Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet?
|
|
- Knud Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 behandling Fra viden til villen Hvad kan forklare, at praksis ikke profiterer af den forskning, der er lavet til formålet? AF MADS UFFE PEDERSEN Når man på Misbrugsnet (1) læser: Endnu en undersøgelse viser og måske kan fornemme en vis træthed hos skribenten, så kommer man uvilkårligt til at tænke på, hvilken rolle forskningen har for praksis på netop misbrugsområdet lige netop nu. Jeg har stor forståelse for denne træthed, som jeg på det seneste har mærket flere steder, og jeg mener da også, at vi i dag har den viden - endog på dansk - der skal til for at etablere en både effektiv og menneskelig behandling af heroinafhængige (måske med nogle sundhedsfaglige undtagelser). Denne artikel vil indeholde to dele. Først en status over hvad der skal til for at levere en professionel behandling af heroin(opioid)-afhængige, og dernæst en diskussion af hvor vi står i dag i forholdet mellem politik, viden og praksis. Til det sidste hører bl.a. diskussionen om, hvad der kan hindre implementeringen af den professionelle behandling. Status: Definitionen på den professionelle behandling Nedenfor er opstillet en række betingelser, som skal være opfyldt hos behandleren eller organisationen/ behandlingssystemet, før der kan være tale om en professionel og effektiv behandling af heroin/opioidafhængige. Der skal i første omgang ikke skelnes mellem substitution og stoffri behandling. Sidst i afsnittet skal der dog nævnes nogle grundlæggende betingelser, der særligt er nødvendige for behandlingen af de mest belastede metadonbrugere. Der henvises alene til dansk litteratur på området (med en enkelt undtagelse). I denne litteratur kan man finde alle de henvisninger til udenlandsk litteratur, der er behov for, herunder en gennemgang af de metaanalyser og Cochrane Reviews der findes på området. Behandlerens personlige kompetencer: Særlige personlighedstræk synes ikke at være en afgørende behandlerkvalitet (om end egentlig personlighedsafvigende adfærd eller psykiatrisk sygdom naturligvis er problematisk). Derimod er kvaliteter som selvtillid, ægthed og ikke mindst evnen til empati af afgørende betydning for, at behandlingen kan lykkes. Behandlerens sociale kompetence: Til dette hører kvaliteter som behandlerens evne til at være hjælpsom og vise respekt, men den mest undersøgte sociale kompetence er evnen til at etablere en arbejdsalliance. At evnen til at etablere en arbejdsalliance med klienten er afgørende, er der næppe tvivl om, men ikke mindst blandt stofmisbrugere og de mest psykisk syge har resultaterne ind imellem været modstridende. Der er dog ingen tvivl om, at kvaliteter som enighed om mål og opgave, emotionelt bånd, en fælles oplevelse af at vejlede/blive vejledt, lave aftaler/ få en aftale, lave en plan/få en plan m.m. er afgørende for, at behandlingen lykkes. Etablering af et gensidigt tillidsforhold er derfor også afgørende for behandlingens succes. Den kontrollerende relation kan imidlertid være en fare for at obstruere etableringen af en sådan gensidig tillid, og samtidig har f.eks. urinkontrol ikke vist sig at stå mål med hverken økonomiske omkostninger eller de tillidsødelæggende bivirkninger, der følger med. Praktiske kompetencer: Mens behandlerens teoretiske kompetencer ikke synes at være afgørende, så synes behandlerens evne til at organisere sit arbejde, koordinere indsatsen med andre indsatser og inddrage andre relevante personer (ingen kan alting selv) at være afgørende. Også det at være en dygtig udøver af en given metode synes at være afgørende ikke en bestemt metode, men bare en metode. Endelig er skriftlighed, monitorering og dokumentation nødvendig for at forankre bevægelser, så der kan gribes ind, hvor der enten ikke sker noget eller måske endog noget negativt. Behandlingsramme og indhold: Traditionelt har anvendelsen af metode været omdrejningspunktet i spørgsmålet om, hvad der er god behandling. Spørgsmålet har således ofte været, om de anvendte metoder er evidensbaserede. At de metoder, der anvendes, er adækvate er naturligvis vigtigt, og det er næppe mange uenige i. Problemet er så bare: a) at der efterhånden findes rigtig mange evidensbaserede metoder, og b) at det kommer fuldstændigt an på, hvordan de praktiseres. Lad mig først bare nævne nogle metoder, som lever op til kriterierne for evidens Der er ikke tale om nogen udtømmende liste: 12-trins behandling; Contingency Management ( noget-for-noget behandling); Terapeutisk Samfund /TC (ikke specificeret); Tilbagefaldsforebyggelse/TBF (ad modem Marlatt); Kognitiv Adfærdsterapi; 68 Stof nr. 5
2 Kognitiv Psykoterapi; Adfærds Terapi; Motivational Interviewing; Interpersonal/Dynamisk Psykoterapi og Familieterapi (ikke specificeret). Hertil kommer evidente alkoholbehandlingsmetoder, som sandsynligvis uden de store problemer kunne overføres til stofbehandlingsområdet; Community Reinforcement; Adfærds- Selvkontrol-Træning; Social Skills Training; Parterapi (adfærd) og Case Management. Dertil kommer de medicinske metoder, hermed først og fremmest metadon, buprenorphin og heroininjektion eller -inhalation. Alle disse metoder er bedre end standardbehandling, hvormed menes: a) den lovgivningskrævede støtte, som ofte er ad hoc og alene foregår ved, at klienten selv ringer og aftaler tid, eller b) ingen substitutionsbehandling. Samtidig er der også enighed om, at ingen metode kan betragtes som bedre end andre der er f.eks. intet belæg for at påstå, at social støtte er bedre end lægeordineret heroin, som dagbladet Politiken nok så frejdigt selv har fundet ud af (torsdag d. 28. april 2005, forsiden). Viden skal bruges men hvordan? Der er derfor nok at gå i gang med, og der er lidt for enhver smag. Der kan altså ikke være nogen, der har ondt af, at man vælger den ene metode frem for den anden det vil i så fald være ud fra ideologiske og måske etiske begrundelser. Et andet problem er så, at der hurtigt går inflation i disse evidensbaserede metoder. I øjeblikket praktiserer ethvert center med respekt for sig selv Case Management metoden. Når man går lidt tættere på, hvad der så menes med Case Management, så ender det vist nok med, at det hele er gammel vin på nye flasker. Det kunne jo også handle om, at vi skal lære at matche den rigtige klient til den rigtige metode. Det er der nu intet, der umiddelbart tyder på. Det skyldes ikke mindst, at der er tale om et meget komplekst problem. F.eks. er det jo ikke ligegyldigt, om man henviser en gravid kvinde til kognitiv terapi i gruppe, eller man henviser en deprimeret heroinafhængig mand til kognitiv individuel terapi. Der er derfor næsten uendelige mange muligheder for at matche, og dertil kommer, at kognitiv terapi ikke bare er kognitiv terapi, og de, der praktiserer den, ikke blot er mekaniske kognitive terapeuter, eller det system, terapien foregår i, ikke blot skaber lige betingelser for behandlingens succes. Man har således endnu ikke fundet, Stof 5 69
3 behandling & forskning at nogle bestemte typer personer havde succes med én bestemt type terapi. Ganske vist kan sådanne resultater godt findes frem, men de er aldrig blevet gentaget. Heller ikke matchning til bestemt race, køn, religion m.m. har været succesfuld (kvinde til kvinde, hvid til hvid m.v). Endelig kunne man måske koge alle disse metoder og al den matchning ned til nogle enkelte mere håndgribelige størrelser. Det ser indtil videre ud til at være vejen frem. Således synes intensitet og struktur at være to kvaliteter, som man bør være meget opmærksom på. En hensigtsmæssig intensitet har klart vist sig at kunne betale sig både behandlingsmæssigt og økonomisk. For metadonmodtagere kan der endog sættes et overordnet tal på denne intensitet. Det synes således ikke hensigtsmæssigt at have en intensitet svarende til dagbehandling (måske dog for enkelte særligt belastede, som kan komme i stabilisering på døgninstitution), mens en intensitet svarende til ca. én samtale om ugen (selvfølgelig ud over metadonudleveringen) synes optimal for mange af de mest belastede. For de metadonmodtagere, der har et rimeligt stabilt liv, kan intensiteten yderligere reduceres. Forskellige grader af struktur synes at hjælpe forskellige klienttyper. For eksempel har en høj grad af struktur vist sig hensigtsmæssig for de deprimerede og dem, der har udviklet en tillært hjælpeløshed. En tredje væsentlig kvalitet er behov. Hermed menes, at dér, hvor klienten har et behov, dér skal der interveneres. Man kunne også kalde det fokuserings-hypotesen, som kan defineres som: Dér, hvor vi fokuserer, dér får vi effekt. Med andre ord hvis der ikke fokuseres på en heroinafhængig persons afhængighed af alkohol, så bliver vedkommende ved med at være alkoholafhængig. Hvis der ikke fokuseres på en seksuelt misbrugt heroinafhængig kvindes post traumatiske stress syndrom (PTSD), så bliver vedkommende ved med at lide af PTSD. Og sådan kunne man blive ved. Netop sammenhængen mellem intensitet, struktur og behov kaldes af nogle for placement matching. En sådan strategi synes lovende, men den er endnu ikke, hvad man ud fra et medicinsk-teknologisk perspektiv vil kalde for evident. Det er altså væsentligt, at behandlingen differentieres. Dette kræver valide differentieringsredskaber, som der findes mange af. Det store problem er at bruge dem. Den medicinske behandling: Såvel buprenorphin, metadon som lægeordineret heroin har vist sig særdeles effektive til at reducere ikke mindst stof-og kriminalitetsbelastningen og risikoadfærden hos heroinafhængige. Metadon og lægeordineret heroin synes at være de mest effektive. Om den ene vælges frem for den anden, vil jeg bl.a. diskutere i en artikel i næste nummer af STOF. Ikke mindst dosering kan her være afgørende for behandlingens succes. En metadondosis under 60 mg synes umiddelbart ikke at være hensigtsmæssig. Organisationen: Organisationen skal være i stand til at se på sig selv (selvevalueringskompetence) for herigennem at ændre uheldige strategier. På den ene side skal der forefindes en kompetent skrift- og tal-kultur, adækvat monitorering og administrative procedurer, men på den anden side skal de administrative procedurer ikke blive af en sådan karakter, at de reducerer kontakten til klienterne ud over, hvad der er rimeligt. En afvisning af det skriftlige arbejde, fordi der ikke er tid nok, er dog ikke gyldig. Skriftlighed, monitorering og behandlingsdifferentiering kan ofte foregå sammen med klienten. Effekten af behandling kan knyttes tæt sammen med kontakten til klienterne, og manglende tilgængelighed medfører mindre kontakt. Det er afgørende, at behandlingsledelsen er involveret i behandlingspraksis, om ikke direkte som behandlere, så som supervisorer og som institutionens sammenhængskraft. Der skal her skelnes mellem den organisatoriske ledelse og den behandlingsmæssige ledelse. Implementering af strategier, nye tiltag, selvevaluering m.v. er fuldstændig afhængig af ledelsen. Et godt arbejdsmiljø, adækvat uddannelse/træning og gode lønforhold er afgørende for at fastholde de mest kompetente medarbejdere og for etablering af et dynamisk behandlingsmiljø. Den organisatoriske ledelse etablerer betingelsen for, at institutionen/centret overhovedet er i stand til etablere en adækvat, sammenhængende behandling, og at behandlingslederen har mulighed for at behandle. Særlige betingelser i behandlingen af de mest belastede opiatafhængige: De mere kaotiske og svært belastede metadonbrugere har brug for en langvarig stabiliserings og rehabiliteringsplan. Denne gruppe har i særlig grad brug for tilgængelige behandlere, som ud over almindeligt behandlingsarbejde også kan hjælpe metadonbrugeren med at overholde aftaler, deltage som bisidder til møder m.v. Sammenfatning: Evidensbaserede anbefalinger Ansæt behandlere med selvtillid, som har respekt for klienterne og evner empati. Ansæt behandlere, der evner at etablere en positiv arbejdsalliance med klienterne. Vær organiseret og systematisk i jeres arbejde. Inddrag andre relevante personer ingen kan alting selv - og koordinér indsatsen mellem de forskellige indsatser. Vælg en metode vær metodeklar. 70 Stof nr. 5
4 Vær skriftlig: videns- og erfarings-forankring (handleplaner, journaler, monitorering). Differentier jeres målgruppe ud fra en gyldig metode. Alle skal ikke have det samme. Vær fokuseret på forskellige målgruppers særlige behov. Vælg den rette intensitet og struktur til de forskellige målgrupper. Undgå ydmygende kontrolformer. De skaber mistillid og besværliggør etablering af arbejdsalliance. Se konstruktivt kritisk på jer selv (herunder selvevalueringskompetence). Hav så megen kontakt med klienterne som muligt. Kontakten gør en forskel. Behandlingslederen skal være kompetent inden for sit felt. Behandlingslederen skal være synlig, skabe stemningen, gå forrest, være insisterende m.m. Implementering af strategier, nye tiltag, selvevaluering m.v. er fuldstændig afhængig af behandlingslederen. Etabler et dynamisk arbejdsmiljø med gode uddannelsesmuligheder og forsøg at fastholde kompetente/talentfulde medarbejdere. Som organisatorisk leder: Sæt jer ind i de betingelser, behandlerne og behandlingslederne arbejder under, og etabler de rette betingelser for, at ovenstående punkter kan implementeres. De sværest belastede, mest kaotiske heroinafhængige særlige fokusområder: Arbejd ud fra langsigtede rehabiliteringsplaner. Hjælp klienten med at tage kontakt til relevante myndigheder, med at overholde aftaler, vær bisidder m.m. Skab mulighed for her-og-nu tilgængelighed i videst mulig om- Stof 5 71
5 behandling & forskning fang. De mest kaotiske kan ofte ikke overskue eller overholde aftaler frem i tiden. Ovenstående er alene egenskaber og færdigheder, der skal være til stede hos behandlerne og behandlingssystemet. Et helt andet område er klienterne, hvilket ikke skal uddybes nærmere her. Listen påstås ikke at være dækkende. Viden, politik og praksis Man kan for så vidt bare gå i gang. Det er der da også nogle, som gør, mens andre til gengæld ikke synes at profitere af den viden, der er indsamlet. Men hvad kan forklare, at den viden, der indsamles via forskning, ikke altid anvendes i praksis? Det kan der nok være mange grunde til. Nedenfor er nogle af de antageligt væsentligste grunde opstillet: Viden Et svar fra praksis kunne være: Vi kender ikke den viden, der er produceret. Som forsker er det jo ret så vanskeligt at gøre noget ved, men forskeren kunne jo så sende den tilbage ved at påstå, at praksis skulle have mere fokus på uddannelse. Det har vi ikke ressourcer til, vil praksis så måske svare tilbage, hvortil forskeren svarer, at det ikke nødvendigvis er egentlige uddannelser, kurser og seminarer, der tænkes på, men i lige så høj grad læring på arbejdspladsen. Ethvert behandlingssystem burde således have mindst én person, der kan formidle denne viden nedad, og ikke mindst behandlingsledelsen har et ansvar på dette område. Her er der mere tale om kompetencer end ressourcer. Påstanden kunne også være, at vi mangler den rigtige og mere enkle viden. Heri ligger mirakeltankegangen, og det er helt sikkert, at man kommer til at vente længe, hvis det er mirakler man venter på. Politik Et svar fra praksis kunne være: Vi mangler flere penge og flere ressourcer generelt. Det er jo ikke nødvendigvis forkert, men det er til gengæld et eviggyldigt problem. Hvis vi tog det alt for bogstaveligt, ville praksis aldrig komme i gang med noget som helst. Dertil kommer, at praksis udmærket - med de ressourcer der er til stede i dag - kan implementere størstedelen af de egenskaber, der skal til for at etablere den professionelle behandling. Så selv om indvendingen kan være rigtig nok, så er der ingen grund til at vente på flere ressourcer, før man går i gang med at indføre den professionelle behandling. Derudover er der en tendens til, at hver gang der kommer flere penge, så bruges de på nye målgrupper enten fordi det er et krav, eller fordi det er det, man vælger at bruge ressourcerne til. Det skaber ikke nødvendigvis mere professionel behandling. Et andet svar kunne være Vi kan ikke starte med noget nu på grund af strukturreformen. Det kunne man for så vidt også sige var rigtigt nok. På den anden side er omstrukturering noget nær en nationalsport. Hvis vi ikke omstrukturerer af nødvendighed, så gør vi det, fordi vi keder os. Så hvis vi venter på en pause for omstruktureringer, så kommer vi til at vente længe. Faktisk tror jeg, at det opfattes som betydeligt mere spændende at indføre nye strukturer end at udvikle professionel behandling (i hvert fald af den organisatoriske ledelse). Det kan derfor være svære odds, den professionelle behandling - og de behandlere, der skal implementere den - er oppe imod. Praksis Et argument fra praksis omhandlende sig selv kunne være: Vi mangler de kompetencer, der skal til, for at implementeringen af den professionelle behandling kan lykkes. Det kan være, fordi behandlingsledelsen ikke evner at implementere den. Hvis f.eks. behandlingsledelsen ikke insisterer på skriftlighed (handleplaner, journaler, monitorering m.m.), så kan man være aldeles sikker på, at det ikke bliver til noget. Behandlingsledelsen skal i det hele taget gå forrest i implementeringen af alle dele af den professionelle behandling, sætte dagsordenen og skabe kulturen og stemningen i arbejdet (ikke så lidt, men ikke desto mindre er det sådan). Ligeledes bør den organisatoriske ledelse havde forståelse for, hvad der skal til for at implementere den professionelle behandling og skabe betingelserne for en sådan implementering. En fuldstændig opbakning til behandlingsledelsen er nødvendig (hvis ellers behandlingsledelsen fungerer, men det er den organisatoriske ledelses ansvar). Det kan også være, fordi behandlerne ikke er kompetente nok. Der er måske for stort et personaleflow, for få ansøgere til ledige stillinger, og de, der er de største talenter, forlader området, når de har fået erfaring nok til at kunne få en mere prestigefyldt stilling. Der er næppe tvivl om, at der kan være mange gode begrundelser for, hvorfor det kan være vanskeligt at indføre den professionelle behandlingspraksis. Hvis man skal vende den mod praksis selv, kan man firkantet sige, at behandlerne simpelthen ikke er dygtige nok, behandlingsledelsen er ikke synlig nok, og det overordnede organisatoriske system har ringe forståelse for, hvad der skal til. Der ligger derfor også en stor byrde på de heldigvis mange stærke ressourcepersoner, der findes i dette behandlingssystem. Men det er disse ressourcepersoner hvad enten de er ledere eller menige som har stafetten. Viden har denne gruppe nok af (derfor er de også trætte af alle disse undersøgelser), ressourcer får de aldrig nok af (i hvert fald er det ikke et argument for at vente). Nu er spørgsmålet så, hvad praksis vil? NOTE 1 Misbrugsnet er en E-gruppe for professionelle behandlere, beslutningstagere, formidlere og forskere. Gruppen har eksisteret i tre år og har ca. 300 medlemmer. Moderator er Liese Recke. Læs mere på 72 Stof nr. 5
6 Mads Uffe Pedersen, cand. psych., ph.d., leder af Center for Rusmiddelforskning LITTERATUR Listen indeholder dansk litteratur, med fokus på indsatsen over for heroinafhængige (behandling, skadesreduktion m.m.). Alle nedenstående udgivelser er fra Center for Rusmiddelforskning, men også andre danske forfattere har bidraget med bøger, rapporter og artikler på dansk - bl.a. Peter Ege, Steffen Jöhncke og Charlotte Fich & Nina Brünés (sygepleje blandt stofmisbrugere). Derudover er der udkommet en mængde artikler og antologier om heroinafhængige af danske forfattere på engelsk. Endelig kan der henvises til bladet STOF, som såvel før som nu har formidlet mange artikler med fokus på netop denne gruppe. Asmussen, V. & Dahl, H. : Skadesreduktion som forebyggelse på stofmisbrugsområdet. Nordisk Alkohol- og Narkotikatidsskrift, nr. 4, s Asmussen, V. & Jöhncke, S.: Indledning: Perspektiver på brugere. I: Asmussen, V & Jöhncke, S (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Asmussen, V & Jöhncke, S (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag Asmussen, V. & Kolind, T.: Udvidet psykosocial indsats i metadonbehandling. Resultater fra en kvalitativ evaluering af fire metadonforsøgsprojekter. Aarhus Universitet Asmussen, V., Kolind, T. & Pedersen, M.U.: Metadonprojektet. Delprojekterne og brugerne. Aarhus Universitet Dahl, H.V.: Ilde hørt? Den larmende tavshed om etnografisk rusmiddelforskning, i: Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Dahl, H.V.: Stofbrug, stofafhængighed og substitutionsbehandling: fra morfin til metadon. Psyke & Logos (in press). Dahl, H., Pedersen, M.U., Hecksher, D.: Udvikling af et nærbehandlingsmiljø. En evaluering af Fredericia Kommunes inddragelse af tidligere misbrugere i behandlingen af stofmisbrugere. Aarhus Universitet Grytnes, R.: Hygge med hensigt: Væresteder for stofmisbrugere. I: Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Grytnes, R., Villumsen, S. & Pedersen, M.U.: Væresteder for stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere i Danmark. Aarhus Universitet Hecksher, D.: Identitet, forandring og idealtypiske strategier. Tidligere stofmisbrugeres fortællinger. Ph.d.-afhandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Hesse, M. og Thiesen, H.: Behandling med buprenorfin i Danmark. Nordisk alkohol- & narkotikatidsskrift. 5(20), Hesse, M.: Program for reduktion af frafald i stoffri behandling. Midtvejsresultater. Nordisk Alkohol- & Narkotikatidsskrift. 19(1), pp Jepsen, J.: Brugerforeninger selvorganisering, interessevaretagelse og gensidig støtte. I: Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Pedersen, M.U.: Arbejdsalliancen mellem behandlere og stofmisbrugere i døgnbehandling. Delrapport 4. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Konflikter i døgnbehandlingen af stofmisbrugere. I: Social Kritik, nr.56, Pedersen, M.U.: Døgnbehandling af stofmisbrugere: Baggrund, forløb og effekt i et kønsperspektiv. I: NAT (Nordisk Alkohol & Narkotikatidsskrift). 16(3), Pedersen, M.U., Mølholm Hansen, L. & Hecksher, D.: Personlighed og stofmisbrug. Delrapport 6. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Stofmisbrugere før, under, efter døgnbehandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Substitutionsbehandling, Organiseringer, stofmisbrugere, effekter, metoder. Del 1. Aarhus Universitet Pedersen, M.U. et al.: Evidensbaseret behandling af stofmisbrugere en gennemgang og perspektivering af et svenske review over 270 randomiserede, kontrollerede undersøgelser. I: Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV Nyt), 3(2), Pedersen, M.U. & Asmussen, V.: Metadonprojektet Design og metode. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Behandling med lægeordineret heroin kombineret med metadon. Det hollandske eksperiment i en dansk sammenhæng. Aarhus Universitet Pedersen, M.U. & Dahl, H.: Ambulant stoffri nærbehandling. Fredericia projektet. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Pedersen, M.U. & Dahl, H.: Garvergården. Odense Kommune. Døgnbehandling. Center for Rusmiddelforskning. Aarhus Universitet Pedersen, M.U.: Arbejdsalliancens to-dimensionalitet. Og dens betydning for behandlingen af heroinafhængige. I: Nordisk Psykologi (accepteret, juni nummer 2005). Pedersen, M.U.: Heroinafhængige i metadonbehandling. Den medicinske og psykosociale indsats. Aarhus Universitet Siiger, C.: På brugernes præmisser? Mødet mellem gadesygeplejersker og hjemløse misbrugere. I: Asmussen, V. & Jöhncke, S. (red.): Brugerperspektiver fra stofmisbrug til socialpolitik? Aarhus Universitetsforlag, s Spannow, K.E. & Larsen, P.: Undersøgelse af ældre stofmisbrugeres behov for hjælpeforanstaltninger. Aarhus Universitet Spannow, K.E. & Asmussen, V.: På Gaden og henne om hjørnet. Foranstaltninger i relation til forekomst og brug af illegale stoffer i tre danske byer. Aarhus Universitet Sørensen, J.K.: Behandling af misbrugere med tilbagefald. En evaluering af den tilbagefaldsbehandling, som Ribe Amt og Esbjerg Kommune har i samarbejde med Kongens Ø. Aarhus Universitet Vind, L..: Indføring af monitorering og selvevaluering i døgnbehandling for stofmisbrugere. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet Stof 5 73
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning
Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mereBRUGER- PERSPEKTIVER
REDIGERET AF VIBEKE ASMUSSEN OG STEFFEN JÖHNCKE BRUGER- PERSPEKTIVER FRA SOCIALPOLITIK? STOFMISBRUG TIL A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G Brugerperspektiver Brugerperspektiver fra stofmisbrug
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)
Læs mereEvidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere
Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereFørst en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og
Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug
Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5
Læs mereLokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereMens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015
Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere
Læs mereGravide misbrugere skal de tvinges i behandling?
STOF nr. 13, 2009 Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? Skal vi lovgive om tvangsbehandling af stof- og alkoholafhængige gravide kvinder? Hvor mange drejer det sig om Hvordan finder man frem
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereDanRIS Ambulant behandling 2011
DanRIS Ambulant behandling 2011 Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Formålet med DanRIS ambulant rapporten er at give et overblik over klienter i stofmisbrugsbehandlingen, der får tildelt en
Læs mereCenter for Rusmiddelforskning
Formidlingsdag Center for Rusmiddelforskning Onsdag den 18/6 2008 HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse Videnspredning HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse
Læs mere1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse
1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereSammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Læs mereFamilieorienteret alkoholbehandling
Familieorienteret alkoholbehandling Hvorfor og hvordan Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter Følgevanskeligheder af misbrug for familien/børnene Familiebehandlingens
Læs mereSkadesreduktion Er det blevet stuerent?
Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model
Læs mereBehandling og behandlernes rolle
Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereLektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en
Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og
Læs mereKvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling
Kvaliteten af dansk stofmisbrugsbehandling Undersøgelsen Behandlingsgarantien Klienternes ønsker Behandlingen Indhold Intensitet Hvad er behandling Skønnet antal stofmisbrugere i Danmark Undersøgelsen
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereKan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet?
Kan evidensbaserede støttemetoder til hjemløse borgere overføres til misbrugsområdet? KL s misbrugskonference 2013 Lars Benjaminsen 08-10-2013 1 Hjemløshed og misbrug Kategori Pct. af hjemløse mænd Pct
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereBehandling og effektivitet
Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Rusmiddelpolitikkens Handleplan Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Bilag 1: Forslag til Rusmiddelpolitikkens Handleplan 2012-2013 NOTAT Dato: 7. november 2011 Af: Vivian Grønfeldt og Annemette Bundgaard Forslag til
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2019-2021 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereDet da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereDistrikts og lokalpsykiatrien
Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereOplæg, NKR konference, brugerrepræsentant
Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs merePsykoterapi er noget fis, fordi
Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat
Læs mereProfessionalisering af erfaringer som misbruger - dilemmaer og udfordringer
Misbrug og psykiatri identitet og kompetence Konference d.22. september Professionalisering af erfaringer som misbruger - dilemmaer og udfordringer V/ Dorte Hecksher 2. Plan Behandlere med baggrund som
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereOdense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave
Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereOpiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU
Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereEffekten af den sociale stofmisbrugsbehandling
Effekten af den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen & Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 1. Indledning I denne artikel sammenfattes den eksisterende viden om effekten
Læs mereFølgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen
Læs mereHvad lægger brugerne vægt på i behandlingen?
bruger Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? Hvordan er det at være i metadonbehandling? Da forskerne skulle evaluere metadonforsøgene, forsøgte de bl.a. at finde ud af, hvad brugerne oplever som
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereKort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereForandring i fængslet hvorfor og hvordan?
STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller
Læs mereKvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101
Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller
Læs mereBESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008
BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereBasisuddannelse på Fyn
STOF nr. 2, 2003 TEMA model; Fyns Amt Basisuddannelse på Fyn Det har været en udfordring at udvikle den nye faglige efteruddannelse i Fyns Amts Behandlingscenter. Her præsenteres de overvejelser der ligger
Læs mereKvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune
Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereMotivational interviewing.
Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse
National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk
Læs mereOrganisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...
Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereLearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet
vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet er et forskningsbaseret tidsskrift med fokus på læremidler, didaktik og teknologi. Læremidler defineres som: Medier og
Læs mereKL s 12 anbefalinger:
KL s 12 anbefalinger: 1. Kommunerne skal tilbyde familieorienteret behandling 2. Kommunerne skal have en strategi for synlighed, tilgængelighed og tidlig opsporing 3. Der skal udarbejdes nationale retningslinjer
Læs mereLAR-KONFERANSEN OKTOBER HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan
LAR-KONFERANSEN 18.-19. OKTOBER 2018 HAB- Heroin assisteret behandling i Norge Hvorfor og hvordan Inge Birkemose Special læge i almen medicin Behandlingsansvarlig overlæge, Heroinklinikken Odense 2010-2017
Læs mereDØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012
AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mere2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.
Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er
Læs mereStofmisbrug behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant.
Mar 18 2011 12:40:16 - Helle Wittrup-Jensen 31 artikler. behandling målrettet indsats på baggrund af systematisk udredning Behandling kræver en intensitet, der mindst kan defineres som ambulant. stofmisbrugsbehandling
Læs mereDobbeltdiagnoser. til mennesker med en dobbeltdiagnose.
pårørende Dobbeltdiagnoser Pårørende til brugere i dobbeltdiagnose -behandling Pårørende kan tilføre behandlingen nye dimensioner - men man skal være klar over, at det også kræver ressourcer hos såvel
Læs mereHvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling. Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag
Hvordan kan man forstå effekten af dansk stof og alkoholbehandling Mads Uffe Pedersen Formidlingsdag 22-06-2010 Hvem taler jeg om? Specifikke enkelstående problemer Multiple sameksisterende problemer Behov
Læs mereTitel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012
Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den
Læs mereSherpa - her bygger vi håbet op igen
Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereStatus på døgnbehandling 2013
Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:
Læs mereBeskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling
Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)
ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereAARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE
1 AARHUS 2015 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE BAGGRUND En stor andel af mennesker med stofproblemer har samtidig problemer med kriminalitet
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs mereEvidensbaserede erfaringer med tidlig indsats
Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret
Læs mereMere om at skabe evidens
Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne
Læs mereOplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik
Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat
Læs mereForløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle
1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.21 Artikler 28 artikler. stofmisbrugsbehandling Generel definition: misbrugsbehandling, der er rettet mod et stofmisbrug Kommentar: Stofmisbrugsbehandling inkluderer både social behandling
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereEvaluering af organisering af rehabiliteringsteam Januar 2015
Referencegruppe: Ledelse, medarbejdere og beboere. Mål 1: At der etableres 3 rehabiliteringsteams, hvor beboerne inddeles i henholdsvis rehabiliteringsteam 1, 2 og 3 med udgangspunktet i beboernes aktuelle
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mere