Det 4. stadsrum i teori og praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det 4. stadsrum i teori og praksis"

Transkript

1 Det 4. stadsrum i teori og praksis Vestra Hamnen 2.0 Om den innovative og kulturelle by og den urbane virksomhed Per Riisom 2013

2 human kapital urbane virksomheder social kapital kulturel kapital urban kapital bykultur den innovative by den kulturelle by den regionale by netværksby urbane ressourcer netværks virksomheder holdbar og værdibaseret byudvikling 2 det 4. stadsrum i teori og praksis

3 Malmø Bauhaus 2020 Vestra Hamnen 2.0 Vestra Hamnen er på 10 år blevet omdannet til en ny bydel med blandende erhvervsvirksomheder og by funktioner. Version 1.0. Der er behov at videre udvikle en radikal innovation af Vestra Hamnen. En version 2.0. Radikal innovation af byer Der er brug for en radikal innovation af virksomheder og byer, bygninger og byrum samt af bykulturen. Virksomheder udvikler nye arbejdsformer, ny organisation, kultur, nye lokalisering og bygnings- og arealforhold på en måde, der omdanner bykultur, byer, byliv, byrum og bymiljø. Den innovative by forandrer virksomhederne. Human kapital Det er overgangen fra industriel til human kapital, det udløser der paradigmeskred i virksomheds- og byudviklingen, der er denne artikels emne. Malmø Euro Bykonference 2014 Nordic City Networks store konferencer i 2012 i Odense, om politisk lederskab i byudvikling, og i 2013 i Fredericia, om ny viden til nordisk byudvikling, kulminerer i Malmø i Malmø konferencen handler om nye byudvikling i nordiske byer. Malmø Bauhaus 2020 Malmø Bauhaus 2020 er en del af Malmø konferencen. Denne artikel er et eksempel på den udfordring Malmø Bauhaus har: At kortlægge de 10 mest banebrydende byprojekter og videre udvikle dem gennem radikal innovation. At skabe ideer og forslag som inspiration til at løfte Malmø ind i fremtiden. det 4. stadsrum i teori og praksis 3

4

5 Indhold FORORD 7 PROLOG 9 1. vestra hamnen radikal innovation 11 2.teser og greb 17 Teser 17 Humanistiske værdier som driver 17 Den åbne urbane virksomhed 19 Netværksvirksomheder netværksby 21 Byrummet som enzym - urbanomics 22 Arbejdskultur og livsformer 23 Det kulturelle dannelsesrum 24 De 4 byrum 26 Greb og gestaltning 26 Meganetværk 26 Bykultur 27 Den urbane virksomhed de professionelle netværksvirksomheder 27 Det urbane strøg 28 Byrummet superrummet 28 Det urbane mikrokosmos 29 Den åbne bygning 30 Metoder og organisation 30 Midlertidig byudvikling vestra hamnen Version 1.0 til Vestra Hamnen en vision 35 Strategier 36 EPILOG 41 LITTERATUR 43 det 4. stadsrum i teori og praksis 5

6 6 det 4. stadsrum i teori og praksis

7 forord Denne artikel er for det første et indlæg i debatten om den videre udvikling af Vestra Hamnen frem mod For det andet beskriver den det 4. stadsrum i teori og dermed en ny form for stadsudvikling. Et debatoplæg om fremtidens stadsudvikling. For det tredje beskriver artiklen et eksempel på radikal innovation af staden, som er et formål med Malmø Bauhaus I den sammenhæng får begrebet holdbar udvikling ny og bredere betydning. Holdbar udvikling omfatter flere holdbarheds aspekter. 1) Kulturel holdbar udvikling: fællesskab, bykultur, politik, lederskab og demokrati. 2) Velfærdmæssig holdbar udvikling: nye fællesskaber, civilsamfund og medborgerskab. 3) Social holdbar udvikling: mangfoldighed, tolerance, boliger der kan betales og plads til alle. 4) Økonomisk holdbar udvikling: kreativitet, innovation, beskæftigelse og økonomisk vækst det vi skal leve af. 5) Miljømæssig holdbar udvikling: klimaudfordringer, kompakt byudvikling og mobilitet og tilgængelighed. 6) Regional holdbar udvikling: den regionale by, regionale fællesskaber, regionale ressourcer og lederskab. København i januar 2013 Per Riisom det 4. stadsrum i teori og praksis 7

8 8 det 4. stadsrum i teori og praksis

9 PROLOG Malmø har siden industrisamfundets sammenbrud i byen omkring 1990 været gennem en gennemgribende transformationsproces. Den har forandret og styrket det lokale samfund, bysamfundet, erhvervslivet, livsvilkår og livskvalitet, men også skabt nye udfordringer og vanskeligheder. Malmø er som forandret! Og er blevet en inspiration for politikere, fagfolk og byer over alt i Norden og i hele verden. Malmø er et urbant laboratorium for moderne byudvikling og bykultur. Vestra Hamnen har en betydelig rolle i Malmøs fornyelse, som moderne bysamfund og global spiller. Det er derfor særdeles interessant, at se på Vestra Hamnens bidrag til Malmøs fornyelse frem over. Vestra Hamnen repræsenterer et vist brud med industrisamfundets grundlæggende erhvervs- og byudvikling. Med et greb, der blev sat i søen allerede i første halvdel af 1990 erne. Et pant på et nyt Malmø. Alligevel præger industrikulturens tænkning, skalaforhold byggeri og virksomheder på visse punkter fortsat området. På sin vis kan Vestra Hamnen ses som 1990 ernes bud på en ny byudvikling, sådan som det måtte tage sig ud på det tidspunkt. Version 1.0. Hvad er de næste skridt? Hvordan kan Vestra Hamnen,dette dynamiske byområde udvikles videre frem mod 2020? Version 2.0. Det handler denne artikel om. Den giver et bud på Vestra Hamnens kommende udvikling., der bygger på ideen om det 4. stadsrum og radikal byinnovation. Det 4.byrum er et nyt bud på en byopfattelse, der bygger på relationer mellem mennesker, virksomheder, institutioner og byområder, i stedet for adskillelse. At transformere et i forvejen banebrydende byprojekt radikalt. Sigtet er at give inspiration til nye visioner, løsninger og perspektiver. det 4. stadsrum i teori og praksis 9

10 10 det 4. stadsrum i teori og praksis

11 1. vestra Hamnen radikal innovation Udgangspunktet for denne artikel er en vision, en forestilling om Vestra Hamnen som en netværksby. Et nyt urbant miljø, der bygger på den igangværende udvikling, transformation, dynamik, engagement, entreprenørskab og samarbejde. En bydel, der rummer samvirkende medarbejdere, virksomheder, institutioner og kreative miljøer i netværk. Med adgang til en fælles base af viden, kreativitet, produktivitet, ideer og medarbejdernetværk på kryds og tværs i bydelen mellem professionelle organisationer. Men også en folkelig bydel med adgang for og plads til alle. Tankegangen er at professionalisme og folkelighed går hånd i hånd, hvilket både bidrager til økonomisk vækst og fællesskab. Vision. Visionen for Vester Havn er, at den skal være som en stor integreret kulturel og innovativ netværksby. En ny urban organisme, der rummer mange samvirkende medarbejdere, netværksbaserede virksomheder, institutioner og kreative miljøer, der har adgang til den fælles base af viden, kompetencer, ressourcer, kollektiv intelligens, dvs. de urbane ressourcer osv., der findes i hele området. Udviklingen af Vester Havn frem mod 2020 skal bygge på humanistiske værdier, som kan understøtte innovation, kulturel atmosfære, folkelighed og byliv. Centralt i denne udvikling er et overgribende netværk, der skal være mødested for alle medvirkende aktører og interessenter i Vester Havn (og udenfor), og som skal bidrage til at skabe nye samarbejdsformer, videndeling, anvendelse af urbane ressourcer i virksomheder og institutioner en ny bykultur og en ny netværksby. Holdbar udvikling. Udviklingen af Vester Havn skal baseres på en strategi for holdbar udvikling, der rummer alle relevante aspekter og som bygger et humanistisk menneskesyn og politisk lederskab. Disse holdbarheds aspekter er: Kulturelt som en ramme om grundlæggende funktioner i samfundet, samvær, demokrati, det 4. stadsrum i teori og praksis 11

12 mangfoldighed, tillid, respekt - som kan bidrage til sammenhængskraft mellem alle mennesker og grupper i bysamfundet, Velfærdsmæssigt nye urbane fællesskaber, civilsamfund og medborgerskab, socialt Vester Havn skal være en åben, mangfoldig bydel. For alle mennesker og aktiviteter, Økonomisk at bidrage til at skabe en holdbar økonomisk og erhvervsmæssig udvikling. Kreativitet, innovation og produktivitet. Noget at leve af for fremtidens generationer. miljømæssigt den kompakte, integrerede og blandede by. Den vil i sig selv levere et markant bidrag til en miljømæssig forsvarlig udvikling og praksis, regionalt sammenhæng med, mobilitet og adgang til hele regionen. Magt og lederskab Mennesket er et innovativt væsen, der i kampen for livet og en fælles tilværelse, udvikler nye måder at leve sammen på, omskaber det omgivende miljø, der bidrager til en fælles holdbar livsform, et livsrum og livsgrundlag. Mennesket har evnen til at udvikle kulturelt holdbare livsformer såkaldt sociale innovationer - selvom det ikke altid sker i praksis. Det politiske lederskab er udtryk for det menneskelige fællesskabs evne til at gennemføre nye innovationer, der er til gavn for alle. Det sker gennem mobilisering og organisering af den fælles vilje. Således at magte tilværelsen er at anvende den fælles magt til at opnå fælles politiske mål. Urbane virksomheder. Denne artikel bygger på den såkaldte Malmø opdagelse opdagelse (se side 13). At mange innovative, moderne virksomheder og institutioner og andre af samfundets professionelle organisationer, foretrækker at være placeret i urbane miljøer med bymæssige kvaliteter, faciliteter og et inspirerende byliv og en dynamisk bykultur. Det paradoksale er, at skønt mange virksomhedsledere kan redegøre for betydningen af urbanitet for virksomheder, når de får spørgsmål herom, så er det ikke noget, der på en systematisk, taktisk eller strategisk måde i noget særligt omfang indgår i virksomhedernes udvikling eller forretningsplaner. Det er stort set heller ikke noget, som optager den byggebranche, ejendomsudviklere eller forvaltninger, der leverer bymiljø og byggeri. Forståelsen af de urbane ressourcers en skjult indsigt, og opgaven må derfor være at gøre denne kendt, udforsket og anvendt. Innovative bymiljøer. Francisco Carrillo beskriver i antologien Knowledge cities (2005), at byen er 12 det 4. stadsrum i teori og praksis

13 en innovationsmaskine i samfunds- og erhvervsudviklingen. Edward Glaeser fremhæver i sin nye bog The triumph of the city (2011), at velfungerende byer leverer et markant bidrag til samfundets produktivitet, innovationskraft, økonomiske vækst og velstand. Er Vestra Hamnen en sådan innovativ bydel? Og hvad er udfordringen for udviklingen frem mod 2020? Vestra Hamnen Det er en meget stor bydel, der primært rummer mange arbejdspladser, kundskabsbaserede virksomheder, lærende institutioner og nye innovative miljøer. Et betydeligt potentiale som ekspansivt kundskabs- og kompetencemiljø med store perspektiver for vækst, velstand og velfærd i Malmø og hele regionen. VH er også et boligområde med det verdensberømte og bæredygtige BO01 og den nye Varvsstaden med kulturaktiviteter osv. VH er et mødested for mennesker, virksomheder og institutioner i verdensklasse. På mange måder synes VH at være på vej til at blive en moderne blandet by med udgangspunkt i 80/90 ernes forestillinger om den nye, postindustrielle urbane by. Et dynamisk cluster af professionelle organisationer i netværk. Version 1.0. Vestra Hamnen 2020! Hvilken udvikling for VH tegner der sig så frem mod år 2020? Vil VH fortsætte med at udvikle sig i det hidtidige spor? Eller vil VH 2020 fremtræde som en helt ny byform frigjort fra industribyens funktionslogik og formsprog? Malmø opdagelsen I Malmø er man kommet på sporet af et helt ny symbiotisk og dialektisk samspil mellem bymiljø og virksomheder (og andre af samfundets professionelle organisationer). Et paradigmatisk samspil, der på én gang forandrer begge parter i samspillet: såvel virksomheden som bymiljøet. Virksomheden som by og byen som virksomhed! Universitetet som by og byen som universitet! I 2005 viste en undersøgelse af arbejdspladsernes lokalisering i Malmø, at der siden 1990 var foregået en sand revolution i lokaliseringsmønstret. I 1990 lå hovedparten af alle arbejdspladser i de traditionelle havne- og industriområder. Kun 15 år senere er det omvendt: I 2005 ligger hovedparten af alle arbejdspladser i city eller tilsvarende områder med stærk urban karakter. Det er formentlig en udvikling, der er fortsat siden Det gode spørgsmål er: Hvad er det egentligt, der er foregået? Hvad er det, der driver virksomhederne? Bag denne markante forandring i lokaliseringsmønstret finder man et absolut paradigmeskifte, nemlig fremkomsten af nye innovative og urbane virksomhe- det 4. stadsrum i teori og praksis 13

14 der ofte sammenknyttet i tætte netværk med andre virksomheder og institutioner. Urbane organisationer, der bygger på medarbejder netværk human kapital. Denne form for virksomhedsudvikling repræsenterer en irreversibel drivkraft, der trænger igennem og derved forvandler både virksomheder, bygninger, byrum, bymiljøer, arbejdskultur og livsformer. Det er ikke en udvikling, der i almindelighed er et resultat af politiske beslutninger, af forudseende erhvervspolitik eller byplanlægning. Heller ikke af nye koncepter i byggebranchen. Derimod er det en tendens, der er virkningen af en indogen kraft, som er betinget af globalisering, kravet om innovation, behovet for profitabilitet og for at være attraktive arbejdspladser. Det kommer indefra virksomheden som en nødvendighed. En moderne form for the invisible hand dannelsen af en ny form for bygnings- og bystruktur. Interviews med ledere af innovative virksomheder i Malmø viser klart, at det er selve urbanitetens mangfoldige udtryk, bykvalitet, byliv, de nye livsformer, den urbane stemning og åbenhed, der fungerer som en ny drivkraft for moderne erhvervsudvikling. Sådanne erhvervsledere opfatter ikke VH 2011 Version som tilstrækkeligt attraktivt som virksomhedsmiljø. Trods den urbane stil, der er tilstræbt i VH. Det gode spørgsmål er derfor, hvad man kan lære af dette? Og hvad betyder det for VHs udvikling frem mod 2020? Hvordan kan VH styrke sin tiltrækningsog konkurrencekraft i forhold til innovative virksomheder, institutioner og kreative miljøer og mennesker? Malmø opdagelsen implicerer en række nydannelser (se kapital 2). Den åbne, urbane virksomhed og andre professionelle organisationer, netværksvirksomheder, Det innovative byrum det 4. byrum, Det kulturelle byrum, Bykultur og nye livsformer. I kapitel 2 gives en beskrivelse af den tankegang, de teser og greb, som denne artikel bygger på. Kapitel 3 om Vestra Hamnen indledes med en summarisk karakteristik af Vestre Hamnen 2012, som tager udgangspunkt i ovennævnte tankegange og teser (kapitel 2). Derefter følger principper (bymodeller) for forslag til videreudvikling af Vestre Hamnen frem mod det 4. stadsrum i teori og praksis

15 det 4. stadsrum i teori og praksis 15

16 16 det 4. stadsrum i teori og praksis

17 2. Teser og greb Dette afsnit beskriver nogle teser eller forestillinger om fremtidens byudvikling, der er udviklet i Nordic City regi samt de praktiske urbane greb, der følger heraf. Disse teser og greb vil dermed blive anvendt som udgangspunkt for konkrete forslag vedrørende Vestra Hamnens udvikling. Der lægges særlig vægt på: 1) humanistiske værdier som driver i såvel by- som erhvervsudvikling. 2) fremkomsten af urbane og innovative virksomheder og bymiljøets betydning for kreativitet, innovation og vækst, 3) byen som et kulturelt rum for alle og dermed den grundlæggende betydning for fællesskab, folkelighed, demokrati og menneskelighed samt 4) byen som et innovativt rum et fælles virkerum for virksomheder, institutioner og medarbejdere Udviklingen af VH frem mod 2020 kan tage udgangspunkt i nedenstående teser (forestillinger) om den innovative og kulturelle by, i nogle formgivende og konstituerende greb om den fysiske udvikling og i udviklingen af virksomheder og bygninger samt i nogle metoder og processer. Tankegangen i dette afsnit bygger på erfaringer og undersøgelser i Malmø og en række andre blandt andet - nordiske byer samt på de faglige drøftelser, der foregår i Nordic City Network. Teser I det følgende beskrives teser om den innovative og kulturelle by. Det er ikke tale om et forsøg på at skabe videnskabeligt baserede teorier, men tværtimod handler det om en eksperimenterende tankegang, der kalder på afprøvning, modsigelse og videreudvikling. humanistiske værdier som driver Centralt i forestillingerne om den senmoderne byudvikling, og udviklingen af innovative virksomheder og andre professionelle organisationer, står humanistiske værdier. Mangfoldighed, tolerance, åbenhed, nysgerrighed, omsorg, respekt Det skyldes ikke det 4. stadsrum i teori og praksis 17

18 blot et ønske om høje etiske standarter og idealisme, men også det elementære, praktiske forhold, at sådanne værdier understøtter kreativitet og innovation og dermed også produktivitet og økonomisk vækst i virksomheder og bedre læring i uddannelsesinstitutioner (Carrillo). Desuden er disse værdier som en bærebølge for det demokratiske samfund, og afgørende for den sociale og kulturelle sammenhængskraft og samvirke i samfundet og således af betydning for social holdbarhed. Endelig spiller humanistiske værdier en rolle for attraktive livsmiljøer og moderne livsformer, som tilsammen bidrager til at skabe et kompetent lokalt og regionalt arbejdsmarked (Florida). Humanistisk værdier er drivere for et innovativt, kulturelt og demokratisk samfund (Popper). Som den norske statsminister Stoltenberg har udtrykt det: det åbne samfund, og man kan dertil føje: den åbne by. Den såkaldte nordiske samfundsmodel bygger i høj grad på sådanne værdier, herunder på lav magtdistance, protestantisk arbejdsetik, respekt for naturen osv. (Nordiske vinderværdier, Nordisk Råd, 2005). Den nordiske demokratimodel hviler på et folkeligt engagement ( bottom up ), i forhold til den angel saksiske, der er markedsorienteret eller den sydeuropæiske, napoleonske ( top-down ) model. Kulturbegrebet er vigtigt for at forstå, at humanistiske værdier er grundlæggende for den måde, hvorpå vi omgås hinanden. Kulturen er netop grundlæggende dette: den måde hvorpå vi indretter og varetager vores indbyrdes forhold som medborgere og medmennesker. Den baserer sig på en fundamental medfølelse for og anerkendelse af den anden. Spinoza udtrykker dette således, at enhver mands rettigheder og interesser er præcis lige så vigtige som enhver andens. Bykulturen kan ses som en (relativt) moderne tolkning og realisering af den almene kulturelle fordring i det menneskelige fællesskab. Det nordiske velfærdssamfund kan efter manges opfattelse trænge til en revitalisering og modernisering efter mange års statslig omsorg og leveret velfærd. Dette må ske i en ny urban kontekst.de humanistiske værdier må stå centralt i de kommende års byudvikling. Det kulturelle byrum er i den forbindelse en central samfundsmæssig institution i et senmoderne, globalt, innovativt, åbent og demokratisk samfund. Således vil en bykultur med senmoderne livsformer, ny arbejdskultur, samværsformer, videndeling og samarbejde og relationer på kryds og tværs være et væsentligt bidrag til den innovative by.

19 Den åbne urbane virksomhed Industrisamfundets typiske firma er principielt et lukket, kontrollerbart rum. En ledelsesstyret værdimaskine. Et reservat for effektiv kombination af produktivkræfter og arbejdskraft i et sindrigt produktionssystem baseret på opdeling af produktionsprocessen i enkle momenter, der ikke oprindeligt kræver noget særlig uddannelse, blot disciplin og kraftudøvelse. Ordregivning, lydighed og kontrol. Derfor er det industrielle produktionsapparats bygninger, bygningskomplekser og ejendomme lukkede, indhegnede og adskilte fra de øvrige virksomheder og omgivelser. Lokaliserede i bystrukturen hvor de logistiske betingelser er optimale. Dette grundlæggende princip videreføres i selve den industrielle bystruktur og i byforvaltningen. Den igangværende udvikling af åbne innovative virksomheder går tendentielt i den modsatte retning. Udviklingen er præget af et radikalt paradigmeskifte, der samlet kan karakteriseres ved åbenhed og urbanitet. Der foregår i stigende grad en åbning af virksomheden, organisationen, kulturen og bygninger i forhold til det omgivende samfund og bymiljøet. Det skyldes behovet for at være en attraktiv, synlig arbejdsplads, hvor moderne, veluddannelse mennesker ønsker at være og udfolde deres evner og ambitioner, og behovet for at få nye ideer til produktionen, behovet for innovation og økonomisk vækst. Forudsætningen for den nye åbenhed er, at det skal være noget at åbne sig i forhold til et attraktive og inspirerende miljø, byliv og andre kvaliteter et spændende bymiljø. Behovet for åbenhed fremkalder derfor for nogle virksomheder en omlokalisering til et urbant miljø eller til op- og ombygning af urbane kvaliteter på stedet. Eller - som erstatning for en ikke urban placering en internt urbanisering af virksomheden (byen som metafor: rambla, torv, strøg, mødeplads, cafe..). Fremkomsten af den nye åbne, innovative, urbane virksomhedstype er et revolutionært element, der som omtalt omskaber såvel selve virksomheden som virksomhedskulturen, men også fører til omdannelse af og nye koncepter for selve bygningen/bygningskomplekset, der skal være et relationsbærende redskab i virksomhedens værdiproduktion. I det yderste tilfælde kan en sådan udvikling føre til at firmaet såvel juridisk som fysik opløses og så at sige absorberes af byen og de mennesker, der anvender den som arbejdsplads. Derved omdannes virksomheden til en urban organisation - og påtager sig dele af dennes karakteri- det 4. stadsrum i teori og praksis 19

20 stika - og et netværk, der består af de mennesker og medarbejdere, der indgår i netværket og som leverer den kreative produktivkraft til produktionen af økonomiske værdier og varer. Virksomheden er blevet til et netværk, der udtrykker sig i og inkorporerer selve det urbane rum. Man kan stille spørgsmålet, hvad denne udvikling betyder for den traditionelle ejendomsret til produktionsmidlerne, når de nye produktionsmidler den kreative evne/den humane kapital ejes af den enkelte, af individet? Er det en radikal ændring i ejendomsretten til produktionsmidlerne og i givet fald, hvilke følger vil dette kunne få? Feks. for privat ejerskab af byarealer. Det overgribende netværk af medarbejdere danner så at sige metavirksomheder, der billedligt talt svæver oppe over de konkrete enkeltstående virksomheder. Disse udvikles i stigende grad til de egentlige forretningsmæssige organisationer. De er de egentlige virksomheder byen som virksomhed. Den oprindelige virksomheds omdannes gennem denne proces til facilitatorer eller serviceringsmaskiner for det overgribende netværk af medarbejdere. I gamle dage var virksomhedens rum et magt- og kontrolrum, med ledelsesret og kompetence i forhold til at styre produktionsfaktorerne, herunder arbejdskraften. Et lukket rum, en skelsættende bygning, en sort box. Nu er bygningen ikke en bygning, men et rum omkring et mødested, et transportcenter for ny ideer og viden, en fordelingscentral og tappehal for ideer. Bygningerne er relationsskabende, interfaces, åbne mødesteder, med åbne sider, åbne lokaler, lokalefællesskaber med andre idéorganisationer. Et sted for idébrugere,- producenter og brugere. Den nye urbane virksomhed skal begribes inde fra og ud, dvs. at byrummet skal ses som en ressource for virksomheden med henblik på dennes organisation og værdiproduktion. Den skal ikke forstås ude fra og ind, dvs. som bestemt af sin eksistens som et element i den urbane sammenhæng. Den urbane organisation er ikke en byplanmæssig kategori, men omvendt en forretningsmæssig udtryksform i byrummet. Denne får sin betydning og identitet ikke som følge af sit eget indre univers (som i modernismen), men tværtimod gennem sine relationer og de andre virksomheder, institutioner og miljøer, der er i netværk med. Virksomheden konstitueres så at sige af sine netværkspartnere. 20 det 4. stadsrum i teori og praksis

21 netværksvirksomheder netværksby En anden kilde til den urbane virksomhed er den fremadskridende hyperkomplekse arbejdsdeling mellem samvirkende virksomheder og andre organisationer der ofte etablerer sig rumligt i klynger feks i campus lignende byområder eller i selve den blandede by. Denne netværksorganisations absorbering af tidligere selvstændige enheder er ikke ny, men får et helt nyt perspektiv, når den kombineres med den åbne, urbane virksomhed. Når virksomheden, feks. et universitet, indgår i utallige samarbejdsrelationer med andre lærende institutioner, virksomheder, myndigheder og miljøer. Når den engagerer sig i byliv, byrum, osv. Så indgår den i et faktisk aktivt netværk, hvorved den overskrider sit eget bygningskompleks og lokalisering. Derved bidrager den til at danne en ny reel metavirksomheds struktur, der udtrykker sig i et større urbant og måske regionalt rum, som den derved absorberer og gør til produktive ressourcer i selve virksomheden. Eksterne arbejdspladser, betydningsfulde forbindelseslinjer, afgørende mødesteder, kollektiv intelligens, der er indlejret i det urbane og regionale rum, og som denne virksomhed udnytter og anvender som ressourcer i den værdi skabende proces. Netværksvirksomheden har en helt anden morfologi end den traditionelle virksomhed. Den er nu en uadskillelig del af det omgivende miljø - og omvendt. Det mest banale udtryk for denne nye realitet er campusfænomenet. Campus ificeringen af vore byer omkring virksomhedsklynger er en naturlig, men også problematisk tendens. En form for en mere kompleks funktionalisme. Funktionalisme+. Campus ificeringen er en trend, der blandt andet viser sig i forbindelse med nye hospitaler, universiteter, transportcentre og forskerparker. En af de afgørende opgaver i forbindelse med fremtidens byudvikling er, at bidrage til en udvikling af netop de urbane ressourcer, der svarer til behovet hos samfundets professionelle organisationer, netværksvirksomheder og de medarbejdere, der er knyttet hertil. Man bør således kortlægge, beskrive og forstå den åbne urbane virksomhed, dens indre organisering og virkemåde, dens urbane ressourcer og arten af disse. Det vil sige netværksorganisationens byrum og urbanitet, der så at sige inkorporeres i denne. En bys - eller en byregions - samlede forretningsmæssige netværksstruktur vil danne et uhyre komplekst og komplementært net af relationer, der 1) overskrider den eksklusive betydning af den præcise lokalisering af virksomhedens hovedkontor og der- det 4. stadsrum i teori og praksis 21

22 ved 2) faktisk etablerer en netværksby, som et helt nyt fænomen. Netværksbyen forstået som 1) et komplekst urbant system af netvæksorganisationer, der er flettet ind i hinanden i et komplementært net af forbindelser, samarbejdsrelationer, videndeling, arbejdssteder og 2) et rumligt urbant netværk af urbane ressourcer, steder, forbindelseslinjer, faciliteter, symbolbærende elementer og byliv. En helt ny urban tilstandsform af et kombineret innovativt og kulturelt erhvervsmæssigt og urbant rum. A new urban reality! Et urbant og forretningsmæssigt hybridt miljø rumligt og kulturelt. Det 4.byrum par excellence. Spagetti city! Netværksbyen som by består derved af et tæt formateret, overgribende system af rumdannelser, bygningselementer, lokaliteter, forbindelseslinjer, af kultur og værdier og andre betydningsbærende og mentale forhold og vilkår, der bidrager til at effektivisere og understøtte relationsdannelse og gøre de fysiske og mentale afstande korte og overskridelige. Den regionale netværksby 1 er et aspekt af netværksbyen (som sådan) og netværksvirksomhederne, der udstrækker sig i et større regionalt rum. Dette 1 Og i øvrigt i vidare gående geografiske horisonter: det overregionale, det globale og det virtuelle. byen omgivende og integrerede regionale rum er en del af den nye netværkssamfundsdannelse, der integrerer de regionalt distribuerede ressourcer, som tilgængeliggøres gennem et velfungerende regionalt trafiksystem, utallige samarbejdsrelationer og berøringsflader, et fælles kulturelt rum og organisatoriske relationer. byrummet som enzym - urbanomics OECD regner med 4 vækstdrivere for regional (bymæssig) økonomisk udvikling og produktivitet. Øget produktivitet og arbejdsdeling er samfundsmæssige nøglestrategier og en nødvendighed, hvis de såkaldte udviklede lande fortsat skal kunne opretholde et højt niveau af økonomisk vækst, velstand og velfærd. OECDs 4 vækstdrivere er: De menneskelige ressourcer, dvs. den humane kapital, Iværksætteri, dvs. entreprenør kultur, Innovation, dvs. videndeling, nye ideer og produktudvikling, IKT, dvs. de nye virtuelle kommunikations- og informationsteknologier. 22 det 4. stadsrum i teori og praksis

23 Disse vækstdrivere står for % af den regionale og urbane vækst og velstand. Den 5. vækstdriver er urbaniteten. Den bymæssige koncentration af produktivkræfter, human kapital og relationer de urbane ressourcer. Den urbane tæthed, de korte afstande såvel fysisk som mentalt, den urbane mentalitet og kultur, der handler om at møde det uventede, det fremmede, de nye ideer, de nye værdier og behov. Det omfattende lokale marked, de mange mennesker. Selve bykulturen. Byen supplerer nødvendigt den mere abstrakte virtuelle kommunikation og relationsdannelse med det menneskelige nærværd og integritet ansigt til ansigt! Byen giver i det hele taget det almene netværk mellem mennesker og virksomheder en konkret, begribelig realitet og substans, en menneskelig betydning og forståelighed, der fremmer idéudvikling og kreativitet. Det urbant organiserede, formgivne og orkestrerede netværk mellem mennesker (medarbejdere) er den 5. vækstdriver i den nye urbane (regionale og globale) økonomi. Urban kapital. Selve det urbane er dermed at opfatte som et væsentligt nationaløkonomisk forhold og et afgørende instrument i den økonomiske politik. Urbanomics urban kapital. Det kan man læse mere om hos Carrillo, Florida og Glaeser. Byen er som et enzym i samfundets økonomiske udvikling og vækst. arbejdskultur og livsformer Udviklingen af nye innovative, idéskabende urbane netværkssamvirkende virksomheder forudsætter nye kompetencer og evner hos medarbejderne, der bygger på evne til omstilling, involvering i nye produktionskoncepter, bestandig udvikling af nye produkter (der ikke ligner de forudgående), beherskelse af nye tankegange, perspektiver, kundeønsker, bruger drevet innovation. Evne til at se nye ideer i forskellige sammenhænge, feks. i bylivet og kulturelle aktiviteter eller stemninger, evne til at blive inspireret af andre fag og mennesker. Samarbejdsevne på et højt niveau, brug af fantasi og forestillingsevne, åbenhed, uortodoks forholdsmåde og fri udfoldelse af kreativitet hos sig selv og andre. Man må forstå kreativitet som en forholdsmåde, dvs. den måde hvorpå man forholder sig til sig selv, til omgivelserne og andre mennesker. Det er ikke i almindelig forstand en kompetence, der kan læres og er derfor ikke begrænset til mennesker med højere uddannelse. Det er måden, hvorpå man forholder sig til ting og forhold, dvs. en kulturel indstilling og stillingtagen. Det er dermed en dannelsesproblematik (Lars Geer Hammershøj, DPU). Denne nye arbejdskultur i den nye videnbaserede økonomi afspejles desuden i nye livsformer, der det 4. stadsrum i teori og praksis 23

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City

Nordic Urban Forum. Sharing the Nordic City Nordic Urban Forum Sharing the Nordic City Fælles projektoplæg September 2013 1 Smallish countries are often in the vanguard when it comes to reforming government. In the 1980s Britain was out in the lead,

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Min passion for ledelse

Min passion for ledelse Min passion for ledelse UCCC Comwell 23. April 2013 Fremtidens ledelse og Innovation i ledelse Alfred Josefsen - direktør, Alfred AS adjungeret professor, CBS 1 Budskaber Højere krav fra omverdenen og

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Erhvervsfremme i Silkeborg

Erhvervsfremme i Silkeborg Erhvervsfremme i Silkeborg 1. Sådan arbejder vi med erhvervsfremme 2. Opbygning af erhverv Silkeborg Hvem er jeg? Gregers Pilgaard, Cand.scient.pol. Udviklingschef i Silkeborg Kommune, Strategi & Udvikling

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

De fire spørgsmåls domæner

De fire spørgsmåls domæner De fire spørgsmåls domæner For det første opfattelse af forandring: hvad er det? Hvad er forandring, set i jeres optik? Hvad er forholdet mellem innovation og forandring? Hvilke former for sammenhæng og

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Ny Nordisk Skole Til inspiration Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere