LITTERATURHISTORIEN I DANSKFAGET DIDAKTISKE UDFORDRINGER I DE NYE OPGAVETYPER. Oplæg ved Johannes Fibiger VIA UC

Transkript

1 LITTERATURHISTORIEN I DANSKFAGET DIDAKTISKE UDFORDRINGER I DE NYE OPGAVETYPER Oplæg ved Johannes Fibiger VIA UC

2 DISPOSITION Udfordringer Læsningens mysterier Nedskrivningens genvordigheder Litteraturhistorie Opgavetyper Stilladsering Litteraturpædagogik Didaktisk design Web 2.0

3 DEN HERMENUTISKE CIRKEL Horisont Forforståelse Samlet læsning Læsning af tekstens elementer Hypotesedannelse Løbende inferensdannelse

4 ET PARADOKS: HVILKEN RÆKKEFØLGE Fortolkende læsning Formel analyse Nedskrivning af læsning

5 AT LÆSE PÅ, MELLEM OG BAG At læse på linjerne: Bogstavelig tilegnelse At læse mellem linjerne: Inferenser At læse bag linjerne: Kontekstualisering De seneste resultatrapporter fra Pisa viser, at danske børn ligger over OECD-niveauet i at læse på linjerne, men under i de to sidste kategorier. Tankevækkende.

6 TYPER AF INFERENSER IDA BUCH-IVERSEN : BETYDNINGEN AV INFERENS FOR LESEFORSTÅELSE (PH.D.-AFHANDLINGSTAVENGAER. 2010) Kan ikke undværes Kan undværes Men tilføjer læsningen dybde Tomme pladser Sammenkæder intern information inddrager ekstern information Hypotesedannelse Plotlæsning Konsekvensslutninger

7 INFERENS-TYPER Leksikalske følgeslutninger : Anvendelse af viden. Genremæssige slutninger: Viden om tekster og teksters opbygning Forbindende følgeslutninger: Deiksis, pronominelle referencer, nominale referencer Tekstlingvistiske følgeslutninger : Kohæsion, Kohæsive bånd Referentielle følgeslutninger: ords begrebsindhold og begrebsomfang, samt mulige flertydighed Årsagsrelaterede følgeslutninger: reaktionsmønstre i teksten Spatiale følgeslutninger handler om rummet, hvor handlingen udspilles, stedet og lokaliteten relateret til andre begivenheder. De temporale følgeslutninger drejer sig om den fortalte tid, og hvornår noget sker i relation til andre begivenheder. Kognitive skemaer: fx biledeskemaer Scrips: kendskab til rækkefølger i handlingsmønstre og procedurer Aktualisering uddybende følgeslutninger som eksemplificerer læserens horisont Ekstrapolative følgeslutninger findes ved hypotesedannelse og at foregribe plotmæssige udviklinger. Evaluerende følgeslutninger svarer på spørgsmålet: Og hvad så? De drejer sig om 1) betydningen af én begivenhed i historien, relateret til andre begivenheder i historien; 2) begivenhedens beskaffenhed, var den overraskende eller usædvanlig 3) historiens moralske værdi /betydning Uddybende (elaborative) følgeslutninger: fortolkninger

8 LITTERÆRE METODER Samfund 1 Samfund 2 Samfund 3 Kønsstudier Ideologikritik Litteratursociologi Performance-teori Nyhistorisme Neonaturalisme Postkolonialisme Forfatter Værk Læsere Biografisk læsning Nykritik Receptionsæstetik Forfatterskabslæsning Strukturalisme Reader response-criticism Psykoanalyse Dekonstruktion Fænomenologi Narratologi Semiotik Kognitivisme

9 VÆRKTØJSKASSEN De faglige analyseværktøjer og begreber, som er gode til at skille tekster ad med. Målet med tekstararbejdet er, at forstå, hvordan teksten er lavet, og hvordan den virker.

10 TO FORSKELLIGE OPERATIONER At foretage en analyse At fremstille en analyse

11 FREMSTILLINGSFORMER Analyse systematisk undersøgelse med faglige terminologi og grundig dokumentation Referat loyal gengivelse i kortform Parafrase fortolkende fremstilling af teksten Redegørelse forklaring af sammenhænge med citatdokumentation Karakteristik beskrivelse af typiske træk med citatdokumentation Citat - udvælgelse og gengivelse af brudstykke med kildeanvendelse Reference korrekt brug af kilder, noter og henvisninger Fortolkning samlet forståelse og sammenfatning af læsning Refleksion kritisk tænkning på baggrund af analyse og fortolkning Diskussion kritisk forholden sig forskellige synspunkter, også selvkritiske Vurdering kvalitetsnorm, afvejning, kritik mv. Dokumentation anvendelse af kilder, litteraturliste, links osv. Illustration tegninger, fotos, modeller mv.

12 BLOOMS TAKSONOMI

13 TRE OVERORDNEDE SKRIVEPROCESSER

14 KAOSPILOTEN Kaospiloten får stillet en opgave og researcher måske en smule, før vedkommende griber den første ide og begynder at skrive. Efter ti minutter går vedkommende kold og henter kaffe, retter lidt, tjekker facebook og researcher på nettet. Så laver vedkommende lidt copy-paste og modificerer det, så det ikke kan ses. Er kilden på engelsk, køres den gennem google translate og tilpasses. Efter det har kaospiloten fortjent en pause og kommer først tilbage til opgaven senere, men er her ufokuseret og skriver 10 linjer, der ikke rigtig passer ind. Kort før deadline sker der noget. Her skrives teksten færdig på kort tid, og den bliver afleveret uden korrekturlæsning. Nu er kaospiloten tilfreds med sig selv og går ud og drikker en øl med vennerne og har en god fornemmelse af at have skrevet en god tekst. Når læreren giver negativ feedback, bliver skribenten sur og mister sin motivation. Han er sikker på, at læreren er efter ham.

15 PLANLÆGGERE Planlæggere øver sig meget, før de begynder at skrive. Ofte kan de gå og koge et projekt sammen i hovedet i lang tid, før de sætter noget på papir. De planlægger bevidst og arbejder meget lineært først lægger de en plan, så skriver, og så redigerer de. Planlæggere synes ikke, at de tænker ved at skrive. De foretrækker at tro, at de har tænkt det hele igennem, før de skriver det, og synes, at de skriver bedre, hvis de koncentrerer sig om emnet snarere end om deres måde at skrive på. Planlæggere ved dog godt, at det ubevidste spiller en rolle for skrivningen, for de mærker, at det hjælper at lade noget ligge et stykke tid for så at vende tilbage til det. De har ikke noget imod at tale om det, de er i gang med, og de retter ikke så meget, når de er færdige. Til gengæld har de brugt masser af tid, før de kom i gang.

16 DUKSEN Duksen gør det, læreren siger. Hun begynder i god tid, researcher grundigt og spørger løbende læreren om ting, hun er usikker på. Hun har store forventninger til sig selv, men er bange for ikke at gøre det godt nok, så hun slås både med sit eget blik på teksten og en internaliseret ekstern læser, der kigger hende over skulderen. Derfor bliver det hårdt arbejde med mange omskrivninger, for hun ser hele tiden læreren på sin indre skærm. Når teksten er skrevet færdig, er den perfekt. Uden fejl, og alt er besvaret, men uden sprogligt løft. Det er ikke, fordi hun mangler værktøjer, for hun har den tungeste værktøjskasse i klassen. Hun tør bare ikke give slip på sig selv. For det meste får hun 12, men hvis hun scorer lavere, bebrejder hun sig selv længe efter og beder læreren uddybe sin efterkritik.

17 TÆNKEHATTEN Tænkehatten har sit navn efter Disneys opfinder Georg Gearløs. Her opstår der gode ideer og påfund under processen, og skribenten ved først, hvad denne har skrevet, når teksten er færdig. Denne skribent er afhængig af, at det originale indfald dukker op: Kort sagt det, man i romantikken kaldte inspiration. Tænkehatten får et kick, når den rigtige ide slår ned, og han efter lidt research kan forløse teksten med et genialt greb. Pludselig er den overraskende vinkel i skabet, det veloplagte anslag og de velturnerede pointer. Pegasus letter, og skribenten bliver høj og skriver resten i et take. Denne proces er kun mulig, fordi skribenten i forvejen råder over en enorm viden, et stort sprogtalent og har kigget andre gode skribenter ud. Derfor skal denne toptunede skriver bare have benzin på tanken, så kører det. Der er lys i pæren på lille hjælper, for at blive i Disney-billedet.

18 LEGOBYGGERE Legobyggerne er helt anderledes end planlæggerne og tænkehattene. De skriver langsomt og rettende og er nødt til at bevare overblikket. De vil nemlig gerne have hver sætning så rigtig som muligt, før de skriver videre. Så de skriver, ligesom børn leger med Lego, og anbringer møjsommeligt én klods ad gangen, sætter en dør i, bygger et hjørne, river det ned igen, bytter døren ud med et vindue, finder nogle klodser i andre farver og prøver igen. Og efterhånden bliver der da også et hus ud af det. Legobyggere skriver aldrig noget færdigt i ét hug, men de tror på, at de ved, hvad de vil sige, og mener ikke selv, at det bedre at tænke på emnet end på selve skrivningen. De skriver som regel kun én version af teksten og reviderer ikke ret meget, og det er ikke så mærkeligt, for de har jo ikke bestilt andet, mens de skrev den.

19 OLIEMALERE Oliemalerne passer rigtig godt til computerskrivning, for de lægger lag på lag, indtil de synes, de er færdige. Denne skrivestrategi, som de næppe har valgt bevidst, går ud på minimal planlægning og maksimal revision. De snakker gerne om deres arbejde, mens det står på, og synes selv, at de skriver for at opdage verden og for at finde ud af deres tanker. Oliemalere skriver ikke i en ret linje, men i klumper, og den første version af deres tekst er typisk mere rettet til skriveren selv end til læseren. Oliemalere skriver masser af tekst, bruger masser af tid på at beskære og skrive om og har svært ved at gøre sig færdige.

20 AKVARELMALERE Akvarelmalerne lægger ikke som oliemalerne lag på lag, men er nødt til at gøre deres tekster færdige i ét hug. Den slags skrivere kan ligesom skrukhøner ruge i lang tid på deres projekt, før de går i gang, og før start har de ofte et særdeles veludviklet fokus. Når de endelig går i gang i øverste venstre hjørne, forsøger de at gøre teksten færdig i første forsøg, og de bryder sig ikke om at snakke om det, de er i gang med, for de opfatter selve skrivningen som en spontan, kreativ handling, ofte dikteret af en indre nødvendighed. Som følge heraf reviderer de ikke særlig meget, og ikke så sjældent vil denne type tekster, som er skabt ved selve skrivningen, forekomme skriveren mere interessante end læseren!

21 SKULPTØREN Skulptøren har et billede af sin figur, sin færdige tekst inde i hovedet, men skal hugge rigtig meget granit af, før den kommer frem. Derfor producreer denne skribent for megen tekst, anvender for mange citater og væver for længe i første udkast. Det hele skal med, hvorfor opgaven bliver for bred og for lidt vinklet. Derfor handler det for denne skribent om at stramme og slå sine darlings ihjel. Det gode for skribenten er, at der ikke er tale om nogen skriveblokering, fordi teksten kommer væltende, men bagefter skal skæres til.

22 TEACHING-LEARNING-CYKLE Individuel rekonstruktion Vidensopbygning Fælles rekonstruktion Dekonstruktion

23 TEKSTÅBNERE OG VÆKSTPUNKTER De første 10 linjer af en opgave er vigtige, fordi fokus for det der skal ske, fastlægges her En god indgang består af to elementer: en præsentation af og et perspektiv på stoffet Det kan derfor være klogt at fremrykke en pointe, der senere uddybes eller anlægge et samlende perspektiv på teksterne Det helt afgørende er at få teksten til at hænge sammen, så der er en rød tråd og en progression, samtidig med at slutningen samler perspektivet.

24 TEKSTÅBNERE OG VÆKSTPUNKTER Tekståbnere kan være en sproglig iagttagelse, et genremæssigt problem, en fortolkningsknude eller en biografisk vinkel Tekståbningerne kan også være almene eller aktualiserende Tekståbninger kan også tage udgangspunkt i læseoplevelsen Tekståbninger kan pege på en udfordring eller et dilemma, så at de fungerer som en slags problemformulering

25 METAKOMMENTARER TEKSTENS GPS Det er vigtigt, at guide læseren med: Begrundelser: derfor mener jeg.., Rækkefølge: i det følgende, senere Slutninger: som følge heraf. Relevanskriterier: Giddens og Foucault har jeg valgt at inddrage, fordi

26 DEN KOMPARATIVE METODE Den komparative metode stammer fra Frankrig og indføres herhjemme af Georg Brandes i Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur ( ). I den komparative analyse er udgangspunktet at lave en sammenligning af forskellige tekster. Det kunne for eksempel være af forskellige æstetiske udtryk, virkemidler, motiver, temaer og budskaber. Målet med den komparative analyse vil ofte være at undersøge, hvordan forskellige forfattere griber et bestemt stof an. Den sammenlignende analyse kan også bruges til at finde frem til, hvordan et stof er blevet fremstillet i genrer eller forskellige litteraturhistoriske perioder.

27 Den komparative metode

28 OPBYGNING AF KOMPARATIV ANALYSE Sammenligning

29 DILEMMAER (FRA RÅD OG VINK) Tekst 1 Tekst 2

30

31 OPGAVE 2

32 TEKSTER TIL OPGAVE 2

33 SYNOPTISK SAMMENSTILLING Sumobrødre For sent igen Romanuddrag Jegfortæller Dirty realism i børnehøjde Scenisk, dialogbårent Kortprosa 3. Person Finlitterært-voksensprog Forfatterkommentarer Firsersamtid Outsidermotiv Gruppedynamik Ubestemt fortid Outsidermotiv Gruppedynamik

34 OPGAVE 2

35 TEKSTER TIL OPGAVE 5

36 REJSEMINDER Titlen angiver et tolket tilbageblik Komposition: 1-6 Skanderborg station: Erindringsglimt 7-9: Drøm/opvågnen ved Himmelbjerget (folkeviseallusion) 10-14: Kunstnerisk refleksion: Erindring som erotisk botanikkasse Lyrisk jeg udspændt mellem fænomenologisk rettethed og erindrende merproduktion Tempus: Præteritum (erindring) + præsens (refleksion) Rim: abcb, Rytme: Jambisk (U_) Aarestrupstrofen Billedsprog: Metonymisk brune øjne person Metaforisk: Sommerfuglelemmer Billedplan: Botanik, blomstertyper realplan: erindring, kvindetyper Intertekstualitet: Elverhøj, Jeg gik mig over sø og land, Baudelaire: À une passante (1857) Fortællerholdning: Erotisk-ironisk distanceret: æstetisk livssyn, antiborgerlig

37 CHARLES BAUDELAIRE: À UNE PASSANTE (1857)

38 STEFFEN BRANDT: PÅ SKANDERBORG STATION A-stykke: 1-2. strofe: Ved endestation /historiens afslutning B-stykke/omkvæd: Den perfekte romantiske setting A-stykke: strofe: Efter slutning / nye begyndelser B-stykke/omkvæd: Eksistentiel åbenhed/forladthed: fordring Planer: station, teater, himmelrum Lyrisk jeg: Stort tænkende, eksistentielt ventende Underforstået budskab: Enhver afslutning er en begyndelse, og i lighed med Pontoppidans analyse i Lykke-Per begynder prøvelserne først der, når man har fået prinsessen Digtet afspejler senmoderne identitet/tvivl/refleksivitet Motivisk lighed med Claussen og Baudelaire: Det forbigående mødes varighed i erindringen

39 OPGAVE 5

40 DEN LITTERATURHISTORISKE OPGAVE Litteraturhistorien Perioden Konteksten Genren Hele teksten Tekstens dele

41 TEKST TIL OPGAVE 5

42 BIOGRAFISK KONTEKSTUALISERING Da H.C. Andersen skulle konfirmeres i 1819, valgte han ikke som de fattige børn kapellanen ved Odense domkirke, nej han ville konfirmeres af provsten sammen med de fine børn fra latinskolen. Og sådan blev det. For ikke at gå ned på udstyret fik han syet sin afdøde fars stadstøj om, og moderens nye mand, der også var skomager, lavede et par splinternye læderstøvler til ham. Om konfirmationen fortæller Andersen i Mit Livs Eventyr (1855): For første Gang i mit Liv fik jeg Støvler; min Glæde over disse var overordentlig, kun frygtede jeg, at ikke Alle skulde se, at det var Støvler, og derfor trak jeg Skafterne op over Benklæderne og gik saaledes opad Kirkegulvet; Støvlerne knirkede, og det frydede mig i mit Inderste, at Menigheden nu kunde høre, at de vare nye; men min Andagt var forstyrret, jeg følte det og havde tillige en gruelig Samvittighedskval over, at min Tanke var ligesaa meget hos mine Støvler, som hos den gode Gud; jeg bad ham ret i mit Hjerte tilgive mig og tænkte saa igjen paa mine nye Støvler. Ud af disse samvittighedskvaler opstod mange år senere eventyret om De røde Skoe, der kom på gaden den 7. april I mellemtiden var H.C. Andersen blevet dannet, belært, belæst og berømt, og han havde stiftet bekendtskab til en af romantikkens største litterære figurer, nemlig Faust, kendt fra Faustmyten og Goethes Faust ( ). I historien om Faust forskriver denne sig til djævelen mod at få succes og indsigt. Prisen er evig fortabelse. H.C. Andersen bruger i De røde Skoe derfor et tidstypisk forskrivelsesmotiv, hvor hovedpersonen står foran at miste sig selv og forfalde til evig straf, hvis der ikke gribes ind. Ud af de to inspirationskilder, konfirmationserindringen og Faust-skikkelsen opstår et af romantikkens mest originale eventyr. Efterfølgende har en række forfattere ladet sig inspirere af eventyret, bl.a. forfatteren Charlotte Weitze, der i 2005 udgav en moderne version af De røde sko (2005). Tre år senere lavede tegneren Otto Dickmeiss: De røde sko om til en Graphic Novel med surrealistiske illustrationer.

43 OPGAVE 5

44 TEKST TIL OPGAVE 5

45 NATURALISME Charles Darwin ( ) udgav i 1859 Arternes oprindelse og i 1871 fulgte Menneskets afstamning og parringsvalget, der, som titlen angiver, handler om, at mennesket fundamentalt er et biologisk væsen på linie med dyrene. Naturalisme er en filosofisk grundopfattelse, der beskriver menneskets natur og ser mennesket som et stykke natur I naturalismen skal litteraturen til udgøre et studie i menneskets adfærd, et studie i arv og miljø-determinismen. Determinisme betyder årsagsbestemthed, og det var netop disse årsagssammenhænge, som litteraturen skulle afdække. Den naturalistiske forfatter tilstræber derfor objektivitet og stor præcision i sine skildringer af menneskepsykens samspil med miljøet. Den centrale problematik er parringsvalget og forplantningen Naturalismens forfattere forsøger med tilstræbt objektiv holdning at skildre miljøet og den biologiske arv.

46 SÆDELIGHEDSFEJDEN (KILDE: DEN STORE DANSKE) Sædelighedsfejden, den omfattende debat om kønsmoralen.. I Ibsens drama Et Dukkehjem (1879) forlader Nora ægteskabet, da hun erfarer, at hendes mand sætter det socialt respektable højere end deres indbyrdes følelser, og Bjørnsons drama En Hanske (1883) kritiserer den sædvanemæssige ulighed, hvor mænd havde adgang til en erotisk udfoldelse før og uden for ægteskabet, som var kvinderne forment. Kravet om ligestilling mellem kønnene åbnede for Sædelighedsfejdens hovedspørgsmål, som blev formuleret klarest af Elisabeth Grundtvig ( ). I pjecen "Nutidens sædelige Lighedskrav" (1887) spurgte hun, om ligestilling betød, at kvinderne skulle overtage mændenes fri seksualmoral, eller mændene omvendt skulle lære kvindernes selvbeherskelse. Brandes kastede sig ud i en heftig avispolemik mod Elisabeth Grundtvigs standpunkt, som han kaldte verdensfjernt og dobbeltmoralsk; han publicerede siden sine indlæg under betegnelsen "Sædelighedsfejden" i Samlede Skrifter, bd. 13 (1903). Bjørnson tog derimod Elisabeth Grundtvigs parti og rejste Skandinavien rundt med foredraget "Engifte og Mangegifte", som prædikede mådehold og "etisk dressur". På Brandes' side stod tilhængerne af en liberal seksualpraksis. I Norge plæderede Arne Garborg med romanen Mannfolk (1886) for papirløst samliv, og Hans Jægers dokumentarroman Fra Kristiania-Bohêmen (1885), som blev beslaglagt, skildrer unge mænd, der er ødelagt af hæmmet seksualitet. I Sverige forsøgte Strindberg at latterliggøre kvindesagen og Noras opgør med dukkehjemmet i novellesamlingerne Giftas I-II ( ).

47 J.P. JACOBSEN: AF PARRINGSVALGET (1872)

48 OPGAVE 6

49 TEKSTER TIL OPGAVE 6

50 KONTEKSTUALISERING: SURREALISME Sur betyder på fransk over, og sur-realisme kan derfor oversættes som overrealisme eller det overreelle. Surrealismen tager ikke sit udgangspunkt i gengivelsen af en ydre verden, en sådan er slet ikke mulig, men i fremstillingen af, hvordan den indgår i menneskets ubevidste. Surrealisterne ønsker at sprænge det realistiske verdensbillede ud fra bl.a. Freuds teorier om det ubevidstes betydning for det bevidste liv. Franskmanden André Breton skriver Det surrealistiske manifest i 1924 og lægger rammen for surrealismen, der primært begynder som en litterær stilart, men hurtigt overføres til malerkunst, skulpturer, film, fotografi og teater. Surrealismen bliver udbredt i 1920 erne og supplerer og indgår i de ekspressionistiske avantgarder, der præger kunsten over hele Europa. Kunstnerne skaber her en foruroligende og forvrænget verden, der overskrider det kendte virkelighedsbillede med en provokerende og usædvanlig sammenblanding af virkelighedsstof med drømmeagtige symboler. Herved opstår der overreelle, sjælelige landskaber, der nedbryder det klassiske centralperspektiv og den tidsmæssige enhed. I stedet er fortid, nutid og fremtid til stede på én gang, ligesom rummets dimensioner og love ændres. Alt er muligt i dette virvar af symboler og virkelighedsinventar og billederne råber derfor på fortolkning.

51 TEKSTER TIL OPGAVE 6

52 NIVEAUER I LITTERATURUNDERVISNING

53 LITTERATURPÆDAGOGIK Kanontekster Metodik Litterære metoder Faglighed, didaktk Viden, kunnen og anvendelse Elever Lærer Fagdidaktik (Planlægning, målsætninger, arbejdsformer, samtale, produktkrav, evaluering)

54 LITTERATURHISTORISK DILEMMA Thomas Illum Hansen. Kognitiv litteraturdidaktik s 40. DLF. 2011

55 STILLADSERINGSPARAMETRE Begrebet scaffolding blev introduceret af Wood, Bruner og Ross i den dagsordensættende artikel The Role of Tutoring in Problem Solving (1976). : Rekruttering: lærerens evne til at motivere eleven i forhold til den stillede opgave Reducering af frihedsgrader: begrænsning af opgavens omfang og måder at løse den på Retningsfastholdelse: understøttende vejledning, der korrigerer og holder eleven fast på målet Markering af kritiske træk: tydeliggørelse af fejlkilder og afgørende trin i opgaveløsningen Frustrationskontrol: afmålt støtte, der hjælper eleven videre, men ikke uselvstændiggør denne Demonstration: læreren viser, fx gennem modelgennemgange, hvordan man gør Nye informationer skal relateres til tidligere erfaringer/faglig viden Eleverne skal tage aktivt del i læreprocessen i klasseværelset Ansvaret for læreprocessen skal gradvist overdrages til eleverne

56 STILLADSERINGSMODEL

57 JOHN HATTIES FEEDBACK-MODEL

58 DIDAKTISK DESIGN Didaktisk design er den overordnede tænkning, der begrunder og sammentænker undervisningens elementer: Mål, rammer, undervisnings- og arbejdsformer, produkter, evaluering etc. Eleverne er i web 2.0 medproducenter af indhold Eleverne anvender teknologier til at finde, bearbejde og præsentere viden Elverne lærer samtidig nogle kompetencer i håndteringen af it og undervisningsteknologi

59 AFFORDANCE MAN KAN ÅBNE EN ØL OG CHAMPAGNE MED MANGE TING Begrebet affordance er opfundet af den amerikanske psykolog James Gibson og skal forstås som de muligheder, vi opfatter, at teknologien stiller til rådighed. Det interessante ved teknologiens affordance er, at vi ikke altid anvender teknologien til det, den er designet til, men det vi opfatter, at den er designet til.

60 DILEMMAER I ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLER Cloudcomputing >< faste programmer Brugervenlighed >< didaktisk kvalitet Interaktivitet >< teknologisk behaviorisme Aktivitet i timerne >< læringsudbytte Teknologisk motivation >< faglig fordybelse Taksonomi over læringsniveauer >< faktiske output Undervisningsdifferentiering >< standarder. ensartethed Stilladsering af svage elever >< udfordringer til stærke

61 IBOGEN link

62 LAV EN TIDSLINJE OVER MIDDELALDEREN I PROGRAMMET link

63 MINDMAP OVER OPLYSNINGSTIDEN PÅ link

64 LINOIT.COM: KANON PÅ OPSLAGSTAVLEN

65