Nordens nødvendighed - set fra USA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordens nødvendighed - set fra USA"

Transkript

1 35. årgang - nr Nordens nødvendighed - set fra USA Af Jesper Morville Scandinavia in World Politics er navnet på en bog, som professor ved Washington University, Christine LÆS I BLADET Tak til Leif Kajberg... s. 2 Vil Island tilslutte sig euroen? Af Ragnar Arnalds... s. 2 Finland en ung nation med en blodig historie Af Jens Rahbek Pedersen..s. 4 Finnerne går stærkt ind for nordisk samarbejde Af Jakob Buhl... s. 5 Helsingfors-aftalen: Det nordiske samarbejdes fundament Af Leif Kajberg... s. 6 Program for Nordisk Folkemøde 2007 i Helsingfors...s. 8 Skandinavien under tiden Av Tomas Larsson... s. 10 Nyt fra vore foreninger og Nordiske noter... s. 14 Ingebritsen udsendte i Og det er en øjenåbnende oplevelse at se, hvor snublende tæt på Frit Nordens opfattelse denne amerikanske analyse ligger. Inbritsens bog (der er et bind i en større serie om Europe Today) forsøger at definere, hvad det er, der indtil nu har givet de nordiske lande deres indflydelse og specielle status i verdenssamfundet og hvilke værdier, de nordiske lande har gjort til deres varemærke. Hun giver et historisk rids af landenes udvikling, en beskrivelse af den nordiske model, vi kender i dag og en nuanceret analyse af, hvilke kræfter, der i dagens verden trækker i en anden retning. Indledningsvis fastslår hun, at der er flere måder, hvorpå man kan skaffe sig indflydelse på den internationale scene: magt, alliance med stormagter eller idemæssigt/normsættende/ moralsk lederskab. På hjemmefronten, argumenterer hun, har de nordiske lande demonstreret, hvordan magt og rigdom kan fordeles rimeligt, forskelle mellem køn og klasser minimeres og statsmagten anvendes til at sætte grænser for markedet og social uretfærdighed. Disse uomtvistelige succeser og en fælles vilje til at fremme områder som fred, global ligestilling, u-landsbistand og miljø på verdensscenen har gjort, at Norden tages seriøst som normsætter. Det hjælper også, at landene har haft en række markante personligheder som talsmænd, fra Fridtjof Nansen i Folkeforbundet til Dag Hammarskjold og Olof Palme (ja selv Uffe Ellemann nævnes for sin indsats i de baltiske lande). Forfatteren giver mange konkrete eksempler, bl.a. at Nelson Mandelas afskedsrejse udelukkende gik til Skandinavien og Holland, for at påpege disse landes centrale betydning for apartheidsystemets fald. Men forfatteren er ikke blind for de ændringer, der sker i de nordiske samfund og holdninger i disse år, og de kræfter, der trækker dem i en anden retning. De to største udfordringer er overførslen af magt fra Skandinavien til EU, efterhånden som integrationen uddybes, og indvandringen af ikke-skandinaver. Forfatteren mener dog, at de nordiske EU-lande har fået stor indflydelse i Unionen. Emner som mere åbenhed, krav til nye medlemsstater om mindretalsbeskyttelse og mere miljøbevidsthed er alle emner, som Danmark, Finland og Sverige har sat på dagsordenen, påpeger hun - ligesom den reaktion imod overcentralisering, der ifølge hende blev den positive effekt af Danmarks nejer til hhv. Maastricht og Euroen. Men hun ser ligeså klart, at EUs sikkerhedspolitik har fjernet grundlaget for den svenske og finske neutralitetspolitik og at privatiseringspolitikken truer den nordiske model. I skemaform vider hun, hvad der er sket på dette område i de senere år, bl.a. mindre offentlig service og større arbejdsløshed. De fremmedfjendske protestpartier, der er opstået som et svar på disse problemer, truer også både de nordiske værdier og Nordens mulighed for fortsat at udøve et berettiget moralsk lederskab på den internationale scene. Men gennemgående ser

2 2 Ingebritsen fortsat de nordiske lande øve stor indflydelse og anvende den på at markedsføre en om end revideret udgave af de værdier, de så længe har stået for. Værdier, hun mener, er mere nødvendige nu end nogensinde. Der er enkelte småfejl i bogen. Alene titlens brug af ordet Scandinavia, når den handler om alle de nordiske lande, er formelt forkert. Året for den danske euroafstemning er også sat til 1999 i stedet for år Men det vejer ikke så meget som det positive: Når man herhjemme er vant til at se det nordiske samarbejde nedgjort eller endog benægtet, er det befriende at læse den amerikanske universitetsprofessors analyse. Når man får budskabet om Nordens nødvendighed så klart formuleret fra Washington University, smøger man ærmerne op! Christine Ingebritsen: Scandinavia in World Politics Rowman & Littlefield, New Your 2006, 127 sider, kr. 239 Frit NORDEN Redaktion: Jesper Morville (ansvarshavende) Jakob Buhl Luise Hemmer Pihl Leif Kajberg Fritt Norden, Norge: John Dale Fritt Norden, Sverige: Jörgen Bengtson Tomas Larsson Abonnement: Dkr. 200,- Tryk: Toptryk, Gråsten Tak til Leif Kajberg! Dette blad er det første nummer af Frit Norden siden nr. 1 i 1999, hvor der ikke står Leif Kajberg i rubrikken ansvarshavende redaktør. Det betyder heldigvis ikke, at Leif ikke fortsat er med både i bladets redaktion og i Frit Norden Danmarks styrelse. Men jobbet som ansvarshavende redaktør bliver han nu aflastet for. Og det er en god anledning for den øvrige redaktion til at takke ham for den uvurderlige indsats, han har ydet på posten. Leif har ikke alene fastholdt den høje kvalitet i bladets artikler, som det - ude falsk beskedenhed - kan rose sig af at have haft igennem alle år. Han har gjort det mere helnordisk, i emnevalg, forfattervalg og sprog. Og han har åbnet bladets spalter for interne er i foreningen, om prioriteringer og fornyelse. Med mildt kætterske og konstruktivt provokerende indlæg har han fået mange af bladets læsere - og af medredaktørerne - til at se vores kamp for det nordiske fra nye vinkler. Det er en proces, som den gamle redacteur helt sikkert vil fortsætte også som menigt medlem af redaktionen. Vi kan derfor både takke Leif for at have båret ansvaret for bladet i de mange år, og byde ham velkommen til det fortsatte samarbejde fremover. Vil Island euroen? Af Ragnar Arnalds I Skandinavien høres det ofte, at Island seriøst overvejer at tilslutte sig euroen og opgive sin egen valuta. Redaktionen af Frit Norden har kontakteret mig og anmodet om en artikel som kan redegøre for situationen i Island og hvordan det forholder sig med den islandske valuta og euroen. Overvejer Island en opgivelse af den islandske krone? Eller finns der planer om en aftale som går ud på en fast kurs i forhold til euroen lig den danske aftale? Svaret til begge disse spørgsmål er et klart nej. For det første er alle partier i Island enige om at EU-medlemskap ville være en forudsætning for at Island kan skifte fra krone til euro. En fast kurs i forhold til euroen lig den danske aftale er noget som ingen taler om. For det andre er der nu for tiden en klar majoritet i Altinget mod EUmedlemsskab. Det blir valg til Altinget den 12. mai. Partier som står på nej-siden er i fremmars men det eneste parti som støtter medlemskab og opgivelse af den islandske krone, den sosialdemokratiske Allians, er i stærk modvind. Sandsynligtvis blir forholdet i Altinget mellem ja- og nejsiden efter valget: 2/3 deler imod og 1/3 med EU-medlemskap. For det tredje opfylder Island ikke de betingelser som EMU bygger på. Rentenivået og inflationen er alltfor høj. Den økonomiske situation i Island og i euro-området er så forskellig som svart og hvid. Det er helt riktigt at vi har haft en ivrig i Island i de sidste måneder om den islandske krona og euroen på grund av at den islandske krona faldt meget i året 2006, d.v.s. marknaden devaluerade den omkring 20%. Island på vej mod afgrunden, sa Jyllandsposten i Danmark i mars 2006!

3 3 tilslutte sig Er det så muligt at den islandske ökonomien vil snart bryde sammen med den fölge at vælgerne mister troen på en selvstendig islandsk økonomi? Sandheden er at det som er blevet sagt i udlandske tidninger om Islands ökonomi og om en her i landet om euroen og kronen er en stor overdrivelse. Økonomiskt sett står Island sterkt. Den årlige ökonomiske vækst, GDP, har vært 4-6% i mange år. National inntekten per inbygger er blant de höjeste i verden og arbejdslöshed er kun lidt over 1%. Alligevel er det helt riktigt at der finns store problemer i Islands økonomi men vi kan karakerisere dem som en godarted sygdom. Problemet er opstått i forbindelse med de kæmpestore udenlandske investeringer i aluminproduktionen og kraftværker som skal skaffe elektricitet til produktionen. Ökonomien har vokset med for stor fart og blevet for varm Derfor blev den islandske krone for stærk i året Centralbanken satte styrerenten op trek i trek så at nu er den godt 14%, måske den højeste i verden. Styrerenten (på engelska: the policy interest rate) er den basrenta som Centralbanker bruger i sin handel med bankerne. En alltfor stærk islandsk krone resulterede i at udlandske varer blev for billige og vi fik en stor underbalans i udenrigshandelen. Devalueringen av den islandske krone var derfor meget positiv og naturlig for Islands ökonomi, et vigtigt skridt i retning til en avbalansering og en blöd landing som Islands økonomi behøver fremfor allt. Men det kan tilstås at kronens fald i mars 2006 blev for brat og det skaber alltid panik og overdrivelser i pressen. En udjævning som tager sin tid og måske pågår i et år er gunstigere. Den höje rente i Island og kronens kursfald bruges meget av EUtilhængere som argument for at vi skal tage op euroen. Låg rente er noget som alltid er populert. Lad oss gå in i EU og ta opp euroen så forsvinder problemet, siger EUtilhængere. Det er en farlig propaganda men også meget billig og fuldstændig falsk. Grunden for de problemer vi har er ikke kursen eller renten men en alltfor varm økonomi eller en slags vokse smerter. Faktiskt behøver Islands ökonomi en lægebehandling som er helt omvendt til det som økonomien i EU kræver. De store land i Euroområdet har haft ringe økonomisk vækst og en höj rente i Island er en nödvendighed til at trykke ned faren for inflation. En 2-3 % styrerente som Eurobanken har havt ville være katastrofal i Island. Dette förer oss til et vigtig punkt, d.v.s forskellig symmetri i økonomiske konjunkturer. I den islandske Central Bank har man udfört kalkulationer omkring spörgsmålet om symmetrien i konjunkturer i evropeisk økonomi. Om vi tager for ex. symmetrien i økonomisk vækst i den sidste tredje del av 1900 tallet, och jævnförer udviklingen i nogle land med udviklingen i et medeltals EU så viser det sig at Tyskland, Frankrig och Beneluxlandene har en stor symmetri i konjunkturer. For Danmark får vi 63% symmmetri, for Sverige 49 % symmetri och det samme for Storbrittanien, men bare 7 % for Norge og 5 % for Island. Om vi tar handelspriser ud och ind (terms of trade) så er symmetrien i ændringer av handelspriser i jævnförelse med EU: i Danmark 72 %, og i Sverige 63 % men bare 12 % for United Kingdom, kun 0,3 % for Island och for Norge næsten 0 %. Alltså ingen symmetri mellem Island og Norge på den ene side og de gamla EU-land på den annen side. Forklaringen er dels att Islands, Norges och Storbritanniens økonomi er i langt højere grad end de kontinentale eurolands økonomier orienteret mod den dollardominerede verden. Men det er jo Ragnar Arnalds er forfatter, tidligere finansminister og formand for Heimssyn. også fisken som spiller en vældig stor roll i Island och i Norge både fisk och olje. Disse kalkulasjoner om symmetrien i økonomien er en påmindelse og advarsel for Islændinger og Nordmenn at ofte er det meget opraktiskt også i økonomien - att bruge samme nummer for alle. Det er helt klart at EU-modstandere i Island har sterke økonomiske argumenter på sin side. Lad mig derfor sige til slut: Det er ingenting som antyder at Island er på vej in i EU i de kommende år. En ansøgning om medlemskab er helt udelukket av partipolitiske grunder i de næste fire år. Og den debat som vi riktig nok fik her i landet i vinter om euroen og den islandske krone vil ikke få nogle videre følger. Islands økonomi vil ikke opfylde EMU-betingelserne i de nærmeste år og det vil trække ud i mindst 4-8 år at det bliver realistiskt med euro i Island. Om det så også bliver en politisk mulighed får vi se men i de kommande år er den ikke til stæde.

4 4 Finland en ung nation med en blodig historie men det er nu historie! Af Jens Rahbek Pedersen Finland blev først selvstændig i I slipstrømmen på Ruslands opløsning fik man nu mulighed for at erklære sig selvstændig. Men selvstændigheden kom først efter en blodig borgerkrig mellem de hvide og de røde. Den varede fra december 17 til april 18. Resultatet var at mere end 3000 døde på hver side, men hvad værre var henrettedes efter borgerkrigen omkr 8300 røde og mere end andre døde af sult i fangelejrene. En borgerkrig er langt værre end en almindelig krig. Her er fjenden udefra kommende. I borgerkrigen er fjenden naboen. Det er ikke for meget sagt, at de sidste sår nok først blev lægt i 1990-erne. Her blev der endelig i den største fangelejr ved Ekenæs i Sydfinland hvor mere end 4000 røde omkom sat en mindetale op med navnene. Men det var altså mere end 70 år efter tragedien. Når borgerkrigen blev så frygtelig hang det sammen med, at i Finland stod socialisterne stærkt. Der var skabt en alliance mellem arbejderne på de store savværker og metalindustrien og husmændene de såkaldte torpere. Allerede i 1916 vandt socialisterne flertal i rigdsdagen i alt 103 ud af 200 medlemmer. Men de røde blev nedkæmpet under ledelse af Finlands nationalhelt: Carl Gustav Mannerheim, der i øvrigt havde været oberst i zarens hær. Han fik hjælp af tyskerne og borgelige finnere, de såkaldte jægere, der havde fået krigserfaring på tysk side under Verdenskrigen. Så selv om de røde var de fleste, var det en ulige kamp. Deres højeste officer var en løjtnant. I mellemkrigstiden regerede politiske partier, der var meget kritiske overfor Sovjet det var i øvrigt gensidigt og kommunistpartiet var forbudt. Men det lykkedes trods alt Finland at bevare uafhængigheden indtil Molovtov Ribbentov pagten i 39. Her fik Sovjetunionen hals og håndsret over De baltiske lande og Finland. I løbet af efteråret 39 ophørte De baltiske lande i praksis at eksistere og turen kom nu til Finland. Den daværende finsk-russiske grænse løb kun 24 km fra Leningrad, så russerne krævede grænsen trukket tilbage, og i stedet for tabet af Det karelske næs fik finnerne tilbudt større områder i Østkarelen nord for Ladogasøen. Finnerne sagde nej. Med De baltiske landes skæbne in mente var det nok ikke så sært. Det bør dog bemærkes, at de tre personer der nu kommer til at spille den ledende rolle i Finlands historie alle sagde ja. Det var Mannerheim, Paasikivi og Kekkonen. I slutningen af november 39 angreb Sovjet derfor Finland. På trods af et heltemodigt forsvar med store russiske tab til følge måtte Finland, da Sovjet satte en hær ind, der talte flere soldater ind end den samlede mandlige befolkning, kapitulere i marts 40. Det største tab var Det karelske næs med Finlands næststørste by Vyborg. Situationen ændredes sig totalt, efter at Hitler erklærede Sovjet krig i juni 41. Finland angreb som tysk allieret Sovjet og rykkede på rekord tid frem til de gamle grænser. Her blev de klogeligt stående og deltog ikke i angrebet på Leninggrad eller Murmanskbanen. I 1944 da krigslykken skiftede måtte Finland igen kapitulere og bl.a. afstå Næsset, Petsamoområdet i Nord og udleje Porkalla området umiddelbart udenfor Helsingfors til Sovjet, betale krigsskadeserstatning, men mest smertelig af alt måtte de politikere, der havde ført krigen fængsles som gemene krigsforbrydere. Omkostningerne havde været enorme: mere end døde og mere end sårede og flygtninge. I Vyborg, der tidligere Finlands nationalhelt: Carl Gustav Mannerheim have haft indbyggere, blev 7 tilbage. Men Finland forblev selvstændigt! Men det medførte en total nyorientering af finsk politik. Som vi efter 1864 måtte finnerne nu indse, at de var nødt til at overbevise Sovjet om, at de altid ville være på deres side i en krigssituation med Vesten. Ordet finlandisering blev et skælsord. Men det var realpolitik skabt på grundlag af mere end døde! I virkeligheden fik Finland stor bevægelsesfrihed. Det hang nok sammen med den kendsgerning, at annekterede Sovjet Finland, ville Sverige som det første melde sig i i NATO. I virkeligheden høstede Finland store handelsmæssige fordele af samhandelen med Sovjetunionen, således at Finland i al fald fra 80-erne økonomisk set var på niveau med det øvrige Norden.

5 5 Jens Rahbek Pedersen er lektor og formand for Foreningen Nordens lokal-afdeling i Malt Herred i det tidligere Ribe amt. Og så kom Sovjets sammenbrud og en hel ny situation opstod for Finland også takket være De baltiske landes løsrivelse fra Sovjet. Den første tid var både økonomisk og mental svær. Økonomisk fordi handelen mod øst faldt bort. Jeg var i Borgå ca. 60 km fra Helsingfors i 90, da var arbejdsløsheden 2,1%. Jeg var der igen i 91, da var arbejdsløsheden steget til 12,1%. Men takket være finnernes særlige mentalitet og en devaluering, som det eneste sted i verden ikke førte til øget løntryk og inflation lykkedes også den forvandling. I dag 15/16 år efter ser situationen igen lovende ud for Finland. Takket være den store økonomiske vækst i Rusland blomstrer handelen igen. Og finnerne har jo om nogen erfaring med at handle med russerne. Finland er medlem af EU, og selv om læserne af dette blad er modstandere, bør man betænke tre ting! For det første: Finland bliver nu draget ind i det europæiske samarbejde på en måde, de altid har ønsket sig. For det andet: Uanset udviklingen i Rusland er Finland nu sikkert placeret i den anden del af Europa For det tredie: Finland havde ikke i længden råd til at bruge så mange penge på støtte til landbruget og yderområderne. Nu får de penge fra EU! Så konklusionen er: Finlands historie er som et eventyr. Først må man gå grueligt meget ondt igennem, og selv om EU ikke repræsenterer prinsen på den hvide hest, så er lykken inden for rækkevidde. Finnerne går stærkt ind for nordisk samarbejde Af Jakob Buhl Der er blandt danske EU-modstandere alt for mange myter om Finland. Nedenfor prøver jeg at bringe nogle andre aspekter ind. Spørger man en højskolemand som Poul Engberg, om Finland er en del af Norden, vil han ud fra historiskpoetiske betragtninger argumentere for, at det er Finland så absolut. Flere sprogfolk vil også argumentere for, at det tusindårige samkvem mellem skandinavisk og finsk, har ført til ligheder i begrebsverden og lån af ord frem og tilbage. Nok så vigtigt er det, at finner regner sig som nordboer, og at navnlig finlandssvenskerne har et nært forhold til Sverige og de andre nordiske lande. Finner holder aftaler Med hensyn til Finland og Norden, så er det jo en lidt mærkelig størrelse. Finland har indført Euroen og er det land i Norden, der er mest med i EU. Finland optræder også»eu-liderligt«, men ikke så helhjertet længere. Min oplevelse er dog, at Finland i mange henseender er et af de lande, der bedst lever op til de nordiske samarbejdsaftaler. Det har nok noget med finsk temperament at gøre. Når først man har indgået en aftale, holder man den. Når først man har valgt en præsident, støtter man hende/ham. Det kan så selvfølgelig virke negativt i EU-sammenhæng og positivt i nordisk sammenhæng. Ud af Ruslands skygge Finnerne øjner selvfølgelig morgenluft nu hvor de er sluppet ud af Ruslands skygge. De kan nu føle sig lidt mindre isolerede sprogligt set, nu hvor de sprogligt nært beslægtede estere er kommet ud i friheden (og dette faktum tror jeg, med mit kendskab til finner og Finland, ikke man skal undervurdere). De viser også deres nye status ved at købe nye jagerfly i USA i stedet for i Sverige hvad der virkelig var et stort chok for svenskerne. Stor opslutning til det nordiske Men når det er sagt, må det siges, at meningsmålinger i Finland plejer at vise stor opslutning til det nordiske (så vidt jeg husker langt over 80%) men altså uden at lægge afstand til EU. Det er sådan nogle ting, der gør Finland til en svært forståelig størrelse for os andre. Hertil kommer folk på Åland og finlandssvenskerne, der ganske vist knap udgør seks procent af befolkningen, men er så koncentrerede i sydlige og vestlige områder, at der findes kommuner i Finland med over 90 procent svensktalende. De er naturligt nok dybt afhængige af Finlands tilhørsforhold til Norden. Også Samerne mod nord har et nært samarbejde med samer i Norge og Sverige. De er ikke mange i antal, men de bebor et stort område. Finland er altså et nordisk land, men hvordan ligger det med de baltiske lande, der for få år siden genvandt deres selvstændighed? Her må vi gøre os klart, at der er stor forskel på dem. I Estland tales et sprog, der er nært beslægtet med finsk, og landet har nære historiske forbindelser til Danmark og Sverige, der herskede i landet indtil Der er ingen tvivl om, at esterne er nært knyttet til Norden. Letterne har som finnerne været under svensk herredømme, men de står fjernere i forhold til de nordiske lande end esterne. Og Litauen er efter min mening ikke mere nordisk end Polen eller Tyskland Artiklen har været bragt i Det Ny Notat

6 6 Helsingfors-aftalen: Det nordiske samarbejdes fundament Af Leif Kajberg Det formaliserede nordiske samarbejde sådan som det udfolder sig i dag med faste organer som Nordisk Råd, parlamentarikermødestedet, og det støttende, udførende, iværksættende og opfølgende embedsværk i skikkelse af Nordisk Ministerråd er noget, mange tager for givet. I det daglige tænker de mange brugere af nordiske samarbejdsordninger fx inden for uddannelse, forskning, kultur og miljø nok ikke så meget over, hvad der ligger bag de mange nordiske samarbejdsinitiativer, som utrolig mange mennesker i Norden har gavn af i det daglige, fx grænsependlere og de mange, som bryder teltpælene op flytter til et andet nordisk land for at arbejde og videreuddanne sig. Det er de færreste, som har en klar fornemmelse af, hvor intenst og målrettet der, ikke mindst i de senere år, er blevet arbejdet på at fjerne grænsehindringer i Norden. Historien bag det nordiske samarbejde er bestemt ikke paratviden hos travle hverdagsmennesker. Og sandt er det nok, at de konkrete aftaler, som dagens vidtforgrenede nordiske i sidste instans bygger på, er en sag for en mindre kreds af indviede: Nordiske ildsjæle og græsrødder, foreningsmennesker, nogle professionelle som arbejder med nordiske programmer og aktiviteter, lidt embedsværk og nogle få politikere, som stadig bruger Nordisk råd som platform for initiativer, informationsudveksling, kontaktpleje og debat. Men det kan være ganske nyttigt at repetere oprindelsen til det nordiske samarbejde, også for os indforståede i Frit Norden-foreningerne. Med tanke på en af det nordiske samarbejde og på hvordan vi kan bevare og udvikle dette samarbejde og bringe det i spil over for politikere og beslutningstagere. Og måske også med henblik på at ruske op i offentligheden og minde om, at Norden og nordisk samarbejde har, og fortsat skal have, sit eget liv, sin egen identitet og være en selvstændig politisk kraft og ikke blot forstås som en trædesten i forhold til EU. Det EU, som stjæler så megen opmærksomhed i medierne og dermed koloniserer så manges bevidsthed. Hvordan det hele begyndte Men altså, hvordan var det nu lige det nordiske samarbejde opstod? Det kan man læse om mange steder. Dette korte resumé bygger således på teksten i publikationen Norden har noe å bidra med s Man kan sige, at de nordiske stemninger og samarbejdstanker fik en genopblussen i efterkrigsatmosfæren, i årene efter 2. verdenskrigs afslutning. Det nordiske samarbejde forankredes i første omgang i Nordisk Råd, som blev oprettet i 1952, som en ramme om det formaliserede samarbejde mellem de nordiske parlamentarikere. Næste milepæl var underskrivelsen af Helsingforsaftalen (1962), som er hovedhjørnestenen i de nordiske regeringers samarbejde. Den oprindelige præambel ser således ud: Preambel till överenskommelsen den 23 mars 1962) Danmarks, Finlands, Islands, Norges och Sveriges regeringar, vilka vilja ytterligare främja den nära gemenskap, som i fråga om kultur samt om rätts- och samhällsuppfattning råder mellan de nordiska folken, och ytterligare utveckla samarbetet mellan de nordiska länderna; vilka eftersträva enhetliga regler i de nordiska länderna i så många avseenden som möjligt; vilka vilja på alla områden, där förutsättningar därför finnas,åstadkomma en ändamålsenlig arbetsfördelning mellan länderna; vilka vilja fortsätta det för länderna betydelsefulla samarbetet inom Nordiska rådet och övriga samarbetsorgan; ha enats om följande bestämmelser: Præamblen er efterfølgende blevet revideret flere gange. De seneste ændringer trådte i kraft den 2. januar Ifølge aftalen finder samarbejdet sted under overskrifter som retsligt, kulturelt, socialt og økonomisk samarbejde og samarbejde inden for samfærdselsmidler og miljø. Siden fulgte Nordisk Ministerråd, oprettet i 1971 som det formelle forum for samarbejdet mellem de nordiske regeringer. I kølvandet på etableringen af det formaliserede nordiske samarbejde gennemførtes i de følgende år en række centrale reformer, eksempelvis ophævelsen af paskontrollen ved de internordiske grænser (1954), etableringen af det fælles nordiske arbejdsmarked (1954) og vedtagelsen af retten til som borger i ét nordisk land at modtage samme sociale sikring som medborgerne i det andet nordiske land, som man måtte arbejde eller opholde sig i (1981). Samarbejdets mangfoldighed Samarbejdet er vidstrakt og omfatter utrolig mange sider af samfundslivet og af foreningslivet og kulturverdenen. Modsat EU, hvor reguleringsdillen hersker og produktionen af direktiver og forordninger er massiv, er det nordiske samarbejde ubyrokratisk og smidigt og ikke nødvendigvis baseret på formelle aftaler. Alligevel har det nordiske samarbejde kunnet sætte sig igennem på mange områder: Miljø og bæredygtig udvikling, migration, integration, uddannelse, forskning/forskeruddannelse, teknologi- og erhvervsudvikling, nordisk investeringsbank samt ikke mindst identificering og afskaffelse af grænsehindringer inden for Nordens område. Der eksisterer en del permanente nordiske samarbejdsinitiativer forankret i institutioner af forskellig art, som drives på basis af nordiske fællesmidler. I 2004 var der 30. Desuden ydes tilskud til et stort antal større eller mindre projekter, typisk

7 7 inden for miljø, uddannelse, forskning og kultur. I de senere år har der været en tendens til at udstrække samarbejdet til naboområder, typisk de baltiske lande, Nordvestrusland, de arktiske regioner og EU. Det forkætrede Nordisk Råd Det aktive samspil, der finder sted mellem parlamentarikerne i Nordisk Råd og regeringerne i Nordisk Ministerråd, er unikt indenfor internationalt samarbejde. Desværre er det ikke altid så synligt og dokumenteret udadtil, i medierne og i offentligheden. Det giver undertiden anledning til mytedannelser, clicheér, skepsis og direkte negative omtaler fra fx visse politikeres og opinionslederes side. Som påvist af bl.a. Tomas Larsson, der er bidragyder til Frit Norden og tilknyttet redaktionen, synes der desværre at værre tendenser til, bl.a. i Sverige, at store dagblade på lederplads plus toneangivende politikere advokerer for at nedprioritere nordisk samarbejde. Velkendt er det også, at der undertiden melder sig røster i debatten, som afskriver Nordisk Råds arbejde og gerne ser rådet nedlagt. Vaneforestillingerne vedrørende Nordisk Råd og dets rolle og tendensen til at rynke på næsen af det er i tidens løb blevet imødegået af flere Norden-fortalere både i folkelige sammenhænge, inden for græsrøddernes kreds og af mindretallet af engagerede politikere på dette område. Per Gahrton er en af disse politikere med et grønt og nordisk bankende hjerte, og i sin bog I stället för EG (Stockholm: Ordfronts Förlag, 1990) sætter han et kraftigt spørgsmålstegn ved de gængse og også på dette tidspunkt fremherskende forestillinger om tomgang, stagnation og sløvhed i Nordisk Råd. Det sker i et kapitel med titlen Finns det ett nordiskt alternativ? (s ). Gahrton lufter i øvrigt idéen om direkte valg til Nordisk Råd. Måske en dødfødt idé umiddelbart, men alligevel relevant nok at have med i arsenalet af forslag til revitalisering af nordisk samarbejde. For der er jo al mulig grund til at være optaget af det nordiske samarbejdes ve og vel, at kigge det efter i sømmene og formulere forslag til, hvordan de kan fastholdes og udbygges og få en langt større gennemslagskraft, både i vores del af verden og globalt. Muligheder for udbygning af det nordiske samarbejde Vigtig i denne sammenhæng er fx Ole Krarups pjece Et frit Norden? Bidrag til den forbudte debat om Norden og EU (2004). Ole Krarup skildrer meget præcist og overbevisende det nordiske samarbejde som et demokratisk projekt, gennemgår det nordiske samarbejdes resultater og forklarer de værdimæssige forskelle mellem EU og Norden som samarbejdskonstruktion. Sat på kort formel kommer forskellene til udtryk i følgende karakteristika (s. 9): 1) overnational kompetence til at diktere politiske mål og midler, 2) omfanget af bureaukratiske apparater, og dermed 3) åbenhed og gennemsigtighed (transparens) samt 4) folkelig medvirken/accept/ opbakning. Et meget spændende element er den efterfølgende beskrivelse af mulighederne for at udvide det nordiske politiske samarbejde. Ole Krarup ser specielt de fremtidige samarbejdsperspektiver i en udenrigspolitisk optik og opregner og uddyber følgende fire samarbejdsfelter: Sikkerhedspolitik, handelspolitik, international mægling og aktivitet i internationale forhandlinger. En af Helsingfors-aftalens indhold, dens status som formelt grundlag for det nordiske samarbejde og mulighederne for at justere eller ændre aftalens indholdselementer og dermed det nordiske samarbejdes formål og rækkevidde i en verden med kolossalt store udfordringer inden for miljø, bæredygtig udvikling, klima, internationale handelsrelationer, indvandring, integration, fred og sikkerhed og mange flere områder kunne nævnes kan bl.a. tage udgangspunkt i Ole Krarups pjece. Det er en vigtig opgave for Frit Norden-foreningerne at drage Helsingsfors-aftalen frem i lyset, at diskutere dens indhold og kontekst og de handlemuligheder for det nordiske samarbejde, den lagde og fortsat lægger op til. Derfor er der god mening i at rette blikket mod Helsingsfors-aftalen i oplæg og drøftelser på den kommende nordiske folkerigsdag, som netop finder sted i Helsingfors. Men meget taler for, at Frit Norden gør en særlig anstrengelse for at få sat Helsingfors-aftalen på den politiske dagsorden i de nordiske lande. Denne bestræbelse vil være helt i tråd med den konference, som Fritt Norden Norge har planer om at arrangere i Oslo i slutningen af oktober parallelt med Nordisk Råds session i Oslo. Norsk Frit Nordens konference vil rette søgelyset mod internationalt samarbejde i en globaliseret verden. Temaet for Nordisk Råds session er netop globalisering; derfor er det Fritt Nordens intention at udfordre repræsentanter for de fem nordiske lande på spørgsmålet om internationalt samarbejde og opretholdelsen af folkesuverænitetsprincippet i en tid, hvor presset for satsning på overnational styring er øget markant. Konferencens fokus være folkesuverænitetsprincippet og dets placering i forskellige internationale aftaler og samarbejdssystemer som Helsingforsaftalen, forslaget til EU-grundlov og FN-pagten. Også problematikken omkring overstatslig styring på områder som menneskerettigheder, fred og miljø vil være på dagsordenen. En kort omtale af det formelle nordiske samarbejdes historik og udvikling er at finde i Nordisk Ministerråds publikation Norden har noe å bidra med (2004), på s , tilgængelig på pub/velfaerd/barn/sk/nord pdf Helsingforsavtalet - samarbetsöverenskommelse mellan Danmark, Finland, Island, Norge och Sverige er tilgængelig på: helsingfors/sk/3-2-2-hfors.asp Ultrakorte beskrivelser af Nordisk råd og Nordisk Ministerråd, deres opbygning, profil, opgaver og arbejdsformer findes på s. 17 i Norden har noe å bidra med (2004), tilgængelig på: Nord pdf

8 8 NORDISK FOLKEMØDE/FOLKRIKSDAG POHJOISMAISET KANSANKÄRÄJÄT I HELSINGFORS, FINLAND 2-5 AUGUST 2007 HUVUDTEMA: ALTERNATIV TILL EU-ME NORDISK FOLKRIKSDAG POHJOISMAISET KANSANKÄRÄJÄT 2007 För att sprida information om det nordiska samarbetets nuvarande dimensioner och dess utvecklingsmöjligheter, stärka samman-hållningen mellan Nordens folk, regioner och länder och främja samarbetet mellan Norden och omvärlden med ett globalt ekologiskt hållbart perspektiv för ögonen. TIDIGARE NORDISKA FOLKRIKSDAGAR / FOLKMÖTEN: 1990 i Vega, Norge 1991 i Sogndal, Norge 1992 i Kungälv, Sverige 1993 på Bornholm, Danmark 1994 på Houtskär, Finland 1997 i Kalmar, Sverige 1999 i Lindsberg, Sverige 2000 i Ydby, Danmark 2001 i Göteborg, Sverige 2003 i Lillehammar, Norge 2004 i Grästorp, Sverige 2005 i Köpenhamn, Danmark 2006 i Island ARRANGÖRER 2007: Alternativ till EU r.f. Finland Frit Norden, Danmark Fritt Norden, Norge Fritt Norden, Sverige Heimssyn, Island FOLKRIKSDAGEN STÖDS EKONOMISKT AV Svenska kulturfonden SE HEMSIDORNA: OCH PROGRAM: Rev. maj 2007 TORSDAG Ankomst till Hotel Arthur, Berggatan 19, Helsingfors TEMA I : FINLAND - FRÅN VÄLFÄRDSSTAT TILL GLOBAL HYPERKONKURRENS Välkomsthälsning, festsalen Alternativ till EU:s ordförande Musik GLOBALISERINGSTRYCKET PÅ FINLAND UR POLISENS PERSPEKTIV psykohistoriker Ilkka Levä, Finland Kaffe/Te TUDELNINGEN AV FINLAND SEDAN FINLAND RIKARE ÄN NÅGONSIN - HAR FATTIGA filosof Thomas Wallgren, Finland OPPOSITIONEN I RIKSDAGEN EFTER VALET 2007 f.lic. Mauri Nygård, Finland Finsk buffé FREDAG Hotel Arthur, festsalen TEMA II : ALTERNATIV TILL EU-MEDLEMSKAP BILATERALA AVTAL MED EU SAMT EES/EFTA- AVTAL; 9.00 ISLAND: Anna Ólafsdóttir Björnsson, Island 9.30 NORGE: Maria Walberg, vice ordf. Nej till EU Kaffe/Te SCHWEIZ: docent Veli Karhu, Finland Lunch TEMA III : HELSINGFORS-AVTALET - BEVARA MILJÖN REN FRI FRÅN URAN- BRYTNING, ATOM-KRAFT, RADIOAKTIVITET HÅLLBAR ENERGI Prof. Frede Hvelplund, Danmark HELSINGFORSAVTALET -TILLBAKABLICK v.häradsh. Holger Rotkirch, Finland HELSINGFORSAVTALET - RESULTAT f.kand. Birgitta Hambraeus, OSSE-nätverket, Sverige

9 9 DLEMSKAP HELCOM MORS-PRO ÖSTERSJÖN RADIOAKTIV Erkki Ilus, ledande sakkunnig, Strålsäkerhetscentralen, Finland Per Hegelund, Milkas, Sverige Kaffe/Te HOTET MOT NORDEN FRÅN URANGRUVBOLAGEN EXEMPLET KUUSAMO lärare Ulla Klötzer, Finland Satu Kirsi-Saanio, Finland KYNNEFJÄLLETS FÖRSVAR Krister Nilsson, Ordf. i Rädda K., Sverige Eva Antonsson, Hedekas. Sverige Sightseeing med buss från Hotel Arthur Helsingfors, Sveaborg Festmiddag ÖVRIGT BL.A.: HÅLLBAR UTVECKLING FRI FRÅN ATOMKRAFT LÖRDAG Tusby, (Tuusula) KULTURELL SIGHTSEEING TUSBY STRANDVÄG, 5 h Avfärd från Hfors, besök på Ainola, Villa Kokkonen, Halosenniemi, Erkkola, Aleksis Kivis dödsstuga Mangelmiddag, Hotel Krapi, Tusby TEMA IV: SOGNDALSMANIFESTET Mangelboden, Hotel Krapi, Tusby SOGNDALSMANIFESTET Revisionsgruppen, Danmark, Norge, Sverige, Finland Rekreation, Rökbastu, bad Återfärd till Helsingfors SÖNDAG Hotel Arthur, mötesrummet 9.00 Folkriksdagen utvärderas 9.30 Platsen och temat för NFR 2008 tillkännages Panel: NORDEN ÅR FÖRHOPPNINGAR OCH FARHÅGOR Representanter från Sverige, Danmark, Finland Avskedslunch PRAKTISK INFORMATION ÖVERNATTNING: Priser i euro ( ) per natt Hotell Arthur Berggatan 19, Fi Helsingfors Enkelrum utan bad: 57 och 42 veckoslut Enkelrum med bad: 85 och 73 veckoslut Dubbelrum utan bad: 68 och 61 veckoslut Dubbelrum med bad: 104 och 92 veckoslut Veckoslutspriset från fredag 3.8. Priset inkluderar frukost. Vandrarhem: EUROHOSTEL Slottsgatan 9, FI Helsingfors Enkelrum utan bad: 39,20 per natt Nyare Enkelrum 42,50 per natt Dubbelrum 23,50 per person/natt Nyare Dubbelrum 26,60 per person/ natt 3-pers. rum 23,50 per person/ natt Priset inkluderar lakan, handuk och morgonbastu. Frukost à 6,50. Dusch och toaletter i korridoren. Separat kök finns till förfogande. Eurohostel-rummen är renoverade, har TV. Sängarna är inte högsängar. BOKNING AV RUM: Boka rum själv senast 15 juni 2007 direkt till hotellet eller vandrarhemmet med angivande av beteckningen: VEU/Nordisk Folkriksdag för Hotell Arthur och bokningsnumret för EUROHOSTEL. Meddela namn, adress, önskemål och e-post. OBS! Betalningen vid ankomsten till Eurohostel. ANMÄLAN Senast 30 juni 2007 till: Danmark: Jesper Morville e-post: tel: Norge: Torbjørn Dahl e-post: tel: Sverige: Jörgen Bengtson e-post: tel: , Island: Anna Ólafsdóttir Björnsson e-post: tel: , Finland: Gerd Söderholm e-post: tel: , Finland: VEU e-post: tel: fax:

10 10 Skandinavien under tiden Av Tomas Larsson Inledning Under perioden från förra sekelskiftet fram till 1930 ägde en intressant utveckling rum mellan de tre skandinaviska länderna Danmark, Norge och Sverige. Förutom en strikt neutralitetspolitik, som höll länderna utanför första världskriget fanns även intressanta, politiska relationer mellan länderna. Det som gör denna period än mer intressant är att det finns flera likheter mellan dåtidens och dagens hårda fokusering på Centraleuropa. Ett annat ständigt återkommande ämne är de komplicerade relationerna österut. Vid förra sekelskiftet fanns endast två monarkier i Skandinavien, den danska (Glückborg-linjen) och den svenska (Bernadotte-linjen). Men i såväl Norge som Island fanns även starka krafter som ville frigöra länderna. Å andra sidan fanns spåren kvar av talets skandinavism. För att kompensera den politiska skandinavismens nederlag hade de tre länderna redan under 1870-talet gått över till ett mer praktiskt samarbete. Än idag lever detta samarbete vidare, även om vi inte så ofta tänker på det. Men de tidigare tankarna om skapandet av en skandinavisk dynasti var för evigt förbi. Två riken blir fyra Under 1800-talet hade starka självständighetsrörelser vuxit fram på Island och under 1903 upprättades ett isländskt ministerium i Reykjavik. Året därefter fick landet sin egen regering (Hjemmestyre). Det kom emellertid att dröja ända till 1918 innan ett Unionsavtal slöts mellan Danmark och Island. Unionsavtalet skulle gälla i max 25 år. Dock skulle kontrollen över utrikespolitiken, försvarspolitiken och Kustbevakningen ligga kvar i Danmark. Under december 1918 halades Dannebrogen för sista gången i Reykjavik. Även i Norge stärktes opinionen för självständighet. Redan den 7 juni...hemställde Stortinget hos Oskar II att låta någon medlem av huset Bernadotte mottaga den norska kronan... men anbudet avvisades av Sverige. Valet blev istället prins Karl i Danmark. Den 13 augusti 1905 hölls en folkomröstning i Norge där 99% av väljarna röstade för en upplösning av Unionen. Endast lite drygt två veckor senare inleddes i Karlstad förhandlingar mellan Sverige och Norge och den 22 juni påföljande år kröntes den nye norske konungen, som fick namnet Håkon VII. För första gången sedan 1380 var Norge en fri nation. Under 1914 ägde stora händelser rum i Centraleuropa. Första världskriget startade med skotten i Sarajevo. Omgående efter denna händelse kontaktade den svenske utrikesministern den norske. Den 18 december samma år ägde det berömda dansksvensk- norska kungamötet rum i Malmö och elva månader senare ägde ett liknande kungamöte rum i Kristiania (Oslo). Samtliga skandinaviska länder förklarade sig neutrala, vilket visade sig vara en mycket framgångsrik taktik då inget av länderna hamnade i krig. Ett gigantiskt men glesbefolkat land i Norden är Grönland. Landet besöktes redan år 877 av islänningen Gunbjörn (inuiterna immigrerade dock till Grönland långt tidigare, redan omkring 2000 f Kr). Sedan 1380 tillhörde västkusten i praktiken till Norge och det kom att dröja ända till år 1821 innan det norska Stor-tinget överlät Grönland till Danmark (de sista skandinaverna på Grönland från vikingatiden dog ut sannolikt redan under början av 1500-talet). I praktiken gällde överlåtandet dock endast delar av den grönländska västkusten. Under 1916, samtidigt som Dan-mark sålde det danska Västindien (nuvarande Jungfruöarna) till USA för nästan 3 miljarder skr (prisnivå 2006), erkände USA Danmarks politiska och ekonomiska intressen över Grönland. Norge fick suveränitet över Svalbard och Björnön via de internationella Paris- traktaten februari Under 1921 tillkännagav Danmark sin suveränitet över Grönland då domänerna sträcktes hela vägen över den väldiga kontinenten, ända till östkusten. Cirka tio år senare gav dock den norska regeringen en sälfångstexpedition polismyndighet över norska undersåtar på Östgrönland och år 1931 proklamerade en norsk expedition Norges suveränitet över östra Grönlands väldiga kustland. Den norska flaggan hissades på östkusten och den politiska krisen var ett faktum. En tid senare fick en domstol i Holland reda ut konflikten och Danmark vann den striden. År 1928 blev Bouvet-ön - som ligger ungefär mitt emellan Sydafrika, Antarktis och Syd-Amerika - norskt territorium (ön har en yta av 49 kvadratkilometer, är nästan helt och hållet täckt av is och har den 780 meter höga Olavtoppen). De skandinaviska ländernas närområden Sedan en mycket lång tid har det funnits en diffus gemenskapskänsla mellan de tre folken men idag står de skandinaviska politikerna längre ifrån varandra än någonsin tidigare. Nu, liksom då, hävdar visserligen ländernas politiker att de är bästa vänner, men det nordiska samarbetet är i realiteten avvecklat. Mycket har skrivits om varför det inte längre finns något reellt nordiskt samarbete. Det är lätt att få uppfattningen att denna frågeställning är ny. Men redan under första världskriget beskrevs alla ministeroch kungamöten som att [de skandinaviska] statsmännen...möttes till gemensamma möten, än i det ena landet än i det andra. Något senare, efter bildandet av Nationernas Förbund år 1920, hade visserligen

11 11 Tomas Larsson, sommarboende i Mellbystrand, Halland. Tomas Larsson er tilknyttet Frit Nordens redaktion. (mer info skandinaviskt samarbete Fig 1 Det skandinaviska närområdet under början av 1900-talet. Som framgår av bilden var den ryska och tyska dominansen påfallande. Under början av 1900-talet byggdes ryska befästningar på Åland och först 1920 backade Tyskland ut ur Danmark. Källa: författaren...sverige, Norge och Danmark utvecklat ett politiskt samarbete, som stimulerats av de tre folkens gemensamhet i tradition, språk, kultur och livssyn... men det fanns...knappast några klara och bestämda mål för den nordiska politik, som begynte under 1920-talet...(1). Den nordiska politik som trots allt ändå fanns var...mest uttryck på det kulturella området och rörde sig därmed fjärran från brännbara politiska spörsmål..., ungefär som idag. Den svenske författaren Alf Henrikson sammanfattade detta uråldriga, skandinaviska beteende på följande vis: de [norrmännen och svenskarna]...har nästan alltid suttit rygg mot rygg och tittat åt var sitt håll vad storpolitiken beträffar. Då och då under seklernas lopp har de vänt sig om och slagit varandra på käften.... Visserligen handlade boken om svenskar och norrmän, vilket dock Henrikson snabbt kompletterar med att detta mestadels ägde rum...under medverkan av en tredje broder [Danmark]. Det går inte att komma ifrån det faktum att de tre länderna alltid har varit starkt påverkade av det som sker hos grannarna i Central- och Östeuropa. De två största oroshärdarna i det skandinaviska närområdet - Ryssland och Tyskland - har dock främst påverkat Sverige och Danmark medan Norge har haft en starkare relation västerut med det anglosaxiska området. Se fig. 1 Intressant är även att det under början av 1900-talet fanns en flytande skala hos de skandinaviska länderna vad gäller relationerna till det mäktiga Tyskland. I Sverige fanns en mycket utbredd tyskvänlighet inom etablissemanget, via det mer skeptiska Danmark (som ju 1864 berövats på gigantiska landområden i söder) och till Norge, där det under 1910-talet...växte fram ett rent tyskhat (2). Intressant, inte minst ur dagens EU- perspektiv, är att närmare studera den beundran för Centraleuropa som fanns inom det svenska etablissemanget. Den svenska drottningen Viktoria, som var född i Baden, tog...öppet parti för Tyskland, gladde sig över dess segrar och sörjde över dess motgångar (1). En svensk, socialdemokratisk riksdagsman talade gärna om...den humanitet och tolerans, som utmärkte den tyska folksjälen... (1). Under krigets sista år fanns i Sverige...ej färre än 800 agenter för den tyska propagandan, enligt en amerikansk ambassadör. Det gick så långt att den tyske ambassadören i Stockholm, von Reichenau,...uppträdde till sist så klumpigt och påträngande, att den svenske utrikesministern måste begära hans återkallande (1). Vidare beskylldes socialdemokraten Branting (som var varm anhängare av neutralitetspolitiken samt intog en skeptisk till Tyskland) för att vara både osvensk, tyskfiende samt tjänare åt City (d v s England). Intressant är att här jämföra den propaganda som en stor del av etablissemanget idag bedriver mot såväl USA som i viss mån England, samt den djupa vördnaden för Centraleuropa (EU). De norska relationerna med

12 12 1,20 1,00 0,80 Tyskland försämrades drastiskt då tyskarna sänkte inte mindre än elva norska fartyg. Under 1916 utfärdades ett norskt förbud för främmande u- båtar att uppehålla sig i norska farvatten. Tyskarna svarade med att sätta igång ett nytt u-båtskrig mot norska fartyg. Men denna gång ställde sig Sverige och Danmark på den norska sidan. Gemensam valuta Trots alla politiska spänningar mellan de skandinaviska länderna fortsatte de ändå att använda kronan från starten under 1870-talet, om än i nationella versioner sedan världskrigets utbrott 1914 (se även Frit Norden, nr 2, 2005). Under 1925 hade dock den danska och norska kronan fallit kraftigt mot den svenska (neråt 53 öre per svensk krona), men under 1928 blev kurserna åter desamma. I Centraleuropa samt Finland, som också gått in för gemensam valuta (LMU), blev dock penningvärdesförsämringen extremt kraftig. Under perioden föll t ex den finska marken från 72 svenska ören till endast 8 öre, ungefär lika illa som den tyska marken (marken kraschade strax därefter, den finska marken fick istället flera extra nollor och byttes ut först under början av 1960-talet). Se fig 2 Sammanfattning Perioden är en mycket intressant del i den skandinaviska historien. Perioden inleddes med kyliga förhållanden mellan de skandinaviska länderna (unionsupplösning), samtidigt som regionen gick in i en mycket ansträngd situation med världskrig i grannländerna. Intressant är dock att länderna i flera avseenden mer eller mindre agerade parallellt (neutralitetspolitik, gemensam valuta, senare gemensam växelkurs etc). Senare visade sig Norges och Danmarks likgiltighet inför ett [SEK] 0,60 0,40 0,20 0, NOK DKK Fig 2 Växelkursen hos den svenska, norska och danska kronan under perioden Fram till och med 1914 var valutan gemensam men därefter gick växelkurserna tillfälligt isär. De blev dock åter samma under Vid utgången av 2006 kostade en dansk krona 1,24 skr och en norsk krona 1,15 skr. Det är förmodligen unikt i västvärlden att tre så lika grannländer med en i grunden gemensam valuta (från 1873) och som har en så stabil växelkurs mot varandra, har ett så litet penningpolitiskt samarbete. nordiskt försvarsförbund rädda Sverige från att dras in i äventyrligheter på andra sidan Östersjön. Artikeln visar även de mycket komplicerade relationer som de skandinaviska länderna hade mellan sig. Norges nyvunna självständighet, islänningarnas successiva frigörelseprocess samt ländernas högst olikartade utrikespolitiska relationer gjorde att det skandinaviska samarbetet av naturliga skäl aldrig fick någon större betydelse. Vad kan vi lära oss av perioden? Det finns mycket som Skandinavien idag kan lära sig av det som hände under början av 1900-talet. Den tidigare nämnda beundran av Centraleuropa inom det svenska etablissemanget finns kvar än idag, om än i modifierad form (EU). Artikeln har även gett några prov på de högst olika politiska relationer som de tre länderna hade med omvärlden. Den neutralitetspolitik som de tre skandinaviska länderna konsekvent bedrev under första världskriget skyddade oss mot att drabbas av central- och östeuropéernas brutala politik. Än idag är de utrikespolitiska relationerna i Skandinavien mycket heterogena, samtidigt som Skandinavien ligger i kläm mellan Östeuropa och Centraleuropa. Norge är visserligen med i NATO men inte EU, Danmark är med i bägge men har en rad förbehåll och Sverige gick visserligen med i EU men har en folkopinion som snabbt ångrade sig efter folkomröstningen. Det är på sikt heller inte omöjligt att de politiska, ekonomiska och militära banden över Atlanten kommer att klippas av då EU har egna ambitioner inom stormaktspolitiken. EU kan då eventuellt ta över även försvarspolitiken. Vad detta kan innebära vet vi inte och frågetecknen är många. Å andra sidan blir EU allt mer beroende av Rysslands enorma naturtillgångar. Bryssel riskerar då att hamna i en valsituation mellan Norden och Ryssland, där Norden väger lätt. I denna komplicerade situation befinner sig det nordiska samarbetet tyvärr i en snabb avvecklingsfas. Resterna av detta håller på att vävas in i EU:s maktstrukturer, samtidigt

13 13 som en allt större del av de skandinaviska ländernas makt i en allt snabbare takt förs över till Bryssel. Dock har två opinionsundersökningar från 2004 och 2006 visat att de skandinaviska folken fortfarande är mycket positiva till nordiskt/ skandinaviskt samarbete. Det finns därför all anledning för de skandinaviska ländernas regeringar att stanna upp en stund i denna avvecklingsprocess. Vi kan även konstatera att fallgroparna inom det nordiska samarbetet är många. Förvånansvärt ofta rör det sig dock om interna stridigheter mellan de skandinaviska ländernas makthavare, underblåsta av flera sekler gamla politiska motsättningar. Men redan under 1200-talet utspelade sig en likartad utveckling på Island. Island hade visserligen utvecklat en unik form av närdemokrati och rättsstat, men samtidigt började påvemakten (Centraleuropa) sakta men säkert att få ett allt större inflytande över den isländska politiken. Den isländske författaren Njörður Njarðvik sammanfattade utvecklingen på följande vis: De lagstiftande krafterna insåg inte att biskoparna var en främmande faktor i systemet, en faktor som kom att hota dess existens. Denna utveckling skedde långsamt och gradvis. Hövdingarna höll stånd ganska länge och de förstod inte att de oundvikligen skulle bli besegrade av en maktfaktor som låg utanför det isländska samhället. De hade, naturligt nog, ingen samlad bild av samhällsutvecklingen i Europa. (3) Det finns ett ständigt återkommande mönster i skandinavisk politik, där länderna med jämna mellanrum obemärkt börjar lyda under någon utländsk maktstruktur. Intentionerna från början är oftast goda, men det sker på bekostnad av självständigheten. Förr eller senare Skandinavisk kronologi Ett isländskt ministerium upprättas i Reykjavik 1905 Norge blir självständigt 1914 Dansk- norskt- svenskt kungamöte i Malmö 1918 Unionsavtal mellan Danmark och Island 1918, dec Dannebrogen halas för gott i Reykjavik 1920, feb Norge fick suveränitet över Svalbard och Björnöya 1920, jun Nordslesvig återförenas med Danmark 1921 Danmark tillkännages dess suveränitet över Grönland 1929 Norge fick suveränitet över Jan Mayen Snabbdata skandinaviska länder år 1900 Nedan följer en kort sammanställning över de skandinaviska länderna år 1900: Land Danmark Sverige/Norge Statschef Christian IX Oscar II Regeringschef Hannibal Sehested NO: J Steen SE: E G Boström ( ) F Otter ( ) Antal invånare Danmark k pers Norge k pers Färöarna 15 Sverige Grönland 12 Island 78 Summa k pers k pers bryter sig dock länderna fria från detta ok. Problemet är att denna process kostar både tid och pengar, tillgångar som inte längre finns i en allt mer globaliserad ekonomi. Vi skandinaver borde därför lära oss av historien och istället vända oss till varandra Källförteckning (1) Sveriges historia genom tiderna, Stockholm, 1953 (2) Norges historia, oktober 1949 (3) Island i forntiden

14 14 Nyt fra vore foreninger Velkommen til konferanse og til Nordisk Råds session 30. oktober til 1. nov i Oslo Ledamöterna i den svenske styrelse är sedan årsmötet 2007: Jörgen Bengtson, ordförande Gunilla Winberg, vice ordförande Richard Söderström, kassör Bolof Stridbeck Roland von Malmborg Kerstin Palmlund Suppleanter: Monica Dahlby Agneta Bengtson Stephan Gyllenhammar Fritt Norden - Norge vil onsdag den 31. oktober arrangere en konferanse i Håndverkerens lokaler i Oslo. (Med forbehold om økonomisk støtte) Nordiske noter Hvad hedder det på? Er du i tvivl om betydningen af et ord på nabosproget? Så er der hurtig hjælp at hente i den tværnordiske netordbog, Tvärslå, som findes på Nordisk netordbog er et samarbejdsprojekt støttet af Nordisk Ministerråd. Delprojektet Tvärslå udvikler tværsproglig opslag i ordbog. Fællesordbogen anvendes herefter i delprojektet Tvärsök, en tværsproglig søgemotor, som giver træf på alle de nordiske sprog. Se demo på norden.siteseeker.se/ Konferansen vil rette søkelyset på internasjonalt samarbeid i en globalisert verden. Tema for Nordisk Råd er globalisering, og vi ønsker å utfordre representanter fra de 5 nordiske land til å uttale seg om internasjonalt samarbeid og om folkesuverenitetsprinsippet vil kunne overleve det økte presset for overnasjonal styring. Konferansen vil fokusere på folkesuverenitetsprinsippets plass i ulike avtaler som Helsingforsavtalen, forslag til EUgrunnlov og FN-pakten. Hvem skal bestemme innen ressurspolitikk, handelspoltikk, arbeidslivpolitkk, sosialpolitikk, skatter og avtgifter? Trenger vi overstatlig styring innen mennekerettigheter, fred og miljøarbeid? Før og etter konferansen vil vi følge Nordisk Råds forhandlinger og delta på div. kulturarrangementer. Program og påmelding på vår hjemmeside: For Fritt Norden-Norge Torbjørn Dahl (leder) Kontingent for 2007 Hører du til dem, der endnu ikke har betalt, be r vi om hurtig indbetaling, så arbejdet kan fortsætte. Her er de nødvendige oplysninger: Kontingent 2007: Medlemskab/abonnement pr år kr Par (et blad pr husstand) kr Studerende og arbejdsløse 100 kr Par (et blad pr husstand) kr

15 15 NYE BØGER - Godt nyt læsestof! Social Kapital. En Introduktion Hvis man vil betale via netbank bruges: Reg.nr. 1551, og Konto nr Vi håber at rigtig mange runder indbetalingen op med en god gave til foreningen igen i år. Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen Social Kapital. En Introduktion ISBN: sider, kr Hans Reitzels Forlag, Denne bog skrevet af Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen viser, hvordan social kapital er en af de vigtigste produktionsfaktorer i det danske samfund. Forfatterne forklarer et samfunds John Holten-Andersen Vanvid og virkelighed en økologisk omtænkning ISBN: sider., 268 kr. Forlaget Hovedland, maj samlede sociale kapital på denne måde: Summen af det ofte uformelle samarbejde som daglig foregår på kryds og tværs mellem borgere og velfærdsstat, og som hviler på tillid og normer, bygget op gennem en lang historie. Mistillid og kontrol skaber bureaukrati og koster penge. Et velfungerende civilsamfund derimod, som alle føler sig ansvarlige for, er en produktiv kraft, der gør samfundet mere smidigt og effektivt. Et ord er et ord, og vi har grundlæggende tillid til andre i Norden. Denne tillid smører samfundssystemet. Og summen af utallige sådanne ordninger, baseret på tillid, gør at samfundet sparer enorme udgifter, mener Svendsen og Svendsen. Resultaterne fra fire World Values Surveys og det såkaldte SoCap-projekt (se kap. 3) viser, at med hensyn til generel tillid topper fire nordiske velfærdsstater en liste med 86 lande. De fire lande er Danmark, Norge, Sverige og Finland. Island ligger på tiende pladsen. Eksempler på opbygning af social kapital i Danmark er forsamlingshus-, andels-, sports- og idrætsbevægelserne. Foreningslivet giver grobund for mere fællesskab og for regelmæssig, personlig kontakt mellem folk, der før var hinanden fremmede; og pludselig bliver tillid og samarbejde en realitet. Men den sociale kapital i et samfund er sårbar og kan hurtigt forsvinde, og det kan tage flere hundrede år at opbygge den igen, siger forfatterne. Gert Tinggaard Svendsen er professor i offentlig politik, Institut for Statskundskab, Århus Universitet Gunnar Lind Haase Svendsen er lektor ved Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet, Esbjerg. Vanvid og virkelighed en økologisk omtænkning Denne bog, der netop er udkommet, handler også om betydningen af fællesskaber, bevægelser og nordiske folkestyretraditioner. Men de to bøger har vidt forskellige formål og indfaldsvinkler. Mens Svendsen og Svendsen prøver at udfylde et hul i økonomisk teori med betydningen af social kapital, tager John Holten-Andersen sine læsere ud på en filosofisk rejse, hvor målet er, ud fra et økologisk stand-punkt, at forstå samfundets (vanvittige) indretning. Holten-Andersen tager udgangspunkt i sproget og i den kendsgerning, at sproget synes at styre vores tanker. Med eksempler der spænder fra Hellas til EU viser Holten-Andersen, hvorledes den europæiske tanke fra starten har kurs mod katastroferne. Adskillelsen mellem krop og sjæl, sprog og virkelighed har sendt os ind i forfærdende blindgyder, kolonialisme, totalitarisme og cyperspace. Hvor fornuften regerer enevældigt, hvor liberalismen, kommunismen og borgerligheden tager magten, forsvinder virkeligheden. Bliver abstrakt, totalitær. (citat fra bogens omslag). I Vanvid og Virkelighed appellerer han til vores fællesskabs fornuft, til vores common sense, hvorfor bogen også har overtitlen: På sporet af den sunde fornuft. Holten-Andersen er samfunds- og miljøtænker samt redaktør for tidsskriftet SALT, se

16 Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring, men tilbagesendes med oplysning om ny adresse Frit Norden co. Lerstrup J. P. E. Hartmanns Allé 2-B 2500 Valby Post kunde nr Lørdag den 6. oktober 2007 Årsmøde i FRIT NORDEN i Valby Kulturhus Valgårdsvej 4, 2500 Valby lige ved Toftegårds Plads og få minutters gang fra Valby station. Nordisk samarbejde - aktuelle perspektiver Tema: Program: fra 12 Ankomst Mulighed for at købe frokost i medborgerhuset. 13 Årsmøde Beretninger, valg m.m. i følge Vedtægterne 15 Kaffe/te 15:30 Oplæg ved Kristen Touborg der vil tale om samarbejde i Norden ud fra sine erfaringer fra Nordisk Råd. 17 Oplæg ved Johan Lindblad Pådrivere skal opdrive løsninger - hvordan man overvinder hindringerne for det nordiske samarbejde. 18:45 Spisning Dagens ret koster 55 kr. 20:00 Medborgerhuset lukker Tilmelding senest d. 30. september til Hanne Kock, tlf e-post: eller Jesper Morville, tlf e-post: Pris: kr.100 (incl. kaffe - excl. mad) Kristen Touborg Jensen, medlem af Folketinget for SF, af Grønlands- og Færøudvalget og af Nordisk råd og gårdejer på Lemvig-kanten. Johan Lindblad arbejder for Nordisk Ministerråd, med ansvar for bl.a. informationstjenesten samt arbejdet med at fjerne grænseproblemer for private og firmaer. Som noget nyt inviteres alle til også at deltage i et fælles styrelsesmøde med deltagelse af repræsentanter fra vore tre foreningers styrelser søndag d. 7 oktober kl. 10 STØT FRIT NORDEN i arbejdet for folkestyre og et frit internationalt samarbejde med udgangspunkt i nordisk menneskesyn og fællesskab. Foreningen er tværpolitisk og uafhængig af andre organisationer. Bliv medlem eller abonnent. Nærmere oplysninger hos landssekretær Hanne Kock Ryslingevej 24 DK-8270 Højbjerg Eller hos formændene: Frit Norden, Danmark: Jesper Morville Christianshvilevej 3, 1. sal DK-2920 Charlottenlund tlf Fritt Norden, Norge: Torbjørn Dahl Hunderfossvn. 24 N-2625 Fåberg, Norge Fritt Norden, Sverige: Jörgen Bengtson Långholmsgatan 16, SE Stockholm. Eller besøg vores hjemmeside: PÅ GENSYN!

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser.

Foreningen NORDEN. Nordisk Råd i forandring. sammen med samarbejdets og ministerrådets præmisser. Foreningen NORDEN Nordisk Råd i forandring Foreningen NORDEN i Danmark har længe haft et ønske om, at få det nordiske samarbejde struktureret, så det i højere grad kommer til at afspejle dagens udfordringer,

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Taxameteret som kontrolinstrument

Taxameteret som kontrolinstrument Taxameteret som kontrolinstrument Kvalitetssikring, kontrol og teknologi inden for erhvervsmæssig personbefordring et internationalt perspektiv 18. august 2014 Mikkel Schiøtz, Finn Frogne A/S. Finn Frogne

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Den nordiske skolen fins den?

Den nordiske skolen fins den? Nikolaj Frydensbjerg Elf og Peter Kaspersen (red.) Den nordiske skolen fins den? Didaktiske diskurser og dilemmaer i skandinaviske morsmålsfag NOVUS FORLAG Den nordiske skolen fins den? Den nordiske skolen

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Ugebrev 24. Vinterferie Østerskov Akademiet. Luksusliner. Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015

Ugebrev 24. Vinterferie Østerskov Akademiet. Luksusliner. Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015 Ugebrev 24 Nr. 24, skoleåret 2014-15. dato 20. feb. 2015 Vinterferie Østerskov Akademiet Vi håber I alle har haft en dejlig vinterferie. Ca. 30 unge mennesker har i hvert fald. De tilbragte ferien til

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Lav dit eget Design på dine gæsteprodukter - Vi giver klichéomkostningerne. Værdi ca. kr. 2000,-

Lav dit eget Design på dine gæsteprodukter - Vi giver klichéomkostningerne. Værdi ca. kr. 2000,- Nr. 4/2010 Pang...! Vi giver klichéomkostningerne Værdi ca. kr. 2000,- Lav dit eget Design på dine gæsteprodukter - Vi giver klichéomkostningerne. Værdi ca. kr. 2000,- Sæbe, Shampoo, Shower gel eller Bodylotion

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

QK3a STILLES HVIS "STEMTE", KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b

QK3a STILLES HVIS STEMTE, KODE 1 I QK1 - ANDRE GÅ TIL QK3b QK Valget til det europæiske parlament blev afholdt d. 7. juni 009. Af den ene eller anden grund stemte nogle danskere ikke ved valget. Stemte du selv ved det seneste valg til det europæiske parlament?

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

40 år for et frit Norden

40 år for et frit Norden 39. årgang - nr. 1-2011 39. årgang nr. 2-4 Nytår 2011/12 40 år for et frit Norden tilslutte sig EU, stillede det kampen for et nordisk alternativ i en ny situation. Argumenterne stod umiddelbart svagere,

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

Nordlek c/o Hanne Rasmussen, Drostrupvej 3, 8370 Hadsten, Danmark email sekretariatet@nordlek.org www.nordlek.org

Nordlek c/o Hanne Rasmussen, Drostrupvej 3, 8370 Hadsten, Danmark email sekretariatet@nordlek.org www.nordlek.org Referat Styrelsemøde i Oslo d. 16.-18. oktober 2009 Fremmødte: Eivor Wallinvirta, EW, Finland Agne Svantesson, AS, Sverige Torunn Hernes Bjerkem, TB, Norge Bendt Pedersen, BP, Island Hanne Rasmussen, HR,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 21 HVOR LANGT ER INTEGRATIONEN NÅET? RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE MAJ 21 KOLOFON

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere