Tror du på andre mennesker? Bevar tilliden det betaler sig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tror du på andre mennesker? Bevar tilliden det betaler sig"

Transkript

1 dm natur & kultur NR JUNI 2013 sektoren FOr FOrskNiNG OG FOrMidliNG Leder 48 Tillid er en guldåre 49 Tillidskonsulenten indtager scenen 52 Krise eller optimisme? 52 Styrk den sociale kapital 55 Tror du på andre mennesker? Bevar tilliden det betaler sig Side 49-51

2 48 af Erik Alstrup, DM Forskning & Formidling Pas godt på tilliden Tillid er godt for Danmark. Ikke kun for menneskene her i landet, men også for forretningen Danmark. Samfundsøkonomien har det godt, når tilliden trives, fortæller professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet. På samme måde trives mennesker også bedst, når det er tillid, der ligger til grund for et samarbejde. Der er ingen grund til at have tillid, hvis alting alligevel bliver kontrolleret, og folk bliver behandlet, som om man ikke kan stole på dem. 100 procent kontrol betyder nul procent tillid, skriver professoren i sin nye bog Tillid, som tidligere på året udkom på Aarhus Universitetsforlag. I dette nummer af natur & Kultur har vi valgt at sætte lup på tilliden. både den, som forskerne analyserer og betragter. Men også den empiriske tillid, den, som lønmodtagere møder i dagligdagen. Vi har spurgt en række tillidsrepræsentanter, hvordan de oplever tilliden anno 2013, og tilbagemeldingerne er blandede. Klart står det dog, at årets forskellige overenskomstforhandlinger har givet tilliden til blandt andre politikerne og arbejdsgiverorganisationerne en ordentlig ridse i lakken. når vi spørger forskerne, er der ingen umiddelbar risiko for, at Danmarks førerposition som verdens mest tillidsfulde nation er truet på trods af panderynkerne ude på arbejdspladserne. Vores tillidsbeholdning kan godt holde til et par sæsoner med lav tillid til landets politikere og øvrige beslutningstagere, mener eksperterne. Men det er værd at notere sig, at økonomien følger tilliden. når tilliden er i top, er vi produktive, hvilket bidrager positivt til samfun dsøkonomien. Omvendt går det ud over kerneforretningen i virksomhederne og dermed også samfundet, når tilliden daler. Virksomhedens sociale kapital består ud over samarbejde og retfærdighed også af netop tillid. Social kapital er et emne, vi også fortæller om i dette nummer af natur & Kultur. Er alle parametre i top, er der stor sandsynlighed for, at du går glad på arbejde og glad hjem igen. Men halter bare et af dem, er du måske på en af de arbejdspladser, hvor tilliden er under pres i disse år. Vi har oplevet en øget kontrol fra mange af samfundets institutioner de senere år. På samme måde oplever mange lønmodtagere, at deres indsats i stadig stigende grad er underlagt kontrolforanstaltninger af den ene eller anden grad. Det er uheldigt, for ligesom tillid som bekendt avler tillid, så gælder samme mekanisme, når det er mistillid, der er tale om. Der er derfor al mulig grund til at lytte, når tillidsrepræsentanterne anfægter graden af tillid. Uanset hvor meget tillid vi har på kistebunden i vores samfund, skal vi værne om den. Også selv om forskerne foreløbigt tager den med ro. For tilliden til både det nære og det fremmede opstår i os og reproduceres af os. Tillidsrepræsentanterne er med til at sikre tilliden på arbejdspladserne. De har pligt til at råbe op, når de registrerer, at tilliden eller andre faktorer i den sociale kapital er nødlidende. Alle vi andre, fra kollega til fagforening, har pligt til at høre efter. DM Natur & Kultur er sektorblad for DM-medlemmer, der arbejder på forsknings- og kulturinstitutioner. Bladet udkommer tre gange årligt. Redaktionen: Erik Alstrup Ida Elisabeth Mørch Erik S. Christensen Lars Trap-Jensen Redaktionssekretær: Vivian Andersen Voldgaard Forsideillustration: Niels Poulsen Næste nummer af DM Natur & Kultur udkommer den 18. oktober 2013

3 af Vivian A. Voldgaard Illustration: Niels Poulsen 49 Tillid er en guldgrube Dovne Robert, folkeskolen og verdensøkonomien. Der er nok at brokke sig over i øjeblikket. Men der er snarere grund til optimisme, for tilliden i det danske samfund har aldrig haft det bedre. Og det er en kolossal fordel for os alle sammen, fastslår professor ved Aarhus Universitet, Gert Tinggaard Svendsen. Danskerne er verdens mest tillidsfulde folk. I overlegen stil banker vi alle andre lande af banen i kunsten at tro på hinanden. Det, som forskerne kalder social tillid, er vort lands grundstof. Mens andre har kobber og uran, har vi så meget tillid, at vi de seneste 30 år har næret os ved en tilsyneladende udtømmelig kilde. Og den er guld værd. Det fastslår professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Gert Tinggaard Svendsen. Der er særdeles god samfundsøkonomi i tillid. I Danmark kan vi bruge pengene bedre end lavtillidslandene, fordi vi ikke behøver at bruge dem på kontrolforanstaltninger. Sådanne ressourcebesparelser giver simpelthen en international konkurrencefordel i forhold til lande med omfattende snyd, hvor folk hele tiden skal bruge tid og penge på at gardere sig mod at blive taget ved næsen, siger han. Gert Tinggaard Svendsen udgav tidligere på året bogen Tillid, og professoren mener, at tilliden generelt er undervurderet i Danmark. Medierne bugner af historier om svindlere og bedragere og arbejdsløse, der ikke gider løfte en finger. Senest er det pædagogers øv-dage, der har sat dagsordenen. Fortællingerne om gratister, der kører frihjul på andres bekostning, kan ifølge professoren være en medvirkende årsag til, at så mange har en opfattelse af, at der er tillidskriser i samfundets mange brudflader. Men det er ikke tilfældet, fastslår han: Vi kan på ingen måde se det i de tillidsmålinger, der bliver gennemført. Faktisk er det stik modsatte tilfældet. Over de seneste 30 år har tilliden i Danmark konsekvent været stigende. Sundt at reagere Reaktionerne på dem, der lukrerer lidt for meget på samfundets goder, er med Gert Tinggaard Svendsens ord snarere udtryk for, hvor stærk tilliden i virkeligheden er: De mange debatter om, hvordan man opfører sig i et samfund som det danske, ser jeg som en understøttelse af vores tillid. når nogen driver den af, reagerer vi voldsomt på det, og det er et udtryk for en meget stærk tillid. Vi stoler på, at andre betaler deres skat, og at myndighederne forvalter pengene ordentligt, og når vi så oplever det modsatte, er det faktisk meget vigtigt for at bevare tilliden, at vi reagerer på faresignalerne. Professoren kalder vores sure miner for et servicetjek af den tillidsnorm, vi har i samfundet. Vi skal forvalte tilliden efter samme principper, som når vi får en gave eller nogen har gjort en ekstra indsats. Så husker vi at sige tak og uddele ros. Sker det ikke, falder hammeren: Man kan godt sige, at tillidsbrud er med til at vedligeholde tilliden. Og det er godt for vores samfund, for hvis tilliden forsvinder, bliver tingene mindre smidige og dermed langt mere besværlige. Advokaterne ville tjene styrtende, og dommerne ville få virkelig meget at se til, men alle andre ville komme til at betale dyrt for det, fastslår han. For det koster i kroner og øre at udvise mistillid. Det er den globale finanskrise Professor Gert Tinggaard Svendsen udfolder begrebet tillid i bogen af samme navn. Den udkom tidligere på året på Aarhus Universitetsforlag. Der er særdeles god samfundsøkonomi i tillid. I Danmark kan vi bruge pengene bedre end lavtillidslandene, fordi vi ikke behøver at bruge dem på kontrolforanstaltninger. Sådanne ressourcebesparelser giver simpelthen en international konkurrencefordel i forhold til lande med omfattende snyd, hvor folk hele tiden skal bruge tid og penge på at gardere sig mod at blive taget ved næsen. Gert Tinggaard Svendsen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

4 50 TILLIDSFORMER: social tillid: Tillid til fremmede, vi ikke har mødt før specifik tillid: Tillid til nogen, vi kender i forvejen Vertikal tillid: Tillid mellem ledelse og medarbejdere Horisontal tillid: Tillid medarbejdere imellem TILLIDSBAROMETERET: et godt eksempel på. Danmark vånder sig også under krisen, men er slet ikke ramt i I de store World Values Surveys, der måler social kapital i et samfund, er indbyggere i 86 lande over de seneste 30 år blandt andet blevet stillet følgende spørgsmål: Kan man stole på de fleste andre mennesker? Tallene angiver i procent, hvor mange der svarer ja, og er dermed et udtryk for den generelle tillid i et samfund. en grad som lande med et lavere tillidskodeks. Grundlæggende har vi en tendens til at klappe hesten her i landet. Ja, bankerne har lånt for mange penge ud, og vi har da oplevet et økonomisk chok, men vi styrter ikke hen i banken og hæver alle vores sparepenge af den grund. Det så man i en lang række andre lande, og en mulig forklaring kan være den manglende buffer af social tillid i de lande. I Danmark har vi tillid til, 1. danmark 2. norge 64,5 63,9 at andre heller ikke går i panik, og det er en kolossal fordel for et samfund. 3. Sverige 4. Finland 5. Holland 9. Indonesien 13. USA 14. Japan 18. Indien 22. Tyskland 27. Italien 29. Rusland 50. Frankrig 54. Ghana 62. Chile 65. Letland 69. Portugal 75. Algeriet 78. Tyrkiet 82. Peru 84. Costa Rica 86. brasilien 62,3 56,4 53,9 46,7 42,1 42,0 38,3 36,1 31,4 31,2 23,3 22,4 20,5 19,2 15,7 11,2 10,4 7,8 7,4 4,8 En solid størrelse Men hvor kommer den så fra, den massive tillid, som vi tilsyneladende har på kistebunden alle sammen? En del kommer angiveligt fra de offentlige institutioner, der er med til at vedligeholde vores tro på hinanden. Den svenske politolog bo Rothstein er en af fortalerne for tankegangen Institutions matter, og han mener, at kvaliteten af velfærdsinstitutionerne er hovedforklaringen på, hvor meget social tillid et land kan mønstre. Jo bedre institutioner jo mere tillid. Lektor og ph.d. Klaus Levinsen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet mener også, at institutionerne har en stor del af æren for Danmarks unikke placering på tillidsskalaen. Han fremhæver den store grad af professionalisme hos offentligt ansatte som et vigtigt parameter: Professionelle ansatte hænger nøje Kilde: Svendsen & Svendsen, Social Kapital, Hans Reitzels Forlag. Tabellen viser gennemsnittet af 2-5 spørgeundersøgelser foretaget over en årrække siden 1980 erne. Undersøgelsen omfatter 86 lande. Senest opdateret marts sammen med den lave grad af korruption, som vi har i Danmark. Sammenlignet med andre lande er vi ret privilegerede på det felt, for vi har en tilsvarende lav grad af magtmisbrug i den offentlige sektor, og tilsammen styrker det tilliden, siger han. når han læser aviser og ser nyheder, skræmmer de mange historier om normer Professionelle ansatte hænger nøje sammen med den lave grad af korruption, som vi har i Danmark. Sammenlignet med andre lande er vi ret privilegerede på det felt, for vi har en tilsvarende lav grad af magtmisbrug i den offentlige sektor, og tilsammen styrker det tilliden. Klaus Levinsen, lektor og ph.d., Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i forfald ham ikke. Der skal noget mere til for at ryste den grundfæstede tillid, vurderer han: Social tillid er historisk rodfæstet og ændrer sig ikke over night. Der kan være høj- og lavkonjunkturer i forhold til økonomierne, og tilliden til politikerne kan svinge i takt med deres resultater, men der er plads til det i Danmark. Helt grundlæggende er jeg rimelig optimistisk på den sociale tillids vegne, siger han. Tillid avler tillid Og det kan han måske også roligt være, for tillid avler nemlig tillid. Det bekræfter Uffe Schjødt, postdoc på Institut for Kultur og Samfund Religionsvidenskab, fag ved Aarhus Universitet. Han har deltaget i projektet Interacting Minds A biological basis, hvor en gruppe forskere har undersøgt reaktionen i hjernen, når kristne og ikketroende hører personer gå i religiøs forbøn. Og hjerneskanningerne viser, at tillid har stor betydning for vores oplevelse af forskellige situationer: Man kan se i hjernen, at vores forventninger til en given situation er med til at bestemme vores oplevelse af den. Kort forklaret betyder det, at hvis vi møder en person, som vi har en høj grad af tillid til, så slapper hjernen af i de områder, der holder øje med, om tingene foregår på den rigtige måde. Aktiviteten bliver simpelthen nedreguleret i hjernen, hvis man lytter

5 51 til én, man har en positiv forventning til. Omvendt kan vi se, at områderne bliver meget aktive, når vores forsøgspersoner lytter til en person, som de ikke opfatter som særlig kompetent og derfor ikke har så meget tillid til, forklarer han. Ifølge Uffe Schjødt kan forskningen hjælpe med at forstå den tillidsmekanisme, som foregår i vores hjerner. Resultaterne passer desuden med hypnosestudier, hvor tillidsforventningerne til både behandleren og behandlingen også er stærkt bestemmende for, hvordan slutresultatet opleves. Man kan konkludere, at hvis vi grundlæggende har tillid til et andet menneske, så har vi ikke så travlt med at være mistroiske og årvågne. Vores hjerne slapper simpelthen mere af, og det er med til at holde tilliden intakt. Der er med andre ord god grund til at se lyst på tingene og holde fast i de positive forventninger til både Dovne Robert, folkeskolen og verdensøkonomien. For vores egen og ikke mindst samfundsøkonomiens skyld. INSTITUTIONEL TILLID: Tallene angiver i procent, hvor meget tillid landenes befolkning har til de offentlige institutioner. Samlet gns.snit Domstole Politi Off. adm. Regering 1. danmark 84,0 90,4 95,5 76,9 73,2 2. Malaysia 79,8 76,8 72,3 79,9 90,3 3. Singapore 78,7 77,2 81,1 73,2 83,1 9. Japan 53,5 86,5 59,3 41,2 27,0 11. Polen 49,3 43,1 62,4 46,9 44,8 15. Chile 30,6 19,0 37,8 30,6 35,0 16. Rusland 27,9 30,5 21,7 29,9 29,5 17. Letland 27,2 26,1 30,0 32,8 19,7 20. Costa Rica 19,5 21,8 22,0 21,0 13,2 21. Ecuador 10,3 6,7 13,3 11,2 10,1 Kilde: Svendsen & Svendsen, Social kapital, Hans Reitzels Forlag. Spørgeundersøgelse foretaget i 21 lande (SoCap) i 2005 udvalgt på basis af, at de repræsenterer forskellige landetyper. Danmark repræsenterer således de nordiske lande. Senest opdateret marts 2010.

6 52 af Vivian A. Voldgaard foto: Fremforsk Tillidskonsulenten anno 2023 Fremtidsforsker Marianne Levinsen er sikker på, at tillidsrepræsentanterne også har noget at se til om 10 år. Men opgaverne bliver anderledes end i dag. Det er ikke sikkert, at ret mange tillidsrepræsentanter ser sig selv som salgskonsulenter. Men det vil ikke desto mindre blive en del af opgaven i fremtiden. Det spår Marianne Levinsen, forsker på Center for Fremtidsforskning, Fremforsk: Tillidsrepræsentanter vil i fremtiden få en langt større opgave med at agere ambassadører eller salgskonsulenter, om man vil, for de faglige organisationers sag. Vi har et arbejdsmarked, der i stigende grad vil blive befolket af løst tilknyttede medarbejdere, projektansatte, freelancere, konsulenter og andre, der kommer og går i takt med opgavemængden. De mennesker er i høj grad vant til at klare sig selv og løse problemerne uden om tillidsrepræsentanten. Samtidig er det et faktum, at unge og yngre under 35 år i dag ingenting ved om overenskomster og lønsystemer, og begge dele vil udfordre TR-systemet, fastslår hun. Marianne Levinsen ser ikke for sig, at tillidsrepræsentant-funktionen forsvinder. Den svage part i et forhold vil altid have brug for en beskytter, og arbejdstagere vil altid have den position. Så langt så godt. Men kravene til tillidsrepræsentanterne vil ændre sig. Fremover bliver gode kommunikationsevner ikke kun et plus, men en nødvendighed. For det kræver et godt snakketøj at sælge budskabet om en fagforening til kolleger, der stiller VOXPOP JESPER MØRCH, Informationsspecialist og tillidsrepræsentant, Det Kongelige Bibliotek Hvordan oplever du, at tilliden har udviklet sig over de senere år? Jeg oplever en voksende mistillid til politikerne på Christiansborg og deres ledelse af landet. Det er svært at mærke forskel på en borgerlig og en socialdemokratisk ledet regering, vi oplever det ene løftebrud efter det andet. Samtidig har jeg dog tillid til, at ledelsen på min arbejdsplads formår at navigere optimalt i forhold til Kulturministeriet og Moderniseringsstyrelsen, skiftende centraliseringer og decentraliseringer inden for statens institutioner. Langt hen ad vejen har jeg på trods af de faldende bevillinger på finansloven og dermed tilbagevendende afskedigelsesrunder fuld tillid til min arbejdsplads. Vi har en god dialog, som sikrer en høj tillid og accept, selvom jeg en gang imellem undrer mig over nogle af beslutningerne. Hvad ser du som den største trussel mod tilliden på arbejdsmarkedet? når overenskomstforhandlingerne ensidigt styres af arbejdsgiversiden, bliver den danske model undergravet. Her tænker jeg især på det offentlige som arbejdsgiver. Det vil være en katastrofe, hvis ikke overenskomster fortsat er et kompromis imellem arbejdstager og arbejdsgiver. Jeg håber, at rygterne om, at Moderniseringsstyrelsen planlægger at normalisere de offentlige arbejdspladser og fjerne eksempelvis de betalte frokostpauser, ikke er sande. Offentlige lønninger er lavere end på det private arbejdsmarked, og det bliver så opvejet en smule af nogle få goder. Hvordan ser du tillidsrepræsentantens rolle i fremtiden? Umiddelbart oplever jeg ikke nogen trusler mod mit arbejde som tillidsrepræsentant i den nærmeste fremtid. Tillidsrepræsentanterne har en vigtig rolle i arbejdet med at få arbejdspladsen til at fungere bedst muligt, og sådan bliver det forhåbentlig ved med at være også fremover. Tillidsrepræsentantens indflydelse på arbejdspladsen som medarbejderrepræsentant og vagthund fortsætter, og vi bliver taget med på råd. En dygtig ledelse kan forhåbentlig se det fornuftige i et godt og velfungerende samarbejde, og glade medarbejdere sikrer en god arbejdsplads og høj effektivitet.

7 53 Tillidsrepræsentanter vil også være en del af fremtidens arbejdsmarked, spår fremtidsforsker Marianne Levinsen. Men rollen bliver anderledes. sig skeptisk an. Og det kræver kommunikationsforståelse at kunne tale både højt og klart om rettigheder og lavt og længe om personlige problemer og konflikter. De overenskomster, der bliver indgået fremover, vil i stigende grad være rammer, der skal udfyldes lokalt. Der skal kommunikeres endnu mere, end der allerede bliver i dag, så tillidsrepræsentanten skal altså ikke kun være i stand til at håndhæve rettigheder og påpege krav. Vedkommende skal også være en dygtig katalysator, der får tingene mellem arbejdsgivere og arbejdstagere til at glide, og det kræver gode kommunikationsevner. Pas på kunderne Derudover mener Marianne Levinsen, at tillidsrepræsentanterne er nødt til at tage en mere opsøgende rolle på sig. For godt nok klarer de unge og løsarbejderne sig i mange situationer uden tillidsrepræsentantens indblanding. Men det betyder ikke, at de ikke vil hilse en udstrakt hånd velkommen. Det er jo sådan, at jo flere der er om at byde sig til på arbejdsmarkedet, jo mere berøringsangst er den enkelte som regel i forhold til at kræve ordnede forhold. Og her er det altså tillidsrepræsentantens opgave at træde til. Sker det ikke fremover, kan scenariet sagtens blive, at der sering og dermed øget kontrol efterladt en mistillid til både sig ved offentlig kritik. På sam- med, hvad pengene går til. Fol- det administrative Danmark og me måde hører jeg fra diskus- keskolelærerne skal være para- til større faggrupper, der kæm- sioner i skoleråd, institutions- te til, at der kommer pludselige per deres egen sag. ledelser og afdelingsledelser ændringer i dagligdagen. De I forhold til politikere og i for- om mistillid til de personer, der praktiserende læger skal være hold til ledelse oplever jeg lige offentligt kritiserer bestemte parate til, at regionerne vil så stille en øget tillid. Det tager forhold eller personer. vide, hvilken kvalitet og ydelse tid for en befolkning at omstille borgerne får i almen praksis. sig til øgede krav. Men hvis po- Hvordan ser du tillidsrepræ- Det ser ud til, at mistilliden litikere og ledere både tør være sentantens rolle i fremtiden? HENRIK DUCH LAURSEN It-konsulent og tillids- er vokset på baggrund af de øgede krav i al fald på kort sigt. Men på den anden side sker der noget, hvis de øgede krav vedholdende i krav, men også vedholdende villige til at diskutere og meningsudveksle, fører det til en øget tillid. Tid og fokus bliver en afgørende faktor. Vil vi virkelig oppebære det høje offentlige niveau på bekostning af at få tid repræsentant, Aarhus ledsages af forklaringer og vil- til omstillinger, meningsud- Universitetshospital je til samarbejde og menings- Hvad ser du som den stør- veksling, forklaringer og sam- udveksling. Jeg oplever i de to ste trussel mod tilliden på ar- arbejde? Jeg er meget i tvivl. Hvordan oplever du, at tilli- nævnte konflikter, at der har bejdsmarkedet? Som tillidsrepræsentanter den har udviklet sig over de manglet en vilje til samarbejde På enkelte områder står det kan vi insistere på diskussion, senere år? og forklaring hos alle parter. skidt til. Vi er blevet tiltagen- forklaring, samarbejde og fo- Lærerkonflikten og nu også både Danmarks Lærerforening de bange for den offentlige kus. Manglende tid og ophob- konflikten omkring de prakti- og Praktiserende Lægers Orga- ytringsfrihed og whistleblo- ning af opgaver kan medføre, at serende læger viser, at stat, re- nisation, PLO, har været lige så wing. Jeg bemærker, både lo- fokus flytter sig hele tiden, og gioner og kommuner er nødt til afvisende som Danske Regio- kalt og nationalt, at flere kolle- det er dræbende for samarbej- at kræve økonomisk effektivi- ner og KL. Deres konflikter har ger, ledere og politikere vægrer det og meningsudvekslingen.

8 54 Det er tillidsrepræsentantens opgave at holde øje med, at der er ordentlige vilkår på et område, uanset hvad der står på ansættelseskontrakten. Og i takt med globaliseringen bliver det faktisk endnu vigtigere. Mange virksomheder har afdelinger i andre lande, men det globaliserede arbejdsmarkede er slet ikke tænkt ind i TR-systemet i dag. Marianne Levinsen, fremtidsforsker, Fremforsk pludselig kommer nogle andre flyvende ind fra højre med det, som denne gruppe medarbejdere har brug for, og så kan vi tale om, at det TR-system, som vi kender i dag, for alvor bliver truet, fastslår hun. Derfor opfordrer Marianne Levinsen fremtidens tillidsrepræsentant til i langt højere grad at tænke både nye generationer og nye kollegagrupper ind i arbejdet: Det er tillidsrepræsentantens opgave at holde øje med, at der er ordentlige vilkår på et område, uanset hvad der står på ansættelseskontrakten. Og i takt med globaliseringen bliver det faktisk endnu vigtigere. Mange virksomheder har afdelinger i andre lande, men det globaliserede arbejdsmarked er slet ikke tænkt ind i TR-systemet i dag. Det bliver også en af de store udfordringer fremover. både for fagforeningerne og for den enkelte tillidsrepræsentant. massefyringer. Dette har med- stede, vil være en stor trussel varetage kollegernes interes- ført stor usikkerhed blandt mod tilliden. Hvis den danske ser på arbejdspladsen, hvilket medarbejdere og en forvær- model ikke opretholdes, kan blandt andet ligger i at støtte ring af det psykiske arbejds- det resultere i en langt mindre op om de centralt forhandlede miljø, hvilket blandt andet kan grad af indflydelse og medbe- overenskomster og indgå i for- ses ved en stigning i sygefra- stemmelse på arbejdsmarke- handlinger om lokale forhold. vær på grund af stress og ved, det, en ikke-hensigtsmæssig Udviklingen på det offent- at mange medarbejdere søger lønudvikling og langt færre lige arbejdsmarked gennem væk. muligheder for tillidsrepræ- de senere har dog givet meget Generelt fornemmer jeg sentanten for at indgå aftaler arbejde til tillidsrepræsentan- også en dalende tillid til po- om lokale forhold til gavn for ten, blandt andet som bisidder litikerne især i den nuværen- medarbejderne. Gensidig til- ved de mange fyringsrunder, LISBETH EBSEN THOMSEN, Akademiker og de regering på grund af dens håndtering af den netop overståede lærerkonflikt og den igangværende lægekonflikt. lid mellem ledelse og medarbejdere er altafgørende for at have velfungerende arbejdspladser. som rådgiver til stressramte kolleger, som tillægsforhandler af stadig færre midler, som håndhæver af det gode tillidsrepræsentant, Regeringen synes fuldstændig arbejdsmiljø sammen med Statens Serum Institut at have tilsidesat den danske Hvordan ser du tillidsrepræ- arbejdsmiljøorganisationen aftalemodel og dermed frata- sentantens rolle i fremtiden? foruden alt det almindelige Hvordan oplever du, at tilli- get sine forhandlingsparter Hvis den danske model ikke arbejde som at sidde i sam- den har udviklet sig over de forhandlingsretten og med- opretholdes, eller hvis udvik- arbejdsudvalg, som forhand- senere år? indflydelse. lingen går i retning af mere ler for kompetenceudvikling, Jeg mener, at tilliden til især topstyring og ledelseskon- personale- og lønpolitikker, politikere og de offentlige le- Hvad ser du som den stør- trol, vil det også få betydning som bisidder ved personale- dere har lidt et knæk over de ste trussel mod tilliden på ar- for forhandlingerne lokalt på sager og så videre. Alt dette senere år. bejdsmarkedet? arbejdspladserne, og dermed og mere til glæde for både Som ansat i staten har jeg Som ansat i det offentlige me- tror jeg heller ikke, at tillidsre- medarbejdere og ledere. Der været vidne til de senere års ner jeg, at en udvanding af præsentanten har nogen sær- er derfor ingen tvivl om, at til- enorme omvæltninger, hvor fi- den danske model, hvor der lig rolle i fremtiden. lidsrepræsentantens rolle er nanskrise, fusioner og ressort- fra arbejdsgiversiden ikke er Tillidsrepræsentanterne vigtig både i gode, men især i omlægninger har resulteret i nogen forhandlingsvilje til er jo netop sat i verden for at dårlige tider.

9 af Vivian A. Voldgaard illustration: Colourbox 55 Tal tilliden op Er tilliden i top på din arbejdsplads? Hvis ikke, kan du selv gøre en indsats for at få hævet niveauet, fortæller Karina Lykke Karlsson fra Center for arbejdsliv og læring. Social kapital er fremtidens måleparameter, når det handler om trivsel på arbejdspladsen. netværk, tillid og normer udgør ifølge den verdensberømte amerikanske politolog Robert Putnam ingredienserne, og de tre elementer skal forstås som den lim, der binder virksomheden sammen på tværs af ambitioner og afdelinger. Samme lim får i øvrigt også alt andet fra samfundet til familien til at hænge sammen. Karina Lykke Karlsson, cand.techn.soc., er arbejdsmiljøkonsulent i Center for arbejdsliv og læring, og ifølge hende er der god grund til at kaste et skarpt blik på den sociale kapital på din arbejdsplads. Er beholdningen i top, er der nemlig alle muligheder for at udvikle både medarbejdere og mål til glæde for alle, fastslår hun: Hvis du har en høj grad af tillid på din arbejdsplads, og dermed en høj social kapital, går tingene hurtigere og nemmere, og vi mennesker trives simpelthen bedre. Vi bliver mere effektive, og kvaliteten af vores arbejde stiger. Jeg ser det stigende fokus på social kapital som et svar på den kontrolbølge, som mange organisationer har været underlagt gennem længere tid. Lederne er ved at genvinde troen på, at vi kommer på arbejde for at yde et godt stykke arbejde, og det er faktisk udgangspunktet for at øge den sociale kapital i virksomheden, fortæller hun. Den økonomiske krise og de mange strukturelle ændringer, som særligt den statslige administration har været igennem over det seneste par år, har ifølge arbejdsmiljøkonsulenten sat den sociale kapital under pres. når der er fyringsrunder, og mange ting er ustabile, kræver det en ekstra indsats at bevare den kultur, der giver medarbejdere mod på at sige deres mening og være kritiske over for processer. Men du kan som medarbejder selv gøre en indsats for at øge den sociale kapital og dermed få tillidsbarometeret til at stige på arbejdspladsen, siger Karina Lykke Karlsson: Det er vigtigt at være udadvendt og ærlig og for alt i verden holde fokus på de opgaver, der skal løses. Hvis en kollega giver udtryk for, at det er svært at få løst en given opgave, er det din opgave at lytte uden at dømme uanset om du tænker, at det burde da ikke være så svært. At holde fokus på fagligheden, og hvad der skal til, for at opgaven kan blive løst, er alfa og omega for at få den sociale kapital til at stige. På samme måde er det befordrende for tilliden på arbejdspladsen at turde være ærlig over for lederen. nogle ledere kan meget nemt tage kritik selv konstruktiv kritik som en kritik af deres personlige ledelsesstil. Det kan selvfølgelig også være tilfældet, men hvis udgangspunktet er opgaveløsningen og fagligheden, er det langt nemmere at få talt åbent om, hvordan nogle processer måske trænger til et serviceeftersyn, mener Karina Lykke Karlsson. Det er ikke nødvendigvis nemme sager at arbejde med, for uanset hvor stort fokus vi har på opgaven og fagligheden, er vi jo mennesker. Og nogle er bedre til at tackle kritik end andre. Men at opbygge en tillidsfuld kultur er noget, der sker i et samarbejde mellem leder og medarbejdere. Det er ikke noget, som kun kommer oppefra, fastslår hun. SOCIAL KAPITAL Social kapital udgøres ifølge den putnamske teori af tillid, netværk og normer. Relationer i forbindelse med social kapital beskrives med følgende begreber: Bonding: Dækker de relationer, der knytter aktører indenfor en arbejdsgruppe eller afdeling sammen. Bridging: Dækker relationerne mellem arbejdergrupper eller afdelinger. Linking: Dækker relationerne mellem ledelse og medarbejdere. Den umiddelbare løsning af arbejdsopgaver kræver samlende og tætte relationer, mens samarbejde mellem afdelinger kræver brobyggende relationer. Samarbejdet med ledelsen kræver relationer, der forbinder opad i organisationen. Bonding, bridging og linking kræver forskellige kompetencer. En organisation kan være stærk på et felt, men svag på et andet. Den sociale kapital vil være derefter. Det kan give samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, hvis der er stærk bonding inden for arbejdsgrupperne, men lav bridging imellem dem. Omvendt giver lav bonding, men stærk bridging dårligere kvalitet i opgaveløsningen på bekostning af det gode samarbejde på tværs af arbejdsgrupperne. Læs mere i Virksomhedens sociale kapital hvidbog. Bogen kan downloades gratis på Arbejdsmiljørådets hjemmeside på (skriv hvidbog i søgefeltet).

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Fremtidens megatrends i en løbsk verden for LO frem mod 2020!

Fremtidens megatrends i en løbsk verden for LO frem mod 2020! Fremtidens megatrends i en løbsk verden for LO frem mod 2020! Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00

AC-konference om TR. Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 AC-konference om TR Tirsdag den 9. oktober 2012 Kl. 9.30 16.00 Tillidsrepræsentanterne er forudsætningen for udviklingen af de offentlige arbejdspladser og for udviklingen af forhandlings- og aftalesystemet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj

Lønsamtalen - et ledelsesværktøj 1. Introduktion Dansk Erhverv har udarbejdet dette værktøj, som tilbyder vejledning i at gennemføre en konstruktiv lønsamtale. Værktøjet kan således anvendes som henholdsvis inspiration eller checkliste

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere