Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013

2 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s er et fantastisk år! 2013 er 200-året for Søren Kierkegaards fødsel og 100-året for Niels Bohrs verdensændrende atommodel. Begge arbejdede de med bestemte tilstande, stadier for mennesker og stationære tilstande for atomer. Det kræver et stort og momentant spring at komme fra den ene tilstand til en anden, et såkaldt kvantespring. Lemvig Gymnasium har nu været i tilstanden almen gymnasium over 35 kalenderår siden 1979 med kun ét produkt, nemlig studentereksamen, STX. I den tilstand har vi nu nær lavet 3000 studenter fra Lemvig kommune. Her i 2013 foretager vi nu til august et kvantespring til en ny tilstand, hvor vi får tre produkter, nemlig STX, HHX og HG, idet vi er fusioneret med Lemvig Handelsskole. Lemvig Handelsskole er en gammel skole fra 1891, som har uddannet mange nuværende Lemvigere og som har haft en meget stor betydning for Lemvig. Det er derfor med stor ydmyghed, vi går til opgaven. Forberedelserne til fusionen har strukket sig over mange år, og resultatet er godt. Vedtægt for den nye institution blev godkendt 19. juni 2013 med virkning fra 1. januar Lærere, ledelse, sekretærer, pedeller, køkkenpersonale og rengøringsassistenter er på plads. Vi bliver 75 ansatte med en indtægt fra staten på 50 mio. kr./år til 525 elever. Det bliver en stor og vigtig arbejdsplads for kommunen. Om- og tilbygning er i fuld gang og færdiggøres i løbet af sommerferien. Her i sommer er arbejdet så stort, at vi ikke kan have kvierne på græs, men rolig, de kommer næste år! Sideløbende med ombygningen er store dele af bygningen renoveret, og der er opsat solceller til Lemvigs største solcelleanlæg. Personalet på de to skoler har været meget sammen, og stemningen er i top. Vi glæder os alle til det nye år. 30. august holder vi åbent hus for kommunens borgere, så man kan se den nye institution i arbejde. Jeg håber, at mange vil benytte sig af lejligheden! Dette nyhedsbrev er således det sidste i det gamle Lemvig Gymnasiums historie, og jeg håber, at I hermed vil få mange oplysninger om skolen, og at I vil sende linket videre til venner og bekendte. Det ny Lemvig Gymnasiums mål er tredelt: 1. - at uddanne dygtige unge 2. - at lave en god arbejdsplads 3. - at stå til rådighed for egnen Lars Ebbensgaard, rektor

3 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 3 3a Cathrine Nicoline Bisgaard Peder Bülow Borg Christian Bundgaard Ivan Kalungi Clausen Thomas Lindholm Dyring Benjamin Døj Jens Sig Helms Nicolai Holmgaard Nicolai Tatt Jakobsen Jesper Wang Jensen Lasse Ean Jensen Simon Borg Kuipers Lisa Dokkedahl Lausten Beate Maciule Line Pallestoft Madsen Asbjørn Koldsø Mortensen Bjarke Koldsø Mortensen Marie Høgsberg Nadhazi Jacob Nedermark Nikolaj Kirkeby Niebuhr Julie Bang Nielsen Mikkel Bjertrup Nielsen Rasmus Riis Nielsen Sofie Brunsgaard Pedersen Jens Kjeldager Rask Niels Kjeldager Rask Benjamin Bo Stigaard Camilla Toft Malene Toft 3b Marie Brask Andersen Sofie Krarup Andersen Mette Kvistgaard Christensen Line Korsholm Eskesen Alberte Jensen Camilla Sønderby Jensen Johanne Røn Jensen Malene Helligsø Kirkeby Emilie Møller Kjærgaard Helle Vejlgaard Kobberholm Simone Hallstrøm Larsen Mathilde Wisbech Liebum Pernille Mikkelsen Emma Kallerup Pedersen Line Rønn Rølmer Emma Witte Thomassen Sara Vang Solveig Østergaard 3c Cecilie Willumsen Boel Erik Buur Bruntse Jesper Dahl Emma Ring Damgaard Jannie Kousgaard Hansen Lasse Rask Hansen Linette Yde Hansen Kristian Westergaard Jensen Christian Jespersen Sofie Møller Johnsen Danny Brandt Kattenhøj Kristian Damgaard Lyng Mads Stagis Nielsen Emma Robinson Søren Ellegård Skovbakke Nikolaj Houmann Steensen Thøger Jens Hviid Thøgersen Anne-Margit Hviid Villadsen 3d Pernilla Abildtrup Camilla Saugmandsgaard Andersen Mathilde Emilie Hunskjær Dyhrberg Marc Dahl Knudsen Camilla Rosenbjerg Kobberholm Odga Ganaa Kristiansen Nicolai Margon Madsen Sophie De Giorgi Madsen Louise Markussen Maja Marie Pedersen Esben Stensgaard Røn Gizala Sidiki Alexander Egholm Stagis 3h Julie Lund Abildtrup Anders Agger Anne Louise Agger Mads Kruse Andreasen Cecilia Dalgaard Bjerrum Jonas Rønn Bohnsen Kristian Raunkjær Borre Emil Brandsborg Mette Graversgaard Christensen Johanne Sønderby Didriksen Martin Højland Hansen Sisse Favrholt Hauskov Jens Hedegaard Emilia Mølgaard Henriksen Niels Kjærsgaard Kristensen Søren Koustrup Kristiansen Andreas Kvist Rasmus Kvist Troels Sønderby Larsen Mette Kallesøe Madsen Jakob Nelander Petersen Emil Hauge Steffensen Mette Vejlgaard Tofting Laura Lystbæk Vinther

4 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 4 Af: Lars Ebbensgaard Vestjysk tillid og virketrang. Den skandinaviske gåde Kære studenter. Tillykke med jeres eksamener. Og tak for de tre pragtfulde år, som I har givet Lemvig Gymnasium, siden I sad godt smurt ind i jeres fine frisurer af de stygge 3.g ere på første skoledag i Det er i nu i denne stund efter herlige festdage med familie og venner, og inden I i nær fremtid siger farvel til Vestjylland, at I skal give jer tid til erindringer. Med gode erindringer kan man nemlig bedre skue ind i fremtiden. Prøv at holde fast i en ting fra jeres hjemegn! Som eksempel kunne det for mig være en mærkelig bygning, som jeg hilser på hver dag på vej til skole. Det er Lemvig kommunes smukkeste bygning. Den står så skarpt og fast mod himlen. Har I gættet det? Den er lavet af granit, som gennem mange år samlet ind uden maskinkraft fra markerne af Heldums beboere. Den er bygget af kvadrer af bevidst forskellige størrelser og farver sat sammen af en stenmester. Det er Heldum Kirke, der snart har ligget der i 1000 år. Bemærk, at den lige er blevet gjort fri af bevoksning så man så smukt kan ane den ligger frit. Det renoverede kirkegårdsdige er stablet op af en person med stenøje, som man kalder det. Det er en skønhed uden lige, og den slags findes der mange af i den egn, I kommer fra. Så smukt kunne man bygge dengang! I kan også bide fast i en anden slags erindring. Her får jeg lyst til at fortælle jer om en ganske særlig erindring fra min tid på Lemvig Gymnasium. En erindring, som også siger noget om Vestjylland. Jeg tager jer derfor med til New York. Det er FN s ungdomsår i Man havde besluttet at lade to vidt forskellige grupper af unge mødes på hinandens hjemsteder. Det blev en klasse lyse elever fra Lemvig og Harboøre Tange, som skulle mødes med en gruppe gadebørn af alle racer fra Manhattan, såkaldte CityKids. Sammen med grønlænderteatret Tûkak i Fjaltring rejste vi til New York, hvor vi studerede sammen med disse CityKids. Vi elskede dem, og jeg nød, hvor godt vore vestjyske unge klarede sig. Mange amerikanske børn har aldrig været ude af deres egen stat. De vestjyske elever var verdensborgere. De var perfekte til engelsk, sang i kor og kunne stå op og fortælle om deres land og hjemegn. Men 5.th Avenue med skyskraberne imponerede dem dog. Det måtte dem fra Harboøre lige have et ekstra stykke tyggegummi på. Da Citykids besøgte os havde jeg dem ude med fiskekuttere på Vesterhavet de glemmer det aldrig. På vej med VLTJ til Lemvig havde jeg fået hjemmeværnet til at lægge røg ud over jernbaneskinnerne i Vrist. Vi standsede toget. Skuespillerne fra Tukak-teatret agerede et overfald med masker og maskinpistoler. Selv de sorteste CityKids blev blege. For dem var det uforglemmeligt at have været i Vestjylland, hvor man kunne standse et tog for sjov. Da vi under genbesøget i New York skulle med undergrundsbanen til Twin-Towers, hvor deres kontor lå, blev vi belært om, at hvis vi undervejs blev overfaldet, så var det ikke for sjov!! CityKids viste os under overvågning rundt i alle neighborhoods på Manhattan. De elskede Vestjylland og sagde, at de ville bygge en skyskraber til deres organisation, hvis formål var at uddanne rollemodeller, som skulle holde unge væk fra stoffer og arbejdsløshed. Det var der brug for, fik vi at se i bl.a. Haarlem. Nederste etage i deres skyskraber skulle være en tro kopi af Lemvig Gymnasium. De var så imponerede af den tillid, der herskede hos os. De kunne ikke forestille sig et bedre sted at være end i Vestjylland. De var imponerede over den åbenhed og tillid vi havde i vores dagligdag. Ingen låste døre, alt kunne ligge frit fremme og der var direkte adgang til rektors kontor for alle. Der herskede en dyb respekt mod rengøringsdamer, pedeller og sekretærer. Sådan ville de også lave det i New York. Den jødiske organisation i NY gav os en dag med rundrejse om Manhattan, som tak for at vi i oktober 1943 havde

5 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 5 reddet så mange jøder til Sverrig. Organisationen hed Tribute to the Danes. Vi var utroligt stolte. En sådan erindring giver glæde og stolthed og peger fremad. Senere forskning har vist, at netop den tillid, som CityKids observerede, er grundlaget for at vores samfund er et af verdens rigeste. Mere om det om lidt, men først må jeg lige afslutte erindringerne med en helt anden udveksling. Det var med Rungsted Gymnasium i det såkaldte whiskybælte nord for København. Det var en anden historie. Her fik vi lært om fordommene mod Vestjylland. Den første aften, hvor vi havde arrangeret en fest, spurgte en Rungstedpige: Holder I også fest?. For dem ville det være livsødelæggende at skulle bo i Vestjylland. Københavnerunge tror, at vi alle står med en greb eller en sort bibel i hånden. Deres syn på vestjyder er, at vi er mørkemænd, autoritetstro, hjemmefødninge, skatteunddragere og opflasket med Janteloven, som holder os alle nede i et kedsommeligt skyggeliv som de i hvert fald ikke skal nyde noget af. Efter en uge fik de et helt andet syn på Vestjylland og blev gode ambassadører for vores pragtfulde område. Hvis alle hovedstadsunge fik en uges ophold i Vestjylland, ville vi have håb om at standse den skævvridning af landet, som vi nu er ude for og som er accelereret efter finanskrisen og den megen spektakel i Folkekirken. Når I nu kommer ud på uddannelsesstederne, må I bevidst fortælle noget andet om jeres hjemsted. Fortæl, at der er to slags vestjyder. De lukkede og de åbne. Begge slags vidunderlige mennesker, men jeg håber, at I i gymnasiet har lært at høre til de åbne. Det er dem, der var med til at bygge demokratiet under politikere som I.C. Christensen fra Hee og Chresten Berg fra Fjaltring. De var skolelærere, men styrede både Folketinget og riget fra Vestjylland. Vi i Vestjylland mere end i andre såkaldt udkantsområder er nemlig gode til at finde på nyt innovere hedder det i dag gode til at tjene penge, gode til at få vore børn uddannede og gode til at rationalisere og effektivisere. Dygtigere og smidigere smede end dem på havnen i Thyborøn findes ikke. De sælger fangstudstyr til hele verden, og de fornyr deres produkter uafladeligt, ofte for at holde trit med dyre brændstofpriser og nødvendige miljøkrav. Klimapolitik og ressourcemangel er blevet vores hverdag. Vi var i sin tid selvejere i stedet for fæstebønder, vi startede Folkehøjskolebevægelsen med andelsselskaber, mejerier, elværker og aktieplantager mmm. Det er baggrunden for og rygraden i vores virketrang. Vi har effektiviseret, så der snart kun er to gårde tilbage i hvert sogn, den ene er kirkegården. På kvægfarmen, der leverer mælkeprodukter til hele verden, malkes køerne ikke af menneskehænder, men af sindrige robotter, der nøje kender hver enkelt kos yver. På svinefarmen passes grisene om natten af en fra Østeuropa. Og der er også i høj grad folk derfra, som maskinpelser vore mink og ser efter vore høns. Med fangstkvoterne har fiskerne efterlignet landbruget. Vi er gode til at handle, fordi vi har indbygget en kolossal tillid. Et ord er et ord er et kendt udtryk fra Vestjylland, og så er den aftale indgået. Måske med en rituelt spytklat i den fremstrakte hånd før håndslag. Et levn fra vikingetiden, at spytblanding giver fred. En ordentlig handel er god for begge parter! Tillid, hvor Danmark scorer højest i Verden, er ifølge professor Gert Tinggaard Svendsen en væsentlig grund til at vi bor i så rigt et land, skønt vi ikke har stor adgang til råvarer. Her er svaret på den såkaldte skandinaviske gåde, at vi i Norden klarer os så godt. Tinggaard, hvis forskning i tillid - i fortsættelse af Løgstrup - er kendt over hele verden. Han har et dejligt slogan: Kontrol er godt, men tillid er billigere. Tillid er Danmarks usynlige brændstof, der giver ekstra opdrift i krisetid. I Vestjylland er vi Danmarksmestre og i Danmark er vi verdensmestre i at have tillid til hinanden, viser internationale undersøgelser. Alligevel stiger kontrollen i samfundet. Lærere klager over test af elever, og i hjemmeplejen skal man ofte tidsregistrere alt. Tillidsforsker Gert Tinggaard Svendsen mener, man skal huske at passe godt på tilliden, der er en af samfundets grundsten. Men nu er man ved at tidsregistrere og kontrollere, at hele den danske lærerstand bliver normaliserede. Stemple ud og stemple ind! Har man kendt magen? For en ordentlig åndsarbejder flyder arbejde og fritid naturligvis sammen.

6 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 6 Det er frygteligt, at vi i Danmark for tiden har så lav tillid til vore skolelærere, som vi har sat til at give dannelse og viden videre til næste generation. Ansvaret for det ringe Folkeskoleprodukt ligger hos politikerne. Intet vil give mere ro i klasserne og tillid til lærerne end det, at vi som lærere kan vores kram. Hvor svært kan det være? Det er skammeligt, at staten har måttet ty til at lockoute den danske skolelærer i stedet for at forhandle sig frem. Det var ikke sket med vestjyske politikere som I.C. Christensen fra Hee og Chresten Berg fra Fjaltring. Mere end nogen sinde fristes jeg af Bergs udtryk: Den regerer bedst som regerer mindst. Demokratiet lider under at folket og lærerne er fraværende. Lærerne skal have større anseelse, og skolelederne og skoledirektørerne må ikke være anonyme. De skal kendes uden for skolernes og rådhusenes mure. Og i Undervisningsministeriet skal vi have erfarne lærere tilbage, som Asger Baunsbak-Jensen for nylig krævede det i en kronik i Information. Det er jo ikke velfærdsstaten, der giver os råd til at have noget så tåbeligt og blåøjet som tillid. Det er snarere tilliden blandt os, der giver os råd til at have velfærden. Tillid er simpelt hen en god forretning. Det er betryggende om en dansker at vide, at hun aldrig trækker kniven, uden at hun har en gaffel i den anden hånd. Og endelig er den vigtigste følge af tillid på en skole eller i et land fornyelseskraften. I en organisation, hvor tillid hersker, kommer masser af fornyende idéer og initiativer nedefra. Det har I studenter så sandelig bevist med Upcoming, StandUp, revyer, Suna, FLOS, samarbejde med erhvervslivet, frivillighed og medbestemmelse i undervisningen. Tillid er oprindelig. Tillid ligger nær kærlighed og lægger en religiøs tydning nær. Her er stof til eftertanke. Men desværre giver den vestjyske foretagsomhed og innovationskultur os nogle meget store udfordringer, som vi som gymnasium er stærkt indblandet i. Vestjylland affolkes. Da jeg begyndte på Struer Statsgymnasium var det kun 4% af vestjyderne, der kom i gymnasiet. I Lemvig i dag er det 42%. Vi har opsuget de unge, som der ikke mere var plads til i landbrug og fiskeri. Nu uddanner vi jer, og så siger I farvel med god grund, for I skal videreuddannes, og vi har intet universitet og snart heller ikke hospital i Vestjylland. For 5 år siden var der dobbelt så mange nyfødte i Lemvig som 80-årige. Om fire år er der lige mange. Det går hurtigt og kræver en ekstraordinær indsats. Vi skal lære af fremtiden og ikke lukke øjnene for den. Samtidig har regeringen skrællet det kulturbærende lag af offentlige arbejdspladser væk. I min tid er forsvundet op mod tusinde sådanne arbejdspladser i Lemvig. Vi har nu ikke mere overlæger ved vores sygehus med dertil hørende stab. Dommeren er væk, politimesteren er væk og det samme gælder postmesteren med mange arbejdspladser samt Jydsk Telefons (TDC) store arbejdsplads. Her bør Folketinget lave et modtræk. Motorvej er sikkert godt, men IT-motorvej helt ud til Vesterhavet er bedre! Vi må fremme folkeoplysning og fantasi. Vestjylland med Vesterhavet, Limfjorden, morænebakkerne og heden er Danmarks smukkeste egn. Vi er kendte for et stærkt erhvervsliv og gode skoler. Udvikling af turisterhvervet kan med naturen, havnene, masser af kronvildt og bævere samt kirkerne blive en guldgrube. Folk skal blive kloge på kysten! Jernbanenettet skal elektrificeres til Thisted og ikke standse i Vejle eller Herning. Vi og vore børn vil kunne køre fra Nordvestjylland til Hovedstaden på den mest avancerede og hurtigste måde. Forbindelsen til Internettet i togene skal selvfølgelig fortsætte, når togene kører på vores side af højderyggen. Vel er velfærdsstaten ændret til konkurrencestaten, men i det store regnskab vil det være uklogt at udsætte Vestjylland for konkur-

7 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 7 rencestatens junglelov. Vi må bekæmpe svækkelsen af folkestyret og vise vestjysk styrke og stædighed. Vi skal hverken forarmes eller bruges til social dumping. Et succeskriterium for den kommende tid, og for at vi kan bevare vores vestjyske stolthed vil være, at vi sammen med Folketinget skaber flere arbejdspladser og tiltrækker tilflyttere. Den kendte vestjyske gæstfrihed skal udvikles, så alle føler sig velkomne. Også folk fra fremmede lande, som gerne tager de job, som vi kan tilbyde. Der bliver kraftigt brug for os alle. Læger til vore trængte lægepraksisser og ingeniører til maskinfabrikkerne skal være velkomne, selv om de er første generations vestjyder. Væk med lukkethed og jantelov, så får vi Vestjylland til at blomstre. Som de gamle, der skabte Vestjylland, må også vi arbejde til folkegavn og grøde med tillid og i solidaritet. Om få sekunder dimitterer jeg jer som studenter i håb om, at I vil være med til at udbrede den tillidskultur, som I nu har været del af. I kan med rette være stolte af at være vestjyder. Så skal vi der bliver her, nok passe på vores skole. Denne dimission er den sidste i det gamle Lemvig Gymnasium, - næste år bliver vi meget større ved at fusionere med Lemvig Handelsskole og Handelsgymnasium. Derved bevarer vi alle tre ungdomsuddannelser i Lemvig. Forberedelserne går meget fint, alle glæder sig og I har taget byggerodet flot, - tak for det. Mens I drak champagne og fik studenterhuerne på, flyttede OLS med Jørgen Jensen i spidsen bjerge af muld og ler herude. Prøv at tænke på, hvor lang tid det ville tage med skovl og trillebøre. Og tænk så også på, hvor mange arbejdspladser det har revet med sig. Jo, effektivitet er et dobbeltsværd. Selv har jeg haft det svært med en ting: Kvierne på marken må vi undvære pga. byggerodet. Men næste år går de igen rundt på marken og spreder den skønhed, ro og styrke, som køer nu gør siden den første ko Ødhumle gav mælk til titanen Ymer, så han kunne danne hele verden. Og så slutter jeg af med den historie, jeg altid slutter af med: Der var engang en mand, der kom til en by for at bo der. Ved byporten sad en vismand. Og manden spurgte vismanden om, hvorledes den by var? Hvordan var den by, du kommer fra? Det var desværre en dårlig by, svarede manden. Det er også en dårlig by, du går ind i, svarede vismanden Næste dag kom en anden mand til byen for at slå sig ned der. Også han så vismanden, og spurgte om, hvorledes byen var? Hvordan er den by, du kommer fra, spurgte vismanden igen. Det var en dejlig by, svarede manden. Det er også en dejlig by, du går ind i. I kommer fra noget godt, og derfor vil I også komme til noget godt! Og med de ord dimitterer jeg jer som studenter fra Lemvig Gymnasium årgang 2013! Tillykke!

8 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s Af: Anne-Margit Hviid Villadsen Så blev det endelig vores tur til at sidde med huen på! En hue som vi alle ser forskellige muligheder i, men som vi alle sammen elsker! Vi elsker den især, fordi den er symbolet på, at vi har overvundet kampen mod 3 års hårdt slid og nu endelig kan kalde os studenter. Når jeg tænker på, hvad I alle sammen er for nogle dejlige mennesker, der under huerne, så kan jeg ikke lade være med at hæfte mig ved, hvor forskellige, vi alle sammen er. Vi er ikke alle sammen gjort af det samme stof, og vi har forskellige drømme og ønsker for vores fremtid. Og det er der en god grund til. Eros Ramazzotti, en italiensk sanger, som jeg lærte at kende i det år, jeg var på udveksling i Italien, synger i en sine sange, Il Cammino, vejen: Ognuno di noi, Ha il suo pezzo di strada da fare, Segui il passo di un sogno che hai, Chi lo sa dove può arrivare. Hver af os Har vores egen vej at gå Følg skridtene i den drøm, du har Hvem ved hvor det fører hen. Jeg er sikker på, at når vi kan se nogenlunde klart igen, og studenterugen sygner hen, vil være i stand til at følge skridtene i de drømme vi har og forme vores vej. Måske, vil det være kun de første skridt på vejen, men de næste skridt og resten af vejen, har vi et helt liv til at danne. Det kan virke skræmmende eller fantastisk lige nu ikke at vide, hvor vores vej fører os hen. Den vil sikkert blive fyldt med overraskelser, gode som dårlige, men det er alle disse oplevelser, der gør vejen til vores. Når vi så har gået de første skridt på vores vej, kan vi vende os om og se tilbage på vores gymnasietid. Mange vil sikkert huske den for de gode fester, studietuerne, første skoledag, SUNA osv. Når jeg tænker tilbage på de oplevelser, bliver et ord ved med at poppe op i mit hoved: fællesskab. Alle de uforglemmelige oplevelser vi har haft, har vi haft sammen. På tværs af klasser og studieretninger, kan vi alle sammen tænke tilbage og minde hinanden om, at det var fordi vi var sammen, det var sjovt. Alle de her oplevelser har også gjort, at vi har mødt nye mennesker og fået nye venner, som vi aldrig havde mødt, hvis det ikke var for gymnasiet. I starten var vi mange der holdt os til dem, vi kendte i forvejen, men som tiden er gået har vi alle sammen åbnet os op og givet plads for nye venskaber. Venskaber, som vi helt sikkert kommer til at beholde, også selvom vi ikke længere kommer til at se hinanden hver dag. Selvom det helt uundgåeligt har været hårdt og til tider svært at gå her på stedet, har jeg tit tænkt tilbage på det år, jeg boede i Italien som udvekslingsstudent efter 9. klasse. På hvor hårdt mine italienske venner havde det! Nok har de sol og verdens lækreste pizzaer, men vi har noget, de savner meget: friheden. Friheden til os uddanne os til det vi vil. Vi har alle døre åbne foran os, vi kan gøre hvad vi vil, uafhængigt af vores forældres indkomst og erhverv. Hvis vi har viljen og bruger vores gode hoveder, så har vi den frihed, der skal til for at forme vores vej. For vores

9 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 9 forældre skal ikke betale for vores uddannelse, vi får oveni købet penge for det! Vi er ikke tvunget til at bo hjemme til vi bliver 30, fordi kollegier ikke eksisterer eller fordi lejlighedspriserne er for dyre. Og noget af det, som de italienske elever og lærere var mest betagede af, er at vi har været så privilegerede at have gået på en skole hvor demokrati og vores mening betyder noget. Værdier, som vi nok tager for givet, fordi vi aldrig har været vant til andet, men det er ikke desto mindre værdier, som vi for alt i verden, skal huske at sætte pris på. I Italien bliver eleverne sjældent spurgt om hvad de mener og synes, men de bliver i stedet bedømt på hvor gode de er til at lære udenad og på hvor godt de klarer sig i tests. Derfor lyder det her sikkert meget kliché-agtigt, men noget af det vigtigste, jeg tog med mig fra det år i Italien, er man for alt i verden skal huske at værdsætte alt det man har, og ikke brokke os over alt det, man ikke har. For i sidste ende har vi alt, hvad der skal til for at vi kan forme vores vej. Her i 3.g har vi alle sammen kunne mærke hvordan håndværkerne har bygget løs og er ved at lave om, så der kan blive plads til Handelsskolen. Alle de forandringer der er på vej her til Gymnasiet, kommer vi jo ikke til at opleve, men samtidig med at skolen undergår forandringer, er der også store forandringer på vej i vores liv. Vi har sikkert mange af os gået rundt i vores eget byggerod og været meget i tvivl om, hvad vi skal lave, når vi er færdige her? For ligesom gymnasiet udvikler sig og skaber plads til nyt, så skal vi gøre det samme, og vi skal være klar på forandringer i vores liv, på vores vej, for når vi følger vores vej, vil omgivelserne også komme til at skifte i takt med, at vi kommer længere, for med udviklingen følger også forandringen. Men uanset hvor vores vej bærer os hen, vil vi altid have gymnasiet til at binde os sammen, også selvom det ikke til den tid vil ligne den skole, vi kender. Nu har de sidste uger handlet rigtig meget om vores karakterer, og vores forældre, familie og venner har nysgerrigt spurgt til, hvad vi har fået. Det er selvfølgelig forståeligt, for karaktererne betyder jo noget - for nogle mere end andre. Karaktererne hjælper os jo på de første skridt af vores vej, men resten af vejen kan vi ikke lade os styre af tal. Godt nok kan karaktererne give enten muligheder eller sætte begrænsninger mht. vores uddannelsesvalg, men karakterne giver hverken muligheder eller sætter begrænsninger ifht. at forme de mennesker, vi gerne vil være. Og det er måske i virkeligheden her, den almene dannelse, som lærerne så fint kalder det, kommer ind i billedet. For når alt kommer til alt, er det den almene dannelse, summen af de 3 år, der har været med til at forme os til dem, vi er i dag. De tre år vi har gået her på Lemvig Gymnasium har præget os, på den ene eller den anden måde, og lærerne har gjort deres bedste for, at vi i dag er parate til at møde det virkelige liv uden for gymnasiets trygge mure. Klar til at forme vores vej gennem tilværelsen. Held og lykke med det alle sammen og tillykke!

10 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s Af: Kirsten Ring Damgaard Mine damer og herrer. Kære, kære studenter og rent undtagelsesvis: Kære Emma. Selvom dette ER en tale, så behøver I ikke at identificere ethos, logos og pathos, for det har jeg nemlig næsten ikke tænkt over. Før gymnasiereformen troede jeg personligt, at ethos, logos og pathos var navnene på de tre musketerer. Jeg tog fejl. Undskyld! Engang for mange år siden sad der næsten bogstaveligt talt en pige på 15 år i et skab under en trappe hos sin onkel og tante, to mennesker, der bestemt ikke havde nogen forståelse for den magi, der er forbundet med bøger, lærdom og uddannelse. Så dumpede der et brev ind gennem brevsprækken, der kundgjorde, at pigen var optaget på gymnasiet, og da onklen og tanten modsatte sig ideen om, at hun skulle have en studentereksamen, måtte deres veje skilles. Det var ikke nemt, men det endte godt i hvert fald for pigen. Okay her er der måske brugt en smule pathos! For tre år siden fik I sådan et brev om, at I var optaget på Lemvig Gymnasium. Godt nok var det ikke Hogwarts skole for heksekunster og magi, I blev optaget på, det var det heller ikke i pigens tilfælde, men alligevel er parallellerne tydelige. Vi ved jo alle, hvem der reelt bestemmer på Æ Gym, når rektor, Lasse Dumbledore Ebbensgaard, en stor del af tiden er bortrejst i forbindelse med ministerielle affærer. Det er nemlig skolens nøglebærer, Jørgen Hagrid Kielsholm, der selvom han ret beset ikke må bruge magi, måske nok engang imellem kommer til at trylle bare en lille bitte smule! Madam Elisabeth Hooch Moltke underviser heller ikke i Quidditch, men det betyder jo ikke, at man ikke kan få nogen tæv af sine lærere, når de svinger hockeystavene i stedet for koste, og efter en scoring kan man da næsten se Martin Flitwick Hansen gå på væggene. Det lyder jo alt sammen rigtigt godt, men vi må nok også se i øjnene, at mange elever, også her, nok har haft deres personlige version af Snape, den usympatiske, for slet ikke at tale om upædagogiske plageånd af en eliksir-lærer. Pigen fra fortidens Snape underviste i tysk og kunne kun lide piger med fletninger, og da pigen havde helt kort hår, der til tider også var farvet grønt eller pink, fik hun tit at vide, at hvis det ikke var fordi, hun var så god til grammatik, så burde hun henvende sig hos skolepsykopaten, da hun ellers var fortabt med de tjavser! Mange, mange år senere kan hun stadig de tyske bøjninger, hun storsvedende og skrækslagent (allitteration) lærte udenad, men aldrig senere har brugt. Dog forlyder det, at hun efter at have undervist i et andet sprog i tyve år, ironisk nok endelig har fundet ud af, hvad bøjningerne skal bruges til. Sig så ikke, at udenadslære ikke kan være magisk. Sidst men ikke mindst: Den vigtigste lærer i en elevs skoleliv er selvfølgelig den lærer, der underviser i forsvar mod mørkets magter, den lærer, der gør en forskel. Det er ikke sikkert, I ved, hvem det er for jer endnu; det kunne være Mads Smørhår Stidsen, men i føromtalte piges tilfælde, var det hendes engelsk- og historielærer. Nej, på Lemvig Gymnasium underviser vi ikke i magi og heksekunst, men jeg håber alligevel, I har fået en anvendelig trylleformular eller besværgelse med jer herfra, som I ikke vil bruge til at lokke ambitiøse skotter i fordærv!!! Indforstået engelsk a joke! Jeg håber også, at jeres hjerter rent metaforisk vil banke for jeres snart gamle skole i en uendelig strøm af jamber. Her slutter første læsning. Den vej, jeg ikke valgte To veje skiltes i den gule skov, og suk, jeg kunne ikke følge dem begge og være én rejsende; der stod jeg længe

11 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 11 og fulgte den ene med blikket så langt jeg kunne til den drejede ind i underskoven Tog så den anden, som var lige så lovende og måske krævede mere fordi den var grønnere, manglede slid, selvom denne kommen og gåen havde slidt dem næsten lige meget ned. Og begge veje lå den morgen dækket af blade, ingen fod havde trådt sorte. Åh, jeg gemte den første til en anden dag. Dog, da jeg ved, at ét skridt tager det næste, troede jeg ikke, jeg nogen sinde kom igen. Engang, en evighed herfra, vil jeg fortælle dette med et suk: to veje skiltes i en skov, og jeg jeg valgte den, færrest havde gået på, og det har gjort en verden til forskel. For tre år siden stod I ved sådan en symbolsk skillevej, hvor I skulle vælge, hvilken vej, I ville gå. Dengang valgte I gymnasievejen, og når I nu sidder her i dag som studenter, 3-4 dage efter sidste eksamen og sikkert allerede har glemt, hvor pressede og stressede I var, så er der forhåbentlig ikke mange af jer, der fortryder, at det netop blev denne vej, I valgte at gå. Dermed ikke sagt, at det bare har været lige ud ad landevejen. Der har været tidspunkter, hvor nogle af jer og sikkert også nogle af os - reelt HAR overvejet, om I nu gik i den rigtige retning. Nogle har taget omveje, andre har gået i ring, enkelte har måske prøvet at tage nogle smutveje, der så viste sig at ende i en blindgyde. Der er nemlig ikke ret mange af os, der er udstyret med den der indbyggede GPS, hvor en indre stemme venligt men bestemt guider en i den rigtige retning, hele tiden frem mod målet uden tvivl, vaklen eller overspringshandlinger. Mindre kan også gøre det. Tænk bare på Odysseus, der var mange år om at komme hjem efter den trojanske krig, blandt andet fordi han lod sig distrahere og nød nogle af sine over- og ikke mindst sidespring. Alligevel er han en helt! Digtet jeg læste i en lidt svag oversættelse ikke min egen Robert Frosts The Road not Taken fra 1916, blev i 1989 brugt i den meget berømte film Dead Poets Society, som nok især forældregenerationen husker. Handlingen udspiller sig på den amerikanske konservative, dyre og snobbede drengekostskole Welton Academy i 1959, hvor den nye engelsklærer på utraditionel vis inspirerer sine elever gennem undervisning i poesi. Mr. Keating opfordrer sine elever til at leve i nuet og mærke efter, hvad de selv har lyst til og ikke bare leve op til andres krav, traditioner og forventninger, og selvfølgelig møder både lærer og elever modstand fra ledelse og forældre. Det overordnede tema i digtet og filmen, valget belyses gennem det klassiske begreb Carpe Diem Grib Dagen. Dette fik i denne forbindelse en renæssance og blev nærmest i enhver tænkelig og utænkelig sammenhæng brugt og misbrugt som en befriende og måske tiltrængt modvægt til slutfirsernes drøm om voldsom udvikling på alle fronter, koste hvad det koste ville Carpe Diem blev et mantra en opfordring om at stoppe op og give sig selv tid til at glemme alle bekymringer og gribe de tilbud, livet også giver i en hverdag domineret af stress og jag.

12 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 12 Man skulle give sig selv lov til ikke at følge den slagne vej. Hvis solen skinnede, og der viste sig et bedre tilbud, så kunne man næsten helt legitimt smide alt hvad man havde i hænderne og løbe ud i solen og lege. I har nu erfaret, at ting tager tid, og nogle ting tager meget tid, og når tilbuddene er mange, så bliver tiden dyrebar og måske næsten den ting, man især har for lidt af. Grib dagen, lev livet, og tag imod tilbuddene, når de kommer, lød det! Hvordan skal man så vælge, når de fristende tilbud hober sig op? Skal man bide i det sure æble og blive ved det, man nu er i gang med, som måske er mindre attraktivt end det nye tilbud, eller skal man liiige smutte. Leve i nuet? Jo, det er da fint nok at tage på festival midt i eksamenstiden, når det nu er der festivalen ligger. Eller passe fritidsjobbet imens man skriver SRP, holde kæresten i hånden imens man laver et opvarmningsprogram, tælle likes på Facebook når man laver matematikaflevering, eller spille Tetris, indtil farvede klodser falder ned foran ens øjne, når man endelig går i gang med at læse Shakespeare! Men er det at gribe dagen? Carpe diem! Måske er at gribe dagen at leve i nuet jo netop også at gå i krig med de mere krævende tilbud, som fx uddannelse er, når tilbuddet reelt er der. I de sidste tre år har I gået her, nogle af jer fordi I næsten 100 % sikkert ved, hvad I vil. Andre er måske mere usikre i deres fremtidige valg, ja, højst sandsynligt er der rent faktisk også nogen af jer, der slet ikke ved, hvad I vil, men netop fordi studentereksamen i manges bevidsthed er det sikre valg på vejen til det gode liv, så gik I denne vej i håbet om, at mange døre ville åbne sig, og kun få ville lukke sig på den vej, I ikke valgte. Nu sidder her I med studenterhuer og lige om lidt med eksamensbeviser. I tog imod det tilbud, I fik for tre år siden, og man kan ikke gå baglæns. Det nu, der var gymnasietiden, er levet. Det kan I ikke gøre om. Tre år ældre, mange erfaringer rigere og bedre klædt på står I nu ved en ny skillevej, og midt i glæden over at være kommet i mål på denne etape af livet er der måske en lille angst, fordi det næste valg er et endnu vigtigere valg end det, I stod overfor dengang. Denne gang er det ikke et spørgsmål om at gå til højre eller venstre på en skovvej denne gang holder I nu har I nemlig fået kørekort til i hvert fald personbilen og begyndelsen på voksenlivet ved en gigantisk rundkørsel med mange afkørsler. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden og huske alt, I har lært. Måske føler I jer pressede af dytten fra bagvedholdende, utålmodige bilister, hvilket får jer til at tage en chance og komme for hurtigt ind i rundkørslen, eller måske mister I orienteringen og kommer ud af den forkerte afkørsel. Mit råd til jer i en tid med voldsom selviscenesættelse: tænk jer om, orienter jer om vejens beskaffenhed, tag farten af, hold øje med og vis hensyn til de andre bilister, giv signal i tide, og vælg så vejen for jeres fremtid. I når det nok! Skulle I komme til at tage en ekstra runde i rundkørslen, så sker der nok ikke noget ved det! Men jeg ønsker jer al mulig held og lykke med alle fremtidige valg. For tre år siden stod I ved en skillevej I valgte gymnasievejen og jeg håber, at det har gjort en verden til forskel! For resten hedder de tre musketerer Athos, Porthos og Aramis. Husk at læse bøger! Til lykke med eksamen.

13 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 13 : LG har måttet sige farvel til tre lærere her ved skoleafslutningen. Ved samme lejlighed kan vi byde velkommen til to nye lærere og en it-supporter. Afgang: Per Godsk Petersen (biologi og idræt) går på pension efter 34 år på Lemvig Gymnasium. Jesper Munk Jakobsen (kemi og fysik) forlader gymnasiet til fordel for en stilling på Cheminova. Jesper kom til gymnasiet for tre år siden fra netop Cheminova. Hans efterfølger på Cheminova, Jannick Dupont, overtager hans job på gymnasiet. Jannick startede i januar. Sigrid Willads Petersen (tysk og dansk) har fået ansættelse på UCH, Holstebro. Ansættelser: Der ansat to gymnasielærere pr. 1. august. Poul Secher Henriksen er ansat med fagene biologi og idræt. Poul er nyuddannet fra Århus Universitet. Franka Gallas er ansat med faget matematik. Hun kommer fra en stilling på HTX i Skive, hvor hun har undervist i matematik på højeste niveau i syv år. Arnim Gallas er ansat pr. 1. august i en ny stilling som it-supporter. Armin og Franka kommer begge oprindeligt fra Dresden og er uddannet som civilingeniører. Franka Gallas har taget dansk lærereksamen. Pædagogikum I skoleåret har Benny Evan Madsen (dansk, filosofi), Stefan Agger (samfundsfag og erhvervsøkonomi) og Thomas Haunstrup (filosofi, oldtidskundskab, engelsk og græsk) taget pædagogikum på Lemvig Gymnasium. De er alle fastansatte på skolen. Det kommende år uddanner skolen tre kandidater i pædagogikum. Det er Martin Bjørn Hansen (historie og matematik), Ricky Billeskov Petersen (engelsk og historie) og Stinne Pulkkinen Schmidt (biologi).

14 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 14 Den 28. maj markerede rejsegildet i den nye fløj nord for idrætshallen de nye tider for Lemvig Gymnasium med taler af rektor, bestyrelsesformand og arkitekten, som roste håndværkerne for deres faglige dygtighed og smidighed i forhold til at få skolens hverdag til at fungere trods byggerodet. De nye til- og ombygninger står klar i august til at tage imod de tre ungdomsuddannelser på det nye gymnasium og omfatter: Nyt motionsrum i tilknytning til idrætshallen Ny og større kantine Ombygning af undervisnings- og administrationsområdet i det tidligere VUC mod sydøst Nyt administrationsområde Ny undervisningsfløj nord for idrætshallem med studieområde og billedkunstlokale

15 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 15 Onsdag den 14. august 2013 bliver lidt af en historisk dag i Lemvig, hvor de 3 ungsdomsuddannelser STX, HHX og HG tager hul på det første skoleår under samme tag på Lemvig Gymnasium. Håndværkerne har som nævnt andre steder travlt med om- og tilbygninger, og lærerne fra de forskellige uddannelser har allerede haft flere møder med henblik på at de i fremtiden bliver kolleger. Men også på elevside er man i fuld gang med forberedelser til sammenlægningen: De to elevråd bliver til ét og udvides. - Nu bliver vi 2 fra hver årgang på STX plus en repræsentant for HHX og en fra HG. Altså i alt 8 i stedet for de nuværende 6. Det afspejler fordelingen af elever på uddannelserne meget pænt, fortæller elevrådsrepræsentant Signe Marie Havskov Jakobsen fra 2.h på Lemvig Gymnasium, der understreger at fordelingen selvfølgelig vil blive ændret, hvis der sker forskydninger i elevtallene. Og det nye elevråd har allerede været i arbejdstøjet: - Ja, vi går meget op i at alle får en god start på skoleåret, så vi har nedsat et fælles udvalg med repræsentanter fra alle 3.g erne her på stedet og HHXere, i alt en halv snes stykker, der planlægger første skoledag. Allerede dagen før vil man ude fra vejen kunne se, at noget er i gære, og jeg kan godt allerede nu afsløre, at temaet bliver noget med landbrug. Men det konkrete indhold skal de kommende 3.g ere stå for dog tør vi godt love, at ingen vil komme til at opleve noget ubehageligt, siger Signe Marie. En anledning til nytænkning? I første omgang vil det nye elevråd arbejde i forlængelse af de rutiner, som allerede er etableret, men Signe Marie betragter også fusionen som en anledning til at se med friske øjne på elevrådsarbejdet: - Vi planlægger en fælles tur til Thisted Gymnasium til efteråret, der både skal fungere som en rystesammen-oplevelse og give os inspiration. Vi ved, at man i Thisted, hvor man også har flere ungdomsuddannelser under samme tag, griber tingene an på en lidt anderledes måde med flere udvalg, flere tovholdere og et uddelegeret ansvar. Så hvem ved? Måske bliver fusionen også startskuddet til en lidt anden struktur hos os. Vi vil også gerne have lidt mere kreativitet ind i billedet, f.eks. med highschoolagtige valgkampagner op til elevrådsvalgene, så det ikke bare kommer til at handle om almindeligt brok. Ikke mange bekymringer Adspurgt om de nye tilstande giver anledning til bekymringer trækker Signe Marie på skulderen: - Næh, egentlig ikke, men vi tænker da over, om f.eks. den nye kantine kan klare presset og om vi kan få mulighed for at betale med Dankort. Bortset fra det glæder vi os kun til at komme i gang, slutter elevrådsrepræsentanten. Mark Lefftes, HH2 på Lemvig Handelsskole og elevrådsrepræsentant fotograferet sammen med Signe Marie Havskov Jakobsen, 2h på Lemvig Gymnasium og ligeledes elevrådsmedlem. Som Signe Marie Glæder Mark sig til det nye skoleår, og han kender allerede mange af de nye skolekammerater, så han mener ikke at omvæltningen bliver så stor.

16 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s /1 Isbjørne i en varmere verden Som en del af festligholdelsen af Lasse 70 års fødselsdag fik vi et spændende om isbjørnen i Arktis. Erik W. Born, ansat ved Grønlands Naturinstitut, fortalte om, hvordan man indfangede isbjørnene og mærkede dem for derigennem at kunne følge deres færden. Denne viden bruges bl.a. til at forske i hvordan de ændrede klimaforhold på kloden påvirker isbjørnenes levevilkår. Oplægget var krydret med flotte og gode billeder fra Grønland, og festlige anekdoter om, hvordan det er at arbejde under de ekstreme forhold i jagten den store hvide bjørn. 8/4 Einar Mar Gudmundson Einar Mar Gudmundson er efterhånden en kendt skikkelse på Lemvig Gymnasium. Vi havde fornøjelsen igen først i april, hvor han læste op fra forskellige udvalgte værker til et fællesarrangement for alle skolens elever. 9/4 Dana LaCroix Gymnasiet havde d. 9. april koncert med singer/songwriter Dana LaCroix. Med sig havde hun et band bestående af medlemmer fra både New York, Sydney og Fjaltring! Med en blanding mellem country, soul og folk gav de en medrivende koncert dog med udfordringer fra gymnasiets alamsystem!

17 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s Årets Innovations Camp omhandlede brugen af et 7000 m2 stort areal på Østhavnen i Lemvig. Kreativiteten var stor og rigtig mange spændende elementer kom i spil som fx en kabelbane til vandski, en skaterpark, multibaner, vandkanaler, musikscener, VLTJ-tog som spillescener, træskibe som legepladselementer, sejlende haver, multibaner til boldspil og skøjteløb, bakker og bålsteder. Campen bestod af en guidet tur på havnen af projektleder Michael Seidelin Haustrup med information om Kommunens planer for havnen. Et oplæg fra centerleder Jan Kvist Martinsen fra Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning om kreativitet og ideudvikling, samt en travl dag med skitsetegning, modelbygning og udarbejdelse af andre præsentationsmaterialer til Kommunen. Elevernes ideer indgik efterfølgende i Kommunens videre udvikling af området, og som en del af et oplæg til et borgermøde om havnen i Lemvig. Forslag til udnyttelse af arealer på Østhavnen i Lemvig. Erik Buur Bruntse og Mads Stagis, 3.c

18 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s Onsdag d 14.august Kl : Velkomst Morgensamling: Den signede dag 2. og 3. årgang får udleveret bøger og får derefter fri. 1. årgang inddeles i klasser, præsentation af lærere og elever, udlevering af skema og bøger og rundvisning på skolen. 1. årgang får fri ca Torsdag d 15. august Undervisningsminister Christine Antorini besøger skolen 1. årgang har dobbeltlektion med studievejlederne 2. og 3. årgang har almindelig undervisning Fredag d 16. august 1. årgang har fælles billedkunst/ musikarrangement i lektion Mandag d 19. august Morgensamling 1. årgang fotograferes Tirsdag d 20. august 1. årgang fotograferes 1. årgang har 2. lektion med elevtutorer Onsdag d 21. august Teambuilding i klosterheden for hele 1. årgang

19 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 19 Ferieplan for skoleåret Sommerferie 2013: 29/6-13/ Efterårsferie: 12/10-20/ Juleferie: 21/ / Vinterferie: 8/2-16/ Påskeferie: 12/4 21/ St. Bededag: 16/ Kr. Himmelfartsferie: 29/ Grundlovsdag: 5/ Pinseferie: 7/6 9/ Sommerferie 2014: Starter 28/ Nævnte datoer hører med til ferierne.

20 Nyhedsbrev nr. 22, juli 2013 s. 20 Upcoming og Stand up Lemvig Upcoming Festival Som elev på Lemvig Gymnasium har man mange muligheder for at feste i sin fritid! Ud over de mange Flosfester, den fremragende café Suna og det super fede stand up show, SUL, har vi på gymnasiet siden 2009 haft vores helt egen festival - Lemvig Upcoming Festival. I 2012 blev der satset på store navne som Veto og denne udvikling fortsatte i 2013 med p3 guld vinderne fra When Saints Go Machine blev endnu en succes for Lemvig Upcoming Festival! Festivalen fik det år tildelt Kulturvækstprisen for sin indsats for musikkulturen i Vestjylland. Det er denne opbakning fra gymnasiets elever samt Lemvigs opland i form af sponsorer, men også mange udefrakommende gæster fra f.eks Holstebro, Thisted, Struer og Ringkøbing, der gør det muligt hvert år at udvikle festivalen. Af tidligere navne kan man nævne Turboweekend, Kiss Kiss Kiss, Treefight for Sunlight, The Floor Is Made of Lava. I 2012 var Veto på plakaten som hovednavn, og i februar 2013 var When Saints go Machine hovednavnet. Det bliver spændende at følge, hvad arrangørerne smider på plakaten næste år. Uanset hvad er Lemvig Upcoming Festival altid en fest, som du helt sikkert skal glæde dig til! Nikolaj Steensen arrangør 2013 Stand-up Stand-up på Lemvig Gymnasium er et godt eksempel på den iværksætterånd, selvstændighed og det engagement, der hersker på Lemvig Gymnasium. Arrangementet blev første gang afholdt i 2005 og har siden været en tilbagevendende årlig begivenhed. Arrangementet arrangeres 100 % af gruppen SUL (Stand-up Lemvig), som består af fem elever fordelt på de tre årgange. Det er så elevernes opgave at stå for det hele, dvs. skaffe sponsorer, lave plakater, hyre komikere, holde styr på økonomien og alt, hvad der ellers hører til. Det er SUL, der afgør, hvilke komikere der skal optræde, dog vælges der oftest to upcoming komikere og et større navn. I 2013 resulterede det i Carsten Bang, Jesper Juhl og Anders Fjeldsted. Efter den sidste komiker går af, indtager et lokalt band scenen, og det er muligt at blive på gymnasiet og nyde den gode stemning med en øl eller sodavand indtil klokken 24, hvor der lukkes og slukkes. Vi kan fra egen side sige, at det har været en fed og kanon lærerig oplevelse, der virkelig giver én en ide om, hvor stort et ansvar det kræver at holde et sådant arrangement. Det har siden dag 1 været en kæmpe succes, og stemningen i hullet er fantastisk. Kristian Damgaard Lyng og Christian Jespersen, arrangører 2013