- 1 - Knuthenlund. Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed. Herregårdslandet Lolland

Transkript

1 - 1 - Knuthenlund Fra grevelig forpagtergård til selvstændig virksomhed

2 - 2 - Formidlings- og landskabsprojektet Rapporten er udarbejdet af Museum Lolland-Falster i samråd med ejerne af de deltagende herregårde. Ud fra et fastlagt fokus indeholder rapporten oplæg til nedslagspunkter i formidlingen af herregårdens nærområde samt anbefalinger til markering og genopretning af udvalgte træk i landskabet. Landskabs- og formidlingsprojektet er en del af partnerskabsprojektet Mulighederne Land og danner grundlag for formidlingsprojektet Herregård & Landskab Lolland, der åbner i 20. juni Mulighedernes Land Mulighedernes Land er et partnerskabsprojekt mellem Lolland Kommune, Thisted Kommune, Bornholms Regionskommune og Realdania om udvikling af Danmarks yderområder. Projektet skal udvikle og afprøve nye strategier til positiv udvikling i landdistrikter og landsbyer i Danmarks yderområder. De nye strategier udvikles og afprøves gennem en række konkrete demonstrationsprojekter i Lolland Kommune, Thisted Kommune og Bornholms Regionskommune. Landskabs- og formidlingsprojektet er et ud af fire demonstrationsprojekter i Lolland Kommune. Øvrige demonstrationsprojekter er Energi til lokal udvikling Horslunde som energilandsby, Porten til Lolland og Bedre boliger færre boliger. Mulighedernes Land gennemføres mellem Læs mere om projektet på

3 - 3 - Historisk rids Knuthenlund er som herregård relativ ny etableret i 1729 gennem nedlæggelse af landsbyen Brekorpes fem fæstegårde, inddragelse af Ugleholt Skov og opsamling af strøgods i området. Knuthenlunds historie og særkende er knyttet tæt sammen med gårdens funktion som driftsenhed under grevskabet Knuthenborg, hvis markering af ejerskabet først i 1800-tallet slog rigtig igennem på herregården. Knuthenlunds herregårdslandskab er primært præget af landbrugsrelaterede spor, der vidner om den driftshistoriske udvikling på gården. Oprettelsen af Knuthenlund er sammenfaldende med den store afsætnings- og landbrugskrise, som i 1733 førte til stavnsbåndets oprettelse. Gårdens jordtilliggende blev i årtiet forud for oprettelsen sammenstykket af besiddelser, der via opkøb, mageskifte og foræringer var tilfaldet greverne på Knuthenborg. Forflytningen af den nedlagte landsby Brekorpes beboere til nærliggende byer samt indlemmelsen af Lundegårds 13 gårde og fem huse i Skovhuse i Stokkemarke sogn skal formentlig tolkes som forsøget på at samle hovbønder til den nyoprettede herregård, som etableredes i Desuden skal oprettelsen ses som udtryk for skattetænkning herregårdsmarkerne var skattefrie, og i en periode hvor fæstebønderne havde svært ved at svare landgilde, var skattefri jord at foretrække sammen med det gratis hoveriarbejde ligesom samlingen af grevens vestlige strøgods bidrog til at arrondere og adskille familien Knuths besiddelser fra områdets og Stokkemarke sogns andre godsejere. Oprettelsen af nye forpagtergårde i perioden skal dertil ses i forlængelse af barokkens generelle distancering, hvor herskabet via mellemled som forvaltere og forpagtere fjernede sig fra herregårdenes manuelle arbejde. I 1738 blev Knuthenlund indlemmet i grevskabet Knuthenborg og blev dermed en del af familien Knuths klausulerede besiddelser på Lolland. Frem til udskillelsen fra grevskabet i 1913 var gårdens daglige autoritet forpagteren, der for en årlig afgift forpagtede gårdens marktilliggende for en bestemt periode. Som på grevskabets andre forpagtergårde løb forpagtningstiden normalt for en tiårig periode, dog fra slutningen af 1800-tallet for længere årrækker. Gårdens fysiske markering i landskabet har siden opførslen af det trefløjede avlsbyggeri ved oprettelsen i 1729 været den høje lade, der på afstand signalerede, at det var driften, der på Knuthenlund var i højsædet. Laden fungerede både som pejlemærke i landskabet og sigtepunkt for de hoveriydende fæstegårdskarle og husmænd, der frem til midten af 1800-tallet var en væsentlig del af gårdens arbejdskraft. Forpagteren boede frem til 1880 erne i et flerfløjet stuehus, der allerede lå på stedet ved gårdens oprettelse, og som tidligere havde fungeret som skovriderbolig og produktionsanlæg. Fungerede Knuthenlund som driftmæssigt centrum for områdets hoveriydende fæstebønder, så var der til gården ikke knyttet et administrativt virke. Som det fremgår af hoveriforeningen af 1789 og fæstekontrakterne for områdets fæstegårde som ydede hoveri på Knuthenlund så blev de alle underskrevet på Bandholmgård, der foruden at være en mindre forpagtergård under Knuthenborg også husede den ene af grevskabets godsforvaltere i slutningen af århundredet. Det var også på Bandholmgård, at forpagtere og fæstebønder skulle lægge deres landgilder og forpagtningsafgifter, og det var hertil, at afgrøderne skulle køres med henblik på udskibning. Knuthenlund var udelukkende et driftmæssigt centrum omend af en vis betydning, hvilket de i alt 66 underskrifter på hoveriforeningen fra 1789 vidner om. Til de mange hoveribønder skal desuden lægges husmandshoveriet, der tilsammen fortæller, at Knuthenlund var en betragtelig bedrift.

4 - 4 - Meget tyder på, at Knuthenlund omkring 1790 var baseret på klassisk 1700-tals drift med et kreaturhold på avlsgården og kornproduktion i marken. Gården hentede på dette tidspunkt endnu sine få fastansatte blandt lokalbefolkningen, hvilket også var tilfældet med forpagteren Rasmus Jensen. I løbet af 1800-tallet ændredes og udvidedes gårdens husstandssammensætning. Et stigende antal tjenestekarle og -piger blev tilknyttet, i takt med at fæstegårdenes hoveri blev afløst, samtidig med at Knuthenlunds produktion blev omlagt til en specialiseret drift med særligt fokus på mejeriproduktion. I Carl Theodor Emil Staals forpagtningskontrakt fra 1848 fremgår det, at gårdens besætning da var kommet op på 90 køer, ligesom der nævnes en mejeribygning i det gamle stuehus, der var indrettet med to mejerier. Formentlig som vidnesbyrd om at der på gården produceredes både smør og ost. Af en skifteforretning fra perioden fremgår det yderligere, at gården havde en betragtelig høst på 41 tdr. havre, 38 tdr. rug, 80 tdr. byg og 60 tdr. gule ærter, hvor særlig den store havrehøst fortæller, at der på gården var et stort hestehold, der nu var nødvendig at opretholde, efter fæstebøndernes heste ikke længere var til rådighed efter hoveriets afløsning. Den store høst blev opbevaret i Knuthenlunds dominerende lade, hvorfra den naturaliebaserede forpagtningsafgift blev hentet til aflevering, jævnfør forpagtningskontrakten fra 1854, på enten Bandholmgård eller Knuthenborg avlsgård tallets landbrugsudvikling lader sig ikke kun aflæse i driften og tjenestekarlenes antal i gårdens avlsbygninger. Også i det gamle stuehus spores en udvikling i retning af en stigende hierarkisering med introduktion af herskabelige elementer hos forpagteren som eksempelvis i 1855, hvor der på gården fandtes både herskabskusk, kokkepige og stuepige, ligesom der blandt gårdens folk nu var landvæsenselever at finde. Gårdens manifestering i landskabet bevarede et relativt uændret præg frem til anden halvdel af 1800-tallet til trods for mindre om- og tilbygninger. Den store tværgående bindingsværkslade på 50 fag var blevet suppleret med mindre enkeltstående bygninger, der opførtes i takt med behovets opståen. Som på grevskabets andre gårde blev vedligeholdelsen præciseret i forpagtningskontrakter, hvoraf det fremgår, at gårdens bygninger endnu skulle kalkes på traditionel lollandsk vis over stok og sten, ligesom 1/10-del af taget årligt skulle omlægges med ny langhalm, mens vinduer, døre og porte skulle males i samme farve som hidtil. Som noget nyt begyndte der i midten af 1800-tallet i forpagtningskontrakterne at blive indføjet, at de tilbageværende fortidsminder på gårdens marker ikke længere måtte nedpløjes eller fjernes, og eventuelle fortidsfund nu alene tilhørte grevskabet. Som på resten af grevskabets jorder opstod der i løbet af tallet en ny landskabsbetragtning, der tillagde elementer som fortidshøje, solitære træer og en ensartet bygningsmasse en herskabelig værdi. Sammen med behovet for en fornyelse af den efterhånden 150 år gamle bygningsmasse i 1880 erne, var den nye landskabsbetragtning formentlig motiverende for den begyndende fornyelse, som arkitekt Frederik Vilhelm Tvede påbegyndte, og som ved en synsforretning i 1886 blev overdraget gårdens daværende forpagter Bernhard Mackeprang. Nybyggeriet på Knuthenlund fik en udformning identisk med bygningerne på Havløkkegård og Maribo Ladegård, der bidrog til at understrege grevskabets fysiske tilstedeværelse i landskabet samt lettede den praktiske administration af gårdene. I 1887 overtog den sidste forpagter Anton Plesner Knuthenlund samtidig med, at han drev Pårupgård. Gården blev endnu drevet med klare instrukser fra grevskabet bl.a. via fastlagte driftsplaner som havde været praktiseret siden begyndelsen af århundredet og et folkehold, der nu rummede personer fra både Slesvig og København. I 1901 støder man ligeledes på polske piger, der arbejdede i roemarkerne det lollandske sukkerroeeventyr var nu også kommet til Knuthenlund. Ved salget af Knuthenlund i 1913 overgik gården til familien Hovmand-Hansens eje. Gårdens fysiske manifestering ændrede dog ikke karakter i

5 - 5 - landskabet, men opretholdt et driftsmæssigt udtryk gennem den store lade, som løbende gennem tallet overtog funktion og dominans fra den gamle bindingsværkslade, der i 1940 erne brændte. Knuthenlund 1932, Større Danske Landbrug Kort over Knuthenlunds marker 1829., Knuthenlund Knuthenlund efter 1940 erne, Ravnsborg Lokalarkiv F.V. Tvedes endelige udkast til udformningen af det nye stuehus med mejeri på Knuthenlund, Knuthenlund Skitseudkast fra F.V. Tvede på Knuthenlund, Danmarks Kunstbibliotek

6 - 6 - Skøde på mageskiftet mellem grev Knuth til Knuthenborg og ejerne af Lundegård hertugen af Augustenborg og greverne af Danneskiold-Samsøe i 1722 hvor Stensgård blev afgivet til fordel for Ugleholt Skov, Landsarkivet

7 - 7 - Herregårdsmarkerne Knuthenlunds centrale placering midt på sine jorder er et udtryk for gårdens sene oprettelse som herregård i 1729, der gjorde det muligt at skabe et arronderet jordtilliggende med en centralt placeret driftsenhed. Fra kilderne kan etableringen af herregårdsmarkerne følges. I 1722 mageskiftede Adam Christopher greve Knuth med naboherregården Lundegård noget bøndergods og Steensgaard Skov i Stokkemarke sogn for Ugleholt Skov. Seks år senere kom en del af det mageskiftede bøndergods tilbage, idet grev Knuth i 1728 erhvervede Lundegård, hvorfra en del fæstegods sammen med grevens andet strøgods i området fik pålagt hoveri på Knuthenlund fra Herregårdsmarkerne på Knuthenlund varierende fra otte til ti igennem 1800-tallet - har ud fra en vurdering af kortmateriale og praksissen på grevskabets andre forpagtergårde formentlig aldrig I markerne omkring Knuthenlund kan skellet mellem hovedgårdsjorden og landskabet svagt anes i markstrukturen. været udstyret med faste hegn imellem. Kun grænserne mod Ugleholt Skov og fæstegårdenes marker rundt om Knuthenlund blev tilplantet med et fast skel, der markerede herregårdsmarkenes udstrækning og hindrede vildt og løsgående kvæg adgang til de dyrkede markers afgrøder. Ved gårdens to hovedfærdselsveje fra Keldernæs og Stokkemarke placeredes huse ved jordernes grænser Kjeppehus og den senere Tagegård der foruden at huse husmænd også fungerede som ledvogterhuse. På kortet over Knuthenlund fra 1829, der kun medtager gårdens forpagtede jord, spores i markerne også kun signatur for løse hegn, der udspændtes i rette linjer i landskabet. Gårdens drift var igennem det meste af 1800-tallet fokuseret på dyrkningen af korn i form af hvede, byg, havre og rug, ligesom der igennem hele perioden var et voksende kvæghold på gården. Fra midten af tallet blev der investeret massivt i herregårdsmarkernes dræning samtidig med, at mejeridriften opkvalificeredes i 1886 indviedes således et nyt mejeri på gården. I driftsplanerne for begyndelsen af 1900-tallet er noteret, at der på gårdens marker dyrkedes roer, hvede, byg og havre samt en stor mængde kløver, hvoraf en del skulle aflægges i forpagtningsafgifter til grevskabet. Efter Knuthenlunds frasalg i 1913 er synligheden af jordernes udstrækning blev bortvisket gennem nedlæggelse af det omsluttende hegn, ligesom ledvogterhusene er nedrevet eller ændret til gårde. Overgangen fra den gamle fæstegårdsjord til Knuthenlunds herregårdsmarker er ikke længere synlig i landskabet. Hvor Kjeppehuset tidligere lå, er der i dag mark. Det solitære træ knytter sig til indkørslen til naboejendommen.

8 - 8 - Tangerne Knuthenlunds jorder er på det ældre kortmateriale præget af signaturer for vandhuller samt eng- og moseområder, især i området vest for gården og på herregårdsmarkernes sydlige del, hvor Tranemosen endnu bredte sig. Gårdens og områdets jorder blev i 1776 beskrevet som særligt frugtbare og stedet, hvor der avles de bedste graa Ærter, som ogsaa kaldes laalandske Rosiner. Kornmarkerne, græsningen, skovpartierne og tørvemoserne var gode, hvilket kunne aflæses hos områdets bønder, som slaae sig godt igjennem. Tangernes udstrækning har ligget fast siden den første Originalkort fra 1808, Kort & Matrikelstyrelsen Trods den positive omtale tyder det i kilderne på, at jorden omkring Knuthenlund alligevel forvoldte forpagterne en del udfordringer langt op i tiden, idet markerne var præget af store vandmængder og moser, der ikke umiddelbart lod sig dyrke. Variationerne i markernes bonitet kan muligvis finde sin forklaring i det forhold, at gårdens jorder blev etableret på delvis opdyrket landsbyjord og rester af det tidligere eng-, skov- og overdrevsområde Vriet, der strakte sig fra Våbensted til Ugleholt Skov. I midten af 1800-tallet iværksattes en massiv dræning af gårdens jorder i 1885 opgjort til at have kostet kr. der gjorde bugt med de sidste større generende eng- og søområder i markerne. Af større engområder blev tilbage kun Tangerne vest for gården, som blev udlagt som hidtil til græsningsareal. Tangernes særstatus kan allerede ses på det første Originalkort fra 1808 over Knuthenlund, hvor dette område var udskilt fra de resterende marker med en tydelig streg. Dræningen af Knuthenlunds jorder og fremgangen i landbrugsdriften i anden halvdel af 1800-tallet har formentlig medført en stigning i forpagtningsafgiften på gården, idet markerne kunne dyrkes mere effektivt end tidligere. I 1889 var forpagtningsafgiften imidlertid blevet så høj, at forpagter A. Plesner så sig nødsaget til at bede om nedsættelse på grund af markernes uensartethed. Grevskabets administration gav forpagteren medhold og anbefalede, at forpagtningsafgiften nedsattes, og at Tangerne eller de 69 tdr. land slet mose udsondredes fra forpagtningen og indlagdes under Ugleholt Skov. Tangerne blev anbefalet tilplantet med el og indhegnet, hvilket for at lette A. Plesner blev delvis finansieret af grevskabet mod at forpagteren påtog sig vedligeholdelsen. Tangerne har frem til i dag opretholdt en særstatus blandt gårdens marker og er endnu omgivet af et delvist bevaret levende hegn med stynede pile og popler.

9 - 9 - Tjørnehækkene De karakteristiske tjørnehække langs Knuthenlunds veje er reminiscenser af en tidligere hegning. I dag udgør de et centralt element i herregårdslandskabet. Langs vejene på Knuthenlunds jorder ses endnu rester af den sidste større faste hegning på gården, der blev etableret, efter at den i 1913 blev frasolgt grevskabet til familien Hovmand-Hansen. De nu formklippede tjørnebuske blev oprindeligt plantet i et tættere hækforløb med henblik på at skabe en uigennemtrængelig barriere mellem vejene og gårdens marker. Mellem tjørnebuskene blev der til tider sat hegn og lægter til styring af væksten. Tjørnehækkene blev med 7-10 års mellemrum beskåret for at holde en tæt og lav vækst på hækforløbene. Tjørnebuskene lægger sig op ad en gængs praksis på Lolland og ses ved flere af øens herregårde. På grevskabet Knuthenborg blev herregårdsskellene fra midten af 1800-tallet tilplantet med tjørn eller krat som erstatning for pile og popler, der ødelagde drænrør og krævede langt mere vedligehold. Den relativt sene tilplantning på Knuthenlund skal formentlig ses som udtryk for den ny praksis i driften af gården, som kom til ved ejerskiftet i Tjørnehækkene er igennem årene blev reduceret til formklippede buske, der i dag udgør et af Knuthenlunds særkender i landskabet. Som på herregården Søholt ved Maribo Søndersø bliver tjørnebuskene på Knuthenlund i dag formklippet. Hækkene udgør ikke længere den sammenhængende oplevelse som de oprindeligt gjorde, idet der er flere huller i rækkerne.

10 Hovvejene To lange lige hovveje udgår i dag ud fra Knuthenlund mod henholdsvis Keldernæs og Stokkemarke. Vejene er på herregårdens jorder formentlig anlagt ved gårdens oprettelse i 1729 og har fået deres lineære forløb udenfor herregårdsmarkerne ved udskiftningen og udflytningen af grevskabets fæstegårdsjorder i begyndelsen af 1800-tallet. De snorlige veje fra især Keldernæs er i kraft a f Knuthenlunds status som driftenhed under grevskabet ikke udelukkende anlagt ud fra ønsket om en monumental indkørsel i overensstemmelse med 1700-tallets begejstring for akser. I lige så høj grad var de anlagt ud fra en rational tanke med henblik på en forkortelse og optimering af hovbøndernes vej til herregårdens marker og avlsgård. Knuthenlunds markante lade og gårdens placering for enden af de to veje understøtter denne antagelse. Gården blev placeret uden for de almindelige vejforløb som en driftenhed midt i herregårdsmarkerne, hvortil hovbønderne hurtigt og nemt skulle kunne komme. Ad de lige hovveje med sigte på den store lade gik områdets hovbønder til tider dagligt, når de skulle yde hoveri på herregården. Af hoveriforretningerne bl.a. i 1789 kan det konstateres, at Knuthenlund primært trak sine hovbønder ind fra Keldernæs og Saltvig hvilket endnu spores i vejnavnene Keldernæs Hovvej og afstikkeren Saltvig Hovvej. 66 hovbønder ydede i 1789 hoveri på gården, hvoraf en mindre gruppe også kom fra Stokkemarke. Når det primært er mod Keldernæs hovvejen blev udlagt så snorlige, så skyldes det formentlig også det forhold, at det var ad denne vej, hovbønderne blev pålagt at transportere Knuthenlunds afgrøder til udskibning i Bandholm og Blans (kun en mindre del udskibedes fra Nakskov), ligesom vejen til Bandholmgård hvortil gårdens forpagtningsafgifter årligt skulle aflægges i naturalier også gik norden over ad denne hovvej. Gennem løbende hoveriforretninger i de første årtier af 1800-tallet blev fæstebøndernes hoveribyrde afløst af et pengebeløb, som skulle erlægges til grevskabet, og forpagtere måtte i stigende grad selv betale og huse gårdens arbejdskraft. Dog udgjorde områdets fæstehusmænd helt op i 1850 erne endnu en arbejdskraft på gården, som forpagteren nu var nødsaget til at betale grevskabet penge for at benytte. Knuthenlund Tværvej blev først, jævnfør det ældre kortmateriale, udrettet i løbet af 1800-tallet, i takt med at gårdens sydlige jorder blev drænet og underlagt almindelig drift. Den snorlige hovvej til Keldernæs år 1829, Knuthenlund

11 Arbejdshuse De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej hvoraf det ene er et flerfamiliehus er opført efter Knuthenlund i 1913 overgik til familien Hovmand-Hansens eje. Husene er opført i perioden 1935 til 1950 flerfamiliehuset fra de første år og boligen tættest på gården fra Frem til Knuthenlund blev udskilt fra grevskabet, fandtes der kun, jævnfør synsforretningen i 1901, et arbejderhus ved gården, opført i 1894 og indrettet til to familier. Formentlig arbejderhuset nord for gården der daterer sig til efter To år tidligere i 1892 anmodede daværende forpagter A. Plesner om tilladelse til at opføre et husmandshus til fire familier ved gården, hvilket han imidlertid fik afslag på. Kun på forpagterejendommen Maribo Ladegård fandtes der fra midten af 1800-tallet arbejderhuse tilknyttet, mens der som på Knuthenlund ingen arbejderhuse var på grevskabets andre forpagtergårde før slutningen af århundredet. Mens Knuthenlund fungerede som driftenhed under Knuthenborg, boede personalet primært i gårdens bygninger bl.a. i elevfløjen fra 1880 erne, hvor der også var indrettet værelser til forvalteren. Folkeholdet på gården var stigende igennem hele tallet i takt med, at hoveriet blev afløst for fæstebønder og husmænd. I 1855 var der 16 tjenestefolk i gårdens husstand, mens antallet i 1870 var kommet op på 21 personer. Det personale, som ikke beboede Knuthenlund, var bosiddende uden for gårdens jorder som eksempelvis fodermesteren Christian Nielsen, der i slutningen af 1800-tallet boede på et lille husmandssted på Keldernæs Hovvej på den Det seneste arbejderhus i umiddelbar nærhed af Knuthenlund er denne rødstensbygning fra omkring 1950 anden side af herregårdsmarkernes skel. Udviklingen med etablering af faste huse på gårdens jorder kommer relativt sent til på Knuthenlund og skal ses som udtryk for den generelle udvikling i landbruget og samfundet, hvor det i løbet af 1900-tallet blev gængs at give personalet fast tag over hovedet i selvstændige husstande. De tre arbejderhuse ved Keldernæs Hovvej lægger sig smukt i forlængelse af 1900-tallets Bedre Byggeskik tradition, og især dobbelthuset trækker på en gammel praksis for arbejderhuse under herregårdene, som det også ses på Skibevej ved Bandholm og i Halsted. De to arbejderhuse daterer sig til perioden og vidner om, at der helt frem til 2. verdenskrig var store folkehold tilknyttet herregårdene. Udkast til en fodermesterbolig under Knuthenlund formentlig fra perioden efter anden verdenskrig., Knuthenlund

12 Ugleholt Skov Centralt i etableringen af Knuthenlund i 1729 står Ugleholt Skov, hvis skovridergård også blev udvalgt som centrum for den nye driftenhed. Ugleholt Skov er resterne af et større skovområde, der tidligere dækkede området, og som var en del af det eng-, skov- og overdrevsområde, der dominerede landskabet. I 1722 erhvervede Adam Christopher greve Knuth skoven ved mageskifte og gennem køb og nedlæggelser etableredes herregården syv år senere. Navnet refererer formentlig til tidligere tiders dyrehold i skoven, hvor ugler må have været en central del. Til trods for at skoven blev en del af Knuthenlunds jorder, og den fysiske placering af gården lå tæt op ad skoven, indgik denne ikke i forpagtningen af Knuthenlund. Igennem hele 1800-tallet fremgår det i forpagtningskontrakterne, at skoven blev drevet selvstændigt under grevskabet uden om Knuthenlund. I Knuthenborg grevskabs fortegnelse over fredskove fra 1818 fremgår det, at Ugleholt Skov var grevskabets største sammenhængende skovområde på 297¾ tdr. land, hvortil Skovfoged Vænget på 9½ tdr. land føjedes. Skoven udgjorde en betragtelig værdi og var en del af grevskabets herlighedsværdi, hvor bl.a. jagt kunne finde sted. Skovens særlige status fremgår også i det forhold, at tømmeret til grevskabets udflyttede fæstegårde i begyndelsen af 1800-tallet ikke hentedes fra de omkringliggende skove, men blev indskibet via Bandholm fra Norge. I løbet af 1800-tallet blev skovene opgraderet og underlagt en rationel drift, der på Knuthenborg udmøntede sig i en fornyelse af skovriderens og skovfogedernes boliger. Ugleholts skovfogedbolig, der blev opført i 1870 erne, formentlig efter tegning af grevskabets daværende arkitekt F.V. Tvede, der også slog stregerne til dele af Knuthenlunds nuværende bygningsmasse, vidner om skovens opgradering i perioden og den nyvundne status, som skovarbejderne havde i tiden. Ugleholt Skov blev ved fredskovsforordningen i 1805 udlagt til fredskov og blev i den forbindelse indgrøftet og indhegnet. I skoven findes en lang række forskellige træarter samt en rig flora og fauna. Ved frasalget af Knuthenlund i 1913 fulgte skoven med, hvilket har medført, at Knuthenlunds herregårdsmarker endnu er intakte og fremstår i deres oprindelige arronderede skikkelse. Skovbrynet om Knuthenlund danner endnu kulissen om gården ved ankomsten af de snorlige hovveje. Ugleholt Skov udgjorde en vigtig del af den nyoprettede hovedgårds jordtilliggende og var qua skovridergården også medbestemmende i gårdens placering. Alligevel var der i en næsten 200 årig periode ingen driftsmæssige samhørighed mellem den store skov og forpagtergården, idet skovvæsnet på grevskabet blev drevet direkte fra Knuthenborg.

13 Anbefalinger til genopretningsprojekter i Knuthenlunds landskab Museum Lolland-Falster anbefaler, at der fremadrettet arbejdes med at styrke og genoprette følgende elementer i landskabet, der understøtter Knuthenlunds virke og historie som centrum for en drifts- og landbrugsfaglig enhed i landskabet. 1. Det anbefales, at styrke og markere hovedgårdsmarkernes udstrækning via genetablering af hovedgårdsjordenes skel, hvor det er fjernet, samt genopretning af de tilbageværende (rød markering bilag 1) 2. Det anbefales, at der etableres en tydelig markering på gårdens tre veje ved overgangen fra det omkringliggende landskab til hovedgårdsjordene (gul markering bilag 1) 3. Det anbefales, at hegnet omkring Tangerne styrkes, så områdets særlige karakter understøttes (grønbrun markering bilag 3) 4. Det anbefales, at en genplantning af manglende tjørnebuske finder sted med henblik på at markere det nuværende særegne buskforløb langs gårdens tre veje. Det anbefales endvidere, at videreføre den nuværende praksis med formklippede buske, idet disse udgør gårdens mest udtalte særkende i dag (grøn markering bilag 3) Punkter og områder er markeret på kortmaterialet i vedlagte bilag og samlet i bilag 4.

14 Bilag 1 De to første anbefalinger indtegnet på Originalkortet fra 1808, K&M

15 Bilag 2 De to første anbefalinger indtegnet på Det Høje Målebordsblad, K&M

16 Bilag 3 De to sidste anbefalinger indtegnet på det Lave Målebordsblad, K&M

17 Bilag 4 De fire anbefalinger samlet på 4-cm kort 1950 erne, K&M