Kapitel 3. Materiale og metode

Transkript

1 Kapitel 3 Materiale og metode

2 Kapitel Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i befolkningen - at beskrive udviklingen i sundhed og sygelighed i befolkningen - at tilvejebringe datamateriale til brug for de enkelte amtskommuners sundhedsplanlægning og til brug for analyser af geografiske forskelle i sundhedstilstand og sundhedsvaner mv. - at danne grundlag for forløbs- og tværsnitsanalyser af sundheds- og sygelighedsforhold - at være reference- og kontrolmateriale for andre forskergruppers undersøgelser af specifikke forhold. Med udgangspunkt i disse formål har den overordnede hensigt med designet af SUSY været at lave en tværsnitsundersøgelse, der både er amtsligt og nationalt repræsentativ. For at sikre dette består stikprøven i modsætning til tidligere SUSY-undersøgelser ikke af én men af tre del-stikprøver: En nationalt repræsentativ stikprøve, en stikprøve af personer, der blev inviteret til at deltage i SUSY- 94 (stikprøven af geninterviewede) og en amtslig, supplerende stikprøve med henblik på at sikre repræsentativitet på amtsligt niveau. Stikprøverne vil blive beskrevet nærmere i afsnit Materiale Ligesom i de tidligere SUSY-undersøgelser er grundstenen i dataindsamlingen besøgsinterview. Ved at anvende samme metode sikres en høj grad af sammenlignelighed med tidligere resultater og dermed muligheden for monitorering af udviklingen i befolkningen. Næsten alle spørgsmål i de personlige interview er stillet i alle stikprøver. Det personlige interview er suppleret med et selvadministreret spørgeskema, der blev udleveret efter, at interviewet var afsluttet. Begrundelsen herfor er primært, at der var behov for at belyse flere sundhedsfaglige/ sundhedspolitiske problemstillinger end dem, der kunne rummes i det personlige interview. Som i 1994 kræver visse spørgsmål at blive udfyldt personligt, og andre er så komplicerede, at det skønnedes bedst at give svarpersonen tid til at udfylde skemaet. Derudover indeholder de selvadministrerede spørgeskemaer spørgsmål om emner af privat karakter. Der er i de selvadministrerede spørgeskemaer i udstrakt grad stillet forskellige spørgsmål i de forskellige del-stikprøver. Det har været en målsætning ved udførelsen af nærværende undersøgelse at 1. deltagelsesprocenten skulle være som ved tidligere SUSY-undersøgelser 2. der skulle opnås interview med mindst svarpersoner i hvert amt (Københavns og Frederiksberg Kommuner under et), Bornholm dog kun

3 Kapitel Udvikling af spørgeskema Der er allerede redegjort for undersøgelsens model, der rummer kerneelementerne (afsnit 1.1), og for sondringen mellem kerneelementer og specifikke emner og temaer, der inddrages i hver enkelt sundheds- og sygelighedsundersøgelse. Udviklingen af spørgeskemamaterialet påbegyndtes i sommeren 1999 med forespørgsler til ministerier, styrelser og andre interessenter vedrørende ønsker og forslag til undersøgelsens indhold. Sideløbende hermed blev alle amter kontaktet med tilbud om at indgå i undersøgelsen med en supplerende stikprøve og evt. udarbejdelse af en lokal sundhedsprofil. Frederiksborg Amt ønskede en supplerende stikprøve, således at det samlede datagrundlag for amtets sundhedsprofil i 2000 blev af samme størrelsesorden som ved 1987, og 1994-undersøgelserne, hvor Frederiksborg Amt også ønskede en supplerende stikprøve. Ved udviklingen af spørgeskemamaterialet til SUSY-2000 skulle der ikke blot tages hensyn til, om et givet tema skulle belyses i alle tre dataindsamlingsrunder, men også til i hvilke af undersøgelsens tre stikprøver, temaet skulle belyses (se afsnit 3.3). Undersøgelsens kerneelementer er belyst i samtlige stikprøver. For de øvrige temaers vedkommende betød det, at opdragsgiveren skulle beslutte, hvor stor en stikprøve, der skulle anvendes, og i samarbejde med SIF beslutte hvilke stikprøver og hvilke dataindsamlingsrunder, temaet skulle indgå i. Tabel viser en oversigt over spørgeskemamaterialets indhold. Til hver dataindsamlingsrunde blev der udviklet et interviewskema til hver af delstikprøverne: National, repræsentativ stikprøve (N), geninterviewstikprøve (G) og en amtslig supplerende stikprøve (S). I alt blev der således udviklet ni interviewskemaer og ni selvadministrerede spørgeskemaer. Af tabellen fremgår eksempelvis, at miljøtemaet om boligforhold indgår i interviewskemaet til alle tre delstikprøver, miljøtemaet vedrørende bolighygiejne indgår i det selvadministrerede spørgeskema til den nationale stikprøve, og miljøtemaet vedrørende risikooplevelse indgår i det selvadministrerede spørgeskema til geninterviewstikprøven. Hvis intet andet er angivet, er temaerne belyst i alle dataindsam lingsrunder. I efteråret 1999 blev spørgeskemamaterialet sendt til høring og kommentering hos relevante ministerier, styrelser, fagpersoner og opdragsgivere. I december 1999 gennemførtes en mindre prøveundersøgelse ved Socialforskningsinstituttets distriktsledere. Efterfølgende blev de besvarede skemaer nøje gennemgået af forskergruppen og fulgt op af telefoniske kontakter til svarpersonerne. Formålet var først og fremmest at indhente uddybende kommentarer og reaktioner på det selvadministrerede spørgeskema. Endelig blev der afholdt et møde med distriktsinterviewerne for at indhente deres kommentarer og erfaringer med spørgeskemamaterialet, introduktionsbrevet, undersøgelsens tilrettelæggelse m.v. Af hensyn til overskueligheden er de ni interviewskemaer efterfølgende samlet til et enkelt interviewskema, de selvadministrerede spørgeskemaer til den nationale stikprøve er samlet i ét selvadministreret spørgeskema og de selvadministrerede spørgeskemaer til geninterviewstikprøven og den supplerende stikprøve er ligeledes samlet til ét spørgeskema. Spørgeskemamaterialet foreligger i en trykt udgave og kan desuden ses på SIFs hjemmeside ( 43

4 Kapitel 3.2 Tabel Oversigt over specifikke temaer i 2000-undersøgelsen Emne Opdragsgiver Interview Selvadministreret spørgeskema N G S N G S Antal svarpersoner Miljø - boligforhold SIF x x x - sygelighed pga. af miljøforhold SIF x x x x x x - bolighygiejne SIF x - risikooplevelse SIF x Forekomst af slimhindegener SIF x Specifikke spørgsmål til geninterviewkohorten SIF x Ryge- og alkoholpolitik på arbejdspladsen SIF x x x Helbredsforhold og udstødelse x x x SF-36 SIF x x Euro-qol SIF x x WHO-qol Psykiatrisk Forskningsenhed x x Forekomst af faldulykker SIF x x x Konsekvenser af ulykker 1) Ulykkesregistret, SIF x x x Forekomst og udvikling af allergi SIF x x x Udbredelse af sundhedsforsikringer SIF x x x Brug af narkotiske stoffer Sundhedsstyrelsen x x x Udbredelsen af HIV-testning Seruminstituttet x x x Forekomst af kroniske smerter Smertecentret, Rigshospitalet x x Vold og seksuelle overgreb SIF x x Patientklager Patientklagenævnet, SIF x Risikoadfærd i relation til spiseforstyrrelser Sundhedsstyrelsen x Børnetandplejeordninger og tandplejeadfærd Holdning til lægemidler 1) Kun stillet i 3. dataindsamlingsrunde 2) Kun stillet i 2. og 3. dataindsamlingsrunde 3) Kun stillet i 3. dataindsamlingsrunde 4) Kun stillet i 2. dataindsamlingsrunde Institut for Samfundsodontologi x Institut for Samfundsfarmaci x x x x x Seksualliv og seksuel orientering SIF x x Udbredelse af selvmordsforsøg SIF x x Borgerinddragelse 2) SIF x x x Den sundhedsfremmende familie 3) SIF x x x Sygdomsvægte (vurdering af, hvad det betyder at leve med forskellige sygdomme) 4) SIF x x x 44

5 Kapitel Stikprøve 3.4 Indsamling af data I lighed med tidligere SUSY-undersøgelser er målgruppen danske statsborgere på 16 år og derover. Men som nævnt indledningsvis er den samlede stikprøve sammensat af tre delstikprøver som følger: 1. Den nationale stikprøve Denne består af voksne danskere valgt tilfældigt, idet der er sørget for, at andelen af udtrukne i amtet svarer til amtets andel af voksne danskere. 2. Stikprøve af geninterviewede Denne stikprøve består af alle fra SUSY-94, der ikke var døde, flyttet til udlandet eller i øvrigt ikke til at genfinde. For at gøre stikprøven nationalt repræsentativ, er der suppleret med unge i alderen år og personer, der har opnået dansk statsborgerskab imellem 1994 og Amtslig, supplerende stikprøve Som nævnt indledningsvis har det været et krav til designet, at der inden for hvert amt (Københavns og Frederiksberg Kommuner under ét) var mindst svarpersoner (Bornholms Amt dog 600). I alle de tre del-stikprøver er personer valgt tilfældigt, dvs. uanset køn, alder, socioøkonomisk status og lignende faktorer. Som ved tidligere SUSY-undersøgelser er data blevet indsamlet i tre runder i henholdsvis februar, maj og september Da runderne således er spredt henover året, skulle dette minimere betydningen af årstidsvariationen i primært sygelighed. Personer, der ikke blev opnået kontakt med i første og anden runde, blev opsøgt igen i tredje runde. Der blev i januar 2001 gennemført en fjerde runde, som bestod af alle fra tredje runde, der ikke var truffet, ikke havde givet definitivt afslag og opfyldte visse geografiske kriterier. Denne runde anses for alle praktiske formål som en del af tredje runde. Den tekniske del af dataindsamlingen samt interview er gennemført af SFI SURVEY. Der har i forbindelse med hver runde været afholdt instruktionsmøder med deltagelse af distriktsledere, medarbejdere fra SFI Survey og medarbejdere fra Statens Institut for Folkesundhed. Efterfølgende er der blevet afholdt lokale møder med henblik på en grundig gennemgang af interviewskemaerne og den tilhørende instruktion, således at tvivlsspørgsmål blev afklaret, og en fælles forståelse for undersøgelsens formål og indhold blev sikret. Umiddelbart før hver dataindsamlingsrunde fik de udtrukne personer tilsendt et introduktionsbrev. Vedlagt dette brev var en pjece, hvori der blev fortalt om undersøgelsens formål og indhold. Det blev i introduktionsbrevet præciseret, at deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og at svarpersonen var sikret fuld anonymitet. 45

6 Kapitel Undersøgelsens population Den samlede stikprøve til den aktuelle undersøgelse omfatter danske statsborgere på 16 år og derover. Af disse udgik 255 personer umiddelbart, langt de fleste på grund af komplikationer ved udtrækket. Dette betyder, at den samlede stikprøve, der blev inviteret, bestod af personer. Af disse blev der i alt opnået helt eller delvist interview med personer, hvilket svarer til en samlet deltagelsesprocent på 74,2%. Resultatet af dataindsamlingsforløbet fremgår af figur Som nævnt i afsnit 3.2 ønskede Frederiksborg Amt en supplerende stikprøve. Til denne blev udtrukket 612 personer, hos 449 (73,4%) blev der helt eller delvist gennemført interview, og 385 (62,9%) returnerede det selvadministrerede spørgeskema. Antallet af gennemførte interview og deltagelsesprocent fordelt på amter (Københavns og Frederiksberg Kommuner taget under ét) fremgår af tabel Det ses, at der som ønsket, er opnået mindst interview i hvert amt undtagen Bornholm, hvor kravet da også kun var 600 gennemførte interview. I tabel vises deltagelsesprocenten fordelt på de tre stikprøver og i tabel fordelt på de tre dataindsamlingsrunder. Det ses, at svarprocenten ligger lidt lavere i stikprøven af geninterviewede fra SUSY-94 end i de øvrige stikprøver både med hensyn til opnået interview og selvadministreret spørgeskema. Deltagelsesprocenten ved det selvadministrede spørgeskema er lavere i tredje runde end i de to første. Figur Oversigt over datamateriale for SUSY Alle stikprøver (excl. Frederiksborg Amt). 46

7 Kapitel 3.5 Tabel Antal opnåede interview og deltagelsesprocent for hvert amt. Amt Antal interview Deltagelsesprocent Københavns og Frederiksberg Kommuner ,0 Københavns Amt ,9 Frederiksborg Amt ,3 Roskilde Amt ,2 Vestsjællands Amt ,5 Storstrøms Amt ,3 Bornholms Amt ,6 Fyns Amt ,2 Sønderjyllands Amt ,8 Ribe Amt ,5 Vejle Amt ,8 Ringkøbing Amt ,3 Århus Amt ,3 Viborg Amt ,8 Nordjyllands Amt ,4 Tabel Deltagelsesprocent for hver af de tre del-stikprøver i SUSY National Geninterview Amtslig supplerende Antal Procent Antal Procent Antal Procent Samlet stikprøve Opnået interview , , ,3 Selvadministret skema retur , , ,1 Tabel Deltagelsesprocent for hver af de tre dataindsamlingsrunder i SUSY Runde 1 Runde 2 Runde 3 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Samlet stikprøve Opnået interview , , ,7 Selvadministret skema retur , , ,5 47

8 Kapitel Bortfald og repræsentativitet Bortfald Ved bortfald forstås personer, der er udtrukket til stikprøven, men som af forskellige grunde ikke deltager (f.eks. kan personen ikke træffes, er for syg, ønsker ikke at medvirke i undersøgelsen el. lign.). Det er af stor betydning for resultaternes generaliserbarhed, at de personer, der ikke deltager i undersøgelsen, ikke afviger væsentligt fra deltagerne. For overordnet at belyse bortfald, er der via Danmarks Statistik indhentet sociodemografiske oplysninger både om personer, der blev interviewet, og personer, der ikke blev interviewet. Det skal bemærkes, at problemet med bortfald bliver større jo større bortfaldsprocenten er en stor bortfaldsgruppe kan påvirke resultater mere end en lille. Tabel Bortfaldet fordelt på køn, alder, civilstand og amt. Antal udtrukne Bortfald (%) Samlet stikprøve ,8 Mænd år , år , år , år ,7 80+ år ,1 I alt ,6 Kvinder år , år , år , år ,4 80+ år ,2 I alt ,9 Civilstand Amt Ugifte ,0 Gifte ,5 Fraskilte ,7 Enkestand ,0 Københavns og Frederiksberg Kommuner ,0 Københavns Amt ,1 Frederiksborg Amt ,7 Roskilde Amt ,8 Vestsjællands Amt ,5 Storstrøms Amt ,7 Bornholms Amt ,4 Fyns Amt ,8 Sønderjyllands Amt ,2 Ribe Amt ,5 Vejle Amt ,2 Ringkøbing Amt ,7 Århus Amt ,7 Viborg Amt ,2 Nordjyllands Amt ,6 48

9 Kapitel 3.6 I tabel er bortfaldet opgjort efter køn og alder, civilstand og amt. Det ses af tabellen, at bortfaldet stort set er ens for mænd og kvinder, men at det er forskelligt rent aldersmæssigt. Blandt kvinder stiger bortfaldet med stigende alder, mens der ikke er et tilsvarende mønster for mænd. Bortfaldet er størst blandt enker/enkemænd og fraskilte. Det ses også, at bortfaldet er højest i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns Amt, mens det er mindst i Sønderjyllands og Vejle amter. For nærmere at belyse hvilke demografiske faktorer, der har betydning for bortfaldet, er der gennemført en logistisk regressionsanalyse, hvor betydningen af de enkelte faktorer er vurderet under hensyntagen til de øvrige. Det drejer sig om faktorerne køn, alder, civilstand og amt. Analysen bekræfter, at bortfaldet afhænger af de demografiske faktorer og påviser et komplekst samspil mellem køn, alder og civilstand. Bortfaldet i køns- og aldersgrupper er som ovenfor beskrevet, mens enkemænd og gifte mænd har et specielt lavt bortfald. Sammenfattende gælder det således for de svarpersoner, at der primært blandt ældre kvinder er et relativt stort bortfald, at enkemænd og gifte mænd har et relativt lavt bortfald og endelig, at personer bosat i Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns Amt har et relativt stort bortfald. For nærmere at belyse grunden til bortfald og dets udvikling er der i tabel vist en oversigt over bortfaldet ved det personlige interview i SUSY-87 (Rasmussen et al 1988), SUSY-94 (Kjøller et al 1995) og SUSY Som det ses af tabellen er der fra 1987 til 1994 sket et fald i andelen af gennemførte interview fra 79,9% i 1987 til 74,2% i 2000, mens andelen, der ikke ønsker at deltage i samme periode er steget fra 12,3% til 22,4%. Andelen af ikke trufne er højest i Københavns og Frederiksberg Kommuner (3,4%). Repræsentativitet Svarpersonernes repræsentativitet i forhold til den voksne befolkning med hensyn til køn/ alder og civilstand fremgår af tabel og Af tabel ses, at fordelingen på køn og alder blandt svarpersoner svarer godt til køns- og aldersfordelingen i den voksne befolkning, idet der dog blandt mænd er lidt færre årige og lidt flere årige blandt svarpersonerne end i den voksne befolkning. Af tabel ses, at også fordelingen på (juridisk) civilstand i svarpopulationen og den voksne befolkning svarer godt til hinanden, om end der synes at være lidt for mange gifte blandt svarpersonerne. Der er kun danske statsborgere blandt svarpersonerne. Sammenligningsmaterialet omfatter af tekniske grunde alle med bopæl i Danmark den 1. januar 2000 (Danmarks Statistik 2002). Det samlede antal udenlandske statsborgere udgør 4,9% af den danske befolkning varierende fra 2,4% i Viborg Amt til 11,1% i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det vurderes, at dette ikke har betydning for generaliserbarheden af resultaterne til den voksne befolkning i Danmark Interview gennemført 79,9 78,0 74,2 Ønsker ikke at deltage 12,3 16,4 22,4 Sygdom/handicap 1,5 2,2 1,3 Bortrejst/hospital 2,1 1,5 0,2 Ej truffet 3,2 1,1 1,2 Flyttet 0,9 0,4 0,2 Andet 0,2 0,4 0,4 I alt 100,0 100,0 100,0 Tabel Bortfaldet i de tre SUSY-undersøgelser. Procent. 49

10 Kapitel Vægtning Tabel Den relative fordeling på køn og alder i stikprøven og i hele landets befolkning pr. 1. januar Procent. SUSY Mænd år 6,8 6, år 17,3 18, år 18,0 16, år 5,3 5,1 80+ år 1,7 1,6 I alt 49,1 49,0 Kvinder år 6,6 6, år 18,1 18, år 17,5 16, år 6,0 6,4 80+ år 2,8 3,3 I alt 50,9 51,0 Antal Som indledningsvis beskrevet var det et krav til undersøgelsen, at der skulle være mindst svarpersoner i hvert amt (Københavns og Frederiksberg Kommuner taget under ét), dog kun 600 i Bornholms Amt. Som nærmere beskrevet i bilag B1 betyder dette, at i den samlede stikprøve svarer andelen af udtrukne personer inden for et amt ikke til den andel af den voksne danske befolkning, der bor i amtet. For at sikre, at eventuelle amtslige forskelle i sundhed og sygelighed bliver korrekt belyst på landsplan, er der generelt i de statistiske opgørelser foretaget en vægtning. For en nærmere beskrivelse af den foretagne vægtning henvises til bilag B1. Tabel Den relative fordeling på køn og civilstand i stikprøven sammenlignet med hele landets befolkning pr. 1. januar Procent. SUSY Befolkning Befolkning Mænd Ugift 17,4 18,3 Gift 26,2 25,1 Fraskilt 3,5 3,9 Enkestand 2,0 1,7 I alt 49,1 49,0 Kvinder Ugift 14,6 14,6 Gift 26,2 25,1 Fraskilt 4,3 5,0 Enkestand 5,8 6,4 I alt 50,9 51,0 Antal

11 Kapitel Sociodemografisk beskrivelse af de undersøgte populationer Et af hovedformålene med SUSY-2000 er at give et overblik over udviklingen siden 1987, hvor den første sundheds- og sygelighedsundersøgelse blev foretaget. I det følgende præsenteres derfor en oversigt over den sociodemografiske sammensætning af de tre svarpopulationer (i henholdsvis 1987, 1994 og 2000), og der sammenlignes med den tilsvarende sociodemografiske sammensætning i samfundet, som præsenteret i bilag C. Køn og alder Af tabel fremgår svarpopulationernes fordeling på mænd og kvinder i fire aldersgrupper. Vi har valgt at præsentere fordelingerne i fire aldersgrupper, fordi der findes relativt få personer i alderen 80 år eller derover i undersøgelserne fra 1987 og Det fremgår af tabellen, at der er en lille forskel vedrørende andelen af mænd og kvinder i de tre undersøgelser. En sammenligning med den generelle danske befolkningsudvikling viser, at den procentvise andel, som mænd henholdsvis kvinder udgør, holder sig konstant fra 1987 til Fordelingen i SUSY-2000 er næsten den samme som kønsfordelingen i den voksne danske befolkning. Fordelingen på aldersgrupper viser en ændring for svarpopulationerne. Andelen af årige falder, mens den stiger for aldersgruppen år. Denne ændring i alderssammensætning følger udviklingen i befolkningen som helhed. Den procentvise andel, som personer i alderen 67 år og derover udgør i svarpopulationen, holder sig konstant over perioden. Den tendens svarer også til den generelle udvikling i befolkningen. Socioøkonomisk gruppering Svarpopulationernes fordeling på socioøkonomiske grupper er vist i tabel Der er sket tydelige ændringer over tid, og tabellen viser, hvilke grupper der bidrager til dette. Der bliver flere i funktionærgruppe I og II, og flere efterlønsmodtagere. Andelen af personer i funktionærgruppe III, selvstændige uden ansatte og ikke-faglærte arbejdere, falder. Fra 1994 til 2000 er der tale om et klart fald i andelen af arbejdsløse. Disse tendenser genfindes blandt mænd og kvinder. Denne ændring i sammensætning følger stort set udviklingen i befolkningen som helhed. Tabel De tre svarpopulationers fordeling på køn og alder. Procent. Mænd Kvinder I alt år 9,1 8,0 6,8 9,1 7,8 6,6 18,1 15,8 13, år 18,7 18,9 17,3 18,9 19,3 18,1 37,6 38,2 35, år 14,2 14,2 18,0 14,4 16,1 17,5 28,6 30,3 35,5 67+ år 6,9 6,8 7,0 8,8 9,0 8,8 15,7 15,7 15,8 I alt 48,8 47,9 49,1 51,2 52,1 50,9 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner (uvægtet)

12 Kapitel 3.8 Tabel De tre svarpopulationers fordeling på køn og socioøkonomisk gruppering. Procent Mænd Selvstændig uden ansatte 2,4 2,3 2,0 Selvstændig med ansatte 2,8 2,8 2,6 Funktionær I 3,7 3,8 4,5 Funktionær II 5,8 6,2 7,6 Funktionær III 5,5 4,7 4,1 Faglært arbejder 5,0 3,6 4,3 Ikke-faglært arbejder 6,9 6,0 5,4 Arbejdsløs 1,6 2,6 1,5 Under uddannelse 4,8 5,6 5,2 Alderspensionist 6,5 6,2 6,6 Førtidspensionist 1,9 2,0 2,3 Efterlønsmodtager 1,5 1,3 1,9 Andre 0,4 0,9 1,2 I alt 48,8 47,9 49,1 Antal svarpersoner (uvægtet) Kvinder Selvstændig uden ansatte 2,1 1,5 1,3 Selvstændig med ansatte 0,9 0,7 0,8 Funktionær I 1,0 1,5 1,8 Funktionær II 5,9 8,4 8,5 Funktionær III 11,0 9,6 9,4 Faglært arbejder 0,3 0,3 1,3 Ikke-faglært arbejder 6,1 4,2 4,0 Arbejdsløs 2,6 4,2 2,0 Under uddannelse 5,2 5,7 5,9 Alderspensionist 8,6 8,8 8,6 Førtidspensionist 3,1 3,5 2,9 Efterlønsmodtager 0,8 1,3 2,1 Andre 3,5 2,5 2,3 I alt 51,2 52,1 50,9 Antal svarpersoner (uvægtet) I alt Selvstændig uden ansatte 4,6 3,8 3,3 Selvstændig med ansatte 3,8 3,5 3,4 Funktionær I 4,7 5,2 6,3 Funktionær II 11,7 14,6 16,0 Funktionær III 16,5 14,4 13,5 Faglært arbejder 5,2 3,9 5,7 Ikke-faglært arbejder 13,0 10,2 9,5 Arbejdsløs 4,2 6,7 3,5 Under uddannelse 10,1 11,3 11,1 Alderspensionist 15,1 15,0 15,2 Førtidspensionist 5,0 5,4 5,2 Efterlønsmodtager 2,3 2,6 3,9 Andre 3,9 3,5 3,5 I alt 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner (uvægtet) Excl. 8 uoplyste 52

13 Kapitel Lav <10 år 32,8 23,8 18,9 Mellem 10 år 6,6 5,7 6,0 Mellem år 23,9 24,2 24,0 Lang år 25,2 27,6 29,5 Lang 15+ år 7,3 14,3 19,4 Anden skole/andet/uoplyst 4,1 4,4 2,2 I alt 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner (uvægtet) Tabel De tre svarpopulationers fordeling på kombineret skole- og erhvervsuddannelse. Procent Gift 53,2 50,4 51,6 Samlevende 14,0 16,6 15,9 Enlig (separeret) 4,8 5,6 5,9 Enlig (enkestand) 7,9 7,4 7,6 Enlig (ugift) 20,3 20,0 19,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner (uvægtet) * Tabel De tre svarpopulationers fordeling på samlivsstatus. Procent. * Excl. 120 uoplyste Københavns og Frederiksberg Kommuner 10,8 8,3 9,4 Københavns Amt 10,3 10,7 10,1 Frederiksborg Amt 6,6 6,0 6,9 Roskilde Amt 3,5 3,6 4,2 Vestsjællands Amt 5,7 6,4 5,3 Storstrøms Amt 5,1 4,8 4,7 Bornholms Amt 0,9 0,7 0,9 Fyns Amt 9,3 10,2 9,2 Sønderjyllands Amt 5,1 5,5 5,4 Ribe Amt 4,3 4,4 4,1 Vejle Amt 7,5 7,6 7,4 Ringkøbing Amt 5,9 5,5 5,4 Århus Amt 11,0 12,3 13,0 Viborg Amt 4,3 4,4 4,2 Nordjyllands Amt 9,8 9,5 9,8 I alt 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner (uvægtet) Tabel De tre svarpopulationers fordeling på amter. Procent. 53

14 Kapitel Børn Uddannelse Den uddannelsesmæssige status er klassificeret efter den internationale uddannelsesnomenklatur, International Standard Classification of Education (ISCED). Af tabel kan man se et tydeligt fald i andelen af personer med ni eller færre års uddannelse, og en klar stigning i andelen af personer med en lang uddannelse (13 år eller flere). Det er ændringer, som stemmer godt med den generelle udvikling. Samlivsstatus Fordelingen på samlivsstatus er præsenteret i tabel Andelen af gifte er faldet fra 1987 til 2000, mens der bliver flere skilte og samlevende. Det er lidt vanskeligt at sammenligne med udviklingen i befolkningen, idet opgørelsen er anderledes. Dog kan man konstatere, at tendenserne er som for befolkningen generelt. Det viser sig, at det er blevet mere almindeligt, at par (især gældende hos de yngre) lever sammen uden at være gift (Danmarks Statistik 2000). Som ved SUSY-94 er svarpersonerne blevet spurgt om de hjemmeboende børns sundhed og sygelighed. Svarpersonerne har givet oplysninger om de fire ældste, hjemmeboende børn i alderen 0-15 år. Interview om børns sundhed og sygelighed er sket i alle stikprøver og i alle runder. Da runderne som tidligere nævnt er spredt henover året, skulle dette minimere betydningen af årstidsvariation i børns sygelighed. I alt svarpersoner gav oplysninger om i alt børn. Som nævnt i afsnit 3.7 er der generelt i de statistiske opgørelser sket en vægtning. Tilsvarende er det nødvendigt at vægte ved opgørelser af børn. Denne vægtning er nærmere beskrevet i bilag B4. Amter I tabel vises svarpopulationernes fordeling på amter (Københavns og Frederiksberg Kommuner under ét). Der er sket tydelige ændringer over tid. Århus og Roskilde amter viser en stigning i andelen. Disse tendenser stemmer godt med den udvikling, der ses generelt i befolkningen. Efter et fald i andelen i Københavns og Frederiksberg Kommuner fra 1987 til 1994, er andelen igen steget fra 1994 til Disse udviklinger ses også i befolkningen som helhed. Samlet vurdering Samlet betragtet kan man konstatere, at svarpopulationernes ændringer i sammensætning svarer til befolkningsudviklingen. Det er således muligt at slutte fra udviklingstendenser i SUSY-undersøgelserne til udviklingstendenser i den danske befolkning. 54

15 55 Kapitel 3.9