Samfundsøkonomen. TEMA What money can t buy INDHOLD. Markederne, økonomerne og moralen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomen. TEMA What money can t buy INDHOLD. Markederne, økonomerne og moralen"

Transkript

1 Samfundsøkonomen Oktober 2014 nr. 3 TEMA What money can t buy INDHOLD Markederne, økonomerne og moralen Kan tillid købes for penge? En land-by sammenligning af ideologisk og praktiseret tillid Er lykken gods og guld? Handel med kropsdele kommercialiseringens etiske grænse? Kærlighed og seksualitet i markedsperspektiv Køb aflad om handel med forureningstilladelser

2 INDHOLD Redaktionelt forord 3 af Niels Kærgård Markederne, økonomerne og moralen 5 af Niels Kærgård Kan tillid købes for penge? 10 En land-by sammenligning af ideologisk og praktiseret tillid af Gunnar Lind Haase Svendsen & Gert Tinggaard Svendsen Er lykken gods og guld? 16 af Peder J. Pedersen Handel med kropsdele 24 Kommercialiseringens etiske grænse? af Thomas Ploug & Kirsten Halsnæs Kærlighed og seksualitet i markedsperspektiv 31 af Hanne Petersen Køb aflad om handel med forureningstilladelser 37 af Peder Andersen DJØF Forlag Gothersgade København K Tlf.: Fax: Redaktion Prodekan Mette Wier (ansvarshavende), Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Professor (mso), dr.scient.soc. Christian Borch, Copenhagen Business School Privatøkonom, cand.polit. Mie Dalskov Pihl, AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Forskningschef, cand.scient.adm. Anders Hede, TrygFonden Professor, dr.polit. Niels Kærgård, Københavns Universitet Afdelingsleder, cand.polit. Lisbeth Pedersen, SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Afdelingsdirektør, cand.polit. Niels Ploug, Danmarks Statistik Områdechef, cand.techn.soc. Tue Vinther-Jørgensen, Danmarks Evalueringsinstitut Lektor, cand.scient.pol. Anders Wivel, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Abonnement Medlemmer af DJØF: 215 kr. inkl. moms pr. år. DJØF-studerende: 100 kr. inkl. moms pr. år. Virksomheder og ikke-medlemmer: 600 kr. inkl. moms pr. år. BEMÆRK: Priserne er eksklusive forsendelse. Online med arkiver fra 1997 til nu: 900 kr. inkl. moms pr. år. Tryk Toptryk Grafisk, Gråsten Oplag eksemplarer. ISSN Samfundsøkonomen udgives i 4 numre årligt på DJØF Forlag i samarbejde med Danmarks Jurist- og Økonomforbund. Artikler i Samfundsøkonomen offentliggøres i både trykt og digital form.

3 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 TEMANUMMER: WHAT MONEY CAN T BUY 3 Redaktionelt forord»money makes the world go round«, men»lykken er ikke gods eller guld«. Modsætningen mellem disse to udsagn er en af de fundamentale konflikter, der gang på gang viser sig i samfundsdebatten. På den ene side er samfundene og vareudvekslingen blevet mere og mere monetariseret og markedsorienteret; man er gået fra at havde en høj grad af naturaløkonomi med produktion til eget forbrug tilbage i 1700-tallet til vore dages økonomier, hvor næsten hele den private produktion omsættes på markeder for penge. På den anden side har økonomerne hele tiden udvidet velstandsbegrebet. Merkantilisterne i og 1700-tallet betragtede guld og sølv (dvs. penge) som det egentlige mål for en nations eller persons velstand. Allerede klassikerne forlod omkring år 1800 guld, sølv og penge som velstandsmål og betragtede i stedet størrelsen af den fysiske vareproduktion som målet for velstand. Vareproduktion var produktivt arbejde. Den holdning var Karl Marx s arbejdsværdilære det sidste udtryk for. Der findes selvfølgelig stadig debattører, der skelner mellem produktivt og uproduktivt arbejde. Administration, handel og service producerer ligesom ikke rigtig noget.»man kan ikke leve af at klippe hinanden«, siger de. Men det er ikke et synspunkt, der er noget seriøst fagligt belæg for. Allerede i 1870 erne bredte neoklassikerne værdimålet ud. Alt hvad der giver glæde, velfærd og livskvalitet har værdi. Det indgår i den nyttefunktion, der viser, hvor lykkeligt et menneske er. Lykke er det, økonomerne kalder nytte, og som måles i nyttefunktioner og indifferenskurver. Dvs. kærlighed og kildevand bidrager lige såvel som mad og klæder til størrelsen af et menneskes velfærd og nytte. Men selv om det er moderne økonomisk teori, så glemmes de mindre håndgribelige kilder til nytte let i en række praktiske problemstillinger. For det er langtfra alle kilder til nytte, det er lige let at måle. Den fysiske produktion mængden af klæder, mad og drikkevarer er let at måle, men det er lykkelig kærlighed og naturoplevelser ikke. Værdien af markedsomsatte goder har en observerbar pris på markedet, men det har hverken kærligheden eller naturoplevelsen. Der er så en oplagt fare for, at man springer over, hvor gærdet er lavest, og styrer efter det målelige og glemmer eller bagatelliserer det vanskeligt kvantificerbare. Vi måler velfærdsudviklingen som økonomisk vækst og stræber efter en høj fysisk produktivitet uden at regne på de vanskeligt kvantificerbare bidrag til den menneskelige lykke og velvære. Og en lang række af disse vanskeligt målelige forhold er også påvirket af f.eks. den økonomiske politik. De politiske styringsinstrumenter påvirker ikke alene indkomstniveauet, men også ansættelsestrygheden og stresniveauet; og selv om de er vanskeligere at måle, spiller de måske en mindst lige så stor rolle for folks»lykke«. Nytten af kunstværket i parken, digtsamlingen på biblioteket og den rene natur er vanskelige at måle, men de må aldrig glemmes. Også det mindre håndgribelige må tælle med, når der føres politik og prioriteres. Det er derfor højst prisværdigt, at miljøøkonomerne kæmper med at værdisætte naturværdier, biodiversitet o.l. De går ikke af vejen for at arbejde med»eksistensværdier«, dvs. værdien af, at en art eksisterer det har en værdi for folk, at der er blåhvaler, selv om de aldrig selv vil få nogen chance for at opleve en hval. Sådanne kvantificeringer giver ofte høje tal og kan være med til at sætte naturgoder og deres bevarelse højere op på den politiske prioriteringsliste. Men kvantificeringerne og værdisætningen rummer også en fare, for man risikerer, at det»tingsliggør«uerstattelige værdier, og derved giver anledning til en mere kynisk behandling af umistelige værdier vedrørende kulturarv, flora, fauna og natur. Nok har det unikke landskab en stor værdi, men det er også dyrt at føre motorvejen udenom. Man kan komme i nærheden af Simon Spies kyniske»det kan godt være, at man ikke kan købe kærlighed for penge, men man kan købe noget, der til forveksling ligner«. Og så er vi ved temaet»what money can t buy«, for det viser sig, at man med økonomiske metoder har svært ved at fange mange helt centrale dele af menneskelivet og af samfundenes funktion. Niels Kærgård diskuterer i den første artikel styringen af et samfund og understreger, at moral, etik, religion og traditioner har en vigtig plads til regulering af adfærden i samfundet, og at denne funktion langtfra altid kan erstattes af markedsstyring og økonomiske incitamenter. Samtidig påvirker brugen af økonomiske incitamenter moralen og traditionerne; incitamenterne har en tendens til at nedbryde moralen. Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Haase Lind Svendsen diskuterer i den følgende artikel de mere uhåndgribelige strukturer i form af den tillid, der får samfundet til at fungere. Tillid borgerne imellem og borgernes tillid til samfundets institutioner er forhold, der har en hel central betydning for at opretholde et velfungerende samfund. Peder J. Pedersen arbejder med moderne lykkeforskning og diskuterer i sin artikel om lykken faktisk er gods og guld. Det er oplagt bedre at være rig end fat-

4 4 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 TEMANUMMER: WHAT MONEY CAN T BUY tig både for enkeltpersoner og lande, men der er mange andre ting, der afgør om man faktisk bliver lykkelig. Thomas Ploug og Kirsten Halsnæs diskuterer de etiske problemer ved handel med menneskelige organer. Skal vi tillade at man sælger sin ene nyrer, eller at man lejer en rugemor? Hanne Petersen diskuterer markedsgørelsen af kønsrelationerne og»kærligheden«. I en verden med store forskelle mellem rige og fattige og mellem mænd og kvinder er der stor fare for, at markedsgørelsen går ud over de svageste grupper. Til sidst diskuterer Peder Andersen det fornuftige i, at man kan betale aflad for forurening ved at købe forureningstilladelser. Hvor Hanne Pedersen ser meget kritisk på handel med sex, ser Peder Andersen langt mere positivt på adgangen til handel med forureningstilladelser. En del af argumenterne i flere af artiklerne i dette nummer af Samfundsøkonomen, udspringer af debatten på en workshop om»market, Ethics and Religion«i København d februar i år. Det er derfor her naturligt at takke forskningsrådet for Kultur og Kommunikations netværk»den danske religionsmodel under forandring«og Carlsberg Fondet for finansiering af denne workshop. Niels Kærgård, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Gæsteredaktør af dette temanummer

5 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 MARKEDERNE, ØKONOMERNE OG MORALEN 5 Markederne, økonomerne og moralen I artiklen diskuteres styringen af samfundet, og det understreges, at moral, etik, religion og traditioner har en vigtig plads i regulering af borgernes adfærd, og at denne funktion langtfra altid kan erstattes af markedsstyring og økonomiske incitamenter. NIELS KÆRGÅRD professor, dr. polit. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Markedsregulering og andre reguleringsmetoder Et centralt menneskeligt vilkår er det, der behandles i det gamle Rolling Stones hit:»you can t always get what you want«. Det betyder, at det er nødvendigt med restriktioner for menneskelig adfærd. Uden reguleringer vil der være en uorganiseret kamp om de begrænsede ressourcer. Det var en sådan kamp filosoffen Thomas Hobbes i 1651 forestillede sig som den menneskelige urtilstand. Og det er langtfra nogen idealtilstand: In such conditions, there is no place for industry, because the fruit there of is uncertain, and consequently no culture of the earth, no navigation, nor use of the commodities that may be imported by sea, no commodious building, no instruments of moving and removing such things as require much force, no knowledge of the face of the earth, no account of time, no arts, no letters, no society, and which is worst of all, continual fear, and danger of violent death, and the life of man, solitary, poor nasty, brutish and short. (Hobbes, 1651, XIII, 9). Der har altså altid været reguleringer, der har forsøgt at holde den direkte, brutale magtanvendelse i ave, men reguleringerne har været af meget forskellig form. Det kan være mere eller mindre»retfærdig«lovgivning, hvor staten og dens magtapparat lægger restriktioner på borgernes adfærd; det er forbudt at stjæle, at fælle træer i fredsskov og at jage i dyrenes ynglesæson osv. Men det kan også være»soft law«i form af moral og religiøse regler. Det er umoralsk at lyve og bedrage, og du må ikke begære din næstes hus, hustru, træl, okse, æsel eller noget som helst af din næstes ejendom. Hvis folk overholder moralen og de religiøse forskrifter, så er love ikke så nødvendige, jf. den kendte fortale til Jyske Lov:»Ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Ingen lov er jævngod at følge som sandheden.«. En udbredt måde at regulere menneskelig adfærd og fordeling af ressourcerne på er via markedet. Man kan få, hvis man har goder eller penge at bytte med. Her er moralen, at har du penge, så kan du få, men har du ingen, da må du gå. I al den tid der har været menneskelige samfund har reguleringerne været en eller anden kombination af lovgivning, moral, religiøse regler og markeder. Men der er ingen tvivl om, at tendensen i de sidste mere end 200 år er gået i retning af mere og mere markedsstyring. Se vi på Danmark, så gik landbruget efter reformerne i 1780 erne gradvist fra at være styret af herremænd og landsbyfællesskaber til at bestå af profitmaksimerende selvejerbønder, der producerede til markedet og blev reguleret af markedet. I 1857 fik vi næringsfrihed, og dermed blev handel og håndværk, der tidligere i høj grad var styret af laugsregler, overladt til markedet. I de allerseneste årtier er denne udvikling yderligere accelereret. De gamle politikerstyrede offentlige aktiviteter er blevet privatiseret og markedsstyret. Telefonselskaberne er nu profitmaksimerende private firmaer, energiforsyningen varetages tilsvarende af konkurrerende selskaber, og det samme gælder jernbanedriften.

6 6 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 MARKEDERNE, ØKONOMERNE OG MORALEN Det, der er blevet tilbage som offentlige og semi-offentlige aktiviteter, er samtidig i højere og højere grad blevet styret efter noget, der ligner markedsøkonomiske principper. Med»new public management«forsøger man at måle output og tilrettelægge økonomiske incitamenter med henblik på at styre aktiviteterne. Denne udvikling har været så dominerende, at man i Danmark er begyndt at tale om»konkurrencestaten«som det moderne samfunds typologi. Ikke en velfærdsstat, som 1960 ernes ideal, men en»moderne konkurrencestat«. Man kan så spørge, om det ikke bare er det moderne og rationelle? Er traditioner, moral, etik og religion ikke bare gammeldags og på vej ud? I så fald må man i hvert fald sige, at der er lang vej tilbage. Vi har nok haft en statsminister, der ville have religion ud af det offentlige rum. Men vi har stadig et korsbanner som flag, vi har et krucifiks som forside på vores pas, arbejdsmarkedets fridage er bestemt af de kristnes religiøse helligdage, Folketinget åbnes med en gudstjeneste, staten opkræver Folkekirkens medlemsgebyr i form af kirkeskat og betaler en del af biskoppernes og præsternes lønninger. Til gengæld står Folkekirken for civilregistreringen af borgerne i form af»kirkebøgerne«og administrerer en stor del af kulturarven i form af middelalderkirker, kalkmalerier og barokmusik. Hvis religion skulle ud af det offentlige rum, ville Danmark komme til at se radikalt anderledes ud. Og der er også helt nye modbevægelser mod en ren»rationel«markedsstyring. Der er ikke den større, moderne virksomhed, der ikke har fået en CSR-strategi. Coporate Social Responsibility er blevet det absolutte modeord i erhvervslivet. Så meget, at mange bliver bekymrede for, at virksomhedernes moralske ansvar bliver brugt til at holde ulandsvirksomheder, der ikke kan leve op til de etiske krav, ude, se Chang (2008) og Kærgård (2010). Det er få virksomheder, der siger højt, at de bare har som målsætning at maksimere aktionærernes profit. At markederne ikke alene styres af oplyste agenter, der træffer rationelle valg, kan også ses af de allerseneste års interesse for»nudging«. Man kan puffe forbrugerne til at købe ved hjælp af varernes placering i butikkerne; man hindre madspild ved at gøre tallerknerne mindre ved tag-selv-buffeterne; man skåner græsset ved ikke at sættes skilte op med»adgang forbudt«, men i stedet med»skån græsset«osv. Økonomernes incitamentsstyring lyder efterhånden mere gammeldags end adfærdsforskernes nudging. Økonomerne og deres «religion«hvis man har deltaget i tværfagligt samarbejde, kan man næsten ikke undgå at lægge mærke til, i hvor høj grad folks uddannelse og fag påvirker deres livssyn. Hvis man diskuterer fedme og livsstilssygdomme ved et middagsselskab langt væk fra faglige fora, så falder det medicineren naturligt at tænke på gener og appetitregulerende signalstoffer, sociologen kommer automatisk til at tænke på sociale strukturer, økonomerne ser umiddelbart incitamenter for sig, juristen tænker på en relevant fødevarelovgivning, og for historikeren er underliggende gamle traditioner centrale. Eksperimenter viser f.eks., at økonomistuderende reagerer signifikant mere selvisk-rationelt end andre studerende i forsøg med valg mellem altruistiske og selviske strategier i relation til offentlige goder, se Gerald Maxwell og Ruth Ames artikel»economists free ride, does anyone else«(maxwell & Ames, 1981). Disse forskelle er i høj grad ubevidste. Alle opfatter sig som talende ud fra et rationelt, videnskabeligt funderet verdenssyn. Det er måske også forklaringen på debatten om»djøffisering«. De mest magtfulde poster i det politiske system og i embedsværket er besat med økonomer og politologer, og de er opdraget til at tro på incitamenter og markeder, og det indretter de så samfundet efter. Hvilket imidlertid giver konflikter med andre samfundsgruppers traditioner og fagetik. Samtidigt er økonomiens menneskesyn blevet snævrere og snævrere koncentreret om «homo oeconomicus», dvs. et menneskebillede med en selvisk og rationel agent i centrum. Hvor de gamle som Adam Smith, Karl Marx, Max Weber og Thorstein Weblen havde lange litterære beskrivelser af samfundenes og menneskenes adfærd og motiver, så prøvede man fra 1870 erne at gøre økonomien mere og mere præcis og objektiv med fysikken som forbillede (den matematiske økonomis fader Leon Walras skal hele livet have gået med en lærebog i fysik på sig, og flere har udtalt, at de drømte om at blive»samfundsvidenskabernes Newton«). De brede litterære,»uvidenskabelige«skildringer kom i miskredit, og modeller byggende på rationelle nytte- og profitmaksimerende agenter blev mere og mere anvendt. Og det vel og mærke i et forsøg på at gøre økonomien præcis og objektiv. Her var ikke uvidenskabelig snak, men formaliserede modeller byggende på præcise forudsætninger og disse forudsætninger var næsten altid agenter af typen homo oeconomicus 1. Samtidig har økonomerne kæmpet med en objektiv definition af, hvad der er godt og skidt, og er kommet frem til, at man i hvert fald objektivt må kunne sige, at hvis mindst én får det bedre, og ingen får det dårligere, så er det en forbedring (Pareto-forbedring). Men derved isolerer man et enkelt element i vurderingen af, hvad der er godt og dårligt, og præcis det element, som bytteligevægte og markedsøkonomier opfylder. Man ser bort fra en lang række andre elementer i, hvad man normalt ville inddrage i en vurdering af godt og skidt, f.eks. om det fremmer lighed, eller om det er miljømæssigt bæredygtigt. NOTE 1 Der findes en symptomatisk historie om en Nobelprismodtager i økonomi, der i et interview bliver spurgt, om det ikke er uretfærdigt, at der ikke er Nobelpriser i sociologi og politologi, hvortil han svarer, at det er der jo. Intervieweren foreholder ham, at det er forkert, men han fastholder. Intervieweren beder ham så forklare, hvad han dog mener, og han svarer:»der er jo en Nobelpris i litteratur«.

7 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 MARKEDERNE, ØKONOMERNE OG MORALEN 7 Hvor man har indsnævret menneskesynet, agenttypen, så har man udvidet anvendelsesområdet. Økonomer som Gary Becker er begyndt at anvende sådanne»økonomiske«modeller på familielivet, kriminalitet og kultur. Det unge brudepar, der står foran alteret og siger ja, er ved at indgå en i princippet livslang, men opsigelig, kontrakt om udveksling af seksuelle og andre ydelser og delvist gensidige forsørgerbyrder. Børn er et varigt gode med store cost og benefit, og hvor der ikke er mulighed for salg på noget brugtmarked, hvis man fortryder anskaffelsen. Religion kan analyseres som en usikker investering i et evigt liv. Analyse af pardannelser, planlægning af barsel og valg af religion kan og er blevet analyseret ud fra en antagelse om, at de involverede er homo oeconomicus er. Derved fremkommer lange seriøse eller måske snarere korte og præcise analyser af irrationaliteten i mange ting, som folk ellers er glade for. Julegaver indebærer (hvis ikke de består af generelle betalingsmidler som penge) f.eks. et betydeligt dødvægtstab, da giveren kun ufuldstændigt kender modtagerens præferencer, se Waldfogel (1993) med efterfølgende debat Salmick & Hemenway (1996), List & Shogren (1998) og Waldfogel (1996 og 1998). Med et sådant meget specifikt menneskesyn, som forsøges udbredt til store dele af menneskelivet, begynder økonomien at ligne en ideologi, og flere har da også talt om»økonomisme«. Der er endda dem, der har betegnet disse holdninger som en religion og søgt at påvise religiøse træk ved økonomien, se f.eks. Nelson (1991, 2002 og 2004). Friedman taler om a missionary s zeal in the warship of truth, dedicated to the improvement of public policy (Nelson, 2004, side 64). Nobelprisvinderen Robert Fogel taler om a secular class of experts has usurped the monopoly that theologians once had (Fogel, 2000, side 72). Trods den semi-religiøse sprogbrug er det vel at mærke en holdning, der missioneres for af folk, der opfatter sig selv som rationelle og videnskabelige, og som er resultatet af et forsøg på kun at komme med objektive udsagn om målelige størrelser. Men netop derved kan holdningerne blive ideologiske ved at overdrive betydningen af den specifikke del af verden, der er målelig og»økonomisk«. Er incitamenter altid rationelle og moral et upræcist styringsinstrument Der er imidlertid en lang række indicier på, at moral kan være nyttig, og at den passer skidt sammen med incitamenter. Hele teorien om social kapital, som har haft en central plads i de senere årtiers samfundsdebat, handler om, at tillid, troværdighed, moral og lignende uhåndgribelige institutioner har en central betydning for velfærd og økonomisk vækst. Det følger i og for sig også direkte af neoklassisk økonomisk teori. Det er velkendt fra spilteorien, at hvis der ikke er tillid og troværdighed parterne imellem, så ender man ikke i den gode kooperative ligevægt, men i en Nash-ligevægt, hvor alle holder hinanden i skak. Det er også kendt, at med fælles goder (»public goods«) er det næsten umuligt at få et tilstrækkeligt udbud på et marked med individuelt maksimerende agenter, fordi der er en betydelig fristelse til free-riding (»The Tragedy of the Commons«). Det er også veletableret, at rationelle agenter neddiskonterer fremtidige begivenheder, og at man derfor har introduceret etiske bæredygtighedsbegreber for at hindre nutidens rovdrift på fremtiden. Der er altså god brug for ud over markedsstyring at have lovgivningsmæssige og moralske reguleringer i samfundet. Men incitamenter og moral passer dårligt sammen. Der er en lang række undersøgelser, der indikerer, at hvis man indfører økonomiske incitamenter, så er der en»crowding-out«-effekt i forhold til moralen, se f.eks. Frey, Oberholzer-Gee & Eichenberger (1996), Frey & Oberholzer-Gee (1997), Frey (2001) Sandel (2012) og Deci, Koestner & Ryan (1999). Hvis der f.eks. indføres betaling for at hente børn for sent i børnehaven, så føler forældrene ikke samme moralske pligt til at komme til tiden, og i modsætning til, hvad man skulle vente ifølge økonomisk teori, så er der flere, ikke færre, børn, der bliver hentet for sent. En speciel langvarig og intens debat er i den forbindelse ført om betaling af donorblod. Richard Titmuss analyserede i sin bog (Titmuss, 1971) det engelsk og det amerikanske bloddonersystem, hvor der ikke gives betaling i det engelske, men i dele af det amerikanske. Han fandt store ulemper ved det amerikanske, både etiske (der overføres bl.a. store mængder blod fra de fattige til de rige) og praktiske (en del af de frivillige donorer springer fra, og blodet bliver af ringere kvalitet, fordi de fattige»blodsælgere«skjuler sygdomme, f.eks. hepatitis). Bogen vakte stor opsigt og blev intenst diskuteret blandt både læger (Titmus har selv en artikel i The Lancet, Titmuss, 1971a), etikere (se f.eks. Singer, 1973, Archard, 2002, og Hausman & McPherson, 1993) og økonomer (hvor Nobelprismodtagerne Kenneth Arrow og Robert Solow deltog med lange indlæg i debatten, se Arrow, 1972, og Solow, 1971). Hausman & McPherson tolker Arrow s formulering»to use up recklessly the scarce resources of altruistic motivation» som et håndfast udsagn om, at altruisme er et knapt gode, som man ikke skal øsle med, hvilket står i modsætning til Hirschman (1985) og Singer (1973), der mener, at altruisme er noget, man kan øve sig i (det er lige som med løb, jo mere man løber, jo bedre bliver man til det). Set med nutidens meget markedsorienterede briller er det nok mere bemærkelsesværdigt, hvor moderate både Arrow og Solow er i deres forsvar for markedsmekanismen. Begge understreger, at markedet langt fra er egnet til at løse alle problemer og accepterer også i høj grad Titmuss s analyse af blooddoner-problemet, men mener, at Titmuss går får langt med hensyn til at generalisere de uheldige virkninger af markedet ud fra dette eksempel. Siden er debatten fortsat, og på det allerseneste har Lacetera, Nicola, Mario Macis & Robert Slonim (2012 og 2013) på grundlag af en stor empirisk undersøgelse gjort op med de sidste 40 års konsensus om, at betaling til bloddonere er uhen-

8 8 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 3 OKTOBER 2014 MARKEDERNE, ØKONOMERNE OG MORALEN sigtsmæssigt. De finder at kunne fremme tilgangen af bloddonerer ved hjælp af materielle belønninger uden, at det går ud over blodkvaliteten. Det er dog nok vigtigt at understrege, at deres materielle belønninger ikke er monetær, men f.eks. gratis lægeundersøgelser eller T-shirts. Det stemmer godt med Frey s ovenfor nævnte undersøgelser, der også finder, at sådanne belønninger betragtes som langt mere moralsk acceptable end monetære honorarer. En oversigt over den nyeste diskussion findes i Slonim, Wang & Garbarino (2014). Der er altså et ganske kompliceret samspil mellem moral og økonomiske incitamenter, og man kan derfor ikke vide, hvad der f.eks. vil ske, hvis der indføres en beskeden betaling for lægebesøg, sådan som nogle økonomer og politikere har argumenteret for. Måske vil en del, der ikke rigtigt kunne få sig selv til at plage det offentlige sundhedssystem med småskavanker, pludselige føle, at når de selv betaler, så kan de uden skrupler gå til læge, og besøgstallet vil stige. Læren af en lang række undersøgelser er nok nærmest»pay enough or don t pay at all«, se Gneexy & Rustichini (2000). En række af de problemer, der er ved markedsregulering, har man overladt til staten at løse. Man så omkring 1. verdenskrig og i 1920 erne en brølende, spekulativ»højkapitalisme«(se f.eks. Birck, 1935), men staten i Danmark og mange andre lande fik styr på kapitalismen og markedsøkonomien. Med velfærdsstaten fik man repareret på den resulterende skæve indkomstfordeling. Monopoltilsyn og konkurrencekontrol hindrede monoplister og kartellers udnyttelse af forbrugerne, og miljømyndigheder hindrede forurening og rovdrift på naturressourcerne. Arbejderbeskyttelseslove og sikkerhedsbestemmelser sikrede arbejdsklimaet. Problemet er, at globaliseringen har skabt en række meget store multinationale selskaber, som nationalstaterne ikke er i stand til at regulere. Dels er mange af de multinationale selskaber så store, at de mindre og mellemstore nationalstater ikke har råd til at komme i konflikt med dem, dels kan de flytte deres aktiviteter rundt mellem landene efter, hvor reguleringerne er lempeligst. Skal man fastholde de reguleringer, der i perioden disciplinerede højkapitalismen, må det ske internationalt. Og vi har ikke været villige til at give de internationale organisationer tilstrækkelig kompetence til at løse de opgaver, nationalstaterne tidligere kunne klare. Økonomiens fremtid Resultatet af den skildrede udvikling er et meget broget billede. Og det er ikke nemt at forudse, hvad vej den fremtidige udvikling vil gå. Vil man fortsat se en ubegrænset tro på markedet og konkurrencen, eller vil der komme en modreaktion? Og i givet fald, hvor stærk vil en sådan modreaktion blive? Er der en risiko for, at man ligesom med 1970 ernes universitetsmarxisme bevæger sig over i den modsatte grøft med en generel stærk modvilje overfor markederne og det private erhvervsliv? Internationalt har der hele tiden indenfor den etablerede mainstream-økonomi været skeptikere overfor en for ureguleret markedsøkonomi, f.eks. keynesianere som Paul Krugmann og Joseph E. Stiglitz, se Krugman (2012) og Stiglitz (2012). Der har også altid været et kritisk miljø i Cambridge, der med bl.a. Ja-Hoon Chang er blevet mere synligt i den økonomiskpolitiske debat end førhen, hvor det mest var meget spekulative post-keynesianske metodeovervejelser, miljøet gjorde sig bemærkede med, se Chang (2002 og 2008). Nyt er, at der er kommet et stærkt samlet fransk miljø med en bredere kritik af mainstream økonomien. På alles læber er for tiden Thomas Piketty med dennes analyser af indkomstog formuefordelingen og kritik af disses skævhed, se Piketty (2014). Fra samme miljø kommer Daniel Cohen og hans kritik af de for snævert økonomiske analyser af lykke og velfærd 2. Der er også blevet etableret internationale organisationer med tidsskrifter og konferencer indenfor både heterodox og institutionel økonomi, og»behavioral economics«er ved at blive en moderetning. Alle disse retninger arbejder på en eller anden måde ud fra mottoet:»from Homo Economicus to Homo Sapiens«(Thaler, 2000). Der er således håb om, at man kan få en gradvis udvikling, hvor man får reetableret økonomiens bredere perspektiver og fagets samarbejde med de andre samfundsvidenskaber, så det erkendes tydeligere, at den rene økonomiske teori baseret på homo oeconomicus har sine klare begrænsninger. Men det er også klart, at den formaliserede økonomi baseret på nytte- og profitmaksimeringer har giver mange nyttige og interessante resultater, og den vil selvfølgelig også fortsat have sin store plads i den økonomiske forskning. Det afgørende er imidlertid, at sådanne abstrakte modeller ikke får tillagt en autoritet i praktisk politik, de ikke kan bære. Styring må også i fremtiden bygge på et alsidigt register af instrumenter, dvs. en værktøjskasse, hvor økonomiske incitamenter, moral, traditioner, fagetik, lovgivning og nudging supplerer hinanden. Økonomiske incitamenter er hverken mere rationelle eller mere effektive end andre instrumenter, men de har deres betydelige plads og kan bruges til mange ting. Men at tro, at konkurrence og økonomiske incitamenter er det eneste saliggørende er ren ideologi. Også i Danmark er billedet broget. Vi har en centrum-venstre regering, hvis finansminister helt firkantet udtaler:»jeg tror på konkurrencestaten«(politikken 24. august 2013). Men djøfisering og new public management bliver også i højere og højere grad udsat for kritik fra andre gruppers fagetik. Så måske er NOTE 2 Det er værd at bemærke, at denne skole modsat mange andre kritikere også har klaret sig på mainstream-økonomiens præmisser. Piketty har en række artikler i toptidsskrifter som Quarterly Journal of Economics.

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

DARUMA management & consulting

DARUMA management & consulting DARUMA management & consulting Tanker til eftertanke Tanker til eftertanke er en samling budskaber, vi selv har forfattet eller ladet os inspirere af fra anden kilde. Det er bevidst, der ikke er angivet

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Drop generel ligevægts-teori

Drop generel ligevægts-teori Debatseminar om lærebøger og pensum på økonomistudierne Netværk for politisk økonomi Drop generel ligevægts-teori Christian Gormsen Økonom, Cevea Hvad er generel ligevægtsteori? Motivation. Markeder er

Læs mere

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk

Lærernes motivation. Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk Lærernes motivation Lotte Bøgh Andersen (KORA og AU) lotte@ps.au.dk AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Forestil jer en helt almindelig elev i 7. klasse på Ellevangskolen Det er længe side, at

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Sammenligning af priser mellem lande

Sammenligning af priser mellem lande Dato: 21. maj 2013 Sag: MØK Sagsbehandler: /E SIB Sammenligning af priser mellem lande Produktivitetskommissionen har bedt Konkurrence- og orbrugerstyrelsen om en vurdering af, hvorvidt kvaliteten af en

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter

Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter Erhvervsøkonomi: Fagsærtræk i innovationsprojekter Produktion, forarbejdning og afsætning af varer og tjenester håndteres af erhvervsvirksomheder inden for rammerne af den globale markedsøkonomi og de

Læs mere

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Om rammer for et godt arbejdsliv. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Om rammer for et godt arbejdsliv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til 40-50 % af din trivsel Det skyldes,

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Strategisk forhandling i praksis Læseplan

Strategisk forhandling i praksis Læseplan Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen?

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen? Relationel Velfærd Kan det offentlige og frivillige skabe velfærd sammen? Tekst Citat højrestillet Narcissus en selvtilstrækkelig idiot Samskabelse er det nye ord Tekst for at tænke velfærd, som noget

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

SAMMENFATNING AF AFHANDLING

SAMMENFATNING AF AFHANDLING SAMMENFATNING AF AFHANDLING Det fælles tema i denne afhandling er hvordan regnskabsinformation påvirker organisationers størrelse og struktur. En gennemgående tanke i afhandlingen er at regnskabstal er

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere