Samfundsøkonomen. TEMA What money can t buy INDHOLD. Markederne, økonomerne og moralen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomen. TEMA What money can t buy INDHOLD. Markederne, økonomerne og moralen"

Transkript

1 Samfundsøkonomen Oktober 2014 nr. 3 TEMA What money can t buy INDHOLD Markederne, økonomerne og moralen Kan tillid købes for penge? En land-by sammenligning af ideologisk og praktiseret tillid Er lykken gods og guld? Handel med kropsdele kommercialiseringens etiske grænse? Kærlighed og seksualitet i markedsperspektiv Køb aflad om handel med forureningstilladelser

2 INDHOLD Redaktionelt forord 3 af Niels Kærgård Markederne, økonomerne og moralen 5 af Niels Kærgård Kan tillid købes for penge? 10 En land-by sammenligning af ideologisk og praktiseret tillid af Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen Er lykken gods og guld? 16 af Peder J. Pedersen Handel med kropsdele 24 Kommercialiseringens etiske grænse? af Thomas Ploug & Kirsten Halsnæs Kærlighed og seksualitet i markedsperspektiv 31 af Hanne Petersen Køb aflad om handel med forureningstilladelser 37 af Peder Andersen DJØF Forlag Gothersgade København K Tlf.: Fax: Redaktion Prodekan Mette Wier (ansvarshavende), Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Professor (mso), dr.scient.soc. Christian Borch, Copenhagen Business School Privatøkonom, cand.polit. Mie Dalskov Pihl, AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forskningschef, cand.scient.adm. Anders Hede, TrygFonden Professor, dr.polit. Niels Kærgård, Københavns Universitet Afdelingsleder, cand.polit. Lisbeth Pedersen, SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Afdelingsdirektør, cand.polit. Niels Ploug, Danmarks Statistik Områdechef, cand.techn.soc. Tue Vinther-Jørgensen, Danmarks Evalueringsinstitut Lektor, cand.scient.pol. Anders Wivel, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Abonnement Medlemmer af DJØF: 215 kr. inkl. moms pr. år. DJØF-studerende: 100 kr. inkl. moms pr. år. Virksomheder og ikke-medlemmer: 600 kr. inkl. moms pr. år. BEMÆRK: Priserne er eksklusive forsendelse. Online med arkiver fra 1997 til nu: 900 kr. inkl. moms pr. år. Tryk Toptryk Grafisk, Gråsten Oplag eksemplarer. ISSN Samfundsøkonomen udgives i 4 numre årligt på DJØF Forlag i samarbejde med Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Artikler i Samfundsøkonomen offentliggøres i både trykt og digital form.

3 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 TEMANUMMER: WHAT MONEY CAN T BUY 3 Redaktionelt forord»money makes the world go round«, men»lykken er ikke gods eller guld«. Modsætningen mellem disse to udsagn er en af de fundamentale konflikter, der gang på gang viser sig i samfundsdebatten. På den ene side er samfundene og vareudvekslingen blevet mere og mere monetariseret og markedsorienteret; man er gået fra at havde en høj grad af naturaløkonomi med produktion til eget forbrug tilbage i 1700-tallet til vore dages økonomier, hvor næsten hele den private produktion omsættes på markeder for penge. På den anden side har økonomerne hele tiden udvidet velstandsbegrebet. Merkantilisterne i og 1700-tallet betragtede guld og sølv (dvs. penge) som det egentlige mål for en nations eller persons velstand. Allerede klassikerne forlod omkring år 1800 guld, sølv og penge som velstandsmål og betragtede i stedet størrelsen af den fysiske vareproduktion som målet for velstand. Vareproduktion var produktivt arbejde. Den holdning var Karl Marx s arbejdsværdilære det sidste udtryk for. Der findes selvfølgelig stadig debattører, der skelner mellem produktivt og uproduktivt arbejde. Administration, handel og service producerer ligesom ikke rigtig noget.»man kan ikke leve af at klippe hinanden«, siger de. Men det er ikke et synspunkt, der er noget seriøst fagligt belæg for. Allerede i 1870 erne bredte neoklassikerne værdimålet ud. Alt hvad der giver glæde, velfærd og livskvalitet har værdi. Det indgår i den nyttefunktion, der viser, hvor lykkeligt et menneske er. Lykke er det, økonomerne kalder nytte, og som måles i nyttefunktioner og indifferenskurver. Dvs. kærlighed og kildevand bidrager lige såvel som mad og klæder til størrelsen af et menneskes velfærd og nytte. Men selv om det er moderne økonomisk teori, så glemmes de mindre håndgribelige kilder til nytte let i en række praktiske problemstillinger. For det er langtfra alle kilder til nytte, det er lige let at måle. Den fysiske produktion mængden af klæder, mad og drikkevarer er let at måle, men det er lykkelig kærlighed og naturoplevelser ikke. Værdien af markedsomsatte goder har en observerbar pris på markedet, men det har hverken kærligheden eller naturoplevelsen. Der er så en oplagt fare for, at man springer over, hvor gærdet er lavest, og styrer efter det målelige og glemmer eller bagatelliserer det vanskeligt kvantificerbare. Vi måler velfærdsudviklingen som økonomisk vækst og stræber efter en høj fysisk produktivitet uden at regne på de vanskeligt kvantificerbare bidrag til den menneskelige lykke og velvære. Og en lang række af disse vanskeligt målelige forhold er også påvirket af f.eks. den økonomiske politik. De politiske styringsinstrumenter påvirker ikke alene indkomstniveauet, men også ansættelsestrygheden og stresniveauet; og selv om de er vanskeligere at måle, spiller de måske en mindst lige så stor rolle for folks»lykke«. Nytten af kunstværket i parken, digtsamlingen på biblioteket og den rene natur er vanskelige at måle, men de må aldrig glemmes. Også det mindre håndgribelige må tælle med, når der føres politik og prioriteres. Det er derfor højst prisværdigt, at miljøøkonomerne kæmper med at værdisætte naturværdier, biodiversitet o.l. De går ikke af vejen for at arbejde med»eksistensværdier«, dvs. værdien af, at en art eksisterer det har en værdi for folk, at der er blåhvaler, selv om de aldrig selv vil få nogen chance for at opleve en hval. Sådanne kvantificeringer giver ofte høje tal og kan være med til at sætte naturgoder og deres bevarelse højere op på den politiske prioriteringsliste. Men kvantificeringerne og værdisætningen rummer også en fare, for man risikerer, at det»tingsliggør«uerstattelige værdier, og derved giver anledning til en mere kynisk behandling af umistelige værdier vedrørende kulturarv, flora, fauna og natur. Nok har det unikke landskab en stor værdi, men det er også dyrt at føre motorvejen udenom. Man kan komme i nærheden af Simon Spies kyniske»det kan godt være, at man ikke kan købe kærlighed for penge, men man kan købe noget, der til forveksling ligner«. Og så er vi ved temaet»what money can t buy«, for det viser sig, at man med økonomiske metoder har svært ved at fange mange helt centrale dele af menneskelivet og af samfundenes funktion. Niels Kærgård diskuterer i den første artikel styringen af et samfund og understreger, at moral, etik, religion og traditioner har en vigtig plads til regulering af adfærden i samfundet, og at denne funktion langtfra altid kan erstattes af markedsstyring og økonomiske incitamenter. Samtidig påvirker brugen af økonomiske incitamenter moralen og traditionerne; incitamenterne har en tendens til at nedbryde moralen. Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Haase Lind Svendsen diskuterer i den følgende artikel de mere uhåndgribelige strukturer i form af den tillid, der får samfundet til at fungere. Tillid borgerne imellem og borgernes tillid til samfundets institutioner er forhold, der har en hel central betydning for at opretholde et velfungerende samfund. Peder J. Pedersen arbejder med moderne lykkeforskning og diskuterer i sin artikel om lykken faktisk er gods og guld. Det er oplagt bedre at være rig end fat-

4 4 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 TEMANUMMER: WHAT MONEY CAN T BUY tig både for enkeltpersoner og lande, men der er mange andre ting, der afgør om man faktisk bliver lykkelig. Thomas Ploug og Kirsten Halsnæs diskuterer de etiske problemer ved handel med menneskelige organer. Skal vi tillade at man sælger sin ene nyrer, eller at man lejer en rugemor? Hanne Petersen diskuterer markedsgørelsen af kønsrelationerne og»kærligheden«. I en verden med store forskelle mellem rige og fattige og mellem mænd og kvinder er der stor fare for, at markedsgørelsen går ud over de svageste grupper. Til sidst diskuterer Peder Andersen det fornuftige i, at man kan betale aflad for forurening ved at købe forureningstilladelser. Hvor Hanne Pedersen ser meget kritisk på handel med sex, ser Peder Andersen langt mere positivt på adgangen til handel med forureningstilladelser. En del af argumenterne i flere af artiklerne i dette nummer af Samfundsøkonomen, udspringer af debatten på en workshop om»market, Ethics and Religion«i København d februar i år. Det er derfor her naturligt at takke forskningsrådet for Kultur og Kommunikations netværk»den danske religionsmodel under forandring«og Carlsberg Fondet for finansiering af denne workshop. Niels Kærgård, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Gæsteredaktør af dette temanummer

5 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 MARKEDERNE, ØKONOMERNE OG MORALEN 5 Markederne, økonomerne og moralen I artiklen diskuteres styringen af samfundet, og det understreges, at moral, etik, religion og traditioner har en vigtig plads i regulering af borgernes adfærd, og at denne funktion langtfra altid kan erstattes af markedsstyring og økonomiske incitamenter. NIELS KÆRGÅRD professor, dr. polit. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Markedsregulering og andre reguleringsmetoder Et centralt menneskeligt vilkår er det, der behandles i det gamle Rolling Stones hit:»you can t always get what you want«. Det betyder, at det er nødvendigt med restriktioner for menneskelig adfærd. Uden reguleringer vil der være en uorganiseret kamp om de begrænsede ressourcer. Det var en sådan kamp filosoffen Thomas Hobbes i 1651 forestillede sig som den menneskelige urtilstand. Og det er langtfra nogen idealtilstand: In such conditions, there is no place for industry, because the fruit there of is uncertain, and consequently no culture of the earth, no navigation, nor use of the commodities that may be imported by sea, no commodious building, no instruments of moving and removing such things as require much force, no knowledge of the face of the earth, no account of time, no arts, no letters, no society, and which is worst of all, continual fear, and danger of violent death, and the life of man, solitary, poor nasty, brutish and short. (Hobbes, 1651, XIII, 9). Der har altså altid været reguleringer, der har forsøgt at holde den direkte, brutale magtanvendelse i ave, men reguleringerne har været af meget forskellig form. Det kan være mere eller mindre»retfærdig«lovgivning, hvor staten og dens magtapparat lægger restriktioner på borgernes adfærd; det er forbudt at stjæle, at fælle træer i fredsskov og at jage i dyrenes ynglesæson osv. Men det kan også være»soft law«i form af moral og religiøse regler. Det er umoralsk at lyve og bedrage, og du må ikke begære din næstes hus, hustru, træl, okse, æsel eller noget som helst af din næstes ejendom. Hvis folk overholder moralen og de religiøse forskrifter, så er love ikke så nødvendige, jf. den kendte fortale til Jyske Lov:»Ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Ingen lov er jævngod at følge som sandheden.«. En udbredt måde at regulere menneskelig adfærd og fordeling af ressourcerne på er via markedet. Man kan få, hvis man har goder eller penge at bytte med. Her er moralen, at har du penge, så kan du få, men har du ingen, da må du gå. I al den tid der har været menneskelige samfund har reguleringerne været en eller anden kombination af lovgivning, moral, religiøse regler og markeder. Men der er ingen tvivl om, at tendensen i de sidste mere end 200 år er gået i retning af mere og mere markedsstyring. Se vi på Danmark, så gik landbruget efter reformerne i 1780 erne gradvist fra at være styret af herremænd og landsbyfællesskaber til at bestå af profitmaksimerende selvejerbønder, der producerede til markedet og blev reguleret af markedet. I 1857 fik vi næringsfrihed, og dermed blev handel og håndværk, der tidligere i høj grad var styret af laugsregler, overladt til markedet. I de allerseneste årtier er denne udvikling yderligere accelereret. De gamle politikerstyrede offentlige aktiviteter er blevet privatiseret og markedsstyret. Telefonselskaberne er nu profitmaksimerende private firmaer, energiforsyningen varetages tilsvarende af konkurrerende selskaber, og det samme gælder jernbanedriften.

6 6 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 MARKEDERNE, ØKONOMERNE OG MORALEN Det, der er blevet tilbage som offentlige og semi-offentlige aktiviteter, er samtidig i højere og højere grad blevet styret efter noget, der ligner markedsøkonomiske principper. Med»new public management«forsøger man at måle output og tilrettelægge økonomiske incitamenter med henblik på at styre aktiviteterne. Denne udvikling har været så dominerende, at man i Danmark er begyndt at tale om»konkurrencestaten«som det moderne samfunds typologi. Ikke en velfærdsstat, som 1960 ernes ideal, men en»moderne konkurrencestat«. Man kan så spørge, om det ikke bare er det moderne og rationelle? Er traditioner, moral, etik og religion ikke bare gammeldags og på vej ud? I så fald må man i hvert fald sige, at der er lang vej tilbage. Vi har nok haft en statsminister, der ville have religion ud af det offentlige rum. Men vi har stadig et korsbanner som flag, vi har et krucifiks som forside på vores pas, arbejdsmarkedets fridage er bestemt af de kristnes religiøse helligdage, Folketinget åbnes med en gudstjeneste, staten opkræver Folkekirkens medlemsgebyr i form af kirkeskat og betaler en del af biskoppernes og præsternes lønninger. Til gengæld står Folkekirken for civilregistreringen af borgerne i form af»kirkebøgerne«og administrerer en stor del af kulturarven i form af middelalderkirker, kalkmalerier og barokmusik. Hvis religion skulle ud af det offentlige rum, ville Danmark komme til at se radikalt anderledes ud. Og der er også helt nye modbevægelser mod en ren»rationel«markedsstyring. Der er ikke den større, moderne virksomhed, der ikke har fået en CSR-strategi. Coporate Social Responsibility er blevet det absolutte modeord i erhvervslivet. Så meget, at mange bliver bekymrede for, at virksomhedernes moralske ansvar bliver brugt til at holde ulandsvirksomheder, der ikke kan leve op til de etiske krav, ude, se Chang (2008) og Kærgård (2010). Det er få virksomheder, der siger højt, at de bare har som målsætning at maksimere aktionærernes profit. At markederne ikke alene styres af oplyste agenter, der træffer rationelle valg, kan også ses af de allerseneste års interesse for»nudging«. Man kan puffe forbrugerne til at købe ved hjælp af varernes placering i butikkerne; man hindre madspild ved at gøre tallerknerne mindre ved tag-selv-buffeterne; man skåner græsset ved ikke at sættes skilte op med»adgang forbudt«, men i stedet med»skån græsset«osv. Økonomernes incitamentsstyring lyder efterhånden mere gammeldags end adfærdsforskernes nudging. Økonomerne og deres «religion«hvis man har deltaget i tværfagligt samarbejde, kan man næsten ikke undgå at lægge mærke til, i hvor høj grad folks uddannelse og fag påvirker deres livssyn. Hvis man diskuterer fedme og livsstilssygdomme ved et middagsselskab langt væk fra faglige fora, så falder det medicineren naturligt at tænke på gener og appetitregulerende signalstoffer, sociologen kommer automatisk til at tænke på sociale strukturer, økonomerne ser umiddelbart incitamenter for sig, juristen tænker på en relevant fødevarelovgivning, og for historikeren er underliggende gamle traditioner centrale. Eksperimenter viser f.eks., at økonomistuderende reagerer signifikant mere selvisk-rationelt end andre studerende i forsøg med valg mellem altruistiske og selviske strategier i relation til offentlige goder, se Gerald Maxwell og Ruth Ames artikel»economists free ride, does anyone else«(maxwell & Ames, 1981). Disse forskelle er i høj grad ubevidste. Alle opfatter sig som talende ud fra et rationelt, videnskabeligt funderet verdenssyn. Det er måske også forklaringen på debatten om»djøffisering«. De mest magtfulde poster i det politiske system og i embedsværket er besat med økonomer og politologer, og de er opdraget til at tro på incitamenter og markeder, og det indretter de så samfundet efter. Hvilket imidlertid giver konflikter med andre samfundsgruppers traditioner og fagetik. Samtidigt er økonomiens menneskesyn blevet snævrere og snævrere koncentreret om «homo oeconomicus», dvs. et menneskebillede med en selvisk og rationel agent i centrum. Hvor de gamle som Adam Smith, Karl Marx, Max Weber og Thorstein Weblen havde lange litterære beskrivelser af samfundenes og menneskenes adfærd og motiver, så prøvede man fra 1870 erne at gøre økonomien mere og mere præcis og objektiv med fysikken som forbillede (den matematiske økonomis fader Leon Walras skal hele livet have gået med en lærebog i fysik på sig, og flere har udtalt, at de drømte om at blive»samfundsvidenskabernes Newton«). De brede litterære,»uvidenskabelige«skildringer kom i miskredit, og modeller byggende på rationelle nytte- og profitmaksimerende agenter blev mere og mere anvendt. Og det vel og mærke i et forsøg på at gøre økonomien præcis og objektiv. Her var ikke uvidenskabelig snak, men formaliserede modeller byggende på præcise forudsætninger og disse forudsætninger var næsten altid agenter af typen homo oeconomicus 1. Samtidig har økonomerne kæmpet med en objektiv definition af, hvad der er godt og skidt, og er kommet frem til, at man i hvert fald objektivt må kunne sige, at hvis mindst én får det bedre, og ingen får det dårligere, så er det en forbedring (Pareto-forbedring). Men derved isolerer man et enkelt element i vurderingen af, hvad der er godt og dårligt, og præcis det element, som bytteligevægte og markedsøkonomier opfylder. Man ser bort fra en lang række andre elementer i, hvad man normalt ville inddrage i en vurdering af godt og skidt, f.eks. om det fremmer lighed, eller om det er miljømæssigt bæredygtigt. NOTE 1 Der findes en symptomatisk historie om en Nobelprismodtager i økonomi, der i et interview bliver spurgt, om det ikke er uretfærdigt, at der ikke er Nobelpriser i sociologi og politologi, hvortil han svarer, at det er der jo. Intervieweren foreholder ham, at det er forkert, men han fastholder. Intervieweren beder ham så forklare, hvad han dog mener, og han svarer:»der er jo en Nobelpris i litteratur«.

7 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 MARKEDERNE, ØKONOMERNE OG MORALEN 7 Hvor man har indsnævret menneskesynet, agenttypen, så har man udvidet anvendelsesområdet. Økonomer som Gary Becker er begyndt at anvende sådanne»økonomiske«modeller på familielivet, kriminalitet og kultur. Det unge brudepar, der står foran alteret og siger ja, er ved at indgå en i princippet livslang, men opsigelig, kontrakt om udveksling af seksuelle og andre ydelser og delvist gensidige forsørgerbyrder. Børn er et varigt gode med store cost og benefit, og hvor der ikke er mulighed for salg på noget brugtmarked, hvis man fortryder anskaffelsen. Religion kan analyseres som en usikker investering i et evigt liv. Analyse af pardannelser, planlægning af barsel og valg af religion kan og er blevet analyseret ud fra en antagelse om, at de involverede er homo oeconomicus er. Derved fremkommer lange seriøse eller måske snarere korte og præcise analyser af irrationaliteten i mange ting, som folk ellers er glade for. Julegaver indebærer (hvis ikke de består af generelle betalingsmidler som penge) f.eks. et betydeligt dødvægtstab, da giveren kun ufuldstændigt kender modtagerens præferencer, se Waldfogel (1993) med efterfølgende debat Salmick & Hemenway (1996), List & Shogren (1998) og Waldfogel (1996 og 1998). Med et sådant meget specifikt menneskesyn, som forsøges udbredt til store dele af menneskelivet, begynder økonomien at ligne en ideologi, og flere har da også talt om»økonomisme«. Der er endda dem, der har betegnet disse holdninger som en religion og søgt at påvise religiøse træk ved økonomien, se f.eks. Nelson (1991, 2002 og 2004). Friedman taler om a missionary s zeal in the warship of truth, dedicated to the improvement of public policy (Nelson, 2004, side 64). Nobelprisvinderen Robert Fogel taler om a secular class of experts has usurped the monopoly that theologians once had (Fogel, 2000, side 72). Trods den semi-religiøse sprogbrug er det vel at mærke en holdning, der missioneres for af folk, der opfatter sig selv som rationelle og videnskabelige, og som er resultatet af et forsøg på kun at komme med objektive udsagn om målelige størrelser. Men netop derved kan holdningerne blive ideologiske ved at overdrive betydningen af den specifikke del af verden, der er målelig og»økonomisk«. Er incitamenter altid rationelle og moral et upræcist styringsinstrument Der er imidlertid en lang række indicier på, at moral kan være nyttig, og at den passer skidt sammen med incitamenter. Hele teorien om social kapital, som har haft en central plads i de senere årtiers samfundsdebat, handler om, at tillid, troværdighed, moral og lignende uhåndgribelige institutioner har en central betydning for velfærd og økonomisk vækst. Det følger i og for sig også direkte af neoklassisk økonomisk teori. Det er velkendt fra spilteorien, at hvis der ikke er tillid og troværdighed parterne imellem, så ender man ikke i den gode kooperative ligevægt, men i en Nash-ligevægt, hvor alle holder hinanden i skak. Det er også kendt, at med fælles goder (»public goods«) er det næsten umuligt at få et tilstrækkeligt udbud på et marked med individuelt maksimerende agenter, fordi der er en betydelig fristelse til free-riding (»The Tragedy of the Commons«). Det er også veletableret, at rationelle agenter neddiskonterer fremtidige begivenheder, og at man derfor har introduceret etiske bæredygtighedsbegreber for at hindre nutidens rovdrift på fremtiden. Der er altså god brug for ud over markedsstyring at have lovgivningsmæssige og moralske reguleringer i samfundet. Men incitamenter og moral passer dårligt sammen. Der er en lang række undersøgelser, der indikerer, at hvis man indfører økonomiske incitamenter, så er der en»crowding-out«-effekt i forhold til moralen, se f.eks. Frey, Oberholzer-Gee & Eichenberger (1996), Frey & Oberholzer-Gee (1997), Frey (2001) Sandel (2012) og Deci, Koestner & Ryan (1999). Hvis der f.eks. indføres betaling for at hente børn for sent i børnehaven, så føler forældrene ikke samme moralske pligt til at komme til tiden, og i modsætning til, hvad man skulle vente ifølge økonomisk teori, så er der flere, ikke færre, børn, der bliver hentet for sent. En speciel langvarig og intens debat er i den forbindelse ført om betaling af donorblod. Richard Titmuss analyserede i sin bog (Titmuss, 1971) det engelsk og det amerikanske bloddonersystem, hvor der ikke gives betaling i det engelske, men i dele af det amerikanske. Han fandt store ulemper ved det amerikanske, både etiske (der overføres bl.a. store mængder blod fra de fattige til de rige) og praktiske (en del af de frivillige donorer springer fra, og blodet bliver af ringere kvalitet, fordi de fattige»blodsælgere«skjuler sygdomme, f.eks. hepatitis). Bogen vakte stor opsigt og blev intenst diskuteret blandt både læger (Titmus har selv en artikel i The Lancet, Titmuss, 1971a), etikere (se f.eks. Singer, 1973, Archard, 2002, og Hausman & McPherson, 1993) og økonomer (hvor Nobelprismodtagerne Kenneth Arrow og Robert Solow deltog med lange indlæg i debatten, se Arrow, 1972, og Solow, 1971). Hausman & McPherson tolker Arrow s formulering»to use up recklessly the scarce resources of altruistic motivation» som et håndfast udsagn om, at altruisme er et knapt gode, som man ikke skal øsle med, hvilket står i modsætning til Hirschman (1985) og Singer (1973), der mener, at altruisme er noget, man kan øve sig i (det er lige som med løb, jo mere man løber, jo bedre bliver man til det). Set med nutidens meget markedsorienterede briller er det nok mere bemærkelsesværdigt, hvor moderate både Arrow og Solow er i deres forsvar for markedsmekanismen. Begge understreger, at markedet langt fra er egnet til at løse alle problemer og accepterer også i høj grad Titmuss s analyse af blooddoner-problemet, men mener, at Titmuss går får langt med hensyn til at generalisere de uheldige virkninger af markedet ud fra dette eksempel. Siden er debatten fortsat, og på det allerseneste har Lacetera, Nicola, Mario Macis & Robert Slonim (2012 og 2013) på grundlag af en stor empirisk undersøgelse gjort op med de sidste 40 års konsensus om, at betaling til bloddonere er uhen-

8 8 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 MARKEDERNE, ØKONOMERNE OG MORALEN sigtsmæssigt. De finder at kunne fremme tilgangen af bloddonerer ved hjælp af materielle belønninger uden, at det går ud over blodkvaliteten. Det er dog nok vigtigt at understrege, at deres materielle belønninger ikke er monetær, men f.eks. gratis lægeundersøgelser eller T-shirts. Det stemmer godt med Frey s ovenfor nævnte undersøgelser, der også finder, at sådanne belønninger betragtes som langt mere moralsk acceptable end monetære honorarer. En oversigt over den nyeste diskussion findes i Slonim, Wang & Garbarino (2014). Der er altså et ganske kompliceret samspil mellem moral og økonomiske incitamenter, og man kan derfor ikke vide, hvad der f.eks. vil ske, hvis der indføres en beskeden betaling for lægebesøg, sådan som nogle økonomer og politikere har argumenteret for. Måske vil en del, der ikke rigtigt kunne få sig selv til at plage det offentlige sundhedssystem med småskavanker, pludselige føle, at når de selv betaler, så kan de uden skrupler gå til læge, og besøgstallet vil stige. Læren af en lang række undersøgelser er nok nærmest»pay enough or don t pay at all«, se Gneexy & Rustichini (2000). En række af de problemer, der er ved markedsregulering, har man overladt til staten at løse. Man så omkring 1. verdenskrig og i 1920 erne en brølende, spekulativ»højkapitalisme«(se f.eks. Birck, 1935), men staten i Danmark og mange andre lande fik styr på kapitalismen og markedsøkonomien. Med velfærdsstaten fik man repareret på den resulterende skæve indkomstfordeling. Monopoltilsyn og konkurrencekontrol hindrede monoplister og kartellers udnyttelse af forbrugerne, og miljømyndigheder hindrede forurening og rovdrift på naturressourcerne. Arbejderbeskyttelseslove og sikkerhedsbestemmelser sikrede arbejdsklimaet. Problemet er, at globaliseringen har skabt en række meget store multinationale selskaber, som nationalstaterne ikke er i stand til at regulere. Dels er mange af de multinationale selskaber så store, at de mindre og mellemstore nationalstater ikke har råd til at komme i konflikt med dem, dels kan de flytte deres aktiviteter rundt mellem landene efter, hvor reguleringerne er lempeligst. Skal man fastholde de reguleringer, der i perioden disciplinerede højkapitalismen, må det ske internationalt. Og vi har ikke været villige til at give de internationale organisationer tilstrækkelig kompetence til at løse de opgaver, nationalstaterne tidligere kunne klare. Økonomiens fremtid Resultatet af den skildrede udvikling er et meget broget billede. Og det er ikke nemt at forudse, hvad vej den fremtidige udvikling vil gå. Vil man fortsat se en ubegrænset tro på markedet og konkurrencen, eller vil der komme en modreaktion? Og i givet fald, hvor stærk vil en sådan modreaktion blive? Er der en risiko for, at man ligesom med 1970 ernes universitetsmarxisme bevæger sig over i den modsatte grøft med en generel stærk modvilje overfor markederne og det private erhvervsliv? Internationalt har der hele tiden indenfor den etablerede mainstream-økonomi været skeptikere overfor en for ureguleret markedsøkonomi, f.eks. keynesianere som Paul Krugmann og Joseph E. Stiglitz, se Krugman (2012) og Stiglitz (2012). Der har også altid været et kritisk miljø i Cambridge, der med bl.a. Ja-Hoon Chang er blevet mere synligt i den økonomiskpolitiske debat end førhen, hvor det mest var meget spekulative post-keynesianske metodeovervejelser, miljøet gjorde sig bemærkede med, se Chang (2002 og 2008). Nyt er, at der er kommet et stærkt samlet fransk miljø med en bredere kritik af mainstream økonomien. På alles læber er for tiden Thomas Piketty med dennes analyser af indkomstog formuefordelingen og kritik af disses skævhed, se Piketty (2014). Fra samme miljø kommer Daniel Cohen og hans kritik af de for snævert økonomiske analyser af lykke og velfærd 2. Der er også blevet etableret internationale organisationer med tidsskrifter og konferencer indenfor både heterodox og institutionel økonomi, og»behavioral economics«er ved at blive en moderetning. Alle disse retninger arbejder på en eller anden måde ud fra mottoet:»from Homo Economicus to Homo Sapiens«(Thaler, 2000). Der er således håb om, at man kan få en gradvis udvikling, hvor man får reetableret økonomiens bredere perspektiver og fagets samarbejde med de andre samfundsvidenskaber, så det erkendes tydeligere, at den rene økonomiske teori baseret på homo oeconomicus har sine klare begrænsninger. Men det er også klart, at den formaliserede økonomi baseret på nytte- og profitmaksimeringer har giver mange nyttige og interessante resultater, og den vil selvfølgelig også fortsat have sin store plads i den økonomiske forskning. Det afgørende er imidlertid, at sådanne abstrakte modeller ikke får tillagt en autoritet i praktisk politik, de ikke kan bære. Styring må også i fremtiden bygge på et alsidigt register af instrumenter, dvs. en værktøjskasse, hvor økonomiske incitamenter, moral, traditioner, fagetik, lovgivning og nudging supplerer hinanden. Økonomiske incitamenter er hverken mere rationelle eller mere effektive end andre instrumenter, men de har deres betydelige plads og kan bruges til mange ting. Men at tro, at konkurrence og økonomiske incitamenter er det eneste saliggørende er ren ideologi. Også i Danmark er billedet broget. Vi har en centrum-venstre regering, hvis finansminister helt firkantet udtaler:»jeg tror på konkurrencestaten«(politikken 24. august 2013). Men djøfisering og new public management bliver også i højere og højere grad udsat for kritik fra andre gruppers fagetik. Så måske er NOTE 2 Det er værd at bemærke, at denne skole modsat mange andre kritikere også har klaret sig på mainstream-økonomiens præmisser. Piketty har en række artikler i toptidsskrifter som Quarterly Journal of Economics.

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning 1 Dispotision 1. Intro: I den offentlige

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen

Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Vækst: hvorfor/hvorfor ikke? Folkeuniversitetet, Frederikssund 20. januar 2014 Jesper Jespersen Generel oversigt 1. Hvad taler vi om? 1.Økonomisk Vækst, velstand Bruttonationalprodukt (BNP) 2.Bæredygtig

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Den gode dommer. Håndbold Region øst 2013

Den gode dommer. Håndbold Region øst 2013 2013 Den gode dommer Håndbold Region øst 2013 Indhold... 2 Johari s vindue:... 3 Dommerens Personlighed:... 4 Selvværd/selvtillid... 4 Godt humør:... 4 Indlevelse:... 4 Motivation:... 5 Seriøs:... 5 Dommerens

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION Jurist- og Økonomforbundets Forlag Frit valg Velfærd i Den Europæiske Union Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen red.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Motivation og styring i første linje

Motivation og styring i første linje Motivation og styring i første linje Lotte Bøgh Andersen Professor Aarhus Universitet og KORA Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning Disposition 1. Hvad er motivation? 2.

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål

Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Leif Olsen i samarbejde med Kåre Jansbøl og Tine Fuglsang Incitamenter - nye veje til partnerskaber om fælles mål Region Sjællands konference Når systemet spænder ben 7. marts 2014 Roskilde Kongrescenter

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser

Læs mere