (Davies & Harré 1990, Lehn-Christiansen & Holen 2009). Forenklet sagt, så bliver man til den, man er, gennem de subjektpositioner, som de relationer, man indgår i, giver adgang til. Det er fx relationen til vejlederen og til vejledningssystemet, der gør det muligt og meningsfuldt at blive vejledt. Faktisk giver det ikke mening at positionere sig som vejledningssøgende, hvis der ikke er vejledere eller et system, der stiller positionen til rådighed. En subjektposition kan hermed forstås som et sted, hvor man som menneske får adgang til at forstå sig selv, sin omverden og sin placering i omverdenen på en særlig måde. Man kan tale om, at individet positionerer sig på forskellige måder i forskellige relationer, og at positioneringerne er gensidigt forhandlede. Subjektpositionen er derfor en slags socialt og kulturel forhandlet kategori, som individet tager på sig, men også gør til sin egen. Udover den position som vejledningssøgende, som den unge indtager i vejledningssystemet, er nok så relevante subjektpositioner at nævne i denne sammenhæng de positioner, som uddannelses- og erhvervsvalget på sigt giver adgang til, fx positionen som HTX-studerende eller sygeplejerske. Flere subjektpositioner på én gang Andre kategorier som fx mor, ung eller muslim kan også anskues som subjektpositioner, og hvert individ vil derfor råde over et varierende antal af subjektpositoner, der fletter sig sammen og bliver relevante (eller irrelevante) alt efter, hvilken kontekst og i hvilke relationer man befinder sig, og hvilke positioner man identificerer sig med. Til alle subjektpositioner knytter sig en række betydninger og forventninger. En del af disse betydninger og forventninger vil være kønnede. Derfor tilbyder en subjektposition særlige måder at forstå sig selv på og måder blive forstået på af andre ikke bare som individer, men som individer med køn. Disse betydninger er naturligvis afhængige af de specifikke relationer, 32

3 Nr. 3 & 4 december 2010 Ungdomsforskning man tager del i, og de kontekster, som relationerne indgår i. Så den kobling, der eksempelvis er mellem kvindekøn og sygeplejerske og mandekøn og HTX-studerende, er ikke naturgiven. Den er derimod et produkt af historiske, kulturelle og strukturelle processer og praktikker og er dermed foranderlig. Mads vælger kønstraditionelt Men lad os se hvad den her type teori kan, når det handler om at forstå, hvordan køn er på spil, når unge skal vælge uddannelse. Vi skal møde Mads og Kathrine, som de portrætteres på Undervisningsministeriets digitale uddannelsesguide. Mens Kathrine er under uddannelse, blev Mads færdig med sin uddannelse for et halvt år siden. Historien om Mads begynder sådan her: Mads Poulsen er automekaniker. Han kan især godt lide at arbejde med nyere biler, og han vil gerne lære endnu mere om el og diesel. Han er også glad for samværet med kollegerne. Mads har foretaget det man kan kalde et absolut kønstraditionelt valg af uddannelse og erhverv. Der er dermed en helt forventelig sammenhæng mellem Mads valg af uddannelse og hans køn. I historien på uddannelsesguiden kan Mads derfor uproblematisk og gnidningsløst tildeles subjektpositionen som mekaniker. Af samme grund er køn heller ikke noget der adresseres direkte, når historien om Mads skal fortælles. Teksten siger ikke: Selvom Mads er en ung mand, har han valgt en uddannelse som mekaniker. Det ville have været et mærkeligt udsagn i den her historie. Kathrine vælger kønsutraditionelt Anderledes forholder det sig, når Kathrines historie skal fortælles. Den begynder sådan her: Kathrine har valgt teknisk gymnasium, selvom der kun er få piger i klassen. Hendes plan er at læse til civilingeniør. I Kathrines tilfælde er der en overraskende sammenhæng mellem køn og uddannelsesvalg og det kan være forklaringen på, at køn rykker frem i første linje af hendes historie. Hvor man i Mads tilfælde kan gå direkte til at fortælle om Mads interesse for biler, el og diesel, så bliver Kathrines faglige interesser sekundære, bogstaveligt talt skubbet til side af en anden fortælling, nemlig den, der handler om at vælge kønsutraditionelt. Det er ikke kun indledningsvis, at de to historier skiller sig ud fra hinanden. For hvor Mads historie udmærker sig ved slet ikke at inddrage køn som noget, der er betydningsfuldt, så fylder køn meget i historien om Kathrine. Støjende køn Men hvad fortæller det os? Det fortæller os først og fremmest, at der er knyttet køn til forestillinger om både uddannelse og erhverv. Det fortæller også, at køn først og fremmest kommer til at fylde noget, i det øjeblik man bryder med de kulturelt forankrede normer for, hvordan kønnede kobles til valg af uddannelse og arbejde. Som Kathrines (og mange andre unges) historie viser, så er der masser af mulighed for at vælge utraditionelt. Ingen afviser Kathrine i døren til htx-studiet. Kathrine er heller ikke det eneste eksempel på kønsutraditionelle valg af uddannelse og erhverv på uddannelsesguidens hjemmeside der er eksempelvis også en mandlig pædagog, en mandlig designer og en kvindelig ingeniør. Og det faktum, at det kan lade sig gøre, og at vi også kan pege på unge, der rent faktisk vælger utraditionelt, kan naturligvis bruges som et argument for, at der slet ikke er noget problem. Hvis man vil, så kan man. Og det er jo såre rigtigt. Men historien om Kathrine på uddannelsesguiden viser alligevel, at det måske ikke er helt så enkelt endda. I historien kommer Kathrines køn til at stå i vejen for, at hun i lighed med Mads uden videre kan tildeles den subjektposition, som hendes uddannelsesvalg umiddelbart lægger op til. Positionen som studerende på teknisk gymnasium har nemlig et kønsmærke, der er anderle- 33

4 Ungdomsforskning Nr. 3 & 4 december 2010 des end det, der er på Kathrines krop, hvilket besværliggør hendes placering i denne position. Hvor Mads køn ikke umiddelbart gør noget væsen af sig, så støjer Kathrines køn. Det er ikke helt ligetil at forene subjektpositionen pige med subjektpositionen htx-studerende. Helt stille er der nu heller ikke omkring køn i Mads historie, men det vender vi tilbage til. Ikke kun for drenge Lige nu skal vi prøve at komme lidt videre med at forstå, hvad der er der sker, når historien om Kathrines uddannelsesvalg skal fortælles. Under overskriften Ikke kun for drenge står der: Htx opfattes normalt som noget primært for drenge. Sådan tænkte Kathrine også til at starte med. Men hun brugte sine erfaringer fra idrætsungdomsskolen og fulgte sin lyst for resten, og så sprang hun ud i det. Desuden er der et citat, hvor Kathrine selv forklarer, hvad denne erfaring består i: Den idrætsklasse, jeg gik i, der var vi kun tre piger og 28 drenge, så det generer mig ikke, og man kan jo også hygge sig med drengene. Og egentlig er det lidt forkert, for der er også fag for piger på htx, fx design, service og kommunikation. Og Kathrine uddyber: Jeg tror det kommer af, at drenge tænker fysik og matematik på højt niveau, og det er ikke så tit, at piger gør det. Men kan jo rent faktisk vælge de to fag fra, og nøjes med at tage engelsk og dansk, og så er tingene ligesom på et almindeligt gymnasium. Man skal bare have det på b-niveau og så afslutte det der. Kathrines opgør Her ser vi, hvordan køn i høj grad bliver bestemmende for, hvordan Kathrine kan fortælle om sit valg af uddannelse. Det der er værd at bide mærke i, at det i langt højere grad er forestillingerne om uddannelsen end det at være på uddannelsen, som spænder ben i Kathrines fortælling. Kathrine taler op imod en forestilling om, at Htx opfattes som noget primært for drenge. Heldigvis har Kathrine nogle erfaringer med at være pige blandt mange drenge, og det er de erfaringer, der giver hende mod på at følge sine faglige lyster. Dermed taler hun også op imod en forestilling, der handler om, at både piger og drenge forventes at foretrække selskab af mennesker af deres eget køn. Man kan jo også hygge sig med drengene må hun forklare. En anden forestilling, Kathrines taler sig op imod, er forestillingen om, at der er nogle fag, der appellerer mere til det ene køn end det andet. Og dermed også fag, som det ene køn er bedre til en det andet. Den forestilling griber Kathrine i et forsøg på at forhandle uddannelsens kønsmærke. På den måde kan man se hendes udsagn som et indlæg i en forhandling, en måde at sige, at hun ikke gør køn forkert. At det i modsætning til, hvad man forestillingerne siger, er vældigt meningsfyldt at være pige på htx. Fokus på det forventede Kathrines går så vidt i sit forsøg på at forhandle en meningsfuld position, at hun forklarer, at man slet ikke (som pige) behøver at bevæge sig ud over det kulturelt forventelige. Man kan jo vælge drengefagene matematik og fysik fra, og nøjes med at tage engelsk og dansk. Og så er tingene ligesom på et almindeligt gymnasium som Kathrine siger. Det er imidlertid interessant, at det netop ikke er det, Kathrine selv har gjort. Lidt senere i interviewet fortæller hun nemlig, at hendes to yndlingsfag er matematik og design. Alligevel bruger hun krudt på at fortælle om de fag, der måske kunne være med til at tegne et mindre entydigt billede af, hvilket køn der hører hjemme på htx. Og den, der har lavet historien om Kathrine på ug.dk, er med hende her der gøres nemlig meget ud af at fortælle om det, Kathrine laver i faget design, mens der intet fortælles om, hvad hun laver i matematik. Konsekvensen bliver, at vi ikke får at vide, hvad man laver i matematik på htx, eller hvorfor det er et spændende fag. 34

5 Nr. 3 & 4 december 2010 Ungdomsforskning Endnu vigtigere er historien med til at reproducere en opdeling i drengefag og pigefag. Dermed ekskluderes den naturvidenskabeligt-interesserede pige som mulig subjektposition for Kathrine i historien til fordel for den kulturelt genkendelige, ofte fortalte (og stereotype?) fortælling om kvinders interesse for bløde fag som design, service og kommunikation. Og en enkelt kalender med damer Hvor Kathrines muligheder for at gøre pigekøn på en kulturel genkendelig måde skaber besværligheder, forholder det sig anderledes med Mads, der har foretaget et kønstraditionelt uddannelsesvalg. Men betyder det, at køn forsvinder? Eller at det ikke er relevant? Både ja og nej. Ja, fordi det forsvinder som en eksplicit kategori i historien og på den måde gøres det irrelevant. Nej, fordi det stadigvæk er der, ikke mindst i den måde, som historien om arbejdspladsen fortælles på: Den store, lyse værkstedshal er forbavsende ren. Der er personbiler, varebiler og mekanikere overalt. På væggen hænger der skruetrækkere, skruenøgler, topnøgler, tænger og en enkelt kalender med damer. Mads fortæller i forlængelse heraf, at der er en god stemning på værkstedet. Vi udveksler erfaringer og snakker med hinanden samtidig med, at vi arbejder. Det gode samvær med kollegerne fortsætter også uden for arbejdstiden. Vi arrangerer forskellige ture, fx en fodboldtur, hvor vi skal ind og se landskamp. Og vi tager ud og bowler en gang imellem. Stille køn. Sådan da Vi får her at vide, at hallen er forbavsende ren, og at der på væggene hænger alskens værktøj og en enkelt kalender med damer. Hvor lidt eller hvor meget tøj damerne har på, står der ikke noget om, men et bud kunne være, at vi er ovre i den afklædte afdeling. Det er det, der er det kulturelt forventelige, og derfor kan oplysningen udelades af teksten. Denne beskrivelse af værkstedshallen kan på den ene side læses som en afkræftelse af i hvert fald én af fordommene om mekanikerarbejdet, nemlig, at det foregår i snavsede omgivelser. Beskrivelsen af dame-kalenderen kan enten læses som en forundret konstatering af, at der kun er én kalender (og ikke som forventet flere) eller som en bekræftelse på, at der selvfølgelig hænger sådan en kalender netop her. Beskrivelsen kan også læses som en, der kønsmærker denne arbejdsplads på en helt særlig måde. Her foregår arbejde, der forbindes med snavs af den slags, der kræver blå kedeldragter, hvor man får olie på fingrene. De, der arbejder her, kan lide at se på damer. Som Mads fortæller, så kan de også godt lide at tage ud og se fodboldkampe sammen efter arbejdstid. Pointen her er ikke, at der er noget galt med hverken pige-kalendere eller mænd, der finder fællesskab i at se fodbold efter arbejde. Pointen er, at det billede, som fortælles frem her, ikke er kønsneutralt. Det er kønnet, og det er kønnet på en måde, som betyder, at det bliver naturligt og selvfølgeligt at de, der arbejder her, er mænd og ikke kvinder. På den måde reproducerer teksten en traditionel sammenkædning af køn og uddannelsesvalg. På den måde gøres nogle positioner støjfrie og uproblematiske i historien, mens andre gøres støjende og problematiske. Køn kan gøres rigtigt og forkert Med det sociokulturelle udgangspunkt i ryggen og subjektpositionsbegrebet i hånden kan vi altså se på køn som en aktivitet, noget der gøres i samspillet mellem individ og kultur, frem for en essens, der i form af en naturgiven kerne befinder sig indeni mennesket. For bedre at kunne forstå historierne om Kathrine og Mads, og forhåbentligt også nogle af alle de vejledningssøgende unge, mangler vi at adressere, hvorfor det tilsyneladende er 35

6 Ungdomsforskning Nr. 3 & 4 december 2010 mere attraktivt at vælge kønstraditionelt end det er at agere kønsutraditionelt. Filosoffen Judith Butler taler om social genkendelighed som den præmis, vi gør køn ud fra (Butler 1993). Det betyder, at der i en kultur vil være en række forventninger til, hvordan drenge og piger, mænd og kvinder gør køn. Helt konkret handler det om, at vi forventer, at køn gøres på en måde så der fremvises en særlig forbindelse mellem det biologiske køn, den måde vi opfører os på, og vores seksuelle orientering og optræden. Sagt med nogle lidt andre ord, så er der altså nogle forventninger til, at kvinder opfører sig på en lang række måder, der opfattes som feminine, og at de retter deres seksuelle begær efter mænd, ligesom der er nogle forventninger til, at mænd opfører sig på måder, der opfattes som maskuline, og at de retter deres seksuelle begær mod kvinder. Hvis nogle af komponenterne gøres anderledes betyder det, at man marginaliseres eller ekskluderes, fx ved at man placeres i en afvigerkategori (Stormhøj 2006: 81). Og det er det, der i mild form sker, når vi kalder piger for drengepiger, hvis de vil være anlægsgartnere eller virksomhedsledere, eller drenge for feminine, hvis de vil være frisører eller lave omsorgsarbejde. Gode uddannelsesvalg for drenge og piger Dorthe Staunæs (2004) bruger begrebet kontekstuel genkendelighed, der retter opmærksomheden mod de konkrete kontekster, der danner ramme om specifikke forventninger om social genkendelighed. Med det begreb kan vi stille skarpt på vejledningskonteksten og spørge: Hvad bliver genkendt som gode, rigtige uddannelsesvalgt for hhv. piger og drenge i vejledningsprocessen? Og hvilke koblinger mellem køn og uddannelsesvalg fører til, at der stilles spørgsmål til om valget er godt og rigtigt? Hvordan kan vejledningen bidrage til at unge med utraditionelle uddannelsesønsker føler sig genkendt? Som individ kan man gøre køn på måder, som er mere eller mindre kulturelt vellykkede og acceptable. Forenklet sagt, så falder den sociale accept og anerkendelse i takt med at køn gøres på måder, som falder udenfor det kulturelt forventede. Det har altså konsekvenser for mennesker at gøre køn på andre måder end de, som er forventet af dem. Og fordi køn ikke er noget, vi kan lægge fra os, så betyder det vældig meget for de fleste, om de bliver opfattet som helt almindelig eller som nogle, der er lidt mærkelige. Afhængige af støtte og opmuntring En vigtig pointe i forhold til analysen af historierne om Mads og Kathrine er, at det ikke kun er de unge selv, der er med til at fortælle. Billedet af mekanikerarbejdspladsen som en mono-kønnet arbejdsplads produceres også af en fortæller på Undervisningsministeriets uddannelsesguide. Denne fortæller er gennem sin beskrivelse af htx og sin vinkling af Kathrines historie ligeledes med til at skabe et billede af htx som noget, der stadigvæk primært er for drenge., og lægger dermed op til nogle bestemte kønnede subjektpositioner i uddannelsesvalget. Det kan hverken Kathrines tilstedeværelse, hendes gode erfaringer eller interesse for matematik ændre på. Dermed rettes opmærksomheden mod den sammenhæng, som historierne om Mads og Kathrine produceres i. Og det er en vejledningssammenhæng. Historierne er tænkt som oplysning om valg af uddannelse til unge uddannelsessøgende. Unge af begge køn. Unge med mangfoldige interesser og evner, der i princippet kan udmøntes i en stor variation af uddannelser og erhverv. Og unge, der står over for valgprocesser, hvis udfald kan afhænge af, hvordan de bliver støttet, opmuntret, udfordret eller begrænset eller med teoriens ord: hvordan de bliver socialt genkendt. Som vi har set er køn i høj grad på spil i den sociale genkendelse, som vejledningskon- 36

7 Nr. 3 & 4 december 2010 Ungdomsforskning teksten her producerer. Vejledningskonteksten gør m.a.o. køn til et mere eller mindre synligt kriterium for, hvilke uddannelsesvalg der er forbundet med social genkendelighed, og hvilke der sætter den unge i farezonen for at indtage en afvigerposition. Hvad er vejledningens rolle? Men viser historierne ikke bare, hvordan virkeligheden er? Kalenderen hænger jo dér på væggen i værkstedshallen, og Mads fortæller jo selv, at de går til fodbold sammen efter arbejde. Og Kathrine og hendes tre kvindelige kammerater er jo i klart mindretal i klassen. Hvorfor i alverden er et galt at videreformidle det, man som vejleder ser, hører og ved? Skal de unge ikke vide, hvad de går ind til? Spørgsmålet kunne også stilles på den her måde: Skal vejledningen være med til at skabe snævre rammer for, hvordan unge kan gøre køn? Skal vejledningen være med til at fastholde entydige koblinger mellem køn og uddannelse? Skal vejledningen være med til at reproducere forenklede, stereotype billeder af uddannelser og arbejdspladser? Eller skal vejledning være noget andet? Sine Lehn-Christiansen er cand.mag. i psykologi og pædagogik og ph.d.-studerende ved Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet Referencer Butler, Judith (1993): Bodies that Matter. On the discursive limits of sex. New York: Routledge. Davies, Bronwyn & Rom Harré (1990): Positioning: The Production of Selves In Journal for Theory and Social Behaviour, vol 20, no.1. Davies, Bronwyn (2000): a body of writing , AltaMira Press, Walnut Creek. Dean, Mitchell (1999): Governmentality. Power and Rule in Modern Society. London: Sage Publications Faber, Stine Thidemann (2008): På jagt efter klasse. Ph.d-afhandling. Institut for Sociologi, Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet. Gergen, Kenneth J (1997): Virkelighed og relationer. København: Dansk Psykologisk Forlag. Lehn, Sine (2003): Kønsblind Vejledning?. Roskilde Universitetscenter: Center for Ligestillingsforskning, Lehn-Christiansen, Sine & Holen, Mari (2009): At være patient. In Akut, kritisk og kompleks sygepleje. København: Forlaget Munksgaard. Lykke, Nina (2008): Kønsforskning. En guide til feministisk teori, metodologi og skrift. Frederiksberg. Forlaget Samfundslitteratur Mik-Meyer, N. & K. Villadsen (2007) Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. København: Hans Reitzels Forlag. Nielsen, Mette Lykke & Noemi Kaztnelson: Når fremtiden tegner sig - rapport om uddannelsesvalg og vejledning i Frederikshavn og Hjorring kommuner. Center for Ungdomsforskning. 37

8 Ungdomsforskning Nr. 3 & 4 december 2010 Staunæs, Dorthe (2004): Køn, Etnicitet og skoleliv. København, Forlaget Samfundslitteratur. Søndergaard, D.M. (2000) Destabiliserende diskursanalyse: veje ind i poststrukturalistisk inspireret empirisk forskning. I: Haavind, H. (red.) Kjønn og fortolkende metode. Metodiske muligheter i kvalitativ forskning. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag. Side Watts, A.G. (2006) Socio-politiske ideologier i vejledningen In Watts, A.G. et. Al (ed.) Uddannelse og Erhvervsvejledning. Forlaget Studie og Erhverv. 38

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Strategiske drenge og flittige piger

Strategiske drenge og flittige piger Pigerne på hhx forbereder sig mere end drengene. Men drengene er ikke så bange for at sige noget i timerne, selvom de ikke har forberedt sig. Det viser en ny stor undersøgelse om eleverne på hhx. Rikke

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Køn. kommunikation. og erhvervsuddannelser. Landsorganisationen i Danmark 1

Køn. kommunikation. og erhvervsuddannelser. Landsorganisationen i Danmark 1 Køn kommunikation og erhvervsuddannelser Landsorganisationen i Danmark 1 Køn, kommunikation og erhvervsuddannelser Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark. Tekst: Sine Lehn-Christiansen, RUC i samarbejde

Læs mere

SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner

SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner SFO-pædagogen skal følge børnenes deltagerbaner Børneperspektiver på den SFO-pædagogiske praksis Af Anja Hvidtfeldt Stanek, ph.d. studerende At anlægge et børneperspektiv på den SFOpædagogiske praksis

Læs mere

Udsat i børnehavens hverdag

Udsat i børnehavens hverdag Udsat i børnehavens hverdag Speciale Anne Wind Temadag November 2012 Børneliv i udsatte boligområder Specialet Er en analyse af udsathed i børnehaveliv med fokus på køn, klasse og etnicitet Bygger på observationer

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Mænd og. daginstitutionsarbejdets. modernisering

Mænd og. daginstitutionsarbejdets. modernisering Arbejdsmarkedsudvalget, Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Uddannelsesudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 285, PØU alm. del Bilag 154, UDU alm. del Bilag 353 Offentligt Mænd og De oplagte valg daginstitutionsarbejdets

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU

Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Hvordan kan vi forstå unges mo3va3on og arbejde med at skabe den? v. Me9e Pless og Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Motivation hvorfor? Uddannelsesfeltet

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik

Notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik Stormgade 2-6 Notat om kønsforskelle og motivation inden for natur- og teknik fag 1470 København K Tlf.22 68 85 65 lige@lige.dk www.lige.dk Baggrund Dette notat er et forsøg på at skabe overblik over,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Udviklingen indeni eller udenfor?

Udviklingen indeni eller udenfor? 90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Mænd og. modernisering

Mænd og. modernisering Mænd og Når det bliver cool at hade skolen daginstitutionsarbejdets Drengenes oplagte vej modernisering ud af uddannelserne Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen for livslang

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

DE TOPMOTIVEREDE UNGE

DE TOPMOTIVEREDE UNGE DE TOPMOTIVEREDE UNGE Mens mange unge kæmper med motivationen, er andre unge tændt af et brændende engagement men hvordan skabes motivation og engagement blandt unge? Konference på Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne

In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne In- og eksklusionsprocesser i og omkring erhvervsuddannelserne Brobygning Aalborg 8. november 2012 Lektor ph.d. Lene Larsen ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Lene Larsen

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere