LITTERATURHISTORIEN I DANSKFAGET DIDAKTISKE UDFORDRINGER I DE NYE OPGAVETYPER. Oplæg ved Johannes Fibiger VIA UC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LITTERATURHISTORIEN I DANSKFAGET DIDAKTISKE UDFORDRINGER I DE NYE OPGAVETYPER. Oplæg ved Johannes Fibiger VIA UC"

Transkript

1 LITTERATURHISTORIEN I DANSKFAGET DIDAKTISKE UDFORDRINGER I DE NYE OPGAVETYPER Oplæg ved Johannes Fibiger VIA UC

2 DISPOSITION Udfordringer Læsningens mysterier Nedskrivningens genvordigheder Litteraturhistorie Opgavetyper Stilladsering Litteraturpædagogik Didaktisk design Web 2.0

3 DEN HERMENUTISKE CIRKEL Horisont Forforståelse Samlet læsning Læsning af tekstens elementer Hypotesedannelse Løbende inferensdannelse

4 ET PARADOKS: HVILKEN RÆKKEFØLGE Fortolkende læsning Formel analyse Nedskrivning af læsning

5 AT LÆSE PÅ, MELLEM OG BAG At læse på linjerne: Bogstavelig tilegnelse At læse mellem linjerne: Inferenser At læse bag linjerne: Kontekstualisering De seneste resultatrapporter fra Pisa viser, at danske børn ligger over OECD-niveauet i at læse på linjerne, men under i de to sidste kategorier. Tankevækkende.

6 TYPER AF INFERENSER IDA BUCH-IVERSEN : BETYDNINGEN AV INFERENS FOR LESEFORSTÅELSE (PH.D.-AFHANDLINGSTAVENGAER. 2010) Kan ikke undværes Kan undværes Men tilføjer læsningen dybde Tomme pladser Sammenkæder intern information inddrager ekstern information Hypotesedannelse Plotlæsning Konsekvensslutninger

7 INFERENS-TYPER Leksikalske følgeslutninger : Anvendelse af viden. Genremæssige slutninger: Viden om tekster og teksters opbygning Forbindende følgeslutninger: Deiksis, pronominelle referencer, nominale referencer Tekstlingvistiske følgeslutninger : Kohæsion, Kohæsive bånd Referentielle følgeslutninger: ords begrebsindhold og begrebsomfang, samt mulige flertydighed Årsagsrelaterede følgeslutninger: reaktionsmønstre i teksten Spatiale følgeslutninger handler om rummet, hvor handlingen udspilles, stedet og lokaliteten relateret til andre begivenheder. De temporale følgeslutninger drejer sig om den fortalte tid, og hvornår noget sker i relation til andre begivenheder. Kognitive skemaer: fx biledeskemaer Scrips: kendskab til rækkefølger i handlingsmønstre og procedurer Aktualisering uddybende følgeslutninger som eksemplificerer læserens horisont Ekstrapolative følgeslutninger findes ved hypotesedannelse og at foregribe plotmæssige udviklinger. Evaluerende følgeslutninger svarer på spørgsmålet: Og hvad så? De drejer sig om 1) betydningen af én begivenhed i historien, relateret til andre begivenheder i historien; 2) begivenhedens beskaffenhed, var den overraskende eller usædvanlig 3) historiens moralske værdi /betydning Uddybende (elaborative) følgeslutninger: fortolkninger

8 LITTERÆRE METODER Samfund 1 Samfund 2 Samfund 3 Kønsstudier Ideologikritik Litteratursociologi Performance-teori Nyhistorisme Neonaturalisme Postkolonialisme Forfatter Værk Læsere Biografisk læsning Nykritik Receptionsæstetik Forfatterskabslæsning Strukturalisme Reader response-criticism Psykoanalyse Dekonstruktion Fænomenologi Narratologi Semiotik Kognitivisme

9 VÆRKTØJSKASSEN De faglige analyseværktøjer og begreber, som er gode til at skille tekster ad med. Målet med tekstararbejdet er, at forstå, hvordan teksten er lavet, og hvordan den virker.

10 TO FORSKELLIGE OPERATIONER At foretage en analyse At fremstille en analyse

11 FREMSTILLINGSFORMER Analyse systematisk undersøgelse med faglige terminologi og grundig dokumentation Referat loyal gengivelse i kortform Parafrase fortolkende fremstilling af teksten Redegørelse forklaring af sammenhænge med citatdokumentation Karakteristik beskrivelse af typiske træk med citatdokumentation Citat - udvælgelse og gengivelse af brudstykke med kildeanvendelse Reference korrekt brug af kilder, noter og henvisninger Fortolkning samlet forståelse og sammenfatning af læsning Refleksion kritisk tænkning på baggrund af analyse og fortolkning Diskussion kritisk forholden sig forskellige synspunkter, også selvkritiske Vurdering kvalitetsnorm, afvejning, kritik mv. Dokumentation anvendelse af kilder, litteraturliste, links osv. Illustration tegninger, fotos, modeller mv.

12 BLOOMS TAKSONOMI

13 TRE OVERORDNEDE SKRIVEPROCESSER

14 KAOSPILOTEN Kaospiloten får stillet en opgave og researcher måske en smule, før vedkommende griber den første ide og begynder at skrive. Efter ti minutter går vedkommende kold og henter kaffe, retter lidt, tjekker facebook og researcher på nettet. Så laver vedkommende lidt copy-paste og modificerer det, så det ikke kan ses. Er kilden på engelsk, køres den gennem google translate og tilpasses. Efter det har kaospiloten fortjent en pause og kommer først tilbage til opgaven senere, men er her ufokuseret og skriver 10 linjer, der ikke rigtig passer ind. Kort før deadline sker der noget. Her skrives teksten færdig på kort tid, og den bliver afleveret uden korrekturlæsning. Nu er kaospiloten tilfreds med sig selv og går ud og drikker en øl med vennerne og har en god fornemmelse af at have skrevet en god tekst. Når læreren giver negativ feedback, bliver skribenten sur og mister sin motivation. Han er sikker på, at læreren er efter ham.

15 PLANLÆGGERE Planlæggere øver sig meget, før de begynder at skrive. Ofte kan de gå og koge et projekt sammen i hovedet i lang tid, før de sætter noget på papir. De planlægger bevidst og arbejder meget lineært først lægger de en plan, så skriver, og så redigerer de. Planlæggere synes ikke, at de tænker ved at skrive. De foretrækker at tro, at de har tænkt det hele igennem, før de skriver det, og synes, at de skriver bedre, hvis de koncentrerer sig om emnet snarere end om deres måde at skrive på. Planlæggere ved dog godt, at det ubevidste spiller en rolle for skrivningen, for de mærker, at det hjælper at lade noget ligge et stykke tid for så at vende tilbage til det. De har ikke noget imod at tale om det, de er i gang med, og de retter ikke så meget, når de er færdige. Til gengæld har de brugt masser af tid, før de kom i gang.

16 DUKSEN Duksen gør det, læreren siger. Hun begynder i god tid, researcher grundigt og spørger løbende læreren om ting, hun er usikker på. Hun har store forventninger til sig selv, men er bange for ikke at gøre det godt nok, så hun slås både med sit eget blik på teksten og en internaliseret ekstern læser, der kigger hende over skulderen. Derfor bliver det hårdt arbejde med mange omskrivninger, for hun ser hele tiden læreren på sin indre skærm. Når teksten er skrevet færdig, er den perfekt. Uden fejl, og alt er besvaret, men uden sprogligt løft. Det er ikke, fordi hun mangler værktøjer, for hun har den tungeste værktøjskasse i klassen. Hun tør bare ikke give slip på sig selv. For det meste får hun 12, men hvis hun scorer lavere, bebrejder hun sig selv længe efter og beder læreren uddybe sin efterkritik.

17 TÆNKEHATTEN Tænkehatten har sit navn efter Disneys opfinder Georg Gearløs. Her opstår der gode ideer og påfund under processen, og skribenten ved først, hvad denne har skrevet, når teksten er færdig. Denne skribent er afhængig af, at det originale indfald dukker op: Kort sagt det, man i romantikken kaldte inspiration. Tænkehatten får et kick, når den rigtige ide slår ned, og han efter lidt research kan forløse teksten med et genialt greb. Pludselig er den overraskende vinkel i skabet, det veloplagte anslag og de velturnerede pointer. Pegasus letter, og skribenten bliver høj og skriver resten i et take. Denne proces er kun mulig, fordi skribenten i forvejen råder over en enorm viden, et stort sprogtalent og har kigget andre gode skribenter ud. Derfor skal denne toptunede skriver bare have benzin på tanken, så kører det. Der er lys i pæren på lille hjælper, for at blive i Disney-billedet.

18 LEGOBYGGERE Legobyggerne er helt anderledes end planlæggerne og tænkehattene. De skriver langsomt og rettende og er nødt til at bevare overblikket. De vil nemlig gerne have hver sætning så rigtig som muligt, før de skriver videre. Så de skriver, ligesom børn leger med Lego, og anbringer møjsommeligt én klods ad gangen, sætter en dør i, bygger et hjørne, river det ned igen, bytter døren ud med et vindue, finder nogle klodser i andre farver og prøver igen. Og efterhånden bliver der da også et hus ud af det. Legobyggere skriver aldrig noget færdigt i ét hug, men de tror på, at de ved, hvad de vil sige, og mener ikke selv, at det bedre at tænke på emnet end på selve skrivningen. De skriver som regel kun én version af teksten og reviderer ikke ret meget, og det er ikke så mærkeligt, for de har jo ikke bestilt andet, mens de skrev den.

19 OLIEMALERE Oliemalerne passer rigtig godt til computerskrivning, for de lægger lag på lag, indtil de synes, de er færdige. Denne skrivestrategi, som de næppe har valgt bevidst, går ud på minimal planlægning og maksimal revision. De snakker gerne om deres arbejde, mens det står på, og synes selv, at de skriver for at opdage verden og for at finde ud af deres tanker. Oliemalere skriver ikke i en ret linje, men i klumper, og den første version af deres tekst er typisk mere rettet til skriveren selv end til læseren. Oliemalere skriver masser af tekst, bruger masser af tid på at beskære og skrive om og har svært ved at gøre sig færdige.

20 AKVARELMALERE Akvarelmalerne lægger ikke som oliemalerne lag på lag, men er nødt til at gøre deres tekster færdige i ét hug. Den slags skrivere kan ligesom skrukhøner ruge i lang tid på deres projekt, før de går i gang, og før start har de ofte et særdeles veludviklet fokus. Når de endelig går i gang i øverste venstre hjørne, forsøger de at gøre teksten færdig i første forsøg, og de bryder sig ikke om at snakke om det, de er i gang med, for de opfatter selve skrivningen som en spontan, kreativ handling, ofte dikteret af en indre nødvendighed. Som følge heraf reviderer de ikke særlig meget, og ikke så sjældent vil denne type tekster, som er skabt ved selve skrivningen, forekomme skriveren mere interessante end læseren!

21 SKULPTØREN Skulptøren har et billede af sin figur, sin færdige tekst inde i hovedet, men skal hugge rigtig meget granit af, før den kommer frem. Derfor producreer denne skribent for megen tekst, anvender for mange citater og væver for længe i første udkast. Det hele skal med, hvorfor opgaven bliver for bred og for lidt vinklet. Derfor handler det for denne skribent om at stramme og slå sine darlings ihjel. Det gode for skribenten er, at der ikke er tale om nogen skriveblokering, fordi teksten kommer væltende, men bagefter skal skæres til.

22 TEACHING-LEARNING-CYKLE Individuel rekonstruktion Vidensopbygning Fælles rekonstruktion Dekonstruktion

23 TEKSTÅBNERE OG VÆKSTPUNKTER De første 10 linjer af en opgave er vigtige, fordi fokus for det der skal ske, fastlægges her En god indgang består af to elementer: en præsentation af og et perspektiv på stoffet Det kan derfor være klogt at fremrykke en pointe, der senere uddybes eller anlægge et samlende perspektiv på teksterne Det helt afgørende er at få teksten til at hænge sammen, så der er en rød tråd og en progression, samtidig med at slutningen samler perspektivet.

24 TEKSTÅBNERE OG VÆKSTPUNKTER Tekståbnere kan være en sproglig iagttagelse, et genremæssigt problem, en fortolkningsknude eller en biografisk vinkel Tekståbningerne kan også være almene eller aktualiserende Tekståbninger kan også tage udgangspunkt i læseoplevelsen Tekståbninger kan pege på en udfordring eller et dilemma, så at de fungerer som en slags problemformulering

25 METAKOMMENTARER TEKSTENS GPS Det er vigtigt, at guide læseren med: Begrundelser: derfor mener jeg.., Rækkefølge: i det følgende, senere Slutninger: som følge heraf. Relevanskriterier: Giddens og Foucault har jeg valgt at inddrage, fordi

26 DEN KOMPARATIVE METODE Den komparative metode stammer fra Frankrig og indføres herhjemme af Georg Brandes i Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur ( ). I den komparative analyse er udgangspunktet at lave en sammenligning af forskellige tekster. Det kunne for eksempel være af forskellige æstetiske udtryk, virkemidler, motiver, temaer og budskaber. Målet med den komparative analyse vil ofte være at undersøge, hvordan forskellige forfattere griber et bestemt stof an. Den sammenlignende analyse kan også bruges til at finde frem til, hvordan et stof er blevet fremstillet i genrer eller forskellige litteraturhistoriske perioder.

27 Den komparative metode

28 OPBYGNING AF KOMPARATIV ANALYSE Sammenligning

29 DILEMMAER (FRA RÅD OG VINK) Tekst 1 Tekst 2

30

31 OPGAVE 2

32 TEKSTER TIL OPGAVE 2

33 SYNOPTISK SAMMENSTILLING Sumobrødre For sent igen Romanuddrag Jegfortæller Dirty realism i børnehøjde Scenisk, dialogbårent Kortprosa 3. Person Finlitterært-voksensprog Forfatterkommentarer Firsersamtid Outsidermotiv Gruppedynamik Ubestemt fortid Outsidermotiv Gruppedynamik

34 OPGAVE 2

35 TEKSTER TIL OPGAVE 5

36 REJSEMINDER Titlen angiver et tolket tilbageblik Komposition: 1-6 Skanderborg station: Erindringsglimt 7-9: Drøm/opvågnen ved Himmelbjerget (folkeviseallusion) 10-14: Kunstnerisk refleksion: Erindring som erotisk botanikkasse Lyrisk jeg udspændt mellem fænomenologisk rettethed og erindrende merproduktion Tempus: Præteritum (erindring) + præsens (refleksion) Rim: abcb, Rytme: Jambisk (U_) Aarestrupstrofen Billedsprog: Metonymisk brune øjne person Metaforisk: Sommerfuglelemmer Billedplan: Botanik, blomstertyper realplan: erindring, kvindetyper Intertekstualitet: Elverhøj, Jeg gik mig over sø og land, Baudelaire: À une passante (1857) Fortællerholdning: Erotisk-ironisk distanceret: æstetisk livssyn, antiborgerlig

37 CHARLES BAUDELAIRE: À UNE PASSANTE (1857)

38 STEFFEN BRANDT: PÅ SKANDERBORG STATION A-stykke: 1-2. strofe: Ved endestation /historiens afslutning B-stykke/omkvæd: Den perfekte romantiske setting A-stykke: strofe: Efter slutning / nye begyndelser B-stykke/omkvæd: Eksistentiel åbenhed/forladthed: fordring Planer: station, teater, himmelrum Lyrisk jeg: Stort tænkende, eksistentielt ventende Underforstået budskab: Enhver afslutning er en begyndelse, og i lighed med Pontoppidans analyse i Lykke-Per begynder prøvelserne først der, når man har fået prinsessen Digtet afspejler senmoderne identitet/tvivl/refleksivitet Motivisk lighed med Claussen og Baudelaire: Det forbigående mødes varighed i erindringen

39 OPGAVE 5

40 DEN LITTERATURHISTORISKE OPGAVE Litteraturhistorien Perioden Konteksten Genren Hele teksten Tekstens dele

41 TEKST TIL OPGAVE 5

42 BIOGRAFISK KONTEKSTUALISERING Da H.C. Andersen skulle konfirmeres i 1819, valgte han ikke som de fattige børn kapellanen ved Odense domkirke, nej han ville konfirmeres af provsten sammen med de fine børn fra latinskolen. Og sådan blev det. For ikke at gå ned på udstyret fik han syet sin afdøde fars stadstøj om, og moderens nye mand, der også var skomager, lavede et par splinternye læderstøvler til ham. Om konfirmationen fortæller Andersen i Mit Livs Eventyr (1855): For første Gang i mit Liv fik jeg Støvler; min Glæde over disse var overordentlig, kun frygtede jeg, at ikke Alle skulde se, at det var Støvler, og derfor trak jeg Skafterne op over Benklæderne og gik saaledes opad Kirkegulvet; Støvlerne knirkede, og det frydede mig i mit Inderste, at Menigheden nu kunde høre, at de vare nye; men min Andagt var forstyrret, jeg følte det og havde tillige en gruelig Samvittighedskval over, at min Tanke var ligesaa meget hos mine Støvler, som hos den gode Gud; jeg bad ham ret i mit Hjerte tilgive mig og tænkte saa igjen paa mine nye Støvler. Ud af disse samvittighedskvaler opstod mange år senere eventyret om De røde Skoe, der kom på gaden den 7. april I mellemtiden var H.C. Andersen blevet dannet, belært, belæst og berømt, og han havde stiftet bekendtskab til en af romantikkens største litterære figurer, nemlig Faust, kendt fra Faustmyten og Goethes Faust ( ). I historien om Faust forskriver denne sig til djævelen mod at få succes og indsigt. Prisen er evig fortabelse. H.C. Andersen bruger i De røde Skoe derfor et tidstypisk forskrivelsesmotiv, hvor hovedpersonen står foran at miste sig selv og forfalde til evig straf, hvis der ikke gribes ind. Ud af de to inspirationskilder, konfirmationserindringen og Faust-skikkelsen opstår et af romantikkens mest originale eventyr. Efterfølgende har en række forfattere ladet sig inspirere af eventyret, bl.a. forfatteren Charlotte Weitze, der i 2005 udgav en moderne version af De røde sko (2005). Tre år senere lavede tegneren Otto Dickmeiss: De røde sko om til en Graphic Novel med surrealistiske illustrationer.

43 OPGAVE 5

44 TEKST TIL OPGAVE 5

45 NATURALISME Charles Darwin ( ) udgav i 1859 Arternes oprindelse og i 1871 fulgte Menneskets afstamning og parringsvalget, der, som titlen angiver, handler om, at mennesket fundamentalt er et biologisk væsen på linie med dyrene. Naturalisme er en filosofisk grundopfattelse, der beskriver menneskets natur og ser mennesket som et stykke natur I naturalismen skal litteraturen til udgøre et studie i menneskets adfærd, et studie i arv og miljø-determinismen. Determinisme betyder årsagsbestemthed, og det var netop disse årsagssammenhænge, som litteraturen skulle afdække. Den naturalistiske forfatter tilstræber derfor objektivitet og stor præcision i sine skildringer af menneskepsykens samspil med miljøet. Den centrale problematik er parringsvalget og forplantningen Naturalismens forfattere forsøger med tilstræbt objektiv holdning at skildre miljøet og den biologiske arv.

46 SÆDELIGHEDSFEJDEN (KILDE: DEN STORE DANSKE) Sædelighedsfejden, den omfattende debat om kønsmoralen.. I Ibsens drama Et Dukkehjem (1879) forlader Nora ægteskabet, da hun erfarer, at hendes mand sætter det socialt respektable højere end deres indbyrdes følelser, og Bjørnsons drama En Hanske (1883) kritiserer den sædvanemæssige ulighed, hvor mænd havde adgang til en erotisk udfoldelse før og uden for ægteskabet, som var kvinderne forment. Kravet om ligestilling mellem kønnene åbnede for Sædelighedsfejdens hovedspørgsmål, som blev formuleret klarest af Elisabeth Grundtvig ( ). I pjecen "Nutidens sædelige Lighedskrav" (1887) spurgte hun, om ligestilling betød, at kvinderne skulle overtage mændenes fri seksualmoral, eller mændene omvendt skulle lære kvindernes selvbeherskelse. Brandes kastede sig ud i en heftig avispolemik mod Elisabeth Grundtvigs standpunkt, som han kaldte verdensfjernt og dobbeltmoralsk; han publicerede siden sine indlæg under betegnelsen "Sædelighedsfejden" i Samlede Skrifter, bd. 13 (1903). Bjørnson tog derimod Elisabeth Grundtvigs parti og rejste Skandinavien rundt med foredraget "Engifte og Mangegifte", som prædikede mådehold og "etisk dressur". På Brandes' side stod tilhængerne af en liberal seksualpraksis. I Norge plæderede Arne Garborg med romanen Mannfolk (1886) for papirløst samliv, og Hans Jægers dokumentarroman Fra Kristiania-Bohêmen (1885), som blev beslaglagt, skildrer unge mænd, der er ødelagt af hæmmet seksualitet. I Sverige forsøgte Strindberg at latterliggøre kvindesagen og Noras opgør med dukkehjemmet i novellesamlingerne Giftas I-II ( ).

47 J.P. JACOBSEN: AF PARRINGSVALGET (1872)

48 OPGAVE 6

49 TEKSTER TIL OPGAVE 6

50 KONTEKSTUALISERING: SURREALISME Sur betyder på fransk over, og sur-realisme kan derfor oversættes som overrealisme eller det overreelle. Surrealismen tager ikke sit udgangspunkt i gengivelsen af en ydre verden, en sådan er slet ikke mulig, men i fremstillingen af, hvordan den indgår i menneskets ubevidste. Surrealisterne ønsker at sprænge det realistiske verdensbillede ud fra bl.a. Freuds teorier om det ubevidstes betydning for det bevidste liv. Franskmanden André Breton skriver Det surrealistiske manifest i 1924 og lægger rammen for surrealismen, der primært begynder som en litterær stilart, men hurtigt overføres til malerkunst, skulpturer, film, fotografi og teater. Surrealismen bliver udbredt i 1920 erne og supplerer og indgår i de ekspressionistiske avantgarder, der præger kunsten over hele Europa. Kunstnerne skaber her en foruroligende og forvrænget verden, der overskrider det kendte virkelighedsbillede med en provokerende og usædvanlig sammenblanding af virkelighedsstof med drømmeagtige symboler. Herved opstår der overreelle, sjælelige landskaber, der nedbryder det klassiske centralperspektiv og den tidsmæssige enhed. I stedet er fortid, nutid og fremtid til stede på én gang, ligesom rummets dimensioner og love ændres. Alt er muligt i dette virvar af symboler og virkelighedsinventar og billederne råber derfor på fortolkning.

51 TEKSTER TIL OPGAVE 6

52 NIVEAUER I LITTERATURUNDERVISNING

53 LITTERATURPÆDAGOGIK Kanontekster Metodik Litterære metoder Faglighed, didaktk Viden, kunnen og anvendelse Elever Lærer Fagdidaktik (Planlægning, målsætninger, arbejdsformer, samtale, produktkrav, evaluering)

54 LITTERATURHISTORISK DILEMMA Thomas Illum Hansen. Kognitiv litteraturdidaktik s 40. DLF. 2011

55 STILLADSERINGSPARAMETRE Begrebet scaffolding blev introduceret af Wood, Bruner og Ross i den dagsordensættende artikel The Role of Tutoring in Problem Solving (1976). : Rekruttering: lærerens evne til at motivere eleven i forhold til den stillede opgave Reducering af frihedsgrader: begrænsning af opgavens omfang og måder at løse den på Retningsfastholdelse: understøttende vejledning, der korrigerer og holder eleven fast på målet Markering af kritiske træk: tydeliggørelse af fejlkilder og afgørende trin i opgaveløsningen Frustrationskontrol: afmålt støtte, der hjælper eleven videre, men ikke uselvstændiggør denne Demonstration: læreren viser, fx gennem modelgennemgange, hvordan man gør Nye informationer skal relateres til tidligere erfaringer/faglig viden Eleverne skal tage aktivt del i læreprocessen i klasseværelset Ansvaret for læreprocessen skal gradvist overdrages til eleverne

56 STILLADSERINGSMODEL

57 JOHN HATTIES FEEDBACK-MODEL

58 DIDAKTISK DESIGN Didaktisk design er den overordnede tænkning, der begrunder og sammentænker undervisningens elementer: Mål, rammer, undervisnings- og arbejdsformer, produkter, evaluering etc. Eleverne er i web 2.0 medproducenter af indhold Eleverne anvender teknologier til at finde, bearbejde og præsentere viden Elverne lærer samtidig nogle kompetencer i håndteringen af it og undervisningsteknologi

59 AFFORDANCE MAN KAN ÅBNE EN ØL OG CHAMPAGNE MED MANGE TING Begrebet affordance er opfundet af den amerikanske psykolog James Gibson og skal forstås som de muligheder, vi opfatter, at teknologien stiller til rådighed. Det interessante ved teknologiens affordance er, at vi ikke altid anvender teknologien til det, den er designet til, men det vi opfatter, at den er designet til.

60 DILEMMAER I ANVENDELSE AF DIGITALE LÆREMIDLER Cloudcomputing >< faste programmer Brugervenlighed >< didaktisk kvalitet Interaktivitet >< teknologisk behaviorisme Aktivitet i timerne >< læringsudbytte Teknologisk motivation >< faglig fordybelse Taksonomi over læringsniveauer >< faktiske output Undervisningsdifferentiering >< standarder. ensartethed Stilladsering af svage elever >< udfordringer til stærke

61 IBOGEN link

62 LAV EN TIDSLINJE OVER MIDDELALDEREN I PROGRAMMET link

63 MINDMAP OVER OPLYSNINGSTIDEN PÅ link

64 LINOIT.COM: KANON PÅ OPSLAGSTAVLEN

65

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) STX Dansk A Peter Balmer Hold 1.i

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Giv din erindring en ny titel.

Giv din erindring en ny titel. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller

Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller 1 1 5 5 Hvad er epik? En tekst, der har en handling i tid, sted og en fortæller Hvad betyder begrebet historisk tid? Historisk tid betyder, hvornår en tekst foregår. Fx under 1. verdenskrig, i 1930 erne

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-juni 2012 Institution KTS - Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk A Pernille

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk

Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Årsplan for 7. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start Velkommen i 7. kl. Årsplan introduceres, mål, indhold og visioner for

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus.

Jeg vil se Jesus -1. Johannes Døberen ser Jesus. Jeg vil se Jesus -1 Johannes Døberen ser Jesus. Mål: Vi vil skabe forventning i børnene. Forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Gennem undervisningen vil

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX FLERFAGLIGT SAMARBEJDE MED DANSKFAGET I HTX Vejle, 27. januar 2014 Søren Harnow Klausen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gennemførlighed og sammenhæng Forskellige former for og grader

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2016 Institution Tønder Tekniske Gymnasium Uddannelse HHX Fag og niveau Dansk A/ Lærer(e) Finn Hedegaard)

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave?

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Årsplan Klasse: 9.årgang Fag: Dansk År: 2016/2017 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012- juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-16 Institution Tønder Handelsgymnasium Uddannelse HHX Fag og niveau Dansk A/ Lærer(e) Hold Finn Hedegaard

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål

Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål 33-36 Fra bog til film 37-41 Forfatterskab Kim Fupz Aakeson Værk: Alting og Ulla Vilstrup af Aakeson Historien om en mor af Peter Madsen, Manddomsprøven af Peter Mouritzen, Udvidet pitch til Rene hjerter

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1.

MODUL 6. Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. MODUL 6 Modulopgave 3: Materialer: UVM stilehefter fra december 2006 om kunstens rolle. Opgaveformuleringerne findes i hefte 1. Tema Tekster og billeder i hæfte l og 2 handler om, hvad litteratur og

Læs mere