LITTERATURHISTORIEN I DANSKFAGET DIDAKTISKE UDFORDRINGER I DE NYE OPGAVETYPER. Oplæg ved Johannes Fibiger VIA UC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURHISTORIEN I DANSKFAGET DIDAKTISKE UDFORDRINGER I DE NYE OPGAVETYPER. Oplæg ved Johannes Fibiger VIA UC"

Transkript

1 LITTERATURHISTORIEN I DANSKFAGET DIDAKTISKE UDFORDRINGER I DE NYE OPGAVETYPER Oplæg ved Johannes Fibiger VIA UC

2 DISPOSITION Udfordringer Læsningens mysterier Nedskrivningens genvordigheder Litteraturhistorie Opgavetyper Stilladsering Litteraturpædagogik Didaktisk design Web 2.0

3 DEN HERMENUTISKE CIRKEL Horisont Forforståelse Samlet læsning Læsning af tekstens elementer Hypotesedannelse Løbende inferensdannelse

4 ET PARADOKS: HVILKEN RÆKKEFØLGE Fortolkende læsning Formel analyse Nedskrivning af læsning

5 AT LÆSE PÅ, MELLEM OG BAG At læse på linjerne: Bogstavelig tilegnelse At læse mellem linjerne: Inferenser At læse bag linjerne: Kontekstualisering De seneste resultatrapporter fra Pisa viser, at danske børn ligger over OECD-niveauet i at læse på linjerne, men under i de to sidste kategorier. Tankevækkende.

6 TYPER AF INFERENSER IDA BUCH-IVERSEN : BETYDNINGEN AV INFERENS FOR LESEFORSTÅELSE (PH.D.-AFHANDLINGSTAVENGAER. 2010) Kan ikke undværes Kan undværes Men tilføjer læsningen dybde Tomme pladser Sammenkæder intern information inddrager ekstern information Hypotesedannelse Plotlæsning Konsekvensslutninger

7 INFERENS-TYPER Leksikalske følgeslutninger : Anvendelse af viden. Genremæssige slutninger: Viden om tekster og teksters opbygning Forbindende følgeslutninger: Deiksis, pronominelle referencer, nominale referencer Tekstlingvistiske følgeslutninger : Kohæsion, Kohæsive bånd Referentielle følgeslutninger: ords begrebsindhold og begrebsomfang, samt mulige flertydighed Årsagsrelaterede følgeslutninger: reaktionsmønstre i teksten Spatiale følgeslutninger handler om rummet, hvor handlingen udspilles, stedet og lokaliteten relateret til andre begivenheder. De temporale følgeslutninger drejer sig om den fortalte tid, og hvornår noget sker i relation til andre begivenheder. Kognitive skemaer: fx biledeskemaer Scrips: kendskab til rækkefølger i handlingsmønstre og procedurer Aktualisering uddybende følgeslutninger som eksemplificerer læserens horisont Ekstrapolative følgeslutninger findes ved hypotesedannelse og at foregribe plotmæssige udviklinger. Evaluerende følgeslutninger svarer på spørgsmålet: Og hvad så? De drejer sig om 1) betydningen af én begivenhed i historien, relateret til andre begivenheder i historien; 2) begivenhedens beskaffenhed, var den overraskende eller usædvanlig 3) historiens moralske værdi /betydning Uddybende (elaborative) følgeslutninger: fortolkninger

8 LITTERÆRE METODER Samfund 1 Samfund 2 Samfund 3 Kønsstudier Ideologikritik Litteratursociologi Performance-teori Nyhistorisme Neonaturalisme Postkolonialisme Forfatter Værk Læsere Biografisk læsning Nykritik Receptionsæstetik Forfatterskabslæsning Strukturalisme Reader response-criticism Psykoanalyse Dekonstruktion Fænomenologi Narratologi Semiotik Kognitivisme

9 VÆRKTØJSKASSEN De faglige analyseværktøjer og begreber, som er gode til at skille tekster ad med. Målet med tekstararbejdet er, at forstå, hvordan teksten er lavet, og hvordan den virker.

10 TO FORSKELLIGE OPERATIONER At foretage en analyse At fremstille en analyse

11 FREMSTILLINGSFORMER Analyse systematisk undersøgelse med faglige terminologi og grundig dokumentation Referat loyal gengivelse i kortform Parafrase fortolkende fremstilling af teksten Redegørelse forklaring af sammenhænge med citatdokumentation Karakteristik beskrivelse af typiske træk med citatdokumentation Citat - udvælgelse og gengivelse af brudstykke med kildeanvendelse Reference korrekt brug af kilder, noter og henvisninger Fortolkning samlet forståelse og sammenfatning af læsning Refleksion kritisk tænkning på baggrund af analyse og fortolkning Diskussion kritisk forholden sig forskellige synspunkter, også selvkritiske Vurdering kvalitetsnorm, afvejning, kritik mv. Dokumentation anvendelse af kilder, litteraturliste, links osv. Illustration tegninger, fotos, modeller mv.

12 BLOOMS TAKSONOMI

13 TRE OVERORDNEDE SKRIVEPROCESSER

14 KAOSPILOTEN Kaospiloten får stillet en opgave og researcher måske en smule, før vedkommende griber den første ide og begynder at skrive. Efter ti minutter går vedkommende kold og henter kaffe, retter lidt, tjekker facebook og researcher på nettet. Så laver vedkommende lidt copy-paste og modificerer det, så det ikke kan ses. Er kilden på engelsk, køres den gennem google translate og tilpasses. Efter det har kaospiloten fortjent en pause og kommer først tilbage til opgaven senere, men er her ufokuseret og skriver 10 linjer, der ikke rigtig passer ind. Kort før deadline sker der noget. Her skrives teksten færdig på kort tid, og den bliver afleveret uden korrekturlæsning. Nu er kaospiloten tilfreds med sig selv og går ud og drikker en øl med vennerne og har en god fornemmelse af at have skrevet en god tekst. Når læreren giver negativ feedback, bliver skribenten sur og mister sin motivation. Han er sikker på, at læreren er efter ham.

15 PLANLÆGGERE Planlæggere øver sig meget, før de begynder at skrive. Ofte kan de gå og koge et projekt sammen i hovedet i lang tid, før de sætter noget på papir. De planlægger bevidst og arbejder meget lineært først lægger de en plan, så skriver, og så redigerer de. Planlæggere synes ikke, at de tænker ved at skrive. De foretrækker at tro, at de har tænkt det hele igennem, før de skriver det, og synes, at de skriver bedre, hvis de koncentrerer sig om emnet snarere end om deres måde at skrive på. Planlæggere ved dog godt, at det ubevidste spiller en rolle for skrivningen, for de mærker, at det hjælper at lade noget ligge et stykke tid for så at vende tilbage til det. De har ikke noget imod at tale om det, de er i gang med, og de retter ikke så meget, når de er færdige. Til gengæld har de brugt masser af tid, før de kom i gang.

16 DUKSEN Duksen gør det, læreren siger. Hun begynder i god tid, researcher grundigt og spørger løbende læreren om ting, hun er usikker på. Hun har store forventninger til sig selv, men er bange for ikke at gøre det godt nok, så hun slås både med sit eget blik på teksten og en internaliseret ekstern læser, der kigger hende over skulderen. Derfor bliver det hårdt arbejde med mange omskrivninger, for hun ser hele tiden læreren på sin indre skærm. Når teksten er skrevet færdig, er den perfekt. Uden fejl, og alt er besvaret, men uden sprogligt løft. Det er ikke, fordi hun mangler værktøjer, for hun har den tungeste værktøjskasse i klassen. Hun tør bare ikke give slip på sig selv. For det meste får hun 12, men hvis hun scorer lavere, bebrejder hun sig selv længe efter og beder læreren uddybe sin efterkritik.

17 TÆNKEHATTEN Tænkehatten har sit navn efter Disneys opfinder Georg Gearløs. Her opstår der gode ideer og påfund under processen, og skribenten ved først, hvad denne har skrevet, når teksten er færdig. Denne skribent er afhængig af, at det originale indfald dukker op: Kort sagt det, man i romantikken kaldte inspiration. Tænkehatten får et kick, når den rigtige ide slår ned, og han efter lidt research kan forløse teksten med et genialt greb. Pludselig er den overraskende vinkel i skabet, det veloplagte anslag og de velturnerede pointer. Pegasus letter, og skribenten bliver høj og skriver resten i et take. Denne proces er kun mulig, fordi skribenten i forvejen råder over en enorm viden, et stort sprogtalent og har kigget andre gode skribenter ud. Derfor skal denne toptunede skriver bare have benzin på tanken, så kører det. Der er lys i pæren på lille hjælper, for at blive i Disney-billedet.

18 LEGOBYGGERE Legobyggerne er helt anderledes end planlæggerne og tænkehattene. De skriver langsomt og rettende og er nødt til at bevare overblikket. De vil nemlig gerne have hver sætning så rigtig som muligt, før de skriver videre. Så de skriver, ligesom børn leger med Lego, og anbringer møjsommeligt én klods ad gangen, sætter en dør i, bygger et hjørne, river det ned igen, bytter døren ud med et vindue, finder nogle klodser i andre farver og prøver igen. Og efterhånden bliver der da også et hus ud af det. Legobyggere skriver aldrig noget færdigt i ét hug, men de tror på, at de ved, hvad de vil sige, og mener ikke selv, at det bedre at tænke på emnet end på selve skrivningen. De skriver som regel kun én version af teksten og reviderer ikke ret meget, og det er ikke så mærkeligt, for de har jo ikke bestilt andet, mens de skrev den.

19 OLIEMALERE Oliemalerne passer rigtig godt til computerskrivning, for de lægger lag på lag, indtil de synes, de er færdige. Denne skrivestrategi, som de næppe har valgt bevidst, går ud på minimal planlægning og maksimal revision. De snakker gerne om deres arbejde, mens det står på, og synes selv, at de skriver for at opdage verden og for at finde ud af deres tanker. Oliemalere skriver ikke i en ret linje, men i klumper, og den første version af deres tekst er typisk mere rettet til skriveren selv end til læseren. Oliemalere skriver masser af tekst, bruger masser af tid på at beskære og skrive om og har svært ved at gøre sig færdige.

20 AKVARELMALERE Akvarelmalerne lægger ikke som oliemalerne lag på lag, men er nødt til at gøre deres tekster færdige i ét hug. Den slags skrivere kan ligesom skrukhøner ruge i lang tid på deres projekt, før de går i gang, og før start har de ofte et særdeles veludviklet fokus. Når de endelig går i gang i øverste venstre hjørne, forsøger de at gøre teksten færdig i første forsøg, og de bryder sig ikke om at snakke om det, de er i gang med, for de opfatter selve skrivningen som en spontan, kreativ handling, ofte dikteret af en indre nødvendighed. Som følge heraf reviderer de ikke særlig meget, og ikke så sjældent vil denne type tekster, som er skabt ved selve skrivningen, forekomme skriveren mere interessante end læseren!

21 SKULPTØREN Skulptøren har et billede af sin figur, sin færdige tekst inde i hovedet, men skal hugge rigtig meget granit af, før den kommer frem. Derfor producreer denne skribent for megen tekst, anvender for mange citater og væver for længe i første udkast. Det hele skal med, hvorfor opgaven bliver for bred og for lidt vinklet. Derfor handler det for denne skribent om at stramme og slå sine darlings ihjel. Det gode for skribenten er, at der ikke er tale om nogen skriveblokering, fordi teksten kommer væltende, men bagefter skal skæres til.

22 TEACHING-LEARNING-CYKLE Individuel rekonstruktion Vidensopbygning Fælles rekonstruktion Dekonstruktion

23 TEKSTÅBNERE OG VÆKSTPUNKTER De første 10 linjer af en opgave er vigtige, fordi fokus for det der skal ske, fastlægges her En god indgang består af to elementer: en præsentation af og et perspektiv på stoffet Det kan derfor være klogt at fremrykke en pointe, der senere uddybes eller anlægge et samlende perspektiv på teksterne Det helt afgørende er at få teksten til at hænge sammen, så der er en rød tråd og en progression, samtidig med at slutningen samler perspektivet.

24 TEKSTÅBNERE OG VÆKSTPUNKTER Tekståbnere kan være en sproglig iagttagelse, et genremæssigt problem, en fortolkningsknude eller en biografisk vinkel Tekståbningerne kan også være almene eller aktualiserende Tekståbninger kan også tage udgangspunkt i læseoplevelsen Tekståbninger kan pege på en udfordring eller et dilemma, så at de fungerer som en slags problemformulering

25 METAKOMMENTARER TEKSTENS GPS Det er vigtigt, at guide læseren med: Begrundelser: derfor mener jeg.., Rækkefølge: i det følgende, senere Slutninger: som følge heraf. Relevanskriterier: Giddens og Foucault har jeg valgt at inddrage, fordi

26 DEN KOMPARATIVE METODE Den komparative metode stammer fra Frankrig og indføres herhjemme af Georg Brandes i Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur ( ). I den komparative analyse er udgangspunktet at lave en sammenligning af forskellige tekster. Det kunne for eksempel være af forskellige æstetiske udtryk, virkemidler, motiver, temaer og budskaber. Målet med den komparative analyse vil ofte være at undersøge, hvordan forskellige forfattere griber et bestemt stof an. Den sammenlignende analyse kan også bruges til at finde frem til, hvordan et stof er blevet fremstillet i genrer eller forskellige litteraturhistoriske perioder.

27 Den komparative metode

28 OPBYGNING AF KOMPARATIV ANALYSE Sammenligning

29 DILEMMAER (FRA RÅD OG VINK) Tekst 1 Tekst 2

30

31 OPGAVE 2

32 TEKSTER TIL OPGAVE 2

33 SYNOPTISK SAMMENSTILLING Sumobrødre For sent igen Romanuddrag Jegfortæller Dirty realism i børnehøjde Scenisk, dialogbårent Kortprosa 3. Person Finlitterært-voksensprog Forfatterkommentarer Firsersamtid Outsidermotiv Gruppedynamik Ubestemt fortid Outsidermotiv Gruppedynamik

34 OPGAVE 2

35 TEKSTER TIL OPGAVE 5

36 REJSEMINDER Titlen angiver et tolket tilbageblik Komposition: 1-6 Skanderborg station: Erindringsglimt 7-9: Drøm/opvågnen ved Himmelbjerget (folkeviseallusion) 10-14: Kunstnerisk refleksion: Erindring som erotisk botanikkasse Lyrisk jeg udspændt mellem fænomenologisk rettethed og erindrende merproduktion Tempus: Præteritum (erindring) + præsens (refleksion) Rim: abcb, Rytme: Jambisk (U_) Aarestrupstrofen Billedsprog: Metonymisk brune øjne person Metaforisk: Sommerfuglelemmer Billedplan: Botanik, blomstertyper realplan: erindring, kvindetyper Intertekstualitet: Elverhøj, Jeg gik mig over sø og land, Baudelaire: À une passante (1857) Fortællerholdning: Erotisk-ironisk distanceret: æstetisk livssyn, antiborgerlig

37 CHARLES BAUDELAIRE: À UNE PASSANTE (1857)

38 STEFFEN BRANDT: PÅ SKANDERBORG STATION A-stykke: 1-2. strofe: Ved endestation /historiens afslutning B-stykke/omkvæd: Den perfekte romantiske setting A-stykke: strofe: Efter slutning / nye begyndelser B-stykke/omkvæd: Eksistentiel åbenhed/forladthed: fordring Planer: station, teater, himmelrum Lyrisk jeg: Stort tænkende, eksistentielt ventende Underforstået budskab: Enhver afslutning er en begyndelse, og i lighed med Pontoppidans analyse i Lykke-Per begynder prøvelserne først der, når man har fået prinsessen Digtet afspejler senmoderne identitet/tvivl/refleksivitet Motivisk lighed med Claussen og Baudelaire: Det forbigående mødes varighed i erindringen

39 OPGAVE 5

40 DEN LITTERATURHISTORISKE OPGAVE Litteraturhistorien Perioden Konteksten Genren Hele teksten Tekstens dele

41 TEKST TIL OPGAVE 5

42 BIOGRAFISK KONTEKSTUALISERING Da H.C. Andersen skulle konfirmeres i 1819, valgte han ikke som de fattige børn kapellanen ved Odense domkirke, nej han ville konfirmeres af provsten sammen med de fine børn fra latinskolen. Og sådan blev det. For ikke at gå ned på udstyret fik han syet sin afdøde fars stadstøj om, og moderens nye mand, der også var skomager, lavede et par splinternye læderstøvler til ham. Om konfirmationen fortæller Andersen i Mit Livs Eventyr (1855): For første Gang i mit Liv fik jeg Støvler; min Glæde over disse var overordentlig, kun frygtede jeg, at ikke Alle skulde se, at det var Støvler, og derfor trak jeg Skafterne op over Benklæderne og gik saaledes opad Kirkegulvet; Støvlerne knirkede, og det frydede mig i mit Inderste, at Menigheden nu kunde høre, at de vare nye; men min Andagt var forstyrret, jeg følte det og havde tillige en gruelig Samvittighedskval over, at min Tanke var ligesaa meget hos mine Støvler, som hos den gode Gud; jeg bad ham ret i mit Hjerte tilgive mig og tænkte saa igjen paa mine nye Støvler. Ud af disse samvittighedskvaler opstod mange år senere eventyret om De røde Skoe, der kom på gaden den 7. april I mellemtiden var H.C. Andersen blevet dannet, belært, belæst og berømt, og han havde stiftet bekendtskab til en af romantikkens største litterære figurer, nemlig Faust, kendt fra Faustmyten og Goethes Faust ( ). I historien om Faust forskriver denne sig til djævelen mod at få succes og indsigt. Prisen er evig fortabelse. H.C. Andersen bruger i De røde Skoe derfor et tidstypisk forskrivelsesmotiv, hvor hovedpersonen står foran at miste sig selv og forfalde til evig straf, hvis der ikke gribes ind. Ud af de to inspirationskilder, konfirmationserindringen og Faust-skikkelsen opstår et af romantikkens mest originale eventyr. Efterfølgende har en række forfattere ladet sig inspirere af eventyret, bl.a. forfatteren Charlotte Weitze, der i 2005 udgav en moderne version af De røde sko (2005). Tre år senere lavede tegneren Otto Dickmeiss: De røde sko om til en Graphic Novel med surrealistiske illustrationer.

43 OPGAVE 5

44 TEKST TIL OPGAVE 5

45 NATURALISME Charles Darwin ( ) udgav i 1859 Arternes oprindelse og i 1871 fulgte Menneskets afstamning og parringsvalget, der, som titlen angiver, handler om, at mennesket fundamentalt er et biologisk væsen på linie med dyrene. Naturalisme er en filosofisk grundopfattelse, der beskriver menneskets natur og ser mennesket som et stykke natur I naturalismen skal litteraturen til udgøre et studie i menneskets adfærd, et studie i arv og miljø-determinismen. Determinisme betyder årsagsbestemthed, og det var netop disse årsagssammenhænge, som litteraturen skulle afdække. Den naturalistiske forfatter tilstræber derfor objektivitet og stor præcision i sine skildringer af menneskepsykens samspil med miljøet. Den centrale problematik er parringsvalget og forplantningen Naturalismens forfattere forsøger med tilstræbt objektiv holdning at skildre miljøet og den biologiske arv.

46 SÆDELIGHEDSFEJDEN (KILDE: DEN STORE DANSKE) Sædelighedsfejden, den omfattende debat om kønsmoralen.. I Ibsens drama Et Dukkehjem (1879) forlader Nora ægteskabet, da hun erfarer, at hendes mand sætter det socialt respektable højere end deres indbyrdes følelser, og Bjørnsons drama En Hanske (1883) kritiserer den sædvanemæssige ulighed, hvor mænd havde adgang til en erotisk udfoldelse før og uden for ægteskabet, som var kvinderne forment. Kravet om ligestilling mellem kønnene åbnede for Sædelighedsfejdens hovedspørgsmål, som blev formuleret klarest af Elisabeth Grundtvig ( ). I pjecen "Nutidens sædelige Lighedskrav" (1887) spurgte hun, om ligestilling betød, at kvinderne skulle overtage mændenes fri seksualmoral, eller mændene omvendt skulle lære kvindernes selvbeherskelse. Brandes kastede sig ud i en heftig avispolemik mod Elisabeth Grundtvigs standpunkt, som han kaldte verdensfjernt og dobbeltmoralsk; han publicerede siden sine indlæg under betegnelsen "Sædelighedsfejden" i Samlede Skrifter, bd. 13 (1903). Bjørnson tog derimod Elisabeth Grundtvigs parti og rejste Skandinavien rundt med foredraget "Engifte og Mangegifte", som prædikede mådehold og "etisk dressur". På Brandes' side stod tilhængerne af en liberal seksualpraksis. I Norge plæderede Arne Garborg med romanen Mannfolk (1886) for papirløst samliv, og Hans Jægers dokumentarroman Fra Kristiania-Bohêmen (1885), som blev beslaglagt, skildrer unge mænd, der er ødelagt af hæmmet seksualitet. I Sverige forsøgte Strindberg at latterliggøre kvindesagen og Noras opgør med dukkehjemmet i novellesamlingerne Giftas I-II ( ).

47 J.P. JACOBSEN: AF PARRINGSVALGET (1872)

48 OPGAVE 6

49 TEKSTER TIL OPGAVE 6

50 KONTEKSTUALISERING: SURREALISME Sur betyder på fransk over, og sur-realisme kan derfor oversættes som overrealisme eller det overreelle. Surrealismen tager ikke sit udgangspunkt i gengivelsen af en ydre verden, en sådan er slet ikke mulig, men i fremstillingen af, hvordan den indgår i menneskets ubevidste. Surrealisterne ønsker at sprænge det realistiske verdensbillede ud fra bl.a. Freuds teorier om det ubevidstes betydning for det bevidste liv. Franskmanden André Breton skriver Det surrealistiske manifest i 1924 og lægger rammen for surrealismen, der primært begynder som en litterær stilart, men hurtigt overføres til malerkunst, skulpturer, film, fotografi og teater. Surrealismen bliver udbredt i 1920 erne og supplerer og indgår i de ekspressionistiske avantgarder, der præger kunsten over hele Europa. Kunstnerne skaber her en foruroligende og forvrænget verden, der overskrider det kendte virkelighedsbillede med en provokerende og usædvanlig sammenblanding af virkelighedsstof med drømmeagtige symboler. Herved opstår der overreelle, sjælelige landskaber, der nedbryder det klassiske centralperspektiv og den tidsmæssige enhed. I stedet er fortid, nutid og fremtid til stede på én gang, ligesom rummets dimensioner og love ændres. Alt er muligt i dette virvar af symboler og virkelighedsinventar og billederne råber derfor på fortolkning.

51 TEKSTER TIL OPGAVE 6

52 NIVEAUER I LITTERATURUNDERVISNING

53 LITTERATURPÆDAGOGIK Kanontekster Metodik Litterære metoder Faglighed, didaktk Viden, kunnen og anvendelse Elever Lærer Fagdidaktik (Planlægning, målsætninger, arbejdsformer, samtale, produktkrav, evaluering)

54 LITTERATURHISTORISK DILEMMA Thomas Illum Hansen. Kognitiv litteraturdidaktik s 40. DLF. 2011

55 STILLADSERINGSPARAMETRE Begrebet scaffolding blev introduceret af Wood, Bruner og Ross i den dagsordensættende artikel The Role of Tutoring in Problem Solving (1976). : Rekruttering: lærerens evne til at motivere eleven i forhold til den stillede opgave Reducering af frihedsgrader: begrænsning af opgavens omfang og måder at løse den på Retningsfastholdelse: understøttende vejledning, der korrigerer og holder eleven fast på målet Markering af kritiske træk: tydeliggørelse af fejlkilder og afgørende trin i opgaveløsningen Frustrationskontrol: afmålt støtte, der hjælper eleven videre, men ikke uselvstændiggør denne Demonstration: læreren viser, fx gennem modelgennemgange, hvordan man gør Nye informationer skal relateres til tidligere erfaringer/faglig viden Eleverne skal tage aktivt del i læreprocessen i klasseværelset Ansvaret for læreprocessen skal gradvist overdrages til eleverne

56 STILLADSERINGSMODEL

57 JOHN HATTIES FEEDBACK-MODEL

58 DIDAKTISK DESIGN Didaktisk design er den overordnede tænkning, der begrunder og sammentænker undervisningens elementer: Mål, rammer, undervisnings- og arbejdsformer, produkter, evaluering etc. Eleverne er i web 2.0 medproducenter af indhold Eleverne anvender teknologier til at finde, bearbejde og præsentere viden Elverne lærer samtidig nogle kompetencer i håndteringen af it og undervisningsteknologi

59 AFFORDANCE MAN KAN ÅBNE EN ØL OG CHAMPAGNE MED MANGE TING Begrebet affordance er opfundet af den amerikanske psykolog James Gibson og skal forstås som de muligheder, vi opfatter, at teknologien stiller til rådighed. Det interessante ved teknologiens affordance er, at vi ikke altid anvender teknologien til det, den er designet til, men det vi opfatter, at den er designet til.

60 DILEMMAER I ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLER Cloudcomputing >< faste programmer Brugervenlighed >< didaktisk kvalitet Interaktivitet >< teknologisk behaviorisme Aktivitet i timerne >< læringsudbytte Teknologisk motivation >< faglig fordybelse Taksonomi over læringsniveauer >< faktiske output Undervisningsdifferentiering >< standarder. ensartethed Stilladsering af svage elever >< udfordringer til stærke

61 IBOGEN link

62 LAV EN TIDSLINJE OVER MIDDELALDEREN I PROGRAMMET link

63 MINDMAP OVER OPLYSNINGSTIDEN PÅ link

64 LINOIT.COM: KANON PÅ OPSLAGSTAVLEN

65

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 3. semester og 4. semester Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt)

2. Lån værker på biblioteket (så hurtigt som muligt) Gruppeopgave Produkt: Romantrailer - video Frist for læsning af romanerne: Tirsdag den 10. april (lige efter påske) Aflevering/Fremlæggelse: Uge 18 (1. april) Arbejdsopgave: Et af produktkravene i ReadIt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen

Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber. Ena Ørum Mogensen Skriftligt arbejde Problemstillinger og pædagogiske redskaber Ena Ørum Mogensen Elever med Aspergerssyndrom har ofte dårlig skrivemotorik svært ved at udtrykke sig skriftligt tendens til at forlade et

Læs mere

Skriveblokeringer. Sæt dig ind i specialets struktur og skriv på det kasse for kasse. Spring fra kasse til kasse som det

Skriveblokeringer. Sæt dig ind i specialets struktur og skriv på det kasse for kasse. Spring fra kasse til kasse som det Skriveblokeringer Får man ingenting lavet har man en skriveblokering. Det lyder bedre end at indrømme, at man faktisk ikke rigtig får taget sig sammen til at lave noget! I det moderne behandlingssamfund,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Copenhagen Street Photography. Workshop #1, 24-26 april 2015. Makke Kafe, Nybrogade 18-20, 1203 København K

Copenhagen Street Photography. Workshop #1, 24-26 april 2015. Makke Kafe, Nybrogade 18-20, 1203 København K Copenhagen Street Photography Workshop #1, 24-26 april 2015 Makke Kafe, Nybrogade 18-20, 1203 København K Copenhagen Street Photography Workshop #1, 24.-26. april 2015 Denne workshop er til fotografer,

Læs mere

Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed

Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed Målrettet 7.-9. klasse 1 ensomhed Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed KORT 1: Med i eller uden for fællesskabet Opgave 1: Billedanalyse

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.

Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet. Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04. Kan man udtrykke sig multimodalt om litteratur? Litteraturarbejde på mellemtrinnet Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-UCC, tirsdag d.14.04.2015, Lone Nielsen Kan man

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere