EU efter forfatningsnej et; den økonomiske rationalitet i EU-borgeres støtte til EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU efter forfatningsnej et; den økonomiske rationalitet i EU-borgeres støtte til EU"

Transkript

1 EU efter forfatningsnej et; den økonomiske rationalitet i EU-borgeres støtte til EU Bacheloropgave i Public choice og offentlig politik, ved Gert Tinggaard Svendsen, Institut for Statskundskab, Århus Universitet. Henrik Seeberg, (Årskortnummer: XXXXXXX) juni, 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT INDLEDNING EU-BORGERES STØTTE TIL EU I ET PUBLIC CHOICE PERSPEKTIV EU-STØTTE SOM EN ØKONOMISK-RATIONEL VURDERING AF DET POLITISKE SYSTEMS FUNKTION (PRIMÆRTESEN, H1). 7 En vurdering betinget af den nationale kontekst... 8 En vurdering ikke-betinget af den nationale kontekst EU-STØTTEN SOM IKKE-ØKONOMISK RATIONALITET (ALTERNATIVTESEN, H10) OPERATIONALISERING OG MÅLING METODISKE OVERVEJELSER ANALYSE AF DETERMINANTER FOR BORGERNES EU-STØTTE HVAD BETYDER VURDERINGEN BETINGET AF DEN NATIONALE KONTEKST FOR EU-STØTTEN? HVAD BETYDER VURDERINGEN IKKE-BETINGET AF DEN NATIONALE KONTEKST FOR EU-STØTTEN? HVAD BETYDER DEN BETINGEDE OG DEN IKKE-BETINGEDE VURDERING SAMLET FOR EU-STØTTEN? HVORDAN ER BORGERENS INFORMATIONSGRUNDLAG I FORHOLD TIL EU-STØTTEN? HVAD BETYDER IKKE-ØKONOMISK RATIONALITET OG RATIONEL IGNORANCE FOR EU-STØTTEN? DISKUSSION AF IMPLIKATIONER FOR EU IMPLIKATIONER GENERELT FOR EU'S VIDERE UDVIKLING IMPLIKATIONER SPECIFIKT FOR EU'S TÆNKEPAUSE FREM MOD EN NY TRAKTAT KONKLUSION LITTERATURLISTE

2 Abstract. The public s rejection of the European Constitution in 2005 has challenged the continuing adaptation of the European Union s political system to new circumstances. An adaptation that is necessary for the EU to perform optimally. But apparently any changes of the status quo depend on the public support. This paper contributes to the pause of thought by examining what determines public support for the EU. Through regression analysis of the Eurobarometer survey from 2006 it is clear that individual support is determined to a large extend by economic rationality. The influence of this factor is unambiguous and substantial compared to rational ignorance and non-economic rationality: The likelihood of support for the EU increases as the satisfaction with democracy and responsiveness in and output from the EU-decision making process increases. Trust in the EU-institutions and the national net receipts from the EU also contribute to raise satisfaction. These perceptions reflect individual, economic costs and benefits. These costs and benefits are consequences of how the European political system works. This result implies that a treaty is urgent. Furthermore it implies that EU can raise public support by making the public better informed and by drafting a reasonable treaty which proves the EU s momentum. 2

3 1. Indledning Frankrigs og Hollands borgere forkastede i 2005 EU's forfatningstraktat inden Danmark, Storbritannien og andre medlemslande nåede at sende forfatningen til folkeafstemning. Løbende reformer som denne af EU's politiske system er nødvendige for EU's fulde funktionsdygtighed. Forkastelsen af forfatningen har blokeret for en sådan reform. Det stiller EU i en vanskelig situation; hvordan skal EU foretage de nødvendige justeringer og genvinde momentum? EU s stats- og regeringschefer besluttede i kølvandet på folkeafstemningerne at indlede en tænkepause i EU for at afklare dette spørgsmål. EU's borgere har med forkastelsen af forfatningen vist, at de ikke blot stiller en permissive consensus til rådighed for EU s beslutningstagere i EU's videre udvikling (Anderson, 1998: 570). Borgernes støtte til EU må i stedet anses for en nødvendig betingelse og dermed en helt essentiel faktor for EU's videre udvikling. Det virker for EU's videre udvikling derfor nødvendigt at nå til en større forståelse af determinanterne for borgernes EU-støtte. Denne opgave bidrager således konstruktivt til EU's tænkepause; ud fra en public choice tilgang er denne opgaves problemstilling at teste økonomisk-rationelle determinanter for EUborgernes støtte til EU samt at diskutere implikationerne af dette for EU's videre udvikling. Opgaven fokuserer på disse determinanter frem for andre i borgernes EU-støtte af såvel empiriske som teoretiske grunde. Empirisk vil det være et betydeligt bidrag til EU's videre udvikling, hvis disse determinanter findes betydningsfulde. Det vil give en vital indsigt i, hvordan EU selv påvirker borgernes EU-støtte. Teoretisk bidrager opgavens problemstilling og tilgangsvinkel til litteraturen ved at adskille og teste økonomisk rationalitet gennem flere forskellige mekanismer i den samme model samt at analysere betydningen af borgerens informationsgrundlag for disse mekanismer. Indvirkningen af økonomisk rationalitet på EU-støtten samt informationens betydning for dette påvirkningsforhold er således et stærkt underbelyst område i litteraturen. Behandlingen af problemstillingen baseres på Eurobarometer 65.2 gennemført i foråret 2006 som interviews med EUborgerne (Eurobarometer). Opgaven er afgrænset sådan, at den økonomiske rationalitet i EU-borgernes støtte til EU er opgavens omdrejningspunkt. Da opgavens helt centrale element, økonomisk rationalitet, knytter sig til EU-borgerne på et individniveau, afgrænses opgaven yderligere til at forklare variationerne i EUstøtten på mikroniveau og således ikke på makroniveau ud fra forskelle mellem EU's medlemslande. Opgavens problemstilling og afgrænsning illustreres i figur 1. 3

4 Figur 1, Oversigt over problemstilling og afgrænsning. Rationel ignorance Økonomisk rationalitet Ikkeøkonomisk rationalitet EU-borgeres støtte til EU EU s videre udvikling Opgaven er jævnfør figuren struktureret sådan, at der først udledes ti hypoteser om determinanter for borgernes EU-støtte. Hypoteserne udledes på baggrund af en teoretisk diskussion af mulighederne for rationel ignorance og økonomisk rationalitet i borgernes EU-støtte. Herefter testes, om hypoteserne kan forklare variationen i borgernes EU-støtte (fokus på kassens indhold hertil). Afsluttende diskuteres implikationerne af hypotesetestens resultater for EU's videre udvikling (fokus på pilen fra kassen). 2. EU-borgeres støtte til EU i et public choice perspektiv I det følgende behandles EU-borgernes støtte til EU i et public choice perspektiv (Nannestad, 1991: 419). Denne tilgang, at borgernes EU-støtte bestemmes af økonomisk rationalitet, bygger på en agenttype, som defineres ved tre grundlæggende antagelser (Nannestad, 1991: 422; Svendsen, 2003: 6). Den første antagelse er, at borgeren er rationelt, økonomisk egennyttemaksimerende i den forstand, at borgeren altid søger at maksimere sin egen økonomiske situation. Borgeren vil deraf i enhver situation træffe beslutninger ud fra, om de samlede, økonomiske gevinster ved denne beslutning overstiger omkostningerne. Den anden antagelse er, at borgeren, som en nødvendig forudsætning for, at denne kan handle økonomisk rationelt, har et fuldt informationsgrundlag at træffe sine beslutninger ud fra. Borgeren må kende alternativerne til og konsekvenserne af sine beslutninger. Den tredje antagelse er, at borgeren har en lang tidshorisont således, at borgeren kan handle økonomisk rationelt på baggrund af forventninger om fremtidige, individuelle, økonomiske konsekvenser af sit valg. I en public choice optik er den umiddelbart mest naturlige forventning til borgeren på baggrund af de tre antagelser, at denne helt undlader at tage stilling til sin grad af EU-støtte. Det 4

5 skyldes, at de individuelle omkostninger ved at træffe dette valg overstiger gevinsterne. Argumentet er således parallelt til Mancur Olsons interessegruppeteori, hvori borgere forventes at free-ride, når det angår offentlig politik, dvs. at ignorere offentlig politik, særligt det at stemme ved valg, fordi det rationelt set ikke kan betale sig (Brennan og Hamlin, 2001: 126; Olson, 1991: 132). Hermed sidestilles handlingen at tage stilling til sit niveau af EU-støtte altså med handlingen at stemme ved valg, fordi begge handlinger vedrører det at engagere sig aktivt i anliggender, som rækker ud i det offentlige rum. Gevinsterne ved at tage stilling til sin grad af EU-støtte følger af, at denne stillingtagen i sidste ende kan influere på outputtet fra EU's politiske system (Hix, 2007: 133). Det skyldes, at indretningen af institutionerne, herunder beslutningsprocedurerne, kan påvirke hvilket output, EU i sidste ende leverer til sine borgere. Borgerne påvirker indretningen af institutionerne gennem deres EU-støtte, når de afviser eksempelvis den nye forfatningstraktat, hvormed den nuværende kompetencefordeling mellem EU's institutioner og mellem EU og medlemslandene fastholdes. Borgeren kan ved sit engagement således forsøge at sikre et så hensigtsmæssigt output som muligt. Men et hensigtsmæssigt output fra EU er et kollektivt gode (Olson, 1991: 130). Gevinsterne fra dette deles således mellem alle borgere, hvorved de individuelle gevinster bliver marginale (Azfar, 2001: 64). Ydermere er sandsynligheden marginal for, at en enkelt borgers tilkendegivelse af støtte ændrer på status quo. Dette gør blot en eventuel gevinst ved at engagere sig endnu mindre betydningsfuld (Downs, 1957: 267), fordi bidraget til at skabe hensigtsmæssigt output er stærkt begrænset. Modsat er de individuelle omkostninger mere end blot marginale. Det skyldes, at hensigtsmæssige outputs kræver den rigtige kompetencefordeling både mellem EU s institutioner og i forhold til medlemslandenes institutioner. At være i stand til at søge denne optimale kompetencefordeling gennem sin grad af EU-støtte, kræver fuld information for at skille rigtigt fra forkert. Omkostningen ved at opnå fuld information deles ikke mellem alle borgere, men hviler på den enkelte alene. Dermed er omkostningerne mere end blot marginale. Antagelserne om økonomisk rationalitet og fuld information gør det derfor rationelt at ignorere at tage stilling til sin grad af EU-støtte. Når borgeren undlader at tage stilling til sit niveau af EU-støtte, kan borgeren således siges at være rationelt ignorant. Det foreliggende datasæt gør det imidlertid vanskeligt at efterprøve forventningen om rationel ignorance tilfredsstillende, idet grundlaget er interviews, hvor borgerne anmodes om at svare på alle spørgsmål. Rationel ignorance burde her give sig udslag i, at borgeren konsekvent svarer ved ikke til alle spørgsmål omhandlende borgerens opbakning til EU. Eller alternativt at borgeren bevidst svarer tilfældigt for dermed at minimere sin indsats i at tage stilling til sin grad af EU-støtte. Det vil opfattes 5

6 som upassende, hvis borgeren med overlæg nægter at tage stilling til de spørgsmål, som denne forinden interviewet har indvilget i at svare på. Interviewsituationen udelukker dermed at svare ved ikke. Den anden mulighed er statistisk uholdbar at teste, da verifikationskriteriet er mængden af uforklaret variation i borgernes EU-støtte, da borgerens tilfældige svar ikke ville give nogen systematik i svarerne på interviewet. Uforklaret variation kan skyldes en hvilken som helst alternativ forklaringsfaktor, og det vil derfor være umuligt at finde støtte til tesen. Falsifikation er ligeledes urealistisk, da det vil kræve, at der ikke findes uforklaret variation i modellen. Der er således praktiske vanskeligheder ved at teste tesen om rationel ignorance. Dernæst er det interessant, om det virkelig kan passe, at det ud fra antagelserne om økonomiske rationalitet slet ikke kan betale sig for borgeren at tage aktiv stilling til sit niveau af EUstøtte? Denne opgave skriver sig inden for public choice litteraturen op mod den gængse forventning (rationel ignorance) til borgerens EU-støtte ved at hævde, at denne ikke kan være dækkende alene. Således argumenteres i det følgende for, at det er økonomisk rationelt for borgeren at forholde sig til sit niveau af EU-støtte. Dernæst uddybes det på hvilken måde, økonomisk rationalitet træder frem. På denne baggrund fremsættes henholdsvis en primærtese og otte underliggende sekundærteser. Afslutningsvis fremsættes en ikke-rationel alternativtese som kontrol. Af de beskrevne praktiske årsager testes rationel ignorance ikke i denne opgave. Nedenstående figur 2 kan skabe et overblik over de teoretiske forventninger. 6

7 Figur 2, Hypoteseoversigt. Rationel Ignorance Betinget (H2) Output (H3) Demokrati (H4) Tillid EU Nationalt (H1) Økonomisk Rationalitet EU-støtte (H5) EU-nettomodtager (H6) EU-responsivitet Ikke-betinget (H7) Politisk ståsted (H8) Beskæftigelse (H9) Uddannelse (H10) Ikke-økonomisk Rationalitet Tilhørsforhold Livskvalitet 2.1 EU-støtte som en økonomisk-rationel vurdering af det politiske systems funktion (primærtesen, H1) I det følgende argumenteres for, at omfordelingsaspekterne for EU-borgerne af EU-output er så betydelige, at outputtet ikke kan betragtes som et rent kollektivt gode. EU omfordeler samfundets knappe goder på flere måder. Det kan enten være som en regulering via lov eller via økonomiske incitamenter i afgifter. Det kan være som et produceret eller finansieret kollektivt gode betalt via EUbudgettet. Eller det kan være som en direkte omfordeling via transfereringer (Barr, 2004: 72f). Således regulerer EU's direktiver det indre marked med økonomiske konsekvenser for den enkelte EU-borger til følge. På den måde påvirkes EU-borgerens pengepung i en sådan grad af EU-output, at borgeren henter mere end blot en marginal del af gevinsten af EU-output. Det er således rationelt for borgeren 7

8 at søge at påvirke kompetencefordelingen gennem sin stillingtagen til sin grad af EU-støtte frem for udelukkende at stille sig rationelt ignorant. EU-borgeren ligner til forveksling derfor en rent-seeker (McChesney, 2001: 380). Der kan med Olsons ord være så stærke selektive incitamenter ved at være aktiv i klubben, EU (Olson, 1965: 61), at free-riding (dvs. rationel ignorance) medfører en forbigået gevinstmulighed ved aktiv stillingtagen, som er for stor for borgeren. Incitamenterne til stillingtagen overskygger, at borgerens støtteniveau fortsat kan siges kun at have en marginal betydning for eventuelle ændringer i kompetencefordelingen og dermed eventuelt for EU-outputtet. Dette gør, at en borgers tilkendegivelse af støtte til EU som politisk system ikke blot er en gratis ytring. Det er en beslutning, som kan få klare økonomiske konsekvenser for borgeren, fordi borgerens EU-støtte i sidste ende kan påvirke EU-outputtet. Det vil derfor ikke være rationelt af den enkelte borger at ignorere at tage stilling til EU, da EU ikke er ubetydelig for den enkelte. Således forventes det, at den enkelte borger støtter EU, hvis borgeren på baggrund af økonomiske præstationer frem til nu vurderer, at EU leverer output i overensstemmelse med borgerens økonomiske præferencer. Dette ræsonnement kræver, at borgeren har tilstrækkelig viden om EU-forhold til at gennemskue konsekvenserne af sit valg. Primærtese (H1): EU-borgere har høj viden om EU og baserer deres EU-støtte på økonomisk-rationelle vurderinger af funktionen af EU s politiske system. Primærtesens første komponent, borgerens informationsgrundlag om EU, testes selvstændigt ved at se på, hvorvidt antagelsen om fuld information er opfyldt. Gyldigheden af primærtesens anden komponent, den økonomisk-rationelle vurdering, følger af testen af sekundærteserne. Disse uddyber, hvordan borgerne formodes at vurdere EU, dvs. udspecificerer hvilke økonomisk-rationelle determinanter, der evt. styrer borgernes EU-støtte. Det formodes, at EU-støtte baseres på, at EUborgeren økonomisk rationelt vurderer EU's funktion som politisk system betinget af og ikke-betinget af den nationale kontekst (Kritzinger, 2003: 221f). En vurdering betinget af den nationale kontekst Det kan synes usandsynligt, at borgeren vurderer EU s evne til at levere output i overensstemmelse med egne, økonomisk præferencer uafhængigt af en evaluering af, hvordan det politiske system i borgerens hjemland fungerer, dvs. vurderingen er betinget af den nationale kontekst (Sanchez-Cuenca, 2000: 152; Kritzinger, 2003: 223). Hvis borgeren støtter EU, stiger sandsynligheden for, at EU tilføres flere beslutningskompetencer, som tidligere argumenteret for. Logikken er altså, at borgeren bruger 8

9 EU som et alternativ til hjemlandet, hvis borgeren generelt er utilfreds med, hvordan hjemlandets politiske system fungerer (Hix, 2005: 13). Borgeren ser således EU som en alternativ vej til hjemlandets politiske system til at maksimere muligheden for det ønskede output. Alternativomkostningen ved at støtte EU falder med utilfredsheden med hjemlandet, fordi muligheden, for at opnå noget bedre end det EU tilbyder, indskrænkes. Ligeledes stiger muligheden for et mere foretrukket output gennem EU med denne utilfredshed. Forventningen om et bedre output må dernæst formodes at stige, des større borgerens tilfreds er med EU's politiske system (Sanchez- Cuenca, 2000: 149f; Kritzinger, 2003: 226; Hix, 2007: 133f). Denne vurdering af hjemlandet over for EU sker på tre punkter (inspireret af Rohrschneider, 2002: 465). For det første forventes det politiske systems kapacitet til at levere et output, som maksimerer borgerens økonomiske situation, at være betydende for borgerens EU-støtte (Rohrschneider, 2002: 463f). Hvis borgeren efter egen opfattelse opnår sit foretrukne output via hjemlandets system, vil det være mindre tilbøjelige til at forvente, at transferering af autoritet til EU-niveau vil producere bedre output end det, borgeren allerede opnår fra det nationale system (Hix, 2007: 135). Første sekundærhypotese (H2): EU-støtten stiger med utilfredsheden henholdsvis tilfredsheden med det relevante output fra hjemlandets politiske system og EU s politiske system. For det andet forventes tilfredsheden med demokratiet, dvs. med den proces, som fører til output, at påvirke borgerens EU-støtte (Rohrschneider, 2002: 463f). En demokratisk beslutningsproces bag outputtet er borgerens bedste garant mod inefficiente, forfordelende politiske beslutninger. Det skyldes, at risikoen for capture minimeres (Hix, 2005: 69; Azfar, 2001: 77), og således maksimeres mængden af kollektive goder. Samtidig sikrer en demokratisk beslutningsproces de mest langsigtede muligheder for, at borgerens præferencer tilgodeses. Borgeren vil derfor søge den mest demokratiske beslutningsproces. Anden sekundærhypotese (H3): EU-støtten stiger med utilfredsheden henholdsvis tilfredsheden med hjemlandets demokrati og EU s demokrati. For det tredje forventes tilliden til det politiske systems institutioner at påvirke borgerens EU-støtte. Sandsynligheden stiger for, at borgeren stilles økonomisk dårligere, hvis de output-ansvarlige 9

10 institutioner ikke allokerer samfundets ressourcer på en retfærdig måde, men er utroværdige (Sanchez- Cuenca, 2000: 161). Mulighederne er normalt begrænsede for, at den almindelige borger opnår forfordeling og dermed større individuelle, økonomiske gevinster end de efterfølgende omkostninger ved samfundstabet fra samme forfordeling. Det vil derfor som udgangspunkt være rationelt for borgeren at søge en ikke-korrupt beslutningsproces. Borgeren vil således foretrække at give størst beslutningskompetence til det politiske system (enten hjemlandets eller EU's), som borgeren finder mest tillidsvækkende. Tredje sekundærhypotese (H4): EU-støtten stiger, når tilliden til EU s institutioner og de nationale institutioner henholdsvis stiger og falder. Som følge af begrænsninger i datasættet testes ikke for effekten på EU-støtten af borgerens opbakning til den siddende, nationale regering og således tilfredsheden med det nuværende politiske systems funktion, som et ellers oplagt fjerde punkt (Anderson, 1998: 577; Hix, 2007: 137). En vurdering ikke-betinget af den nationale kontekst Der kan også argumenteres for, at borgeren på en række punkter vurderer, hvorvidt denne enten på makro- eller mikroniveau vinder eller taber ved EU, uden at EU spilles ud mod den nationale kontekst. Det betyder, at den økonomiske rationalitet i borgerens EU-støtte på disse punkter ikke er betinget af en vurdering af hjemlandets politiske system. På makroniveau er borgeren for det første økonomisk rationel i den forstand, at EU-støtten styres af borgerens opfattelse af, om hjemlandet samlet set vinder eller taber økonomisk ved sit EUmedlemskab (Anderson og Reichert, 1996: 246; Sanchez-Cuenca, 2000: 160). Sandsynligheden, for at borgeren selv i sidste ende stilles bedre økonomisk, stiger alt andet lige, hvis borgerens hjemland økonomisk modtager mere netto, end det giver til EU, dvs. regnskabet med EU er positivt. Fjerde sekundærhypotese (H5): Borgerens EU-støtte stiger, hvis det er borgerens opfattelse, at dets land er nettomodtager frem for nettobidrager til EU. På makroniveau er borgeren for det andet økonomisk rationel på den måde, at dennes EU-støtte afhænger af, hvorvidt EU varetager egne såvel som landets interesser tilfredsstillende. Hvis EU opfattes som ikke-responsiv, må det tages som et tegn på, at borgeren mener, at EU bremser 10

11 varetagelsen af dennes interesser og dermed muligheden for økonomiske gevinster. Det handler altså i direkte forlængelse af ovenstående hypotese mere om, hvorvidt borgeren føler sig snydt end om EU s generelle lydhørhed. Femte sekundærhypotese (H6): Borgerens EU-støtte stiger, des mere responsiv EU opfattes af borgeren. På mikroniveau er den første formodning, at borgeren uafhængigt af den nationale kontekst fastlægger sin EU-støtte ud fra, hvor stor afstanden er mellem borgerens idealpræference og det reelle EU-output. I det lange løb vil EU-outputtet generelt forventes at ligge tæt på den europæiske medianvælgers præferencer. Det vil være irrationelt at overlade beslutningskompetencen til aktører styret af medianvælgerens præferencer, hvis borgeren foretrækker en divergerende policy i forhold til den europæiske medianvælger (Hix, 2007: 134). Sjette sekundærhypotese (H7): EU-støtten falder med afstanden mellem borgerens og den europæiske medianvælgers outputpræferencer. På mikroniveau er den anden formodning, at den økonomiske integration i EU med det indre marked har fordelingsmæssige konsekvenser for den enkelte EU-borger givet antagelsen om, at EU-output har en direkte indflydelse på den enkelte borgers økonomiske situation (Gabel og Palmer, 2005: 6; Sanchez-Cuenca, 2000: 150). Den første gruppe EU-borgere, studerende, ledere samt højtuddannede stilles bedre ved arbejdskraftens frie bevægelighed, fordi deres studie- og/eller jobmuligheder forøges. Det skyldes, at de i kraft af deres højere uddannelse og bedre færdigheder nemmere tilpasser sig det indre markeds spilleregler. Ligeledes giver det indre markeds friere handel butiks- og virksomhedsejere bedre muligheder for at afsætte deres vare samt mulighed for billigere inputs. De må derfor også antages blandt vinderne. Den anden gruppe EU-borgere, faglærte og ufaglærte, manuelle arbejdere stilles mere udsat i lande med høje minimumslønninger, fordi deres arbejdspladser er truet som følge af eventuelle virksomhedsflytninger. Modsat i lande med lave lønninger stilles denne gruppe bedre givet de mange nye arbejdspladser og den større efterspørgsel efter deres arbejdskraft. 11

12 Den tredje gruppe EU-borgere, borgere i den erhvervsaktive alder, som står uden for arbejdsmarkedet og dermed er afhængige af offentlige overførselsindkomster, stilles ringere givet det større pres på velfærdsstaten. De har med deres ringere kvalifikationer vanskeligheder ved at udnytte gevinsterne ved det indre marked. De vil samtidig opleve begrænsede overførselsindkomster, fordi de nationale velfærdsstater begrænses af Den Europæiske Centralbanks anti-inflationære politik samt konkurrencen om den laveste skattesats, som giver fiskale begrænsninger på national socialpolitik (Gabel og Palmer, 1995: 6). Den fjerde gruppe EU-borgere, fiskere og landmænd, stilles bedre, fordi de modtager direkte økonomisk støtte til deres erhverv fra EU's budget (Anderson og Reichert, 1998: 234). Syvende sekundærhypotese (H8): Manuelle arbejdere i lande med lave minimumslønninger samt studerende, ledere, højtuddannede, ejere, fiskere og landmænd er mere tilbøjelige til at støtte EU end manuelle arbejdere i lande med høje minimumslønninger samt arbejdsløse og førtids- og invalidepensionister. Ottende sekundærhypotese (H9): EU-støtten stiger med uddannelsesniveauet. 2.2 EU-støtten som ikke-økonomisk rationalitet (alternativtesen, H10) For at styrke testen af primær- og sekundærteserne fremsættes en alternativtese. Den bygger på, at tilhørsforholdet til hjemlandet og til EU samt borgerens opfattelse af sin egen livskvalitet i litteraturen anvendes som den mest almindelige, alternative forklaring til den økonomisk-rationelle (Carey, 2002; Hooghe og Marks, 2004, 2005). Alternativtese (H10): EU-støtten stiger, des svagere tilhørsforhold til hjemlandet, des stærkere EU-tilhørsforhold og des større livskvalitet. Desuden kontrolleres i hypotesetesten for køn og alder, da disse variable oftest inddrages i analyser på individniveau. Ydermere kontrolleres for forskellen mellem at være borger i et gammelt og nyt (optaget efter 1995) medlemsland, idet tidligere analyser har vist, at borgerne adskiller sig på denne faktor (Tucker et.al., 2002: 558f). Det tyder af litteraturen ikke på, at andre oplagte faktorer end disse alternative umiddelbart kan forklare variationen i borgernes EU-støtte. 12

13 Opsamlende forventes det, at borgeren tager stilling til sin grad af EU-støtte, fordi output fra EU gør, at det kan betale sig. Borgeren baserer sin EU-støtte på økonomisk-rationelle vurderinger af funktionen af EU's politiske system (primærtesen). Vurderingen kan formodes både at være afhængig af den nationale kontekst og rette sig mod EU alene (sekundærteserne). Efter operationalisering og måling af de relevante variable testes teserne. 3. Operationalisering og måling I det følgende præsenteres de variable, som bruges til at teste de fremsatte hypoteser. Analysens afhængige variabel, borgerens EU-støtte, operationaliseres som borgerens tilkendegivelse af, om borgeren er for eller imod, at EU s nuværende beslutningskompetencer fastholdes eller evt. udbygges. Hvis borgeren tilkendegiver fuld EU-støtte, stiger sandsynligheden for, at EU s beslutningskompetence fastholdes eller udbygges, dvs. at integration i EU øges. Støtten til EU operationaliseres således gennem konstruktionen af et refleksivt indeks bestående af spørgsmål 1, hvor borgeren forholder sig til EU s beslutningskompetence på en række områder, samt hvorvidt borgeren generelt er for eller imod EU. Hvis EU-borgeren er for EU samt en øget beslutningskompetence til EU, formodes det hermed, at EU-borgeren generelt støtter EU. Det, at der i indeksets variable ikke spørges til konkrete, siddende EU-forsamlinger, gør, at de samlede borgeres støtte til EU med rimelighed kan tages som et udtryk for EU s legitimitet, dvs. om EU har opbakning i al almindelighed blandt EU-borgerne. Indekset måler EU-støtten på en skala fra 0 (ingen støtte) til 1 (fuld støtte). Operationalisering og måling af hypoteserne for vurderingen betinget af den nationale kontekst fremgår af tabel 1. Til tabellens operationaliseringer og målinger kan knyttes flere kommentarer. Der kan ved operationaliseringen af borgerens tilfredshed med det politiske systems output være en mulighed for en systematisk skævvridning mod en mere positiv bedømmelse af EU end af hjemlandet. Det skyldes den lille forskel i spørgsmålsformuleringen, at spørgsmålene omkring EU retter sig mod tilfredsheden med EU's rolle på de pågældende områder, mens spørgsmålene omkring hjemlandet retter sig mere mod tilfredsheden med den faktiske situation på disse områder. Således kan borgeren sagtens tilkendegive utilfredshed med den nuværende situation i landet og samtidig vurdere EU s politiske systems rolle positiv. Variablen vurderes således valid med dette forbehold. Videre inkluderer operationaliseringen af borgerens tillid til de politiske institutioner ikke aktører i det politiske system og kan derfor siges uafhængigt af aktuelle, siddende aktører at dække over tillid til det politiske system generelt. Dette styrker variablens validitet og dermed gyldigheden af analysens 1 Spørgsmål Qa11a,Qa16b,Qa30,Qa32 (Eurobarometer). 13

14 konklusioner, fordi det sikrer, at variablen kun i lav grad er følsom over for borgerens mening om aktuelle aktører. Tabel 1, Operationalisering og måling af hypoteser for den betingede vurdering. Variabel Spm. Operationalisering Måling EU-output Qa29 Et refleksivt indeks konstrueres, som afspejler borgerens vurdering af, om EU spiller en positiv eller negativ rolle i forhold til miljø, samfundsøkonomi, uddannelse og beskæftigelse i borgerens hjemland. 0, negativ til 1, positiv. Nationalt output Qc1, Qc2 Et refleksivt indeks bygger på spørgsmål til, om borgeren er tilfreds med den nuværende situation i hjemlandet inden for miljø, samfundsøkonomi, uddannelse og beskæftigelse, dvs. det nationale, politiske systems performance. 0, utilfreds til 1, tilfreds. Tillid til EUinstitutioner Qa10 Et refleksivt indeks måler EU-borgerens tillid til hver af institutionerne i EU s politiske system. 0, ingen tillid til 1, fuld tillid. Tillid til nationale institutioner Qa10, Qa25 Et refleksivt indeks måler EU-borgerens tillid til hver af institutionerne i det nationale, politiske system. 0, ingen tillid til 1, fuld tillid. Tilfredshed med EUdemokrati Qa34 Variablen bruger et spørgsmål, hvor borgeren tilkendegiver sin tilfredshed med demokratiet i EU s politiske system. 0, utilfredshed til 1, tilfredshed. Tilfredshed med det nationale demokrati Qa34 Variablen bruger et spørgsmål, hvor borgeren tilkendegiver sin tilfredshed med demokratiet i hjemlandets politiske system. 0, utilfredshed til 1, tilfredshed. Spm.: Det anvendte spørgsmål eller spørgsmålsbatteri i spørgeskemaet (Eurobarometer). Den sidste kommentar er, at operationaliseringen af borgerens tilfredshed med demokratiet ikke specificerer institutioner, fx parlamentet, eller aktører, fx politikere, som konkrete elementer i demokratiet og må derfor antages at være en mere grundlæggende bedømmelse af borgeren udover den aktuelle, konkrete kontekst. Da variablen kun i meget begrænset omfang påvirkes af de aktuelle institutioners performance, styrkes validiteten. Operationalisering og måling af hypoteserne for vurderingen ikke-betinget af den nationale kontekst fremgår af tabel 2. 14

15 Tabel 2, Operationalisering og måling af hypoteser for den ikke-betingede vurdering. Variabel Spm. Operationalisering Måling EUnettomodtager EUresponsivitet Politisk Ståsted Qa12a Qa15a D1 Variablen anvender et spørgsmål, hvor borgeren angiver, om borgeren ser sit eget land som nettomodtager eller -bidrager økonomisk set. Et refleksivt indeks konstrueres ud fra spørgsmål til, hvorvidt EU's politiske system er lydhør overfor borgerens mening samt varetager hjemlandets interesser. I variablen trækkes borgerens selvplacering på en højre-venstre-skala fra EU-borgernes gennemsnitsplacering på denne skala. Forskellen måles numerisk. Beskæftigelse D15a EU-borgerne opdeles i fem grupper efter beskæftigelsesfærdigheder: (Lønmodtager) Lønmodtagere i servicefunktion i det offentlige, i restaurationsbranchen, som chauffører eller salgsassistenter. (Vinder) Studerende, mellemledere, topledere, højtuddannede (læge, advokat osv.) og manuelle arbejdere i lavtlønsland. (Taber) Førtidspensionister, invalidepensionister, hjemmegående, arbejdsløse og manuelle arbejdere i højtlønslande. (Ejer) Selvstændige, butiksejere, virksomhedsejere. (Landmand/fisker). 0, nettobidrager; 1, nettomodtager. 0, ikke-lydhør til 1, lydhør. 0, ingen forskel til 1, maksimal forskel. 0: Nej; 1: Ja. 0: Nej; 1: Ja. 0: Nej; 1: Ja. 0: Nej; 1: Ja. 0: Nej; 1: Ja. Uddannelse D8 EU-borgerens uddannelse. 0, laveste til 1, højeste uddannelse. Spm.: Det anvendte spørgsmål eller spørgsmålsbatteri i spørgeskemaet (Eurobarometer). Den anden del af testen af primærtesen i forhold til sekundærteserne er antagelsen om høj viden om EU hos borgeren. Vidensniveauet operationaliseres og måles via et formativt indeks 2, som adderer en objektiv måling af borgerens reelle viden til borgerens subjektive vurdering af sin generelle viden om EU's politiske system. Indekset går fra 0, ingen viden til 1, fuld viden. Afslutningsvis fremgår 2 Spørgsmål Qa8, Qa15a, Qa19, Qa23, Qa26, Qb1 (Eurobarometer). 15

16 operationalisering og måling af kontrolvariablene samt variablene for ikke-økonomisk rationalitet af tabel 3. Tabel 3, Operationalisering og måling af alternativtesen og kontrolvariable. Variabel Spm. Operationalisering Måling Køn D10 0, kvinde. 1, mand. Alder D11 Borgerens alder anvendes. Borger i nyt medlemsland B 0, EU-medlem senest i , EU-medlem efter EUtilhørsforhold Nationalt tilhørsforhold Livskvalitet Qa35 Qa35 Qa3, Qa4, Qc1 Variablen bygger på et spørgsmål, hvor borgeren angiver sit EU-tilhørsforhold. Variablen bygger på et spørgsmål, hvor borgeren angiver sit nationale tilhørsforhold. Et refleksiv indeks konstrueres ud fra spørgsmål til, om borgeren er tilfreds med sit liv og de fremtidige udsigter for sit liv. Spm.: Det anvendte spørgsmål eller spørgsmålsbatteri i spørgeskemaet (Eurobarometer). 0, intet til 1, fuldt tilhørsforhold. 0, intet til 1, fuldt tilhørsforhold. 0, ingen til 1, høj livskvalitet. Alle anvendte refleksive indekser har høj statistisk validitet givet gamma-koefficienterne samt høj reliabilitet givet alpha-værdierne i tabel 4. Dette styrker gyldigheden af analysens konklusioner, fordi indekserne i høj grad kan siges at afdække hypoteserne. Tabel 4, De anvendte indeksers validitet og reliabilitet. Variabel Item-Item, Item-Skala, Støtte til EU,327 -,903,419 -,748,794 Output, EU,203 -,703,414 -,547,853 Output, Nationalt,359 -,902,536 -,796,902 Tillid, EU,802 -,987,815 -,971,928 Tillid, Nationalt,751 -,939,743 -,899,815 EU-Responsivitet,737,605 Livskvalitet,279 -,899,508 -,709,766 16

17 4. Metodiske overvejelser Det er for opgavens problemstilling nødvendigt at knytte nogle metodiske overvejelser til analysen. Den første overvejelse er, at analysen simplificeres til alene at fokusere på de direkte effekter af faktorerne på EU-støtten, da dette er problemstillingens kerne. De indirekte effekter analyseres dermed ikke. Således kunne politisk ståsted, beskæftigelse og uddannelse samt kontrolvariablene umiddelbart betegnes som fjerne eller bagvedliggende faktorer i modellen sammenlignet med de resterende variable, som kan siges at være nære eller mellemkommende variable. Det vil for det første derfor være forventeligt, at nære variable har en større statistisk effekt på EU-støtten end de fjerne variable, hvormed der skabes en risiko for, at de første fastholdes, mens de sidste forkastes (Kitschelt, 2003: 63). Det vil for det andet være forventeligt, at de fjerne variable har en indirekte, statistisk effekt gennem de nære variable på EU-støtten. Den anvendte multiple, lineære regressionsmodel sikrer dog, at der kontrolleres for spuriøse effekter af de nære variable på EU-støtten gennem kontrol for de fjerne variable. Den anden overvejelse angår kausalitetsretningen, idet der kan være tvivl om, hvorvidt det blot er tilfredshed med funktionen af EU som politisk system, der påvirker EU-støtte, eller det modsatte kan være tilfældet. Grundet de indledende teoretiske overvejelser testes dog kun sammenhængen med EU-støtte som den afhængige variabel. 5. Analyse af determinanter for borgernes EU-støtte I det følgende testes determinanterne for borgernes EU-støtte ved multipel, lineær regression. Målet er at sammenligne, hvor meget hver enkelt af de uafhængige variable i konkurrence med hinanden forklarer af variationen i EU-støtten. Regressionsanalysen suppleres desuden af faktoranalyse. Hypoteserne forkastes på baggrund af, om variablene har en statistisk såvel som substantiel, signifikant effekt på EU-støtten. Først testes primærtesens anden komponent, at EU-støtten bestemmes af borgerens økonomisk-rationelle vurdering af funktionen af EU's politiske system. Denne komponent testes via sekundærhypoteserne. Dernæst analyseres primærtesens første komponent, borgernes informationsgrundlag. Analysen medtager grundet undersøgelsestidspunktet kun de 25 EU-medlemslande pr. 1. januar 2006, dvs. eksklusiv Bulgarien og Rumænien. Datasættet omfatter repræsentativt, tilfældigt udvalgte respondenter jævnt fordelt på de inkluderede lande. Da analysens resultater ikke ændres nævneværdigt under inddragelse af Bulgarien og Rumænien, tillader datasættet inferens til alle EU-borgere i dag. 17

18 For alle hypotesetests varierer respondentantallet mellem modellerne. Det kan tilføre sammenligningen af modellernes resultater en mindre usikkerhed. Dernæst er der i modellerne hverken fundet nogen signifikant interaktion på et 5pct.-niveau eller nogen forudsætningsbrud. For at få et indledende billede af borgernes EU-støtte fremgår af tabel 5, at EU-borgerne har en gennemsnitlig score for EU-støtte på 0,72 point. Med en endnu højere median for borgerens EU-støtte på 0,79 point indikerer dette en generelt høj støtte til EU blandt dets borgere, hvilket tyder på, at EU s politiske system kan anses for legitimt. Tabel 5, EU-støttens gennemsnit, standard afvigelse og median. Variabel Gennemsnit Standardafvigelse Median EU-støtte,720,247,790 N = EU-støtte måles fra 0 (ingen støtte) til 1 (fuld støtte). Det kan i dette lys undre, at EU-forfatningen blev nedstemt i Holland og Frankrig, da borgerne generelt burde vedtage forfatningen givet deres høje EU-støtte. Den store standardafvigelse i borgernes EU-støtte på 0,25 point kan tænkes at forklare dette, da støtten blandt borgerne således svinger meget. Standardafvigelsen betyder, at EU-støtten for 68pct. af undersøgelsens respondenter er mellem 0,48 og 0,98 point. Det implicerer, at den gennemsnitlige EU-støtte ikke nødvendigvis indikerer, om den typiske borger ville stemme for en EU-forfatning, da gennemsnittet dækker over store forskelle borgerne imellem. Forklaringen på denne variation er omdrejningspunktet for den videre analyse. 5.1 Hvad betyder vurderingen betinget af den nationale kontekst for EU-støtten? For at danne sig et overblik over de tre måder, hvorpå borgeren formodes at stille EU over for hjemlandet (H2-H4), samles borgernes gennemsnitlige tillid til institutionerne og tilfredshed med demokratiet og outputtet i tabel 6. Det fremgår her, at EU-borgeren har en signifikant og ganske betydeligt større tillid til EU end til hjemlandets politiske system, mens borgeren er lidt mere tilfreds med demokratiet i EU end i hjemlandet. Forskellen i tilfredshed med output er signifikant i EU's favør, men dog beskeden. Med forbeholdet i operationaliseringen af borgerens tilfredshed med output virker det mest rimeligt at konkludere, at EU her reelt ikke kan siges at nyde større tilfredshed end hjemlandet. 18

19 Tabel 6, Den gennemsnitlige score for tillid samt tilfredshed med demokrati og output. Variabel Gennemsnit Standardafvigelse Tillid til EU's institutioner,632,394 Tillid til hjemlandets institutioner,407,391 Forskel,220*,421 Tilfredshed med EU's demokrati,535,247 Tilfredshed med hjemlandets demokrati,524,275 Forskel -,006*,242 Tilfredshed med EU-output,546,208 Tilfredshed med hjemlandets output,462,209 Forskel,084*,262 N = Tilliden samt tilfredsheden med demokrati og output måles ligesom forskellen mellem hjemlandet og EU fra 0 (lav) til 1 (høj). *: Gennemsnittet er signifikant forskelligt fra 0. At EU stillet over for hjemlandet vurderes positivt i forhold til borgernes tillid til institutionerne og tilfredshed med demokratiet er umiddelbart et godt tegn for EU. Betydningen af disse forskelle for borgerens EU-støtte testes gennem regressionsmodellerne i tabel 7. Tabel 7, Effekten af tillid til institutionerne samt tilfredshed med demokrati og output på EU-støtten. Variable Tillid Model A (Bivariat) Ustand. Model B (Multivariat) Ustand. Model C (Multivariat) Ustand. Model D (Multivariat) alle variable Ustand. Hjemlandet,136 (,004) n.s. -,018 (,005) EU,327 (,004),210 (,004),213 (,004),140 (,005) Demokrati Hjemlandet,179 (,006) -,058 (,007) -,050 (,008) EU,437 (,006),184 (,006),227 (,008),147 (,008) Output Hjemlandet,661 (,008) -,050 (,008) -,071 (,009) EU,551 (,007),289 (,007),302 (,008),202 (,008) Konstant,328 (,006),357 (,006),354 (,92) Adj. R 2 38,1 38,6 48,1 N Note: = 0,01 for alle ustandardiserede regressionskoefficienter; *: = 0,05; n.s.: angiver insignifikante koefficienter ved 0,05-niveau; Standardfejl angives i parenteser. Model B og C: Kontrolleret for gammelt/nyt medlemsland, køn og alder. Model D: Kontrolleret for alle variable. 19

20 Umiddelbart imødegår tabellens bivariate korrelationer hypoteserne (H2-H4) for tilfredsheden med det nationale, politiske systems funktion, da de alle er positive, dvs. at EU-støtten i modsætning til forventningen stiger med tilliden til nationale institutioner og tilfredsheden med det nationale demokrati og output herfra. Men disse sammenhænge bliver imidlertid negative, når de i den multivariate analyse (model C) tilføjes variablene for tilfredsheden med EU s politiske systems funktion, som alle er positive. Disse sammenhænge forbliver signifikante ved kontrol for alle konkurrerende variable i model D. Dette er i overensstemmelse med forventningerne. At variablene for EU og for hjemlandet bliver henholdsvis positive og negative i samme model (model C) viser, at EU-borgeren har en tendens til at støtte EU ud fra økonomisk rationalitet betinget af den nationale kontekst. En forklaringskraft på 38,6pct. bekræfter dette resultat (model C). Der er dog grænser for, hvor betinget vurderingen er af den nationale kontekst, da bidraget ved at tilføje variablene for vurderingen af det nationale, politiske systems funktion kun øger forklaringskraften marginalt (fra 38,1pct. i model B til 38,6pct. i model C). EU-støtten kan således siges kun i mindre grad at baseres på en betinget vurdering. Vurdering går i stedet i højere grad alene på EU. Resultatet følger dermed ikke fuldt ud forventningen. 5.2 Hvad betyder vurderingen ikke-betinget af den nationale kontekst for EU-støtten? Betydningen for EU-støtten af en vurdering, som ikke er betinget af den nationale kontekst (H5-H9), testes ved at indsætte variablene i tabel 8. Af tabellen aflæses, at borgerens opfattelse, af om hjemlandet vinder eller taber ved EU (H5), og om EU er responsiv (H6), har en stærk, positiv effekt på EU-støtten. Selv kontrolleret for alle andre variable i model D, stiger støtten til EU 0,18 point (0, ,069), hvis borgeren anser hjemlandet for nettomodtager og EU for responsiv. En forklaringskraft i model B på 33,4pct., hvor disse variable indgår alene, bekræfter dette resultat. Politisk ståsted, beskæftigelsesfærdigheder, uddannelsesniveau (H7-H9) har derimod ikke betydning for borgerens EU-støtte. Det til trods for, at de bivariate korrelationer i tabellens model A viser, at beskæftigelsesgrupperne placerer sig som forventet med vindere først, ejere og lønmodtagere i midten samt tabere sidst, ligesom uddannelse har en positiv effekt på EU-støtten. 20

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse

Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bilag 1: Spørgeskemaer og kvantitativ analyse Bortfaldsanalyse: Spørgeskema om organisering Spørgeskemaet om organiseringen af MED-systemet blev sendt til i alt 99 respondenter. Respondenterne var enten

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING

DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Af Forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61 33 05 62 8. oktober 2009 DANSKERNES HOLDNING TIL INDVANDRING Danskernes holdning til konsekvenserne af den indvandring, vi allerede har haft

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Syddansk Universitet i Odense. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori. Ulandshjælp

Syddansk Universitet i Odense. Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori. Ulandshjælp Syddansk Universitet i Odense Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori Ulandshjælp En kvantitativ undersøgelse af danskernes holdninger til ulandshjælp med særlig fokus på betydningen af tillid

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2014 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2014 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2014 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF OULATIONEN... 4 DELOGAVE 1...5 BEGREBSVALIDITET... 6 Differentiel item funktionsanalyser...7 Differentiel item effekt...10 Lokal

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Fortolkning, illustration mm. af interaktion i lineære regressionsmodeller ved hjælp af MS Excel og SPSS

Fortolkning, illustration mm. af interaktion i lineære regressionsmodeller ved hjælp af MS Excel og SPSS Fortolkning, illustration mm. af interaktion i lineære regressionsmodeller ved hjælp af MS Excel og SPSS KIM MANNEMAR SØNDERSKOV Tlf. 8942 1260 E-mail: ks@ps.au.dk INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Introduktion til GLIMMIX

Introduktion til GLIMMIX Introduktion til GLIMMIX Af Jens Dick-Nielsen jens.dick-nielsen@haxholdt-company.com 21.08.2008 Proc GLIMMIX GLIMMIX kan bruges til modeller, hvor de enkelte observationer ikke nødvendigvis er uafhængige.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Projekt medlemsservice Survey 2015

Projekt medlemsservice Survey 2015 2015 Projekt medlemsservice Survey 2015 Afrapportering af kvantitativ medlemsundersøgelse gennemført i perioden 10.02.2015-03.03.2015 i forbindelse med Projekt Medlemsservice i Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere

Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Måling af politiske værdier og informationsbearbejdning. Nye indeks for fordelingspolitik, værdipolitik og Need to Evaluate blandt danske vælgere Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Skilsmisse - Alvorlige tal om bløde temaer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Fakta ca. 15.000 skilsmisser om året i Danmark. ca. 40% af alle ægteskaber opløses ved skilsmisse. ca.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere