Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Transkript

1 kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det natur- og biovidenskabelige fakultet, KU Økonomisk støtte MFF og The Dairy Res. Inst., Rosemont, IL,USA Et randomiseret, kontrolleret interventionsforsøg pegede på at selv store mængder fast ost ikke hævede LDL kolesterol Det samlede ostestudie Ost og hjertesundhed evidens fra: Interventionsstudier Explorative studies Observationelle studier phd Julie Hjerpsted Projektleder Tine Tholstrup

2 Nye ostestudier på NEXS Formål Undersøgelse af modningsgradens betydning Pdh Tanja Thorning a. At undersøge virkning af ost på blodets kolesterolindhold i voksne Undersøgelse af fedtmængdens betydning Phd Farinaz Ansvarlige, Anne Raben og Arne Astrup Undersøgelsen skulle inkludere et kontrolleret kostinterventionsforsøg med så stærk statistisk power, at hypotesen om at ost ikke hæver kolesterol kan bekræftes eller afkræftes endeligt - study design Formål Run-in 2 wk 1 st period 6 wk Wash-out 2 wk 2 nd period 6 wk b. At undersøge virkning af ost på nye inflammatoriske markører for hjertekarsygdomme, blodtryk og insulinfølsomhed. c. At inddrage metabolomics til explorativ analyse af mulig sammenhæng imellem ændringer i plasma kolesterol og biologisk profilering Butter Cheese Blood pressure Blood sample Feces and urine samples 3-d food records

3 Endpoints Resultater Bloodlipider Primære endpoints: Lipid profil Total cholesterol LDL cholesterol HDL cholesterol TAG Sekundære endpoints: C-reaktivt protein (CRP) Glucose Insulin Homeostatis model for insulin resistance (HOMA-IR) 5,7 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5 4,9 4,8 4,7 *** 3,5 3,4 3,3 3,2 3,1 3 2,9 2,8 *** Fedt i fæces Galdesyre i fæces ***P< Forskellig fra smør Forskellig fra run-in Calcium i fæces Run-in = habituel kost Resultater Bloodlipider (forsat) Fedt i fæces og galdesyrer 1,6 1,55 Cheese Butter 1,5 1,45 1,4 ** Fecal fat, %/24h 22.6 ± ± 1.45 Fecal calcium, mg/24h ± 685.0** ± Total fecal bile acids, µmol/24h ± ± ,35 1,3 **P<0.005 Forskellig fra smør Total:HDL kolesterol 3.57 ± ± ± 1.03 TAG, mmol/l 1.06 ± ± ± 1.06

4 Konklusion Diskussion Mulige mekanismer Ost mindskede total, LDL and HDL kolesterol sammenlignet med smør med samme fedtindhold. Måde hvorpå fedtet findes i osten, matrixvirkning Calcium måske en del af forklaringen Sammenlignet med den habituelle kost (med mindre total fedt og mindre mættet fedt) øgede ost ikke total kolesterol og LDL Vi fandt ingen forskel mellem fækalt fedt eller galdesyre mellem ost og smør, på trods af det høje indhold af calcium i ost Fermentering Nogle studier peger på en kolesterolsænkende virkning af fermenterede mejeriprodukter produkter Bioaktive peptider? Mulig virkning af calcium Metabolomics Formål At undersøge urinprøver fra det humane intervention studie Det høje calciumindhold af calcium i ost kan: 1. Øge dannelsen af calciumsæber i tarmen og dermed øge fedt i fæces ved at benytte såkaldt a non-targeted metabolomics approach for at finde metabolitter, som er forskellige for ost og smør (i samarbejde med Lars Ove Dragsted) At undersøge om disse metabolitter kunne være relateret til 2. Binde til galdesyre og dermed mindske reabsorpion af galdesyrer som i mindre grad indgår i enterohepatisk cirkulation: vil resultere i et behov for regenerering af galdesyre fra kolesterol i leveren kolesterol i blod Masse-spektrometri (UPLC-QTOF/MS) PCA

5 Metabolitter der blev identificeret acylglyciner Metabolites identified: acylglyciner Tryptophan Tyrosine Blev forøget efter osteindtag Er relateret til kolesterolkoncentration Indoxyl sulfate Tyramine sulfate Xanthurenic acid 4-hydroxyphenylacetic acid Metabolites identified (fortsat) Konlusion Valine Leucine Adskillige metabolitter blev fundet i urinen efter osteindtag sammenlignet med smør med samme mængde mælkefedt Isobutyrylglycine Isovalerylglycine Metabolitterne var alle relateret til total kolesterol koncentrationer, imidlertid er de biologiske mekanismer bag dette ukendte Isoleucine Brugen af metabolitter som markører på osteindtag burde undersøges yderligere Tiglylglycine Isovalerylglutamic acid

6 Cheese intake and CVD risk - observational studies Resultater fra kostinterventionsforsøg Overensstemmelse: De ostetyper, der har været undersøgt hæver ikke LDL kolesterol Nyeste META analyse (Qin et al, 15) Der er en signifikant modsat sammenhæng mellem mejeriprodukter og hjertekarsygdomme peger på 12% reduktion i risiko Ost viste en signifikant gunstig omvendt sammenhæng mellem hjertekarsygdomme, herunder hjerneblødning Sammendrag Mættet fedt: øger kolesterol i blodet, alligevel ingen evidens for at det er skadeligt Mejeriprodukter: øger kolesterol i blodet, alligevel ser de ud til at beskytte mod hjertekarsygdomme og diabetes type 2 Ost: hæver ikke kolesterol, kan muligvis reducere nogle typer hjertekarsygdomme

7 Nye studier med ost Fed ost versus mager ost? Betydning af modningsgraden Afventer vores resultater af et stort forsøg forsøg med grise (NEXS) Måltidsforsøg med fuldfede mejeriprodukter øger ikke biomarkører for relateret til inflammation og åreforkalkning Resultater fra Norge, Gammelost Lav fedt mejeriprodukter ikke mere favorable end fuldfede produkter, fuldfede fermenterede produkter ser ud til at være bedst (Nestel et al, 2013) Publikationer Tak for jeres opmærksomhed! Hjerpsted J, Leedo E, Tholstrup T. Cheese intake in large amounts lowers ldl cholesterol concentrations compared to butter intake of equal fat content. Am J Clin Nutr. 2011;94: Hjerpsted J, Tholstrup T. Cheese and cardiovascular disease risk: A review of the evidence and discussion of possible mechanisms. Critical Reviews in Food Science and Nutrition Hjerpsted JB, Dragsted LO, Tholstrup T. Fecal excretion of bile acids and calcium with cheese and butter intake in humans. Submitted Hjerpsted JB, Ritz C, Schou SS, Tholstrup T, Dragsted LO: Effect of cheese and butter intake on metabolites in urine using a non-targeted metabolomics approach. Metabolomics. Published on line 17 April 2014: DOI