Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet?"

Transkript

1 behandling Fra viden til villen Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet? AF MADS UFFE PEDERSEN Når man på Misbrugsnet (1) læser: Endnu en undersøgelse viser og måske kan fornemme en vis træthed hos skribenten, så kommer man uvilkårligt til at tænke på, hvilken rolle forskningen har for praksis på netop misbrugsområdet lige netop nu. Jeg har stor forståelse for denne træthed, som jeg på det seneste har mærket flere steder, og jeg mener da også, at vi i dag har den viden - endog på dansk - der skal til for at etablere en både effektiv og menneskelig behandling af heroinafhængige (måske med nogle sundhedsfaglige undtagelser). Denne artikel vil indeholde to dele. Først en status over hvad der skal til for at levere en professionel behandling af heroin(opioid)-afhængige, og dernæst en diskussion af hvor vi står i dag i forholdet mellem politik, viden og praksis. Til det sidste hører bl.a. diskussionen om, hvad der kan hindre implementeringen af den professionelle behandling. Status: Definitionen på den professionelle behandling Nedenfor er opstillet en række betingelser, som skal være opfyldt hos behandleren eller organisationen/ behandlingssystemet, før der kan være tale om en professionel og effektiv behandling af heroin/opioidafhængige. Der skal i første omgang ikke skelnes mellem substitution og stoffri behandling. Sidst i afsnittet skal der dog nævnes nogle grundlæggende betingelser, der særligt er nødvendige for behandlingen af de mest belastede metadonbrugere. Der henvises alene til dansk litteratur på området (med en enkelt undtagelse). I denne litteratur kan man finde alle de henvisninger til udenlandsk litteratur, der er behov for, herunder en gennemgang af de metaanalyser og Cochrane Reviews der findes på området. Behandlerens personlige kompetencer: Særlige personlighedstræk synes ikke at være en afgørende behandlerkvalitet (om end egentlig personlighedsafvigende adfærd eller psykiatrisk sygdom naturligvis er problematisk). Derimod er kvaliteter som selvtillid, ægthed og ikke mindst evnen til empati af afgørende betydning for, at behandlingen kan lykkes. Behandlerens sociale kompetence: Til dette hører kvaliteter som behandlerens evne til at være hjælpsom og vise respekt, men den mest undersøgte sociale kompetence er evnen til at etablere en arbejdsalliance. At evnen til at etablere en arbejdsalliance med klienten er afgørende, er der næppe tvivl om, men ikke mindst blandt stofmisbrugere og de mest psykisk syge har resultaterne ind imellem været modstridende. Der er dog ingen tvivl om, at kvaliteter som enighed om mål og opgave, emotionelt bånd, en fælles oplevelse af at vejlede/blive vejledt, lave aftaler/ få en aftale, lave en plan/få en plan m.m. er afgørende for, at behandlingen lykkes. Etablering af et gensidigt tillidsforhold er derfor også afgørende for behandlingens succes. Den kontrollerende relation kan imidlertid være en fare for at obstruere etableringen af en sådan gensidig tillid, og samtidig har f.eks. urinkontrol ikke vist sig at stå mål med hverken økonomiske omkostninger eller de tillidsødelæggende bivirkninger, der følger med. Praktiske kompetencer: Mens behandlerens teoretiske kompetencer ikke synes at være afgørende, så synes behandlerens evne til at organisere sit arbejde, koordinere indsatsen med andre indsatser og inddrage andre relevante personer (ingen kan alting selv) at være afgørende. Også det at være en dygtig udøver af en given metode synes at være afgørende ikke en bestemt metode, men bare en metode. Endelig er skriftlighed, monitorering og dokumentation nødvendig for at forankre bevægelser, så der kan gribes ind, hvor der enten ikke sker noget eller måske endog noget negativt. Behandlingsramme og indhold: Traditionelt har anvendelsen af metode været omdrejningspunktet i spørgsmålet om, hvad der er god behandling. Spørgsmålet har således ofte været, om de anvendte metoder er evidensbaserede. At de metoder, der anvendes, er adækvate er naturligvis vigtigt, og det er næppe mange uenige i. Problemet er så bare: a) at der efterhånden findes rigtig mange evidensbaserede metoder, og b) at det kommer fuldstændigt an på, hvordan de praktiseres. Lad mig først bare nævne nogle metoder, som lever op til kriterierne for evidens Der er ikke tale om nogen udtømmende liste: 12-trins behandling; Contingency Management ( noget-for-noget behandling); Terapeutisk Samfund /TC (ikke specificeret); Tilbagefaldsforebyggelse/TBF (ad modem Marlatt); Kognitiv Adfærdsterapi; 68 Stof nr. 5

2 Kognitiv Psykoterapi; Adfærds Terapi; Motivational Interviewing; Interpersonal/Dynamisk Psykoterapi og Familieterapi (ikke specificeret). Hertil kommer evidente alkoholbehandlingsmetoder, som sandsynligvis uden de store problemer kunne overføres til stofbehandlingsområdet; Community Reinforcement; Adfærds- Selvkontrol-Træning; Social Skills Training; Parterapi (adfærd) og Case Management. Dertil kommer de medicinske metoder, hermed først og fremmest metadon, buprenorphin og heroininjektion eller -inhalation. Alle disse metoder er bedre end standardbehandling, hvormed menes: a) den lovgivningskrævede støtte, som ofte er ad hoc og alene foregår ved, at klienten selv ringer og aftaler tid, eller b) ingen substitutionsbehandling. Samtidig er der også enighed om, at ingen metode kan betragtes som bedre end andre der er f.eks. intet belæg for at påstå, at social støtte er bedre end lægeordineret heroin, som dagbladet Politiken nok så frejdigt selv har fundet ud af (torsdag d. 28. april 2005, forsiden). Viden skal bruges men hvordan? Der er derfor nok at gå i gang med, og der er lidt for enhver smag. Der kan altså ikke være nogen, der har ondt af, at man vælger den ene metode frem for den anden det vil i så fald være ud fra ideologiske og måske etiske begrundelser. Et andet problem er så, at der hurtigt går inflation i disse evidensbaserede metoder. I øjeblikket praktiserer ethvert center med respekt for sig selv Case Management metoden. Når man går lidt tættere på, hvad der så menes med Case Management, så ender det vist nok med, at det hele er gammel vin på nye flasker. Det kunne jo også handle om, at vi skal lære at matche den rigtige klient til den rigtige metode. Det er der nu intet, der umiddelbart tyder på. Det skyldes ikke mindst, at der er tale om et meget komplekst problem. F.eks. er det jo ikke ligegyldigt, om man henviser en gravid kvinde til kognitiv terapi i gruppe, eller man henviser en deprimeret heroinafhængig mand til kognitiv individuel terapi. Der er derfor næsten uendelige mange muligheder for at matche, og dertil kommer, at kognitiv terapi ikke bare er kognitiv terapi, og de, der praktiserer den, ikke blot er mekaniske kognitive terapeuter, eller det system, terapien foregår i, ikke blot skaber lige betingelser for behandlingens succes. Man har således endnu ikke fundet, Stof 5 69

3 behandling & forskning at nogle bestemte typer personer havde succes med én bestemt type terapi. Ganske vist kan sådanne resultater godt findes frem, men de er aldrig blevet gentaget. Heller ikke matchning til bestemt race, køn, religion m.m. har været succesfuld (kvinde til kvinde, hvid til hvid m.v). Endelig kunne man måske koge alle disse metoder og al den matchning ned til nogle enkelte mere håndgribelige størrelser. Det ser indtil videre ud til at være vejen frem. Således synes intensitet og struktur at være to kvaliteter, som man bør være meget opmærksom på. En hensigtsmæssig intensitet har klart vist sig at kunne betale sig både behandlingsmæssigt og økonomisk. For metadonmodtagere kan der endog sættes et overordnet tal på denne intensitet. Det synes således ikke hensigtsmæssigt at have en intensitet svarende til dagbehandling (måske dog for enkelte særligt belastede, som kan komme i stabilisering på døgninstitution), mens en intensitet svarende til ca. én samtale om ugen (selvfølgelig ud over metadonudleveringen) synes optimal for mange af de mest belastede. For de metadonmodtagere, der har et rimeligt stabilt liv, kan intensiteten yderligere reduceres. Forskellige grader af struktur synes at hjælpe forskellige klienttyper. For eksempel har en høj grad af struktur vist sig hensigtsmæssig for de deprimerede og dem, der har udviklet en tillært hjælpeløshed. En tredje væsentlig kvalitet er behov. Hermed menes, at dér, hvor klienten har et behov, dér skal der interveneres. Man kunne også kalde det fokuserings-hypotesen, som kan defineres som: Dér, hvor vi fokuserer, dér får vi effekt. Med andre ord hvis der ikke fokuseres på en heroinafhængig persons afhængighed af alkohol, så bliver vedkommende ved med at være alkoholafhængig. Hvis der ikke fokuseres på en seksuelt misbrugt heroinafhængig kvindes post traumatiske stress syndrom (PTSD), så bliver vedkommende ved med at lide af PTSD. Og sådan kunne man blive ved. Netop sammenhængen mellem intensitet, struktur og behov kaldes af nogle for placement matching. En sådan strategi synes lovende, men den er endnu ikke, hvad man ud fra et medicinsk-teknologisk perspektiv vil kalde for evident. Det er altså væsentligt, at behandlingen differentieres. Dette kræver valide differentieringsredskaber, som der findes mange af. Det store problem er at bruge dem. Den medicinske behandling: Såvel buprenorphin, metadon som lægeordineret heroin har vist sig særdeles effektive til at reducere ikke mindst stof-og kriminalitetsbelastningen og risikoadfærden hos heroinafhængige. Metadon og lægeordineret heroin synes at være de mest effektive. Om den ene vælges frem for den anden, vil jeg bl.a. diskutere i en artikel i næste nummer af STOF. Ikke mindst dosering kan her være afgørende for behandlingens succes. En metadondosis under 60 mg synes umiddelbart ikke at være hensigtsmæssig. Organisationen: Organisationen skal være i stand til at se på sig selv (selvevalueringskompetence) for herigennem at ændre uheldige strategier. På den ene side skal der forefindes en kompetent skrift- og tal-kultur, adækvat monitorering og administrative procedurer, men på den anden side skal de administrative procedurer ikke blive af en sådan karakter, at de reducerer kontakten til klienterne ud over, hvad der er rimeligt. En afvisning af det skriftlige arbejde, fordi der ikke er tid nok, er dog ikke gyldig. Skriftlighed, monitorering og behandlingsdifferentiering kan ofte foregå sammen med klienten. Effekten af behandling kan knyttes tæt sammen med kontakten til klienterne, og manglende tilgængelighed medfører mindre kontakt. Det er afgørende, at behandlingsledelsen er involveret i behandlingspraksis, om ikke direkte som behandlere, så som supervisorer og som institutionens sammenhængskraft. Der skal her skelnes mellem den organisatoriske ledelse og den behandlingsmæssige ledelse. Implementering af strategier, nye tiltag, selvevaluering m.v. er fuldstændig afhængig af ledelsen. Et godt arbejdsmiljø, adækvat uddannelse/træning og gode lønforhold er afgørende for at fastholde de mest kompetente medarbejdere og for etablering af et dynamisk behandlingsmiljø. Den organisatoriske ledelse etablerer betingelsen for, at institutionen/centret overhovedet er i stand til etablere en adækvat, sammenhængende behandling, og at behandlingslederen har mulighed for at behandle. Særlige betingelser i behandlingen af de mest belastede opiatafhængige: De mere kaotiske og svært belastede metadonbrugere har brug for en langvarig stabiliserings og rehabiliteringsplan. Denne gruppe har i særlig grad brug for tilgængelige behandlere, som ud over almindeligt behandlingsarbejde også kan hjælpe metadonbrugeren med at overholde aftaler, deltage som bisidder til møder m.v. Sammenfatning: Evidensbaserede anbefalinger Ansæt behandlere med selvtillid, som har respekt for klienterne og evner empati. Ansæt behandlere, der evner at etablere en positiv arbejdsalliance med klienterne. Vær organiseret og systematisk i jeres arbejde. Inddrag andre relevante personer ingen kan alting selv - og koordinér indsatsen mellem de forskellige indsatser. Vælg en metode vær metodeklar. 70 Stof nr. 5

4 Vær skriftlig: videns- og erfarings-forankring (handleplaner, journaler, monitorering). Differentier jeres målgruppe ud fra en gyldig metode. Alle skal ikke have det samme. Vær fokuseret på forskellige målgruppers særlige behov. Vælg den rette intensitet og struktur til de forskellige målgrupper. Undgå ydmygende kontrolformer. De skaber mistillid og besværliggør etablering af arbejdsalliance. Se konstruktivt kritisk på jer selv (herunder selvevalueringskompetence). Hav så megen kontakt med klienterne som muligt. Kontakten gør en forskel. Behandlingslederen skal være kompetent inden for sit felt. Behandlingslederen skal være synlig, skabe stemningen, gå forrest, være insisterende m.m. Implementering af strategier, nye tiltag, selvevaluering m.v. er fuldstændig afhængig af behandlingslederen. Etabler et dynamisk arbejdsmiljø med gode uddannelsesmuligheder og forsøg at fastholde kompetente/talentfulde medarbejdere. Som organisatorisk leder: Sæt jer ind i de betingelser, behandlerne og behandlingslederne arbejder under, og etabler de rette betingelser for, at ovenstående punkter kan implementeres. De sværest belastede, mest kaotiske heroinafhængige særlige fokusområder: Arbejd ud fra langsigtede rehabiliteringsplaner. Hjælp klienten med at tage kontakt til relevante myndigheder, med at overholde aftaler, vær bisidder m.m. Skab mulighed for her-og-nu tilgængelighed i videst mulig om- Stof 5 71

5 behandling & forskning fang. De mest kaotiske kan ofte ikke overskue eller overholde aftaler frem i tiden. Ovenstående er alene egenskaber og færdigheder, der skal være til stede hos behandlerne og behandlingssystemet. Et helt andet område er klienterne, hvilket ikke skal uddybes nærmere her. Listen påstås ikke at være dækkende. Viden, politik og praksis Man kan for så vidt bare gå i gang. Det er der da også nogle, som gør, mens andre til gengæld ikke synes at profitere af den viden, der er indsamlet. Men hvad kan forklare, at den viden, der indsamles via forskning, ikke altid anvendes i praksis? Det kan der nok være mange grunde til. Nedenfor er nogle af de antageligt væsentligste grunde opstillet: Viden Et svar fra praksis kunne være: Vi kender ikke den viden, der er produceret. Som forsker er det jo ret så vanskeligt at gøre noget ved, men forskeren kunne jo så sende den tilbage ved at påstå, at praksis skulle have mere fokus på uddannelse. Det har vi ikke ressourcer til, vil praksis så måske svare tilbage, hvortil forskeren svarer, at det ikke nødvendigvis er egentlige uddannelser, kurser og seminarer, der tænkes på, men i lige så høj grad læring på arbejdspladsen. Ethvert behandlingssystem burde således have mindst én person, der kan formidle denne viden nedad, og ikke mindst behandlingsledelsen har et ansvar på dette område. Her er der mere tale om kompetencer end ressourcer. Påstanden kunne også være, at vi mangler den rigtige og mere enkle viden. Heri ligger mirakeltankegangen, og det er helt sikkert, at man kommer til at vente længe, hvis det er mirakler man venter på. Politik Et svar fra praksis kunne være: Vi mangler flere penge og flere ressourcer generelt. Det er jo ikke nødvendigvis forkert, men det er til gengæld et eviggyldigt problem. Hvis vi tog det alt for bogstaveligt, ville praksis aldrig komme i gang med noget som helst. Dertil kommer, at praksis udmærket - med de ressourcer der er til stede i dag - kan implementere størstedelen af de egenskaber, der skal til for at etablere den professionelle behandling. Så selv om indvendingen kan være rigtig nok, så er der ingen grund til at vente på flere ressourcer, før man går i gang med at indføre den professionelle behandling. Derudover er der en tendens til, at hver gang der kommer flere penge, så bruges de på nye målgrupper enten fordi det er et krav, eller fordi det er det, man vælger at bruge ressourcerne til. Det skaber ikke nødvendigvis mere professionel behandling. Et andet svar kunne være Vi kan ikke starte med noget nu på grund af strukturreformen. Det kunne man for så vidt også sige var rigtigt nok. På den anden side er omstrukturering noget nær en nationalsport. Hvis vi ikke omstrukturerer af nødvendighed, så gør vi det, fordi vi keder os. Så hvis vi venter på en pause for omstruktureringer, så kommer vi til at vente længe. Faktisk tror jeg, at det opfattes som betydeligt mere spændende at indføre nye strukturer end at udvikle professionel behandling (i hvert fald af den organisatoriske ledelse). Det kan derfor være svære odds, den professionelle behandling - og de behandlere, der skal implementere den - er oppe imod. Praksis Et argument fra praksis omhandlende sig selv kunne være: Vi mangler de kompetencer, der skal til, for at implementeringen af den professionelle behandling kan lykkes. Det kan være, fordi behandlingsledelsen ikke evner at implementere den. Hvis f.eks. behandlingsledelsen ikke insisterer på skriftlighed (handleplaner, journaler, monitorering m.m.), så kan man være aldeles sikker på, at det ikke bliver til noget. Behandlingsledelsen skal i det hele taget gå forrest i implementeringen af alle dele af den professionelle behandling, sætte dagsordenen og skabe kulturen og stemningen i arbejdet (ikke så lidt, men ikke desto mindre er det sådan). Ligeledes bør den organisatoriske ledelse havde forståelse for, hvad der skal til for at implementere den professionelle behandling og skabe betingelserne for en sådan implementering. En fuldstændig opbakning til behandlingsledelsen er nødvendig (hvis ellers behandlingsledelsen fungerer, men det er den organisatoriske ledelses ansvar). Det kan også være, fordi behandlerne ikke er kompetente nok. Der er måske for stort et personaleflow, for få ansøgere til ledige stillinger, og de, der er de største talenter, forlader området, når de har fået erfaring nok til at kunne få en mere prestigefyldt stilling. Der er næppe tvivl om, at der kan være mange gode begrundelser for, hvorfor det kan være vanskeligt at indføre den professionelle behandlingspraksis. Hvis man skal vende den mod praksis selv, kan man firkantet sige, at behandlerne simpelthen ikke er dygtige nok, behandlingsledelsen er ikke synlig nok, og det overordnede organisatoriske system har ringe forståelse for, hvad der skal til. Der ligger derfor også en stor byrde på de heldigvis mange stærke ressourcepersoner, der findes i dette behandlingssystem. Men det er disse ressourcepersoner hvad enten de er ledere eller menige som har stafetten. Viden har denne gruppe nok af (derfor er de også trætte af alle disse undersøgelser), ressourcer får de aldrig nok af (i hvert fald er det ikke et argument for at vente). Nu er spørgsmålet så, hvad praksis vil? NOTE 1 Misbrugsnet er en E-gruppe for professionelle behandlere, beslutningstagere, formidlere og forskere. Gruppen har eksisteret i tre år og har ca. 300 medlemmer. Moderator er Liese Recke. Læs mere på 72 Stof nr. 5

6 Mads Uffe Pedersen, cand. psych., ph.d., leder af Center for Rusmiddelforskning LITTERATUR Listen indeholder dansk litteratur, med fokus på indsatsen over for heroinafhængige (behandling, skadesreduktion m.m.). Alle nedenstående udgivelser er fra Center for Rusmiddelforskning, men også andre danske forfattere har bidraget med bøger, rapporter og artikler på dansk - bl.a. Peter Ege, Steffen Jöhncke og Charlotte Fich & Nina Brünés (sygepleje blandt stofmisbrugere). Derudover er der udkommet en mængde artikler og antologier om heroinafhængige af danske forfattere på engelsk. Endelig kan der henvises til bladet STOF, som såvel før som nu har formidlet mange artikler med fokus på netop denne gruppe. Asmussen, V. & Dahl, H. : Skadesreduktion som forebyggelse på stofmisbrugsområdet. Nordisk Alkohol- og Narkotikatidsskrift, nr. 4, s Asmussen, V. & Jöhncke, S.: Indledning: Perspektiver på brugere. I: Asmussen, V & Jöhncke, S (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Asmussen, V & Jöhncke, S (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag Asmussen, V. & Kolind, T.: Udvidet psykosocial indsats i metadonbehandling. Resultater fra en kvalitativ evaluering af fire metadonforsøgsprojekter. Aarhus Universitet Asmussen, V., Kolind, T. & Pedersen, M.U.: Metadonprojektet. Delprojekterne og brugerne. Aarhus Universitet Dahl, H.V.: Ilde hørt? Den larmende tavshed om etnografisk rusmiddelforskning, i: Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Dahl, H.V.: Stofbrug, stofafhængighed og substitutionsbehandling: fra morfin til metadon. Psyke & Logos (in press). Dahl, H., Pedersen, M.U., Hecksher, D.: Udvikling af et nærbehandlingsmiljø. En evaluering af Fredericia Kommunes inddragelse af tidligere misbrugere i behandlingen af stofmisbrugere. Aarhus Universitet Grytnes, R.: Hygge med hensigt: Væresteder for stofmisbrugere. I: Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Grytnes, R., Villumsen, S. & Pedersen, M.U.: Væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere i Danmark. Aarhus Universitet Hecksher, D.: Identitet, forandring og idealtypiske strategier. Tidligere stofmisbrugeres fortællinger. Ph.d.-afhandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Hesse, M. og Thiesen, H.: Behandling med buprenorfin i Danmark. Nordisk alkohol- & narkotikatidsskrift. 5(20), Hesse, M.: Program for reduktion af frafald i stoffri behandling. Midtvejsresultater. Nordisk Alkohol- & Narkotikatidsskrift. 19(1), pp Jepsen, J.: Brugerforeninger selvorganisering, interessevaretagelse og gensidig støtte. I: Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Pedersen, M.U.: Arbejdsalliancen mellem behandlere og stofmisbrugere i døgnbehandling. Delrapport 4. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Konflikter i døgnbehandlingen af stofmisbrugere. I: Social Kritik, nr.56, Pedersen, M.U.: Døgnbehandling af stofmisbrugere: Baggrund, forløb og effekt i et kønsperspektiv. I: NAT (Nordisk Alkohol & Narkotikatidsskrift). 16(3), Pedersen, M.U., Mølholm Hansen, L. & Hecksher, D.: Personlighed og stofmisbrug. Delrapport 6. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Stofmisbrugere før, under, efter døgnbehandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Substitutionsbehandling, Organiseringer, stofmisbrugere, effekter, metoder. Del 1. Aarhus Universitet Pedersen, M.U. et al.: Evidensbaseret behandling af stofmisbrugere en gennemgang og perspektivering af et svenske review over 270 randomiserede, kontrollerede undersøgelser. I: Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV Nyt), 3(2), Pedersen, M.U. & Asmussen, V.: Metadonprojektet Design og metode. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon. Det hollandske eksperiment i en dansk sammenhæng. Aarhus Universitet Pedersen, M.U. & Dahl, H.: Ambulant stoffri nærbehandling. Fredericia projektet. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Pedersen, M.U. & Dahl, H.: Garvergården. Odense Kommune. Døgnbehandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Arbejdsalliancens to-dimensionalitet. Og dens betydning for behandlingen af heroinafhængige. I: Nordisk Psykologi (accepteret, juni nummer 2005). Pedersen, M.U.: Heroinafhængige i metadonbehandling. Den medicinske og psykosociale indsats. Aarhus Universitet Siiger, C.: På brugernes præmisser? Mødet mellem gadesygeplejersker og hjemløse misbrugere. I: Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Spannow, K.E. & Larsen, P.: Undersøgelse af ældre stofmisbrugeres behov for hjælpeforanstaltninger. Aarhus Universitet Spannow, K.E. & Asmussen, V.: På Gaden og henne om hjørnet. Foranstaltninger i relation til forekomst og brug af illegale stoffer i tre danske byer. Aarhus Universitet Sørensen, J.K.: Behandling af misbrugere med tilbagefald. En evaluering af den tilbagefaldsbehandling, som Ribe Amt og Esbjerg Kommune har i samarbejde med Kongens Ø. Aarhus Universitet Vind, L..: Indføring af monitorering og selvevaluering i døgnbehandling for stofmisbrugere. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet Stof 5 73

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

BRUGER- PERSPEKTIVER

BRUGER- PERSPEKTIVER REDIGERET AF VIBEKE ASMUSSEN OG STEFFEN JÖHNCKE BRUGER- PERSPEKTIVER FRA SOCIALPOLITIK? STOFMISBRUG TIL A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G Brugerperspektiver Brugerperspektiver fra stofmisbrug

Læs mere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

Center for Rusmiddelforskning

Center for Rusmiddelforskning Formidlingsdag Center for Rusmiddelforskning Onsdag den 18/6 2008 HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse Videnspredning HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse

Læs mere

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling?

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? STOF nr. 13, 2009 Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? Skal vi lovgive om tvangsbehandling af stof- og alkoholafhængige gravide kvinder? Hvor mange drejer det sig om Hvordan finder man frem

Læs mere

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og

Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling

Familieorienteret alkoholbehandling Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens

Læs mere

DanRIS Ambulant behandling 2011

DanRIS Ambulant behandling 2011 DanRIS Ambulant behandling 2011 Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Formålet med DanRIS ambulant rapporten er at give et overblik over klienter i stofmisbrugsbehandlingen, der får tildelt en

Læs mere

Behandling og behandlernes rolle

Behandling og behandlernes rolle Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling

Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Undersøgelsen Behandlingsgarantien Klienternes ønsker Behandlingen Indhold Intensitet Hvad er behandling Skønnet antal stofmisbrugere i Danmark Undersøgelsen

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen?

Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? bruger Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? Hvordan er det at være i metadonbehandling? Da forskerne skulle evaluere metadonforsøgene, forsøgte de bl.a. at finde ud af, hvad brugerne oplever som

Læs mere

Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling

Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen & Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 1. Indledning I denne artikel sammenfattes den eksisterende viden om effekten

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Professionalisering af erfaringer som misbruger - dilemmaer og udfordringer

Professionalisering af erfaringer som misbruger - dilemmaer og udfordringer Misbrug og psykiatri identitet og kompetence Konference d.22. september Professionalisering af erfaringer som misbruger - dilemmaer og udfordringer V/ Dorte Hecksher 2. Plan Behandlere med baggrund som

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag

Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant.

Stofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. Mar 18 2011 12:40:16 - Helle Wittrup-Jensen 31 artikler. behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Udfordringer på stofmisbrugsområdet

Udfordringer på stofmisbrugsområdet STOF nr. 20, 2012 Udfordringer på stofmisbrugsområdet Formanden for Rådet for Socialt Udsatte tager her nogle helt overordnede udviklingstendenser på misbrugsområdet op tendenser, der er meget modsætningsfyldte,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE

AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE 1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse 1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år

Læs mere

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer

Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer STOF nr. 20, 2012 Substitutionsbehandling i Danmark de sidste 10 års forandringer og udfordringer - Den gældende politik på misbrugsområdet forandrer sig over tid. Hvad og hvem har indflydelse på disse

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet

VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Stofbehandling er blevet en fast del af fængslernes behandlingstilbud. Hvad mener de indsatte om det?

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Basisuddannelse på Fyn

Basisuddannelse på Fyn STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Notat. Redegørelse på alkoholområdet

Notat. Redegørelse på alkoholområdet Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Redegørelse på alkoholområdet Bilag: - Redegørelse på alkoholområdet I relation til den nye sundhedsprofil for Hørsholm følger herved en redegørelse for,

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF

Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF STOF nr. 19, 2012 Hvordan ser det ud under og efter døgnbehandling? Overblik over den tredje rapport om døgnbehandling fra CRF Brugernes tilfredshed med behandlingen er klart forbundet med hvad de har

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL.

Birgitte Tylstrup (2012). God social misbrugsbehandling hvad virker og hvad kan der gøres. Udarbejdet for KL. Udgående og rummelig stofmisbrugsbehandling til de allermest udsatte stofmisbrugere: Overordnet modelbeskrivelse som ramme for indsatsen I det følgende præsenteres den overordnede ramme for modellen for

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose.

Dobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose. pårørende Dobbeltdiagnoser Pårørende til brugere i dobbeltdiagnose -behandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

Sherpa - her bygger vi håbet op igen

Sherpa - her bygger vi håbet op igen Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,

Læs mere

Bilag 1 Social og lægelig behandling for stofmisbrug i KABS

Bilag 1 Social og lægelig behandling for stofmisbrug i KABS Bilag 1 Social og lægelig behandling for stofmisbrug i KABS 1. Mission, værdigrundlag og målsætninger.... 2 2. Organisering.... 3 2.1 Behandling af opiatafhængige:... 3 2.2 Behandling af hash- og stimulantbrugere:...

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon

Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon Det hollandske eksperiment i en dansk sammenhæng Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Mads Uffe

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt?

Dobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Dobbeltdiagnoser Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Misbrug fylder mest Definition af dobbeltdiagnose Kaotisk misbrug Moderate psykiatriske lidelser, Affektive, ADHD personlighedsforstyrrelser,

Læs mere

Invitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,

Invitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske

Læs mere

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe

Program. 13:15 Introduktion og præsentation. 13:35 Hvad virker v/ Maia Lindstrøm. 13:50 U-turn v/dan Orbe Behandling af stofmisbrug hos unge Workshop ved Maia Lindstrøm, seniorkonsulent SFI Campbell Cecilie Weaterall, forsker SFI og Dan Orbe, Souchef U-turn Københavns Kommune Program 13:15 Introduktion og

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere