idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne

Transkript

1 idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne

2 Introduktion Den kunst at høre efter en Historie er gaaet tabt i Europa Karen Blixen, Den afrikanske farm Det vurderes, at hver femte voksne dansker har utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til det som kræves for at begå sig i et moderne videnssamfund. Uanset om de dårlige læsefærdigheder skyldes manglende uddannelse, et fysisk læsehandikap eller en kulturel barriere, så er de dårlige læsefærdigheder medvirkende til en stadig større marginalisering af læsesvage i det danske velfærdssamfund. En marginalisering der har psykiske, økonomiske og kulturelle konsekvenser. På baggrund heraf havde den daværende Styrelsen for Bibliotek og Medier, nu Center for Bibliotek og Medier under Kulturstyrelsen, i både 2010 og 2011 Bedre læsefærdigheder for unge og voksne som fokusområde. I puljen for 2010 fik Lokalbibliotekerne i Aarhus sammen med Ikast-Brande Biblioteker, Tårnby Kommunebibliotek og Odense Centralbibliotek bevilliget midler til projektet Læselysten voks(n)er. Projektets centrale aktivitet var højtlæsningsgrupper for læsesvage og socialt udsatte baseret på metoden guidet fælles læsning. I projektet blev begrebet læsefærdigheder tolket bredt. Begrebet knyttede sig således til både boglige og sociale læsefærdigheder, og det blev sat i tæt forbindelse med begreberne livskvalitet og social kapital i rammen af biblioteket som dannelsesinstitution. Projektperioden havde til formål at undersøge og beskrive højtlæsningsgruppernes relevans og forankringspotentiale i biblioteksregi. Dette idékatalog er udarbejdet på baggrund af de mest centrale erfaringer og læringspunkter fra projektet, der kørte fra 1.marts 2011 til 30.april Der foreligger desuden en evaluering af projektet, som fra 1.maj 2012 kan findes på Læsevejledning I den første del af dette idekatalog sættes læsegrupperne ind i en teoretisk og biblioteksstrategisk kontekst, ligesom samarbejdet med frivillige og læsegruppernes økonomiske ramme beskrives. Anden del beskriver på baggrund af projektets erfaringer nogle typiske læsegrupper med deres karakteristika og særlige opmærksomhedspunkter samt 7 gode råd til arbejdet med læsegrupperne. Sidst i idékataloget findes henvisninger til anvendt litteratur, samt til offentliggjorte fortællinger om projektets læsegrupper. Tak til: de mange deltagere i læsegrupperne for deres kommentarer, smittende latter og personlige historier. de fagpersoner der har taget imod læsegruppen med åbne arme og set dens potentiale. læsegruppeledere, bibliotekarer såvel som frivillige, for at dele deres mange erfaringer og refleksioner.

3 dhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni conteuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold conent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold onteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus ontenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Conteido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll halt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni ontenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold ontent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitouus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo ontenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu nhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido inehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect fni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt ndhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni conteuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold conent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold onteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus ontenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Conteido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll halt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni ontenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold ontent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitouus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo ontenido 4 innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu nhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido in- Indhold 1. Biblioteket og de læsesvage Biblioteket som dannelsesinstitution anno Læselysten voks(n)er Sådan gjorde vi At bringe forskellige kompetencer sammen Stabilitet og facilitering Den særlige viden Adgang til målgruppen Frivillige læsegruppeledere på biblioteket Forankring Læsegruppernes økonomiske ramme Uddannelse i guidet fælles læsning Finde egnet litteratur Opsøgende arbejde og etablering af læsegruppe Forberedelse af tekster til læsegruppe Afholdelse af læsegruppe Frivillige som økonomisk ressource Særlige kompetencer Samarbejde og kontaktperson Afholdelse af udgifter...13 Læselysten Voks(n)er Idékatalog Lokalbibliotekerne 2012 Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune Layout ITK Design Jan Thomassen Tryk & oplag Chronografisk / 250 stk. 5. Tre højtlæsningsgrupper De læsesvage med særlige behov De socialt udsatte De veluddannede damer Gode råd til arbejdet med læsegrupperne Overvej læsegruppens succeskriterier Læs om livet Anerkend deltagernes kompetencer Skab interesse Skab ro gennem teksten Erkend dine egne begrænsninger Brug dit netværk Litteratur og henvisninger Fortællinger om projektets læsegrupper Anvendt litteratur ISBN

4 1. Biblioteket og de læsesvage Det er en af de danske folkebibliotekers fornemste opgaver at gøre viden, oplevelser og læring tilgængelig for alle borgere. Størstedelen af befolkningen opsøger selv bibliotekets mange tilbud og der kommer stadig flere tilbud til de borgere, der har brug for lidt ekstra hjælp: der er IT-kurser for seniorer, lektiecaféer for de unge, dansksprogede læsekredse for Newcomers, mobile biblioteker til plejehjemsbeboere, og meget mere. Men disse tilbud til trods er der stadig mange borgere, som vi aldrig eller meget sjældent ser på bibliotekerne. Det er de læsesvage danskere, der udgør omkring 20 % af befolkningen og indbefatter borgere der har et fysisk læsehandikap, taler rigtig dårlig dansk, har svært ved at begå sig socialt, har ringe eller slet ingen uddannelse, samt borgere som pga. fysiske og/eller psykiske lidelser ikke er i stand til at tage del i det danske velfærdssamfund. De læsesvages personlige handlefrihed er ofte indskrænket og gruppen er i risikozonen for at blive socialt, økonomisk og kulturelt marginaliseret. Gruppen af læsesvage udgør selvfølgelig en potentiel lånergruppe for biblioteker. Men det er ikke derfor, at gruppen er interessant for os; det er den fordi, den har brug for det, som biblioteket også kan. Det handler om at træde et skridt tilbage og se på, hvordan vi som bibliotek kan understøtte de læsesvage borgeres deltagelse i samfundet. Det kan vi bl.a. ved at møde dem, der hvor de er. Ikke med fordomme, krav og handlingsplaner, men ved at tage bibliotekets frie videns-, værens- og læringsrum med ud til dem Biblioteket som dannelsesinstitution anno 2012 Biblioteket er traditionelt set en dannelsesinstitution og det danske folkebiblioteks status i 2012 rykker ikke markant ved dette billede. Men hvor biblioteket tidligere overvejende var et sted borgeren gik hen for at søge viden, oplysning og inspiration, så forstås dannelse i dag i en meget bredere forståelsesramme. Dannelse handler stadig om evnen til at kunne tilegne sig (kulturel) viden, til at reflektere og til at kunne begå sig i sociale sammenhænge. Men i det dannelsesbegreb, som folkebiblioteket forstår sig selv i relation til, er vægten flyttet fra de klassiske boglige færdigheder til det personelle og relationelle: det er et dannelsesbegreb, der rækker langt ud over viden og kultur, og som handler om at danne og forstå sig selv som menneske som individ og i relation til andre. For med oplevelsen af ikke bare at indgå i et positivt fællesskab men også bidrage hertil enten i form af viden, empati, et smittende humør, eller hvad der nu kendetegner det enkelte menneske kommer også en umiddelbar oplevelse af velvære og succes, der kan give individet mod og overskud til at realisere sine egne potentialer, og som i sidste ende bidrager positivt til det enkelte menneskes oplevede livskvalitet. Økonomer og politiloger, som fx Gert Thinggaard Svendsen, kalder denne realisering for social kapital. Tanken bag begrebet er, at alle mennesker har nogle ressourcer der øges, når de sættes i relation til andre individers ressourcer, der betragtes som kapital, fordi de giver den enkelte mulighed for at tilegne sig konkret økonomisk kapital. Individets sociale kapital er ikke bare vigtig for individet selv men også for samfundet. Først og fremmest er der god økonomi i et ressourcestærkt menneske, der har lyst og evner til at engagere sig og skabe en fælles merværdi sammen med andre. Men udover denne økonomiske gevinst, så har individernes deltagelse i fællesskaber også demokratiske værdier, idet den enkeltes forståelse af samfundets forhandlingsspil og evnen til at samarbejde for at nå et fælles mål, bliver styrket Højtlæsning hvorfor? Når vi i Læselysten voks(n)er har lavet læsegrupper for socialt udsatte og læsesvage, handlede det ikke (kun) om at lære deltagerne noget om litteratur og læsning. Det handlede også om at skabe positive fælles oplevelser og tillid, personlige succesoplevelser og at fokusere på individets forståelse af sig selv og andre både gennem litteraturen og gennem gruppens sociale interaktion. Projektets højtlæsningsgrupper adskiller sig fra almindelige læsegrupper, netop fordi der læses højt. Det gør ikke deltagerne lige, for de kommer jo alle med forskellige forudsætninger, men højtlæsningen skaber et fælles tredje i den hørte historie, hvori snak og diskussion kan tage sit afsæt. Samtidig er der ikke noget krav om forberedelse fra deltagerne: de skal komme, lytte og dele deres egne refleksioner. Det fælles udgangspunkt skaber en følelse af at kunne være med, og når den enkelte deltagers synspunkter samtidig anerkendes og respekteres om end der kan være en sund uenighed i gruppen så øger det deltagernes tillid til hinanden og den enkelte deltagers oplevelse af succes. Tilliden kan få en deltager til at dele en dyb hemmelighed eller frustration med gruppen, eller den kan give den stille pige i klassen mod til at blande sig i diskussionen. Og hvem husker ikke den følelse i maven, når man havde turdet række hånden op i klassen og de andre syntes, at man havde sagt noget klogt? Det er de der tidspunkter, hvor snakken ikke nødvendigvis går helt vildt, men hvor man mærker at en af dem får sagt noget, som han ellers ikke ville have sagt, eller noget der ellers kan være lidt svært at sætte ord på. De bittesmå øjeblikke. Det er måske ikke deltagelsen i læsegruppen alene, der kan forandre en deltagers liv, men mange bække små gør som bekendt også en forskel og læsegruppen kan være med til at opbygge det overskud, som mennesket har brug for til at engagere sig i sit eget liv, og i samfundet. 6 7

5 2. Læselysten voks(n)er Læsegrupper som social inklusion I projektet blev der afholdt en række højtlæsningsgrupper baseret på guidet fælles læsning med det formål, at undersøge højtlæsningsgruppernes relevans og forankringspotentiale i biblioteksregi. Udgangspunktet for projektet var, at vi med højtlæsningsgrupperne kunne føre bibliotekets frirum med os ud til borgerne. Der skabes et frirum omkring litteraturen, hvor selve højtlæsningsaspektet fjerner alle krav om deltagernes konkrete læsefærdigheder og der skabes en positiv social oplevelse på baggrund af teksten som det fælles tredje. Gennem et bredt samarbejde med lokale aktører som uddannelsesinstitutioner, væresteder, aktiveringstilbud, socialforsorg mm. har projektet haft højtlæsningsgrupper for ordblinde, hjemløse, folk med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, elever i en 10. specialklasse, mennesker med ondt i livet, tidligere misbrugere og med helt almindelige litteraturinteresserede mennesker. Andre målgrupper der har været i spil, har været unge mødre uden uddannelse, indvandrerkvinder, langtidsledige, og smertepatienter med kroniske lidelser Sådan gjorde vi Læsegrupperne i Læselysten voks(n)er blev baseret på læsemetoden guidet fælles læsning. Metoden er udviklet af The Reader Organisation i England, som gennem mere end 10 år har brugt metoden til at skabe social inklusion og livskvalitet for bl.a. langtidsledige, syge, stressede medarbejdere i virksomheder og mange flere. Uddannelsen udbydes i Danmark af Læseforeningen, der er The Reader Organisations officielle samarbejdspartner. Se mere på Alle projektets læsegrupper har været ledet af en læsegruppeleder, der er uddannet hos Læseforeningen. Guidet fælles læsning Guidet fælles læsning er en højtlæsningsmetode, der kunne kaldes dialogisk læsning for voksne. Metoden er meget tekstnær og dens bærende principper er empati og inklusion. Højtlæsningen skaber en her-og-nu oplevelse af teksten og i læsepauserne er der plads til at individet fordyber sig og reflekterer over teksten og sit eget liv. På engelsk hedder det deep reading og den metode har i flere sammenhænge vist, at den kan have en terapeutisk effekt på bl.a. depression, stress, demens og social isolation. Men guidet fælles læsning er ikke en terapiform, det er en måde at læse på. Derfor udstyres læsegruppelederne under uddannelsen med en række redskaber til at åbne teksten og dialogen, og invitere deltagerne til at reflektere over deres eget liv og samtidig bibeholde tekstens centrale placering i samtalen. 8 9

6 3. At bringe forskellige kompetencer sammen De danske folkebiblioteker får til stadighed nye opgaver, som i mange tilfælde har et socialt aspekt: borgerservice, digitale medier, hjælp til handikappede, lektiehjælp, o.m.m. Det er ikke nødvendigvis traditionelle biblioteksopgaver, og opgavernes store spændvidde betyder derfor også, at biblioteket ikke nødvendigvis har alle de nødvendige kompetencer, der skal til for at løfte opgaverne. De kompetencer skal findes i partnerskaber med relevante aktører Stabilitet og facilitering Biblioteket er en attraktiv partner i forhold til at løse opgaver, der går på tværs af sektorer og faggrænser. Biblioteket har alle den kommunale institutions fordele: faciliteter, netværk og stabilitet. Men biblioteket er som kultur- og dannelsesinstitution samtidig repræsentant for et uformelt lærings-, videns- og værensrum; biblioteket har ingen myndighedsudøvelse og er derfor et neutralt sted, hvor borgerne frit og uden forpligtelser eller krav kan opholde sig, og hvis tilbud borgerne frit kan benytte. I Læselysten voks(n)er har bibliotekerne især spillet rollen som facilitator. Bibliotekerne har opsøgt eksisterende og nye samarbejdspartnere med henblik på strategiske samarbejder, og har sammen med disse etableret og afprøvet ikke bare læsegruppen men også samarbejdsrelationen Den særlige viden I arbejdet med højtlæsningsgrupper baseret på guidet fælles læsning er Læseforeningen en central aktør. Læseforeningen er en frivillig forening, der arbejder for at udbrede litteraturen og dens potentialer til så mange mennesker som muligt. Det giver foreningens arbejde et meget skarpt fokus og ekspertviden. Det er Læseforeningen, der udvikler højtlæsningsmetoden guidet fælles læsning teoretisk og sørger for, at uddannelsen hele tiden er tidssvarende og forholder sig til den forskning, der bl.a. foregår på Institut for Antropologi på Aarhus Universitet. Jeg synes det er fint, at Læseforeningen repræsenterer en slags idealisme. Så kan jeg bagefter gå ud i den virkelige verden og realisere det. Men vi har brug for idealismen til at sætte barren højt. I forlængelse heraf, er det også Læseforeningen, der er hestens mule. Det er her, læsegruppelederen kan gå tilbage til, hvis der opstår en usikkerhed i forhold til metoden eller selve rollen som læsegruppeleder, eller hvis vedkommende trænger til at blive bekræftet Adgang til målgruppen Andre væsentlige aktører er de fagpersoner, der er tilknyttet de enkelte målgrupper. Fagpersoner er absolut nødvendige for mødet med den givne målgruppe, fordi de har kendskab til målgruppens særlige forudsætninger og behov. F.eks. vil ordblindelæreren kunne vejlede ift. tekstens sværhedsgrad og socialmedarbejderen kan orientere om, at medicin og misbrug gør det svært for den hjemløse at koncentrere sig. Erfaringer fra projektet viser, at fagpersonerne desuden er altafgørende i forhold til at få kontakt til mange målgrupper, idet fagpersonerne oftest indgår i en tillidsrelation til målgruppen. Derfor er det en rigtig god ide, at finde en engageret samarbejdspartner som tror på idéen. Hvis ikke fagpersonen selv tror på, at læsegruppen kan bidrage med noget positivt til målgruppen, så kan vedkommende heller ikke sælge idéen til målgruppen. Men fagpersonen kan også være vigtig i selve læsegruppen. Mange målgrupper, der er relevante i denne sammenhæng, har selv fravalgt det at læse, fordi det forbindes med noget ligefrem ubehageligt og i bedste fald noget ligegyldigt. En del af dem vil derfor sidde i læsegruppen med en vis mistro og ikke mindst mistillid til læsegruppelederen. Men den mistillid kan fagpersonen, i kraft af den etablerede tillidsrelation til deltageren, være med til at erstatte med tillid, idet fagpersonen gennem sin deltagelse og engagement siger, at Det her er sgu ok. I starten var det helt tydeligt, at de ikke ville svare på spørgsmål fra mig. De kendte mig jo overhovedet ikke. Men når S spurgte dem om præcis det samme, var der ikke grænser for hvad de ville svare på. Men det er begyndt at ændre sig nu. I går var der endda en af dem der råbte Hej Læsedame til mig langt nede af gangen Frivillige læsegruppeledere på biblioteket Tilknytning af frivillige eller med et andet ord borgerinddragelse er en anden måde til at indsluse nye kompetencer på bibliotekerne og har tillige ofte den effekt, at den frivilliges arbejde vægtes højere af modtagerne, netop fordi det er frivilligt. Først og fremmest kan den frivillige besidde nogle faglige eller personlige kompetencer, som kan bruges strategisk i forhold til den konkrete sammenhæng. Måske er det en frivillig, som har et fagligt kendskab til facilitering af frivillige eller kendskab til en målgruppes særlige behov og forudsætninger. Eller måske er det en frivillig, der har et stort litterært kendskab og på den måde kan hjælpe andre, eller måske er personen bare så empatisk og god til mennesker, at vedkommende kan indgå i alle læsegruppesammenhænge. Udover samspillet mellem kompetencer kan frivillige og professionelle have masser af glæde af hinanden. De drives af fælles interesser og af rollen som læsegruppeleder, men de har vidt forskellige udgangspunkter herfor. Det kan give visse udfordringer, men kan også føre til gode refleksioner, diskussioner og samtaler, der fremmer bevidstheden om rollen som læsegruppeleder. Og i mødet mellem frivillig og medarbejder sker der også ofte det, at den frivillige kommer med en energi og et engagement, som kan smitte af på medarbejderen, ligesom medarbejderen måske kan se en række praktiske løsninger på den frivilliges udfordringer. Partnerskab Et partnerskab er et samarbejde mellem to eller flere aktører og formålet er at skabe noget, som ingen af parterne kunne skabe selv ( I samarbejdet bringer parterne deres egne kompetencer og ressourcer i spil for at opnå et fælles mål, og derved skaber de en merværdi for alle involverede

7 4. Forankring Højtlæsningsgrupper baseret på guidet fælles læsning er på mange måder en meget enkel aktivitet: bøger og gode historier findes i massevis på bibliotekerne og de fleste steder findes der også en sofa eller et bord, som man kan mødes om. Udfordringen i at forankre højtlæsningsgrupperne ligger i, at de kræver en meget specifik kompetence og desuden vejer tungt i forhold til antal arbejdstimer. Fordi højtlæsningsgrupperne og metoden er så ubeskrevet i biblioteksregi, har man på de fleste af de deltagende biblioteker fokuseret på, at knytte læsegrupperne stærkt til biblioteket og uddannet bibliotekarer som læsegruppeledere. Når læsegrupperne har vist sit værd, er det tanken, at de skal forankres gennem inddragelse af frivillige med bibliotekaren som kontaktperson og sparringspartner Læsegruppernes økonomiske ramme Uddannelse i guidet fælles læsning Primo 2012 er uddannelsesgebyret fastsat til kr./deltager, hertil kommer medarbejdertimer til 4-5 kursusdage. Det er projektets vurdering, at uddannelsen er så specifik en kompetence, at den ikke kan gives videre fra kollega til kollega men kræver deltagelse på uddannelsesforløbet Finde egnet litteratur At finde egnet litteratur til læsegruppen er en uberegnelig men ikke desto mindre væsentlig post i ressourceforbruget. Hver gruppe og hver læsegruppeleder er forskellig, og de har forskellige interesser og forudsætninger. Læsegruppelederen kan med fordel lade sig inspirere af sine kollegers litteraturlister, men udvælgelsen af litteratur vil stadig kræve en vis refleksion. Derfor skal der oftest gennemlæses mange forskellige tekster til den enkelte gruppe, før den rigtige tekst findes Opsøgende arbejde og etablering af læsegruppe Ressourceforbruget ved etablering af en højtlæsningsgruppe afhænger i høj grad af, om man vælger at etablere en gruppe fra bunden, dvs. ved at rekruttere deltagere vha. opslag, hjemmeside, mm., eller om man henvender sig til et værested eller en institution, hvor den potentielle læsegruppe i forvejen er samlet. Det er projektets erfaring, at den løst sammensatte højtlæsningsgruppe er en væsentlig større udfordring og ressourcesluger end gruppen på værestedet/ institutionen, men samtidig er det ikke en umulighed. Hvilken model man vælger, må derfor afhænge af, hvordan man ønsker at placere højtlæsningsgruppen i forhold til bibliotekets strategiske arbejde Forberedelse af tekster til læsegruppe Teksten læses typisk igennem 1-3 gange og der skrives noter/kommentarer, udformes spørgsmål til at åbne teksten etc., så læsegruppelederen føler sig fortrolig med den (se afsnit 6.5). Desuden kopieres teksten til deltagerne Afholdelse af læsegruppe En læsegruppesession varer typisk mellem 60 og 90 minutter. Hertil kommer evt. kaffebrygning, klargørelse af lokale/ oprydning, og/eller transport til og fra stedet, hvor læsegruppen afholdes Frivillige som økonomisk ressource Højtlæsningsgrupperne vil nok altid være et af de arbejdsområder som er et spørgsmål om overskud. Når der bliver skåret ned, vil det her typisk være et af stederne. For man kan jo ikke skære ned på vagter, fjernlån, betjening af plejehjem og alt det andet der er lovgivet om i forhold til biblioteksorientering. (Biblioteksansat) Som nævnt i 3.4 kan frivillige bringe nye kompetencer og nyt engagement ind på bibliotekerne, ligesom tilknytningen af frivillige potentielt vil skabe flere læsegrupper. Men inddragelse af frivillige kan også betyde tilførsel af økonomiske ressourcer, idet den frivilliges arbejde enten kan aflaste de biblioteksansatte eller betyde, at der bliver løst opgaver som ellers ikke ville blive løst. Men hvis det frivillige arbejde skal være til gavn for både biblioteket, den frivillige og deltagerne i læsegruppen, så er der flere ting man kan/bør overveje Særlige kompetencer Når biblioteket indleder sin søgen efter en frivillig, kan det være en god idé forinden at have afklaret, hvilken læsegruppe den frivillige skal lede og dermed, om det vil være en fordel for arbejdet med læsegruppen hvis vedkommende har nogle særlige kompetencer. Kunne det fx være givtigt, at den frivillige taler arabisk? At vedkommende har særlige pædagogiske evner? Måske en specifik faglig viden om en bestemt målgruppe? Eller et bredt litterært kendskab? Samarbejde og kontaktperson Som nævnt i 3.4 kan frivillige og ansatte have stor glæde af at samarbejde. Men hvornår skal kontakten og samarbejdet foregå? Den frivillige arbejder måske selv eller kan af andre årsager ikke arbejde frivilligt indenfor medarbejderens normale arbejdstid. Hvad hvis den frivillige får et akut behov for at sparre med medarbejderen skal medarbejderen da stå til rådighed for den frivillige, også uden for almindelig arbejdstid? Er det realistisk, at medarbejderen flexer for at imødekomme samarbejdet eller fritages for andre arbejdsopgaver? Afholdelse af udgifter Hvis biblioteket skal være et attraktivt sted for civilsamfundet at lægge sine frivillige kræfter, må biblioteket i høj grad tænke på, hvordan det kan imødekomme den frivillige og gøre dennes arbejde så let som muligt. I et økonomisk perspektiv vil det kun være ret og rimeligt, at den frivillige ikke har andre udgifter til sit frivillige arbejde end det antal timer vedkommende bruger. Derfor kan det allerede fra samarbejdets begyndelse være godt at afklare med den frivillige, hvilke (ekstra) udgifter vedkommende vil få i forbindelse med arbejdet med læsegrupperne og hvilke af disse biblioteket skal betale. Det kan fx være transportudgifter mellem den frivilliges bopæl og stedet hvor læsegruppen mødes, udgifter til kopiering af tekster, kaffe til læsegruppen, etc

8 5. Tre højtlæsningsgrupper I det følgende beskrives tre læsegrupper med hver deres karakteristika, udfordringer og læringspunkter. De beskrevne grupper tager udgangspunkt i projektets læsegrupper og erfaringer, men de er ikke 1:1 gengivelser af virkelighedens læsegrupper. I nogle tilfælde er flere grupper med lignende træk lagt sammen, mens der i andre tilfælde er fremhævet særlige udfordringer ved læsegruppen. Formålet med denne lidt fortættede beskrivelse er at tydeliggøre særlige opmærksomhedspunkter. Modellerne indeholder en beskrivelse af hvem deltagerne er, hvad deres særlige forudsætninger er, hvordan gruppen er organiseret, samt hvilken motivation biblioteket og samarbejdspartneren har for at have læsegruppen. Desuden beskrives de praktiske forhold omkring læsegruppen, deltagernes forhold til litteratur samt de væsentligste læringspunkter omkring læsegruppen De læsesvage med særlige behov Jeg synes det er ret kedeligt. Men det er også spændende. (Deltager) I starten syntes jeg det var kedeligt, men efterhånden blev jeg glad for det. Det gode ved læsegruppen er at man får en masse gode diskussioner, og får tingene fra flere sider (Deltager) Deltagerne er tilknyttet en uddannelsesinstitution. De går ikke i en almindelig klasse, men i en klasse, hvor der er lidt mere plads og tid til individuelle udfordringer både de faglige og sociale. Nogle af deltagerne har læsehandikaps, andre har psykiske diagnoser og/eller svært ved at begå sig socialt. Fælles for dem er, at de har brug for anerkendelse og positive oplevelser som et springbræt til at komme videre i livet. Deltagerne har aldrig læst ret meget og mange af dem forbinder læsning med nederlag og ydmygelse. De vil gerne høre nogle historier med gang i, og de efterspørger både krimier og historier, der giver et godt grin. Det skal helst være historier, hvor der er en handling og teksten må ikke springe for meget rundt. De synes det med digte er lidt svært, fordi de tror, at de skal analysere. Men de er faktisk ret gode til at fange, hvad digtene handler om. De ved det bare ikke selv, for de tror ikke, at de kan læse. Praktiske forhold Læsegruppen er et samarbejde mellem biblioteket og uddannelsesstedet, som kender hinanden fra andre sammenhænge. Læsegruppen indgår som et supplement til den øvrige undervisning, og den er derfor obligatorisk for eleverne. Biblioteket vil gerne i kontakt med den forholdstvist uuddannede gruppe og uddannelsesstedet, synes at læsegruppens bærende principper stemmer godt overens med uddannelsesstedets, idet det er en aktivitet med eleverne og ikke for eleverne. Læsegruppen ledes af en bibliotekar. Læreren deltager i læsegruppen på lige fod med eleverne og hjælper også med at stille spørgsmål. Gruppen kan ikke koncentrere sig så lang tid af gangen, så man mødes om morgenen og læser i 60 min. Læsegruppen mødes i deltagernes klasselokale. Gruppen plejer at være på biblioteket et par gange om måneden. De fleste af dem synes det er ok, men nogle af dem bryder sig ikke om det, fordi de føler sig dumme der. Desuden har de ikke ret meget undervisningstid og derfor vælger man at mødes til læsegruppen, der hvor gruppen alligevel skal have undervisning bagefter. Ved at rykke lidt rundt på bordene forsøger man at få det til ikke at ligne et klasselokale. Læringspunkter Skab interesse for at læse, ved at læse noget deltagerne synes er interessant. Det behøver ikke være Joyce eller Shakespeare, for at gruppen kan få noget ud af det. Så vil den gode historie og de gode snakke overskygge den tvungne deltagelse. Anerkend, at gruppen faktisk besidder nogle ressourcer og kan være rigtigt dygtige læsere. De skal bare have lidt hjælp til at læse teksten. Ros deres iagttagelser eller perspektivering til deres egen historie, det skaber en oplevelse af succes. Læsegruppen kan godt indgå i et undervisningsforløb uden at miste sit frirum. Men det kræver at man er opmærksom på sin rolle som læsegruppeleder. Der skal gives plads til diskussionerne, selvom de ikke altid behandler tekstens mest oplagte emne. For diskussionerne giver deltagerne selvtillid, når de opdager, at de kan bidrage med noget. Desuden er diskussionerne en øvelse i at formulere sig, og det kommer også deltagerne til gode skriftligt