EU efter forfatningsnej et; den økonomiske rationalitet i EU-borgeres støtte til EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU efter forfatningsnej et; den økonomiske rationalitet i EU-borgeres støtte til EU"

Transkript

1 EU efter forfatningsnej et; den økonomiske rationalitet i EU-borgeres støtte til EU Bacheloropgave i Public choice og offentlig politik, ved Gert Tinggaard Svendsen, Institut for Statskundskab, Århus Universitet. Henrik Seeberg, (Årskortnummer: XXXXXXX) juni, 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT INDLEDNING EU-BORGERES STØTTE TIL EU I ET PUBLIC CHOICE PERSPEKTIV EU-STØTTE SOM EN ØKONOMISK-RATIONEL VURDERING AF DET POLITISKE SYSTEMS FUNKTION (PRIMÆRTESEN, H1). 7 En vurdering betinget af den nationale kontekst... 8 En vurdering ikke-betinget af den nationale kontekst EU-STØTTEN SOM IKKE-ØKONOMISK RATIONALITET (ALTERNATIVTESEN, H10) OPERATIONALISERING OG MÅLING METODISKE OVERVEJELSER ANALYSE AF DETERMINANTER FOR BORGERNES EU-STØTTE HVAD BETYDER VURDERINGEN BETINGET AF DEN NATIONALE KONTEKST FOR EU-STØTTEN? HVAD BETYDER VURDERINGEN IKKE-BETINGET AF DEN NATIONALE KONTEKST FOR EU-STØTTEN? HVAD BETYDER DEN BETINGEDE OG DEN IKKE-BETINGEDE VURDERING SAMLET FOR EU-STØTTEN? HVORDAN ER BORGERENS INFORMATIONSGRUNDLAG I FORHOLD TIL EU-STØTTEN? HVAD BETYDER IKKE-ØKONOMISK RATIONALITET OG RATIONEL IGNORANCE FOR EU-STØTTEN? DISKUSSION AF IMPLIKATIONER FOR EU IMPLIKATIONER GENERELT FOR EU'S VIDERE UDVIKLING IMPLIKATIONER SPECIFIKT FOR EU'S TÆNKEPAUSE FREM MOD EN NY TRAKTAT KONKLUSION LITTERATURLISTE

2 Abstract. The public s rejection of the European Constitution in 2005 has challenged the continuing adaptation of the European Union s political system to new circumstances. An adaptation that is necessary for the EU to perform optimally. But apparently any changes of the status quo depend on the public support. This paper contributes to the pause of thought by examining what determines public support for the EU. Through regression analysis of the Eurobarometer survey from 2006 it is clear that individual support is determined to a large extend by economic rationality. The influence of this factor is unambiguous and substantial compared to rational ignorance and non-economic rationality: The likelihood of support for the EU increases as the satisfaction with democracy and responsiveness in and output from the EU-decision making process increases. Trust in the EU-institutions and the national net receipts from the EU also contribute to raise satisfaction. These perceptions reflect individual, economic costs and benefits. These costs and benefits are consequences of how the European political system works. This result implies that a treaty is urgent. Furthermore it implies that EU can raise public support by making the public better informed and by drafting a reasonable treaty which proves the EU s momentum. 2

3 1. Indledning Frankrigs og Hollands borgere forkastede i 2005 EU's forfatningstraktat inden Danmark, Storbritannien og andre medlemslande nåede at sende forfatningen til folkeafstemning. Løbende reformer som denne af EU's politiske system er nødvendige for EU's fulde funktionsdygtighed. Forkastelsen af forfatningen har blokeret for en sådan reform. Det stiller EU i en vanskelig situation; hvordan skal EU foretage de nødvendige justeringer og genvinde momentum? EU s stats- og regeringschefer besluttede i kølvandet på folkeafstemningerne at indlede en tænkepause i EU for at afklare dette spørgsmål. EU's borgere har med forkastelsen af forfatningen vist, at de ikke blot stiller en permissive consensus til rådighed for EU s beslutningstagere i EU's videre udvikling (Anderson, 1998: 570). Borgernes støtte til EU må i stedet anses for en nødvendig betingelse og dermed en helt essentiel faktor for EU's videre udvikling. Det virker for EU's videre udvikling derfor nødvendigt at nå til en større forståelse af determinanterne for borgernes EU-støtte. Denne opgave bidrager således konstruktivt til EU's tænkepause; ud fra en public choice tilgang er denne opgaves problemstilling at teste økonomisk-rationelle determinanter for EUborgernes støtte til EU samt at diskutere implikationerne af dette for EU's videre udvikling. Opgaven fokuserer på disse determinanter frem for andre i borgernes EU-støtte af såvel empiriske som teoretiske grunde. Empirisk vil det være et betydeligt bidrag til EU's videre udvikling, hvis disse determinanter findes betydningsfulde. Det vil give en vital indsigt i, hvordan EU selv påvirker borgernes EU-støtte. Teoretisk bidrager opgavens problemstilling og tilgangsvinkel til litteraturen ved at adskille og teste økonomisk rationalitet gennem flere forskellige mekanismer i den samme model samt at analysere betydningen af borgerens informationsgrundlag for disse mekanismer. Indvirkningen af økonomisk rationalitet på EU-støtten samt informationens betydning for dette påvirkningsforhold er således et stærkt underbelyst område i litteraturen. Behandlingen af problemstillingen baseres på Eurobarometer 65.2 gennemført i foråret 2006 som interviews med EUborgerne (Eurobarometer). Opgaven er afgrænset sådan, at den økonomiske rationalitet i EU-borgernes støtte til EU er opgavens omdrejningspunkt. Da opgavens helt centrale element, økonomisk rationalitet, knytter sig til EU-borgerne på et individniveau, afgrænses opgaven yderligere til at forklare variationerne i EUstøtten på mikroniveau og således ikke på makroniveau ud fra forskelle mellem EU's medlemslande. Opgavens problemstilling og afgrænsning illustreres i figur 1. 3

4 Figur 1, Oversigt over problemstilling og afgrænsning. Rationel ignorance Økonomisk rationalitet Ikkeøkonomisk rationalitet EU-borgeres støtte til EU EU s videre udvikling Opgaven er jævnfør figuren struktureret sådan, at der først udledes ti hypoteser om determinanter for borgernes EU-støtte. Hypoteserne udledes på baggrund af en teoretisk diskussion af mulighederne for rationel ignorance og økonomisk rationalitet i borgernes EU-støtte. Herefter testes, om hypoteserne kan forklare variationen i borgernes EU-støtte (fokus på kassens indhold hertil). Afsluttende diskuteres implikationerne af hypotesetestens resultater for EU's videre udvikling (fokus på pilen fra kassen). 2. EU-borgeres støtte til EU i et public choice perspektiv I det følgende behandles EU-borgernes støtte til EU i et public choice perspektiv (Nannestad, 1991: 419). Denne tilgang, at borgernes EU-støtte bestemmes af økonomisk rationalitet, bygger på en agenttype, som defineres ved tre grundlæggende antagelser (Nannestad, 1991: 422; Svendsen, 2003: 6). Den første antagelse er, at borgeren er rationelt, økonomisk egennyttemaksimerende i den forstand, at borgeren altid søger at maksimere sin egen økonomiske situation. Borgeren vil deraf i enhver situation træffe beslutninger ud fra, om de samlede, økonomiske gevinster ved denne beslutning overstiger omkostningerne. Den anden antagelse er, at borgeren, som en nødvendig forudsætning for, at denne kan handle økonomisk rationelt, har et fuldt informationsgrundlag at træffe sine beslutninger ud fra. Borgeren må kende alternativerne til og konsekvenserne af sine beslutninger. Den tredje antagelse er, at borgeren har en lang tidshorisont således, at borgeren kan handle økonomisk rationelt på baggrund af forventninger om fremtidige, individuelle, økonomiske konsekvenser af sit valg. I en public choice optik er den umiddelbart mest naturlige forventning til borgeren på baggrund af de tre antagelser, at denne helt undlader at tage stilling til sin grad af EU-støtte. Det 4

5 skyldes, at de individuelle omkostninger ved at træffe dette valg overstiger gevinsterne. Argumentet er således parallelt til Mancur Olsons interessegruppeteori, hvori borgere forventes at free-ride, når det angår offentlig politik, dvs. at ignorere offentlig politik, særligt det at stemme ved valg, fordi det rationelt set ikke kan betale sig (Brennan og Hamlin, 2001: 126; Olson, 1991: 132). Hermed sidestilles handlingen at tage stilling til sit niveau af EU-støtte altså med handlingen at stemme ved valg, fordi begge handlinger vedrører det at engagere sig aktivt i anliggender, som rækker ud i det offentlige rum. Gevinsterne ved at tage stilling til sin grad af EU-støtte følger af, at denne stillingtagen i sidste ende kan influere på outputtet fra EU's politiske system (Hix, 2007: 133). Det skyldes, at indretningen af institutionerne, herunder beslutningsprocedurerne, kan påvirke hvilket output, EU i sidste ende leverer til sine borgere. Borgerne påvirker indretningen af institutionerne gennem deres EU-støtte, når de afviser eksempelvis den nye forfatningstraktat, hvormed den nuværende kompetencefordeling mellem EU's institutioner og mellem EU og medlemslandene fastholdes. Borgeren kan ved sit engagement således forsøge at sikre et så hensigtsmæssigt output som muligt. Men et hensigtsmæssigt output fra EU er et kollektivt gode (Olson, 1991: 130). Gevinsterne fra dette deles således mellem alle borgere, hvorved de individuelle gevinster bliver marginale (Azfar, 2001: 64). Ydermere er sandsynligheden marginal for, at en enkelt borgers tilkendegivelse af støtte ændrer på status quo. Dette gør blot en eventuel gevinst ved at engagere sig endnu mindre betydningsfuld (Downs, 1957: 267), fordi bidraget til at skabe hensigtsmæssigt output er stærkt begrænset. Modsat er de individuelle omkostninger mere end blot marginale. Det skyldes, at hensigtsmæssige outputs kræver den rigtige kompetencefordeling både mellem EU s institutioner og i forhold til medlemslandenes institutioner. At være i stand til at søge denne optimale kompetencefordeling gennem sin grad af EU-støtte, kræver fuld information for at skille rigtigt fra forkert. Omkostningen ved at opnå fuld information deles ikke mellem alle borgere, men hviler på den enkelte alene. Dermed er omkostningerne mere end blot marginale. Antagelserne om økonomisk rationalitet og fuld information gør det derfor rationelt at ignorere at tage stilling til sin grad af EU-støtte. Når borgeren undlader at tage stilling til sit niveau af EU-støtte, kan borgeren således siges at være rationelt ignorant. Det foreliggende datasæt gør det imidlertid vanskeligt at efterprøve forventningen om rationel ignorance tilfredsstillende, idet grundlaget er interviews, hvor borgerne anmodes om at svare på alle spørgsmål. Rationel ignorance burde her give sig udslag i, at borgeren konsekvent svarer ved ikke til alle spørgsmål omhandlende borgerens opbakning til EU. Eller alternativt at borgeren bevidst svarer tilfældigt for dermed at minimere sin indsats i at tage stilling til sin grad af EU-støtte. Det vil opfattes 5

6 som upassende, hvis borgeren med overlæg nægter at tage stilling til de spørgsmål, som denne forinden interviewet har indvilget i at svare på. Interviewsituationen udelukker dermed at svare ved ikke. Den anden mulighed er statistisk uholdbar at teste, da verifikationskriteriet er mængden af uforklaret variation i borgernes EU-støtte, da borgerens tilfældige svar ikke ville give nogen systematik i svarerne på interviewet. Uforklaret variation kan skyldes en hvilken som helst alternativ forklaringsfaktor, og det vil derfor være umuligt at finde støtte til tesen. Falsifikation er ligeledes urealistisk, da det vil kræve, at der ikke findes uforklaret variation i modellen. Der er således praktiske vanskeligheder ved at teste tesen om rationel ignorance. Dernæst er det interessant, om det virkelig kan passe, at det ud fra antagelserne om økonomiske rationalitet slet ikke kan betale sig for borgeren at tage aktiv stilling til sit niveau af EUstøtte? Denne opgave skriver sig inden for public choice litteraturen op mod den gængse forventning (rationel ignorance) til borgerens EU-støtte ved at hævde, at denne ikke kan være dækkende alene. Således argumenteres i det følgende for, at det er økonomisk rationelt for borgeren at forholde sig til sit niveau af EU-støtte. Dernæst uddybes det på hvilken måde, økonomisk rationalitet træder frem. På denne baggrund fremsættes henholdsvis en primærtese og otte underliggende sekundærteser. Afslutningsvis fremsættes en ikke-rationel alternativtese som kontrol. Af de beskrevne praktiske årsager testes rationel ignorance ikke i denne opgave. Nedenstående figur 2 kan skabe et overblik over de teoretiske forventninger. 6

7 Figur 2, Hypoteseoversigt. Rationel Ignorance Betinget (H2) Output (H3) Demokrati (H4) Tillid EU Nationalt (H1) Økonomisk Rationalitet EU-støtte (H5) EU-nettomodtager (H6) EU-responsivitet Ikke-betinget (H7) Politisk ståsted (H8) Beskæftigelse (H9) Uddannelse (H10) Ikke-økonomisk Rationalitet Tilhørsforhold Livskvalitet 2.1 EU-støtte som en økonomisk-rationel vurdering af det politiske systems funktion (primærtesen, H1) I det følgende argumenteres for, at omfordelingsaspekterne for EU-borgerne af EU-output er så betydelige, at outputtet ikke kan betragtes som et rent kollektivt gode. EU omfordeler samfundets knappe goder på flere måder. Det kan enten være som en regulering via lov eller via økonomiske incitamenter i afgifter. Det kan være som et produceret eller finansieret kollektivt gode betalt via EUbudgettet. Eller det kan være som en direkte omfordeling via transfereringer (Barr, 2004: 72f). Således regulerer EU's direktiver det indre marked med økonomiske konsekvenser for den enkelte EU-borger til følge. På den måde påvirkes EU-borgerens pengepung i en sådan grad af EU-output, at borgeren henter mere end blot en marginal del af gevinsten af EU-output. Det er således rationelt for borgeren 7

8 at søge at påvirke kompetencefordelingen gennem sin stillingtagen til sin grad af EU-støtte frem for udelukkende at stille sig rationelt ignorant. EU-borgeren ligner til forveksling derfor en rent-seeker (McChesney, 2001: 380). Der kan med Olsons ord være så stærke selektive incitamenter ved at være aktiv i klubben, EU (Olson, 1965: 61), at free-riding (dvs. rationel ignorance) medfører en forbigået gevinstmulighed ved aktiv stillingtagen, som er for stor for borgeren. Incitamenterne til stillingtagen overskygger, at borgerens støtteniveau fortsat kan siges kun at have en marginal betydning for eventuelle ændringer i kompetencefordelingen og dermed eventuelt for EU-outputtet. Dette gør, at en borgers tilkendegivelse af støtte til EU som politisk system ikke blot er en gratis ytring. Det er en beslutning, som kan få klare økonomiske konsekvenser for borgeren, fordi borgerens EU-støtte i sidste ende kan påvirke EU-outputtet. Det vil derfor ikke være rationelt af den enkelte borger at ignorere at tage stilling til EU, da EU ikke er ubetydelig for den enkelte. Således forventes det, at den enkelte borger støtter EU, hvis borgeren på baggrund af økonomiske præstationer frem til nu vurderer, at EU leverer output i overensstemmelse med borgerens økonomiske præferencer. Dette ræsonnement kræver, at borgeren har tilstrækkelig viden om EU-forhold til at gennemskue konsekvenserne af sit valg. Primærtese (H1): EU-borgere har høj viden om EU og baserer deres EU-støtte på økonomisk-rationelle vurderinger af funktionen af EU s politiske system. Primærtesens første komponent, borgerens informationsgrundlag om EU, testes selvstændigt ved at se på, hvorvidt antagelsen om fuld information er opfyldt. Gyldigheden af primærtesens anden komponent, den økonomisk-rationelle vurdering, følger af testen af sekundærteserne. Disse uddyber, hvordan borgerne formodes at vurdere EU, dvs. udspecificerer hvilke økonomisk-rationelle determinanter, der evt. styrer borgernes EU-støtte. Det formodes, at EU-støtte baseres på, at EUborgeren økonomisk rationelt vurderer EU's funktion som politisk system betinget af og ikke-betinget af den nationale kontekst (Kritzinger, 2003: 221f). En vurdering betinget af den nationale kontekst Det kan synes usandsynligt, at borgeren vurderer EU s evne til at levere output i overensstemmelse med egne, økonomisk præferencer uafhængigt af en evaluering af, hvordan det politiske system i borgerens hjemland fungerer, dvs. vurderingen er betinget af den nationale kontekst (Sanchez-Cuenca, 2000: 152; Kritzinger, 2003: 223). Hvis borgeren støtter EU, stiger sandsynligheden for, at EU tilføres flere beslutningskompetencer, som tidligere argumenteret for. Logikken er altså, at borgeren bruger 8

9 EU som et alternativ til hjemlandet, hvis borgeren generelt er utilfreds med, hvordan hjemlandets politiske system fungerer (Hix, 2005: 13). Borgeren ser således EU som en alternativ vej til hjemlandets politiske system til at maksimere muligheden for det ønskede output. Alternativomkostningen ved at støtte EU falder med utilfredsheden med hjemlandet, fordi muligheden, for at opnå noget bedre end det EU tilbyder, indskrænkes. Ligeledes stiger muligheden for et mere foretrukket output gennem EU med denne utilfredshed. Forventningen om et bedre output må dernæst formodes at stige, des større borgerens tilfreds er med EU's politiske system (Sanchez- Cuenca, 2000: 149f; Kritzinger, 2003: 226; Hix, 2007: 133f). Denne vurdering af hjemlandet over for EU sker på tre punkter (inspireret af Rohrschneider, 2002: 465). For det første forventes det politiske systems kapacitet til at levere et output, som maksimerer borgerens økonomiske situation, at være betydende for borgerens EU-støtte (Rohrschneider, 2002: 463f). Hvis borgeren efter egen opfattelse opnår sit foretrukne output via hjemlandets system, vil det være mindre tilbøjelige til at forvente, at transferering af autoritet til EU-niveau vil producere bedre output end det, borgeren allerede opnår fra det nationale system (Hix, 2007: 135). Første sekundærhypotese (H2): EU-støtten stiger med utilfredsheden henholdsvis tilfredsheden med det relevante output fra hjemlandets politiske system og EU s politiske system. For det andet forventes tilfredsheden med demokratiet, dvs. med den proces, som fører til output, at påvirke borgerens EU-støtte (Rohrschneider, 2002: 463f). En demokratisk beslutningsproces bag outputtet er borgerens bedste garant mod inefficiente, forfordelende politiske beslutninger. Det skyldes, at risikoen for capture minimeres (Hix, 2005: 69; Azfar, 2001: 77), og således maksimeres mængden af kollektive goder. Samtidig sikrer en demokratisk beslutningsproces de mest langsigtede muligheder for, at borgerens præferencer tilgodeses. Borgeren vil derfor søge den mest demokratiske beslutningsproces. Anden sekundærhypotese (H3): EU-støtten stiger med utilfredsheden henholdsvis tilfredsheden med hjemlandets demokrati og EU s demokrati. For det tredje forventes tilliden til det politiske systems institutioner at påvirke borgerens EU-støtte. Sandsynligheden stiger for, at borgeren stilles økonomisk dårligere, hvis de output-ansvarlige 9

10 institutioner ikke allokerer samfundets ressourcer på en retfærdig måde, men er utroværdige (Sanchez- Cuenca, 2000: 161). Mulighederne er normalt begrænsede for, at den almindelige borger opnår forfordeling og dermed større individuelle, økonomiske gevinster end de efterfølgende omkostninger ved samfundstabet fra samme forfordeling. Det vil derfor som udgangspunkt være rationelt for borgeren at søge en ikke-korrupt beslutningsproces. Borgeren vil således foretrække at give størst beslutningskompetence til det politiske system (enten hjemlandets eller EU's), som borgeren finder mest tillidsvækkende. Tredje sekundærhypotese (H4): EU-støtten stiger, når tilliden til EU s institutioner og de nationale institutioner henholdsvis stiger og falder. Som følge af begrænsninger i datasættet testes ikke for effekten på EU-støtten af borgerens opbakning til den siddende, nationale regering og således tilfredsheden med det nuværende politiske systems funktion, som et ellers oplagt fjerde punkt (Anderson, 1998: 577; Hix, 2007: 137). En vurdering ikke-betinget af den nationale kontekst Der kan også argumenteres for, at borgeren på en række punkter vurderer, hvorvidt denne enten på makro- eller mikroniveau vinder eller taber ved EU, uden at EU spilles ud mod den nationale kontekst. Det betyder, at den økonomiske rationalitet i borgerens EU-støtte på disse punkter ikke er betinget af en vurdering af hjemlandets politiske system. På makroniveau er borgeren for det første økonomisk rationel i den forstand, at EU-støtten styres af borgerens opfattelse af, om hjemlandet samlet set vinder eller taber økonomisk ved sit EUmedlemskab (Anderson og Reichert, 1996: 246; Sanchez-Cuenca, 2000: 160). Sandsynligheden, for at borgeren selv i sidste ende stilles bedre økonomisk, stiger alt andet lige, hvis borgerens hjemland økonomisk modtager mere netto, end det giver til EU, dvs. regnskabet med EU er positivt. Fjerde sekundærhypotese (H5): Borgerens EU-støtte stiger, hvis det er borgerens opfattelse, at dets land er nettomodtager frem for nettobidrager til EU. På makroniveau er borgeren for det andet økonomisk rationel på den måde, at dennes EU-støtte afhænger af, hvorvidt EU varetager egne såvel som landets interesser tilfredsstillende. Hvis EU opfattes som ikke-responsiv, må det tages som et tegn på, at borgeren mener, at EU bremser 10

11 varetagelsen af dennes interesser og dermed muligheden for økonomiske gevinster. Det handler altså i direkte forlængelse af ovenstående hypotese mere om, hvorvidt borgeren føler sig snydt end om EU s generelle lydhørhed. Femte sekundærhypotese (H6): Borgerens EU-støtte stiger, des mere responsiv EU opfattes af borgeren. På mikroniveau er den første formodning, at borgeren uafhængigt af den nationale kontekst fastlægger sin EU-støtte ud fra, hvor stor afstanden er mellem borgerens idealpræference og det reelle EU-output. I det lange løb vil EU-outputtet generelt forventes at ligge tæt på den europæiske medianvælgers præferencer. Det vil være irrationelt at overlade beslutningskompetencen til aktører styret af medianvælgerens præferencer, hvis borgeren foretrækker en divergerende policy i forhold til den europæiske medianvælger (Hix, 2007: 134). Sjette sekundærhypotese (H7): EU-støtten falder med afstanden mellem borgerens og den europæiske medianvælgers outputpræferencer. På mikroniveau er den anden formodning, at den økonomiske integration i EU med det indre marked har fordelingsmæssige konsekvenser for den enkelte EU-borger givet antagelsen om, at EU-output har en direkte indflydelse på den enkelte borgers økonomiske situation (Gabel og Palmer, 2005: 6; Sanchez-Cuenca, 2000: 150). Den første gruppe EU-borgere, studerende, ledere samt højtuddannede stilles bedre ved arbejdskraftens frie bevægelighed, fordi deres studie- og/eller jobmuligheder forøges. Det skyldes, at de i kraft af deres højere uddannelse og bedre færdigheder nemmere tilpasser sig det indre markeds spilleregler. Ligeledes giver det indre markeds friere handel butiks- og virksomhedsejere bedre muligheder for at afsætte deres vare samt mulighed for billigere inputs. De må derfor også antages blandt vinderne. Den anden gruppe EU-borgere, faglærte og ufaglærte, manuelle arbejdere stilles mere udsat i lande med høje minimumslønninger, fordi deres arbejdspladser er truet som følge af eventuelle virksomhedsflytninger. Modsat i lande med lave lønninger stilles denne gruppe bedre givet de mange nye arbejdspladser og den større efterspørgsel efter deres arbejdskraft. 11

12 Den tredje gruppe EU-borgere, borgere i den erhvervsaktive alder, som står uden for arbejdsmarkedet og dermed er afhængige af offentlige overførselsindkomster, stilles ringere givet det større pres på velfærdsstaten. De har med deres ringere kvalifikationer vanskeligheder ved at udnytte gevinsterne ved det indre marked. De vil samtidig opleve begrænsede overførselsindkomster, fordi de nationale velfærdsstater begrænses af Den Europæiske Centralbanks anti-inflationære politik samt konkurrencen om den laveste skattesats, som giver fiskale begrænsninger på national socialpolitik (Gabel og Palmer, 1995: 6). Den fjerde gruppe EU-borgere, fiskere og landmænd, stilles bedre, fordi de modtager direkte økonomisk støtte til deres erhverv fra EU's budget (Anderson og Reichert, 1998: 234). Syvende sekundærhypotese (H8): Manuelle arbejdere i lande med lave minimumslønninger samt studerende, ledere, højtuddannede, ejere, fiskere og landmænd er mere tilbøjelige til at støtte EU end manuelle arbejdere i lande med høje minimumslønninger samt arbejdsløse og førtids- og invalidepensionister. Ottende sekundærhypotese (H9): EU-støtten stiger med uddannelsesniveauet. 2.2 EU-støtten som ikke-økonomisk rationalitet (alternativtesen, H10) For at styrke testen af primær- og sekundærteserne fremsættes en alternativtese. Den bygger på, at tilhørsforholdet til hjemlandet og til EU samt borgerens opfattelse af sin egen livskvalitet i litteraturen anvendes som den mest almindelige, alternative forklaring til den økonomisk-rationelle (Carey, 2002; Hooghe og Marks, 2004, 2005). Alternativtese (H10): EU-støtten stiger, des svagere tilhørsforhold til hjemlandet, des stærkere EU-tilhørsforhold og des større livskvalitet. Desuden kontrolleres i hypotesetesten for køn og alder, da disse variable oftest inddrages i analyser på individniveau. Ydermere kontrolleres for forskellen mellem at være borger i et gammelt og nyt (optaget efter 1995) medlemsland, idet tidligere analyser har vist, at borgerne adskiller sig på denne faktor (Tucker et.al., 2002: 558f). Det tyder af litteraturen ikke på, at andre oplagte faktorer end disse alternative umiddelbart kan forklare variationen i borgernes EU-støtte. 12

13 Opsamlende forventes det, at borgeren tager stilling til sin grad af EU-støtte, fordi output fra EU gør, at det kan betale sig. Borgeren baserer sin EU-støtte på økonomisk-rationelle vurderinger af funktionen af EU's politiske system (primærtesen). Vurderingen kan formodes både at være afhængig af den nationale kontekst og rette sig mod EU alene (sekundærteserne). Efter operationalisering og måling af de relevante variable testes teserne. 3. Operationalisering og måling I det følgende præsenteres de variable, som bruges til at teste de fremsatte hypoteser. Analysens afhængige variabel, borgerens EU-støtte, operationaliseres som borgerens tilkendegivelse af, om borgeren er for eller imod, at EU s nuværende beslutningskompetencer fastholdes eller evt. udbygges. Hvis borgeren tilkendegiver fuld EU-støtte, stiger sandsynligheden for, at EU s beslutningskompetence fastholdes eller udbygges, dvs. at integration i EU øges. Støtten til EU operationaliseres således gennem konstruktionen af et refleksivt indeks bestående af spørgsmål 1, hvor borgeren forholder sig til EU s beslutningskompetence på en række områder, samt hvorvidt borgeren generelt er for eller imod EU. Hvis EU-borgeren er for EU samt en øget beslutningskompetence til EU, formodes det hermed, at EU-borgeren generelt støtter EU. Det, at der i indeksets variable ikke spørges til konkrete, siddende EU-forsamlinger, gør, at de samlede borgeres støtte til EU med rimelighed kan tages som et udtryk for EU s legitimitet, dvs. om EU har opbakning i al almindelighed blandt EU-borgerne. Indekset måler EU-støtten på en skala fra 0 (ingen støtte) til 1 (fuld støtte). Operationalisering og måling af hypoteserne for vurderingen betinget af den nationale kontekst fremgår af tabel 1. Til tabellens operationaliseringer og målinger kan knyttes flere kommentarer. Der kan ved operationaliseringen af borgerens tilfredshed med det politiske systems output være en mulighed for en systematisk skævvridning mod en mere positiv bedømmelse af EU end af hjemlandet. Det skyldes den lille forskel i spørgsmålsformuleringen, at spørgsmålene omkring EU retter sig mod tilfredsheden med EU's rolle på de pågældende områder, mens spørgsmålene omkring hjemlandet retter sig mere mod tilfredsheden med den faktiske situation på disse områder. Således kan borgeren sagtens tilkendegive utilfredshed med den nuværende situation i landet og samtidig vurdere EU s politiske systems rolle positiv. Variablen vurderes således valid med dette forbehold. Videre inkluderer operationaliseringen af borgerens tillid til de politiske institutioner ikke aktører i det politiske system og kan derfor siges uafhængigt af aktuelle, siddende aktører at dække over tillid til det politiske system generelt. Dette styrker variablens validitet og dermed gyldigheden af analysens 1 Spørgsmål Qa11a,Qa16b,Qa30,Qa32 (Eurobarometer). 13

14 konklusioner, fordi det sikrer, at variablen kun i lav grad er følsom over for borgerens mening om aktuelle aktører. Tabel 1, Operationalisering og måling af hypoteser for den betingede vurdering. Variabel Spm. Operationalisering Måling EU-output Qa29 Et refleksivt indeks konstrueres, som afspejler borgerens vurdering af, om EU spiller en positiv eller negativ rolle i forhold til miljø, samfundsøkonomi, uddannelse og beskæftigelse i borgerens hjemland. 0, negativ til 1, positiv. Nationalt output Qc1, Qc2 Et refleksivt indeks bygger på spørgsmål til, om borgeren er tilfreds med den nuværende situation i hjemlandet inden for miljø, samfundsøkonomi, uddannelse og beskæftigelse, dvs. det nationale, politiske systems performance. 0, utilfreds til 1, tilfreds. Tillid til EUinstitutioner Qa10 Et refleksivt indeks måler EU-borgerens tillid til hver af institutionerne i EU s politiske system. 0, ingen tillid til 1, fuld tillid. Tillid til nationale institutioner Qa10, Qa25 Et refleksivt indeks måler EU-borgerens tillid til hver af institutionerne i det nationale, politiske system. 0, ingen tillid til 1, fuld tillid. Tilfredshed med EUdemokrati Qa34 Variablen bruger et spørgsmål, hvor borgeren tilkendegiver sin tilfredshed med demokratiet i EU s politiske system. 0, utilfredshed til 1, tilfredshed. Tilfredshed med det nationale demokrati Qa34 Variablen bruger et spørgsmål, hvor borgeren tilkendegiver sin tilfredshed med demokratiet i hjemlandets politiske system. 0, utilfredshed til 1, tilfredshed. Spm.: Det anvendte spørgsmål eller spørgsmålsbatteri i spørgeskemaet (Eurobarometer). Den sidste kommentar er, at operationaliseringen af borgerens tilfredshed med demokratiet ikke specificerer institutioner, fx parlamentet, eller aktører, fx politikere, som konkrete elementer i demokratiet og må derfor antages at være en mere grundlæggende bedømmelse af borgeren udover den aktuelle, konkrete kontekst. Da variablen kun i meget begrænset omfang påvirkes af de aktuelle institutioners performance, styrkes validiteten. Operationalisering og måling af hypoteserne for vurderingen ikke-betinget af den nationale kontekst fremgår af tabel 2. 14

15 Tabel 2, Operationalisering og måling af hypoteser for den ikke-betingede vurdering. Variabel Spm. Operationalisering Måling EUnettomodtager EUresponsivitet Politisk Ståsted Qa12a Qa15a D1 Variablen anvender et spørgsmål, hvor borgeren angiver, om borgeren ser sit eget land som nettomodtager eller -bidrager økonomisk set. Et refleksivt indeks konstrueres ud fra spørgsmål til, hvorvidt EU's politiske system er lydhør overfor borgerens mening samt varetager hjemlandets interesser. I variablen trækkes borgerens selvplacering på en højre-venstre-skala fra EU-borgernes gennemsnitsplacering på denne skala. Forskellen måles numerisk. Beskæftigelse D15a EU-borgerne opdeles i fem grupper efter beskæftigelsesfærdigheder: (Lønmodtager) Lønmodtagere i servicefunktion i det offentlige, i restaurationsbranchen, som chauffører eller salgsassistenter. (Vinder) Studerende, mellemledere, topledere, højtuddannede (læge, advokat osv.) og manuelle arbejdere i lavtlønsland. (Taber) Førtidspensionister, invalidepensionister, hjemmegående, arbejdsløse og manuelle arbejdere i højtlønslande. (Ejer) Selvstændige, butiksejere, virksomhedsejere. (Landmand/fisker). 0, nettobidrager; 1, nettomodtager. 0, ikke-lydhør til 1, lydhør. 0, ingen forskel til 1, maksimal forskel. 0: Nej; 1: Ja. 0: Nej; 1: Ja. 0: Nej; 1: Ja. 0: Nej; 1: Ja. 0: Nej; 1: Ja. Uddannelse D8 EU-borgerens uddannelse. 0, laveste til 1, højeste uddannelse. Spm.: Det anvendte spørgsmål eller spørgsmålsbatteri i spørgeskemaet (Eurobarometer). Den anden del af testen af primærtesen i forhold til sekundærteserne er antagelsen om høj viden om EU hos borgeren. Vidensniveauet operationaliseres og måles via et formativt indeks 2, som adderer en objektiv måling af borgerens reelle viden til borgerens subjektive vurdering af sin generelle viden om EU's politiske system. Indekset går fra 0, ingen viden til 1, fuld viden. Afslutningsvis fremgår 2 Spørgsmål Qa8, Qa15a, Qa19, Qa23, Qa26, Qb1 (Eurobarometer). 15

16 operationalisering og måling af kontrolvariablene samt variablene for ikke-økonomisk rationalitet af tabel 3. Tabel 3, Operationalisering og måling af alternativtesen og kontrolvariable. Variabel Spm. Operationalisering Måling Køn D10 0, kvinde. 1, mand. Alder D11 Borgerens alder anvendes. Borger i nyt medlemsland B 0, EU-medlem senest i , EU-medlem efter EUtilhørsforhold Nationalt tilhørsforhold Livskvalitet Qa35 Qa35 Qa3, Qa4, Qc1 Variablen bygger på et spørgsmål, hvor borgeren angiver sit EU-tilhørsforhold. Variablen bygger på et spørgsmål, hvor borgeren angiver sit nationale tilhørsforhold. Et refleksiv indeks konstrueres ud fra spørgsmål til, om borgeren er tilfreds med sit liv og de fremtidige udsigter for sit liv. Spm.: Det anvendte spørgsmål eller spørgsmålsbatteri i spørgeskemaet (Eurobarometer). 0, intet til 1, fuldt tilhørsforhold. 0, intet til 1, fuldt tilhørsforhold. 0, ingen til 1, høj livskvalitet. Alle anvendte refleksive indekser har høj statistisk validitet givet gamma-koefficienterne samt høj reliabilitet givet alpha-værdierne i tabel 4. Dette styrker gyldigheden af analysens konklusioner, fordi indekserne i høj grad kan siges at afdække hypoteserne. Tabel 4, De anvendte indeksers validitet og reliabilitet. Variabel Item-Item, Item-Skala, Støtte til EU,327 -,903,419 -,748,794 Output, EU,203 -,703,414 -,547,853 Output, Nationalt,359 -,902,536 -,796,902 Tillid, EU,802 -,987,815 -,971,928 Tillid, Nationalt,751 -,939,743 -,899,815 EU-Responsivitet,737,605 Livskvalitet,279 -,899,508 -,709,766 16

17 4. Metodiske overvejelser Det er for opgavens problemstilling nødvendigt at knytte nogle metodiske overvejelser til analysen. Den første overvejelse er, at analysen simplificeres til alene at fokusere på de direkte effekter af faktorerne på EU-støtten, da dette er problemstillingens kerne. De indirekte effekter analyseres dermed ikke. Således kunne politisk ståsted, beskæftigelse og uddannelse samt kontrolvariablene umiddelbart betegnes som fjerne eller bagvedliggende faktorer i modellen sammenlignet med de resterende variable, som kan siges at være nære eller mellemkommende variable. Det vil for det første derfor være forventeligt, at nære variable har en større statistisk effekt på EU-støtten end de fjerne variable, hvormed der skabes en risiko for, at de første fastholdes, mens de sidste forkastes (Kitschelt, 2003: 63). Det vil for det andet være forventeligt, at de fjerne variable har en indirekte, statistisk effekt gennem de nære variable på EU-støtten. Den anvendte multiple, lineære regressionsmodel sikrer dog, at der kontrolleres for spuriøse effekter af de nære variable på EU-støtten gennem kontrol for de fjerne variable. Den anden overvejelse angår kausalitetsretningen, idet der kan være tvivl om, hvorvidt det blot er tilfredshed med funktionen af EU som politisk system, der påvirker EU-støtte, eller det modsatte kan være tilfældet. Grundet de indledende teoretiske overvejelser testes dog kun sammenhængen med EU-støtte som den afhængige variabel. 5. Analyse af determinanter for borgernes EU-støtte I det følgende testes determinanterne for borgernes EU-støtte ved multipel, lineær regression. Målet er at sammenligne, hvor meget hver enkelt af de uafhængige variable i konkurrence med hinanden forklarer af variationen i EU-støtten. Regressionsanalysen suppleres desuden af faktoranalyse. Hypoteserne forkastes på baggrund af, om variablene har en statistisk såvel som substantiel, signifikant effekt på EU-støtten. Først testes primærtesens anden komponent, at EU-støtten bestemmes af borgerens økonomisk-rationelle vurdering af funktionen af EU's politiske system. Denne komponent testes via sekundærhypoteserne. Dernæst analyseres primærtesens første komponent, borgernes informationsgrundlag. Analysen medtager grundet undersøgelsestidspunktet kun de 25 EU-medlemslande pr. 1. januar 2006, dvs. eksklusiv Bulgarien og Rumænien. Datasættet omfatter repræsentativt, tilfældigt udvalgte respondenter jævnt fordelt på de inkluderede lande. Da analysens resultater ikke ændres nævneværdigt under inddragelse af Bulgarien og Rumænien, tillader datasættet inferens til alle EU-borgere i dag. 17

18 For alle hypotesetests varierer respondentantallet mellem modellerne. Det kan tilføre sammenligningen af modellernes resultater en mindre usikkerhed. Dernæst er der i modellerne hverken fundet nogen signifikant interaktion på et 5pct.-niveau eller nogen forudsætningsbrud. For at få et indledende billede af borgernes EU-støtte fremgår af tabel 5, at EU-borgerne har en gennemsnitlig score for EU-støtte på 0,72 point. Med en endnu højere median for borgerens EU-støtte på 0,79 point indikerer dette en generelt høj støtte til EU blandt dets borgere, hvilket tyder på, at EU s politiske system kan anses for legitimt. Tabel 5, EU-støttens gennemsnit, standard afvigelse og median. Variabel Gennemsnit Standardafvigelse Median EU-støtte,720,247,790 N = EU-støtte måles fra 0 (ingen støtte) til 1 (fuld støtte). Det kan i dette lys undre, at EU-forfatningen blev nedstemt i Holland og Frankrig, da borgerne generelt burde vedtage forfatningen givet deres høje EU-støtte. Den store standardafvigelse i borgernes EU-støtte på 0,25 point kan tænkes at forklare dette, da støtten blandt borgerne således svinger meget. Standardafvigelsen betyder, at EU-støtten for 68pct. af undersøgelsens respondenter er mellem 0,48 og 0,98 point. Det implicerer, at den gennemsnitlige EU-støtte ikke nødvendigvis indikerer, om den typiske borger ville stemme for en EU-forfatning, da gennemsnittet dækker over store forskelle borgerne imellem. Forklaringen på denne variation er omdrejningspunktet for den videre analyse. 5.1 Hvad betyder vurderingen betinget af den nationale kontekst for EU-støtten? For at danne sig et overblik over de tre måder, hvorpå borgeren formodes at stille EU over for hjemlandet (H2-H4), samles borgernes gennemsnitlige tillid til institutionerne og tilfredshed med demokratiet og outputtet i tabel 6. Det fremgår her, at EU-borgeren har en signifikant og ganske betydeligt større tillid til EU end til hjemlandets politiske system, mens borgeren er lidt mere tilfreds med demokratiet i EU end i hjemlandet. Forskellen i tilfredshed med output er signifikant i EU's favør, men dog beskeden. Med forbeholdet i operationaliseringen af borgerens tilfredshed med output virker det mest rimeligt at konkludere, at EU her reelt ikke kan siges at nyde større tilfredshed end hjemlandet. 18

19 Tabel 6, Den gennemsnitlige score for tillid samt tilfredshed med demokrati og output. Variabel Gennemsnit Standardafvigelse Tillid til EU's institutioner,632,394 Tillid til hjemlandets institutioner,407,391 Forskel,220*,421 Tilfredshed med EU's demokrati,535,247 Tilfredshed med hjemlandets demokrati,524,275 Forskel -,006*,242 Tilfredshed med EU-output,546,208 Tilfredshed med hjemlandets output,462,209 Forskel,084*,262 N = Tilliden samt tilfredsheden med demokrati og output måles ligesom forskellen mellem hjemlandet og EU fra 0 (lav) til 1 (høj). *: Gennemsnittet er signifikant forskelligt fra 0. At EU stillet over for hjemlandet vurderes positivt i forhold til borgernes tillid til institutionerne og tilfredshed med demokratiet er umiddelbart et godt tegn for EU. Betydningen af disse forskelle for borgerens EU-støtte testes gennem regressionsmodellerne i tabel 7. Tabel 7, Effekten af tillid til institutionerne samt tilfredshed med demokrati og output på EU-støtten. Variable Tillid Model A (Bivariat) Ustand. Model B (Multivariat) Ustand. Model C (Multivariat) Ustand. Model D (Multivariat) alle variable Ustand. Hjemlandet,136 (,004) n.s. -,018 (,005) EU,327 (,004),210 (,004),213 (,004),140 (,005) Demokrati Hjemlandet,179 (,006) -,058 (,007) -,050 (,008) EU,437 (,006),184 (,006),227 (,008),147 (,008) Output Hjemlandet,661 (,008) -,050 (,008) -,071 (,009) EU,551 (,007),289 (,007),302 (,008),202 (,008) Konstant,328 (,006),357 (,006),354 (,92) Adj. R 2 38,1 38,6 48,1 N Note: = 0,01 for alle ustandardiserede regressionskoefficienter; *: = 0,05; n.s.: angiver insignifikante koefficienter ved 0,05-niveau; Standardfejl angives i parenteser. Model B og C: Kontrolleret for gammelt/nyt medlemsland, køn og alder. Model D: Kontrolleret for alle variable. 19

20 Umiddelbart imødegår tabellens bivariate korrelationer hypoteserne (H2-H4) for tilfredsheden med det nationale, politiske systems funktion, da de alle er positive, dvs. at EU-støtten i modsætning til forventningen stiger med tilliden til nationale institutioner og tilfredsheden med det nationale demokrati og output herfra. Men disse sammenhænge bliver imidlertid negative, når de i den multivariate analyse (model C) tilføjes variablene for tilfredsheden med EU s politiske systems funktion, som alle er positive. Disse sammenhænge forbliver signifikante ved kontrol for alle konkurrerende variable i model D. Dette er i overensstemmelse med forventningerne. At variablene for EU og for hjemlandet bliver henholdsvis positive og negative i samme model (model C) viser, at EU-borgeren har en tendens til at støtte EU ud fra økonomisk rationalitet betinget af den nationale kontekst. En forklaringskraft på 38,6pct. bekræfter dette resultat (model C). Der er dog grænser for, hvor betinget vurderingen er af den nationale kontekst, da bidraget ved at tilføje variablene for vurderingen af det nationale, politiske systems funktion kun øger forklaringskraften marginalt (fra 38,1pct. i model B til 38,6pct. i model C). EU-støtten kan således siges kun i mindre grad at baseres på en betinget vurdering. Vurdering går i stedet i højere grad alene på EU. Resultatet følger dermed ikke fuldt ud forventningen. 5.2 Hvad betyder vurderingen ikke-betinget af den nationale kontekst for EU-støtten? Betydningen for EU-støtten af en vurdering, som ikke er betinget af den nationale kontekst (H5-H9), testes ved at indsætte variablene i tabel 8. Af tabellen aflæses, at borgerens opfattelse, af om hjemlandet vinder eller taber ved EU (H5), og om EU er responsiv (H6), har en stærk, positiv effekt på EU-støtten. Selv kontrolleret for alle andre variable i model D, stiger støtten til EU 0,18 point (0, ,069), hvis borgeren anser hjemlandet for nettomodtager og EU for responsiv. En forklaringskraft i model B på 33,4pct., hvor disse variable indgår alene, bekræfter dette resultat. Politisk ståsted, beskæftigelsesfærdigheder, uddannelsesniveau (H7-H9) har derimod ikke betydning for borgerens EU-støtte. Det til trods for, at de bivariate korrelationer i tabellens model A viser, at beskæftigelsesgrupperne placerer sig som forventet med vindere først, ejere og lønmodtagere i midten samt tabere sidst, ligesom uddannelse har en positiv effekt på EU-støtten. 20

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode

Fokus på Forsyning. Datagrundlag og metode Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

ZA4984. Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4984. Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4984 Flash Eurobarometer 257 (Views on European Union enlargement) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 257 ENLARGEMENT I 1989 kollapsede de Central og Østeuropæiske regimer der var forbundet

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Regressionsanalyse i SurveyBanken

Regressionsanalyse i SurveyBanken Først vælges datasættet De Kommunale Nøgletal. Klik på Variable Description og derefter De Kommunale Nøgletal 2010. De enkelte variable i datasættet bliver nu oplistet og kan vælges. Klik herefter på Analysis

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

ZA3935. Flash EB 142 Convention on the Future of Europe. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA3935. Flash EB 142 Convention on the Future of Europe. Country Specific Questionnaire Denmark ZA9 Flash EB 1 Convention on the Future of Europe Country Specific Questionnaire Denmark 1. D.1 INT: NOTÉR KØN P 9 (19-JUN-0) MAND... KVINDE... 1: 1. D. HVAD ER DIN ALDER? INT.:HVIS RESPONDENTEN IKKE VIL

Læs mere

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015

Det gode liv. En borgerpanelsundersøgelse. Viden & Strategi Efteråret 2015 Det gode liv En borgerpanelsundersøgelse Viden & Strategi Efteråret 2015 1 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 2014 politikken om det gode liv. Politikken betyder, at Byrådet

Læs mere

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer

Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Bilag 12 Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysens tabeller og forklaringer Regressionsanalysen vil være delt op i 2 blokke. Første blok vil analysere hvor meget de tre TPB variabler

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

ZA5445. Flash Eurobarometer 298 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5445. Flash Eurobarometer 298 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5445 Flash Eurobarometer 298 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 298 REGIONAL POLICY (2010) A. OVERORDNET BEVIDSTHED OG ACCEPT AF EU

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

At lave dit eget spørgeskema

At lave dit eget spørgeskema At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-

Læs mere

ZA6587. Flash Eurobarometer 423 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy, wave 4) Country Questionnaire Denmark

ZA6587. Flash Eurobarometer 423 (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy, wave 4) Country Questionnaire Denmark ZA87 Flash Eurobarometer (Citizens Awareness and Perceptions of EU Regional Policy, wave ) Country Questionnaire Denmark FL - Citizens' awareness and perception of EU regional policy DK D Hvad er din alder?

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i

Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i maj 2013 Gert Jørgensen Vurdering af ratingtabel og fordelingen af spillere på klasser i 2012-13 Stævne- og ratinggruppen har 2 typer af opgaver i forhold til ratinglisten. 1. Vi overvåger o Listens evne

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet

Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Anbefalinger til samfundsøkonomisk evaluering på socialområdet Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil

Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne

Læs mere

ZA5884. Flash Eurobarometer 365 (European Union Citizenship) Country Questionnaire Denmark

ZA5884. Flash Eurobarometer 365 (European Union Citizenship) Country Questionnaire Denmark ZA88 Flash Eurobarometer 6 (European Union Citizenship) Country Questionnaire Denmark EB FLASH 6 - Citizenship - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

ZA4890. Flash Eurobarometer 261 (Flash eurobarometer on water) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4890. Flash Eurobarometer 261 (Flash eurobarometer on water) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4890 Flash Eurobarometer 261 (Flash eurobarometer on water) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 261 WATER Q1. Hvor informeret føler du dig om problemer med søer, floder og kystnære farvande

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Analyse 20. august 2015

Analyse 20. august 2015 Analyse 20. august 2015 Lukning af kaserner har ikke været forbundet med tab af lokale private eller offentlige arbejdspladser uden for forsvaret Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Edith Madsen

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune,

Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune, Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune, 2006-09 Morten Jakobsen Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet November 2009 1.0 INDLEDNING...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende:

De variable, som er inkluderet i de forskellige modeller, er følgende: DUL II. Undersøgelse af hvilke faktorer, der er væsentlige for at understøtte, at der er klare og veltilrettelagte mål tilstede i arbejdet med elevernes læring Følgende er en statistisk analyse af ovenstående

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 15. december 2016 = 25 = x = = 10 2 =

Peter Harremoës Matematik A med hjælpemidler 15. december 2016 = 25 = x = = 10 2 = Opgave 6 a) Se bilag 2! Opgave 7 a) Omsætningen er givet ved R (x) = p (x) x = 500 x 1 /2 x = 500 x 1 /2 b) Den afsætning, som giver det største dækningsbidrag, bestemmes ved at løse ligningen R (x) =

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning

Randers Kommune Brugertilfredshed 2008. Skole & fritidsordning Randers Kommune Brugertilfredshed 2008 Skole & fritidsordning Indhold 1 2 Introduktion Sammenfatning 3 5 3 Skole 4 Fritidsordning (SFO, fritidshjem og fritidsklub) 27 5 Bilag 36 6 2 1. Introduktion Randers

Læs mere

ZA4546. Flash Eurobarometer 206A Attitudes on issues related to EU Energy Policy. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4546. Flash Eurobarometer 206A Attitudes on issues related to EU Energy Policy. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4546 Flash Eurobarometer 206A Attitudes on issues related to EU Energy Policy Country Specific Questionnaire Denmark FLASH EUROBAROMETER ON ENERGY PACKAGE Q1. Er klimaændringer og global opvarmning et

Læs mere

ZA5774. Flash Eurobarometer 339 (The European Emergency Number 112, wave 5) Country Questionnaire Denmark

ZA5774. Flash Eurobarometer 339 (The European Emergency Number 112, wave 5) Country Questionnaire Denmark ZA577 Flash Eurobarometer 9 (The European Emergency Number, wave 5) Country Questionnaire Denmark FL9 - - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens køn

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute

RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute RepTrak Danmark Tracking af virksomhedsomdømme Januar December 2006 Reputation Institute DSB RepTrak 2006 DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Sektion 1: Introduktion 3 Sektion 2: DSBs Omdømmelandskab 11 Sektion

Læs mere

Test nr. 6 af centrale elementer 02402

Test nr. 6 af centrale elementer 02402 QuizComposer 2001- Olaf Kayser & Gunnar Mohr Contact: admin@quizcomposer.dk Main site: www.quizcomposer.dk Test nr. 6 af centrale elementer 02402 Denne quiz angår forståelse af centrale elementer i kursus

Læs mere

ZA5893. Flash Eurobarometer 375 (European Youth: Participation in Democratic Life) Country Questionnaire Denmark

ZA5893. Flash Eurobarometer 375 (European Youth: Participation in Democratic Life) Country Questionnaire Denmark ZA89 Flash Eurobarometer (European Youth: Participation in Democratic Life) Country Questionnaire Denmark FL European Youth - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99')

Læs mere