BBN takkede AP for forslaget om, at tillidsreformen er emne for HSU s temamøde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BBN takkede AP for forslaget om, at tillidsreformen er emne for HSU s temamøde."

Transkript

1 Møde den: 20. januar 2015 kl Frandsensalen HSU-møde, 1. møde 2015 Referat Til stede: Brian Bech Nielsen (BBN), Berit Eika (BE), Jane Kraglund (JAK), Niels Chr. Nielsen (NCN), Johnny Laursen (JL), Per Dahl (PD), Aase Pedersen (AP), John Kapstadt (JK), Helle Colding Seiersen (HCS), Anne Marie Bundsgaard (AMB), Bertha B. Mortensen (BBM), Søren Harbo Jensen (SHJ) som suppleant for Peter Kithler, Olav W. Bertelsen (OWB), Peter Holm-Nielsen (PHN), Claus Palle CP), Niels Relsted (NR), Steen Henrik Møller (SHM), Bibiana Paluszewska (BP) samt Louise Gade (LG) Fraværende: Heidbra Jonsdottir og Peter Kithler Referent: Dorrit Wedendahl Gæster: Gert Tinggaard Svendsen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Flemming Vinther, formand for Offentlige Ansattes Organisation det statslige område og formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg Dato: 20. februar 2015 Side 1/10 Velkomst og rammesætning BBN bød velkommen til temamødet og til oplægsholderne professor Gert Tinggaard Svendsen og formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg Flemming Vinther. BBN takkede AP for forslaget om, at tillidsreformen er emne for HSU s temamøde. BBN forventede en god og åben drøftelse om tillidsreformen og fremhævede, at der ikke på forhånd var forventning om, at debatten skulle ende et bestemt sted eller munde ud i konkrete aftaler. BBN begrundede, hvorfor tillid og tillidsreformen drøftes i HSU: regeringen, de faglige organisationer, regioner og kommuner har sat tillid på dagsordenen med aftalen om de syv principper som grundlag for fornyelse og modernisering i den offentlige sektor tillid og ansvar er omdrejningspunkt for mange af AU s tiltag og beslutninger på baggrund af problemanalysen. Det gælder f.eks. beslutningen om øget delegering til institutledere i forhold til økonomi og ansættelser tillid er afgørende, når vi på AU taler om gensidig respekt og anerkendelse mellem de faglige miljøer og administrationen; mellem VIP og TAP handleplanen for den psykiske APV indeholder en række tiltag om dialog f.eks. om trivsel, kompetenceudvikling, opgaveprioritering og ledelsesind- HR, Organisationsudvikling og Arbejdsmiljø Aarhus Universitet Jens Baggesens Vej Aarhus N Tlf.: Fax:

2 sats. God dialog er baseret på tillid Side 2/10 AU s ti normer for det daglige arbejde fra personalepolitikken forudsætter alle tillid som præmis, for at vi trives og præsterer Et eksempel er normen om, at vi alle skal bidrage til et sammenhængende og samarbejdende universitet Et andet eksempel på normerne er, at vi accepterer, at der kan begås fejl, erkender fejl og bruger fejl i et lærings- og udviklingsperspektiv. Vi er nødt til at tage chancer og dermed øges risikoen for fejl. At tage chancer og fejle og erkende fejl kræver, at vi viser hinanden tillid Mads Øvlisen tidligere direktør i Novo Nordisk har i et interview i Jyllandsposten for nylig sagt Tillid er altafgørende for at gøre det godt på sit job Tillid er kittet i en hver organisation og en forudsætning for, at vi alle kan arbejde professionelt Tillid giver også bedre beslutninger og mindre behov for regler Så der er mange grunde til at sætte tillid på dagsordenen BBN introducerede Gert Tinggaards indlæg om tillid i et økonomisk og velfærdsmæssigt perspektiv og Flemming Vinthers indlæg, som zoomer ind på tillidsreformen og på, hvordan man kan arbejde med tillid på en arbejdsplads. 1. Tillid. Tillid er det danske guld Indlæg af Gert Tinggaard Svendsen (kort resumé af nogle af hovedpointerne) Danskerne har guldmedalje for verdensmesterskabet i tillid. I intet andet land er den generelle tillid til andre så høj som i Danmark Tillid er tæt forbundet med lykke og trivsel - danskerne er også verdens lykkeligste folk Tillid er også forbundet med risiko ved at vise tillid løber man en risiko Social kapital/social tillid vi forventer, at normer respekteres, vi har tillid til, at vores formelle institutioner fungerer Social tillid er fundamentet for evnen til at samarbejde

3 Sociale sanktioner ris, ros, omdømme/belønning er med til at forme tilliden Side 3/10 Den danske tillids rod findes i mødestedet, hvor mennesker mødes ansigt til ansigt Tilliden har også rod i den gamle handelstradition, hvor alt foregår mundtligt, og et ord er et ord. Et ord er et ord gennemsyrer den danske tilgang Små grupper befordrer, at tillid udvikles Tilliden udvikles, når der er fælles mål Tillid overflødiggør papir/kontrakter og advokater - det giver højere produktivitet De uskrevne spilleregler for tillid overføres mellem generationerne Tryk på tillidsknappen hos medarbejderne i stedet for kontrolknappen, det giver bedre trivsel og samarbejdet forbedres Tillid er billigere kontrol koster kassen Tillidsstigen : Hvor stor en procentdel af befolkningen, der svarer ja, når de bliver spurgt, om de mener, man kan stole på de fleste andre mennesker. - Danmark: 78 % - Norge og Sverige: 65 % - Finland: 60 % - Holland, lidt under 60 % - Tyskland: 36% - USA: 35 % - Frankrig: 22 % - Tyrkiet: 10 % - Sydafrika: under 10 % - Brasilien: 3 % Høj social tillid er fundamentet for velfærd, ressourceeffektivitet, samarbejde og trivsel. 2. Tillidsreformen Indlæg af Flemming Vinther (kort resumé af nogle af hovedpointerne)

4 Hvis tilliden er så høj i Danmark, kan man spørge om, hvorfor tilliden er så svær at forvalte på arbejdspladserne? Side 4/10 Baggrunden for tillidsreformen er pres på ressourcerne: Krav om effektivisering og omstruktureringer hører ikke op, men vi skal/kan ikke løbe hurtigere i det offentlige, vi skal løbe smartere Det er muligt at benytte/få hjælp fra Center for Offentlig Innovation, som er etableret med det formål at have fokus på, hvad tillid er i praksis, og hvordan man kan arbejde med tillid Aftalen om de syv principper em_parter_p det_offentlige_arbejdsmarked_om_modernisering.pdf Alle er positive ingen går ind for mistillid Regeringen, regioner og kommuner er vigtige parter i aftalen om de syv principper, fordi de sætter rammerne for det arbejde, som udføres på de offentlige arbejdspladser, og der er behov for, også at se på regler Vær opmærksom på de regler som arbejdspladsen selv sætter. Nogle arbejdspladser har rigtig mange egne regler De syv principper er et opgør med de mindre goder sider af new public management, men der skal stadig måles på, hvad pengene bliver brugt til. Vi skal blot måle på det rigtige. Vi skal måle på det, der understøtter kerneopgaven, ligesom den styring, der er, skal give mening og understøtte kerneopgaven Fordele/gevinster Tillid styrker samarbejdet om kerneopgaven og mål Tillid giver mindre kontrol Tillid giver færre procesregler og giver mere plads til faglighed og innovation Tillid giver hurtigere beslutninger Tillid styrker motivation, skaber trivsel og nedbringer sygefravær

5 At vise tillid er at løbe en kalkuleret risiko. Tillid skabes mellem personer - i ansigt til ansigt relationen Side 5/10 Udfordringer Arbejde med tillid på en arbejdsplads drives af personer, der vil og tør det Tillid skal bygges på tværs af fagområder, samarbejdsparter, ledelses- og styringsniveauer, på tværs i organisationen Opbygning af tillid vil møde modstand der er altid risiko for dårlig ledelse, nedskæringer og fyringer, dårlige opgaver Gode råd til arbejdet med opbygning af tillid Opbyg tillid med afsæt i kerneopgaven, det lokale og de lokale udfordringer Brug anledninger der er til at skabe tillidsbaseret styring Analyser udfordringer i forhold til styring, tillid, samarbejde og dialog Afstem forventninger vi forstår tingene meget forskelligt det kan også gælde kerneopgaven eller formulerede mål Opbygning af tillid tager tid Hav beredskab for tillidsbrud Find inspiration hos andre Indsats skal tage udgangspunkt i kerneopgaven 3. Spørgsmål og debat OWB havde noteret sig, at tillidsprincipperne har omdrejningspunkt om mål, resultater og værdier. OWB fandt det tankevækkende, at AU, som hæger så meget om kvalitet i forskningen, primært er styret af procedurer, når det gælder vurdering af publikationer. Værdier, mål og resultater er fraværende. Flemming Vinther foreslog, at procedurerne skulle snakkes igennem, og at værdier kunne tilkobles, hvis der blev fundet behov for det. Svarene skulle sikkert findes lokalt. SH bemærkede, at det ofte er vanskeligt at måle. Ofte måles der på noget andet end det egentlige. Men det kan være nødvendigt, fordi det ikke er muligt at måle på det egentlige.

6 HCS stillede spørgsmål ved, om alle medarbejdere kan se den samme kerneopgave og fandt det vigtigt, at der er delmål, som den enkelte medarbejder kan relatere sig til. Side 6/10 Flemming Vinther bemærkede hertil, at det er vigtigt med god dialog om målene og enighed om, hvad der måles på. ALF bemærkede, at de beslutninger, der er truffet på AU om inddragelse og delegering efter problemanalysen, er helt nødvendige i opbygningen af tillid. Tillid er fundamentet og spot on. JAK bemærkede, at hun savnede ordet retfærdighed i tilknytning til arbejdet med tillid og social kapital. Det er nødvendigt at give retfærdighed opmærksomhed, når der skal arbejdes med tillid. Nogle af de ting, der kan arbejdes med i opbygning af tillid, er transparens og dialog. JAK gjorde også opmærksom på, at tillid er noget man arbejder sig til, og at den først opleves, når den er der. BBN bemærkede, at det er vigtigt, at diskussionen om at definere kerneopgaven sker lokalt og pointerede, at overlappende ledelsesteams er vigtige i forhold til at opnå sammenhæng og transparens. Flemming Vinther var enig i, at retfærdighed er vigtig, men at retfærdighed betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. Det kunne være en hjælp at skelne mellem individuel retfærdighed og aftalt (kollektiv) retfærdighed. SH bemærkede, at hvis arbejde med tillid skal have effekt, skal vi gøre noget, som vi ikke plejer, hvor der bliver vist tillid. Det kunne f.eks. være at opgive de nuværende regler i forbindelse med køb af tjenesterejser og erstatte dem af en aftale om, at man skulle vælge rejse, som man selv ville have gjort, hvis man selv skulle rejse og betale. Dette i tillid til at medarbejderne ville have den nødvendige økonomiske ansvarlighed. Flemming Vinther syntes, at rejseeksemplet var et godt eksempel på noget, der er konkret. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i noget helt konkret og definere, hvad tillid betyder lige præcis i forhold til det. Gert Tinggaard gjorde opmærksom på, at der altid er risiko for at enkelte vil snyde (svigte tilliden), men at det er vigtigt, at enkeltsager ikke bliver styrende for alle resten. Det kan blive meget dyrt. Kontrol koster. BBM sagde, at tillidsreformen er en rigtig god påmindelse om, at tillid er fundamentet, og bare det at tale om tillid, er et stort skridt.

7 SHM spurgte om, hvor stor risikoen for at falde ned af tillidsstigen er. Side 7/10 Gert Tinggaard svarede, at den sociale tillid ikke bare lige forsvinder. Vi er vant til den og bærer den i os. PD syntes, at det var vanskeligt at relatere tillidsreformen til AU s verden. PD hæftede sig ved, at tillid forudsætter mødesteder, og at vi på AU har fravalgt et intranet som et muligt mødested. PD hæftede sig også ved, at små grupper er med til at udvikle tillid, og at AU har meget store institutter, hvor det er nødvendigt med fjerde og femte ledelsesniveau for at få små grupper, der fungerer. JL oplyste, at det på ARTS ville blive en stor udfordring at gennemføre den forandring og omdisponering af ressourcer, som er nødvendig, og at retfærdighedsopfattelsen helt sikkert ville blive sat på prøve. Men fastholdelse af transparens i processerne med delegering og decentralisering af beslutninger er vejen frem. AMB foreslog, at man på AU kunne starte med at vise tillid til, at medarbejderne ville holde deres ferie, i stedet for at al ferie forhåndsregistreres, fordi der ikke stoles på, at ferien holdes. AMB anførte, at de efterfølgende ændringer af den forhåndsregistrerede ferie belaster de administrative ressourcer. I stedet for kunne aftales, at ferie holdes, og at der ikke udbetales penge, og så levede medarbejderne op til tilliden og holdt ferie. Flemming Vinther bemærkede, at historien om ferieafholdelse var et godt eksempel på en konkret ide, og at der aldrig må være en Kasper-ide-knuser i lokalet, når nye ideer skal frem og drøftes. ALF fremførte, at det er meget vigtigt, at der vises ledelsesmæssigt mod og risikovillighed. Når der er risikovillighed, er der mulighed for, at gevinsten bliver større. AP udtrykte glæde over, at HSU kunne drøfte tillidsreformen og tilsluttede sig, at retfærdighed er en vigtig grundsten. AP så gerne, at der kunne arbejdes videre med tillid og nævnte, at der måske kunne spares penge, og AP understregede, at de fleste medarbejdere ønsker at levere godt og professionelt arbejde. 4. Opsamling på temadrøftelsen om tillidsreformen BBN opsummerede fra debatten. Det er væsentligt at give den enkelte frihed til at handle, og det er væsentligt, at ansvar bliver delegeret i videst muligt omfang. Retfærdighed skal være i fokus. Aftalt retfærdighed kan være en hjælp.

8 AU skal se på procedurer. Måske har vi selvopfundne plager, som er med til at begrænse. (Forslaget om ændrede procedurer for ferieregistrering parkeres). Side 8/10 De mindre grupper er vigtige, og her har AU s beslutning om overlab mellem ledelsesgrupperne på de forskellige niveauer også betydning. Mødesteder er vigtige. Vi kan tage en diskussion, om etablering af et intranet skal være en del af AU s mødesteder. Et videre arbejde med tillid må ske lokalt, men det er nødvendigt med et oplæg, som skal gennemtænkes. Hvis ting ikke kan forklares, giver det mistillid. BBN afsluttede temamødet med at takke Gert Tinggaard og Flemming Vinther for inspirerende indlæg og HSU for en god debat. Almindeligt HSU-møde 5. HSU s evaluering af SU-strukturen BBN indledte med at byde velkommen til universitetsdirektør Jane Kraglund. BBN takkede forberedelsesgruppens medlemmer Steen Henrik Møller, Anders K. Moestrup, Helle Colding, John Kapstadt, Allan Flyvbjerg, Johnny Laursen og fra HAMU Hans-Peter Degn, Ole Rahn og Niels Christian Nielsen - for det udarbejdede udkast til HSU s besvarelse af spørgsmålene vedrørende evaluering af SU-strukturen. BBN nævnte, at rammerne for forberedelsesgruppens arbejde ikke havde været de bedste. Dels nåede HSU på decembermødet 2014 ikke at give input til gruppen, dels havde tiden været presset. BBN foreslog, at udkastet til besvarelse blev gennemgået punkt for punkt, og der var tilslutning hertil. Det blev desuden aftalt, at der udarbejdes et revideret udkast til besvarelse, som udgør referatet af gennemgangen af de enkelte spørgsmål, og at det reviderede udkast sendes elektronisk til HSU-medlemmerne med mulighed for at kommentere det inden afleveringsfristen 27. februar HSU s endelige besvarelse af spørgsmålene vedlægges mødereferatet på hjemmesiden, når besvarelsen er færdig udarbejdet. HCS anførte forud for gennemgangen af besvarelsesudkastet, at svaret på spørgsmål 2 i tema 1 ikke afspejlede diskussionen på forberedelsesgruppens møde den 12. januar Betragtningerne om emner til fælles drøftelse mellem HSU og HAMU var kommet til efter mødet og var alene udtryk for et synspunkt fra HAMU. HCS fandt, at udkastet til svar tog hul på en diskussion om, hvorvidt HSU og HAMU skulle sammenlægges, og hun fandt ikke, at den diskussion skul-

9 le ske nu. BBN bad om, at HSC synspunkter indgik i gennemgangen af udkastet til svar. Side 9/10 Nedenfor refereres supplerende kommentarer til besvarelsen af de enkelte spørgsmål. Tema 1 spørgsmål 1: Har I kommentarer til opgavefordelingen mellem de tre niveauer i SU-strukturen? Hvad ville efter jeres opfattelse være en bedre opgavefordeling? PD fandt det rigtigt at pege på problematikken vedr. top-down og bottom-up processer. Sammen med input fra de øvrige samarbejdsudvalg og fokusgruppeinterviewene ville det danne grundlag for adhoc-gruppens indstilling til HSU. ALF fandt, at det, som det er nu, er vanskeligt at få en rigtig mødekadence de tre SU-niveauer imellem, og han var enig med PD. Tema 1 spørgsmål 2: Hvordan hænger opgaverne på jeres niveau i SUstrukturen sammen med opgaver i øvrige indflydelsesfora på samme niveau? Hvad ville efter jeres opfattelse være den mest optimale arbejdsfordeling mellem de forskellige indflydelsesfora på jeres niveau? Vedrørende en eventuel sammenlægning af HSU og HAMU fandt AP, at det er en dårlig løsning. AP begrundede det med de forskellige regler, der gælder for henholdsvis arbejdet i samarbejdsorganisationen og arbejdsmiljøorganisationen. AP fandt, at de to områder hver især ikke ville få tilstrækkeligt ud af en sammenlægning, og AP fandt, at det ville blive arbejdsmiljøarbejdet, som ville miste mest. Særligt på HE og ST med de våde områder var en sammenlægning ikke ønskelig. JAK bemærkede, at hendes erfaring fra sygehusverdenen med både våde og tørre områder var, at det sagtens kan lade sig gøre at samle samarbejdsopgaverne og arbejdsmiljøopgaverne i én struktur, og at arbejdsmiljøarbejdet trivedes fint i MED-strukturen. JAK pointerede, at hun ikke med dette udsagn tog stilling til strukturen på AU. ALF gjorde opmærksom på, at der på HE var forskellig opfattelse. Nogle institutter ønskede en sammenlægning, mens andre ønskede udvalgene adskilt. ALF foreslog valgfrihed, hvis det er muligt. OWB spurgte, om AU har overvejet niveauet for et arbejdsmiljøudvalg, således at der f.eks. alene er et arbejdsmiljøudvalg på fakultetsniveau. LG oplyste, at også arbejdsmiljøorganiseringen skulle evalueres, men at tidspunktet herfor endnu ikke er fastlagt.

10 AMB bemærkede, at når institutlederne er ansvarlige for arbejdsmiljøet, måtte der nødvendigvis også være et arbejdsmiljøudvalg på institutniveau. AMB påpegede desuden, at der er krav om, at der er studenterrepræsentanter i arbejdsmiljøudvalget, men at det ikke er tilfældet i samarbejdsudvalget. Side 10/10 PD påpegede behovet for synkrone valgperioder i samarbejdsorganisationen og arbejdsmiljøorganisationen. NR gjorde opmærksom på muligheden for ligesom BSS at lave arbejdsmiljøgrupper på hver lokalitet og ét samlet fakultetsarbejdsmiljøudvalg. BBN bemærkede med udgangspunkt i sin egenskab som formand for både HSU og HAMU, at de to udvalg har rigtig mange fælles emner. AP gav udtryk for, at f.eks. sygefravær er et emne, der er fælles for både HSU og HAMU. Tema 2 spørgsmål 3: Hvordan oplever I placeringen af jeres SU-møder? a) i forhold samarbejdsudvalgsmøder på andre niveauer i SU-strukturen b) i forhold til andre indflydelsesfora. SH bemærkede, at AU har for meget top-down i samarbejdsudvalgsarbejdet, og at hvis vi ønsker mere bottom-up, er det nødvendigt at respektere, at det tager tid, og at der skal laves en struktur, der understøtter bottom-up. Vi skal også fastholde, at det ikke altid behøver at gå så hurtigt. HCS gjorde opmærksom på, at AU de seneste år har været præget af store ændringer, så mulighederne for planlægning har ikke været så gode. Bottom-up er heller ikke altid en mulighed. AP bemærkede at ting ikke bare kommer af sig selv og stillede spørgsmålstegn ved om bottom-up ville give tilstrækkelige diskussioner. SH og JL bemærkede, at det er vigtigt at lytte og vise mod og tillid til, at der kommer input fra de lokale niveauer.

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015)

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) REFERAT Deltagere: Bestyrelsens medlemmer: Michael Christiansen (bestyrelsesformand), Connie Hedegaard, Margareta

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet BESTYRELSESPROTOKOL Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015 Kl. 16.00 19.00 Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet Sted: Deltagere: Auditoriet, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Per Gotfredsen

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Psykisk APV Handlingsplan for Aarhus Universitet

Psykisk APV Handlingsplan for Aarhus Universitet Psykisk APV Handlingsplan for Aarhus Universitet Godkendt på HSU og HAMU fællesmøde d. 6. marts. Ledelse Klar ledelsesstruktur med afklarede roller og ansvar og 3. ledelsesniveau 1) Det fjerde ledelsesniveau

Læs mere

Dagsorden: Referat: AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 25. marts 2015 kl. 12.45 14.45 LSU HR

Dagsorden: Referat: AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 25. marts 2015 kl. 12.45 14.45 LSU HR Møde den: 25. marts 2015 kl. 12.45 14.45 REFERAT LSU HR Til stede: Ledelsen: Louise Gade, Gertrud Tefre Medarbejderrepræsentanter: Lene Fransen, Alev Gencay, Lizzi Edlich, Ina Wilkens Nissen Referent:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Enkelthed er godt. - Om at gribe en strategisk bold i praksis

Enkelthed er godt. - Om at gribe en strategisk bold i praksis Enkelthed er godt - Om at gribe en strategisk bold i praksis Kirsten Bundgaard Chef for HR og Arbejdsmiljø (2010) HR chef - etablering af HRorganisation (2007) HR chefkonsulent i KMD A/S fra 1997 2006

Læs mere

Referat af møde i Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget

Referat af møde i Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget SAGSNOTAT 27. OKTOBER 2009 Vedr.: Referat af møde i Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget DATALOGISK INSTITUT Mødedato 20. oktober

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

CSU CSU HR OG ORGANISATIONSUDVIKLING. Forum. Møde afholdt: 25. april 2008. Sted: Udvalgsværelse 4. Pearl Boberg Henriksen. Referent: Til stede:

CSU CSU HR OG ORGANISATIONSUDVIKLING. Forum. Møde afholdt: 25. april 2008. Sted: Udvalgsværelse 4. Pearl Boberg Henriksen. Referent: Til stede: K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T CSU MØDEREFERAT 28. APRIL 2008 Forum CSU HR OG ORGANISATIONSUDVIKLING Møde afholdt: 25. april 2008 Sted: Udvalgsværelse 4 Referent: Til stede: Pearl Boberg Henriksen

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Strategi for Hovedudvalget 2015-2016. Forfatter: Hovedudvalget Revideret den 08-01-2015 Dokument nr. 480-2014-972675 Sags nr.

Strategi for Hovedudvalget 2015-2016. Forfatter: Hovedudvalget Revideret den 08-01-2015 Dokument nr. 480-2014-972675 Sags nr. Strategi for Hovedudvalget 2015-2016 Forfatter: Hovedudvalget Revideret den 08-01-2015 Dokument nr. 480-2014-972675 Sags nr. 480-2014-133271 Indhold 1. Forord... 2 1.1. Strategisk planlægning af arbejdet

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Referat fra LMU-møde

Referat fra LMU-møde Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 30. juni 2011 1-13-6-11 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra LMU-møde Sted Mødetidspunkt Mødedeltagere 22. juni 2011 Søren Nymarksvej 3, Højbjerg

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

Referat fra Regions TR møde i Region Sjælland 20.05. 2014. Vi tog en præsentationsrunde fordi der var nye kolleger med

Referat fra Regions TR møde i Region Sjælland 20.05. 2014. Vi tog en præsentationsrunde fordi der var nye kolleger med Referat fra Regions TR møde i Region Sjælland 20.05. 2014. Referent: Ordstyrer: Velkomst: Dagens emne: Steen. Karen Vi tog en præsentationsrunde fordi der var nye kolleger med OK 15 oplæg fra Roadshow.

Læs mere

Til stede: John E. Andersen, Henrik Blicher, Jan Bendixen (suppleant for Helle Trolle Lüttichau), Torben Juels Jensen, Preben Dømler, René Rasmussen

Til stede: John E. Andersen, Henrik Blicher, Jan Bendixen (suppleant for Helle Trolle Lüttichau), Torben Juels Jensen, Preben Dømler, René Rasmussen INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 01. OKTOBER 2013 Forum Samarbejdsudvalget ved INSS INSTITUT FOR NORDISKE STUDIER OG SPROGVIDENSKAB Møde afholdt: 19. september

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

1. APV som resultat af det nye ledelsesgrundlag

1. APV som resultat af det nye ledelsesgrundlag 1. APV som resultat af det nye ledelsesgrundlag 1.1. Baggrund På grundlag af aftale med HSU fra juni 2013 er der udformet et spørgeskema til en undersøgelse, der skal gennemføres blandt alle uddannelsesfaglige

Læs mere

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser v. Personalekonsulent Lærke Gelineck Berg og Fælles-AMR Rikke Gierahn Andersen Inspiration - videndeling

Læs mere

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg

Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 28. februar 2010 1-13-7-10 Jytte Groth jgr@midttrafik.dk 8740 8223 Referat fra Administrationens ekstraordinære Lokal-MEDudvalg 18. januar 2010, kl. 10.00 12.00

Læs mere

Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen. arbejdsmiljønet 14. april 2011

Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen. arbejdsmiljønet 14. april 2011 Nytænkning af Arbejdsmiljøorganisationen Der er en historie om Einstein, som jeg synes passer til lejligheden. Han havde engang, da han var professor på Princeton University afleveret nogle opgaver til

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015

Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015 Arbejdet i SU/MED hvordan får jeg indflydelse? Temakursus 23. april 2015 Hvad skal vi igennem i dag Rammerne for SU/MED-arbejdet Relationer og tillid Indflydelse SIDE 2 Rammerne for SU/MED-arbejdet Indflydelse

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013 Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013 1. Velkomst ved formand Allan Kierulff. Formanden bød forsamlingen velkommen. 2. Valg af 2 dirigenter. Lars Christiansen

Læs mere

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR

Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Kerneopgaven og MED-udvalget

Kerneopgaven og MED-udvalget Kerneopgaven og MED-udvalget - Kunsten at invitere FTF og OAO MED-camp 2013 9. og 10. december 2013 var 50 Hovedudvalgsmedlemmer fra 15 kommuner og regioner samlet i Middelfart. De kom fra FTF, OAO og

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde

Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

FORMANDS- OG LEDELSESSEKRETARIATET REFERAT AF UDVALGSFORMANDSMØDE

FORMANDS- OG LEDELSESSEKRETARIATET REFERAT AF UDVALGSFORMANDSMØDE FORMANDS- OG LEDELSESSEKRETARIATET REFERAT AF UDVALGSFORMANDSMØDE Dato: 18. november 2008 Tidspunkt: Kl. 9.30-11.00 Sted: 2-080 Deltagere: Folketingets formand og udvalgsformændene Dagsorden 19. november

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse

Eksempel på afkrydsning. Eksempel på talbesvarelse De følgende spørgsmål handler om social kapital og indgår i projektet Social kapital i (navn på arbejdsplads eller område, hvor der foretages undersøgelse). Social kapital er de ressourcer, der findes

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Fremad Amager den 24. oktober 2013

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Fremad Amager den 24. oktober 2013 Referat af ekstraordinær generalforsamling i Fremad Amager den 24. oktober 2013 Bestyrelsen i Fremad Amager havde indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med følgende punkt på dagsordenen: Bestyrelsen

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

LEDELSE MED SOCIAL KAPITAL

LEDELSE MED SOCIAL KAPITAL LEDELSE MED SOCIAL KAPITAL Henrik Melbye Madsen, Gitte Plougmann, Hans Old Jensen, Charlotte Lindegaard Hansen Udfordringen At finde et koncept, hvor effektivitet og produktivitet hænger positivt sammen

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde. Fredag den 4. oktober 2013 kl. 09.00-12.00

Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde. Fredag den 4. oktober 2013 kl. 09.00-12.00 31. oktober 2013 Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde Fredag den 4. oktober 2013 kl. 09.00-12.00 Mødet afholdtes i Københavns Politiforening, H. C. Andersens Boulevard 42, 1. 1553 København

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling Referat af ordinær generalforsamling AIB Lille Odinshøj Den 24. april 2012 afholdtes ordinær generel forsamling på A/B Lille Odinshøj i ejendommens selskabslokaler. Repræsenteret/tilstede på generalforsamlingen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1

2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere