Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Projekt- eller specialetitel: Tillid i krise Finanskrisens påvirkning af social og institutionel tillid i Europa Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Casper Gronemann (40332) Speciale K4 Morten Kjærulff Jespersen (40381) Speciale K4 Vejleders navn: Anders Ejrnæs Afleveringsdato: 28/01/2015 Antal anslag inkl. mellemrum: Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser:

2 TILLID I KRISE Finanskrisens påvirkning af social og institutionel tillid i Europa Casper Gronemann Morten Kjærulff Jespersen Vejleder: Anders Ejrnæs RUC Forvaltning 2015

3 Side 1 af 129

4 Resume Dette speciale studerer tillidens udvikling i Europa før, under og efter finanskrisen (år ). Via data fra European Social Survey søges en forklaring på, hvorfor udvalgte europæiske lande Tyskland, Danmark, Spanien, Frankrig, England, Ungarn og Irland har så store afstande i tillid. To aspekter af tillid undersøges: social tillid (den generaliserede tillid til andre mennesker) og institutionel tillid (den generaliserede tillid til samfundets institutioner). Analysen består af tre dele: (1) En undersøgelse af, om de socioøkonomiske forhold i hvert land kan forklare forskellene i tillid. (2) En analyse af, om landenes forskelligartede velfærdsregimer, samt forhold som institutionel kvalitet og indkomstulighed, kan forklare forskellene i tillid. (3) Et studie af finanskrisens påvirkning af tilliden i de udvalgte lande. Specialet konkluderer, at mens socioøkonomiske faktorer kan forklare en del af forskellen i tillid, er det langt fra en udtømmende forklaring. Samtidig illustreres det, hvordan landenes velfærdsregimer har en dobbelt påvirkning på tillid: dels producerer de forskellige niveauer af tillidsskabende, socioøkonomiske omstændigheder, og dels påvirker de tillid direkte. Det vises også, at finanskrisen havde en effekt på niveauet af institutionel tillid, men at den sociale tillid er gået anderledes fri af denne påvirkning i hvert fald midlertidigt. Abstract This thesis studies levels of trust in Europe before, during and after the financial crisis (years ). An explanation of why chosen European countries Germany, Denmark, Spain, France, England, Hungary and Ireland have such large gaps in trust, is sought via data from European Social Survey. Two aspects of trust are analyzed: social trust (generalized trust towards unknown others) and institutional trust (generalized trust towards the institutions of society). The analysis consists of three parts: (1) An examination of whether socioeconomic factors in each country can explain differences in trust. (2) An analysis of whether different welfare regimes, institutional qualities and inequality can explain differences in trust. (3) A study of the effect of the financial crisis on trust in each country. The thesis concludes that while socioeconomic factors can explain part of the differences in trust, it is not an exhaustive explanation. It is shown how the different welfare regimes have a two-sided effect on trust: partly by producing different levels of socioeconomic factors, and partly by affecting trust directly. It is also shown how the financial crisis had an effect on institutional trust, but that social trust has eluded this effect at least temporarily. Side 2 af 129

5 Side 3 af 129

6 Indholdsfortegnelse Figuroversigt... 7 Bilagsoversigt... 8 Kapitel 1: Indledning Problemfelt Social tillid Institutionel tillid Lighed Finanskrise og velfærdsregimer Problemformulering Kapitel 2: Teori Social tillid Velfærdsstaten og reciprocitet Institutionel tillid Hvorfor er tillid vigtigt? Hvordan skabes tillid? Tillids kulturelle aspekter Forbindelsen mellem lighed og tillid Indkomstulighed At være i samme båd Lighed som fundament for tillid Universalisme som kilde til lighed og tillid Relativ deprivation Velfærdstypologier Velfærdsregimer Side 4 af 129

7 2.5.2 Den samlede velfærdsmodel Institutionel kvalitet De udvalgte landes institutionelle kvalitet Finanskrisen Kapitel 3: Metode European Social Survey Variable Afhængige variable Uafhængige variable Afgrænsning Udvælgelse af lande Socioøkonomiske faktorer Udviklingen i tillid Kausalitet og validitet Tværsnitsdata Regression Interaktionseffekter Regressionsmodellen Analysestrategi & hypoteser Kapitel 4: Analyse Regresionsanalyse Regressionsmodeller Individfaktorer Socioøkonomiske faktorer Etniske minoriteter Delkonklusion Side 5 af 129

8 4.3 Velfærdsstaten som grundlag for tillid Gennemgang af velfærdsmodellen Gennemgang af landene Velfærdsmodellers produktion af socioøkonomiske faktorer Velfærdsmodellers direkte indvirkning på tillid Uligheds effekt på tillid Delkonklusion Finanskrisens påvirkning af tillid Udviklingen i tillid fra Finanskrisens negative effekt på tillid Den relative effekt Delkonklusion Kapitel 5: Konklusion Litteraturliste Side 6 af 129

9 Figuroversigt Figur 1: Den samlede velfærdsmodel Figur 2: De udvalgte landes institutionelle kvalitet Figur 3: Krisens effekt og håndtering i de udvalgte lande Figur 4: Cronbach s Alpha for social tillid Figur 5: Cronbach s Alpha for institutionel tillid Figur 6: Regressionsmodel 1-3 for social tillid Figur 7: Social tillid i absolutte tal Figur 8: Regressionsmodel 1-3 for institutional tillid Figur 9: Institutionel tillid i absolutte tal Figur 10: Social tillid for etniske minoriteter og andre respondenter Figur 11: Institutionel tillid for immigranter Figur 12: Institutionel tillid for etniske minoriteter og andre respondenter Figur 13: Social tillid over tid for etniske minoriteter og andre respondenter Figur 14: Institutionel tillid over tid for etniske minoriteter og andre respondenter Figur 15: Velfærds indvirkning på tillid Figur 16: Den samlede velfærdsmodel (med QoG) Figur 17: Institutionel kvalitet, krisens effekt og krisehåndtering Figur 18: Den social tillids udvikling over tid Figur 19: Den institutionelle tillids udvikling over tid Side 7 af 129

10 Bilagsoversigt Bilag 1: Arbejdsløhed Bilag 2: Risiko for fattigdom i arbejde Bilag 3: Ginikoefficienter Bilag 4: World Governance Indicators (Country-Year) Graph Bilag 5: World Governance Indicators (Country-Year) Table Bilag 6: Regressionsmodel 4 Bilag 7: Regressionsmodel 5 Bilag 8: Regressionsmodel 6 Bilag 9: Intern reliabilitet for institutionel tillid Side 8 af 129

11 Kapitel 1: Indledning D. 5. juni 1999 udtalte Danmarks daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen: Det er sjældent, man ser en dansker med en kniv i den ene hånd, uden der er en gaffel i den anden (Statsministeriet, 1999). I den akademiske verden afspejles disse ord i det faktum, at man i Danmark og resten af Skandinavien kan måle markant højere niveauer af tillid end i resten af verden. Både hvad angår danskernes tillid til hinanden og danskernes tillid til de systemer, der styrer samfundet. Samtidig lader det til, at tilliden i Danmark fortsat er stigende, i modsætning til den globale trend (Dinesen & Sønderskov, 2012). Hertil kommer, at de danske institutioner helt tilbage fra 1600-tallet har været af en gennemført højere kvalitet end mange andre nationers (Ebdruf, 2014; Hoffman, 2014). Velfungerende institutioner og lave niveauer af korruption har således skabt en nation, hvis niveau af tillid ikke er til at finde resten af verden (Torpe, 2013). Dette speciale drejer sig hovedsagligt om, hvad forklaringen er. Hvorfor ser vi disse markante forskelle i forskellige landes tillid, selv indenfor EU? Hvilke fundamentale karaktertræk ved de europæiske samfund påvirker tilliden? Og hvad har den største europæiske samfundsomvæltning i nyere tid finanskrisen haft af effekt på den sociale sammenhængskraft i de enkelte lande? I dette speciale søges disse spørgsmål besvaret på flere måder. Dels gennem en granskning af, hvad tillid egentlig er for en størrelse. Dels ved at analysere, hvilke faktorer der har indflydelse på tillid. Og sidst men ikke mindst ved grundigt at undersøge en række europæiske lande, deres oplevelser med finanskrisen og den effekt, den har haft på deres tillidsniveauer. 1.1 Problemfelt Tillidens effekt på vores samfund er omfattende og begrænser sig ikke kun til en følelse af tryghed blandt borgerne. Tillid har også indflydelse på alt fra økonomi, demokratiets sammenhængskraft, frivillighed og en lang række andre positive aspekter (Torpe, 2013). Den amerikanske forsker Robert Putnam beskriver således, hvordan et tillidsfuldt samfund også er et samfund med lavere transaktionsomkostninger borgerne imellem (Putnam, 2000, p. 135). De positive følgevirkninger af høj social tillid er mange og ønskværdige og kan spores i alt fra vores opførsel i trafikken (Dinesen & Sønderskov, 2012, p. 87) til hvor tilfredsstillende vores demokrati opleves (Zmerli & Newton, Side 9 af 129

12 2008). Disse positive effekter har i høj grad en sammenhæng med vores tiltro til mennesker, vi endnu ikke har mødt. I dette speciale undersøger vi både den tillid, som mennesker har til hinanden og den tillid, vi har til de systemer, der er styrende for vores samfund. Specialet skelner altså mellem to distinktive former for tillid: den sociale tillid (den tillid vi føler til ukendte andre) og den institutionelle tillid (den tillid vi har til samfundets systemer). I denne indledning til specialet vil begge former for tillid kort blive skitseret, og vi vil gennemgå de problemstillinger, som specialet vil undersøge Social tillid Varierende niveauer af social tillid og dennes effekt på det moderne samfund er ikke noget nyt forksningsemne. Robert Putnams essay Bowling Alone fra , undersøgte de problemer, der følger i slipstrømmen på den nye globale trend med faldende tillid (Dinesen & Sønderskov, 2012, p. 89; Inglehart & Welzel, 2005, p. 131). Selvom denne trend ikke er ligeså voldsom i Europa som i USA, er det stadig et udbredt fænomen (Kaase, 1999, pp. 9 10, 12, 19). Putnams teori lyder at den faldende aktivitet i civilsamfundet og et tilbagetog i foreningsmæssigt virke, var skyld i den faldende sociale tillid (Putnam, 2000). I en spiral af forfald bliver samfundet vidne til en erodering af den sociale tillid og en lang række problemer for landets demokratiske sammenhængskraft opstår. Samtidig fremlagde andre teorier om, at et stadigt voksende statsapparat kunne overtage de traditionelle ansvarsområder fra civilsamfundet og dermed ruinere aktiviteten i dette. Denne idé kaldes crowding out (Ostrom, 2000). I modsætning til dette globale fænomen har Danmark med Peter Dinesen og Kim Mannemar Sønderskovs ord i løbet af de seneste tre årtier oplevet en bemærkelsesværdig stigning i social tillid (Dinesen & Sønderskov, 2012, p. 87). Gert Tinggård Svendsen går så langt som til at beskrive Danmark som verdensmestre i tillid (Svendsen, 2006). Danmarks tilfælde trodser med sit store statslige system umiddelbart crowding out-teorien. Da forskerne satte sig for at finde ud af, hvad årsagen var, viste det sig, at det måske netop er det faktum, at den danske stat understøtter sit civilsamfund, der gør, at det blomstrer (Rothstein & Stolle, 2003, p. 21; Rothstein, 2013, p. 1010). Denne tese kaldes crowding in (Ostrom, 2000, p. 9). 1 Senere udgivet som bog i 2000 (Putnam, 2000) Side 10 af 129

13 Selvom Danmark er førende i forhold til dette fænomen en stigende social tillid på trods af en global trend, der er modsatrettet er det ikke kun Danmark, der oplever stigningen. Skandinavien oplever som helhed fortsat stigende niveauer af social tillid, social kapital og foreningsaktivitet (Rothstein & Stolle, 2003, p. 6) og bevæger sig således stik modsat resten af den vestlige verdens udvikling. Flere forskere har givet deres bud på, hvorfor (se bl.a. Dinesen & Sønderskov, 2012 m.fl.). Dette speciale er et forsøg på at bidrage til denne diskussion: hvad er forklaringen på, at europæiske lande har så forskellige tillidsniveauer og hvorfor ligger Danmark og Skandinavien så langt foran resten af feltet? Institutionel tillid Den institutionelle tillid altså den tillid, vi føler til de offentlige systemer, der binder samfundet sammen er i høj grad forbundet med, hvor upartiske og retfærdige disse institutioner anses for at være (Rothstein, 2013, p. 1016). Bo Rothstein peger på, at det er de velfungerende skandinaviske offentlige institutioner, der skaber tilliden og holder samfundet sammen (Rothstein, 2013, p. 1013). Disse, sammen med de niveauer af institutionel tillid, de skaber, hjælper i følge Rothstein med til at danne de høje niveauer af social tillid. Denne antagelse at social tillid skabes af institutionel tillid og kvalitet står i høj grad i modsætning til Putnams teori, som foreskriver at høje niveauer af social tillid først og fremmest opstår gennem social aktivitet, og at den demokratiske sammenhængskraft følger i kølvandet på dette. Spørgsmålet er, hvordan og hvorfor Skandinavien fastholder det høje niveau af tillid igennem stadigt mere presserende globale udfordringer som f.eks. finanskrisen. Dette speciale tager specielt sit udgangspunkt i Rothsteins udlægning af crowding in tesen, og dermed i, at social tillid opstår som følge af et samfund med funktionelle institutioner, der tilskrives høj tillid. I praksis benytter rapporten verdensbankens vurdering af de udvalgte landes Quality of Goverment (QoA) til at udforske argumentet om, at der er sammenhæng mellem høj institutionel kvalitet og høje niveauer af tillid (Rothstein, 2013). Formålet er at efterprøve om den forklaring, at institutionel kvalitet er roden til tillid, er sand i en moderne, europæisk kontekst. Side 11 af 129

14 1.1.3 Lighed Det er efterhånden svært at komme uden om ulighed som fænomen, når man skal diskutere social sammenhængskraft i en moderne kontekst. De engelske forskere Richard Wilkinson & Kate Pickett åbnede med deres bog The Spirit Level op for en ny forklaring på de tillidsfulde samfund: deres høje grad af lighed. Flere af de fremmeste forskere på tillidsområdet har grebet The Spirit Levels konklusioner og nærstuderet sammenhængen mellem tillid og lighed (Rothstein & Uslaner, 2011; Torpe, 2013). Lighed kædes ofte sammen med en række faktorer såsom optimisme og en følelse af at bidrage til samfundets økonomi. Lighed kan således kædes direkte sammen med tillidsspørgsmålet i den forståelse, at vi har mere tillid til folk, som vi forstår, og som vi føler er i samme båd som os (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 46). Samtidig medfører lighed dog en række sekundære faktorer, som også er kædet sammen med tillid. Vi vil derfor se nøje på ligheds konsekvenser for tillidsniveauerne i de udvalgte lande. Lighed vil indgå som en supplerende forklaringsmetode, der sammen med institutionel kvalitet vil danne grundlag for vores undersøgelse af forskellene i europæiske tillidsniveauer Finanskrise og velfærdsregimer I 2008 befandt det globale marked sig i en betragtelig krise. Den finansielle krise udsatte EUs medlemslande for en bred vifte af økonomiske pres, og landendes forskellige systemer håndterede krisen på hver sin måde. Spaniens økonomi blev ekstremt hårdt presset på økonomien, og selv efter krisen slås landet med tårnhøj arbejdsløhed (OECD Economic Surveys: Spain, 2014, p. 10). På den anden side så vi et Tyskland, der håndterede krisen med nærmest forbilledlige resultater, og der er solide argumenter for, at vi efter krisen ser et styrket, og ikke et svækket, Tyskland (Funk, 2012, p. 30). Vil de europæiske staters vidt forskellige håndtering og udfordringer under krisen også vise sig ift. tillid? Påvirkede finanskrisen den sociale og den institutionelle tillid? Og hvis den gjorde, påvirkede den så de forskellige lande forskelligt, alt efter hvilken type velfærdsstat landende har? Velfærdsspørgsmålet er det sidste fænomen, som vi gransker. Mens institutionel kvalitet og lighed varierer fra land til land, er der en tredje faktor, der separerer landende og som kan bidrage til forskellene i tillid. Den universalisme, som vi kender fra den skandinaviske velfærdsmodel, tilskrives nemlig en tillidsskabende effekt (Torpe, 2013), som blandt andet forklares ved, at Side 12 af 129

15 universalismens generaliserede omfordelingsprincipper er et solidt fundament for lighed og tillid (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 45). I vores undersøgelse af velfærds indvirkning på tillid tager vi udgangspunkt i Esping-Andersens traditionelle velfærdsinddelinger, da disse stadig indeholder overbevisende forklarende kraft (Esping-Andersen, 1990). Vi er interesserede i at undersøge sammenhængen mellem generaliseret tillid og institutionel tillid, samt hvordan begge varierer i udvalgte europæiske lande med forskellige modeller for velfærd. Sydeuropæiske lande som Spanien kæmper f.eks. med høj ungdomsarbejdsløshed, og her kunne man forestille sig at krisen udfordrede de tynde tråde af tillid i samfundet. Hvordan håndterede Spaniens såkaldte konservative velfærdsregime disse udfordringer? I østeuropæiske lande som Ungarn havde man i forvejen systemiske udfordringer og økonomiske problemer hvad betød en global finanskrise for deres generaliserede og institutionelle tillid? Specialet stiller altså spørgsmålstegn ved, hvad der skaber tillid, og om krisetider kan udfordre tilliden. De tanker, som vores problemfelt giver udtryk for, kan summariseres i følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Ovenstående undren har givet anledning til, at vi kan formulere følgende problemformulering: Hvorfor udvikler tillidsniveauet i Europa sig forskelligt over de sidste 10 år? Dette spørgsmål danner ramme om vores opgave på et overordnet niveau. Det helt grundlæggende spørgsmål vi stiller os selv er, hvorfor udviklingen i tillid er som den er. Vi går til denne undersøgelse med disse tre underspørgsmål: I) Hvordan kan individuelle og socioøkonomiske faktorer forklare forskellen i tillid mellem udvalgte, europæiske lande? Første underspørgsmål vil altså undersøge om forskelle i hvert lands sammensætning på individniveau kan være en forklaring på forskelle i tillid. De europæiske lande, som vi vælger at undersøge, har markante forskelle i uddannelsesniveau, indkomst, og etnisk sammensætning. Vi vil analysere os frem til, hvad disse har af betydning for hvert enkelt land, med henblik på at afdække, Side 13 af 129

16 om disse faktorer kan forklare forskellen i tillidsniveauerne mellem hvert enkelt land. Dette spørgsmål vil blive besvaret af specialets første og andet analyseafsnit. II) Hvilken rolle spiller europæiske landes forskelligartede velfærdsregimer for niveauet af tillid? Andet underspørgsmål beskæftiger sig med, om der er træk ved landendes velfærdsregimer, som påvirker tillidsniveauet, også ud over socioøkonomiske faktorer. Vi undersøger blandt andet i specialet, om hvert velfærdsregime påvirker produktionen af socioøkonomiske faktorer, men vi er altså samtidig interesseret i, om velfærdstypologierne i sig selv skaber eller hæmmer produktionen af tillid. Dette spørgsmål vil blive besvaret af tredje analyseafsnit. III) Hvilken betydning har finanskrisen i 2008 haft for udviklingen i tillid? Dette spørgsmåls fokus er todelt: dels analyserer vi helt grundlæggende den tillidsudvikling der har været fra 2004 til I forbindelse med den analyse er vi dog specifikt interesserede i, hvilken påvirkning, hvis nogen, finanskrisen har haft på tillidsniveauet i de enkelte lande. Hvis denne påvirkning ikke er ensartet for hvert land, er vi ydermere interesseret i at udforske grunden hertil. Dette spørgsmål vil blive besvaret af fjerde analyseafsnit. Problemformuleringen vil sammen med de tre underspørgsmål danne rammen for hele specialet. Opgavens konklusion vil sammenfatte svarene på de enkelte spørgsmål og endegyldigt fremstille resultaterne af vores analyse. Side 14 af 129

17 Kapitel 2: Teori Dette kapitel har til hensigt at gennemgå og aktivere samtlige af de teoretiske begreber, som opgaven benytter. Kapitlet starter således med en redegørelse af vores brug af tillidsbegrebet, med en opdeling i social tillid og institutionel tillid. Herefter diskuterer vi, hvordan specialet vil benytte sig af lighedsbegrebet, og hvad dette begreb har med tillid at gøre. Efter dette følger en gennemgang af den velfærdsteori, som specialet bruger. Det afsnit kulminerer med at vi opstiller vores egen model for velfærdstypologier. Til sidst gennemgår vi begrebet Quality of Government og foretager en gennemgang af hvert enkelt lands vej gennem finanskrisen. Disse begreber og teoretiske koncepter vil samtidig blive aktiveret i forhold til analysen, og vil vi beskrive hvordan vi har til hensigt at bruge dem. 2.1 Social tillid Robert D. Putnam skriver således om social tillid: When each of us can relax her guard a little, what economists term transaction costs the costs of the everyday business of life, as well as the costs of commercial transactions are reduced. This is no doubt why, as economists have recently discovered, trusting communities, other things being equal, have a measurable economic advantage. (Putnam, 2000, p. 135) Vi vil undersøge en række udvalgte landes samfundsmæssige kendetegn og disses sammenhæng med landenes niveauer af tillid. Putnam åbner op for diskussionen om tillid, som værende mere end blot et udtryk for, hvordan vi har det med hinanden, men også et udtryk for hvordan det forhold, vi har til hinanden, kan have en række postive følgevirkninger: økonomiske såvel som sociale. Dette speciale arbejder med to former for tillid: den tillid, vi føler overfor hinanden, og den tillid, vi har til offentlige institutioner. Den sociale tillid den tillid, vi føler overfor hinanden dækker i Putnam både over en generaliseret tillid og tilliden mellem individer. Putnam kalder denne opdeling for henholdsvis tyk og tynd tillid: den tykke tillid er den tillid, vi føler til mennesker, vi kender, fordi de har bevist, at de har fortjent den. Det er dog den anden form for tillid, den tynde Side 15 af 129

18 tillid, der vil optage langt størstedelen af vores analytiske arbejde. Den tynde tillid kan beskrives som en generaliseret tillid til andre (Putnam, 2000, pp ). Den tynde tillid er altså defineret af, at vi stoler på ukendte individer, hvis reelle troværdighed vi i sagens natur ikke kan vide noget om med sikkerhed. Fremover vil det være Putnams definition af den tynde tillid, der refereres til, når vi skriver social tillid. Der er en række grunde til, at det er interessant at undersøge social tillid i europæiske stater. Ud over de åbenlyse såsom sænkede transaktionsomkostninger tyder studier på, at høj social tillid har positiv indflydelse på vores helbred, rigdom, og endda vores intelligens (Putnam, 2000, p. 287). Derudover udvider social tillid vores forståelse af andre menneskers situationer og gør os opmærksomme på den måde, vores liv er forbundet med fremmedes. Således forstår mennesker i tillidsfulde samfund, hvordan det kommer dem selv til gode, at hjælpe andre (Putnam, 2000, p. 288). Lars Torpe beskriver ydermere (med rod i flere andre forskeres arbejde, som f.eks. Luhmanns og Giddens ), hvordan tillid i stigende grad er blevet en mere central ressource for det moderne samfund. På grund af stigende kompleksitet, øgede valgmuligheder og manglende klarhed i forhold til konsekvenserne af vores handlinger, er den blinde tillid et centralt element i det moderne samfund. Tillid fungerer som olie på det moderne samfunds tandhjul (Torpe, 2013, p. 41). Som man kan læse i Putnam, er dette ikke en ny indsigt. Allerede David Hume skrev om to bønder, der begge ville tjene på at hjælpe hinanden, men som ikke gjorde det, fordi de var nervøse for, om den anden bonde levede op til sit ansvar. Her er der i høj grad tale om konsekvenserne ved et samfund med lav social tillid og gensidighed. Med gensidighed eller reciprocitet forstås en underafdeling af social tillid, nemlig vores overskud til at udføre tillidsbaserede opgaver for hverandre i forventning om, at vi i det store hele bliver betalt tilbage for det. Det gælder både for bonden, der hjælper med at pløje naboens mark i vished om, at hans egen mark bliver pløjet senere, og i den mere generelle forståelse, at man gør ting for sine medmennesker uden at forvente noget igen, fordi man forstår, at hvis andre gør sådan for os senere, vinder alle på det (Putnam, 2000, p. 134). Putnam bruger Tocquevilles ord til at beskrive fænomenet: As Tocqueville pointed out, however, American democracy worked not because Americans obeyed some impossibly idealistic rule of selflessness, but rather because we pursued self-interest rightly understood. (Putnam, 2000, p. 135) Side 16 af 129

19 Det er i høj grad disse positive samfundsaspekter af social tillid, vi er interesserede i at undersøge. Reciprocitet, som gensidighed også kaldes, er nemlig menneskers evne til at udføre opgaver uden forventning om direkte tilbagebetaling i visheden om, at alle dele af samfundet får deres fortjeneste, og at der eksisterer en retfærdig fordeling af indsats og udbytte. Derfor er det langt det vigtigste element af den sociale tillid, når emnet er social kapital og sammenhængskraft i samfundet (Torpe, 2013, p. 47). Ulla Habermann formulerer følgende beskrivelse af den generaliserede reciprocitet: Man giver, og man får. Ikke altid i samme målestok og ofte ikke på samme tid (Habermann, 2007, p. 251). Stærke generaliserede normer for reciprocitet letter samarbejdet i civilsamfundet blandt mennesker generelt og i daglige transaktioner i alle sammenhænge. Fordi der ikke forelægger nogen forventning om modydelse kan samarbejde med lethed initieres og opstartes uden formelle blokeringer. Det gavner frivillighed og initiativrigdom blandt mennesker (Torpe, 2013, pp ) Velfærdsstaten og reciprocitet En af vores hypoteser er, at gensidighed og generaliseret tillid vil blive påvirket mindre i krisetider i de samfund, der i forvejen har stærke institutioner og høj tillid. Det forekommer af gensidighedens natur, at der er et positivt feedbackloop, hvor stærke tillidstrukturer avler stærk tillid. Som Lars Torpe formulerer det, er f.eks. velfærdsstaten netop karakteriseret ved, at giverne nok forventer [...] at få noget igen, men det forventes ikke, at regnskabet balancerer (Torpe, 2013, p. 55). Så længe systemet anses som en fælles interesse, der f.eks. finder anvendelse til at håndtere kriser, kan dets styrke håndtere mangt og meget. Et højt niveau af gensidighed og universalisme har dog forudsætninger, og der stilles større krav til almindelige borgere, og deres moralske kapacitet, i samfund med disse aspekter. Skattesnyd er langt mere ilde set i Skandinavien end andre steder i verden, f.eks., og der er en stærk forventning om, at det er en borgers pligt at arbejde, så han bidrager til gensidighedens opretholdelse (Torpe, 2013, p. 57). 2.2 Institutionel tillid Begrebet institutionel tillid fungerer i dette speciale ud fra en definition af mennesket som et rationelt væsen, der forsøger at træffe rationelle beslutninger, men er begrænset på grund af Side 17 af 129

20 manglende information. Af denne grund generaliseres oplevelser med offentlige institutioner til at gælde for samfundet som helhed (Rothstein, 2013, pp ). Der er altså ikke tal om et konkret kendskab til en given institution, men i stedet på forventningen om, hvorledes denne institution bør og vil agere. Ligesom gensidighed sænker de formelle krav til interaktion i civilsamfundet, sænker vores tillid til institutionerne vores bekymrings- og kontrolniveau, når vi interagerer med dem. Vi underlader at bruge tid og kræfter på at undersøge en institution, før vi gør brug af dens service, og vi behøver ikke at få opstillet en myriade af alternativer, så vi kan vælge den bedste (Torpe, 2013, pp ). Der er en række centrale elementer, der skal være til stede, før samfundet kan udvikle høj tillid til relevante institutioner. Selvom der godt må være forskel på behandlingen af borgere i enkelte tilfælde, er det ødelæggende for den institutionelle tillid, hvis forskelsbehandlingen forekommer at være systematisk. Med andre ord skal samfundets institutioner optræde neutralt i sit møde med borgeren. Disse krav er ikke gældende for private institutioner, som f.eks. kommercielle butikker vi har faktisk en forventning om, at de forskelsbehandler baseret på, hvem de opfatter som gode kunder. Men for offentlige institutioner er det et kardinalpunkt, at vi behandles ens (ibid). Dette binder sig til pointen om universalisme i velfærdsstaten og de stærke tillidsbånd i netop de samfund Hvorfor er tillid vigtigt? Under den fælles betegnelse social kapital grupperer Lars Torpe generaliserede tillidsformer, reciprocitet, frivilligt engagement, netværksstyrke og andre samfundsdiscipliner, som de skandinaviske samfund udmærker sig med. Torpe gør sig umage for at beskrive, hvordan hans definition af social kapital er med til at effektivisere en række nødvendige processer i moderne samfund. Et eksempel er, hvordan tillid fungerer som smørelse for demokratiets tandhjul: 1. Er der tillid, er det nemmere at danne brede politiske koalitioner og formulere samlede løsninger. 2. Er der tillid, er det nemmere at opnå forståelse for, hvad der er politisk rigtigt og nødvendigt at gennemføre her og nu under de givne betingelser. 2 Se evt. afsnittet Forbindelsen mellem lighed og tillid. Side 18 af 129

21 3. Er der tillid, har det en afsmittende virkning på politikere og embedsværk, så de ikke fristes til opportunistisk adfærd, dvs. At handle ud fra deres egne interesser. 4. Er der tillid, er borgerne mere villige til at respektere lovgivningen. Som sådan er der altså ikke tale om, at tillid direkte effektiviserer demokratiske processer, men snarere at den bund, som processerne hviler på, er mere solid. Der kan indgås flere optimale koalitioner, og der vil være mindre opportunisme, f.eks. (Torpe, 2013, p. 115). Sammenhængen understøttes empirisk: lande med høj tillid har også høj demokratisk effektivitet (Torpe, 2013, p. 116). Samtidig viser det sig med nogen grad af selvfølgelighed at jo højere tillid der er til, at demokratiet fungerer, jo tydeligere finder man grundlæggende demokratiske holdninger i samfundet (Torpe, 2013, p. 127). Alt i alt er der fortsat et godt fundament for Putnams udsagn om at social kapital får demokratiet til at fungere (Torpe, 2013, pp ). Disse kvaliteter ved samfund med høj tillid bidrager samtidig til andre positive afkast. F.eks. økonomisk vækst. Fordi demokratiske samfund med velfungerende insitutioner nyder godt af blind tillid og gensidighed, udnytter de også ressourcer bedre (Torpe, 2013, p. 137). Sådanne samfund har også et højere niveau af sundhed (Torpe, 2013, p. 138). Begge disse forhold bidrager til en mere solid økonomi, hvor de faktiske dele, der holder økonomien igang (idérigdom, stærke virksomheder, bæredygtige løsninger osv.) får mere rum og et stærkere fundament at virke på og i Hvordan skabes tillid? Det er et velkendt faktum, at der er en stærk kausalitet mellem social tillid og institutionel tillid, samt at der eksisterer et feedbackloop mellem de to: social trust can easily generate vicious spirals (or virtuous circles), as my expectations of others trustworthiness influences my trustworthiness, which in turn influences others behavior (Putnam, 2000, pp ). I Putnam er den sociale tillid altså stærkt kædet sammen med, i de fællesskaber, der omgiver en (Putnam, 2000, pp ). Det giver anledning til idéen om, at institutionel varetagelse af opgaver i civilsamfundet (som f.eks. børnepasning) kan sænke niveauet af aktivitet i selvsamme civilsamfund. Argumentet er, at civilsamfundets motivation til at knytte bånd og løse opgaver i fællesskab vil falde, hvis borgerne ikke føler de har kontrol og styring med opgaverne (Ostrom, 2000, p. 9). Denne idé om tillids skabelse og nedbrydelse kaldes crowding out, og kan forstås som at staten Side 19 af 129

22 fortrænger civil aktivitet: Reliance primarily on national governments crowds out public and private problem solving at regional and local levels (Ostrom, 2000, p. 6). Det er dog ikke et teoretisk udgangspunkt, vi deler. Vi tager i stedet udgangspunkt i den institutionelle tillids evne til at skabe social tillid (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 47). Rothstein argumenterer f.eks. for, at velfungerende offentlige institutioner, fører til social tillid (Rothstein, 2013). Det er en antagelse, der gengives af flere andre (Dinesen & Sønderskov, 2012; Freitag & Bühlmann, 2009; Rothstein, Samanni, & Teorell, 2012). Dinesen beskriver diskussionen således: De få analyser, der undersøger kausalforholdet, er typisk foretaget på amerikanske data, og konklusionerne varierer fra et gensidigt forhold med en stærkere påvirkning fra institutionel til social tillid (Brehm og Rahn, 1997) over en ensidig effekt af social tillid på institutionel tillid (Keele, 2007) til intet forhold mellem de to fænomener (Uslaner, 2002: 158). I en europæisk kontekst finder Dinesen (2007), at effekten fra institutionel tillid til social tillid er væsentligt stærkere end det omvendte forhold på individniveau. Rothstein og Eek (2009) understøtter dette kausalforhold med eksperimentelle data, mens Bjørnskov (2007) og Uslaner (2008a) finder, at social tillid påvirker institutionel kvalitet på landeniveau. Der er altså mildest talt divergerende resultater i de eksisterende kausalanalyser. (Dinesen & Sønderskov, 2012, p. 96) Putnams kausalitetspil kan således vendes om, så det kausale forhold går fra velfungerende institutioner til social tillid. I Dinesen og Sønderskov skrives det f.eks.: Endelig viste analysen, at stigende tillid til statslige institutioner også er en afgørende forklaring på den positive udvikling i den sociale tillid (Dinesen & Sønderskov, 2012, p. 103). Man kan blandt andet anskue denne omvendte kausalitetspil som en spejlvending af crowding out begrebet. I stedet for at se velfærdsstaten som en konstruktion der fortrænger social aktivitet og tillid, kan man identificere institutionelle processer der skubber til og fremelsker social aktivitet og tillid. Dette teorem kaldes crowding in (Ostrom, 2000, p. 9). Der er efterhånden en del forskning der taler for, at den rette statsopbygning netop kan skabe grobund for tillid. Rothstein og Stolle skriver f.eks., at det skandinaviske eksempel taler for, at politik der understøtter statslig intervention og lighed også løfter den sociale kapital i civilsamfundet og dermed fordrer generaliseret tillid (Rothstein & Stolle, 2003, p. 21). Oorschot og Arts finder i deres undersøgelse heller intet, der understøtter crowding Side 20 af 129

23 out -hypotesen (Oorschot & Arts, 2005, p. 22). Tværtimod underbygger deres fund Rothsteins hypotese: If anything, our findings at the aggregate level refute the crowding out hypothesis and corroborate Rothstein s claim that various forms of social capital are on the contrary relatively high in universal, Scandinavian welfare states. (Oorschot & Arts, 2005, p. 22) Denne opfattelse spejles af Freitag og Bühlmann, der finder, at en central kilde til generaliseret tillid findes i politiske institutioner (Freitag & Bühlmann, 2009, p. 1539). Også Rothstein, Samanni og Teorell underbygger denne opfattelse og finder, at når folk opfatter regeringsinstitutioner som fair og saglige, så har det en positiv indvirkning på social tillid (Rothstein et al., 2012, p. 9). Den institutionelle tillid er kædet sammen med, at institutionerne i sig selv skal være af en vis kvalitet. Tillid kan simpelthen ikke eksistere uden upartisk regeringsførelse, der er ærlig og ikkekorrupt (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 53). Argumentet er i korte træk, at i korrupte samfund med en høj grad af forskelsbehandling, er den bedste vej til success, at tage del i korruptionen og forsøge at undgå at blive forskelsbehandlet negativt. Hvis folk finder, at den bedste vej til success er uærlighed, er der meget lidt grund til at stole på andre mennesker og institutioner i systemet (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 54). I dette speciale vil antagelsen om velfungerende statslige institutioners evne til at medføre social tillid blive brugt som udgangspunkt for analysen. Kausalitetspilen går altså fra de velfungerende offentlige institutioner og den tillid, befolkningen har til dem, til den sociale tillid befolkningen imellem. 2.3 Tillids kulturelle aspekter Mens meget taler for den positive relation mellem uddannelse og menneskers generaliserede tillidsniveau (Dinesen & Sønderskov, 2012; Rothstein & Stolle, 2008), er det straks sværere at sige noget endegyldigt om individers tillidsniveau alene baseret deres status som etnisk minoritet. Alligevel forekommer det logisk, at tillid kan ophobe sig, og at man altså kan tage den tillid, man har udviklet i et givet land, med til det modtagerland, man emigrerer til. Dette afsnit vil prøve at besvare nogle af disse problemstillinger, for at vi senere kan kontrollere for respondenternes status som etniske minoriteter, når vi sammenligner landenes tillidsniveauer. Side 21 af 129

24 Grundlæggende set er spørgsmålet om immigranters sociale og institutionelle tillidsniveau et spørgsmål om, hvorvidt tillid dannes via et kulturelt ophav eller ved påvirkning af omgivelserne. I sit studie af emnet stiller Peter Thisted Dinesen spørgsmålet i denne form: Where you come from or where you live?. Med andre ord er spørgsmålet altså, om indvandrere bærer et indgroet tillidsniveau i sig fra deres oprindelsesland, eller om en familie, der f.eks. flytter fra Danmark til Ungarn, gradvist ændrer sit tillidsniveau til at flugte med modtagerlandets (Dinesen, 2011, p. 114). Resultaterne fra forskningen er blandede. Mens Uslaner og Putnam i vid udstrækning har fundet belæg for at påstå, at kultur er noget dybtliggende og stabilt i en amerikansk konteskt, ser det helt anderledes ud i andre lande. Det tyder på, at immigranters specifikke situation i et bestemt land har betydning for i hvor høj grad, de bærer på en kulturel tillid eller tilpasser sig modtagerlandets tillidsniveau (Dinesen, 2011, p. 115). Når vi undersøger kulturel tillid i analysen vil vi derfor se indgående på, om resultaterne varierer fra land til land. Idéen er, at jo mere tillid man finder i et land, jo højere bliver afsmitningsniveauet. Derfor vil immigranter i lande med meget høj tillid i højere grad tilpasse sig det lands tillid, end immigranter i lande med lavere tillidsniveauer (Dinesen, 2011, p. 116). Også i dette spørgsmål spiller solide og fair institutioner tilsyneladende en anseelig rolle (ibid) på samme måde, som vi har redegjort for tidligere. Dinesen viser dog også, at spørgsmålet om kulturel opsparing af tillid er mere kompliceret end blot at besvare spørgsmålet om, hvorvidt institutionel indvirkning eller kulturel oprindelse er den primære bærer af social tillid hos etniske minoriteter. På den ene side kan statslige institutioner have en signifikant effekt på tilliden uanset immigrant-gruppering. På den anden side er kulturelt nedarvet tillid sticky. Med det menes, at et bestemt niveau af tillid kan rodfæste sig og tage generationer at komme af med (Dinesen, 2011, p. 124), og det er således ikke blot hos immigranter man kan finde et tillidsniveau, der adskiller sig fral andets øvrige gennemsnit. Som konklusion siger Dinesen, at den nedarvede tillid kan vise sig at være en udfordring for modtagerlandets sammenhængskraft: This seems particularly relevant for migrants having migrated from lesser developed and less civic countries of origin to more developed and more civic destination countries. If these immigrants bring uncivic values from their home country and pass these on to their offspring it may to some extent pose a threat to the well-functioning of democracy in the host countries. In Side 22 af 129

25 relation to this alleged consequence, the analysis has confirmed that the impact of the culture of the country of origin on trust of immigrants is somewhat durable, but also that the relationship is far from deterministic and that an incorrupt institutional structure in the destination country plays a role in breaking these culturally established patterns. (Dinesen, 2011, p. 124) Konklusioner, der ligner Dinesens, er også at finde i andre studier, som påpeger at etniske minoriteter har lavere generaliseret tillidsniveauer (de Vroome, Hooghe, & Marien, 2013, p. 1348). I følge de Vroome, Hooghe & Marien kan kulturel opsparing dog ikke forklare hele forskellen. Også diskrimination er en væsentlig faktor (ibid). Med til Dinesens historie hører, at mens indvandrere generelt medtager et social tillidsniveau, er det ikke sikkert at det samme er tilfældet for det insitutionelle tillidsniveau. Antje Röder og Peter Mühlau fandt f.eks. i et studie af emnet, at førstegenerationsindvandrere har tendens til at have markant højere institutionel tillid end selv indfødte. Dette resultat blev ikke kun bakket op af Röder & Mühlau, men også af en lang række studier før dem (Röder & Mühlau, 2012, p. 789). Resultatet nuanceres dog ved, at andengenerationsindvandrere generelt er markant mindre tillidsfulde end både førstegenerations-indvandrere og indfødte (ibid). Der er med andre ord et ikke uvæsentligt grundlag for at undersøge nærmere, om landendes tillidsforskelle blandt andet udgøres af nationale udfordringer med etniske minoriteter. 2.4 Forbindelsen mellem lighed og tillid Dette afsnit vil gennemgå forholdet mellem tillid og to facetter af lighed: indkomstlighed og lige muligheder. På baggrund af Rothstein & Uslaner redegøres der for, hvordan lighed er en helt basal forudsætning for det tillidsfulde samfund. Redegørelsen udforsker, hvor vanskeligt det er at skabe fundamenterne for høj lighed f.eks. universalistiske velfærdsmodeller uden at løse de problemer, der følger med høj ulighed. Til sidst vil denne redegørelse blive aktiveret i forhold til analysen Indkomstulighed I 2009 udkom bogen The Spirit Level, forfattet af Richard Wilkonson og Kate Pickett. Bogen påviste stærke sammenhænge mellem økonomisk lighed og en række positive effekter som Side 23 af 129

26 sundhed, tryghed og lav kriminalitet. I The Spirit Level argumenteres der for, at økonomisk ulighed har et kausalt forhold til manglende social tillid. I følge Wilkinson & Pickett skaber økonomisk ulighed lave niveauer af social tillid (Wilkinson & Pickett, 2009, p. 55). Wilkinson & Picketts er brugbare i vores kontekst, fordi de etablerer, at samfund med høje niveauer af indkomstulighed ikke kan have høje niveauer af tillid. Grunden til, at indkomstulighed er så skadende for udviklingen af social tillid, er fordi det i første omgang hæmmer de direkte muligheder, som fattigere borgere har, for at deltage i samfundet på lige fod med resten af befolkning. Men det påvirker også den generelle fællesfølelse, som man har, med sine medborgere, hvilket er et vigtigt aspekt for udviklingen af tillid At være i samme båd Tillid kan blandt andet ses som et individs moralske dom over samfundet (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 42), og dermed kan der være en sammenhæng mellem tillid og det at anse et samfund som uretfærdigt f.eks. hvis det er meget ulige. Lighed skal dog ikke kun vurderes som et udtryk for økonomisk lighed, men også for lige muligheder. Lige muligheder dækker over fri og lige adgang til statens institutioner (Rothstein & Uslaner, 2011). Rothstein & Uslaner argumenterer for, at samfund med høj ulighed fører til lavere niveauer af generel tillid, og højere niveauer af partikulær tillid overfor den gruppe man selv tilhører (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 45). I samfund med høj ulighed kan overklassen således nemt bo dør til dør med underklassen, men så længe deres børn går i forskellige skoler og oplever forskellige sundhedssystemer, kan tillid ikke opstå mellem grupperne (ibid). På den anden side kan rige og fattige bo i forskellige landsdele, men hvis landets høje lighed gør, at de interagerer med hinanden til trods, kan der stadig opstå et højt niveau af generaliseret tillid. I sådanne samfund kan fællesskabsfølelser i højere grad opstå, da alle føler sig, som om de er i samme båd (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 46) Lighed som fundament for tillid Grunden til, at det forholder sig sådan, er i følge Rothstein og Uslaner, at en af de centrale faktorer, som skaber tillidsfulde samfund, er lighed (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 42). For at være i stand til Side 24 af 129

27 at acceptere bred omfordeling skal man kunne abonnere på idéen om, at dem man indgår i et fællesskab med, deler skæbne (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 43). Denne følelse af at dele skæbne er instrumental i forhold til at etablere reciprocitet i samfundet generelt. For at skabe et samfund med høje niveauer af generaliseret tillid er det altså vigtigt, at det offentlige system karakteriseres ved retfærdighed og et fravær af korruption (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 45). Skabelsen af velfungerende statslige institutioner møder dog en paradoksal problemstilling i ulige samfund. Det er særdeles besværligt at skabe tillid til offentlige institutioner, hvis der ikke er lige adgang og økonomisk råderum til at udnytte dem i befolkningen. Dette er grunden til, at især universelle velfærdssystemer genererer stor tillid i befolkningen, da de netop skaber oplevelser af at være i samme situation som sine medmennesker. Men i meget ulige samfund er der sjældent opbakning til skabelsen af universelle systemer. Dette betegnes som ulighedsfælden, og forklarer hvorfor ulighed i nogen grad blokerer sin egen løsning (Rothstein & Uslaner, 2011, pp. 43, 45). Ulighedsfælden er problematisk, fordi den er selvsupplerende. I lande med høj ulighed kræver underklassens grupperinger ofte direkte omfordeling fra de øverste klasser til de laveste (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 70). I disse tilfælde bliver omfordelingen ofte anset som illegitim af dem, der omfordeles fra, da disse ikke selv nyder nogle goder heraf. Det fordrer udviklingen af partikulære tillidsrelationer frem for generelle. Resultatet er, at ingen af grupperingerne opnår ønskværdige resultater, og uligheden og mistilliden næres (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 70). Med Rothstein & Uslaners egne ord: The best policy response to growing inequality is to enact universalistic social welfare programs. However, the social strains stemming from increased inequality make it almost impossible to enact such policies. (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 71) Denne praktiske forhindring i vejen for skabelsen af lighed ændrer dog ikke på, at der er en klar sammenhæng mellem lighed og institutionel tillid. Der er to meget væsentlige teoretiske argumenter herfor: I. Optimisme i forhold til fremtiden er et bærende element for social tillid. I et samfund uden lige muligheder har de udsatte grupper i befolkningen mindre motivation til se lyst på fremtiden (Rothstein & Uslaner, 2011, pp ). Side 25 af 129

28 II. Omfordeling af ressourcer er central for dannelsen af fællesskabsfølelsen så længe omfordeling vurderes som værende retfærdig. Denne følelse er vigtig for tillid, idet man er tilbøjelig til at stole på folk, som man opfatter som havende sammenfaldende interesser med en selv (ibid). Argumentet er derfor, at lav ulighed på mange måder er en forudsætning for det tillidsfulde samfund. Redelige institutioner spiller en stor rolle for den sociale tillids udvikling i praksis, men uden lighed, risikerer samfundet at falde i ulighedsfælden. Derfor er tilblivelsen af lave niveauer af ulighed og høje niveauer af institutionel tillid, som man ser i Skandinavien, en langvarig proces. For det første var en stor portion af den politiske magt i landende historisk set samlet hos en arbejdende klasse af bønder, som havde held til at sikre, at herremænd og gårdmænd ikke tilranede sig tilstrækkelig magt til at skabe stor afstand fra top til bund. At disse konflikter var fredelige hjalp til at styrke gensidigheden blandt de stridende grupper. For det andet hjalp et embedsvælde baseret på Weberske idealer til at promovere tillid i statsinstitutionerne. Selv når der var voldsomme konflikter i forhold til den førte politik, var der aldrig tvivl om at embedsværket forvaltede den politik, der nu engang blev ført, uden korruption (Rothstein & Uslaner, 2011, pp ). Disse eksempler tyder på, at det var stærke statsinstitutioner, som var gennemsigtige og ikke-korrupte, der først og fremmest var fundamentet for de tillidsfulde skandinaviske samfund Universalisme som kilde til lighed og tillid Torpe argumenterer for, at der er en stærk forbindelse mellem tillid og det skandinaviske velfærdssamfunds universalistiske omfordelingsprincipper. Giverne har forventninger om, at modtagerne har brug for deres ydelser, og at der er en vis rimelighed i systemet (Torpe, 2013). Pointen her er ikke, at ren omfordeling fra de rige til de fattige er tillidsskabende. Politiske systemer i hvilke, der er tale om ren omfordeling, hvor det er de udsattes pligt at bevise, at de har brug for omfordeling, er netop ikke tillidsskabende. Sådanne mekanismer fører til følelser af mistro i stedet for gensidighed, da disses omdrejningspunkt er en klar forskelsbehandling på baggrund af modtagernes sociale situation (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 44). Partikulære omfordelingsmodeller fordrer således ikke den fællesskabsfølelse, der er nødvendig for, at alle skal føle sig i samme båd. I tilgift til dette kommer, at den universelle omfordeling er nem Side 26 af 129

29 at administrere og bliver opgjort i faktiske beløbsstørrelser (f.eks. kontanthjælp), hvorimod direkte omfordeling tit er forbundet med administrative byrder, samt er procentvise, og derfor ikke er let sammenlignelige (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 59). Politisk set er der også et argument: nemlig at den direkte omfordeling anses som noget, der udelukkende kommer fattige til gode, mens universelle ydelser kan ses som tiltag, der har som mål at gavne samfundet som helhed (ibid). En del af forklaringen på, at samfund med universalisme genererer øget social tillid er altså, at de skaber økonomisk lighed indenfor en ramme af reciprocitet og fairness. Udover de administrative fordele ved universalismen nyder modellen simpelthen også bred opbakning i befolkningen. Underklassen oplever sammenhold med resten af samfundet ved at blive tildelt muligheder og økonomisk sikkerhed. Middelklassen ser sine børn uddannet og ældre passet af et stærkt system. Overklassen ser en aktiv og sund arbejdsstyrke, som er tilfreds med sin position i livet. Alle dele af samfundet nyder en større optimisme i forhold til morgendagen som resultat (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 63). Som tidligere nævnt er alle disse forhold tillidsskabende. Lighed skabes simpelthen mest effektivt med universelle, offentlige omfordelingsprogrammer (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 70). Derfor er det en naturlig konklusion, at tillid også trives bedst i samfund med disse former for omfordeling Relativ deprivation Vi har gennemgået hvordan ulighed har en negativ effekt på tillid. Vi forventer dog, at ulighed vil endnu en skadelig indvirkning, fordi faktorer, der skader tillid (såsom arbejdsløshed), vil have en dybere påvirkning på tillid i ulige samfund. Den grundlæggende årsag til denne antagelse er, at der er stor forskel på, hvor alvorligt det er at være arbejdsløs i de udvalgte lande. For at forklare dette forhold bruger vi det teoretiske begreb relativ deprivation. Relativ deprivation består i korte træk af, at man som menneske kan føle afsavn efter noget; ikke baseret på et absolut behov, men i stedet baseret på, at man spejler sig selv i sine omgivelser. Vi ved allerede fra tidligere, at niveauet af tillid spiller tæt sammen med indkomstlighed og lige muligheder. Wilkinson & Pickett kæder således selv begrebet relativ deprivation sammen med deres diskussion om niveauet af indkomstulighed (Wilkinson & Pickett, 2007). Vi forventer at individuelle aspekter såsom arbejdsløshed vil have en dybere, negativ effekt i mere ulige lande, fordi konsekvenserne af arbejdsløshed er større i disse. I korte træk vil det gøre følelsen af relativ Side 27 af 129

30 deprivation større end i mere lige lande, fordi gabet mellem ens egen gruppering, og de grupperinger man spejler sig i, er større. 2.5 Velfærdstypologier Dette afsnit vil indeholde en redegørelse for, hvorfor specialet inddrager Esping-Andersens velfærdsstatstyper i diskussionen om tillid. Vi ønsker at sammenligne en række europæiske lande, da de hver især har udviklet forskellige institutioner med det formål at beskytte borgerne fra de negative aspekter som alder, sygdom eller arbejdsløshed, uundgåeligt medfører i et kapitalistisk markedsdemokrati. Institutionerne har dog udviklet sig meget forskelligt på grund af en grundlæggende sporafhængighed i de forskellige lande (Mau & Verwiebe, 2010, p. 49). Denne sporafhængighed skal også ses i lyset af, at skønt de forskellige velfærdstyper alle eksisterer for at udligne ulighed, er ulighed samtidig et begreb, der kan fortolkes på mange måder, og derfor er det blevet tacklet ganske forskelligt (Esping-Andersen, 1990, p. 3). Afsnittet bruger Mau & Verwiebes kritik til at nuancere Esping-Andersens oprindelige modeller. Til sidst i afsnittet konstruerer vi vores egen udvidede model for velfærdsstaterne, som indeholder en række af de aspekter af hvert lands velfærdsregimer, som vi mener har en påvirkning på tillid Velfærdsregimer Først vil vi definere Esping-Andersens tre, klassiske velfærdsstatstyper, for til sidst at beskrive den østeuropæiske type, som er beskrevet i Mau & Verwiebes kritik og videreudvikling af Esping- Andersens typologier. Til sidst vil velfærdstyperne som teoretisk værktøj blive aktiveret i forhold til analysen. Esping-Andersen gør brug af tre begreber for at karakterisere velfærdsmodellerne. Niveauet af dekomodifikation, niveauet af social stratifikation og typen af omfordeling. Med dekomodifikation menes borgernes status som en vare på markedet (Esping-Andersen, 1990, p. 22). Alle borgere i kapitalistiske samfund er naturligvis i et vidst omfang afhængige af at sælge deres arbejdskraft på markedet, men med indførelsen af sociale rettigheder, opstod også dekomodifikation. Med dekomodifikation skal således forstås niveauet med hvilket en borger kan opretholde en levestandard uden at være afhængig af markedet (ibid). Social stratifikation skal forstås som Side 28 af 129

31 niveauet af social status, der opdeler borgerne. Velfærdsydelser som fattigdomshjælp, der stigmatiserer borgerne, skaber høje niveauer af stratifikation, hvorimod universelle velfærdssystemer skaber det modsatte. Typen af omfordeling henviser til måden hvormed landet omfordeler sine ressourcer. Den liberale model, også kendt som den residuale model, er kendt for lave niveauer af dekomodifikation, høje niveauer af social stratifikation og et lavt niveau af omfordeling (Esping- Andersen, 1990, p. 26). Offentlige ydelser er ofte kendetegnet ved at være direkte fattigdomsforhindrende og ikke meget mere. Derfor kan man også finde en grad af social misbilligelse af modtagere af disse ydelser, da kun de mest udsatte er kvalificerede til at modtage den (Mau & Verwiebe, 2010, p. 52). England og Irland er kendte europæisk eksempler på denne model og vil blive brugt som repræsentanter for modellen i denne rapport. Den socialdemokratiske model, også kendt som den universelle model, er i modsætning til den liberale kendetegnet ved at have høje niveauer af dekomodifikation blandt befolkningen, og et lavt niveau af social stratifikation (Esping-Andersen, 1990, p. 28). Her spiller staten en stærk, omfordelende rolle, hvor offentlige ydelser er universelle (Mau & Verwiebe, 2010, p. 53). Danmark er et klart eksempel på denne model og indgår i rapporten som eksempel derpå. Den konservative model, også kendt som forsikringsmodellen, er kendetegnet ved et middelniveau af både dekomodifikation og social stratifikation (Esping-Andersen, 1990, p. 27). Der sker en omfordeling, men den er ofte kendetegnet ved forsikringsmodeller der er knyttet til arbejdslivet. Omfordelingen sker således mest blandt fælles erhvervsgrupper og ikke i høj grad i befolkningen som helhed. Derudover spiller familien en langt større rolle end i de to andre velfærdsmodeller. Familien spiller historisk en større rolle jo mindre ydelserne fra staten er i det specifikke konservative velfærdsregime (Mau & Verwiebe, 2010, p. 53). En lang række europæiske lande kendetegnes ved den konservative model, men er alligevel meget forskellige både i forhold til samfundets opbygning og i forhold til de udfordringer landende har kæmpet med i de senere år. Derfor har vi valgt tre forskelligartede lande som fokuspunkter i analysen, til at repræsentere denne model. Der er tale om Frankrig, Spanien og Tyskland. Til sidst eksisterer den postsocialistiske velfærdsmodel som en slags hybrid mellem den konservative og liberale model (Mau & Verwiebe, 2010, p. 55). Den er karakteriseret ved et meget lavt niveau af dekomodifikation og et meget højt niveau af social stratifikation (Mau & Verwiebe, Side 29 af 129

32 2010, p. 54). Det konservative aspekt kan spores i indførslen af forsikringsmodeller til formål at bekæmpe arbejdsløshed, efter model fra Tyskland, imens det liberale aspekt kan spores i de minimale offentlige ydelser (Mau & Verwiebe, 2010, p. 55). Den postsocialistiske model repræsenteres i denne rapport af Ungarn. Når dekomodifikation og social stratifikation beskrives i hver type af velfærdsregimer, er det fordi det er interessant at holde sig for øje, når man analyserer besvarelserne fra European Social Survey. Vi er således interesserede i at undersøge, om der er en sammenhæng mellem niveauet af disse og niveauet af social og institutionel tillid i de valgte europæiske lande. Derudover er det ligeledes spændende at se, om der er en sammenhæng mellem, hvorvidt der har eller ikke har været et skred i niveauet af tillid efter finanskrisens indtog. Mau og Verwiebe har desuden fremsat en del kritik af disse modeller. De påpeger, at forskellene mellem landendes opbygning ikke blot kan karakteriseres ved deres velfærdsmodeller, men også har et geografisk aspekt. Mau og Verwiebe pointerer således, at hvis man ser på karaktertræk som indkomstfordeling, niveauer af stratifikation og familiarisme (graden med hvilken familien varetager sociale opgaver i stedet for staten), opstår en række sammenlignelige tendenser blandt regionale dele af Europa. I Europa kan man se klare forskelle i indkomst selv efter, at der er korrigeret for lokal købekraft, hvor der tegner sig et mønster af et mere lige Nord- og Vesteuropa over for et mere ulige Syd- og Østeuropa (Mau & Verwiebe, 2010, pp. 197 & 199). Præcis samme nord/vest og syd/øst dynamik gør sig gældende, når man kontrollerer for fattigdom (Mau & Verwiebe, 2010, p. 215). Pointen er, at det ikke kun er klassiske velfærdsmodeller, men også regionale forskelle, der kendetegner landene. Arbejdsløshed er også en faktor, der skaber et meget klart geografisk skel velfærdsmodeller imellem. Især langtidsarbejdsløshed er noget, der plager de sydlige/østlige lande i højere grad end de nordlige/vestlige (Mau & Verwiebe, 2010, p. 218). Hvis man ser på, hvilke vilkår borgerne lever under, opstår der altså et klart geografisk skel, der ikke lader sig begrænse af de typiske forståelser af europæiske velfærdsmodeller. Af denne grund vil niveauet af arbejdsløshed, indkomstulighed og risikoen for at være fattig i arbejde 3 blive undersøgt. Man defineres som fattig i arbejde, hvis man tjener under 60 procent af landets medianløn (Eurostat, 2014a). Vi konstruerer en samlet velfærdsmodel der både inkluderer Esping-Andersens modeller, Mau & Verwiebes udvidelse, samt altså arbejdsløhed, indkomstulighed (målt på ginikoefficienten), samt risikoen for at være fattig i arbejde. Det sker af to grunde. For det 3 Såkaldt working poor. Side 30 af 129

33 første fordi vi forventer, at der vil være en konkret sammenhæng mellem niveauet af tillid i de udvalgte lande og niveauet af disse faktorer. For det andet for at klargøre, at selvom nogle lande deler velfærdsmodeller, så er der stadig de store forskelle landene imellem, der kan være med at til at forklare tillidsforskellene inden for de samme velfærdsregimer Den samlede velfærdsmodel På baggrund af ovenstående redegørelse, samt tal fra Eurostat, har vi konstrueret den figur, der findes på følgende side. Side 31 af 129

34 Figur 1: Den samlede velfærdsmodel Tyskland Danmark Spanien Frankrig England Ungarn Irland Velfærdsregime Konservativt Socialdemokratisk Konservativt Konservativt Liberalt Postsocialistisk Liberalt Dekomodifikation Middel Høj Middel Middel Lav Meget lav Lav Social stratifikation Niveauet af omfordeling Typen af omfordeling Niveauet af familiarisme Middel Lav Middel Middel Høj Meget Høj Høj Middel Høj Middel Middel Lav Meget lav Lav Forsikringsordning Universalisme Forsikringsordning Forsikringsordning Partikulært Forsikringsordning Partikulært Middel Meget lav Høj Høj Middel Meget høj Middel Ginikoefficient 28,8 25,8 32,6 28,7 32,9 26,7 30,6 Arbejdsløshed 2014 Arbejdsløshed ,9% 6,4% 24,0% 10,0% 5,9% 7,3% 10,9% 7,6% 5,8% 16,6% 9,1% 6,4% 8,8% 9,4% Risiko for fattigdom i 6,99% 5,13% 11,24% 6,71% 7,92% 6,29% 6,03% arbejde Kilde: (Esping-Andersen, 1990), 4 (Mau & Verwiebe, 2010), 5 bilag Velfærdstypologier. 5 Udvidelse og nuancering af velfærdstypologier. 6 Ginikoefficient, arbejdsløshed, samt risiko for fattigdom i arbejde. Side 32 af 129

35 Meningen med denne model er at aktivere den i analyseafsnittet Velfærdsstaten som grundlag for tillid for at undersøge om forskellen i tillid, de udvalgte lande imellem, kan forklares i forhold til ovenstående velfærdstypologier. 2.6 Institutionel kvalitet For at vi kan gennemføre analysen, er det nødvendigt at opstille et begreb for, hvad institutionel kvalitet dækker over, idet vores intention er, at undersøge om der er en sammenhæng mellem netop institutionel kvalitet og institutionel tillid. Vi definerer vores forståelse af institutionel kvalitet udfra Holmberg, Rothstein og Nasiritousis beskrivelse af begrebet Quality of Goverment (QoG) (Holmberg, Rothstein, & Nasiritousi, 2009). Som vi forklarer i Kapitel 3: Metode, undersøger vi niveauet af institutionel tillid i hvert land via svar afgivet i den intereuropæiske spørgeskemaundersøgelse European Social Survey. Men som vi har redegjort for i de tidligere teoriafsnit, er der teoretisk belæg for eksistensen af en tæt sammenhæng mellem institutioners kvalitet, og den tillid, som befolkningen har til dem, samt mellem institutionel tillid og social tillid. Af denne grund vil vi i dette afsnit definere vores brug af QoG, som har rod i Verdensbankens vurdering af Worldwide Governance Indicators i de enkelte lande (Holmberg et al., 2009, p. 137). De definerer QoG således: The traditions and institutions by which authority in a country is exercised. This includes (1) the process by which governments are selected, monitored and replaced, (2) the capacity of the government to effectively formulate and implement sound policies, and (3) the respect of citizens and the state for the institutions that govern economic and social interactions among them. (Kaufmann, Kray, & Zoido-lobatón, 1999, p. 1) Når dette speciale skriver om lande med høje niveauer af QoG, er der altså tale om lande, der nyder høje niveauer af de tre ovennævnte parametre. Som det kan ses af ovenstående er ét aspekt af institutionel tillid ( the respect of citizens ) imidlertid implicit i QoG, som en del af (3). Dette repræsenterer en analytisk udfordring for vores undersøgelse. Da vi ønsker at bruge QoG som parameter for institutionel kvalitet, er det vigtigt at sikre, at institutionel tillid ikke blot måles to gange (via henholdsvis begrebet QoG og variablen institutionel tillid). Det er heller ikke tilfældet. Variablen institutionel tillid, der bruges i dette speciale, er blot et udtryk for et bredt udsnit af Side 33 af 129

36 befolkningens holdning til syv aspekter af samfundets institutioner. 7 Verdensbankens undersøgelser af QoG er langt mere omfattende, og inkluderer en forskelligartet vægtning baseret på typen af respondenter. Det er således en måling af over 300 governance-indikatorer, samt en række eksperter, organisationer og virksomheders vurdering af disse (Kaufmann et al., 1999, pp. 1 2). Verdensbankens definition er dog blevet kritiseret, netop fordi den hviler på vurderinger af institutionel effektivitet, frem for mere objektive parametre. Her er argumentet, at definitionen i stedet burde fokusere på positive outcomes af governance (Holmberg et al., 2009, p. 137), snarere end opfattelser. Vi hæfter os dog ved det faktum, at fokus på outcomes risikerer at føre til et tautologisk begreb, hvor alt der fører til positive outcomes defineres som good governance (ibid). Med andre ord måler man med en mere objektiv vurdering ikke nødvendigvis institutionel kvalitet, men istedet blot positive effekter af policy i forskellige lande. En velfungerende og ikkekorrupt regering kan i sagens natur godt producere dårlig policy, ligesom det modsatte også kan være tilfældet. Definitionen af QoG er med andre ord særdeles omdiskuteret (Holmberg et al., 2009, pp. 137, 155). Af den grund giver det analytisk mening at lægge sig op af et klart defineret sæt af governanceindikatorer, fremstillet af en anerkendt aktør som Verdensbanken. Derfor bruger dette speciale Verdensbankens Worldwide Governance Indicators som udtryk for de udvalgte landes niveau af institutionel kvalitet. Det gøres velvidende, at borgenes respekt for samfundets institutioner også spiller ind i denne vurdering. I sidste ende er det ikke meningsfyldt, i forhold til dette speciales teoretiske tilgang, at adskille tilliden til offentlige institutioner og deres kvalitet totalt fra hinanden. Indholdet af begrebet QoG og vores variabel institutionel tillid er dog tilstrækkeligt forskelligt til, at en undersøgelse af sammenhængen imellem dem stadig forekommer uhyre relevant De udvalgte landes institutionelle kvalitet Følgende afsnit vil indeholde en gennemgang af de udvalgte landes governance-score i forhold til Verdensbankens målinger. Der vil blive taget udgangspunkt i Verdensbankens Worldwide Governance Indicators, hvor en række lande er målt på følgende dimensioner: Voice and Accountability, Political Stability and Absence of Violence/Terrorism, Government Effectiveness, Regulatory Quality, Rule of Law og Control of Corruption. Vi har valgt at udelade en af disse 7 Se afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode. Side 34 af 129

37 dimensioner: Political Stability and Absence of Violence/Terrorism. Denne dimension er en del af et helhedsbillede på en stats stabilitet, men samtidig er terrorisme ikke relateret til dette speciales genstandsfelt. Terrortruslen har højst sandsynligt mere at gøre med landets interne historie og dets udenrigspolitik end med landenes respektive velfærdsregimer. Samtidig er denne dimension udeladt, fordi den konsekvent er det parameter, hvor man kan aflæse den største fejlmargen i datasættene (World Bank, 2014a). Landenes score i forhold til disse kriterier bliver udregnet via en bred vifte af kvalitativ og kvantitativ data. Alle resultater får en fejlmargen, der bliver udregnet på baggrund af, hvor meget disse målinger taler sammen, samt hvor meget data, der er tilgængeligt (World Bank, 2014b). De udvalgte lande vil hver især blive tildelt en score inddelt på fem trin. Disse er: meget lav, lav, middel, høj og meget høj. Det er vigtigt at understrege, at denne score afspejler de udvalgte landes relative score i forhold til hinanden. Det gøres, fordi samtlige lande har en relativt høj score, hvis man sammenligner med mange af de andre lande, som Verdensbanken vurderer, og fordi det, som dette speciale undersøger, er de indbyrdes forskelle i tillid landene imellem. Den grafiske vurdering af de udvalgte landes QoG-niveau er at finde i bilag 4, imens den egentlige score i en tabel er at finde i bilag 5. Alle vurderinger, der produceres i dette afsnit, er produceret med baggrund bilag 4 og 5, som er udarbejdet ved brug af Verdensbankens hjemmeside. Tyskland Tyskland er ligesom Danmark og Frankrig særdeles stabilt. Landet ligger som de to foregående konsekvent højt i alle målingsrunderne, og der er ikke nogen korrelation mellem krisens indtog og et eventuelt fald og en stigning i nogle af kategorierne. Tyskland ligger omkring de 95% procent i alle målingsrunderne og placerer sig derved mellem Danmark og Frankrig. Score: høj Danmark Tre interessante aspekter gør sig gældende ved stort set alle målinger og målingsrunder, hvad angår Danmark. Det første er særdeles høje procentmæssige niveauer, ofte tæt på 100%. Det andet er Side 35 af 129

38 konsekvent lave fejlmargener og små, hvis nogen, udsving i målingsresultaterne mellem runderne. Især når det gælder Voice and Accountability og korruption scorer Danmark højt og har stort set ingen udsving mellem runderne. Det tredje er den konsekvent lave fejlmargen. Danmarks resultater er særdeles robuste. I Danmark sker der hverken store udsving i årene før, under eller umiddelbart efter den økonomiske krise. Ved regulatory quality kan man faktisk se en stigning i sammenhæng med et meget stort fald i fejlmargenen. Alt i alt ligger Danmark stabilt i toppen og har gjort det konsekvent gennem krisen. Score: meget høj Spanien Spanien placerer sig et sted mellem Ungarn og Frankrig i målerunderne. Der er tale om et fald, når man kigger overordnet på alle runderne og kategorierne. Ungarn var bemærkelsesværdig ved det store fald i de to sidste kategorier. Det samme er ikke tilfældet ved Spanien, hvor der ses mindre fald, men stadig et fald, i alle kategorierne. Der er således en korrelation mellem krisens indtog og et fald i scoren, men den er ikke signifikant. Score: lav Frankrig Frankrig ligger stabilt, næsten lige så stabilt som Danmark, i alle målingsrunderne. Der er altså ikke en korrelation mellem krisen og så en eventuel stigning eller et fald i Frankrigs governanceindikatorer i nogle af runderne. Det tætteste, man kan finde på et fald, finder sted i Government Effectiveness, hvor man kan observere et fald fra 92,68% i 2004, støt faldende til 87,56% i 2013, for så at stige til 89,47% i Der er altså ikke på nogen måde tale om et drastisk fald. Det er dog værd at lægge mærke til, at selvom Frankrig ligger relativt stabilt, er det stabilt omkring 90%, og ikke omkring 100% som Danmark. Score: middel Side 36 af 129

39 England England lægger sig meget stabilt mellem Tyskland og Danmark i alle runder og kategorier. Der er konsekvent tale om en score omkring 95%, og der er ingen korrelation mellem krisens indtog og et eventuel fald eller en stigning i nogle af kategorierne. Score: høj Ungarn Ved Ungarn ser man et andet mønster end ved de tre foregående lande. Her kan man observere et konsekvent fald i alle runderne, korrelerende med finanskrisens indtog. Værd at lægge mærke til er hvordan især Rule of Law og Control of Corruption allerede fra første runde var markant lavere end i de forgående lande, der alle befandt sig omkring 90%. Med en score på 77,51% ved Rule of Law i 2004, der falder til 67,30% i 2013, og en score på 76,10%, der falder til 64,59% ved Control of Corruption (ibid: 2-3), er der en stærk korrelation mellem krisens indtog og et fald i disse kriterier. Det interessante her er, hvorledes fejlmargenen har ligget nogenlunde stabilt. Det virker derfor rimeligt at konkludere, at der er sket et reelt fald på omkring 10% fra 2004 til Score: meget lav Irland Irland lægger sig tæt op af lande som England og Tyskland med en stabil høj score inden for alle felter. Selvom Irland blev langt hårdere ramt af krisen end Tyskland og England, ser man ikke nogle ændringer i QoG. Irland forbliver på et højt niveau gennem alle årene. Score: høj Side 37 af 129

40 Opsummering På baggrund af denne gennemgang kan vi opstille følgende tabel: Figur 2: De udvalgte landes institutionelle kvalitet Tyskland Danmark Spanien Frankrig England Ungarn Irland QoG Høj Meget høj Lav Middel Høj Meget lav Høj Denne tabel vil blive brugt i analyseafsnittene Velfærd som grundlag for tillid samt Finanskrisens påvirkning af tillid. Vi vil aktivere niveauet af QoG i de udvalgte lande i forhold til de tillidsniveauer, vi finder i dem. 2.7 Finanskrisen Dette afsnit vil gennemgå finanskrisens påvirkning på vores udvalgte lande. Landende vil blive vurderet i forhold til, hvor hårdt krisen ramte hvert enkelt land tilbage i 2009, samt på effektiviteten af deres krisehåndtering. Vurderingen vil blive foretaget på baggrund af OECD s Economic Surveys (OECD Library, 2014). I tilgift til OECDs vurdering bruger vi en række andre kilder for at nuancere og supplementere OECDs overordnede pointer. Landene vil dernæst blive tildelt en score fra 1-5. Der gives to separate vurderinger: en score for, hvor hårdt krisen ramte og en for, hvor effektivt det enkelte land håndterede krisen. Hvad angår krisens niveau af påvirkning ( krisens effekt ), repræsenterer scoren 1, at landet slet ikke blev påvirket, mens en score på 5 viser, at landet blev særdeles hårdt ramt. Hvad angår krisehåndteringen repræsenterer scoren 1 en meget utilstrækkelig håndtering, mens en score på 5 repræsenterer en ideel krisehåndtering. Scorene skal ydermere ses som relative til hinanden, og ikke som et absolut udtryk for økonomisk stabilitet og lignende. Der findes givetvis lande der har oplevet en hårdere påvirkning af krisen, end de lande vi giver scoren 5 i krisens effekt, og der findes samtidig givetvis lande, der har håndteret den bedre, end de lande, som vi giver score 5 i krisehåndtering. Scorene er altså udtryk for, hvor hårdt landende blev påvirket i relation til hinanden, samt hvor effektivt de tacklede krisen i relation til hinanden. Side 38 af 129

41 Grunden til, at vi på denne måde tillader os at skønne landenes krisehåndtering er, at vi i mindre grad er interesserede i en økonomisk diskussion, der handler om, hvorvidt landendes politik under krisen blev anset som fornuftig eller ej. Vi er i højere grad interesserede i, hvor effektivt krisen blev håndteret, i den simple forstand om landet kom uskadt gennem den eller ej. Således er vores formål ikke en indviklet økonomisk diskussion om årsager til krisen og god krisepolitik, men snarere at identificere hvordan hvert land var positioneret ift. hinanden under og efter krisen. Tyskland Tyskland er et eksempel på en økonomi, der nærmest trodsede finanskrisen, hvilket blandt andet kunne læses i magasinet Foreign Affairs, som konkluderede, at Tyskland havde vundet Eurokrisen (Reisenbichler & Morgan, 2013). I 2010 vurderede OECD således, at Tysklands stærke eksportøkonomi, fornuftige fiskale politik og automatiske stabilisatorer havde gjort Tysklands rejse gennem krisen langt mindre smertefuld end andre landes (OECD Economic Surveys: Germany, 2010, p. 7). Tysklands resistens og konkurrencedygtighed bar landet igennem krisen (Funk, 2012, p. 30). Med en tysk kansler, der blev valgt før krisen brød ud og som nød stabil opbakning under krisen, og som stadig sidder uforstyrret på sin post efter krisen, er der heller ingen grund til at tro, at Tyskland har oplevet voldsom politisk ustabilitet under krisen. En af nøglerne til Tysklands succes under krisen beskrives som fastlagt politisk styring med fokus på udbudsorienteret økonomisk politik og prisstabilitet. Der har ligeledes været fokus på afbalancering af sociale hensyn (Funk, 2012, p. 7), dog ikke i samme grad som man kender det fra skandinaviske velfærdsmodeller. I 2014 vurderede OECD, at Tysklands økonomi has proved remarkably resilient og, at Tyskland har udmærket sig som en safe haven i eurokrisen (OECD Economic Surveys: Germany, 2014, p. 10) Tyskland blev svagt ramt af krisen, håndterede den godt, og kom styrket ud af den. Krisens effekt: 2 Krisehåndtering: 5 Side 39 af 129

42 Danmark For Danmarks vedkommende fik finanskrisen sin entydige start i Ligesom de fleste andre lande, der blev ramt af krisen, gennemgik Danmark et forløb, der var præget af privat gældseksplosion efterfulgt af regeringsfinansierede hjælpepakker. OECD vurderede i 2009, at det var den kraftigste krise, som den danske økonomi havde været igennem, i de sidste 40 år (OECD Economic Surveys: Denmark, 2009, p. 8). Det, der adskilte Danmark fra mange andre lande var, at Danmarks regering krævede, at bankerne selv var med til at finansiere mange af de tiltag, der blev foretaget som led i bankpakkerne (Rangvid et al., 2013, p. 3). Blandingen af solide statslige interventioner, forudsigelige automatiske fiskale stabilisatorer og effektiv fiskal politik gjorde, at OECD vurderede, at der ikke var brug for yderligere finansiel intervention i Danmark (OECD Economic Surveys: Denmark, 2009, p. 8). Den danske finanskrise havde dog forholdsvist store konsekvenser finansielt set. I alt 62 pengeinstitutter måtte lukke i løbet af krisen, og mange andre endte under statslig revision i form af auditørregulering fra det statslige selskab Finansiel Stabilitet A/S (Rangvid et al., 2013, p. 4). I forhold til internationale standarder blev Danmark altså relativt hårdt ramt sammenlignet med mange andre lande (Rangvid et al., 2013, p. 10). OECD udviste bekymringer for Danmarks fremtidige arbejdsstyrke og understregede, at stigende arbejdsløshed var den største barriere for en komplet genrejsning af økonomien (OECD Economic Surveys: Denmark, 2009, p. 8). I 2013 vurderede OECD, at Danmark gradvist er ved at have arbejdet sig gennem krisen (OECD Economic Surveys: Denmark, 2014, p. 10). Den største udfordring forbliver at hæve vækstniveauet, der stadig befinder sig på et lavere niveau end andre af OECDs topscorende lande. I begge vurderinger fra henholdsvis 2009 og 2013, bliver der lagt vægt på Danmarks relativt veluddannede arbejdsstyrke, og det bliver understreget, at videreuddannelse af denne er vejen frem for Danmark (ibid). Politisk set har Danmark fulgt et stabilt spor igennem krisen uden voldsomme demonstrationer eller krav til store politiske omvæltninger. I vores samlede vurdering hæfter vi os især ved Danmarks håndtering af krisen, de stabile finansielle institutioner, der med stor legitimitet kunne handle for at forhindre krisen, samt de løbende bailouts af de største finansinstitutioner, der forhindrede forværring af krisen (OECD Economic Surveys: Denmark, 2009, p. 8). Skønt Danmark blev meget hårdt ramt af krisen, blev landet altså styret varsomt igennem den. Krisens effekt: 3 Krisehåndtering: 5 Side 40 af 129

43 Spanien Spanien befandt sig ifølge OECD stadig i en dyb recession i 2010, der dog ikke påvirkede landet så fatalt, som de værste tilfælde i OECDs vurdering (OECD Economic Surveys: Spain, 2010, p. 8). Der lægges vægt på, at selvom der føres en nogenlunde fornuftig finanspolitik, er det især den store arbejdsløshed, der er Spaniens største udfordring (ibid). Netop ved arbejdsløsheden adskiller Spanien sig fra de andre lande, der sammenlignes i dette speciale. Intet andet sammenligneligt land kan komme i nærhedens af Spaniens tal: over 20% af den arbejdsdygtige befolkning går arbejdsløse (Trading Economics, 2015a). For unge er tallet over enorme 50% (Trading Economics, 2015b). Spaniens krise har massive politiske konsekvenser og spiller en stor rolle for Spaniens forhold til EU, hvilket giver anledning til manglende motivation og pessimisme i befolkningen. I 2014 vurderer OECD, at selvom Spanien så småt er ved at genvinde diverse investorers tillid, er arbejdsløsheden stadig et voldsomt problem (OECD Economic Surveys: Spain, 2014, p. 10). Spanien er et prekært eksempel, da niveauet af arbejdsløshed overskygger næsten alt andet. Vi hæfter os især ved det faktum, at hvor andre lande i dag er i en bedre situation, end de var under krisen, er Spaniens problemer, hvad angår arbejdsløshed, langt fra overstået. Krisens effekt: 5 Krisehåndtering: 1 Frankrig Frankrigs rejse gennem finanskrisen har været problematisk. Frankrig har været plaget af økonomiske problemer, der ligesom Danmarks har overgået internationale standarder, men som samtidig er problemer, som landet aldrig kom ud af i kølvandet på krisen. OECDs vurdering af Frankrig var således, at selvom krisen i Frankrig ikke var så hård som i mange andre lande, frygtede man, at Frankrigs finansielle politik ikke var tilstrækkelig til at forhindre en større recession (OECD Economic Surveys: France, 2009, p. 7). Samtidig er Frankrigs befolkning pessimistisk, og landet har en stagnerende konkurrencedygtighed, mens alle omkringliggende lande i højere grad slås for forbedringer (Tully, 2013). Frankrigs største og mest velkendte problem er arbejdsmarkedet. I Frankrig har man høje lønninger, middelmådig produktivitet og komplicerede arbejdsregler med Side 41 af 129

44 både lav sikkerhed ved fyring og lav fleksibilitet til at fyre. Fyringer er dyre og Frankrigs 35-timers arbejdsuge placerer dem lavest i den udviklede verden (Tully, 2013). Af den grund argumenterede OECD for store omstruktureringer af Frankrigs legale strukturer, især i servicesektoren, for at forbedre produktiviteten (OECD Economic Surveys: France, 2009, p. 7). OECD vurdere med henblik på dette i 2013, at Frankrig blev hårdt ramt af krisen og stod overfor en række langsigtede udfordringer (OECD Economic Surveys: France, 2013, p. 12). Udfordringerne var de samme som før, og især behovet for at hæve produktiviteten og sænke offentlige udgifter blev fremhævet (OECD Economic Surveys: France, 2013, p. 13). Selvom landet ikke blev så voldsomt ramt af krisen som andre, har der ikke været den politiske vilje/mulighed for at udføre de politiske reformer, som anses for nødvendige af OECD. Frankrig står således ikke overfor en katastrofal recession, men krisen blev samtidig ikke håndteret tilstrækkeligt effektivt. Krisens effekt: 4 Krisehåndtering: 3 England England var et af de velfungerende europæiske lande som blev hårdest ramt af finanskrisen. England oplevede i begyndelsen noget nær en nedsmeltning af sit banksystem (Hodson & Mabbett, 2009, p. 1041). Derudover nævner OECD i 2009 også behovet for at gøre noget ved især ungdomsarbejdsløsheden og udvide sundhedsvæsenet til at dække flere borgere, for at komme gennem krisen (OECD Economic Surveys: United Kingdom, 2009, p. 8). Alligevel lykkedes det England at håndtere krisen uden at få nedjusteret sin kreditvurdering. England brugte, ligesom Danmark, en række bankpakker som redningsbøjer til det hårdt pressede banksystem (Sawyer, 2011, p. 19). De politiske konsekvenser af Englands krise begrænser sig til en regering, der har forøget sit fokus på strukturel balance i budgetterne. I 2013 vurderer OECD, at selvom England håndterede krisen hensigtsmæssigt, er landet endnu ikke totalt fri af recessionen (OECD Economic Surveys: United Kingdom, 2013, p. 8). Der bliver især lagt vægt på behovet for ikke at ignorere de automatiske stabilisatorer og for at gøre noget ved den økonomiske ulighed (ibid). Englands score er en afvejning af det faktum, at landet blev særdeles hårdt påvirket af krisen på et niveau, hvor landet stadig mærker efterdønninger, men på samme tid formåede England at håndtere krisen relativt forbilledligt. Side 42 af 129

45 Krisens effekt: 4 Krisehåndtering: 4 Ungarn Ungarn havde en nogenlunde solid økonomi op gennem 00 erne og nærmede sig konvergens med resten af EU. Af alle øst-landende havde Ungarn måske det mest sammenlignelige indkomstniveau i forhold til de vestlige EU-lande, og Ungarn havde også den bedste institutionelle kvalitet i forhold til andre øst-lande (Valentinyi, 2012). Ungarn gennemgik dog fra en række reformer, der beskrives som ødelæggende for national økonomi, og som blev fulgt af stram økonomisk styring i , som ikke var tilstrækkeligt til at rette op på økonomien (Andor, 2009, p. 289). I 2010 vurderede OECD, at Ungarn har været ude for en af de mest alvorlige recessioner af alle OECD-landene (OECD Economic Surveys : Hungary, 2010, p. 8). Ungarn oplevede således en gennemgående gældskrise (Andor, 2009, p. 285). Selvom krisen blev forsøgt håndteret med voldsomme fiskale justeringer, blev disse vurderet utilstrækkelige (ibid). En række bailouts via IMF har heller ikke vist sig at være tilstrækkelige til at håndtere Ungarns udfordringer, og selvom økonomien ikke lader til at være forværret, lider Ungarn stadig under en række strukturelle udfordringer, der ikke er blevet løst endnu (European Commission, 2013, p. 22). I 2014 vurderer OECD, at Ungarn er ude af recessionen, men at der stadig ikke er blevet taget hånd om den faldende produktivitet, høje arbejdsløshed, lavtuddannede arbejdskraft eller de mangelfulde strukturelle reformer (OECD Economic Surveys: Hungary, 2014, p. 10). Fordi Ungarn blev særdeles hårdt ramt af krisen, og fordi det ikke har vist sig muligt at håndtere de udfordringer, der fulgte med krisen, får Ungarn en forholdsvist ringe vurdering. Krisens effekt: 5 Krisehåndtering: 2 Irland Irlands krise var værre end mange andre sammenlignelige lande, da den afslørede, hvor uholdbar væksten, der var centreret om en voldsom boligboble, havde været (OECD Economic Surveys: Side 43 af 129

46 Ireland, 2009, p. 8). Krisen startede med prisinflation, hvor især huspriserne skød i vejret. Herefter fulgte et stort offentligt forbrug, og det hele kulminerede i en lånmængde til det private marked, der ikke var bæredygtigt (European Commission, 2013). Det anderledes ved Irlands eksempel er, at disse problemer ankom i kølvandet på et allerede markant underskud på budgetterne. Irland oplevede af denne grund en langt voldsommere gældskrise end mange andre europæiske lande (ibid). Da man ikke længere kunne låne penge til en løsning, bed man i stedet i det sure æble og overlod delvist kontrollen af landets finanspolitik til EU og IMF (European Commission, 2013). OECD lægger i 2013 vægt på, at selvom Irland var blandt de første Europæiske lande til at blive ramt af krisen, hjælper en fornuftig finansiel politik, en velkvalificeret arbejdsstyrke og en lav selskabsskat, der tiltrækker udenlandske investorer, til at genskabe en sund økonomi (OECD Economic Surveys: Ireland, 2013, p. 8). Irland blev således særdeles hårdt påvirket af krisen, men virker på samme tid til at have håndteret krisen tilfredsstillende. Krisens effekt: 5 Krisehåndtering: 4 Opsummering På baggrund af denne gennemgang har vi konstrueret følgende tabel: Figur 3: Krisens effekt og håndtering i de udvalgte lande Tyskland Danmark Spanien Frankrig England Ungarn Irland Krisens effekt Krisehåndtering Tabellen vil blive aktiveret og finde anvendelse i analyseafsnittet Finanskrisenspåvirkning af tillid. Side 44 af 129

47 Kapitel 3: Metode I dette afsnit gennemgår vi de praktiske greb, som opgaven foretager. Vi gennemgår først og fremmest European Social Survey (ESS), som er den spørgeskemaundersøgelse, som specialets analyse beror på. Dernæst gennemgår vi samtlige af de variable, som vores regressionsanalyse indbefatter. Efter præsentationen af variable går vi videre til vores afgrænsning, som kort vil opridse en række faktorer som specialet ikke medtager i sin analyse, af hensyn til at holde rammerne. Dette inkluderer en gennemgang af grundlaget for vores udvalg af syv europæiske lande. Herefter følger en kort diskussion af de kausale sammenhænge, som vi hævder at kunne identificere i specialet. Til sidst i afsnittet gennemgår vi først hvordan vi konkret foretager vores regressionsanalyse, samt præsenterer vores analysestrategi og de hypoteser som vores analyse vil efterprøve. Afsnittet er således overordnet en gennemgang af vores tilgang til at besvare de problemstillinger, vi præsenterede i indledningen. 3.1 European Social Survey Fundamentet for vores undersøgelse er den intereuropæiske spørgeskemaundersøgelse European Social Survey (ESS). ESS er en bred undersøgelse, som er blevet foretaget hvert andet år siden Formålet er at måle adfærd, holdninger og mønstre blandt befolkningsgrupperne i Europa. ESS blev startet af European Science Foundation, som er et uafhængigt forskningssamarbejde mellem forskere i EUs medlemslande (European Social Survey, 2014). Næsten alle figurer i opgaven er konstrueret på baggrund af data fra runde 2 6 i European Social Survey. Det gælder for figur 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 18, og 19. Bilag 6, 7, 8 og 9 er ligeså konstrueret på baggrund af fra ESS. European Social Survey består af en række moduler, som hver indeholder en stor mængde variable. Samtlige af de variabler, som vi benytter i specialet, er beskrevet indgående i afsnittet Variable. Det er også beskrevet, hvordan hver variabel bruges, samt om vi har rekodet eller på anden måde foretaget selvstændige ændringer i hver enkelt variabel. Side 45 af 129

48 ESS blev tidligere finansieret via videnskabsprogrammer i EU-kommissionen, men er i dag en legal entitet kendt som en ERIC, hvilket blandt andet betyder, at ESS nu er finansieret af de lande, der er medlemmer af ESS-ERIC, som er den entitet der driver ESS i dag (European Social Survey, 2014). Specifikationerne for ESS indsamlingsmetoder fremgår tydeligt af deres hjemmeside: - Samples must be representative of all persons aged 15 and over (no upper age limit) resident within private households in each country, regardless of their nationality, citizenship or language - Individuals are selected by strict random probability methods at every stage - Sampling frames of individuals, households and addresses may be used - All countries must aim for a minimum 'effective achieved sample size' of 1,500 or 800 in countries with ESS populations of less than 2 million after discounting for design effects - Quota sampling is not permitted at any stage - Substitution of non-responding households or individuals (whether 'refusals', 'non-contacts' or 'ineligibles') is not permitted at any stage (European Social Survey, 2014) Vi anser disse udvælgelseskriterier som stringente og finder variable indsamlet efter dem mere end tilstrækkelige til at basere vores egen undersøgelse på. Vores datasæt er konstrueret ved brug af ESS Cumulative Data Wizard, som tillader brugere at konstruere datasæt med præcis de variable, de måtte ønske. Vi har bearbejdet dette datasæt i IBMs program SPSS. Til sidst har ESS, som det fremgår af ovenstående punkter, et meget bredt udsnit af respondenter. Den indsamlede prøvemængde er meget stor, og derfor vil selv små variationer i gennemsnitsparametre ofte være statistisk signifikante. Henvisninger til ESS Idet vi typisk henviser til tal fra fem runder i ESS, har vi i litteraturlisten opført hver runde som selvstændig kilde, som per instruktionerne i Conditions of Use på European Social Surveys hjemmeside (European Social Survey, 2014). De figurer, som er konstrueret på baggrund af data fra SPSS (se begyndelsen af dette afsnit), er konstrueret med data fra runde 2 runde 6. Side 46 af 129

49 3.2 Variable Dette afsnit har til formål at gennemgå hver af de variable, som specialet gør brug af. Samtlige variable kan findes i vores datasæt og er hentet fra europeansocialsurvey.org, ved at benytte deres Cumulative Data Wizard. Afsnittet her vil både beskrive hver variabel, samt hvordan disse variable operationaliseres i specialet. Vores variable er overordnet inddelt i to kategorier: afhængige og uafhængige variable. Den første kategori udgøres af de variable, som er hovedfokus for vores undersøgelse, nemlig social og institutionel tillid. Den anden kategori udgøres af de variable, hvis indflydelse på den afhængige variable vi undersøger. Det drejer sig hovedsageligt om variable som køn, alder, beskæftigelse osv. De forskellige variable vil blive gennemgået hver for sig, og vi vil for hver variabel forklare præcist, hvordan variablen bruges, samt hvilke ændringer vi selvstændigt har foretaget i variablen, om nogen. Bemærk at med mindre der er teoretiske overvejelser, der har direkte indflydelse på den måde, vi har arbejdet med en variabel på i SPSS, har vi ikke nedskrevet sådanne her. For alle teoretiske granskninger henviser vi derfor til Kapitel 2: Teori. Først gennemgås de to afhængige variable social og institutionel tillid og derefter gennemgås de uafhængige variable i alfabetisk rækkefølge Afhængige variable Det følgende er en indgående beskrivelse af vores afhængige variable. Social Tillid (SocTillid) Den første af vores to afhængige variable er social tillid. Som det fremgik i teoriafsnittet, forstår vi social tillid som bestående af en generaliseret tillid til ukendte mennesker i samfundet, i modsætning til partikulær tillid. Under normale omstændigheder gør man brug af spørgsmålet Generally speaking, would you say that most people can be trusted, or that you can t be too careful in dealing with people? (Putnam, 2000, p. 137), når man skal undersøge social tillid. Som Side 47 af 129

50 tidligere anført mener vi dog, at dette spørgsmål udgør en noget smal forståelse af tillid. Vi har derfor valgt at udvide variablen for social tillid. Det gør vi ved at slå tre spørgsmål i ESS sammen. Det drejer sig om følgende spørgsmål: 1) Generally speaking, would you say that most people can be trusted, or that you can't be too careful in dealing with people? 2) Do you think that most people would try to take advantage of you if they got the chance, or would they try to be fair? 3) Would you say that most of the time people try to be helpful or that they are mostly looking out for themselves? På denne måde er vores variabel et udtryk for en sammensmeltning af respondentens vurdering af, om folk generelt er til at stole på, om folk generelt er retfærdige, samt om respondenten generelt oplever andre som hjælpsomme. I praksis sker operationaliseringen af det sociale tillidsbegreb, som vi beskrev i teoriafsnittet, altså via disse tre spørgsmål. Vores samlede variabel for social tillid består således af det gængse spørgsmål, som normalt benyttes, og er derudover nuanceret af de to andre spørgsmål. De tre spørgsmål er besvaret med et kort, hvorpå respondenten har afgivet en score fra 0 til 10. En score på 0 i første spørgsmål betyder, at man bliver nødt til at være meget påpasselig med at stole på folk, mens 10 betyder, at man kan stole på langt de fleste. Lignende scoringsmetoder gælder for de to andre spørgsmål. Vores sammenlægning af de tre variable er i praksis foretaget ved, at vi har taget summen af respondenternes svar til hvert spørgsmål, og derefter divideret med 3, således at den endelige variabel, Social Tillid (forkortet SocTillid ), er en skala fra For at sikre os, at de tre variable har en tilstrækkelig intern reliabilitet til at vi på denne måde kan tillade os at sammenlægge dem til én, samlet variabel, har vi udført en Cronbach s Alpha på dem. Det har givet os følgende resultat: Figur 4: Cronbach s Alpha for social tillid Cronbach's Alpha Cronbach's Alpha Based on Standardized Items N of Items,735,735 3 Side 48 af 129

51 Med andre ord er der altså en tæt sammenhæng mellem, hvordan der er svaret på alle tre spørgsmål. Derfor anser vi vores samlede variabel for social tillid som valid. Institutionel Tillid (InstTillid) Den anden af vores to afhængige variable er social tillid. Den institutionelle tillid udgøres som beskrevet i teoriafsnittet af en længere række af faktorer. Disse inkluderer f.eks. tillid til politiet, til retsvæsenet, til regeringen og til andre dele af samfundet, som repræsenterer demokratiets praktiske styring. Vi har valgt at indkludere syv variable fra ESS, som vi mener tilsammen giver et detaljeret billede af respondenternes institutionelle tillid. Det drejer sig om følgende spørgsmål: 1) How much do you personally trust [country] s parliament? 2) How much do you personally trust [country] s legal system? 3) How much do you personally trust [country] s police? 4) How much do you personally trust [country] s politicians? 5) How much do you personally trust [country] s political parties? 6) Now thinking about [country] s government, how satisfied are you with the way it is doing its job? 7) And on the whole, how satisfied are you with the way democracy works in [country]? Variablen for institutionel tillid er altså i dette speciale et udtryk for både tillid til partipolitiske entiteter som f.eks. politikere og partier, men også til mere neutrale instanser som politi, og retsvæsen, samt generel tilfredshed med demokratiets tilstand. I praksis sker vores operationalisering af det institutionelle tillidsbegreb, som vi beskrev i teoriafsnittet, altså via disse syv spørgsmål. Spørgsmålene omfavner respondentens stillingstagen til en lang række af samfundets institutioner. Derfor mener vi, at der er et særdeles godt fundament for at påstå, at der er en stærk sammenhæng mellem respondenternes svar på disse spørgsmål og vores teoretiske begreb om institutionel tillid. Alle spørgsmål er besvaret med et kort, hvorpå respondenten har afgivet en score fra 0 til 10. En score på 0 betyder, at man ingen tillid har til den givne institution/overhovedet ikke er tilfreds, mens en score på 10 betyder, at man har fuld tillid/er fuldstændig tilfreds. Vores sammenlægning af de syv variable er i praksis foretaget ved, at vi har taget summen af respondenternes svar til hvert Side 49 af 129

52 spørgsmål, og derefter divideret med 7, således at den endelige variabel, Institutionel Tillid (forkortet InstTillid ), er en skala fra For at sikre os, at de syv variable har en tilstrækkelig intern reliabilitet, til at vi på denne måde kan tillade os at sammenlægge dem til én, samlet variabel, har vi udført en Cronbach s Alpha på dem. Det har givet følgende resultat: Figur 5: Cronbach s Alpha for institutionel tillid Cronbach's Alpha Cronbach's Alpha Based on Standardized Items N of Items,891,892 7 Med andre ord er der altså en tæt sammenhæng mellem, hvordan der er svaret på alle syv spørgsmål. Derfor anser vi vores samlede variabel for institutionel tillid som valid. Det bør bemærkes, at den laveste interne reliabilitet, de 7 variable imellem, eksisterer mellem respondenternes tillid til politiet og de andre variable (se bilag 9). Den laveste interne reliabilitet findes her mellem tillid til politiet og tilfredshed med regeringen. Samlet set er dette dog ikke årsag til at betvivle den tætte sammenhæng mellem de forskellige variable og den overordnede variabels styrke Uafhængige variable Det følgende er en indgående beskrivelse af vores uafhængige variable. Bemærk at samtlige af disse indgår i vores samlede regression (se Kapitel 4: Analyse), med undtagelse af variablen Born in Country (se herunder). Age (agea) Alder er en simpel variabel, som udgøres af en talskala. Den laveste alder for besvarelser i ESS er 15 år. Der er intet maksimum. Respondenternes alder er udregnet på basis af deres fødselsår og gælder altså for den runde, som de er interviewet i. Vi bruger udelukkende denne variabel til at undersøge sammenhængen mellem respondenternes alder og deres niveau af tillid. Ved at etablere Side 50 af 129

53 denne sammenhæng kan vi kontrollere for forskelle i respondenternes alder i den samlede regression. Belong to minority ethnic group in country (blgetmg) Denne variabel er inddelt i ja og nej svar, og udgøres af respondenternes svar på spørgsmålet Do you belong to a minority ethnic group in [country]? Denne variabel er altså alene et udtryk for, hvorvidt respondenten tilhører en etnisk minoritet eller ej. Variablen bliver operationaliseret i analysen for at kontrollere for sammenhængen mellem etnisk status og tillid. Fra vores teoriapparat har vi en klar forståelse af og forventning om, at denne sammenhæng vil fremstå på en bestemt måde. ESS indeholder andre variable, der også berører etnicitet. Grunden til, at vi benytter os af denne variabel, er at den som den eneste spænder over samtlige indvandrere og børn af indvandrere blandt respondenterne. Born in country (brncntr) Denne variable er inddelt i ja og nej svar, og udgøres af respondenternes svar på spørgsmålet Were you born in [country]? Denne variabel er altså et udtryk for, om respondenten er født i det land, vedkommende nu bor i. Bemærk at Born in Country er den eneste variabel, som ikke indgår i vores samlede regression i første analyseafsnit. Det skyldes, at vi udelukkende bruger Born in country for at besvare ét meget specifikt spørgsmål om førstegenerationsindvandreres institutionelle tillid i afsnittet om etniske minoriteter. I den samlede regression bruges variablen Belong to ethnic minority som kontrolvariabel for etnicitet, som beskrevet herover. Country (cntry) Landevariablen er en kategorivariabel, som adskiller de 7 nationer, som vi har udvalgt som genstand for vores undersøgelse (se Kapitel 2: Teori). Der er data på samtlige variable, fra samtlige lande, i samtlige ESS runder med undtagelse af variablen Feeling about household s income nowadays, hvor der desværre mangler data for Frankrig i ESS Round 2 (2004). Se gennemgangen af indkomst-variablen for en udvidet diskussion af dette forhold. Side 51 af 129

54 Følgende lande indgår i vores undersøgelse, og udgør derfor tilsammen landevariablen: - DE, Germany (Tyskland) - DK, Denmark (Danmark) - ES, Spain (Spanien) - FR, France (Frankrig) - GB, United Kingdom (England) - HU, Hungary (Ungarn) - IE, Ireland (Irland) Landevariablen operationaliseres i specialet som udtryk for forskellige velfærdsmodeller. I teorikapitlet gennemgik vi, hvordan hvert land er udvalgt bl.a. på baggrund af deres rolle som interessant repræsentant for hver sin velfærdstypologi. Denne udvælgelse beskrives yderligere i afsnittet Afgrænsning i dette kapitel. ESS Round (essround) ESS Round er vores primære tidsmæssige variabel. ESS Round er en kategorivariabel, der adskiller vores udvalg af fem forskellige spørgerunder i ESS. Der er altså tale om de 5 forskellige dataindsamlinger som er med i vores undersøgelse. Runderne er: - Runde 2, foretaget i Runde 3, foretaget i Runde 4, foretaget i Runde 5, foretaget i Runde 6, foretaget i 2012 ESS Round bliver primært brugt for, at vi kan undersøge tillidens udvikling over tid. Ved at kigge på de gennemsnitlige tillidsniveauer i landende i hver ESS Round håber vi på at kunne identificere udsving, som korrelerer med interessante tidsmæssige perspektiver som f.eks. finanskrisens påvirkning af hvert land. Feeling about household s income nowadays (hincfel) Side 52 af 129

55 Denne variabel spørger respondenterne til deres tilfredshed med husholdningens indtægt. Respondenten stilles følgende spørgsmål: Which of the descriptions on this card comes closest to how you feel about your household s income nowadays? 1) Living comfortably on present income 2) Coping on present income 3) Difficult on present income 4) Very difficult on present income Vi benytter denne variabel som vores primære kilde til information om respondenternes økonomiske situation. Når vi ikke vælger at benytte respondentens husholdnings samlede indkomst, udtrykt i EURO, skyldes det to ting: For det første er det besværligt at sammenligne indkomst og købekraft mellem forskellige lande. For det andet giver en absolut indtægt ingen forklaring på respondentens følelser i forbindelse med husholdningens økonomi. Vi er primært interesserede i, hvilken effekt økonomisk afsavn har på respondenterne. Derfor er det umiddelbart mere interessant at vide, hvordan respondenterne har det med deres indtjening end at se på de absolutte tal for denne. Bemærk: franske respondenter er ikke inkluderet i denne variabel i ESS runde 2. Det har to overordnede betydninger: a) I det samlede gennemsnit for denne variabels forhold til tillid i regressionensmodel 3, mangler data fra franskmænd i ESS runde 2. Dette er mindre væsentligt og udøver i værste tilfælde minimal indvirkning på variablen, som trods alt stadig indeholder besvarelser fra Frankrig i de resterende runder. b) Hele Frankrigs tillidsgennemsnit mangler i figur 6 og 8 for ESS runde 2. Det skyldes, at hvis blot én variabel ikke kan medtages i den samlede regression, gennemføres regressionen ikke for det pågældende land i den pågældende runde. Det betyder altså, at vi ikke kan diskutere niveauet af tillid i Frankrig i ESS runde 2, i det afsnit, hvor vi gennemgår landenes udvikling i tillid over tid. Det skal understreges at vi stadig anser analysen som valid, af to årsager. For det første fordi ved, at Frankrigs tillidsudvikling før og efter kontrollen for denne variabel er nogenlunde ens i de andre runder. Gennemsnittet for, hvordan franskmænd har oplevet deres økonomi, har næppe rykket sig Side 53 af 129

56 ekstremt fra runde 2 til runde 3 og de andre runder. For det andet er det stadig fuldt ud muligt at undersøge udviklingen igennem de mest essentielle runder: de runder der repræsenterer tiden umiddelbart før, under og efter finanskrisen (runde 3, 4, 5 og 6 i årene 2006, 2008, 2010 og 2012). Vi erkender dog at dette hul i data udgør en indskrækning af vores muligheder i henhold til visse aspekter i vores analyse, og vi holder os denne begrænsning for øje i de relevante dele af analysen. Gender (gndr) Dette er en simpel kategorivariabel, som udelukkende fortæller om respondenten er mand eller kvinde. Variablen er altså et udtryk for respondentens køn. Denne variabel bruges for at kontrollere for forskellen i tillid hos mænd og kvinder. Hovedaktivitet, de sidste 7 dage (HvdAkt) Denne variabel er en rekodet variabel af en original ESS variabel. Variablen er rekodet fra ESS variablen Main activity, last 7 days (mnactic). Den oprindelige ESS variabel er et komplekst netværk af aktiviteter, bestående af respondenternes svar på følgende spørgsmål: And which of these descriptions best describes your situation (in the last seven days)? 1) Paid work 2) Education 3) Unemployed, looking for a job 4) Unemployed, not looking for a job 5) Permanently sick or disabled 6) Retired 7) Community or military service 8) Housework, looking after children, others 9) Other Årsagen til vores rekodning af denne variabel skyldes, at vi primært var interesserede i at finde tillidsforskellen mellem folk i beskæftigelse og folk uden for arbejdsmarkedet og for kronisk syge. Der er ingen tvivl om, at denne ESS variabel er den mest effektive til at besvare dette spørgsmål, Side 54 af 129

57 men variablen er unødigt bred og opdelt til vores formål. Derfor foretog vi en rekodning og skabte variablen Hovedaktivitet, de sidste 7 dage. Denne variabel sammenlægger de forskellige svar på følgende måde: 1) Unemployed, looking for a job og Unemployed, not looking for a job omdannes til én, samlet faktor kaldet Unemployed. 2) Permanently sick or disabled forbliver en kategori for sig selv. 3) Retired forbliver en kategori for sig selv. 4) Community or military service, Housework, looking after children, others og Other omdannes til én, samlet faktor kaldet Household work or others. 5) Paid work og education omdannes til én, samlet faktor kaldet Work or education. Den endelige variabel består altså af følgende fem kategorier: 1: Unemployed (arbejdsløs) 2: Permanently sick or disabled (permanent syg eller handicappet) 3: Retired (pensioneret) 4: Household work or others (husholdning eller andet) 5: Work or education (arbejde eller uddannelse) Denne rekodning foretages som sagt, fordi vores undersøgelse primært drejer sig om, hvorvidt der er en signifikant tillidsforskel mellem arbejdsløse/syge og folk i arbejde eller under uddannelse. Vi undersøger ikke kategori 3 og 4 nærmere, men er udelukkende interesseret i tillidsforskellen mellem folk i arbejde, og folk der er arbejdsløse eller syge/handicappede. Samtidig er der ingen signifikant tillidsforskel mellem kategori 3, 4 og 5. Years of full-time education completed (eduyrs) Denne variabel er et udtryk for respondenternes svar på spørgsmålet About how many years of education have you completed, whether full-time or part-time? Please report these in full-time equivalents and include compulsory years of schooling. Variablen er med andre ord et tal for, hvor mange år respondenten har været under fuldtidsuddannelse i alt. Når vi bruger denne variabel til at måle respondenternes uddannelse i stedet for f.eks. en kategorivariabel, hvor respondentens Side 55 af 129

58 specifikke uddannelsesniveau opstilles, skyldes det, at denne variabel er en del mere simpel. Det er svært at sige, om en specifik uddannelse kan regnes for højere eller lavere end en anden. Eduyrs er derimod en enkel opstilling af respondentens samlede uddannelsesniveau. Det bør bemærkes at respondenterne i runde 2 (2004) ikke blev stillet ovenstående spørgsmål, men i stedet blot How many years of full-time education have you completed? Der kan derfor være en minimal diskrepans i den måde, respondenterne har besvaret spørgsmålet i runde 2 og de øvrige runder. 3.3 Afgrænsning Dette speciale foretager en bred undersøgelse af forskellene i tillid mellem syv udvalgte, europæiske lande. Selvom vi har medtaget de faktorer, der er nødvendige for at besvare problemformuleringen, har vi gjort os et par overvejelser, for at vores undersøgelse har været mulig i praksis Udvælgelse af lande For en fuldstændig udtømmende undersøgelse af vores problemstillinger forskellene i tillid i forskellige europæiske velfærdsstater kunne man i teorien inddrage samtlige europæiske velfærdsstater i undersøgelsen. Dette er i praksis umuligt og ikke specielt hensigtsmæssigt i forhold til undersøgelsen. For at gøre vores undersøgelse mulig i praksis har vi derfor i stedet udvalgt en række europæiske lande, som bliver genstand for vores analyse. Vores udvælgelse af disse lande er baseret på en række udvælgelseskriterier. Det springende punkt var at finde lande, der hver især repræsenterede forskellige velfærdstypologier, så vi dermed opnåede en høj grad af repræsentativitet for de enkelte modeller. Samtidig var vi dog opmærksomme på de store forskelle mellem forskellige lande med samme velfærdsmodel, og vi ville derfor sikre, at vi for hver model havde et tilstrækkeligt antal af lande til også at kunne kontrollere disse forskelle. Vi ønskede også at få en vis geografisk spredning og søgte derfor at vælge lande både fra Syd-, Vest-, Nord- og Østeuropa. Side 56 af 129

59 Det endelig valg faldt på en enkel repræsentant for den skandinaviske velfærdsmodel, nemlig Danmark. Skandinavien har mange små og relativt ensartede lande, og vi mente Danmark var tilstrækkelig som repræsentant for denne model og region. Som repræsentanter for den liberale velfærdsmodel valgte vi England og Irland. Disse lande er begge klassiske eksempler på modellen, men har samtidig gennemgået meget forskelligartede udviklingsforløb. For den konservative velfærdsmodel var vi klar over, at vi måtte udvælge en del lande. Den konservative velfærdsmodel er repræsenteret af så forskelligartede lande som Tyskland, der tordnede gennem krisen og kom styrket ud af den, og Spanien, der bortset måske fra Grækenland med nogen rimelighed kan kaldes det mest kriseramte land i EU. Vores endelige valg faldt derfor på disse to lande (Tyskland og Spanien), samt Frankrig. Sidst men ikke mindst ønskede vi en repræsentant for Mau & Verwiebes postsocialistiske model. Her faldt valget på Ungarn. Ungarn er i høj grad repræsentativ for den postsocialistiske model og lider samtidig ikke af samme voldsomme systemiske problemer som f.eks. Bulgarien. Yderligere detaljer om de udvalgte lande kan læses i Kapitel 2: Teori, i afsnittet om velfærdstypologier Socioøkonomiske faktorer I forbindelse med vores udvælgelse af en række socioøkonomiske faktorer, som vi kontrollerer for i vores samlede regression, fravælger vi samtidig en række andre faktorer. Vi har medtaget samtlige af de variabler, vi mener, har en stærk indflydelse på tillid, og vi har foretaget dette valg baseret på det, som det teoretiske udgangspunkt fordrer. Men det kan ikke udelukkes, at der er faktorer, som spiller en rolle for tillidens udvikling, som vi ikke har undersøgt. Når vi har udvalgt de socioøkonomiske faktorer, vi har, skyldes det altså, at vi mener at kunne finde stærke argumenter for, at de producerer tillid hos respondenterne, eller at faktorerne slet og ret er basale menneskelige træk som f.eks. køn eller alder, og at forskellen i de forskellige befolkningers sammensætninger er nødvendig at have for øje i en analyse af disses tillid. Side 57 af 129

60 3.3.3 Udviklingen i tillid Vi undersøger tillidens udvikling over en tidsmæssig periode. Denne periode strækker sig fra ESS anden spørgerunde og til den seneste spørgerunde, runde 6. Det er en tidsmæssig periode fra I forhold til det datagrundlag vi bygger på, medtager vi altså samtlige tilgængelige data med undtagelse af én runde, ESS første. Denne periode er udvalgt, idet den strækker sig fra perioden før krisen startede i de fleste lande (2004) og til et tidspunkt, hvor krisetiderne for nogle lande lader til at være slut (2012). Således er det en passende periode for vores undersøgelse. I et tillidsmæssigt perspektiv er det dog en meget begrænset periode. Rothstein & Uslaner beskriver denne problematik uden rum for megen tvivl: Trust, inequality, and corruption are all sticky: none of them changes [sic] much over time. (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 65) Da dette speciale netop har som hovedformål at måle tillidens udvikling i udvalgte lande over en kort tidsmæssig periode, udgør tillids stickiness naturligvis en væsentlig udfordring for specialet. Vi mener dog denne udfordring er særdeles overkommelig, af to årsager: I) For det første er vores datagrundlag i ESS så solidt med så rig en prøvemængde, at selv små variationer i tillid over perioden vil kunne tilskrives stor statistisk signifikans. Så længe vi ikke overfortolker på disse udslag i tilliden, er der altså grobund for at identificere interessante udviklingsforløb i tilliden. II) For det andet undersøger dette speciale netop tilliden i en periode med en international økonomisk krise. En af grundene til, at tillid er sticky, er bl.a., at der skal forandringer til at skubbe til og skabe ændringer i tilliden. Derfor er det interessant at vælge en afgrænset tidsperiode netop for at undersøge, hvorvidt en ekstern effekt såsom en finanskrise kan påvirke tilliden. 3.4 Kausalitet og validitet Vores analyse påviser en tydelig sammenhænge og korrelation mellem forskellige variable, velfærdstypologier og en tidsmæssig udvikling i tillid. Spørgsmålet er, om vi også kan hævde at påvise nogen som helst kausalitet mellem disse faktorer? Det er vigtigt at etablere om de Side 58 af 129

61 sammenhænge, som vi finder, er kausale, og det er endnu vigtigere at understrege, hvilken vej kausalitetspilen peger. F.eks. etablerer vi et ufravigeligt forhold mellem forskellige velfærdstypologier og tillid. Selv hvis vi kan påstå, at dette forhold er kausalt, hvad er så årsagen til, at vi også påstår, at velfærd skaber tillid og ikke omvendt: at det høje tillidsniveau i Danmark er den faktor, der har tilladt velfærdssamfundet at opstå? Vi mener, at argumentet herfor kan findes i den måde, vi operationaliserer vores teoretiske udgangspunkt på. Hver gang vi hævder en kausal sammenhæng mellem faktorer, gør vi det med rod i et solidt teoretisk grundlag. Når det f.eks. gælder den kausalitetskæde vi stiller op mellem netop velfærd og tillid, har vi en række teoretiske argumenter, der understøtter vores fund i analysen. I afsnittet Forbindelsen mellem lighed og tillid opstiller vi eksempelvis en række teoretiske argumenter, blandt andet at institutionel kvalitet og et fravær af korruption, er nødvendige for at tillid overhovedet kan opstå i de niveauer, vi ser i f.eks. Skandinavien. Samtidig påviser vi, hvordan lighed er en forudsætning for tillid, og at universalisme er den mest effektive metode til at skabe lighed. Disse og resten af de argumenter vi lægger til grund for vores tanker om, hvilken vej kausalitetspilen peger, er årsagen til, at vi ikke kun kan komme med postulater om overfladisk korrelation, men også kan argumentere for en kausal sammenhæng mellem tillid og de forhold, vi undersøger Tværsnitsdata Som det fremgår af udvælgelseskriterierne er ESS data tværsnitsdata. Det betyder, at data er indsamlet blandt tilfældige respondenter, og at disse respondenter ikke går igen i hver spørgerunde. Sagt med andre ord, kan vi altså ikke påvise kausale sammenhænge for individuelle respondenters udvikling i tillid. Vi kan ikke undersøge enkelte respondenter igennem samtlige ESS-runder og se, hvordan deres tillid påvirkes i forskellige runder. Vi kan heller ikke spore individuelle tab eller stigninger i tillid baseret på, om enkelte respondenter f.eks. mister deres job eller lignende imellem hver ESS-runde. Kort sagt kan vi ikke spore ændringer hos individuelle respondenter over tid. Dette er dog ikke problematisk i videre grad, hverken for vores analyse eller konklusion. Specialet har til formål at beskrive en overordnet samfundsudvikling over tid, og hvad socioøkonomiske faktorer, samfundets indretning og finanskrisen har af konsekvenser for denne udvikling. Det er Side 59 af 129

62 fuldt ud muligt for os at diskutere disse uden at kunne diskutere enkelte respondenters tillidsudvikling over tid. 3.5 Regression Kernen i dette speciale og det, som vores analyse og undersøgelse drejer sig om, er to regressionsanalyser med hver sin afhængige variabel som centrum. De afhængige variable, som undersøges i henholdsvis den ene og den anden regression, er social og institutionel tillid. Det er på baggrund af disse to regressioner, at vi foretager samtlige analytiske greb i analyseafsnittet, og det er disse regressioner, vi bruger som det empiriske grundlag for besvarelsen af vores problemformulering. Begge regressionsanalyser har samme uafhængige variable. Disse 8 variable kan overordnet inddeles i 5 kategorivariable og 3 kovariate. De fem kategorivariable er: - Land - Årstal/spørgerunde - Etnisk status - Hovedaktivitet - Køn De 3 kovariate er: - Alder - Oplevelse af respondentens økonomiske situation - Uddannelse Alle variable afhængige og uafhængige er beskrevet indgående i afsnittet Variable. Side 60 af 129

63 3.5.1 Interaktionseffekter I en række af vores modeller og grafer indkluderer vi interaktionseffekter mellem to variable for at opklare, om forskellen i disse variable er parallel eller ej. Det gælder f.eks. for Belong to ethnic minority og Country, hvor formålet er at etablere om tilliden for etniske minoriteter udvikler sig ens i hvert enkelt land. Hvis interaktionseffekten mellem de to variable i dette tilfælde er signifikant, har vi etableret, at forskellen mellem tilliden blandt etniske minoriteter i hvert land er væsentlig. De variable, som vi tester for interaktionseffekter, er nøje udvalgt: Belong to ethnic minority og Country : Her er formålet, som vi har redegjort for i ovenstående, at finde ud af, om der er en væsentlig forskel i udviklingen i etniske minoriteters tillid i hvert land. Se bilag 6. Country og ESS Round : Et af vores analyseafsnit har som specifikt fokus at undersøge tillidsudviklingen over tid, for at finde ud af, om krisen har påvirket hvert enkelt land på samme måde. Interaktionseffekterne mellem Country og ESS round fortæller os, om udviklingen er ensartet. Hvis der er en signifikant interaktionseffekt, er udviklingen i tillid ikke ensartet for hvert land. Se bilag 7. Belong to ethnic minority og ESS Round : Der testes for interaktionseffekt mellem disse variable med henblik på at finde ud af, om tillidsudviklingen over tid er ensartet for etniske minoriteter og andre respondenter. Hvis der er en signifikant interaktionseffekt mellem de to variable er udviklingen ikke ensartet. Se bilag Regressionsmodellen Regressionsanalysernes produkt vil være en omfangsrig model, der beskriver sammenhængene mellem de uafhængige og afhængige variable. Vi opstiller tre overordnede modeller for hver afhængig variabel. Altså tre modeller for social tillid og tre modeller for institutionel tillid. De tre modeller har én konstant som fællesnævner. Denne konstant er et udtryk for det gennemsnitlige tillidsniveau blandt alle respondenter. Model 1: I første model opstiller vi det gennemsnitlige tillidsniveau i hvert land uden kontrol for de uafhængige variable. Modellen benytter Irland som referenceland, og tillidsniveauet udregnes Side 61 af 129

64 dermed som relative tal i forhold til Irlands tillidsniveau. Første model opstiller altså blot det gennemsnitlige sociale/institutionelle tillidsniveau i hvert land. Model 2: I anden model inddrager vi det tidsmæssige perspektiv. Det vil altså sige, at vi inddrager den uafhængige variabel ESS Round (se afsnittet Variable ). Tallene i denne model illustrerer den gennemsnitlige tillid i hver runde, i hvert land, med Irland som referenceland, og runde 6 som referencerunde. Model 3: I tredje model kontrollerer vi for sammenhængen mellem resten af vores uafhængige variable og deres effekt på tillid. Det vil sige, at denne model forklarer hvilken effekt f.eks. uddannelse, alder, beskæftigelsessituation osv. har på tillid. Model 1 3 vil være at finde i regressionsanalysen, da de tre er de centrale modeller for vores analyse. Vi har dog derudover konstrueret yderligere tre modeller for hver afhængig variabel. Disse modeller bruger vi ikke analysen, men vi benytter grafer der er baseret på dem. Derfor har vi vedlagt disse tre modeller som bilag: Model 4 (bilag 6): Denne model inkluderer interaktionseffekten af etnisk tilhørsforhold og lande, men er ellers identisk med model 3. Derfor er modellen blot vedlagt som bilag. Model 5 (bilag 7): Denne model inkluderer interaktionseffekten af ESS runder og lande, men er ellers identisk med model 3. Derfor er modellen blot vedlagt som bilag. Model 6 (bilag 8): Denne model inkluderer interaktionseffekten af ESS runder og etnisk tilhørsforhold, men er ellers identisk med model 3. Derfor er modellen blot vedlagt som bilag. Bemærk at model 6 udelukkende eksisterer for én af de to afhængige variable, nemlig institutionel tillid. Det skyldes at der ingen signifikant interaktionseffekt findes mellem ESS runder og etnisk tilhørsforhold for social tillid (se figur 13). Vi begynder selve analysen med fremstillingen af de 3 første modeller, for hver afhængig variabel. Bemærk at vi benytter én enkelt variabel, Born in country, som ikke indgår i nogen af disse modeller. Grunden hertil er beskrevet i afsnittet Variable. Side 62 af 129

65 3.6 Analysestrategi & hypoteser For at besvare vores problemformulering inddeler vi analysen i fire forskellige afsnit. Disse afsnit vil falde i naturlig forlængelse af hinanden. Udover det første afsnit, vil hvert afsnit have to til tre hypoteser tilknyttet, som afsnittet vil besvare. Besvarelsen af ét afsnits hypoteser lægger op til den diskussion, der vil komme i det følgende afsnit. Besvarelsen af alle hypoteserne vil opsummeres i hvert afsnits delkonklusion. Hver delkonklusion vil desuden fungere som besvarelse på et af problemformuleringens tre underspørgsmål: delkonklusionen i andet analyseafsnit vil besvare første underspørgsmål, delkonklusionen i tredje analyseafsnit vil besvare andet underspørgsmål og delkonklusionen i fjerde analyseafsnit vil besvare tredje underspørgsmål. Analysens fire afsnit vil alle diskutere forskellige sammenhænge mellem vores teoretiske fundament, de uafhængige variable og tillid. Første analyseafsnit: regressionsmodellen Det første analyseafsnit er udelukkende dedikeret til opstillingen af den regressionsmodel, vi har beskrevet i dette metodekapitel. Vi genererer denne model i SPSS og opstiller resultatet i kapitlet. Formålet med modellen er som nævnt at vise følgende: tilliden i de forskellige lande før kontrol, tilliden i de forskellige spørgerunder, samt hver uafhængig variabels indflydelse på tillid. Afsnittet vil indeholde én tabel for social tillid og én for institutionel tillid. Hver tabel vil indeholde de 3 modeller, som vi tidligere har beskrevet. Afsnittet slutter af en med en kort opsummering af, hvad tabellerne overordnet viser. Dette analyseafsnit vil dog i vid udstrækning være deskriptivt og danne rammen for de følgende tre analyseafsnit. Selve diskussionen af tabellernes produkt vil komme i de følgende analyseafsnit. Andet analyseafsnit: Individfaktorer Dette analyseafsnit fokuserer på de socioøkonomiske faktorer. Afsnittet vil indeholde en delkonklusion som sammenfatter pointer fra dette og første analyseafsnit i en besvarelse på problemformuleringens første underspørgsmål. Side 63 af 129

66 Afsnittet vil desuden besvare følgende tre hypoteser: - H1.1: Socioøkonomiske faktorer har en effekt på tillid. - H1.2: Etniske minoriteter har et lavere socialt tillidsniveau, og et højere institutionelt tillidsniveau, end andre respondenter. - H1.3: Forskellen i tillid mellem etniske minoriteter og andre respondenter er ikke den samme i hvert land. Lande med høj institutionel kvalitet har en højere grad af afsmitning på social tillid. Således kan afsnittet ses som en gennemgang af de resultater, som vi opstillede i model 3 i regressionsafsnittet. Vores besvarelse af H1.1 vil bestå af en kort gennemgang af relevante tal fra regressionsafsnittet og til slut konkludere på de basale sammenhænge mellem de uafhængige og de afhængige variable. H1.2 og H1.3 drejer sig om én, specifik uafhængig variabel: etnicitet. Denne variabel adskiller sig fra de andre uafhængige variable ved at have en mere kompleks relation til tillid. Dens effekt på tillid er derudover omstridt i akademiske kredse (Torpe, 2013, p. 154). Derfor undersøger vi dens effekt grundigt for samtlige lande. Tredje analyseafsnit: Velfærdsstaten som grundlag for tillid Dette analyseafsnit vil brede analysens ramme ud til at omfatte mere end blot de uafhængige variable og en diskussion om socioøkonomiske faktorer. Afsnittet vil besvare problemformuleringens andet underspørgsmål og desuden arbejde med følgende hypoteser: - H2.1: Forskellige velfærdstypologier producerer forskellige grader af tillidsskabende socioøkonomiske omstændigheder. - H2.2: Forskellige velfærdstypologier påvirker niveauet af tillid direkte i forskellig grad. - H2.3: Velfærdstyper med høj ulighed producerer mindre tillid, end velfærdstyper med lav ulighed. Afsnittet her vil altså tage et langt mere indgående blik på velfærds indflydelse på tillid. Formålet er at aktivere vores teori og den kombinerede model for velfærd, som vi konstruerede i teoriafsnittet, og diskutere denne i forhold til de resultater, vi fandt i regressionen. Side 64 af 129

67 Efter dette afsnit vil vi altså med analysen af individfaktorer have forklaret de udvalgte socioøkonomiske faktorers påvirkning på tillid samt velfærds direkte påvirkning af tillid. Dette baner vejen for det sidste analyseafsnit. Fjerde analyseafsnit: Finanskrisens påvirkning af tillid Dette analyseafsnit vil forsøge at gå til kernen i vores problemfelt: sammenhængen mellem udviklingen i tillid, institutionel kvalitet, og finanskrisen. Formålet er at finde frem til faktorer, der kan forklare forskellene på tillidsudviklingen i mellem landene alt efter, hvordan disse tacklede krisen, og hvor høj en kvalitet landenes institutioner har. Dermed vil afsnittet besvare problemformuleringens tredje underspørgsmål. I de første tre analyseafsnit har vi bortfiltreret udvalgte socioøkonomiske forklaringer og beskrevet velfærdstypologiernes effekt på tillid. Nu vil diskussionen dreje sig om den fælleseuropæiske udvikling, som landene blev berørt af under den finansielle krise. Afsnittet vil forsøge at besvare disse hypoteser: - H3.1: Finanskrisen har påvirket tillidsniveauet i de udvalgte lande negativt. - H3.2: Lande med høj QoG og god krisehåndtering har oplevet en mindre negativ tillidspåvirkning af finanskrisen end lande med lav QoG og dårlig krisehåndtering. Formålet med at besvare disse hypoteser er at finde ud af, om finanskrisen kan tilskrives en påvirkning på landenes tillid, og dermed beskrive hvilken hvis nogen effekt sådanne systemiske kriser kan have på tillid. Samtidig forsøger afsnittet at undersøge, om der er en korrelation mellem institutionel kvalitet og krisehåndtering. Hvis en sådan korrelation eksisterer, og vi kan identificere en negativ påvirkning på tillid af finanskrisen, er det rimeligt at postulere at institutionel kvalitet, som vi beskrev i teoriafsnittet, er en af rødderne til en positiv tillidsudvikling. Tilsammen vil disse afsnit forme besvarelsen på vores problemformulering. De resultater, vi finder i hvert afsnit, vil alle blive brugt, når vi til sidst forfatter konklusionen på vores opgave, som vil besvare problemformuleringen direkte. Side 65 af 129

68 Kapitel 4: Analyse Det følgende kapitel inderholder specialets kerne. Det er i dette afsnit, at vi foretager vores regressionsanalyse, samt aktiverer vores teoretiske diskussion ift. den data vi præsenterer. Målet med analysen er at besvare vores hypoteser samt problemformuleringens tre underspørgsmål. Afsnit 1 og 2 af analysen vil besvare første underspørgsmål, mens afsnit 3 vil besvare andet underspørgsmål og afsnit 4 vil besvare tredje underspørgsmål. 4.1 Regresionsanalyse I denne analyse vil vi opstille resultaterne af vores regressionsanalyse, som detaljeret i metodekapitlets analysestrategi. Afsnittet vil have en redegørende karakter, idet dets formål blot er at fremstille et klart overblik over regressionen. Fremstillingen foretages for overskuelighedens skyld, da de kommende analyseafsnit vil henvise til de modeller, vi opstiller her. Hovedformålet med afsnittet er altså at præsentere figur 6 og figur 8. Disse figurer indeholder tre modeller hver, og repræsenterer vores regression for henholdsvis social og institutionel tillid. Efter fremstillingen af figur 6 vil vi præsentere figur 7, ligesom vi efter fremstillingen af Figur 8 vil præsentere figur 9. Disse indeholder henholdsvis det social og institutionelle tillidsniveau, i absolutte tal, for hvert land, både før og efter kontrol for individuelle faktorer. Formålet med afsnittet er at besvare første underspørgsmål til vores problemformulering: I) Hvordan kan individuelle og socioøkonomiske faktorer forklare forskellen i tillid mellem udvalgte, europæiske lande? Dette underspørgsmål vil blive besvares ved hjælp af dette analyseafsnit samt næste analyseafsnit (Individfaktorer) Regressionsmodeller En grundig gennemgang af modellerne kan også findes i metodekapitlet. For at opsummere er indholdet af modellerne som følger: Side 66 af 129

69 Model 1: I første model opstiller vi det gennemsnitlige tillidsniveau i hvert land uden kontrol af de uafhængige variable. Modellen benytter Irland som referenceland, og tillidsniveauet udregnes dermed som relative tal i forhold til Irlands tillidsniveau. Første model opstiller altså blot det gennemsnitlige sociale/institutionelle tillidsniveau i hvert land. Model 2: I anden model inddrager vi det tidsmæssige perspektiv. Det vil altså sige, at vi inddrager den uafhængige variabel ESS Round (se afsnittet Variable ). Tallene i denne model illustrerer den gennemsnitlige tillid i hver runde, i hvert land, med Irland som referenceland, og runde 6 som referencerunde. Model 3: I tredje model kontrollerer vi for sammenhængen mellem resten af vores uafhængige variabler og deres effekt på tillid. Det vil sige, at denne model forklarer hvilken effekt f.eks. uddannelse, alder, beskæftigelsessituation osv. har på tillid. Modellerne vil blive gennemgået og forklaret en for en. Først opstiller vi tallene for social tillid. Samtlige figurer er som nævnt konstrueret med tal fra European Social Survey, med data fra runde 2 runde 6. Figur 6: Regressionsmodel 1-3 for social tillid Model 1 Model 2 Model 3 Konstant 5,702*** 5,781*** 5,660*** Lande Germany -,507*** -,505*** -,523*** Denmark 1,075*** 1,076***,877*** Spain -,743*** -,740*** -,657*** France -,779*** -,778*** -,792*** United Kingdom -,126*** -,124*** -,158*** Hungary -1,162*** -1,164*** -,904*** Ireland (ref) Side 67 af 129

70 ESS Runder ESS Runde 2 -,129*** -,142*** ESS Runde 3 -,085*** -,106*** ESS Runde 4 -,094*** -,108*** ESS Runde 5 -,101*** -,101*** ESS Runde 6 (ref) 0 0 Individrelaterede faktorer Uddannelse,044*** Alder,006*** Oplevet økonomisk situation -,336*** Tilhører en etnisk minoritet Ja -133*** Nej (ref) 0 Køn Mand -,091*** Kvinde (ref) 0 Beskæftigelse Arbejdsløs -,183*** Permanent syg eller invalid -,402*** I arbejde eller under uddannelse (ref) 0 Antal respodenter R Squared =,156 (Adjusted R Squared =,156) a 8 At antallet af respondenter er lavere i model 3 skyldes, at Frankrig ikke er repræsenteret i runde 2 i denne model. Se gennemgangen af variablen Feeling about household income nowadays i afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode for en detaljeret gennemgang af denne mangel i data. Side 68 af 129

71 + p>,05 (ikke signifikant). *p<,05. **p<,01. ***p<0,001. I første model observeres et klart mønster: Danmark ligger suverænt højst, og Ungarn ligger lavest. Et andet mønster dukker op i model 2 og 3. Her ser vi, hvordan tilliden er højest i sidste runde, altså runde 6. Alle andre runder har en lavere tillid, og alle resultaterne er højsignifikante. Vi kan altså sige med sikkerhed, at tilliden er toppet i Europa i sidste runde, når man ser på tillidens overordnede udvikling. Tilliden falder i de højest scorende lande og stiger i de lavest scorende, når der kontrolleres for ESS-runderne, men det er dog en minimal effekt. Det er først i Model 3, hvor der kontrolleres for individuelle faktorer, at tillidsniveauerne for alvor skubber sig. Alle resultaterne er igen højsignifikante og mønsteret fra model 2, hvor de højstscorende lande nærmer sig de lavestscorende lande, gentager sig. Denne gang er der dog tale om voldsomme ændringer i niveauerne. En stor del af forskellen mellem tillidsniveauet i f.eks. Danmark og Ungarn kan altså forklares via individuelle faktorer. Men der er stadig langt mellem de to lande, hvilket betyder at forskellen ikke udelukkende kan forklares via disse faktorer. Når ESS-rundernes tillidsudvikling undersøges, er det interessant at notere, at der både i model 2 og 3 er et lavere tillidsniveau i alle runder end i referencerunden, runde 6. I alle runderne, undtagen runde 5, bliver faldet i tillid højere, efter der er kontrolleret for individuelle faktorer, og i runde 5 er forskellen så lille i model 2 og 3, at det næsten ikke kan kaldes en forskel. Vi vurderer dog alligevel at det er meget væsentligt, netop grundet ESS meget høje antal respondenter. Da tillidsfaldet er højere efter kontrollen af de individuelle faktorer kan vi afgøre at udviklingen i tillid skal forklares med andre faktorer end de individuelle. Når man sammenligner landes tillidsniveau før og efter kontrol af individuelle faktorer kan følgende tabel konstrueres. Side 69 af 129

72 Figur 7: Social tillid i absolutte tal Social tillid Social tillid + kontrol Resultatet af kontrol Tyskland 5,195 5,012-0,183 Danmark 6,777 6,413-0,364 Spanien 4,959 4,878-0,081 Frankrig 4,923 4, ,18 England 5,577 5,378-0,199 Ungarn 4,540 4,631 0,091 Irland 5,702 5,535-0,167 Vi vil vende tilbage til denne figur og en diskussion af den i analyseafsnittet Velfærdsstaten som grundlag for tillid, men den viser kort sagt det totale niveau af tillid hvert land, både før og efter kontrol for individuelle faktorer. Det følgende er en gennemgang af modellerne for institutionel tillid. Den vil foregå på samme måde som gennemgangen af modellerne for social tillid. 9 Runde 2 ikke medregnet se variablen Feeling about household economy nowadays i afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode. Side 70 af 129

73 Figur 8: Regressionsmodel 1-3 for institutional tillid Model 1 Model 2 Model 3 Konstant 4,531*** 4,532*** 5,125*** Lande Germany,109***,107***,070** Denmark 1,910*** 1,910*** 1,658*** Spain -,214*** -,207*** -,192*** France -,250*** -,253*** -,281*** United Kingdom,002 +, ,072*** Hungary -,863*** -,865*** -,602*** Irland (ref) ESS Runder ESS Runde 2,149***,103*** ESS Runde 3,057**,007 + ESS Runde 4 -,075*** -,112*** ESS Runde 5 -,122*** -,131*** ESS Runde 6 (ref) 0 0 Individrelaterede faktorer Uddannelse,015*** Alder,001* Oplevet økonomisk situation -,422*** Tilhører en etnisk minoritet Ja,381*** Side 71 af 129

74 Nej (ref) 0 Alder,001* Køn Mand,039*** Kvinde (ref) 0 Beskæftigelse Arbejdsløs -,337*** Permanent syg eller invalid -,298*** I arbejde eller under uddannelse (ref) 0 Antal respondenter R Squared =,188 (Adjusted R Squared =,188) a + p>,05 (ikke signifikant). *p<,05. **p<,01. ***p<0,001. I Englands tilfælde er der i model 1 og 2 ikke tilstrækkelig signifikans til at kunne modbevise nulhypotesen. Der er således ingen baggrund for at konkludere, at tilliden skulle være anderledes end i referencelandet Irland, i disse to modeller. Først i model 3, hvor der kontrolleres for individuelle faktorer, bliver resultatet signifikant. I model 3 er det altså muligt at sige, at Englands tillid er 0,072 lavere end referencelandet Irlands. Overordnet set følger udviklingen gennem modellerne den samme udvikling, som man kunne observere ved den sociale tillid. Forskellene udlignes mellem de lande, der scorede højest og lavest. Ligesom i tilfældet med social tillid er Danmark placeret suverænt i toppen, selv efter at have set det største fald fra model 2 til 3, hvor der kontrolleres for individuelle faktorer. Når man observerer udviklingen i institutionel tillid i forhold til ESS-runderne, er udviklingen markant anderledes end den, der kunne observeres i den sociale tillids udvikling. I runde 2 er tilliden således højere end i referencerunden, både før og efter der kontrolleres for individuelle faktorer. I runde 3 bliver resultatet insignifikant i overgangen fra runde 2 til 3. Det er således ikke 10 At antallet af respondenter er lavere i model 3 skyldes, at Frankrig ikke er repræsenteret i runde 2 i denne model. Se gennemgangen af variablen Feeling about household income nowadays i afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode for en detaljeret gennemgang af denne mangel i data. Side 72 af 129

75 muligt at konkludere, at tilliden skulle være anderledes i runde 3 end i referencerunden. Hvad der er interessant her er, at dette først sker efter der er kontrolleret for individuelle faktorer. Det betyder, at den forskel, man observerer i runde 3 og 6 i model 2, i høj grad skyldes de individuelle faktorer. Til sidst kan det observeres, hvordan tilliden er lavest i de år, hvor krisen ramte Europa hårdest. Runde 4 og 5 er efter der kontrolleres for individuelle faktorer, de runder hvor tilliden er lavest i forhold til referencerunden. Vi har på baggrund af de absolutte tal for institutionel tillid konstrueret følgende tabel. Figur 9: Institutionel tillid i absolutte tal Institutionel tillid kontrol Institutionel tillid + kontrol Resultatet af kontrol Tyskland 4,640 4,704 0,064 Danmark 6,441 6,291-0,15 Spanien 4,316 4,442 0,126 Frankrig 4,280 4, ,072 England 4,533 4,562 0,029 Ungarn 3,667 4,032 0,365 Irland 4,531 4,634 0,103 Vi vil vende tilbage til denne figur og en diskussion af den i analyseafsnittet Velfærdsstaten som grundlag for tillid. 4.2 Individfaktorer I dette afsnit vil indsigten fra regressionsafsnittet blive aktiveret i forhold til teorien. Mens de fleste socioøkonomiske faktorer vil blive gennemgået, vil der være et særligt fokus på etniske minoriteters tillid. Det skyldes, at mens årsagen til, at mange af de socioøkonomiske faktorer har indflydelse på 11 Runde 2 ikke medregnet se variablen Feeling about household economy nowadays i afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode. Side 73 af 129

76 tillid, er meget enkel, f.eks. at højere uddannelse fører til mere social tillid, så er etnisk status en noget mere kompliceret variabel. Der er således decideret forskningsmæssig uenighed om, hvilken effekt etnicitet har på tillid (Torpe, 2013, p. 154). Derfor kræver spørgsmålet om etnicitet et mere nuanceret analytisk blik. Afsnittet vil blandt andet bestå af to opsummeringer og én delkonklusion. Første opsummering vil indeholde besvarelsen af afsnittets første hypotese. Anden opsummering vil indeholde besvarelsen af afsnittets anden og tredje hypotese. Delkonklusionen vil runde afsnittet af og besvare problemformuleringens første underspørgsmål. Hypoteser Følgende er et overblik over de hypoteser, der bliver bearbejdet i afsnittet. H1.1 vil blive behandlet i første del af afsnittet, mens H1.2 og H1.3 vil blive behandlet i anden del. H1.1: Socioøkonomiske faktorer har en effekt på tillid. H1.2: Etniske minoriteter har et lavere socialt tillidsniveau, og et højere institutionelt tillidsniveau, end andre respondenter H1.3: Forskellen i tillid mellem etniske minoriteter og andre respondenter er ikke den samme i hvert land. Lande med høj institutionel kvalitet har en højere grad af afsmitning på social tillid Socioøkonomiske faktorer I første analyseafsnit kastede vi et specifikt blik på en lang række socioøkonomiske faktorer og deres samspil med tillid. Dette afsnit vil gennemgå udvalgte resultater og se på, hvordan de mest nævneværdige socioøkonomiske faktorer påvirker tillid. Vi vil knytte en kommentar til nogle faktorer, mens vi helt vil udelade at kommentere på andre (som f.eks. alder og køn, hvis effekt vi blot noterer). Som vi har kunnet konstatere i Dinesen & Sønderskov og Rothstein & Stolle har et højere uddannelsesniveau en stærk sammenhæng med højere tillid til både samfundets institutioner og til andre mennesker. I dette speciale har vi valgt at kigge specifikt på antallet af gennemførte Side 74 af 129

77 uddannelsesår, for at kunne foretage en analyse på baggrund af respondenternes uddannelsesniveau. 12 Her fører et gennemført uddannelsesår i gennemsnit til en stigning i social tillid på 0,044, som det fremgår af figur For at illustrere denne forskel på nemmere vis, kan vi tage udgangspunkt i en hypotetisk person, som har afsluttet folkeskolen, og dermed har 10 års skolegang, samt en person med en akademisk uddannelse, som har 18. I gennemsnit vil vi kunne observere en tillidsforskel på disse to personer på nær ved 0,4 (8 0,044). Det er tæt på den gennemsnitlige forskel mellem respondenter i arbejde og respondenter, der er permanent syge. Altså en betragtelig og meget signifikant forskel. Hvad angår uddannelsens indflydelse på institutionel tillid er forskellene noget mindre. Her medfører ét gennemført uddannelsesår en tillidsstigning på 0,015 i gennemsnit (se figur 9). Uddannelse påvirker altså social tillid i noget højere grad end institutionel, men har signifikant påvirkning på begge. Hvad angår respondenternes beskæftigelsessituation har vi benyttet en rekodet variabel af en original SPSS variabel. 14 Respondenterne inddeles altefter deres svar i 5 kategorier: 1) Arbejdsløs 2) Permanent syg eller handicappet 3) Pensioneret 4) Hjemmegående eller andet 5) Job eller uddannelse Det interessante her er de forskelle, der er mellem respondenter i kategori 5 og så respondenter i kategori 1 og 2. Resultaterne her stemmer godt overens med de teoretiske forventninger. For begge typer af tillid gælder det, at den højest gennemsnitlige tillid findes blandt respondenter, der arbejder eller er under uddannelse. I den lave ende findes arbejdsløse og permanent syge/handicappede (se figur 6 og 8). For social tillid gælder det, at syge og handicappede har signifikant mindre tillid end arbejdsløse, mens det modsatte er tilfældet for institutionel tillid. Dette kunne skyldes at mødet med systemet ofte kan være af en mere hjælpsom natur for syge og handicappede end for arbejdsløse. Tallene fra det beskrivende afsnit understøtter, at der er stor forskel på respondenternes tillidsniveauer, alt efter deres jobsituation. At nogle lande såsom Spanien har større udfordringer med arbejdsløshed end andre, er derfor en del af forklaringen på forskellen i tillid mellem hvert enkelt land. 12 Se afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode. 13 Se første analyseafsnit. 14 Se afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode. Side 75 af 129

78 Det sidste socioøkonomiske parameter vi vil nævne her, er kontrollen af respondenternes oplevede økonomiske situation. Formålet er at undersøge størrelsen på den effekt, som økonomisk afsavn eller velstand kan have på social og institutionel tillid. Variablen er designet således, at højere niveauer indikerer en ringere oplevet økonomisk situation. 15 Som man kan se i model 3, har denne variabel en massiv indflydelse på respondenternes tillid på linje med beskæftigelsessituation (se figur 6 og 8). For hvert niveau oplevelsen af respondenternes økonomiske situation forværres, falder deres sociale tillid med 0,336 i gennemsnit. Hvad angår den institutionelle tillid er indflydelsen endnu mere markant: her falder tilliden med 0,422 for hvert niveau af forværret økonomisk situation. Socioøkonomisk ser vi altså her den stærkeste påvirkning. Da folks oplevelse af deres økonomiske situation dels er baseret på en spejling i resten af samfundet, styrker dette fund Wilkinson & Picketts pointer samt vores teoretiske udredning om relativ deprivation. Opsummering Efter analyseafsnit 1, samt denne korte gennemgang, kan vi konkludere på H1.1: Socioøkonomiske faktorer har en effekt på tillid. I dette spørgsmål er vores konklusion entydig. Hvad angår de parametre vi har udvalgt, er der en helt tydelig og højsignifikant indvirkning på tillid. Påvirkningen er stærkest for respondenternes oplevelse af deres økonomiske situation, men er signifikant i alle henseender. Samtidig har vi en delvis besvarelse på problemformuleringens første underspørgsmål: Hvordan kan individuelle og socioøkonomiske faktorer forklare forskellen i tillid mellem udvalgte, europæiske lande? Vi mangler dog én, lidt mere detaljeret individuel faktor: repondenternes etnicitet. Den vil vi udforske i det følgende Etniske minoriteter Dette afsnit foretager en nærmere granskning af den kontrollerende variabel, som vi undersøger, der indeholder mest kompleksitet: respondenternes etnicitet. Fra vores teoretiske ramme har vi en forudindtagelse om, at etniske minoriteter vil have visse fællestræk, der adskiller dem fra resten af respondenternes tillidsniveau. Afsnittet vil indeholde en detaljeret gennemgang af variablens 15 Se afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode. Side 76 af 129

79 konsekvenser for respondenternes sociale og institutionelle tillid, samt om disse konsekvenser er ensartede på tværs af landende eller unikke for hvert land. Først gennemgås effekten for social tillid dernæst for institutionel tillid. Disse afsnit fungerer som besvarelser på H1.2 og H1.3. Formålet med afsnittet er altså at finde ud af, om forskellene i landenes individuelle udfordringer med integration og etnisk sammensætning kan være med til at forklare forskellene i de udvalgte landes samlede tillidsniveauer. Som afslutning på afsnittet vil vi knytte et par kommentarer til etniske minoriteters udvikling i tillid over tid. Afsnittet bruger variablen Belong to minority ethnic group i det den både fanger immigranter, samt børn af immigranter. I et enkelt tilfælde benytter vi os også af variablen Born in country. Det sker med henblik på at undersøge, om førstegenerations indvandrere adskiller sig fra etniske minoriteter generelt, når det kommer til institutionel tillid. Etniske minoriteters sociale tillid Den gennemsnitlige forskel i socialt tillidsniveau baseret på etnicitet er, som det fremgår af figur 7, -,133. Det betyder, at der er en meget signifikant reduktion i respondenternes sociale tillidsniveau, hvis respondenterne tilhører en etnisk minoritet. Således bekræftes vores teoretiske forståelse. Selvom vi ved, at en del af forklaringen på den lave etniske tillid kan være arbejdsløshed, dårlig økonomi og lav uddannelse, så er de tal vi præsenterer her som bekendt renset for socioøkonomiske faktorer. At tillidsniveauet sænkes med,133 i gennemsnit for etniske minoriteter, underbygger altså Dinesens fund, der konkluderer, at der kan være et vist opsparet niveau af social tillid hos etniske minoriteter. Samtidig påpeger Dinesen, at etniske minoriteters tillid kan variere for hvert land, alt efter landendes niveau af institutionel kvalitet, fordi landenes afsmitning ikke er parallel (Dinesen, 2011, p. 124). Dette spørgsmål undersøges senere. Kulturel opsparet tillid er dog blot en mulig forklaring på den lave sociale tillid blandt etniske minoriteter en anden er den velkendte sammenhæng mellem følelsen af at være diskrimineret og lave niveauer af tillid (de Vroome et al., 2013). Hvis der findes forskelle mellem hvert lands unikke udfordringer ift. etniske minoriteters sociale tillid, kan der således være et netværk af mulige forklaringer. Uanset sådanne mulige forklaringer, er den overordnede konklusion på etniske minoriteters sociale tillid klar: den er signifikant lavere end det gennemsnitlige tillidsniveau. Derfor Side 77 af 129

80 kan forskellene i tillidsniveau landende imellem forklares med forskelle i etnisk sammensætning f.eks. kan visse lande have flere etniske minoriteter med et lavt, opsparet tillidsniveau end andre, eller lande kan have varierende grader af diskrimination. Nationale udfordringer med etniske minoriteters sociale tillid Det følgende afsnit vil undersøge, om de eksisterende forskelle i social tillid hos etniske minoriteter og andre respondenter, er parallele på tværs af landende. Med andre ord vil det blive undersøgt, om tillidshullet afstanden i social tillid mellem etniske minoriteter og andre respondenter er det samme i hvert land. Heraf vil vi uddrage en konklusion på H1.3, om hvorvidt lande med højere institutionel kvalitet har en højere tillidsafsmitning på etniske minoriteters sociale tillid. Denne undersøgelse bliver fortaget ved at opstille interaktionseffekterne mellem variablen Country, som et udtryk for landende, og variablen Belong to ethnic minority, som udtryk for respondenternes etnicitet. Vi har således konstrueret følgende graf, hvis grundlag kan findes som bilag 6. Bemærk i øvrigt at disse tal er produceret med Danmark som referenceland: Side 78 af 129

81 Figur 10: Social tillid for etniske minoriteter og andre respondenter Før man observerer landende et for et, kan man slå én ting fast: de to kurver er ikke parallele, og der er en meget tydelig og signifikant forskel på tilliden mellem etniske minoriteter og andre respondenter også imellem landende. Som det fremgår af bilag 6, er der en højsignifikant interaktionseffekt. Det betyder blandt andet, at det gennemsnitlige fald i tillid på -,133 nuanceres kraftigt af et kig på de udvalgte landes gennemsnit hver for sig. Det gør i høj grad Dinesens pointe om institutionel afsmitning aktuel, og i vores speciales kontekst vil vi blandt andet undersøge, om der kan spores en sammenhæng mellem QoG og etniske minoriteters tillid. Med andre ord: kan forskellene landene imellem blandt andet forklares med institutionel kvalitet? For reference henviser vi til figur 2, som indeholder et overblik over den institutionelle kvalitet i hvert land. Her opstår der for første gang en usikkerhed ift. den førerposition, som Danmark har indtaget i de fleste forhold i dette speciale. Danmark har et meget højt institutionelt kvalitetsniveau, og man kan Side 79 af 129

82 derfor forvente at se en høj afsmitning på etniske minoriteters sociale tillid. Forskellen på tillidsniveauet hos etniske danskere og etnisk minoriteter er imidlertid enorm i forhold til de andre lande. Spørgsmålet er, om vi udfra den meget store forskel på etniske minoriteter i Danmark og resten af respondenterne kan konkludere, at Danmark har de største udfordringer på dette punkt. Svaret er nej. Hullet i tillid mellem etniske minoriteter og etniske danskere kan selvfølgelig være et tegn på integrationsmæssige udfordringer, som de andre udvalgte lande ikke deler, men der er også en anden forklaring: navnlig den, at mens Danmark ganske vist har det største tillidshul mellem etniske minoriteter og resten af landets tillidsniveau, har Danmarks etniske minoriteter stadig det højeste tillidsniveau af de udvalgte lande i absolutte tal. Hullet mellem etniske danskere og etniske minoriteter kan altså forklares med, at Danmarks topniveau er så højt, at der er længere fra det kulturelt opsparede tillidsniveau blandt minoriteter og op til Danmarks niveau. Derfor kan Danmarks position tolkes både positivt og negativt afhængigt af den undersøgende vinkel, man anlægger: på den ene side kunne man undersøge grundlaget for, at Danmark har det største tillidsmellemrum mellem etniske danskere og minoriteter. På den anden side kunne man undersøge, hvorfor etniske minoriteter i Danmark er de mest tillidsfulde ud af de udvalgte lande. Forskellen i tillid mellem etniske minoriteter og resten af respondenterne i Tyskland er til gengæld meget lille, og det stemmer godt overens med, at høj institutionel kvalitet er central for at lukke tillidshullet mellem etniske minoriteter og andre respondenter. Tyskland har umiddelbart ikke de samme udfordringer som Danmark i denne sammenhæng. Det næste land i rækken er Spanien, som også adskiller sig på unik vis. Spanien er det eneste land, hvor en model med interaktionseffekter viser, at etniske minoriteter faktisk har mere social tillid end spanierne selv. Spanien er som nævnt tidligere ramt af massive problemer med ungdomsarbejdsløshed og faldende institutionel tillid. Vores teori bekræfter, at institutionel tillid er fundamentet for social tillid, og det er derfor ingen overraskelse, at den sociale tillid blandt indfødte presses under prøvelserne. Immigranter er på den anden side blevet mødt med et modtageligt arbejdsmarked, og illegale immigranter er blevet accepteret med tilgivelsespolitik og identitetskort, som har givet dem arbejdstilladelse (Arango & Jachimowicz, 2005; DeParle, 2008). Det kan være begyndende forklaringer på Spaniens etniske tillidsniveau. På den anden side modsiger det faktum, at tillidshullet mellem etniske minoriteter og andre respondenter i Spanien ikke er særlig stort, at lav institutionel kvalitet skulle udvide hullet. Side 80 af 129

83 Frankrig og Ungarn placerer sig sammen i den absolutte bund. For Ungarn kan en del af denne bundplacering forklares med tillidsniveauets udgangspunkt. Ungarns etniske majoritets tillidsniveau er nemlig ikke stort forskelligt fra det niveau, som vi ser hos den etniske minoritet et klart bundniveau hos begge. Igen modsiger dette dog at tillidshullet skulle blive udvidet af lav institutionel kvalitet. Hos Frankrig er det lave bundniveau blandt andre respondenter dog ikke tilstrækkeligt som forklaring på etniske minoriteters lave tillidsniveau, idet det gennemsnitlige tillidsniveau for landet er langt større. Frankrig dækkes også kun delvist ind af en forklaring baseret på institutionel kvalitet. Frankrig scorer middel på institutionelle kvalitetsparametre, men har øjensynligt store etniske udfordringer hvad angår forskellen i tillid mellem gennemsnittet og etniske minoriteter. Årsagen til Frankrigs afvigelse på dette punkt kan altså, udover den institutionelle kvalitet, måske findes i Frankrigs meget unikke og massive problemer med integration (Meier & Hawes, 2014), som blandt andet er en konsekvens af særlige boligforhold, hvilket kunne ses ved det store antal etniske konflikter i landet, f.eks. de store oprør i 2005 (Sahlins, 2006). Vi kan ikke dykke ned i dissse individuelle forklaringer, men vi kan altså konstatere, at Frankrig i vid udstrækning lader til at være det land, der slås med den største problematik på dette område. Irland og England har relativt høje sociale tillidniveauer generelt og et middelstort hul i mellem den gennemsnitlige tillid og tilliden blandt etniske minoriteter. Ud af vores syv lande, og baseret på det gennemsnitlige fald i tillid for etniske minoriteter, indfrier Irland og England mest præcist vores forventninger. Begge lande har en fin institutionel kvalitetet og forventlige forskelle mellem etniske minoriteter og resten af respondenterne. Der lader ikke til at være noget klart forhold mellem institutionel kvalitet og social tillid blandt etniske minoriteter. Der er ganske vist meget tydelig forskel på, hvor meget etnisk status sænker respondenternes tillid fra land til land, og vi ser en tæt overordnet relation ift. dette. Men vi kan altså ikke entydigt konkludere, at institionel kvalitet er den afgørende faktor for hullet i tillid mellem respondenter, der er en del af etnisk minoritet, og andre respondenter. Grundlæggende set er dette afsnits konklusion dog klart: der er ingen ensidig påvirkning af etnisk status på tillid på tværs af de udvalgte lande. Den påvirkning der er, varierer kraftigt alt efter nationale omstændigheder. Side 81 af 129

84 Etniske minoriteters institutionelle tillid Efter kontrol af socioøkonomiske faktorer kan vi se, at etniske minoriteter har et institutionelt tillidsniveau, der der i gennemsnit er 0,381 højere end de resterende respondenter (se figur 9). Det er en ret markant forskel i institutionel tillid i den positive retning. Dette var vores hypoteses forventning og forklares delvist af vores teoretiske udgangspunkt, som påpeger at førstegenerationsindvandrere har tendens til at udvise et markant højere institutionelt tillidsniveau end indfødte. Forklaringen herpå er blandt andet, at mange immigranter kommer fra lande med meget ringe institutionel kvalitet og således er meget positivt stemt overfor modtagerlande, hvis institutioner er bedre. Samtidig er mange ikke-vestlige immigranter autorativt indstillede, og det er forbundet med en højere grad af institutionel tillid (Röder & Mühlau, 2012, p. 790). Spørgsmålet er om teorien også indfris af tallene. Nedenstående tabel viser forskellen i institutionel tillid for alle respondenter og respondenter, der ikke er født i det land, som de bor i. Figur 11: Institutionel tillid for immigranter Tillid Født i landet -,549*** Ikke født i landet (ref) 0 + p>,05 (ikke signifikant). *p<,05. **p<,01. ***p<0,001. Tallene spejler Röder og Mühlaus fund. Det institutionelle tillidsniveau er i gennemsnit,549 lavere for respondenter, der er født i landet, end hos respondenter, der ikke er født i landet (referencekategorien). Resultatet er højsignifikant. En stor del af den høje institutionelle tillid er altså at finde hos førstegenerationsimmigranter, hvilket stemmer godt overens med Röder og Mühlaus perspektiver på emnet, nemlig at vi vil se et fald i denne høje institutionelle tillid blandt senere generationer. Konklusionen er med andre ord, at etniske majoriteter har højere institutionel tillid, og at årsagen dertil i vid udstrækning er en høj institutionel tillid blandt førstegenerations indvandrere. Nationale udfordringer med etniske minoriteters institutionelle tillid Side 82 af 129

85 Ligesom med social tillid foretager vi en analyse af en eventuel interaktionseffekt for at kunne se nærmere på de individuelle forskelle i etniske minoriteters tillidsniveauer landede imellem. Tallene herfor kan som i ovenstående afsnit findes i bilag 6. Bemærk i øvrigt, at Dinesens pointer om tillidsmæssig afsmitning via institutionel kvalitet er forbeholdt social tillid, og at vi derfor ikke vil sammenligne disse resultater med landenes institutionelle kvalitet. En opsummering af de relevante tal bliver præsenteret med denne graf: Figur 12: Institutionel tillid for etniske minoriteter og andre respondenter Disse tal indeholder et par ret opsigtsvækkende pointer. Først og fremmest er interaktionseffekten, som i tilfældet med social tillid, højsignifikant. Dernæst kan der knyttes et par individuelle kommentarer til hver nation. Tysklands position som forgangsland mht. tilliden blandt etniske minoriteter fremgår endnu gang. I relation til Tysklands udgangspunkt har etniske minoriteter i Tyskland således det højeste institutionelle tillidsniveau. Med andre ord er afstanden mellem etniske minoriteter og øvrige respondenter større i Tyskland end i andre lande. Det er Side 83 af 129

86 opsigtsvækkende af to grunde: for det første på grund af Tysklands allerede høje institutionelle tillidsniveau, og for det andet fordi forskellen er så markant, at det bringer tyske, etniske minoriteter tættere på danske, etniske minoriteters tillidsniveau, hvilket er meget højt. Danmarks placering på grafen spejler Danmarks position hvad angår social tillid. Som det eneste land udover Ungarn (som har specielle problemstillinger på dette område, hvilket vil blive forklaret herunder), befinder Danmark sig i en position, hvor etniske minoriteter har et lavere institutionelt tillidsniveau end andre respondenter. Igen kan en del af forklaringen skyldes, at Danmarks udgangspunkt er så højt. Etniske minoriteter i Danmark har stadig det højeste tillidsniveau blandt alle udvalgte lande i absolutte tal. Spanien udviser samme udfordringer dog udtrykt kraftigere som i tilfældet med social tillid. Mens etniske minoriteter ligger på et komfortabelt niveau tæt på landenes gennemsnit, placerer etniske spaniere sig langt dårligere. Englands og Irlands tilfælde reflekterer overordnet de samme mekanismer som i tilfældet med social tillid. Det vil sige, at begge lande udviser et nogenlunde middelstort hul i tillid mellem etniske minoriteter og gennemsnittet for alle respondenter. Frankrig afspejler også samme tendens som i tilfældet med social tillid. Det passer udemærket sammen med det faktum, at Frankrigs QoG ikke er overvældende høj. Det forklarer altså delvist, at den institutionelle tillid for etniske minoriteter er langt tættere på den etniske majoritet, som i forvejen har et relativt lavt tillidsniveau. Ungarn er en interessant afvigelse, i og med begge grupperinger har nogenlunde samme institutionelle tillid, som ligger på et meget lavt punkt. Ulig Danmarks placering kan Ungarn ikke forklare sin position med et højt niveau af institutionel tillid: tværtimod har Ungarn en bundplacering. Forklaringen på, hvorfor etniske minoriteter alligevel placerer sig omkring eller under den etniske majoritet, er todelt. For det første er institutionel tillid generelt blandt andet afledt af institutionel kvalitet, og Ungarn scorer meget lavt på f.eks. QoG (se figur 2). For det andet har Ungarn voldsomme udfordringer med landets store befolkning af romaer. Romaer anses som andenrangs borgere af systemet og møder i udpræget grad diskrimination, som også udføres af de ungarske myndigheder (World Directory of Minorities and Indigenous Peoples, 2012). Derfor giver det mening, at Ungarns etniske minoriteter ikke har de høje tillidsniveauer, som vi ser det hos de andre udvalgte lande. Side 84 af 129

87 Konklusionen i forhold til institutionel tillid ligner den konklusion, vi kom frem til, hvad angår social tillid. Irland og England placerer sig nogenlunde som forventet, mens Tyskland placerer sig højt på etnisk og gennemsnitlig tillid både relativt og absolut. Frankrig kæmper tilsyneladende med unikke problemstillinger, og Ungarn håndterer en blanding af et lavt tillidsniveau og institutionelle komplikationer i landet. Danmark er unik i og med at landets placering er så høj, hvilket får tendensen i tillid til at være den modsatte af resten af de udvalgte lande (hvor etniske minoriteter har højere institutionel tillid end gennemsnittet). Det mest interessante er dog igen, at det er tydeligt, at hvert land har meget unikke forhold, hvad angår etniske minoriteters tillid. Etniske minoriteters tillid divergerer altså kraftigt alt efter den nationale kontekst. Resultatet her og fra vores analyse af social tillid påviser altså entydigt, at forskellene i etniske minoriteters tillid også kan være en forklaringsfaktor i forhold til landenes overordnede sociale tillid. Etniske minoriteters tillid over tid For at afrunde diskussionen om etniske minoriteter vil vi kaste et kort blik på den gennemsnitlige tillidsudvikling af alle 7 lande over tid. Formålet er at finde ud af, om etniske minoriteter i det store hele følger den gennemsnitlige tillidsudvikling, eller om der forekommer variationer som viser, at etniske minoriteter påvirkes anderledes end de øvrige respondenter af varierende politiske klimaer år for år som f.eks. krisens påvirkning. Det følgende er en graf over etniske minoriteters sociale tillid i de syv udvalgte lande i samtlige af vores udvalgte spørgerunder i ESS samt det overordnede gennemsnitlige tillidsniveau: Side 85 af 129

88 Figur 13: Social tillid over tid for etniske minoriteter og andre respondenter Som det fremgår af graferne, følger kurverne hinanden rimelig ensartet og er nærmest parallele. Disse grafer medtager udelukkende hovedeffekterne. Det skyldes, at der simpelthen ikke eksisterer en signifikant interkationseffekt mellem variablen etnicitet ( Belong to minority ethnic group ) og den tidsmæssige faktor ( ESS Round ) for social tillid. Der er altså ikke nogen grund til at se nærmere på etniske minoriteters tillidsniveauer i forhold til resten af respondenternes i de enkelte runder. For institutionel tillid er historien en anden. Her er der en højsignifikant interaktionseffekt (se bilag 8): Side 86 af 129

89 Figur 14: Institutionel tillid over tid for etniske minoriteter og andre respondenter Som det kan ses er udviklingen i dette tilfælde ikke identisk. Den gennemsnitlige institutionelle tillid for respondenterne oplever et støt fald til omkring runde 4, hvor kurven knækker, langsomt rettes op mod runde 5, for derefter at stige igen. Etniske minoriteters institutionelle tillid oplever i begyndelsen samme fald, men allerede i runde 3 vendes dette til en støt stigning, der er stadigt stigende i runde 6. Det fremgår klart at krisen slet, slet ikke har samme effekt på etniske minoriteter, som på resten af samfundet, hvad angår institutionel tillid. 16 Årsagerne til denne asymmetriske udvikling kan være mange. En oplagt forklaring er en vækst i østarbejdere og andre arbejdsparate immigrationsgrupperinger, som reagerer positivt på højere løn og bedre vilkår i modtagerlandet, end i hjemlandet. Vi vil ikke gå nærmere ind i en diskussion af årsagerne til denne effekt, men konstantere, at den diskussion, vi foretager på baggrund af krisens påvirkning i sidste analyseafsnit, simpelthen ikke lader til at være gældende for etniske minoriteter. 16 Se evt. sidste analyseafsnit om krisens indflydelse på tillid. Side 87 af 129

90 Opsummering Dette afsnit vil konkludere på hypoteserne H1.2 og H1.3, som begge drejer sig om etniske minoriteters tillid. Først og fremmest H1.2: Etniske minoriteter har et lavere socialt tillidsniveau, og et højere institutionelt tillidsniveau, end andre respondenter. Her er konklusionen todelt: I. På den ene side finder vi et sænket socialt tillidsniveau blandt etniske minoriteter, også når vi renser tallene for socioøkonomiske faktorer. II. På den anden side finder vi, at etniske minoriteter har et højere niveau af institutionel tillid, også når vi renser tallene for socioøkonomiske faktorer. Dette resultat kan blandt andet forklares med en højsignifikant forskel i institutionel tillid mellem førstegenerations indvandrere og andre respondenter. Vi kan konkludere, at integration og indvandring har en signifikant indvirkning på tillid, og at denne indvirkning i næsten alle udvalgte lande stemmer overens med hypotesens forventning: at etniske minoriteter har lavere social tillid, men højere institutionel tillid. I de tilfælde hvor dette ikke gælder (særligt Danmark), kan helt særlige faktorer forklare det. H1.2 er med andre ord bevist. Hernæst forestår en konklusion på H1.3: Forskellen i tillid mellem etniske minoriteter og andre respondenter er ikke den samme i hvert land. Lande med høj institutionel kvalitet har en højere grad af afsmitning på social tillid. Der er to aspekter til denne hypotese: det første er spørgsmålet, om hvorvidt der er stor forskel mellem etniske minoriteters tillid alt efter, hvilket land vi kigger på. Det andet er, om denne forskel skyldes institutionel kvalitet. Til den første del er konklusionen klar: der er stor forskel på, hvordan etniske minoriteters tillid udvikler sig alt efter, hvilket land vi kigger på. Der er med andre ord en signifikant interaktionseffekt for de fleste lande. Tilgengæld kan det ikke entydigt konkluderes, at der er en højere afsmitning af tillid på indvandrere i lande med høje niveauer af institutionel kvalitet. Det skyldes, at denne afsmitning er meget svær at tyde i tallene. På den ene side er det nærliggende at antage, at det forholder sig således, når de to lande, der har højest QoG, nemlig Danmark og Tyskland, også lader til at have den højeste effekt på de absolutte tillidsniveauer hos etniske repondenter. På den anden side fortæller de relative tal en anden historie, hvor afstanden i social tillid mellem f.eks. etniske danskere og etniske minoriteter i Danmark er den højeste af alle lande. Samtidig er et land som Spanien, med dets unikke Side 88 af 129

91 udfordringer, med til at mudre billedet. Det er med andre ord ikke muligt at fastslå en utvetydig sammenhæng mellem QoG og tilliden blandt etniske minoriteter relativt set. H1.3 kan derfor ikke siges at være endegyldigt bevist. Det er klart, at der er forskel fra land til land, men ikke hvad denne forskel skyldes Delkonklusion Dette afsnit vil afrunde ovenstående analyseafsnit og fungere som besvarelse på problemformuleringens første underspørgsmål: I) Hvordan kan individuelle og socioøkonomiske faktorer forklare forskellen i tillid mellem udvalgte, europæiske lande? Socioøkonomiske faktorer kan påvirke både social og institutionel tillid både positivt og negativt. Den kraftigste påvirkning på tillid ser vi for arbejdsløshed, utilfredshed med privatøkonomien, uddannelse og etnicitet. De første to faktorer påvirker tillid negativt, mens de sidste to påvirker tillid positivt. Figur 7 og 9 illustrerer dog samtidig med al ønskelig tydelighed, at skønt vort udvalg af individuelle, socioøkonomiske faktorer kan forklare en del af forskellen i tillid landene imellem, er denne forklaring bestemt ikke udtømmende for den overordnede forskel i tillid. I dette analyseafsnit har vi gennemgået kontrolfaktorerne og deres påvirkning i detaljer. Det fremstår klart, at individuelle faktorer i høj grad forklarer små variationer i tillidsniveauerne, og at disse variationer især gør sig gældende for de lande, der adskiller sig mest markant på netop de socioøkonomiske faktorer. Således forekommer de største variationer på basis af individuelle faktorer hos Danmark og Ungarn, som befinder sig i hver sin ende af det generelle tillidsniveaus spektrum. Ungarn har således de største udfordringer med individuel uddannelse, økonomisk status, osv., mens Danmark omvendt har en befolkning, der adskiller sig positivt på disse faktorer. Vi har ydermere fundet, at etnicitet og immigration har en tæt korrelation med tillid, og at forskelle i landendes håndtering af integration, diskrimination og lignende kan have en effekt på indvandreres tillid. Samtidig kan forskellige etniske grupperinger have forskellige opsparede niveauer af tillid, som udgør en forskel. Ligesom med socioøkonomiske faktorer kan etnicitet altså være en del af forklaringen på tillidsforskellen mellem landende, men kan ikke udgøre hele forklaringen. Side 89 af 129

92 Konklusionen er klar: socioøkonomiske faktorer forklarer en del af tillidsforskellene mellem de udvalgte lande, men langtfra alle. 4.3 Velfærdsstaten som grundlag for tillid Dette analyseafsnit vil fungere som besvarelse på problemformuleringens andet underspørgsmål: II) Hvilken rolle spiller europæiske landes forskelligartede velfærdsregimer for niveauet af tillid? Som anført i teoriafsnittet har vi udvidet forståelsen af de traditionelle velfærdsregimer til at omfavne en række faktorer som f.eks. lighed og institutionel kvalitet (se figur 1). Vi vil benytte en modificeret udgave af denne figur, som også indeholder landenes niveau af QoG, til at besvare ovenstående underspørgsmål. I afsnittet vil vi altså udforske sammenhængen mellem velfærdstypologier og tillid i de udvalgte lande. Analysen tager udgangspunkt i følgende models antagelse: Figur 15: Velfærds indvirkning på tillid Den hypotetiske antagelse er, at forskellige velfærdsregimer vil påvirke tillid på to forskellige måder: dels ved at forestå en produktion af de socioøkonomiske faktorer, som vi i analyseafsnittet Individfaktorer har påvist, producerer tillid. Dels ved direkte at påvirke tillidsniveauet i hvert land. Det er på baggrund af denne dobbelte indvirkning på tillid at vi har forfattet de to første hypoteser, som afsnittet vil forsøge at besvare. Derudover vil vi også undersøge sammenhænge mellem lighed og tillid i dette afsnit, i forbindelse med besvarelsen af afsnittets tredje hypotese. Dette afsnits hypoteser er som følger: Side 90 af 129

93 - H2.1: Forskellige velfærdstypologier producerer forskellige grader af tillidsskabende socioøkonomiske omstændigheder. - H2.2: Forskellige velfærdstypologier påvirker niveauet af tillid direkte i forskellig grad. - H2.3: Velfærdstyper med høj ulighed producerer mindre tillid, end velfærdstyper med lav ulighed. Afsnittet vil starte med at gennemgå de modeller, der bruges for at besvare disse hypoteser. Derefter foretager vi en gennemgang af vores teoretiske forventninger til landende baseret på deres kvaliteter i modellen. Herefter gennemgår vi hvert individuelt land og ser på om vores forventninger holder stik. Afsnittet slutter med tre underafsnit, der svarer præcist på hver af de tre hypoteser, og rundes til sidst af med en delkonklusion der sammenfatter afsnittets konklusioner i en besvarelse af problemformuleringens andet underspørgsmål. For at besvare hypoteserne vil vi gøre brug af tre figurer. De to først figurer er figur 7 og 9, som blot viser det gennemsnitlige sociale og institutionelle tillidsniveau i hvert land, med og uden kontrol. Disse figurer er beskrevet grundigt i første analyseafsnit, men kan ydermere ses herunder. Figur 7: Social tillid i absolutte tal Social tillid Social tillid + kontrol Resultatet af kontrol Tyskland 5,195 5,012-0,183 Danmark 6,777 6,413-0,364 Spanien 4,959 4,878-0,081 Frankrig 4,923 4, ,18 England 5,577 5,378-0,199 Ungarn 4,540 4,631 0,091 Irland 5,702 5,535-0, Runde 2 ikke medregnet se variablen Feeling about household economy nowadays i afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode. Side 91 af 129

94 Figur 9: Institutionel tillid i absolutte tal Institutionel tillid kontrol Institutionel tillid + kontrol Resultatet af kontrol Tyskland 4,640 4,704 0,064 Danmark 6,441 6,291-0,15 Spanien 4,316 4,442 0,126 Frankrig 4,280 4, ,072 England 4,533 4,562 0,029 Ungarn 3,667 4,032 0,365 Irland 4,531 4,634 0,103 Disse figurer indgår i dette afsnit af to årsager: for det første er det en overskuelig måde at anskue tillidsniveauet i de udvalgte lande før og efter kontrollen af de individuelle faktorer. Det modellen repræsenterer er i realiteten model 1 og 3 fra regressionsafsnittet, men med absolutte tal i stedet for relative tal. Den anden årsag skal findes i det faktum, at resultatet af kontroll i hvor høj grad viser, i hvor stort omfang de enkelte lande producerer de socioøkonomiske faktorer, der har en påvirkning på tilliden i samfundet. Den tredje figur, der bliver brugt, repræsenterer de forskellige velfærdstyper, og hvad der karakteriserer disse. Denne figur er identisk med figur 1, men indeholder samtidig hvert enkelt lands niveau af QoG. Figuren kan ses herunder. 18 Runde 2 ikke medregnet se variablen Feeling about household economy nowadays i afsnittet Variable i Kapitel 3: Metode. Side 92 af 129

95 Figur 16: Den samlede velfærdsmodel (med QoG) Tyskland Danmark Spanien Frankrig England Ungarn Irland Velfærdsregime Konservativt Socialdemokratisk Konservativt Konservativt Liberalt Postsocialistisk Liberalt Dekomodifikation Middel Høj Middel Middel Lav Meget lav Lav Social stratifikation Niveauet af omfordeling Typen af omfordeling Niveauet af familiarisme Middel Lav Middel Middel Høj Meget Høj Høj Middel Høj Middel Middel Lav Meget lav Lav Forsikringsordning Universalisme Forsikringsordning Forsikringsordning Partikulært Forsikringsordning Partikulært Middel Meget lav Høj Høj Middel Meget høj Middel Ginikoefficient 28,8 25,8 32,6 28,7 32,9 26,7 30,6 Arbejdsløshed 2014 Arbejdsløshed Risiko for fattigdom i arbejde 4,9% 6,4% 24,0% 10,0% 5,9% 7,3% 10,9% 7,6% 5,8% 16,6% 9,1% 6,4% 8,8% 9,4% 6,99% 5,13% 11,24% 6,71% 7,92% 6,29% 6,03% QoG Høj Meget høj Lav Middel Høj Meget lav Høj Kilde: (Esping-Andersen, 1990), 19 (Mau & Verwiebe, 2010), 20 bilag , bilag 4-5 (se afsnittet institutionel kvalitet i Kapitel 2: Teori) 19 Velfærdstypologier. 20 Udvidelse og nuancering af velfærdstypologier. 21 Ginikoefficient, arbejdsløshed, samt risiko for fattigdom i arbejde. Side 93 af 129

96 Denne figur bliver brugt til at overskueliggøre hvilke velfærdstypologier, de udvalgte lande har. Først vil velfærdsmodellen bliver gennemgået. Herefter vil hvert land blive gennemgået, og hvert lands tillidsniveau vil blive vurderet i forhold til landets velfærdsmodel. Til sidst vil hypoteserne blive besvaret Gennemgang af velfærdsmodellen I dette afsnit vil velfærdsmodellen blive gennemgået. Vi vil kort diskutere hvert aspekt af modellerne, og det vil blive vurderet, hvilken effekt disse kan forventes at have på niveauet af tillid. Som det blev beskrevet i teoriafsnittet, er der en klar sammenhæng mellem tillid og lighed. Lighed i denne sammenhæng skal forstås både som økonomisk lighed og lige muligheder. Af den grund giver det mening at forudsige, at lande med høje niveauer af dekomodifikation ligeledes vil have høje niveauer af social og institutionel tillid. Der eksisterer derudover et link mellem dekomodifikation og kvinders mulighed for at deltage i arbejdsmarkedet (Esping-Andersen, 1990, p. 28). Lighed og stærke klasseopdelinger er hinandens modsætninger, og derfor forventer vi også at kunne aflæse lavere niveauer af tillid i samfund med høje niveauer af social stratifikation, i det lighed som bekendt er en forudsætning for høj tillid. Tillid på tværs af samfundet er i høj grad et udtryk for at kunne se sig selv i sine medborgeres situation (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 43). Derfor forventer vi også, at samfund med store klasseforskelle vil have lavere niveauer af tillid. Typen af omfordeling i hvert land kan ikke tilskrives nogen direkte tillidsskabende effekt. Det er ganske muligt at have høje niveauer af omfordeling i et korrupt land, f.eks. Det vil blot skabe utilfredshed over for systemet, snarere end tillid (Torpe, 2013, p. 191). Som det blev beskrevet i teoriafsnittet, er en oplevelse af gensidighed og et fravær af korruption vigtigt for, at omfordeling kan virke. Grunden til at typen af omfordeling alligevel er en del af denne analyse, er at vi ikke forventer at finde høje niveauer af tillid i lande med lav omfordeling, samt at lande med højere niveauer af omfordeling i nogle tilfælde forventes at have højere niveauer af tillid. Nøglen til dette skal findes i af typen af omfordeling. Forventningen er, at lande med høj omfordeling, og hvor omfordelingen er universel og fri for korruption, har højere tillid end lande med lav omfordeling. Side 94 af 129

97 Niveauet af familiarisme er interessant af undersøge, fordi vi forventer, at lande, hvor familien spiller en afgørende rolle for befolkningens velfærd, der i andre lande bliver leveret af staten, også vil have et korresponderende lavere socialt tillidsniveau. Lande med et højt niveau af familiarisme har samtidig høje niveauer af arbejdsløshed blandt kvinder, som ofte tager sig af familien. Man får altså i overvejende grad leveret social omsorg af sin familie, hvilket fostrer partikulær tillid snarere end generaliseret tillid. Blandt andet derfor forventer vi, at familie-baserede samfund i højere grad vil skabe partikulær tillid (Putnam, 2000), og et lavere niveau af generaliseret, social tillid. Ginikoefficienten er et udtryk for den totale, økonomiske lighed i et samfund. Lighed kan som nævnt tidligere skabes på mange måder. Derfor forventer vi ikke en entydig sammenhæng mellem niveauet af lighed målt på ginikoefficienten og tilliden i et givent land. Vi forventer derimod, at lande med en lav ginikoefficient vil have høje niveauer af tillid, så længe der er tale om samfund, hvor de tidligere nævnte velfærdsaspekter bliver leveret på en måde, der stemmer overens med vores forudsigelser om tillid. Sagt på en simplere måde kan der sagtens være høj lighed i lande, der er fattige og klarer sig dårligt. Denne form for høj lighed er unægteligt ikke særlig positiv. Der, hvor høj lighed forventes at skabe tillid, er i lande der økonomisk og institutionelt klarer sig godt. Som det beskrives i teoriafsnittet, er der en klar sammenhæng mellem høje niveauer af QoG og niveauet af især institutionel tillid. Af den grund forventes det, at de nationer, der har de højeste niveauer af QoG, også er de nationer, hvor vi kan måle de højeste niveauer af tillid. Det skal endnu engang nævnes at niveauet af QoG er relativt landene imellem. Alle de udvalgte lande har relativt høje niveauer af QoG i en global kontekst. Dette speciale fokuserer specifikt på forskellene landende imellem. Niveauet af arbejdsløshed bliver i dette afsnit undersøgt som en faktor på makroniveau, hvor det i individafsnittet blev undersøgt på individuel basis. I individafsnittet blev det bevist, at arbejdsløse og langtidssyge/invalide havde lavere tillidsniveau end respondenter i arbejde/under uddannelse. Dette speciales antagelse er dog, at høje niveauer af arbejdsløshed på nationalt plan, vil føre til lavere niveauer af tillid selv for dem, der er i arbejde. Vi forventer især at kunne aflæse en sådan national effekt i den institutionelle tillid. Grunden til, at vi anser arbejdsløshed som en relevant faktor på makroplan, skal findes i det faktum, at institutionel tillid i høj grad er et udtryk for den enkelte borgers moralske dom over samfundet (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 42). Det betyder altså, at hvis man oplever stor armod og arbejdsløshed i samfundet, kan tillidsniveauet falde på trods af, at man ikke selv oplever den armod og arbejdsløshed. Af den grund forventer vi, at høje Side 95 af 129

98 niveauer af arbejdsløshed, lave niveauer af QoG og høje niveauer af økonomisk ulighed fører til lavere tillid, fordi samfundet ikke vurderes som værende velfungerende og moralsk af dets borgere. Af samme grund er risikoen for fattigdom under arbejde interessant at undersøge i forhold til tillidsniveauet i landende. Det skyldes, at ligesom at vi forventer, at høje niveauer af arbejdsløshed vil have en negativ effekt på tilliden, forventer vi at eksistensen af working poor fattige i arbejde vil have en negativ effekt på befolkningens moralske dom over samfundet, og dermed på tillidsniveauet Gennemgang af landene I dette afsnit bliver de udvalgte lande gennemgået. Det vil blive vurderet, i hvor høj grad det absolutte tillidsniveau passer overens med de teoretisk-analytiske forventninger, som vi har opstillet herover. Tyskland Efter der er kontrolleret for individuelle faktorer, er den gennemsnitlige sociale og institutionelle tillid i Tyskland henholdsvis 5,012 og 4,704, hvilket overordnet set er et relativt højt tillidsniveau. Tysklands velfærdstypologi er konservativ, og landets specifikke valg af forsikringsmodel er i denne sammenhæng interessant, fordi arbejdsmarkedsrettigheder og forsikringer følger jobtype. Rothstein og Uslaner argumenterer for, at tillidsforhold ikke kan opstå i befolkningen, hvis de forskellige klasselags børn går i forskellige skoler, og de voksne benytter sig af forskellige sundhedssystemer (Rothstein & Uslaner, 2011). På samme måde har Tyskland med sin forsikringsmodel indrettet et system, hvor der er stor forskel på de ydelser, borgerne kan forvente, på baggrund af deres erhverv. I Tyskland oplever befolknignen således at blive behandlet ulige af systemet, altefter deres position i det. Af denne årsag forventer vi, at Tyskland ikke ligger i den absolutte top i forhold til institutionel tillid. Det gør Tyskland dog alligevel. En af forklaringerne kunne være Tysklands lave niveau af arbejdsløshed i Arbejdsløsheden ligger her på kun 4,9%. I Tyskland ser vi en positiv udvikling, hvor arbejdsløsheden har bevæget sig fra 11,2% i 2005, for derefter støt at falde hvert år, med undtagelse af Det betyder, at selvom den konservative model ofte defineres som en model med tendens til relativt høje niveauer Side 96 af 129

99 af familiarisme, bliver denne tendens modarbejdet af, at så stor en del af befolkningen har et arbejde. Den lave arbejdsløshed er altså en begyndende forklaring på Tysklands tillidsniveau. Derudover er kun 6,99% af de arbejdende defineret som working poor, hvilket er relativt lavt, og dermed også kan forklare den høje institutionelle tillid. De 6,99% er dog blot gennemsnittet gennem det sidste årti. I realiteten er Tysklands andel af working poor steget fra 4,8% i 2005 til 8,6% i 2013 (se bilag 2). Hvis denne udvikling fortsætter, risikerer Tyskland at sammenhængskraften i samfundet vil lide, fordi en voksende del af arbejdsstyrken ikke kan deltage i samfundet på lige fod med resten af befolkningen. Overordnet set har Tyskland dog formået at skabe et arbejdsmarked, hvor en meget stor del af befolkningen er i arbejde. Samtidig er en mindre del af den arbejdende befolkning fattige i forhold til i lande såsom England og Irland. I forhold til ginikoefficienten placerer Tyskland sig samtidig solidt i midten. Tysklands ginikoefficient er på et relativt lavt niveau på 28,8 sammenlignet med de andre udvalgte lande. Dette er igen medvirkende til at foreklare Tysklands institutionelle tillidsniveau. Den mest nærliggende forklaring på Tysklands høje tillidsniveau er dog Tysklands høje niveau af QoG. Den institutionelle kvalitet i Tyskland er høj, og på et niveau hvor vi kraftigt forventer et følgende højt niveau af tillid. Ydermere har Tysklands uforlignelige krisehåndtering ganske sikkert haft en effekt her det spørgsmål undersøger vi nærmere i næste afsnit. Hvis man begrænsede denne analyse til blot at inddrage Tysklands velfærdsmodel som forklaring, kunne man forvente at Tysklands tillidsniveau lå lavere end det gør. Men en mere overordnet vurdering af Tyskland i forhold til arbejdsløshedsniveau og QoG viser en særdeles velfungerende stat, hvilket ikke gør det høje niveau af institutionel tillid overraskende. Mens Tysklands middelniveau af social tillid ikke svarer til vores forventning til lande med disse karaktertræk, stemmer det godt overens med vores forventninger til et land præget af middelniveauer af social stratifikation, familiarisme og omfordeling. Danmark Danmark er det suverænt højest scorende land, også efter der testes for individuelle forhold. Danmark har en gennemsnitlig social tillid på 6,413 og en institutionel tillid på 6,291. Danmark har Side 97 af 129

100 høje niveauer af dekomodifikation og lave niveauer af social stratifikation. Danmarks høje tillidsniveau stemmer således godt overens med vores forventninger, idet Danmarks velfærdsstat omfordeler med en funktionel og ikkekorrupt stat via universalistiske principper, der netop er effektive, fordi de sætter alle borgere i staten i samme situation i forhold til, hvad man kan forvente fra det offentlige (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 43). Endnu et argument i denne forbindelse som taler for Danmarks høje niveau af tillid, er den laveste ginikoefficient af de udvalgte lande. Når det gælder velfærdsmodel, institutionel kvalitet og lighed som forklaring på forskelle i tillid, lever Danmark altså til fulde op til forventningerne. Derudover er det værd at notere, at arbejdsløsheden aldrig kommer over 10% i Danmark gennem hele perioden Selvom den er højere nu, end den var i 2003, er der ikke tale om nogen voldsom arbejdsløshedsprocent på noget tidspunkt. Risikoen for fattigdom under arbejde er ligeledes den laveste i Danmark ud af alle de udvalgte lande. Derudover har Danmark det suverænt højeste niveau af QoG ud af de udvalgte lande. Alt dette vidner om et land med høj institutionel kvalitet. I korte træk har Danmark alle de karakteristika, som man kan forvente af et land med høj tillid, hvad angår velfærdstypologi og institutionel kvalitet. Det er dog stadig bemærkelsesværdigt hvor højt Danmark ligger. Tyskland har sammenlignelige niveauer af QoG, lavere arbejdsløshed og er overordnet set kommet bedre gennem krisen end Danmark. Ikke desto mindre er der langt større tillid til de offentlige institutioner i Danmark, end der er i Tyskland, der trods alt er det land, der ligger næsthøjest i niveauet af institutionel tillid. I lyset af ovenstående bør det noteres, at Danmark er den eneste repræsentant for den universelle velfærdsstat ud af vores udvalgte lande. Som nævnt ovenover er der teoretisk belæg for at påstå, at lande der i alle andre henseender fungerer optimalt, men som samtidig omfordeler universelt, vil have højere tillid end andre velfærdstypologier. Den ikkekorrupte danske velfærdsstat kan netop spores helt tilbage til 1800-tallet (Torpe, 2013, p. 91). Den voldsomme forskel på Danmark og Tysklands velfærdsniveau kan altså ikke i ekstrem grad forklares med et velfungerende samfund og det er netop grunden til, at en forklaring der bunder i velfærdstypologier, som det der adskiller de to lande, bliver interessant. Side 98 af 129

101 Spanien Spanien har et niveau af social tillid på 4,878 og et niveau af institutionel tillid på 4,442, efter der er kontrolleret for individuelle faktorer. Spanien repræsenterer ligesom Tyskland den konservative model, men adskiller sig fra Tyskland og resten af de udvalgte lande på to vigtige områder: for det første ved at have den næsthøjeste indkomstulighed - kun overgået af England. Det er forventeligt, at de lande, der har den liberale velfærdsmodel, vil have den højeste ulighed. Derfor er det umiddelbart overraskende, at Spanien har et så højt niveau af ulighed. Som vi tidligere har forklaret i individafsnittet, samt i vores gennemgang af landede, har Spanien dog anselige udfordringer på andre fronter ift. nationaløkonomien. Derudover har Spanien det suverænt højeste niveau af arbejdsløshed på hele 24% i Spanien er samtidig det eneste land, udover Danmark, blandt de udvalgte lande, hvor der er flere arbejdsløse kvinder end mænd (Eurostat, 2014b). Med en arbejdsløshed så høj er det bemærkelsesværdigt, at Spanien alligevel er det land blandt de udvalgte lande, hvor risikoen for at tilhøre gruppen working poor er størst. Hele 11,24% af den arbejdende befolkning tilhører denne gruppe, hvilket vidner om et dybt dysfunktionelt arbejdsmarked. Samtidig har vi at gøre med et arbejdsmarked, hvor flere kvinder grundet niveauet af familiarisme kan forventes at være hjemmegående. Sådanne indretninger skaber netop ikke institutionel tillid, men derimod partikulær tillid til mennesker i individets umiddelbare omgangskreds, der varetager disse behov. Spaniens relativt lave niveau af QoG afspejler sig dog ikke umiddelbart i niveauet af institutionel tillid, der befinder sig på et lavere niveau end andre af de udvalgte lande, men stadig på overraskende vis er højere end Frankrigs. Det er samtidig opsigtsvækkende, da Spaniens arbejdsløshed i den grad er et problem, der på ingen måde er løst endnu. Mange af de andre udvalgte lande, der blev hårdt ramt af krisen, har de værste oplevelser bag sig, men dette lader ikke til at være tilfældet med Spanien. På baggrund af velfærdsmodellen, og de voldsomme udfordringer på arbejdsmarkedet, som Spanien står overfor, er det iøjnefaldende at se, hvorledes Spaniens overordnende niveau af social tillid stadig er højere end Frankrigs. Spaniens udvikling i tillid er vigtig i denne sammenhæng, men dette spørgsmål vil blive udforsket yderligere i næste analyseafsnit. Det er ikke overraskende at Spaniens tillid, både socialt og institutionelt, befinder sig lavere end Tyskland, men det er overraskende, at denne er højere end Frankrigs niveau. Side 99 af 129

102 Frankrig Før vi begynder denne del af analysen gør vi os et mindre forbehold. Det skyldes det faktum, at der ingen respondenter eksisterer for Frankrig i runde 2 af indkomst-variablen. Af denne grund er resultater fra Frankrig helt udeladt af runde 2, efter kontrol for socioøkonomiske faktorer. Dette har en meget lav påvirkning på det samlede resultat af Frankrigs overordnede tillid, men altså stadig en, der gør at man skal være opmærksom på dette forbehold i det følgende. Frankrigs niveau af social tillid er på 4,743, og den institutionelle tillid er på 4,352, efter der er kontrolleret for individuelle faktorer. Frankrigs velfærdsmodel er på papiret meget lig den tyske. Hvor Tysklands tillidsniveau er ukarakteristisk højt, velfærdsmodellen taget i betragtning, er Frankrigs niveau i den modsatte grøft. Således har Frankrig det laveste niveau af institutionel tillid, kun overgået af Ungarn, og det laveste niveau af social tillid. Udviklingen i tillid har dog været relativ stabil i Frankrig, hvor kun den institutionelle tillid har oplevet en række knæk gennem runderne. Frankrigs ginikoefficient ligger også tæt på Tysklands. De to lande er altså fra et velfærdsmæssigt perspektivet meget tæt på hinanden, men her stopper lighederne til gengæld også. Arbejdsløsheden er dobbelt så høj 10% i Frankrig i 2014, som i Tyskland. Derudover har Tysklands økonomi klaret sig langt bedre gennem kriseårene, end Frankrigs, der stadig kæmper med udfordringerne fra finanskrisen. Selvom risikoen for at blive working poor eksisterer i Frankrig, er den lavere end i Tyskland, hvilket trods alt bevidner om et arbejdsmarked med en række kvaliteter, der burde fordre udviklingen af tillid. Overordnet set er Frankrigs placering ikke overraskende. Sammenligningen mellem Frankrig og Tyskland giver kun mening på det overordnede velfærdsniveau. Når man dykker ned i tallene, er det tydeligt, at Frankrig har en række udfordringer på især arbejdsmarkedet, som ikke deles af Tyskland. Side 100 af 129

103 England England har et niveau af social tillid på 5,378 og et niveau af institutionel tillid på 4,562, efter der er kontrolleret for individuelle faktorer. England er repræsentant for den liberale velfærdsmodel, som defineres ved høje niveauer af social stratifikation og lave niveauer af dekomodifikation. På grund af disse to faktorer kan man forvente et lavt niveau af tillid, men det er ikke tilfældet. England og Irland er de to lande, der har det højeste niveau af social tillid efter Danmark. Det ser dog anderledes ud med den institutionelle tillid, hvor England ligger under Tyskland. Omfordelingen i den liberale velfærdsstat er minimal, og kommer til udtryk ved at være partikulær i sin natur. Det vil sige, at man skal leve op til en række kriterier for at gøre sig fortjent til hjælp fra staten. Rothstein og Uslaner gør opmærksom på, at netop denne måde at opbygge et velfærdssamfund på, forhindrer høje niveauer af tillid, da følelsen af at være fælles om et rimeligt projekt ikke opnås (Rothstein & Uslaner, 2011, p. 57). Arbejdsløsheden i England er lav 5,9% i 2014 med et ligeledes lavt gennemsnit gennem de sidste ti år. Ginikoefficienten er det højeste for de udvalgte lande, på 32,9. Risikoen for at blive working poor og den høje ginikoefficient stemmer overens med de forventninger, man kan have til den liberale velfærdsmodel, der udmærker sig ved lave niveauer af dekomodifikation. Ikke desto mindre placerer England sig blandt de lande, der har de højeste niveauer af social og institutionel tillid blandt de udvalgte lande. England er ligesom Tyskland et land med høje niveauer af QoG, hvorfor man kan forvente høje niveauer af institutionel tillid. Det er også tilfældet. Det giver mening, at Tysklands niveau af institutionel tillid er højere end Englands, af to grunde. For det første fordi Tyskland trods alt klarede sig bedre gennem krisen end England. For det andet fordi, vi har en forventning om, at den liberale velfærdsstat fordrer lavere niveauer af tillid. Derfor er det dog samtidig overraskende, at den sociale tillid er lavere i Tyskland end i både England og Irland. Der er to mulige forklaringer på dette. Den første er at forholdet mellem institutionel tillid og social tillid ikke er så tæt som det teoretiske udgangspunkt antager. Den anden forklaring lyder, at selvom Tyskland har klaret sig utroligt godt i den tidsperiode, der undersøges, er man nødt til at gå længere tilbage i historien for at forstå, hvorfor tillidsniveauet ser ud, som det gør. Her er det især vigtigt at huske, at Tyskland var et opdelt land for bare få siden. Hvis dette kan fungere som forklaring, betyder det i disse landes tilfælde at den institutionelle tillid lader til at være mere omstillingsparat end den sociale. Side 101 af 129

104 Inkonsistensen mellem vores forventninger og tilliden i England, Tyskland og Irland kan måske forklares yderligere i næste analyseafsnit om tillidens udviklingen gennem finanskrisen. Ungarn Ungarn udmærker sig ved at være den eneste repræsentant for den postsocialistiske velfærdsmodel af vores udvalgte lande. Ungarn har et socialt tillidsniveau på 4,631 og et institutionelt tillidsniveau på 4,032, efter der er kontrolleret for individuelle faktorer. Ifølge vores forventninger til velfærdsmodellen, bør Ungarn have de laveste niveauer af tillid, når man forholder sig til niveauet af dekomodifikation og social stratifikation. Det er også tilfældet. Ungarn har samtidig et relativt lavt niveau af ulighed og et middelniveau af indkomstulighed. Det er altså ikke muligt at pege på faktorer såsom niveauet af beskæftigelse, ligheden i landet og risikoen for at blive working poor for at forklare Ungarns lave niveau af tillid. Det er vigtigt at understrege, at høje niveauer af lighed kun har en betydning, hvis de ikke bare er udtryk for at alle er lige fattige, eller at ligheden bliver gennemført via uacceptable metoder. Her er det relevant at se på Ungarns velfærdstypes historik. Torpe understreger, at niveauet af tillid er lavere i Østeuropa end moderniseringsgraden burde fordre, ligesom den er højere i Skandinavien end uddannelsesniveauet kan forklare (Torpe, 2013, p. 177). Udviklingen af især institutionel tillid er en langsommelig proces, hvor man er nødt til at gå mange årtier, for ikke at snakke om århundreder, tilbage, for at skabe tilfredsstillende forklaringer på helhedsbilledet. Derfor er det på mange måder ikke overraskende at Ungarn et land, der ligesom resten af østblokken stadig må betegnes som et relativt nyt demokrati har lave niveauer af institutionel tillid. Alle de demokratiske institutioner, og især den upartiskhed disse skal udvise for at opnå høje niveauer af institutionel tillid, har slet ikke haft tid til at udvikle sig endnu. Samtidig er Ungarns niveau af QoG så lavt i forhold til de andre landes, at den institutionelle kvalitet, og Ungarns velfærdsmodel, sammen udgør tilstrækkelige forklaringer på Ungarns exceptionelt lave tillid. Side 102 af 129

105 Irland Irland er ligesom England repræsentant for den liberale model. Med en social tillid på 5,535, og en institutionel tillid på 4,634, er det mest interessant at sammenligne Irland med England. Som nævnt ovenover er Irland blandt de lande, der har det højeste niveau af social tillid. Irland adskiller sig fra England ved at have markant højere arbejdsløshed både i 2014 og i gennemsnit. Det kan især ses på et lavere niveau af institutionel tillid, men kan ikke umiddelbart spores i den sociale tillid, hvor Irland ligger højere end England. Indkomstuligheden er en smule lavere i Irland end i England, men den er stadig blandt de højeste niveauer landene imellem. Overodnet set afspejler hverken Irland eller England umiddelbart de teoretiske antagelser om tillidsniveauet, som vi opstillede på baggrund af velfærdsmodellen. Med høje niveauer af social stratifikation og lave niveauer af dekomodifikation ville den umiddelbare teoretiske forventning være, at disse modeller skulle have lavere niveauer af institutionel og social tillid. Det er ikke tilfældet. Det er dog ikke overraskende, at England og Irland ligger på et højere niveau end Spanien og Frankrig, hvis man i stedet anskuer tillid som et udtryk for niveauet af QoG. Hvis man i stedet vurderer niveauet af arbejdsløshed, ligger Irland tættere på Frankrig, end det gør på England. Dette afspejles ingenlunde i tillidsniveauet. Præcis de samme konklusioner om forholdet i tillid mellem England og Tyskland kan appliceres på Irlands tillidsniveau i forhold til Tyskland. Det er forventeligt, at Tyskland har højere niveauer af institutionel tillid. At den sociale tillid ikke følger samme mønstre må enten skyldes en manglende sammenhæng mellem social og institutionel tillid eller Tysklands umiddelbare historiske kontekst Velfærdsmodellers produktion af socioøkonomiske faktorer På baggrund af den individuelle gennemgang af hvert land vil vi nu besvare afsnittets tre hypoteser. Denne besvarelse vil samtidig sammenfatte afsnittets konklusioner. Første hypotese lød: - H2.1: Forskellige velfærdstypologier producerer forskellige grader af tillidsskabende socioøkonomiske omstændigheder. Side 103 af 129

106 Besvarelsen af denne hypotese vil blive udført med rod i den del af afsnittets indledende tabeller, der drejer sig om resultatet af det fald/den stigning i tillid, der opleves i hvert land, efter der er kontrolleret for socioøkonomiske faktorer. Det er netop dette resultat af kontrollen, som bevidner i hvor høj grad hvert land producerer tillidsskabende, socioøkonomiske faktorer. For det første er det vigtigt at understrege, at konsekvenserne for social tillid og institutionel tillid er meget forskellige. Således har alle landene, med undtagelse af Ungarn, et lavere niveau af social tillid efter kontrollen, imens det modsatte gør sig gældende for den institutionelle tillid. Dette skyldes, at der er individuelle faktorer med i regressionen, der påvirker tillid i både positiv og negativ retning. Hvis man ser på forskellen mellem model 3 for social tillid og institutionel tillid, er det tydeligt at se, at de positive effekter, såsom uddannelse, har en langt mindre effekt, imens alderseffekt slet ikke er signifikant. Det er stadig muligt at vurdere, i hvor høj grad de udvalgte velfærdsmodeller producerer socioøkonomiske omstændigheder, der skaber tillid, blot man har for øje, at der ofte er tale om i hvor høj grad velfærdsmodellerne formår at producere samfund med lav arbejdsløshed, f.eks. Ved Danmark, som er dette specialels repræsentant for den skandinaviske velfærdsmodel, er det tydeligt at denne i langt højere grad end nogen anden producerer socioøkonomiske omstændigheder, der fører til højere tillidsniveauer. Af denne grund har Danmark det største fald af nogle af landene, efter kontrollen af den sociale tillid, på hele 0,364. I forhold til den institutionelle tillid er Danmark det eneste af de udvalgte lande, der stadig falder efter kontrollen. Det betyder, at Danmark er det eneste af de udvalgte lande, der producerer tillidsskabende socioøkonomiske omstændigheder i et sådant omfang, at kontrollen har en negativ effekt. Der er to pointer her, der er vigtige: for det første er Danmark repræsentant for den velfærdsmodel, der suverænt producerer mest tillid via de individuelle faktorer. For det andet er Danmark stadig det land, der har den største tillid efter kontrollen, hvilket betyder, at Danmark har den velfærdsmodel, der har den største direkte tillidsskabende effekt. Billedet bliver langt mere divergerende, når man anskuer repræsentanterne for den konservative model: Tyskland, Frankrig og Spanien. I forhold til den sociale tillid faldt Tyskland og Frankrigs niveau efter kontrollen med henholdsvis 0,183 og 0,180, imens Spaniens faldt med kun 0,081. Tyskland og Frankrig producerer altså markant flere tillidsskabende socioøkonomiske omstændigheder end Spanien. Arbejdsløshed spiller naturligvis ind i denne udregning, men det er Side 104 af 129

107 værd at lægge mærke til, hvor tæt Frankrig og Tyskland befinder sig på hinanden. Dette er på trods af, at Frankrig har et arbejdsløshedsniveau, der er omkring dobbelt så højt som Tysklands. I forhold til den institutionelle tillid er billedet i høj grad det samme. Selvom tilliden stiger efter kontrollen, stiger den nogenlunde lige meget for Tyskland (0,064) og Frankrig (0,072), imens Spaniens stiger med 0,126. Ingen af repræsentanterne for den konservative velfærdsmodel formår altså at producere tillid via socioøkonomiske omstændigheder i det overordnede billede, men der er stor forskel på, hvor stor stigningen er, efter kontrollen. Dette billede stemmer fint overens med gennemgangen af landenes overordnede tillidsniveau, hvor især Spanien står i en langt mere problematisk situation end Tyskland og Frankrig. Selvom forskellen mellem Tyskland og Frankrig ikke er enorm, eksisterer den, hvilket igen stemmer overens med, hvad man kunne forvente. Repræsentanterne for den liberale model, England og Irland, oplever begge et fald efter kontrollen. England ligger over Tyskland og Frankrig, imens Irland ligger under. Irland ligger altså relativt langt fra England. Forklaringen på forskellen imellem disse lande skal blandt andet findes i tillidens udvikling over tid, hvorfor vi henviser til næste analyseafsnit. Derudover kæmper Irland også med højere niveauer af arbejdsløshed end England. I forhold til den institutionelle tillid tegner et noget anderledes billede sig, hvor Irlands stigning efter kontrollen, som udgør 0,103, er langt højere end Englands på 0,029. Igen kan en forklaring findes i gennemgangen af landene ovenover, hvor det er tydeligt, at Irland har langt større problemer med arbejdsløshed end England. Ungarn har som det eneste land en positiv score i forhold til både social og institutionel tillid. Det betyder, at Ungarn kun i meget ringe grad er i stand til at producere de socioøkonomiske omstændigheder, der skaber tillid. Overordnet set kan man altså konkludere to ting: for det første at de forskellige velfærdsstater hver især producerer socioøkonomiske omstændigheder, der har en mærkbar effekt på tilliden. Denne produktion er vidt forskellig fra land til land. Den har en enorm positiv effekt i Danmark og er negativ for både social og institutionel tillid i Ungarn. For det andet kan det konkluderes, at kun en relativt lille del af forskellen i de udvalgte landes tillidsniveau kan forklares af de udvalgte individuelle, socioøkonomiske omstændigheder. H2.1 er med andre ord bevist. Side 105 af 129

108 4.3.4 Velfærdsmodellers direkte indvirkning på tillid Anden hypotese lød: - H2.2: Forskellige velfærdstypologier påvirker niveauet af tillid direkte i forskellig grad. Overordnet set er dette en rimelig påstand, hvad angår institutionel tillid. Den store afvigelse i denne sammenhæng er dog England og Irland, der på trods af de partikulære velfærdssystemer ikke har korresponderende lavere niveauer af institutionel tillid. I den sammenhæng kan vi dog komme med en tilfredsstillende forklaring ved at se på niveauet af QoG, som i langt højere grad fulgte niveauet af institutionel tillid, end tilfældet var med den specifikke model for velfærd. Institutionel kvalitet og institutionel tillid har altså en logisk sammenhæng, som er mere dækkende end velfærdsregimernes forklaringskraft. Disse er dog ikke uden sammenhæng med institutionel tillid i sig selv. Den sociale tillid har vist sig mere uimodtagelig overfor de teoretiske forudsigelser. Siden der i dette speciale gøres brug af et teoretisk udgangspunkt, der fordrer at kausalitetspilen går fra institutionel tillid til social tillid, burde niveauet af social tillid ligeledes være det højeste i de lande, der har de højeste niveauer af institutionel tillid. Det er ikke tilfældet. Således kan den sociale tillid ikke umiddelbart reduceres til et udtryk for den institutionelle tillid. Dette er i sig selv ikke en kontroversiel antagelse, da det er klargjort i andre studier, at der er en vekselvirkning mellem de to former for tillid (Rothstein, 2013, p. 1013). Men det er ikke desto mindre overraskende, at Tyskland har lavere niveauer af social tillid end England og Irland, og at Spaniens niveau er højere end Frankrigs. H2.2 kan altså kun delvist siges at være bevist, men anskuer man de absolutte tillidsniveauer, er der voldsomt langt fra Danmark til det nærmeste land på listen, både når man anskuer social og institutionel tillid. Det samme gør sig gældende for Ungarn, bare i den modsatte ende af spektret. Meget af tillidsforskellene landene imellem kan forklares ud fra forskelle i indkomstulighed, men det ændrer ikke på, at der er bemærkelsesværdig stor forskel på Tyskland og Danmark på trods af, at Tyskland er et utroligt succesfuldt land på mange parametre. De voldsomme forskelle i den absolutte tillid underbygger med andre ord tesen om velfærdssystemernes direkte indvirkning på tillid. Derudover kan man se en klar sammenhæng mellem de lande, der har de højeste niveauer af QoG og de højeste niveauer af især institutionel tillid. Vi ved at den institutionelle tillid ikke blot er et Side 106 af 129

109 udtryk for, hvordan staten fungerer, men også hvordan borgere mener, at de bør fungere (Torpe, 2013, p. 36). Det er således ikke overraskende, at de lande, der har de højeste niveauer af QoG, også er dem, der har de højeste niveauer af institutionel tillid. Det virker rimeligt at postulere, at de udvalgte velfærdsregimer hver især genererer tillid ud over de socioøkonomiske omstændigheder, de producerer. Dette kan være med til at forklare, hvorfor tillidsniveauet ligger så voldsomt lavt i Ungarn og så højt i Danmark. Det skal dog understregeres, at de liberale velfærdsmodeller har vist sig som værende mere effektive til at producere tillid end de teoretiske antagelser forudsagde. På et overordnet plan er H2.2 altså bekræftet. I sig selv er det dog en overfladisk betragtning, som nuanceres af forskellene mellem lande, som måske har forskellige velfærdsregimer, men som ligner hinanden på andre måder; som f.eks. Tyskland, England og Irland Uligheds effekt på tillid Dette afsnit vil diskutere afsnittets tredje hypotese, H2.3, som lød: - H2.3: Velfærdstyper med høj ulighed producerer mindre tillid, end velfærdstyper med lav ulighed. Denne hypotese kan siges at være delvist bevist. De tre lande, der har den højeste ginikoefficient, er Spanien (32,6), Irland (32,9) og England (30,6). Dette afspejler sig ikke umiddelbart i kontrollen af de individuelle faktorer, hvor både England og Irland er blandt de lande der producerer mest social tillid via socioøkonomiske omstændigheder. I forhold til den institutionelle tillid placerer Irland sig tættere på Spanien, hvoraf man kan konkludere, at det ikke er muligt at påstå, at de mest ulige lande, også vil være dem, der producerer den laveste grad af positive socioøkonomiske omstændigheder. I stedet er Spanien og Ungarn de lande der hver i sær producerer det laveste niveau af socioøkonomiske omstændigheder, der skaber social og institutionel tillid. I forhold til Spanien giver det mening, da Spanien både har et højt niveau af indkomstulighed, og et særdeles højt niveau af arbejdsløshed. Fordi England og Irland i langt mindre grad end Spanien er udfordret af arbejdsløshed, giver det mening at følelsen af relativ deprivation i højere grad gør sig gældende i Spanien. Kombination af høj arbejdsløshed og høje indkomstulighed forventer vi vil besværliggøre muligheden for den oplevelse af fælleskab der skal til for at skabe tillid på tværs af befolkningen. I Ungarns tilfælde er indkomstuligheden langt lavere, end nogle af de ovenstående lande. Men Ungarn døjer i langt højere grad med korruption og en velfærdsmodel med meget høje niveauer af Side 107 af 129

110 social stratifikation og lave niveauer af dekomodifikation. Det fører selvsagt til stærkere følelser af relativ deprivation, den lave ulighed til trods. Ydermere understregede vi i afsnittet om lighed, at høj lighed i lande, som ikke er velstående, godt kan være et udtryk for fælles fattigdom. Hvis det er tilfældet er lighed ikke positivt forbundet med tillid Delkonklusion I denne delkonklusion vil vi sammenfatte afsnittets pointer og samtidig besvare vores problemformulerings andet underspørgsmål: I) Hvilken rolle spiller europæiske landes forskelligartede velfærdsregimer for niveauet af tillid? Overordnet set er den grafik, vi præsenterede som indledning til denne analyse, bekræftet: Figur 15: Velfærds indvirkning på tillid Velfærdsstaten producerer en række af de socioøkonomiske omstændigheder, som producerer tillid. Høje niveauer af uddannelse og lave niveauer af arbejdsløshed har en direkte effekt på både den sociale og institutionelle tillid. Selv efter der er kontrolleret for disse faktorer, er forskellen i tillid betydelig. Dette er hele grunden til, at det er interessant at bringe velfærdstypologierne ind i analysen. De udvalgte lande har alle forskellige niveauer af QoG, arbejdsløshed og indkomstulighed. De teoretiske antagelser er, at disse også har en effekt på niveauerne af tillid, hvilket i høj grad har vist sig at være tilfældet. Men det er ikke kun i disse faktorer at forklaringerne findes outliers som Danmark og Ungarn understreger vigtigheden af at se på helhedsbilledet, og inddrage landenes individuelle velfærdstypologier i forklaringsmodellen. Danmarks niveau af institutionel tillid er langt højere end f.eks. Tyskland og Englands, selvom Danmark ikke er Side 108 af 129

111 voldsomt anderledes på parametre som arbejdsløshed og QoG. Samme konklusion gælder med omvendt fortegn for Ungarns niveau af institutionel tillid, som er langt lavere end selv Spaniens. Det stemmer overens med andre undersøgelser om tillid i Skandinavien og Østeuropa, der konkluderer at tillidsniveauet var lavere i Østeuropa end moderniseringsgraden fordrede, imens den var højere i Skandinavien, end hvad man kunne forvente baseret på uddannelsesniveauet (Torpe, 2013, p. 177). Det er således ikke blot Danmarks niveau af omfordeling, dets lave arbejdsløshed og høje niveau af QoG, der skaber denne høje tillid. Det er derimod tilstedeværelse af alle disse til sammen, i et universalistisk system. Det er i og for sig en kunstig opdeling at se alle disse aspekter som værende adskilte, da de er alle er medvirkende til at skabe et helstøbt system, der producerer et af verdens højeste niveauer af tillid. Samtidig er Ungarns mange udfordringer allesammen medvirkende til, at Ungarn risikerer at falde i den fælde, der før har blokeret lande fra at blive til sammenhængende og tillidsfulde samfund. Konklusionen er, at velfærdsstater både har en indflydelse på socioøkonomiske faktorer, der skaber tillid og en direkte effekt på landenes tillidsniveau. Et lands tillidsniveau er ikke blot et udtryk for nogle få faktorer, såsom høje niveauer af QoG og lave niveauer af arbejdsløshed, men er derimod udtryk for en kæde af samvirkende faktorer der i den rette kombination skaber høje niveauer af tillid. Sagt på en anden måde kan et samfund godt have relativt høje niveauer af ulighed på samme tid med, at der er høje niveauer af både institutionel og social tillid. Det, der er vigtigt at huske på er, at grunden til, at der trods alt stadig er så langt op til det danske niveau, fra det engelske eller irske skyldes, er at den liberale velfærdsmodel ikke skaber de følelser af fællesskab, solidaritet og oplevelser af at være i samme båd, som er nødvendig for eksistensen af de høje niveauer af tillid. 4.4 Finanskrisens påvirkning af tillid I dette afsnit vil vi undersøge finanskrisens effekt på Europas tillidsniveau. Afsnittet vil som helhed fungere som besvarelse til problemformuleringens tredje underspørgsmål: III) Hvilken betydning har finanskrisen i 2008 haft for udviklingen i tillid? For at besvare dette spørgsmål har vi opstillet to hypoteser, hvis holdbarhed vi vil efterprøve til sidst i afsnittet. Disse hypoteser er: Side 109 af 129

112 - H3.1: Finanskrisen har påvirket tillidsniveauet i de udvalgte lande negativt. - H3.2: Lande med høj QoG og god krisehåndtering har oplevet en mindre negativ tillidspåvirkning af finanskrisen end lande med lav QoG og dårlig krisehåndtering. Analysen vil blive struktureret i fire overordnede dele. Først og fremmest denne indledning, som præsenterer vores tilgang til analysen, samt nedenstående figur, som vil fungere som vores værktøj til at forklare den udvikling vi ser. Dernæst en gennemgang af hvert enkelt lands udvikling gennem krisen, for at se, om denne udvikling stemmer overens med vores forventninger. Herefter vil vi se på, om vores hypoteser blev bevist. Vi vil gennemgå hver hypotese en for en. Til sidst vil vi afslutte afsnittet med en delkonklusion der sammenfatter afsnittets pointer og fungerer som overordnet besvarelse på problemformuleringens tredje underspørgsmål. For at foretage denne analyse bruger vi følgende model, som er en tabel over hvert lands institutionelle kvalitet (QoG), samt deres krisehåndtering. Figur 17: Institutionel kvalitet, krisens effekt og krisehåndtering Tyskland Danmark Spanien Frankrig England Ungarn Irland QoG Høj Meget høj Lav Middel Høj Meget lav Høj Krisens effekt Krisehåndtering Før vi begynder på selve analysen for hvert lands udvikling vil vi knytte en enkelt kommentar til modellen. Som man kan se er der der en klar sammenhæng mellem niveauet af QoG, og hvor effektivt krisen blev håndteret af de enkelte lande. Således er de lande, der har den højeste score i QoG, også de lande, der håndterede krisen mest effektivt. Der kan altså også være en sammenhæng mellem QoG og krisens tillidspåvirkning. Vi vil holde dette for øje igennem dette afsnit Udviklingen i tillid fra For at analysere hvert lands udvikling gennem krisen har vi konstrueret følgende to grafer på baggrund af ESS-data og de udvalgte variable, der gennemgås i metoden. Graferne viser tillidens Side 110 af 129

113 udviklingen gennem ESS-runderne, med kontrol for individuelle faktorer og med interaktionseffekter mellem variablene ESS Round og Country. Figur 18: Den social tillids udvikling over tid Side 111 af 129

114 Figur 19: Den institutionelle tillids udvikling over tid I det følgende vil vi gennemgå hvert land et for et, og kæde udviklingen i tillid sammen med finanskrisens indtog, dens effekt på hvert land, hvert lands håndtering af den, samt niveauet af QoG i hvert land. Danmark Som i vor andre analyser er det centrale i denne figur Danmarks høje, og stabile, placering. Selv på sit laveste punkt runde 2 ligger Danmark i toppen. Danmarks forløb har blot et lille knæk mellem runde 4 og 5, der efterfølges af en stigning imellem runde 5 og 6. Knækket er størst ved den institutionelle tillid, som falder sideløbende med finanskrisens indtog. Danmark blev relativt hårdt ramt af krisen, men håndterede den særdeles effektivt. Vi hæfter os netop ved den kompetente håndtering af finanskrisen som forklaring på, hvorfor den institutionelle tillid pludseligt stiger efter Side 112 af 129

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC. Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hvorfor stiger tilliden?

Hvorfor stiger tilliden? politica, 44. årg. nr. 1 2012, 87-110 Peter Thisted Dinesen og Kim Mannemar Sønderskov 1 Hvorfor stiger tilliden? I modsætning til tendensen i mange lande har Danmark i løbet af de seneste tre årtier oplevet

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar

Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Tænk hvis vores stærkeste våben var idéer Den finansiella krisen, orsaker och konsekvenser, fackets svar Kristian Weise NTR, Falkenberg 18. juni 2012 Krisen. Hvor er fokus? Sub-Prime Krise Kreditkrise

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder

Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Biblioteker og social kapital empiriske studier og strategiske muligheder Kulturstyrelsens og BL s temadage: Boligsocialt og kulturelt samarbejde Nye muligheder, inspiration og netværk Medborgerhuset Korskær

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve

Sebastian Frederik Holleufer 2011 SA/m Samfundsfag A 3m 24 12/03/2014 Terminsprøve Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud fra en liberalistisk grundholdning argumentere imod Christian Bøgh Kristensens syn på globaliseringens følger. Globalisering bliver defineret

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to

WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS. essays on interpretation. By ANNA GERSTRØM. A PhD thesis submitted to ABSTRAKT - LÆRING (ANVENDELSE) WORLD DISRUPTION HOW BANKERS RECONSTRUCT THE FINANCIAL CRISIS essays on interpretation By ANNA GERSTRØM A PhD thesis submitted to School of Business and Social Sciences,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere