Grundvandsudsivning i marine områder
|
|
- Anna Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grundvandsudsivning i marine områder Af Tage Dalsgaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vandløbsøkologi Problemformulering De kystnære Danske farvande er som hovedregel belastede med næringsstoffer med en større eller mindre eutrofiering til følge. Primærproduktionen er i den største del af året begrænset af tilgængeligheden af kvælstof, og det er således tilførsel af kvælstof, der fastholder kystvandene i den eutrofierede tilstand. Kvælstoftilførslen via åerne til det marine miljø er godt kendt idet det hvert år opgøres ud fra et stort antal målinger i de Danske vandløb. Tilførslen af kvælstof med grundvand, der siver direkte ud i det marine miljø kendes derimod ikke. Nedenstående er en oversigt over den viden der eksisterer om udsivning af grundvand og næringssalte direkte til det marine miljø. Indledning Det er for nuværende ikke muligt at forudsige præcise konsekvenser af tilførsel af næringssalte til kystnære farvande, og dermed heller ikke muligt at forudsige effekten af grundvandstransporterede næringsstoffer. De mere kvalitative sammenhænge er dog kendte: Øget næringsstofbelastning medfører et skifte fra stabile miljøer med havgræsser over mod mere ustabile miljøer domineret af makroalger og phytoplankton med en større hyppighed af iltsvind. Skiftet mod mere ustabile miljøer medfører også et skifte i faunasammensætningen mod en mindre divers fauna, hvor arter med stor spredningskapacitet og større tolerance mod iltsvind dominerer. De publicerede studier af grundvandstransport til kystvandene kan deles op i nedenstående 4 emner. En del af publikationerne beskæftiger sig med mere end et af emnerne. Vandtransportens størrelse Næringsstoftransportens størrelse Biogeokemiske processer på vandets vej fra grundvand til kystvand Miljøeffekter af næringsstoftilførsel med grundvand Estimater af vandtransportens størrelse Direkte måling af vandtransporten fra grundvandet til det marine miljø kan være meget arbejdskrævende og en række forskellige indirekte teknikker er blevet anvendt. I Laholms bugten i Sverige er teknikker til identifikation af udsivende ferskt grundvand til kystvande blevet afprøvet (Vanek and Lee 1991). Teknikkerne er baseret på måling af porevandets ledningsevne og på direkte måling af indsivningsraten med "seepage meter". Teknikkerne tillader kortlægning af indsivende ferskvand med fra meter til kilometer opløsning. En anden teknik er blevet anvendt til estimering af grundvandstilførslen til Waquoit Bay Massachussetts, en lukket bugt ca. 1,2 km bred og 3,3 km lang med en gns. dybde på 1 m (Cambareri and Eichner 1998). Her er oplandets grundvandsmagasiner og -flow blevet karakteriseret med et stort antal piezometre og boringer. På baggrund heraf samt estimater af grundvandsmagasinernes "recharge" rate er grundvandets flow til bugten modelleret. Det blev fundet at den direkte grundvandstilførsel udgjorde 34%, mens grundvand tilført via floder udgjorde 55% af bugtens samlede vandtilførsel. I studiet fra Waquoit Bay (Cambareri and Eichner 1998) dækker betegnelsen grundvand udelukkende ferskvand. Imidlertid bliver termen "grundvand" også brugt til at betegne saltholdigt 1
2 vand, der strømmer ud af havbunden. I kystvande med relativt permeable sedimenter og bølgepåvirkning medfører bølgepåvirkningen en nedadrettet strøm af saltvand i bølgeslagszonen (Li et al. 1999). Efter at have passeret gennem sedimentet på sin vej væk fra stranden strømmer vandet igen ud af havbunden. Undervejs kan havvandet opblandes med udstrømmende ferskvand og er ferskvandsstrømmen relativt lille kan denne maskeres af havvandscirkulationen (Simmons 1992), (Li et al. 1999). I situationer, hvor denne cirkulation er betydende, er det vigtigt at kende den, da den ellers kan medføre store overestimater af den ferske grundvandsudstrømning. Således vurderede Moore (Moore 1996) at grundvandsudsivning udgjorde 40% af flodernes tilførsel til South Atlantic Bight, en ca. 300 km lang kyststrækning i South Carolina, USA. Det viste sig, at Moores måleteknik ( 226 Ra berigelse af kystvandet) må have inkluderet det recirkulerende havvand i estimatet for grundvandsudstrømningen. Beregninger baseret på grundvandsmagasinernes "recharge" rate fandt at den ferske grundvandstilførslen til denne kyststrækning kun udgjorde 1,7% af den totale ferskvandstilstrømning (Younger 1996). For at estimere den ferske grundvandsudstrømning er det altså nødvendigt både at kende volumen og salinitet af det udstrømmende vand. Estimater af næringsstoftransportens størrelse Studierne af næringsstoftransportens størrelse fra grundvand til kystvande beskæftiger sig stort set kun med nitrat, idet fosfaten bindes i jorden (Valiela et al. 1990), (Sewell 1982). Da primærproduktionen i de kystnære farvande generelt er begrænset af kvælstoftilgængeligheden (Howarth 1988), er det i eutrofieringssammenhæng også kvælstof, der er mest interessant. I danske farvande er der dog tegn på at fosfor er begrænsende en del af sæsonen, så for danske forhold vil fosfortransporten via grundvandet også være interessant. Det første bevis for en betydende transport af nitrat med grundvand til kystvande kom i 1985 (Capone and Bautista 1985) fra Great South Bay, Long Island, New York. Den præcise størrelse blev ikke opgjort, men det konkluderedes at indsivende grundvand kunne være en betydende kilde til nitrat i kystnære farvande. Senere er nitrattilførslen via grundvand til bugten opgjort til at udgøre ca. 30% af den totale kvælstoftilførsel (Slater and Capone 1987). I andre områder har man forsøgt at opgøre den kvantitative betydning af nitrattilførsel via grundvand. Således blev det vurderet at udgøre 83% af den samlede kvælstoftilførsel til en lukket vig, Town Cove, Massachussetts (Giblin and Gaines 1990). Dette studie må karakteriseres som et specialtilfælde, da der ikke er floder eller åer af betydning, der udmunder i vigen. Dermed er stort set hele ferskvandstilførslen via grundvandet, og det bliver dermed en meget betydende kilde. I et andet studie fra et mere åbent farvand har man forsøgt at estimere grundvandet som kilde til kvælstof og fosfor. Det var en 10 km lang kyststrækning i Florida, hvor udsivning af N og P med grundvand var af samme størrelse som N og P tilledningen via en lille lokal flod (Rutkowski et al. 1999), og det konkluderedes at næringssalte tilfært med grundvand kan være en meget betydende kilde, specielt i områder uden større floder. Biogeokemiske processers betydning for udsivende grundvands næringssaltindhold En del studier beskæftiger sig med ændringen af grundvandets indhold af næringssalte på dets vej fra grundvandsmagasinerne gennem havbunden til kystvandene. Ofte sker der store ændringer under denne transport og det er vigtigt at forstå processerne, der forårsager disse ændringer, for at kunne forudsige næringssalttransporten ud fra kendskab til flowrate og grundvandskoncentration. Den mest interessante proces, der påvirker grundvandets næringsstofkoncentration er denitrifikationen, der fjerner nitrat fra vandet. Den kvantitative betydning af denne proces er undersøgt flere steder og er fundet at variere meget. F.eks. blev denitrifikationen fundet at være ubetydende grundvandets nitratindhold i Nauset Marsh estuariet, Massachusetts (Nowicki et al. 1999), 2
3 mens der i Great South Bay, New York, blev fundet høje rater af denitrifikation, og det konkluderedes at en stor del af nitraten i det indsivende grundvand blev fjernet på dets vej gennem de øverste 40 cm af havbunden (Slater and Capone 1987), (Capone and Slater 1990). På begge disse lokaliteter er der en tydelig sæsonvariation i denitrifikationen og processen er begrænset af tilgængeligheden af organisk stof. Den store forskel i betydningen af kvælstoffjernelsen mellem de to områder skyldes at grundvandet i Nauset Marsh var iltholdigt og strømmede gennem sandede sedimenter med lavt organisk indhold, mens grundvandet var iltfrit i Great South Bay og strømmede gennem organisk rige sedimenter. Betydningen af saltmarsk mellem land og hav for kvælstoffjernelsen er også blevet undersøgt. Der er et stort potentiale for både denitrifikation og assimilering af kvælstof og fosfor i planterne. Også her er variationen stor. I en saltmarsk i Virginia var denitrifikationen af stor betydning for fjernelsen af kvælstof fra det gennemsivende grundvand (Tobias et al. 2001), mens det modsatte var tilfældet i en saltmarsk i Massachussetts (Portnoy et al. 1998). Forklaringen på den store forskel skal søges i vandets rute gennem marsken. I det første tilfælde foregik vandgennemstrømningen gennem rodzonen, mens grundvandet i det andet tilfælde strømmede gennem permeable sandaflejringer ca. 1 m under rodzonen. Det er således klart at biogeokemiske processer potentielt har stor indflydelse på næringssaltindholdet af det indsivende grundvand. Det er imidlertid ikke altid dette potentiale udfoldes, og det er ikke muligt ud fra de foreliggende studier at forudsige effekterne af de biogeokemiske processer. Der er derfor behov for en langt større viden om samspillet mellem jordbundens og havbundens karakteristika, grundvandets strømningsveje og -hastighed og de biogeokemiske processers rolle. Effekter af næringsstoftilførsel med grundvand Der er kun ganske få publikationer, hvor denne sammenhæng er undersøgt. I 2 tilfælde er udbredelsen af havgræsser forsøgt korreleret til kvælstoftilførsel via grundvand. I det ene tilfælde var det ikke muligt at påvise nogen sammenhæng (Rutkowski et al. 1999), mens der i det andet tilfælde var en fin negativ korrelation mellem kvælstoftilførsel og biomassen af ålegræs (Lyons et al. 1995). Der blev også fundet en positiv sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og biomassen af makroalger. I de danske farvande er effekten af næringssalte tilført med grundvand ikke undersøgt. Imidlertid eksisterer der en undersøgelse af relationen mellem total kvælstof i vandet og dybdegrænserne for bundvegetation (Nielsen et al. 1989). Dybdegrænsen angiver den maksimale dybde en given plante kan vokse på, og på større dybde er der for lidt lys til at planten kan klare sig. Der blev fundet en negativ korrelation mellem kvælstofindholdet i vandet og dybdegrænsen for både rodfæstede planter, brunalger og andre makroalger. Større kvælstofindhold i vandet mindsker således muligheden for at have en udstrakt bundvegetation i de kystnære farvande. Det er imidlertid ikke trivielt at estimere kvælstofindholdet i vandet ud fra kendskab til tilførslen af kvælstof og nogen relation mellem kvælstoftilførsel og bundvegetationens udbredelse kan således ikke opstilles. I en mere overordnet artikel beskriver Valiela et al. (1990) effekterne af kvælstoftilførsel via grundvand. De konkluderer, at effekterne er: 1) En mindre stigning i næringssaltkoncentrationerne, 2) Væksten af løstliggende makroalger øges kraftigt, 3) Væksten af ålegræs nedsættes, 4) Hyppigheden af iltsvind forøges og 5) Faunaen ændres til en mere iltsvindstolerante typer. Disse konklusioner er understøttet af undersøgelser fra Waquoit Bay, Massachussetts. 3
4 Konklusioner Litteraturen på udsivning af grundvand til marine områder er meget begrænset, både mht. til estimering af de transporterede mængder af vand og næringssalte, processerne, der påvirker de frigivne næringssaltmængder og effekterne i det marine miljø. Forskningen er hidtil stort set kun foregået i USA med enkelte undersøgelser i Europa. I Danmark kan man ud fra grundvandsmodellering estimere grundvandstilførslen til de marine områder. For yderligere at estimere næringstransporten er det nødvendigt at kende grundvandets indhold af næringsstoffer samt at kende processerne, der potentielt kan påvirke næringssaltkoncentrationerne undervejs fra grundvandsmagasinerne til det marine miljø. Grundvandets indhold af næringssalte kendes, mens der ikke er nogen viden om processerne, der påvirker grundvandets sammensætning. Summary Antropogene aktiviteter øger næringsstofkoncentrationerne i grundvandet. Når grundvandet bevæger sig mod de tilgrænsende marine områder transporteres disse næringssalte med. Dette bidrag af næringssalte til de marine områder kan være betydende, da næringsstofkoncentrationerne i grundvand kan være flere størrelsesordener højere end i de kystnære farvande. Grundvandstransporterede næringssalte er imidlertid ofte udsat for biogeokemiske transformationer, specielt på deres vej gennem de marine sedimenter. Her er betingelserne ofte favorable for anaerobe processer som denitrifikation og andre mekanismer, der kan omdanne, frigive eller fjerne næringssalte. Selektiv fjernelse eller tilførsel af N og P i sedimenterne kan påvirke N:P forholdet i det udsivende grundvand og dermed påvirke en eventuel næringsstofbegrænsning af primærproduktionen. Konsekvenserne af øget næringsstoftilførsel til det marine miljø er stigende næringsstofkoncentrationer, øget vækst af makroalger og phytoplankton, reduktion i udbredelsen af havgræsser og øget hyppighed af iltsvind med reduktion i artsantal og tæthed af bundlevende makrofauna. Litteratur Cambareri, T. C., and E. M. Eichner Watershed delineation and ground water discharge to a coastal embayment. Ground Water 36: Capone, D C, and M. F Bautista A groundwater source of nitrate in nearshore marine sediments. Nature 313: Capone, D C, and J M Slater Interannual patterns of water table height and groundwater derived nitrate in nearshore sediments. Biogeochemistry 10: Giblin, A. E., and A. G. Gaines Nitrogen Inputs to a Marine Embayment - the Importance of Groundwater. Biogeochemistry 10: Howarth, R W Nutrient limitation of net primary production in marine ecosystems. Ann. Rev. Ecol. 19: Li, L., D. A. Barry, F. Stagnitti, and J. Y. Parlange Submarine groundwater discharge and associated chemical input to a coastal sea. Water Resour. Res. 35: Lyons, J., J. Ahern, J. McClelland, and I. Valiela Macrophyte Abundances in Waquoit Bay Estuaries Subject to Different Nutrient Loads and the Potential Role of Fringing Salt-Marsh in Groundwater Nitrogen Interception. Biol. Bull. 189:
5 Moore, W. S Large groundwater input to coastal waters revealed by 226 Ra enrichments. Nature 380: Nielsen, S L, J Borum, O Geertz-Hansen, and K Sand-Jensen Marine bundplanters bundgrænse. Vand & Miljø 5: Nowicki, B. L., E. Requintina, D. Van Keuren, and J. Portnoy The role of sediment denitrification in reducing groundwater-derived nitrate inputs to Nauset Marsh estuary, Cape Cod, Massachusetts. Estuaries 22: Portnoy, J. W., B. L. Nowicki, C. T. Roman, and D. W. Urish The discharge of nitratecontaminated groundwater from developed shoreline to marsh-fringed estuary. Water Resour. Res. 34: Rutkowski, C. M., W. C. Burnett, R. L. Iverson, and J. P. Chanton The effect of groundwater seepage on nutrient delivery and seagrass distribution in the northeastern Gulf of Mexico. Estuaries 22: Sewell, P. L Urban groundwater as a possible nutrient source for an estuarine benthic algal bloom. Estuar. Coast. Shelf Sci. 15: Simmons, G. M Importance of Submarine Groundwater Discharge (Sgwd) and Seawater Cycling to Material Flux across Sediment Water Interfaces in Marine Environments. Marine Ecology-Progress Series 84: Slater, J. M., and D. G. Capone Denitrification in Aquifer Soil and Nearshore Marine- Sediments Influenced by Groundwater Nitrate. Applied and Environmental Microbiology 53: Tobias, C. R., I. C. Anderson, E. A. Canuel, and S. A. Macko Nitrogen cycling through a fringing marsh-aquifer ecotone. Marine Ecology-Progress Series 210: Valiela, I., C. Costa, K. Foreman, J. M. Teal, B. Howes, and D. Aubrey Transport of groundwater-borne nutrients from watersheds and their effects on coastal waters. Biogeochemistry 10: Vanek, V., and D. R. Lee Mapping Submarine Groundwater Discharge Areas - an Example from Laholm Bay, Southwest Sweden. Limnol. Oceanogr. 36: Younger, P. L Submarine groundwater discharge. Nature 382:
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N-tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut for
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereNotat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder
Modtager: Fredericia Kommune Notat Notat om mulige miljøeffekter i Lillebælt og tilstødende havområder Dette notat er udarbejdet for Fredericia Kommune, og giver en vurdering af de mulige effekter på havmiljøet,
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereOpgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren
Opgørelse af eksporten/importen af danske og udenlandske N og P tilførsler til det marine miljø og atmosfæren Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. oktober 2014 Marie Maar Institut
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereGiver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde?
Giver mindre kvælstof renere vand i søer og fjorde? Vandplanernes mål om at mindske kvælstofudledning af hensyn til kystvandene bygger på et paradigme, det vil sige en vedtagen arbejdsmodel, der ikke er
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereEr det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed
Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer
Læs mereUdvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereEr miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?
Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå? Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU Vandmiljøplanerne I, II og III Reduktionsmål i vandmiljøplanerne Kilder Kvælstof (tons) Fosfor (tons) Baseline
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereMiljøtilstanden i Køge Bugt
Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereSoils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen
Norsminde Oplandsråd, Norsminde Kro, 24. november 2016 Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen Professor Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereNaturen sætter en grænse
34 PERSPEKTIV Naturen sætter en grænse status for diskussionen om landbrug, kvælstof og havmiljø Bølgerne går igen højt i den offentlige debat om landbrugets udledning af næringsstoffer til miljøet. Stiig
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereGrundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans
1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,
Læs mereBiodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!
Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som
Læs mereUdvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder
Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. december 2017 Forfatter. Karen
Læs mereModelleret iltsvind i indre danske farvande
Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereForureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor
Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereKvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden
Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark Projektbeskrivelse Formål:
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereGlobal carbon cycle studies with LPJ-GUESS
Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereHøfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereHydromorphological challenges for sediments
Hydromorphological challenges for sediments Oscar van Dam Team leader water management RPS BCC with contributions of Bram de Groot and Arnold Osté Hydromorphology? Definition: The knowledge of the shapes
Læs mereGENTÆNK GRUNDVANDSMODELLERING - NYE METODER TIL EFFEKTIV MODELUDVIKLING
GENTÆNK GRUNDVANDSMODELLERING - NYE METODER TIL EFFEKTIV MODELUDVIKLING T.N. Vilhelmsen, S. Christensen, R.R. Frederiksen, E. Auken, A.V. Christiansen INDHOLD Introduktion ropen forskningsprojektet Script-baseret
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereTilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund
Tilførsel af Kvælstof og Fosfor Til Øresund 99 - ÖRESUNDSVATTENSAMARBETET ØRESUNDSVANDSAMARBEJDET Klimatiske forhold i året Året var relativt varmt og solrigt. Især var april og september usædvanlig solrig.
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Bilag Marine områder Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten Faglig rapport fra DMU, nr. 551 2005 Gunni Ærtebjerg, m.fl. Bilag 1 Bilag 2 Beskrivelse
Læs mereKonsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering
Vingsted 2017 Konsekvenser af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsmodellering Torben O. Sonnenborg De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings-
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereModeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereKohæsive sedimenters effekt på biologi
Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereAlgevækst og næringsstoffer omkring Hjarnø Havbrug
NOTAT Projekt Blandet rådgivning Hjarnø Havbrug Projektnummer 1319 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Hjarnø Havbrug A/S Algevækst og næringsstoffer omkring Hjarnø Havbrug Britt Pedersen,
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereKvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat
Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mere