idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne"

Transkript

1 idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne

2 Introduktion Den kunst at høre efter en Historie er gaaet tabt i Europa Karen Blixen, Den afrikanske farm Det vurderes, at hver femte voksne dansker har utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til det som kræves for at begå sig i et moderne videnssamfund. Uanset om de dårlige læsefærdigheder skyldes manglende uddannelse, et fysisk læsehandikap eller en kulturel barriere, så er de dårlige læsefærdigheder medvirkende til en stadig større marginalisering af læsesvage i det danske velfærdssamfund. En marginalisering der har psykiske, økonomiske og kulturelle konsekvenser. På baggrund heraf havde den daværende Styrelsen for Bibliotek og Medier, nu Center for Bibliotek og Medier under Kulturstyrelsen, i både 2010 og 2011 Bedre læsefærdigheder for unge og voksne som fokusområde. I puljen for 2010 fik Lokalbibliotekerne i Aarhus sammen med Ikast-Brande Biblioteker, Tårnby Kommunebibliotek og Odense Centralbibliotek bevilliget midler til projektet Læselysten voks(n)er. Projektets centrale aktivitet var højtlæsningsgrupper for læsesvage og socialt udsatte baseret på metoden guidet fælles læsning. I projektet blev begrebet læsefærdigheder tolket bredt. Begrebet knyttede sig således til både boglige og sociale læsefærdigheder, og det blev sat i tæt forbindelse med begreberne livskvalitet og social kapital i rammen af biblioteket som dannelsesinstitution. Projektperioden havde til formål at undersøge og beskrive højtlæsningsgruppernes relevans og forankringspotentiale i biblioteksregi. Dette idékatalog er udarbejdet på baggrund af de mest centrale erfaringer og læringspunkter fra projektet, der kørte fra 1.marts 2011 til 30.april Der foreligger desuden en evaluering af projektet, som fra 1.maj 2012 kan findes på Læsevejledning I den første del af dette idekatalog sættes læsegrupperne ind i en teoretisk og biblioteksstrategisk kontekst, ligesom samarbejdet med frivillige og læsegruppernes økonomiske ramme beskrives. Anden del beskriver på baggrund af projektets erfaringer nogle typiske læsegrupper med deres karakteristika og særlige opmærksomhedspunkter samt 7 gode råd til arbejdet med læsegrupperne. Sidst i idékataloget findes henvisninger til anvendt litteratur, samt til offentliggjorte fortællinger om projektets læsegrupper. Tak til: de mange deltagere i læsegrupperne for deres kommentarer, smittende latter og personlige historier. de fagpersoner der har taget imod læsegruppen med åbne arme og set dens potentiale. læsegruppeledere, bibliotekarer såvel som frivillige, for at dele deres mange erfaringer og refleksioner.

3 dhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni conteuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold conent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold onteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus ontenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Conteido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll halt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni ontenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold ontent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitouus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo ontenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu nhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido inehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect fni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt ndhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni conteuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold conent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold onteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus ontenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Conteido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll halt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni ontenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold ontent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitouus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo ontenido 4 innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu nhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido in- Indhold 1. Biblioteket og de læsesvage Biblioteket som dannelsesinstitution anno Læselysten voks(n)er Sådan gjorde vi At bringe forskellige kompetencer sammen Stabilitet og facilitering Den særlige viden Adgang til målgruppen Frivillige læsegruppeledere på biblioteket Forankring Læsegruppernes økonomiske ramme Uddannelse i guidet fælles læsning Finde egnet litteratur Opsøgende arbejde og etablering af læsegruppe Forberedelse af tekster til læsegruppe Afholdelse af læsegruppe Frivillige som økonomisk ressource Særlige kompetencer Samarbejde og kontaktperson Afholdelse af udgifter...13 Læselysten Voks(n)er Idékatalog Lokalbibliotekerne 2012 Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune Layout ITK Design Jan Thomassen Tryk & oplag Chronografisk / 250 stk. 5. Tre højtlæsningsgrupper De læsesvage med særlige behov De socialt udsatte De veluddannede damer Gode råd til arbejdet med læsegrupperne Overvej læsegruppens succeskriterier Læs om livet Anerkend deltagernes kompetencer Skab interesse Skab ro gennem teksten Erkend dine egne begrænsninger Brug dit netværk Litteratur og henvisninger Fortællinger om projektets læsegrupper Anvendt litteratur ISBN

4 1. Biblioteket og de læsesvage Det er en af de danske folkebibliotekers fornemste opgaver at gøre viden, oplevelser og læring tilgængelig for alle borgere. Størstedelen af befolkningen opsøger selv bibliotekets mange tilbud og der kommer stadig flere tilbud til de borgere, der har brug for lidt ekstra hjælp: der er IT-kurser for seniorer, lektiecaféer for de unge, dansksprogede læsekredse for Newcomers, mobile biblioteker til plejehjemsbeboere, og meget mere. Men disse tilbud til trods er der stadig mange borgere, som vi aldrig eller meget sjældent ser på bibliotekerne. Det er de læsesvage danskere, der udgør omkring 20 % af befolkningen og indbefatter borgere der har et fysisk læsehandikap, taler rigtig dårlig dansk, har svært ved at begå sig socialt, har ringe eller slet ingen uddannelse, samt borgere som pga. fysiske og/eller psykiske lidelser ikke er i stand til at tage del i det danske velfærdssamfund. De læsesvages personlige handlefrihed er ofte indskrænket og gruppen er i risikozonen for at blive socialt, økonomisk og kulturelt marginaliseret. Gruppen af læsesvage udgør selvfølgelig en potentiel lånergruppe for biblioteker. Men det er ikke derfor, at gruppen er interessant for os; det er den fordi, den har brug for det, som biblioteket også kan. Det handler om at træde et skridt tilbage og se på, hvordan vi som bibliotek kan understøtte de læsesvage borgeres deltagelse i samfundet. Det kan vi bl.a. ved at møde dem, der hvor de er. Ikke med fordomme, krav og handlingsplaner, men ved at tage bibliotekets frie videns-, værens- og læringsrum med ud til dem Biblioteket som dannelsesinstitution anno 2012 Biblioteket er traditionelt set en dannelsesinstitution og det danske folkebiblioteks status i 2012 rykker ikke markant ved dette billede. Men hvor biblioteket tidligere overvejende var et sted borgeren gik hen for at søge viden, oplysning og inspiration, så forstås dannelse i dag i en meget bredere forståelsesramme. Dannelse handler stadig om evnen til at kunne tilegne sig (kulturel) viden, til at reflektere og til at kunne begå sig i sociale sammenhænge. Men i det dannelsesbegreb, som folkebiblioteket forstår sig selv i relation til, er vægten flyttet fra de klassiske boglige færdigheder til det personelle og relationelle: det er et dannelsesbegreb, der rækker langt ud over viden og kultur, og som handler om at danne og forstå sig selv som menneske som individ og i relation til andre. For med oplevelsen af ikke bare at indgå i et positivt fællesskab men også bidrage hertil enten i form af viden, empati, et smittende humør, eller hvad der nu kendetegner det enkelte menneske kommer også en umiddelbar oplevelse af velvære og succes, der kan give individet mod og overskud til at realisere sine egne potentialer, og som i sidste ende bidrager positivt til det enkelte menneskes oplevede livskvalitet. Økonomer og politiloger, som fx Gert Thinggaard Svendsen, kalder denne realisering for social kapital. Tanken bag begrebet er, at alle mennesker har nogle ressourcer der øges, når de sættes i relation til andre individers ressourcer, der betragtes som kapital, fordi de giver den enkelte mulighed for at tilegne sig konkret økonomisk kapital. Individets sociale kapital er ikke bare vigtig for individet selv men også for samfundet. Først og fremmest er der god økonomi i et ressourcestærkt menneske, der har lyst og evner til at engagere sig og skabe en fælles merværdi sammen med andre. Men udover denne økonomiske gevinst, så har individernes deltagelse i fællesskaber også demokratiske værdier, idet den enkeltes forståelse af samfundets forhandlingsspil og evnen til at samarbejde for at nå et fælles mål, bliver styrket Højtlæsning hvorfor? Når vi i Læselysten voks(n)er har lavet læsegrupper for socialt udsatte og læsesvage, handlede det ikke (kun) om at lære deltagerne noget om litteratur og læsning. Det handlede også om at skabe positive fælles oplevelser og tillid, personlige succesoplevelser og at fokusere på individets forståelse af sig selv og andre både gennem litteraturen og gennem gruppens sociale interaktion. Projektets højtlæsningsgrupper adskiller sig fra almindelige læsegrupper, netop fordi der læses højt. Det gør ikke deltagerne lige, for de kommer jo alle med forskellige forudsætninger, men højtlæsningen skaber et fælles tredje i den hørte historie, hvori snak og diskussion kan tage sit afsæt. Samtidig er der ikke noget krav om forberedelse fra deltagerne: de skal komme, lytte og dele deres egne refleksioner. Det fælles udgangspunkt skaber en følelse af at kunne være med, og når den enkelte deltagers synspunkter samtidig anerkendes og respekteres om end der kan være en sund uenighed i gruppen så øger det deltagernes tillid til hinanden og den enkelte deltagers oplevelse af succes. Tilliden kan få en deltager til at dele en dyb hemmelighed eller frustration med gruppen, eller den kan give den stille pige i klassen mod til at blande sig i diskussionen. Og hvem husker ikke den følelse i maven, når man havde turdet række hånden op i klassen og de andre syntes, at man havde sagt noget klogt? Det er de der tidspunkter, hvor snakken ikke nødvendigvis går helt vildt, men hvor man mærker at en af dem får sagt noget, som han ellers ikke ville have sagt, eller noget der ellers kan være lidt svært at sætte ord på. De bittesmå øjeblikke. Det er måske ikke deltagelsen i læsegruppen alene, der kan forandre en deltagers liv, men mange bække små gør som bekendt også en forskel og læsegruppen kan være med til at opbygge det overskud, som mennesket har brug for til at engagere sig i sit eget liv, og i samfundet. 6 7

5 2. Læselysten voks(n)er Læsegrupper som social inklusion I projektet blev der afholdt en række højtlæsningsgrupper baseret på guidet fælles læsning med det formål, at undersøge højtlæsningsgruppernes relevans og forankringspotentiale i biblioteksregi. Udgangspunktet for projektet var, at vi med højtlæsningsgrupperne kunne føre bibliotekets frirum med os ud til borgerne. Der skabes et frirum omkring litteraturen, hvor selve højtlæsningsaspektet fjerner alle krav om deltagernes konkrete læsefærdigheder og der skabes en positiv social oplevelse på baggrund af teksten som det fælles tredje. Gennem et bredt samarbejde med lokale aktører som uddannelsesinstitutioner, væresteder, aktiveringstilbud, socialforsorg mm. har projektet haft højtlæsningsgrupper for ordblinde, hjemløse, folk med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, elever i en 10. specialklasse, mennesker med ondt i livet, tidligere misbrugere og med helt almindelige litteraturinteresserede mennesker. Andre målgrupper der har været i spil, har været unge mødre uden uddannelse, indvandrerkvinder, langtidsledige, og smertepatienter med kroniske lidelser Sådan gjorde vi Læsegrupperne i Læselysten voks(n)er blev baseret på læsemetoden guidet fælles læsning. Metoden er udviklet af The Reader Organisation i England, som gennem mere end 10 år har brugt metoden til at skabe social inklusion og livskvalitet for bl.a. langtidsledige, syge, stressede medarbejdere i virksomheder og mange flere. Uddannelsen udbydes i Danmark af Læseforeningen, der er The Reader Organisations officielle samarbejdspartner. Se mere på Alle projektets læsegrupper har været ledet af en læsegruppeleder, der er uddannet hos Læseforeningen. Guidet fælles læsning Guidet fælles læsning er en højtlæsningsmetode, der kunne kaldes dialogisk læsning for voksne. Metoden er meget tekstnær og dens bærende principper er empati og inklusion. Højtlæsningen skaber en her-og-nu oplevelse af teksten og i læsepauserne er der plads til at individet fordyber sig og reflekterer over teksten og sit eget liv. På engelsk hedder det deep reading og den metode har i flere sammenhænge vist, at den kan have en terapeutisk effekt på bl.a. depression, stress, demens og social isolation. Men guidet fælles læsning er ikke en terapiform, det er en måde at læse på. Derfor udstyres læsegruppelederne under uddannelsen med en række redskaber til at åbne teksten og dialogen, og invitere deltagerne til at reflektere over deres eget liv og samtidig bibeholde tekstens centrale placering i samtalen. 8 9

6 3. At bringe forskellige kompetencer sammen De danske folkebiblioteker får til stadighed nye opgaver, som i mange tilfælde har et socialt aspekt: borgerservice, digitale medier, hjælp til handikappede, lektiehjælp, o.m.m. Det er ikke nødvendigvis traditionelle biblioteksopgaver, og opgavernes store spændvidde betyder derfor også, at biblioteket ikke nødvendigvis har alle de nødvendige kompetencer, der skal til for at løfte opgaverne. De kompetencer skal findes i partnerskaber med relevante aktører Stabilitet og facilitering Biblioteket er en attraktiv partner i forhold til at løse opgaver, der går på tværs af sektorer og faggrænser. Biblioteket har alle den kommunale institutions fordele: faciliteter, netværk og stabilitet. Men biblioteket er som kultur- og dannelsesinstitution samtidig repræsentant for et uformelt lærings-, videns- og værensrum; biblioteket har ingen myndighedsudøvelse og er derfor et neutralt sted, hvor borgerne frit og uden forpligtelser eller krav kan opholde sig, og hvis tilbud borgerne frit kan benytte. I Læselysten voks(n)er har bibliotekerne især spillet rollen som facilitator. Bibliotekerne har opsøgt eksisterende og nye samarbejdspartnere med henblik på strategiske samarbejder, og har sammen med disse etableret og afprøvet ikke bare læsegruppen men også samarbejdsrelationen Den særlige viden I arbejdet med højtlæsningsgrupper baseret på guidet fælles læsning er Læseforeningen en central aktør. Læseforeningen er en frivillig forening, der arbejder for at udbrede litteraturen og dens potentialer til så mange mennesker som muligt. Det giver foreningens arbejde et meget skarpt fokus og ekspertviden. Det er Læseforeningen, der udvikler højtlæsningsmetoden guidet fælles læsning teoretisk og sørger for, at uddannelsen hele tiden er tidssvarende og forholder sig til den forskning, der bl.a. foregår på Institut for Antropologi på Aarhus Universitet. Jeg synes det er fint, at Læseforeningen repræsenterer en slags idealisme. Så kan jeg bagefter gå ud i den virkelige verden og realisere det. Men vi har brug for idealismen til at sætte barren højt. I forlængelse heraf, er det også Læseforeningen, der er hestens mule. Det er her, læsegruppelederen kan gå tilbage til, hvis der opstår en usikkerhed i forhold til metoden eller selve rollen som læsegruppeleder, eller hvis vedkommende trænger til at blive bekræftet Adgang til målgruppen Andre væsentlige aktører er de fagpersoner, der er tilknyttet de enkelte målgrupper. Fagpersoner er absolut nødvendige for mødet med den givne målgruppe, fordi de har kendskab til målgruppens særlige forudsætninger og behov. F.eks. vil ordblindelæreren kunne vejlede ift. tekstens sværhedsgrad og socialmedarbejderen kan orientere om, at medicin og misbrug gør det svært for den hjemløse at koncentrere sig. Erfaringer fra projektet viser, at fagpersonerne desuden er altafgørende i forhold til at få kontakt til mange målgrupper, idet fagpersonerne oftest indgår i en tillidsrelation til målgruppen. Derfor er det en rigtig god ide, at finde en engageret samarbejdspartner som tror på idéen. Hvis ikke fagpersonen selv tror på, at læsegruppen kan bidrage med noget positivt til målgruppen, så kan vedkommende heller ikke sælge idéen til målgruppen. Men fagpersonen kan også være vigtig i selve læsegruppen. Mange målgrupper, der er relevante i denne sammenhæng, har selv fravalgt det at læse, fordi det forbindes med noget ligefrem ubehageligt og i bedste fald noget ligegyldigt. En del af dem vil derfor sidde i læsegruppen med en vis mistro og ikke mindst mistillid til læsegruppelederen. Men den mistillid kan fagpersonen, i kraft af den etablerede tillidsrelation til deltageren, være med til at erstatte med tillid, idet fagpersonen gennem sin deltagelse og engagement siger, at Det her er sgu ok. I starten var det helt tydeligt, at de ikke ville svare på spørgsmål fra mig. De kendte mig jo overhovedet ikke. Men når S spurgte dem om præcis det samme, var der ikke grænser for hvad de ville svare på. Men det er begyndt at ændre sig nu. I går var der endda en af dem der råbte Hej Læsedame til mig langt nede af gangen Frivillige læsegruppeledere på biblioteket Tilknytning af frivillige eller med et andet ord borgerinddragelse er en anden måde til at indsluse nye kompetencer på bibliotekerne og har tillige ofte den effekt, at den frivilliges arbejde vægtes højere af modtagerne, netop fordi det er frivilligt. Først og fremmest kan den frivillige besidde nogle faglige eller personlige kompetencer, som kan bruges strategisk i forhold til den konkrete sammenhæng. Måske er det en frivillig, som har et fagligt kendskab til facilitering af frivillige eller kendskab til en målgruppes særlige behov og forudsætninger. Eller måske er det en frivillig, der har et stort litterært kendskab og på den måde kan hjælpe andre, eller måske er personen bare så empatisk og god til mennesker, at vedkommende kan indgå i alle læsegruppesammenhænge. Udover samspillet mellem kompetencer kan frivillige og professionelle have masser af glæde af hinanden. De drives af fælles interesser og af rollen som læsegruppeleder, men de har vidt forskellige udgangspunkter herfor. Det kan give visse udfordringer, men kan også føre til gode refleksioner, diskussioner og samtaler, der fremmer bevidstheden om rollen som læsegruppeleder. Og i mødet mellem frivillig og medarbejder sker der også ofte det, at den frivillige kommer med en energi og et engagement, som kan smitte af på medarbejderen, ligesom medarbejderen måske kan se en række praktiske løsninger på den frivilliges udfordringer. Partnerskab Et partnerskab er et samarbejde mellem to eller flere aktører og formålet er at skabe noget, som ingen af parterne kunne skabe selv (www.udafboksen.nu). I samarbejdet bringer parterne deres egne kompetencer og ressourcer i spil for at opnå et fælles mål, og derved skaber de en merværdi for alle involverede

7 4. Forankring Højtlæsningsgrupper baseret på guidet fælles læsning er på mange måder en meget enkel aktivitet: bøger og gode historier findes i massevis på bibliotekerne og de fleste steder findes der også en sofa eller et bord, som man kan mødes om. Udfordringen i at forankre højtlæsningsgrupperne ligger i, at de kræver en meget specifik kompetence og desuden vejer tungt i forhold til antal arbejdstimer. Fordi højtlæsningsgrupperne og metoden er så ubeskrevet i biblioteksregi, har man på de fleste af de deltagende biblioteker fokuseret på, at knytte læsegrupperne stærkt til biblioteket og uddannet bibliotekarer som læsegruppeledere. Når læsegrupperne har vist sit værd, er det tanken, at de skal forankres gennem inddragelse af frivillige med bibliotekaren som kontaktperson og sparringspartner Læsegruppernes økonomiske ramme Uddannelse i guidet fælles læsning Primo 2012 er uddannelsesgebyret fastsat til kr./deltager, hertil kommer medarbejdertimer til 4-5 kursusdage. Det er projektets vurdering, at uddannelsen er så specifik en kompetence, at den ikke kan gives videre fra kollega til kollega men kræver deltagelse på uddannelsesforløbet Finde egnet litteratur At finde egnet litteratur til læsegruppen er en uberegnelig men ikke desto mindre væsentlig post i ressourceforbruget. Hver gruppe og hver læsegruppeleder er forskellig, og de har forskellige interesser og forudsætninger. Læsegruppelederen kan med fordel lade sig inspirere af sine kollegers litteraturlister, men udvælgelsen af litteratur vil stadig kræve en vis refleksion. Derfor skal der oftest gennemlæses mange forskellige tekster til den enkelte gruppe, før den rigtige tekst findes Opsøgende arbejde og etablering af læsegruppe Ressourceforbruget ved etablering af en højtlæsningsgruppe afhænger i høj grad af, om man vælger at etablere en gruppe fra bunden, dvs. ved at rekruttere deltagere vha. opslag, hjemmeside, mm., eller om man henvender sig til et værested eller en institution, hvor den potentielle læsegruppe i forvejen er samlet. Det er projektets erfaring, at den løst sammensatte højtlæsningsgruppe er en væsentlig større udfordring og ressourcesluger end gruppen på værestedet/ institutionen, men samtidig er det ikke en umulighed. Hvilken model man vælger, må derfor afhænge af, hvordan man ønsker at placere højtlæsningsgruppen i forhold til bibliotekets strategiske arbejde Forberedelse af tekster til læsegruppe Teksten læses typisk igennem 1-3 gange og der skrives noter/kommentarer, udformes spørgsmål til at åbne teksten etc., så læsegruppelederen føler sig fortrolig med den (se afsnit 6.5). Desuden kopieres teksten til deltagerne Afholdelse af læsegruppe En læsegruppesession varer typisk mellem 60 og 90 minutter. Hertil kommer evt. kaffebrygning, klargørelse af lokale/ oprydning, og/eller transport til og fra stedet, hvor læsegruppen afholdes Frivillige som økonomisk ressource Højtlæsningsgrupperne vil nok altid være et af de arbejdsområder som er et spørgsmål om overskud. Når der bliver skåret ned, vil det her typisk være et af stederne. For man kan jo ikke skære ned på vagter, fjernlån, betjening af plejehjem og alt det andet der er lovgivet om i forhold til biblioteksorientering. (Biblioteksansat) Som nævnt i 3.4 kan frivillige bringe nye kompetencer og nyt engagement ind på bibliotekerne, ligesom tilknytningen af frivillige potentielt vil skabe flere læsegrupper. Men inddragelse af frivillige kan også betyde tilførsel af økonomiske ressourcer, idet den frivilliges arbejde enten kan aflaste de biblioteksansatte eller betyde, at der bliver løst opgaver som ellers ikke ville blive løst. Men hvis det frivillige arbejde skal være til gavn for både biblioteket, den frivillige og deltagerne i læsegruppen, så er der flere ting man kan/bør overveje Særlige kompetencer Når biblioteket indleder sin søgen efter en frivillig, kan det være en god idé forinden at have afklaret, hvilken læsegruppe den frivillige skal lede og dermed, om det vil være en fordel for arbejdet med læsegruppen hvis vedkommende har nogle særlige kompetencer. Kunne det fx være givtigt, at den frivillige taler arabisk? At vedkommende har særlige pædagogiske evner? Måske en specifik faglig viden om en bestemt målgruppe? Eller et bredt litterært kendskab? Samarbejde og kontaktperson Som nævnt i 3.4 kan frivillige og ansatte have stor glæde af at samarbejde. Men hvornår skal kontakten og samarbejdet foregå? Den frivillige arbejder måske selv eller kan af andre årsager ikke arbejde frivilligt indenfor medarbejderens normale arbejdstid. Hvad hvis den frivillige får et akut behov for at sparre med medarbejderen skal medarbejderen da stå til rådighed for den frivillige, også uden for almindelig arbejdstid? Er det realistisk, at medarbejderen flexer for at imødekomme samarbejdet eller fritages for andre arbejdsopgaver? Afholdelse af udgifter Hvis biblioteket skal være et attraktivt sted for civilsamfundet at lægge sine frivillige kræfter, må biblioteket i høj grad tænke på, hvordan det kan imødekomme den frivillige og gøre dennes arbejde så let som muligt. I et økonomisk perspektiv vil det kun være ret og rimeligt, at den frivillige ikke har andre udgifter til sit frivillige arbejde end det antal timer vedkommende bruger. Derfor kan det allerede fra samarbejdets begyndelse være godt at afklare med den frivillige, hvilke (ekstra) udgifter vedkommende vil få i forbindelse med arbejdet med læsegrupperne og hvilke af disse biblioteket skal betale. Det kan fx være transportudgifter mellem den frivilliges bopæl og stedet hvor læsegruppen mødes, udgifter til kopiering af tekster, kaffe til læsegruppen, etc

8 5. Tre højtlæsningsgrupper I det følgende beskrives tre læsegrupper med hver deres karakteristika, udfordringer og læringspunkter. De beskrevne grupper tager udgangspunkt i projektets læsegrupper og erfaringer, men de er ikke 1:1 gengivelser af virkelighedens læsegrupper. I nogle tilfælde er flere grupper med lignende træk lagt sammen, mens der i andre tilfælde er fremhævet særlige udfordringer ved læsegruppen. Formålet med denne lidt fortættede beskrivelse er at tydeliggøre særlige opmærksomhedspunkter. Modellerne indeholder en beskrivelse af hvem deltagerne er, hvad deres særlige forudsætninger er, hvordan gruppen er organiseret, samt hvilken motivation biblioteket og samarbejdspartneren har for at have læsegruppen. Desuden beskrives de praktiske forhold omkring læsegruppen, deltagernes forhold til litteratur samt de væsentligste læringspunkter omkring læsegruppen De læsesvage med særlige behov Jeg synes det er ret kedeligt. Men det er også spændende. (Deltager) I starten syntes jeg det var kedeligt, men efterhånden blev jeg glad for det. Det gode ved læsegruppen er at man får en masse gode diskussioner, og får tingene fra flere sider (Deltager) Deltagerne er tilknyttet en uddannelsesinstitution. De går ikke i en almindelig klasse, men i en klasse, hvor der er lidt mere plads og tid til individuelle udfordringer både de faglige og sociale. Nogle af deltagerne har læsehandikaps, andre har psykiske diagnoser og/eller svært ved at begå sig socialt. Fælles for dem er, at de har brug for anerkendelse og positive oplevelser som et springbræt til at komme videre i livet. Deltagerne har aldrig læst ret meget og mange af dem forbinder læsning med nederlag og ydmygelse. De vil gerne høre nogle historier med gang i, og de efterspørger både krimier og historier, der giver et godt grin. Det skal helst være historier, hvor der er en handling og teksten må ikke springe for meget rundt. De synes det med digte er lidt svært, fordi de tror, at de skal analysere. Men de er faktisk ret gode til at fange, hvad digtene handler om. De ved det bare ikke selv, for de tror ikke, at de kan læse. Praktiske forhold Læsegruppen er et samarbejde mellem biblioteket og uddannelsesstedet, som kender hinanden fra andre sammenhænge. Læsegruppen indgår som et supplement til den øvrige undervisning, og den er derfor obligatorisk for eleverne. Biblioteket vil gerne i kontakt med den forholdstvist uuddannede gruppe og uddannelsesstedet, synes at læsegruppens bærende principper stemmer godt overens med uddannelsesstedets, idet det er en aktivitet med eleverne og ikke for eleverne. Læsegruppen ledes af en bibliotekar. Læreren deltager i læsegruppen på lige fod med eleverne og hjælper også med at stille spørgsmål. Gruppen kan ikke koncentrere sig så lang tid af gangen, så man mødes om morgenen og læser i 60 min. Læsegruppen mødes i deltagernes klasselokale. Gruppen plejer at være på biblioteket et par gange om måneden. De fleste af dem synes det er ok, men nogle af dem bryder sig ikke om det, fordi de føler sig dumme der. Desuden har de ikke ret meget undervisningstid og derfor vælger man at mødes til læsegruppen, der hvor gruppen alligevel skal have undervisning bagefter. Ved at rykke lidt rundt på bordene forsøger man at få det til ikke at ligne et klasselokale. Læringspunkter Skab interesse for at læse, ved at læse noget deltagerne synes er interessant. Det behøver ikke være Joyce eller Shakespeare, for at gruppen kan få noget ud af det. Så vil den gode historie og de gode snakke overskygge den tvungne deltagelse. Anerkend, at gruppen faktisk besidder nogle ressourcer og kan være rigtigt dygtige læsere. De skal bare have lidt hjælp til at læse teksten. Ros deres iagttagelser eller perspektivering til deres egen historie, det skaber en oplevelse af succes. Læsegruppen kan godt indgå i et undervisningsforløb uden at miste sit frirum. Men det kræver at man er opmærksom på sin rolle som læsegruppeleder. Der skal gives plads til diskussionerne, selvom de ikke altid behandler tekstens mest oplagte emne. For diskussionerne giver deltagerne selvtillid, når de opdager, at de kan bidrage med noget. Desuden er diskussionerne en øvelse i at formulere sig, og det kommer også deltagerne til gode skriftligt

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Kulturel dannelse som socialt projekt

Kulturel dannelse som socialt projekt Kulturel dannelse som socialt projekt Af Helle Wind Poulsen Indledning I en verden fuld af nybrydende eksperimenterende litteratur og en mangefacetteret og levende formidling af mest nyt og mindre gammelt,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

idékatalog Unge Uden Ungdomsuddannelse Lokalbibliotekerne

idékatalog Unge Uden Ungdomsuddannelse Lokalbibliotekerne idékatalog Unge Uden Ungdomsuddannelse Lokalbibliotekerne 1 Unge Uden Ungdomsuddannelse Lokalbibliotekerne Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune lokalbibliotekerne@aarhus.dk 2011 ITK Design Mølleparken

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Flirt med SMS Væk hendes interesse. EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Flirt med SMS Væk hendes interesse SMS-Flirting hvorfor? Guiden her er skrevet til dig som gerne vil være bedre til eller lære at flirte og score over SMS. Den tager udgangspunkt i, at det er en ny pige

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere