Det 4. stadsrum i teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det 4. stadsrum i teori og praksis"

Transkript

1 Det 4. stadsrum i teori og praksis Vestra Hamnen 2.0 Om den innovative og kulturelle by og den urbane virksomhed Per Riisom 2013

2 human kapital urbane virksomheder social kapital kulturel kapital urban kapital bykultur den innovative by den kulturelle by den regionale by netværksby urbane ressourcer netværks virksomheder holdbar og værdibaseret byudvikling 2 det 4. stadsrum i teori og praksis

3 Malmø Bauhaus 2020 Vestra Hamnen 2.0 Vestra Hamnen er på 10 år blevet omdannet til en ny bydel med blandende erhvervsvirksomheder og by funktioner. Version 1.0. Der er behov at videre udvikle en radikal innovation af Vestra Hamnen. En version 2.0. Radikal innovation af byer Der er brug for en radikal innovation af virksomheder og byer, bygninger og byrum samt af bykulturen. Virksomheder udvikler nye arbejdsformer, ny organisation, kultur, nye lokalisering og bygnings- og arealforhold på en måde, der omdanner bykultur, byer, byliv, byrum og bymiljø. Den innovative by forandrer virksomhederne. Human kapital Det er overgangen fra industriel til human kapital, det udløser der paradigmeskred i virksomheds- og byudviklingen, der er denne artikels emne. Malmø Euro Bykonference 2014 Nordic City Networks store konferencer i 2012 i Odense, om politisk lederskab i byudvikling, og i 2013 i Fredericia, om ny viden til nordisk byudvikling, kulminerer i Malmø i Malmø konferencen handler om nye byudvikling i nordiske byer. Malmø Bauhaus 2020 Malmø Bauhaus 2020 er en del af Malmø konferencen. Denne artikel er et eksempel på den udfordring Malmø Bauhaus har: At kortlægge de 10 mest banebrydende byprojekter og videre udvikle dem gennem radikal innovation. At skabe ideer og forslag som inspiration til at løfte Malmø ind i fremtiden. det 4. stadsrum i teori og praksis 3

4

5 Indhold FORORD 7 PROLOG 9 1. vestra hamnen radikal innovation 11 2.teser og greb 17 Teser 17 Humanistiske værdier som driver 17 Den åbne urbane virksomhed 19 Netværksvirksomheder netværksby 21 Byrummet som enzym - urbanomics 22 Arbejdskultur og livsformer 23 Det kulturelle dannelsesrum 24 De 4 byrum 26 Greb og gestaltning 26 Meganetværk 26 Bykultur 27 Den urbane virksomhed de professionelle netværksvirksomheder 27 Det urbane strøg 28 Byrummet superrummet 28 Det urbane mikrokosmos 29 Den åbne bygning 30 Metoder og organisation 30 Midlertidig byudvikling vestra hamnen Version 1.0 til Vestra Hamnen en vision 35 Strategier 36 EPILOG 41 LITTERATUR 43 det 4. stadsrum i teori og praksis 5

6 6 det 4. stadsrum i teori og praksis

7 forord Denne artikel er for det første et indlæg i debatten om den videre udvikling af Vestra Hamnen frem mod For det andet beskriver den det 4. stadsrum i teori og dermed en ny form for stadsudvikling. Et debatoplæg om fremtidens stadsudvikling. For det tredje beskriver artiklen et eksempel på radikal innovation af staden, som er et formål med Malmø Bauhaus I den sammenhæng får begrebet holdbar udvikling ny og bredere betydning. Holdbar udvikling omfatter flere holdbarheds aspekter. 1) Kulturel holdbar udvikling: fællesskab, bykultur, politik, lederskab og demokrati. 2) Velfærdmæssig holdbar udvikling: nye fællesskaber, civilsamfund og medborgerskab. 3) Social holdbar udvikling: mangfoldighed, tolerance, boliger der kan betales og plads til alle. 4) Økonomisk holdbar udvikling: kreativitet, innovation, beskæftigelse og økonomisk vækst det vi skal leve af. 5) Miljømæssig holdbar udvikling: klimaudfordringer, kompakt byudvikling og mobilitet og tilgængelighed. 6) Regional holdbar udvikling: den regionale by, regionale fællesskaber, regionale ressourcer og lederskab. København i januar 2013 Per Riisom det 4. stadsrum i teori og praksis 7

8 8 det 4. stadsrum i teori og praksis

9 PROLOG Malmø har siden industrisamfundets sammenbrud i byen omkring 1990 været gennem en gennemgribende transformationsproces. Den har forandret og styrket det lokale samfund, bysamfundet, erhvervslivet, livsvilkår og livskvalitet, men også skabt nye udfordringer og vanskeligheder. Malmø er som forandret! Og er blevet en inspiration for politikere, fagfolk og byer over alt i Norden og i hele verden. Malmø er et urbant laboratorium for moderne byudvikling og bykultur. Vestra Hamnen har en betydelig rolle i Malmøs fornyelse, som moderne bysamfund og global spiller. Det er derfor særdeles interessant, at se på Vestra Hamnens bidrag til Malmøs fornyelse frem over. Vestra Hamnen repræsenterer et vist brud med industrisamfundets grundlæggende erhvervs- og byudvikling. Med et greb, der blev sat i søen allerede i første halvdel af 1990 erne. Et pant på et nyt Malmø. Alligevel præger industrikulturens tænkning, skalaforhold byggeri og virksomheder på visse punkter fortsat området. På sin vis kan Vestra Hamnen ses som 1990 ernes bud på en ny byudvikling, sådan som det måtte tage sig ud på det tidspunkt. Version 1.0. Hvad er de næste skridt? Hvordan kan Vestra Hamnen,dette dynamiske byområde udvikles videre frem mod 2020? Version 2.0. Det handler denne artikel om. Den giver et bud på Vestra Hamnens kommende udvikling., der bygger på ideen om det 4. stadsrum og radikal byinnovation. Det 4.byrum er et nyt bud på en byopfattelse, der bygger på relationer mellem mennesker, virksomheder, institutioner og byområder, i stedet for adskillelse. At transformere et i forvejen banebrydende byprojekt radikalt. Sigtet er at give inspiration til nye visioner, løsninger og perspektiver. det 4. stadsrum i teori og praksis 9

10 10 det 4. stadsrum i teori og praksis

11 1. vestra Hamnen radikal innovation Udgangspunktet for denne artikel er en vision, en forestilling om Vestra Hamnen som en netværksby. Et nyt urbant miljø, der bygger på den igangværende udvikling, transformation, dynamik, engagement, entreprenørskab og samarbejde. En bydel, der rummer samvirkende medarbejdere, virksomheder, institutioner og kreative miljøer i netværk. Med adgang til en fælles base af viden, kreativitet, produktivitet, ideer og medarbejdernetværk på kryds og tværs i bydelen mellem professionelle organisationer. Men også en folkelig bydel med adgang for og plads til alle. Tankegangen er at professionalisme og folkelighed går hånd i hånd, hvilket både bidrager til økonomisk vækst og fællesskab. Vision. Visionen for Vester Havn er, at den skal være som en stor integreret kulturel og innovativ netværksby. En ny urban organisme, der rummer mange samvirkende medarbejdere, netværksbaserede virksomheder, institutioner og kreative miljøer, der har adgang til den fælles base af viden, kompetencer, ressourcer, kollektiv intelligens, dvs. de urbane ressourcer osv., der findes i hele området. Udviklingen af Vester Havn frem mod 2020 skal bygge på humanistiske værdier, som kan understøtte innovation, kulturel atmosfære, folkelighed og byliv. Centralt i denne udvikling er et overgribende netværk, der skal være mødested for alle medvirkende aktører og interessenter i Vester Havn (og udenfor), og som skal bidrage til at skabe nye samarbejdsformer, videndeling, anvendelse af urbane ressourcer i virksomheder og institutioner en ny bykultur og en ny netværksby. Holdbar udvikling. Udviklingen af Vester Havn skal baseres på en strategi for holdbar udvikling, der rummer alle relevante aspekter og som bygger et humanistisk menneskesyn og politisk lederskab. Disse holdbarheds aspekter er: Kulturelt som en ramme om grundlæggende funktioner i samfundet, samvær, demokrati, det 4. stadsrum i teori og praksis 11

12 mangfoldighed, tillid, respekt - som kan bidrage til sammenhængskraft mellem alle mennesker og grupper i bysamfundet, Velfærdsmæssigt nye urbane fællesskaber, civilsamfund og medborgerskab, socialt Vester Havn skal være en åben, mangfoldig bydel. For alle mennesker og aktiviteter, Økonomisk at bidrage til at skabe en holdbar økonomisk og erhvervsmæssig udvikling. Kreativitet, innovation og produktivitet. Noget at leve af for fremtidens generationer. miljømæssigt den kompakte, integrerede og blandede by. Den vil i sig selv levere et markant bidrag til en miljømæssig forsvarlig udvikling og praksis, regionalt sammenhæng med, mobilitet og adgang til hele regionen. Magt og lederskab Mennesket er et innovativt væsen, der i kampen for livet og en fælles tilværelse, udvikler nye måder at leve sammen på, omskaber det omgivende miljø, der bidrager til en fælles holdbar livsform, et livsrum og livsgrundlag. Mennesket har evnen til at udvikle kulturelt holdbare livsformer såkaldt sociale innovationer - selvom det ikke altid sker i praksis. Det politiske lederskab er udtryk for det menneskelige fællesskabs evne til at gennemføre nye innovationer, der er til gavn for alle. Det sker gennem mobilisering og organisering af den fælles vilje. Således at magte tilværelsen er at anvende den fælles magt til at opnå fælles politiske mål. Urbane virksomheder. Denne artikel bygger på den såkaldte Malmø opdagelse opdagelse (se side 13). At mange innovative, moderne virksomheder og institutioner og andre af samfundets professionelle organisationer, foretrækker at være placeret i urbane miljøer med bymæssige kvaliteter, faciliteter og et inspirerende byliv og en dynamisk bykultur. Det paradoksale er, at skønt mange virksomhedsledere kan redegøre for betydningen af urbanitet for virksomheder, når de får spørgsmål herom, så er det ikke noget, der på en systematisk, taktisk eller strategisk måde i noget særligt omfang indgår i virksomhedernes udvikling eller forretningsplaner. Det er stort set heller ikke noget, som optager den byggebranche, ejendomsudviklere eller forvaltninger, der leverer bymiljø og byggeri. Forståelsen af de urbane ressourcers en skjult indsigt, og opgaven må derfor være at gøre denne kendt, udforsket og anvendt. Innovative bymiljøer. Francisco Carrillo beskriver i antologien Knowledge cities (2005), at byen er 12 det 4. stadsrum i teori og praksis

13 en innovationsmaskine i samfunds- og erhvervsudviklingen. Edward Glaeser fremhæver i sin nye bog The triumph of the city (2011), at velfungerende byer leverer et markant bidrag til samfundets produktivitet, innovationskraft, økonomiske vækst og velstand. Er Vestra Hamnen en sådan innovativ bydel? Og hvad er udfordringen for udviklingen frem mod 2020? Vestra Hamnen Det er en meget stor bydel, der primært rummer mange arbejdspladser, kundskabsbaserede virksomheder, lærende institutioner og nye innovative miljøer. Et betydeligt potentiale som ekspansivt kundskabs- og kompetencemiljø med store perspektiver for vækst, velstand og velfærd i Malmø og hele regionen. VH er også et boligområde med det verdensberømte og bæredygtige BO01 og den nye Varvsstaden med kulturaktiviteter osv. VH er et mødested for mennesker, virksomheder og institutioner i verdensklasse. På mange måder synes VH at være på vej til at blive en moderne blandet by med udgangspunkt i 80/90 ernes forestillinger om den nye, postindustrielle urbane by. Et dynamisk cluster af professionelle organisationer i netværk. Version 1.0. Vestra Hamnen 2020! Hvilken udvikling for VH tegner der sig så frem mod år 2020? Vil VH fortsætte med at udvikle sig i det hidtidige spor? Eller vil VH 2020 fremtræde som en helt ny byform frigjort fra industribyens funktionslogik og formsprog? Malmø opdagelsen I Malmø er man kommet på sporet af et helt ny symbiotisk og dialektisk samspil mellem bymiljø og virksomheder (og andre af samfundets professionelle organisationer). Et paradigmatisk samspil, der på én gang forandrer begge parter i samspillet: såvel virksomheden som bymiljøet. Virksomheden som by og byen som virksomhed! Universitetet som by og byen som universitet! I 2005 viste en undersøgelse af arbejdspladsernes lokalisering i Malmø, at der siden 1990 var foregået en sand revolution i lokaliseringsmønstret. I 1990 lå hovedparten af alle arbejdspladser i de traditionelle havne- og industriområder. Kun 15 år senere er det omvendt: I 2005 ligger hovedparten af alle arbejdspladser i city eller tilsvarende områder med stærk urban karakter. Det er formentlig en udvikling, der er fortsat siden Det gode spørgsmål er: Hvad er det egentligt, der er foregået? Hvad er det, der driver virksomhederne? Bag denne markante forandring i lokaliseringsmønstret finder man et absolut paradigmeskifte, nemlig fremkomsten af nye innovative og urbane virksomhe- det 4. stadsrum i teori og praksis 13

14 der ofte sammenknyttet i tætte netværk med andre virksomheder og institutioner. Urbane organisationer, der bygger på medarbejder netværk human kapital. Denne form for virksomhedsudvikling repræsenterer en irreversibel drivkraft, der trænger igennem og derved forvandler både virksomheder, bygninger, byrum, bymiljøer, arbejdskultur og livsformer. Det er ikke en udvikling, der i almindelighed er et resultat af politiske beslutninger, af forudseende erhvervspolitik eller byplanlægning. Heller ikke af nye koncepter i byggebranchen. Derimod er det en tendens, der er virkningen af en indogen kraft, som er betinget af globalisering, kravet om innovation, behovet for profitabilitet og for at være attraktive arbejdspladser. Det kommer indefra virksomheden som en nødvendighed. En moderne form for the invisible hand dannelsen af en ny form for bygnings- og bystruktur. Interviews med ledere af innovative virksomheder i Malmø viser klart, at det er selve urbanitetens mangfoldige udtryk, bykvalitet, byliv, de nye livsformer, den urbane stemning og åbenhed, der fungerer som en ny drivkraft for moderne erhvervsudvikling. Sådanne erhvervsledere opfatter ikke VH 2011 Version som tilstrækkeligt attraktivt som virksomhedsmiljø. Trods den urbane stil, der er tilstræbt i VH. Det gode spørgsmål er derfor, hvad man kan lære af dette? Og hvad betyder det for VHs udvikling frem mod 2020? Hvordan kan VH styrke sin tiltrækningsog konkurrencekraft i forhold til innovative virksomheder, institutioner og kreative miljøer og mennesker? Malmø opdagelsen implicerer en række nydannelser (se kapital 2). Den åbne, urbane virksomhed og andre professionelle organisationer, netværksvirksomheder, Det innovative byrum det 4. byrum, Det kulturelle byrum, Bykultur og nye livsformer. I kapitel 2 gives en beskrivelse af den tankegang, de teser og greb, som denne artikel bygger på. Kapitel 3 om Vestra Hamnen indledes med en summarisk karakteristik af Vestre Hamnen 2012, som tager udgangspunkt i ovennævnte tankegange og teser (kapitel 2). Derefter følger principper (bymodeller) for forslag til videreudvikling af Vestre Hamnen frem mod det 4. stadsrum i teori og praksis

15 det 4. stadsrum i teori og praksis 15

16 16 det 4. stadsrum i teori og praksis

17 2. Teser og greb Dette afsnit beskriver nogle teser eller forestillinger om fremtidens byudvikling, der er udviklet i Nordic City regi samt de praktiske urbane greb, der følger heraf. Disse teser og greb vil dermed blive anvendt som udgangspunkt for konkrete forslag vedrørende Vestra Hamnens udvikling. Der lægges særlig vægt på: 1) humanistiske værdier som driver i såvel by- som erhvervsudvikling. 2) fremkomsten af urbane og innovative virksomheder og bymiljøets betydning for kreativitet, innovation og vækst, 3) byen som et kulturelt rum for alle og dermed den grundlæggende betydning for fællesskab, folkelighed, demokrati og menneskelighed samt 4) byen som et innovativt rum et fælles virkerum for virksomheder, institutioner og medarbejdere Udviklingen af VH frem mod 2020 kan tage udgangspunkt i nedenstående teser (forestillinger) om den innovative og kulturelle by, i nogle formgivende og konstituerende greb om den fysiske udvikling og i udviklingen af virksomheder og bygninger samt i nogle metoder og processer. Tankegangen i dette afsnit bygger på erfaringer og undersøgelser i Malmø og en række andre blandt andet - nordiske byer samt på de faglige drøftelser, der foregår i Nordic City Network. Teser I det følgende beskrives teser om den innovative og kulturelle by. Det er ikke tale om et forsøg på at skabe videnskabeligt baserede teorier, men tværtimod handler det om en eksperimenterende tankegang, der kalder på afprøvning, modsigelse og videreudvikling. humanistiske værdier som driver Centralt i forestillingerne om den senmoderne byudvikling, og udviklingen af innovative virksomheder og andre professionelle organisationer, står humanistiske værdier. Mangfoldighed, tolerance, åbenhed, nysgerrighed, omsorg, respekt Det skyldes ikke det 4. stadsrum i teori og praksis 17

18 blot et ønske om høje etiske standarter og idealisme, men også det elementære, praktiske forhold, at sådanne værdier understøtter kreativitet og innovation og dermed også produktivitet og økonomisk vækst i virksomheder og bedre læring i uddannelsesinstitutioner (Carrillo). Desuden er disse værdier som en bærebølge for det demokratiske samfund, og afgørende for den sociale og kulturelle sammenhængskraft og samvirke i samfundet og således af betydning for social holdbarhed. Endelig spiller humanistiske værdier en rolle for attraktive livsmiljøer og moderne livsformer, som tilsammen bidrager til at skabe et kompetent lokalt og regionalt arbejdsmarked (Florida). Humanistisk værdier er drivere for et innovativt, kulturelt og demokratisk samfund (Popper). Som den norske statsminister Stoltenberg har udtrykt det: det åbne samfund, og man kan dertil føje: den åbne by. Den såkaldte nordiske samfundsmodel bygger i høj grad på sådanne værdier, herunder på lav magtdistance, protestantisk arbejdsetik, respekt for naturen osv. (Nordiske vinderværdier, Nordisk Råd, 2005). Den nordiske demokratimodel hviler på et folkeligt engagement ( bottom up ), i forhold til den angel saksiske, der er markedsorienteret eller den sydeuropæiske, napoleonske ( top-down ) model. Kulturbegrebet er vigtigt for at forstå, at humanistiske værdier er grundlæggende for den måde, hvorpå vi omgås hinanden. Kulturen er netop grundlæggende dette: den måde hvorpå vi indretter og varetager vores indbyrdes forhold som medborgere og medmennesker. Den baserer sig på en fundamental medfølelse for og anerkendelse af den anden. Spinoza udtrykker dette således, at enhver mands rettigheder og interesser er præcis lige så vigtige som enhver andens. Bykulturen kan ses som en (relativt) moderne tolkning og realisering af den almene kulturelle fordring i det menneskelige fællesskab. Det nordiske velfærdssamfund kan efter manges opfattelse trænge til en revitalisering og modernisering efter mange års statslig omsorg og leveret velfærd. Dette må ske i en ny urban kontekst.de humanistiske værdier må stå centralt i de kommende års byudvikling. Det kulturelle byrum er i den forbindelse en central samfundsmæssig institution i et senmoderne, globalt, innovativt, åbent og demokratisk samfund. Således vil en bykultur med senmoderne livsformer, ny arbejdskultur, samværsformer, videndeling og samarbejde og relationer på kryds og tværs være et væsentligt bidrag til den innovative by.

19 Den åbne urbane virksomhed Industrisamfundets typiske firma er principielt et lukket, kontrollerbart rum. En ledelsesstyret værdimaskine. Et reservat for effektiv kombination af produktivkræfter og arbejdskraft i et sindrigt produktionssystem baseret på opdeling af produktionsprocessen i enkle momenter, der ikke oprindeligt kræver noget særlig uddannelse, blot disciplin og kraftudøvelse. Ordregivning, lydighed og kontrol. Derfor er det industrielle produktionsapparats bygninger, bygningskomplekser og ejendomme lukkede, indhegnede og adskilte fra de øvrige virksomheder og omgivelser. Lokaliserede i bystrukturen hvor de logistiske betingelser er optimale. Dette grundlæggende princip videreføres i selve den industrielle bystruktur og i byforvaltningen. Den igangværende udvikling af åbne innovative virksomheder går tendentielt i den modsatte retning. Udviklingen er præget af et radikalt paradigmeskifte, der samlet kan karakteriseres ved åbenhed og urbanitet. Der foregår i stigende grad en åbning af virksomheden, organisationen, kulturen og bygninger i forhold til det omgivende samfund og bymiljøet. Det skyldes behovet for at være en attraktiv, synlig arbejdsplads, hvor moderne, veluddannelse mennesker ønsker at være og udfolde deres evner og ambitioner, og behovet for at få nye ideer til produktionen, behovet for innovation og økonomisk vækst. Forudsætningen for den nye åbenhed er, at det skal være noget at åbne sig i forhold til et attraktive og inspirerende miljø, byliv og andre kvaliteter et spændende bymiljø. Behovet for åbenhed fremkalder derfor for nogle virksomheder en omlokalisering til et urbant miljø eller til op- og ombygning af urbane kvaliteter på stedet. Eller - som erstatning for en ikke urban placering en internt urbanisering af virksomheden (byen som metafor: rambla, torv, strøg, mødeplads, cafe..). Fremkomsten af den nye åbne, innovative, urbane virksomhedstype er et revolutionært element, der som omtalt omskaber såvel selve virksomheden som virksomhedskulturen, men også fører til omdannelse af og nye koncepter for selve bygningen/bygningskomplekset, der skal være et relationsbærende redskab i virksomhedens værdiproduktion. I det yderste tilfælde kan en sådan udvikling føre til at firmaet såvel juridisk som fysik opløses og så at sige absorberes af byen og de mennesker, der anvender den som arbejdsplads. Derved omdannes virksomheden til en urban organisation - og påtager sig dele af dennes karakteri- det 4. stadsrum i teori og praksis 19

20 stika - og et netværk, der består af de mennesker og medarbejdere, der indgår i netværket og som leverer den kreative produktivkraft til produktionen af økonomiske værdier og varer. Virksomheden er blevet til et netværk, der udtrykker sig i og inkorporerer selve det urbane rum. Man kan stille spørgsmålet, hvad denne udvikling betyder for den traditionelle ejendomsret til produktionsmidlerne, når de nye produktionsmidler den kreative evne/den humane kapital ejes af den enkelte, af individet? Er det en radikal ændring i ejendomsretten til produktionsmidlerne og i givet fald, hvilke følger vil dette kunne få? Feks. for privat ejerskab af byarealer. Det overgribende netværk af medarbejdere danner så at sige metavirksomheder, der billedligt talt svæver oppe over de konkrete enkeltstående virksomheder. Disse udvikles i stigende grad til de egentlige forretningsmæssige organisationer. De er de egentlige virksomheder byen som virksomhed. Den oprindelige virksomheds omdannes gennem denne proces til facilitatorer eller serviceringsmaskiner for det overgribende netværk af medarbejdere. I gamle dage var virksomhedens rum et magt- og kontrolrum, med ledelsesret og kompetence i forhold til at styre produktionsfaktorerne, herunder arbejdskraften. Et lukket rum, en skelsættende bygning, en sort box. Nu er bygningen ikke en bygning, men et rum omkring et mødested, et transportcenter for ny ideer og viden, en fordelingscentral og tappehal for ideer. Bygningerne er relationsskabende, interfaces, åbne mødesteder, med åbne sider, åbne lokaler, lokalefællesskaber med andre idéorganisationer. Et sted for idébrugere,- producenter og brugere. Den nye urbane virksomhed skal begribes inde fra og ud, dvs. at byrummet skal ses som en ressource for virksomheden med henblik på dennes organisation og værdiproduktion. Den skal ikke forstås ude fra og ind, dvs. som bestemt af sin eksistens som et element i den urbane sammenhæng. Den urbane organisation er ikke en byplanmæssig kategori, men omvendt en forretningsmæssig udtryksform i byrummet. Denne får sin betydning og identitet ikke som følge af sit eget indre univers (som i modernismen), men tværtimod gennem sine relationer og de andre virksomheder, institutioner og miljøer, der er i netværk med. Virksomheden konstitueres så at sige af sine netværkspartnere. 20 det 4. stadsrum i teori og praksis

21 netværksvirksomheder netværksby En anden kilde til den urbane virksomhed er den fremadskridende hyperkomplekse arbejdsdeling mellem samvirkende virksomheder og andre organisationer der ofte etablerer sig rumligt i klynger feks i campus lignende byområder eller i selve den blandede by. Denne netværksorganisations absorbering af tidligere selvstændige enheder er ikke ny, men får et helt nyt perspektiv, når den kombineres med den åbne, urbane virksomhed. Når virksomheden, feks. et universitet, indgår i utallige samarbejdsrelationer med andre lærende institutioner, virksomheder, myndigheder og miljøer. Når den engagerer sig i byliv, byrum, osv. Så indgår den i et faktisk aktivt netværk, hvorved den overskrider sit eget bygningskompleks og lokalisering. Derved bidrager den til at danne en ny reel metavirksomheds struktur, der udtrykker sig i et større urbant og måske regionalt rum, som den derved absorberer og gør til produktive ressourcer i selve virksomheden. Eksterne arbejdspladser, betydningsfulde forbindelseslinjer, afgørende mødesteder, kollektiv intelligens, der er indlejret i det urbane og regionale rum, og som denne virksomhed udnytter og anvender som ressourcer i den værdi skabende proces. Netværksvirksomheden har en helt anden morfologi end den traditionelle virksomhed. Den er nu en uadskillelig del af det omgivende miljø - og omvendt. Det mest banale udtryk for denne nye realitet er campusfænomenet. Campus ificeringen af vore byer omkring virksomhedsklynger er en naturlig, men også problematisk tendens. En form for en mere kompleks funktionalisme. Funktionalisme+. Campus ificeringen er en trend, der blandt andet viser sig i forbindelse med nye hospitaler, universiteter, transportcentre og forskerparker. En af de afgørende opgaver i forbindelse med fremtidens byudvikling er, at bidrage til en udvikling af netop de urbane ressourcer, der svarer til behovet hos samfundets professionelle organisationer, netværksvirksomheder og de medarbejdere, der er knyttet hertil. Man bør således kortlægge, beskrive og forstå den åbne urbane virksomhed, dens indre organisering og virkemåde, dens urbane ressourcer og arten af disse. Det vil sige netværksorganisationens byrum og urbanitet, der så at sige inkorporeres i denne. En bys - eller en byregions - samlede forretningsmæssige netværksstruktur vil danne et uhyre komplekst og komplementært net af relationer, der 1) overskrider den eksklusive betydning af den præcise lokalisering af virksomhedens hovedkontor og der- det 4. stadsrum i teori og praksis 21

22 ved 2) faktisk etablerer en netværksby, som et helt nyt fænomen. Netværksbyen forstået som 1) et komplekst urbant system af netvæksorganisationer, der er flettet ind i hinanden i et komplementært net af forbindelser, samarbejdsrelationer, videndeling, arbejdssteder og 2) et rumligt urbant netværk af urbane ressourcer, steder, forbindelseslinjer, faciliteter, symbolbærende elementer og byliv. En helt ny urban tilstandsform af et kombineret innovativt og kulturelt erhvervsmæssigt og urbant rum. A new urban reality! Et urbant og forretningsmæssigt hybridt miljø rumligt og kulturelt. Det 4.byrum par excellence. Spagetti city! Netværksbyen som by består derved af et tæt formateret, overgribende system af rumdannelser, bygningselementer, lokaliteter, forbindelseslinjer, af kultur og værdier og andre betydningsbærende og mentale forhold og vilkår, der bidrager til at effektivisere og understøtte relationsdannelse og gøre de fysiske og mentale afstande korte og overskridelige. Den regionale netværksby 1 er et aspekt af netværksbyen (som sådan) og netværksvirksomhederne, der udstrækker sig i et større regionalt rum. Dette 1 Og i øvrigt i vidare gående geografiske horisonter: det overregionale, det globale og det virtuelle. byen omgivende og integrerede regionale rum er en del af den nye netværkssamfundsdannelse, der integrerer de regionalt distribuerede ressourcer, som tilgængeliggøres gennem et velfungerende regionalt trafiksystem, utallige samarbejdsrelationer og berøringsflader, et fælles kulturelt rum og organisatoriske relationer. byrummet som enzym - urbanomics OECD regner med 4 vækstdrivere for regional (bymæssig) økonomisk udvikling og produktivitet. Øget produktivitet og arbejdsdeling er samfundsmæssige nøglestrategier og en nødvendighed, hvis de såkaldte udviklede lande fortsat skal kunne opretholde et højt niveau af økonomisk vækst, velstand og velfærd. OECDs 4 vækstdrivere er: De menneskelige ressourcer, dvs. den humane kapital, Iværksætteri, dvs. entreprenør kultur, Innovation, dvs. videndeling, nye ideer og produktudvikling, IKT, dvs. de nye virtuelle kommunikations- og informationsteknologier. 22 det 4. stadsrum i teori og praksis

23 Disse vækstdrivere står for % af den regionale og urbane vækst og velstand. Den 5. vækstdriver er urbaniteten. Den bymæssige koncentration af produktivkræfter, human kapital og relationer de urbane ressourcer. Den urbane tæthed, de korte afstande såvel fysisk som mentalt, den urbane mentalitet og kultur, der handler om at møde det uventede, det fremmede, de nye ideer, de nye værdier og behov. Det omfattende lokale marked, de mange mennesker. Selve bykulturen. Byen supplerer nødvendigt den mere abstrakte virtuelle kommunikation og relationsdannelse med det menneskelige nærværd og integritet ansigt til ansigt! Byen giver i det hele taget det almene netværk mellem mennesker og virksomheder en konkret, begribelig realitet og substans, en menneskelig betydning og forståelighed, der fremmer idéudvikling og kreativitet. Det urbant organiserede, formgivne og orkestrerede netværk mellem mennesker (medarbejdere) er den 5. vækstdriver i den nye urbane (regionale og globale) økonomi. Urban kapital. Selve det urbane er dermed at opfatte som et væsentligt nationaløkonomisk forhold og et afgørende instrument i den økonomiske politik. Urbanomics urban kapital. Det kan man læse mere om hos Carrillo, Florida og Glaeser. Byen er som et enzym i samfundets økonomiske udvikling og vækst. arbejdskultur og livsformer Udviklingen af nye innovative, idéskabende urbane netværkssamvirkende virksomheder forudsætter nye kompetencer og evner hos medarbejderne, der bygger på evne til omstilling, involvering i nye produktionskoncepter, bestandig udvikling af nye produkter (der ikke ligner de forudgående), beherskelse af nye tankegange, perspektiver, kundeønsker, bruger drevet innovation. Evne til at se nye ideer i forskellige sammenhænge, feks. i bylivet og kulturelle aktiviteter eller stemninger, evne til at blive inspireret af andre fag og mennesker. Samarbejdsevne på et højt niveau, brug af fantasi og forestillingsevne, åbenhed, uortodoks forholdsmåde og fri udfoldelse af kreativitet hos sig selv og andre. Man må forstå kreativitet som en forholdsmåde, dvs. den måde hvorpå man forholder sig til sig selv, til omgivelserne og andre mennesker. Det er ikke i almindelig forstand en kompetence, der kan læres og er derfor ikke begrænset til mennesker med højere uddannelse. Det er måden, hvorpå man forholder sig til ting og forhold, dvs. en kulturel indstilling og stillingtagen. Det er dermed en dannelsesproblematik (Lars Geer Hammershøj, DPU). Denne nye arbejdskultur i den nye videnbaserede økonomi afspejles desuden i nye livsformer, der det 4. stadsrum i teori og praksis 23

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden

Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden Tromsö centrum for arktisk udvikling og førende kundskabsby i Norden UniverCity Byen som universitet Universitetet som by PER RIISOM/Gehl Architects/NordicCityNetwork Kommuneplan Planstrategi Bypolitik

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Byudviklingskonference i Trondheim 2016 Trondheim Byudviklingskonference 2016

Byudviklingskonference i Trondheim 2016 Trondheim Byudviklingskonference 2016 Byudviklingskonference i Trondheim 2016 Trondheim Byudviklingskonference 2016 Per Riisom, Direktør i Nordic City Network Per Riisom, direktør i Nordic City Network Før jeg siger noget er der noget jeg

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber?

Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber? Introduktion...hvorfor taler vi om urbane fællesskaber? Opblomstringen af ny bykultur? Borgerinddragelse 2.0? Betydningen af fællesskab? En nordisk tradition? Frivillighed en del af den nye bykultur Skift

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Norge/Gehl. Per Riisom Direktør i Nordic City Network Tidligere konsulent for Trekantområdet: Fælles planstrategi Fælles Erhvervsudviklingsprogram

Norge/Gehl. Per Riisom Direktør i Nordic City Network Tidligere konsulent for Trekantområdet: Fælles planstrategi Fælles Erhvervsudviklingsprogram Norge/Gehl Per Riisom Direktør i Nordic City Network Tidligere konsulent for Trekantområdet: Fælles planstrategi Fælles Erhvervsudviklingsprogram Før jeg siger noget er der lige noget jeg vil sige! Det

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

VISION - en bæredygtig fremtid

VISION - en bæredygtig fremtid DNA & VISION MANIFEST KPH er ikke bare et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er et møde mellem forskellige brancher med en fælles vision. En vision om en bæredygtig

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

It s all about people!

It s all about people! It s all about people! Svaret er : Tillid CBS 14. september 2010 Alfred Josefsen adm. direktør, Irma AS adjungeret professor, CBS 15-09-2010 1 Vi har behov for nye ledelsesformer! Produktionen er allerede

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur

Læs mere

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst

Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Innovativ planstrategi -samskabelse og vækst Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle, 25.09.2014 Men hvad skaber samskabelse og vækst? Men hvad skaber samskabelse og vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

LA OS GRO. Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025. Udkast

LA OS GRO. Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025. Udkast LA OS GRO Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025 Udkast 03-06-2016 1 Forord (forord Steen) I Albertslund Kommune arbejder vi med et globalt udsyn og lokale tiltag, der sætter skub i den grønne

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø

NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø NETVÆRKS- OG VIDENSCENTER for det åbne land, natur og miljø Vi vil bevare det gode og udvikle noget nyt og endnu bedre derfor ønsker vi at skabe et netværks- og videnscenter for natur og miljø i Vejle.

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Hvordan en samling bygninger bliver til en by? Lørenskog kommune 2016

Hvordan en samling bygninger bliver til en by? Lørenskog kommune 2016 Hvordan en samling bygninger bliver til en by? Lørenskog kommune 2016 Prolog DeGaule: Det er umuligt at regere et land med så mange oste! Byudvikling er en kompleks sag. Politisk lederskab er afgørende!

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere