idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne"

Transkript

1 idékatalog Læselysten voks(n)er Lokalbibliotekerne

2 Introduktion Den kunst at høre efter en Historie er gaaet tabt i Europa Karen Blixen, Den afrikanske farm Det vurderes, at hver femte voksne dansker har utilstrækkelige læsefærdigheder i forhold til det som kræves for at begå sig i et moderne videnssamfund. Uanset om de dårlige læsefærdigheder skyldes manglende uddannelse, et fysisk læsehandikap eller en kulturel barriere, så er de dårlige læsefærdigheder medvirkende til en stadig større marginalisering af læsesvage i det danske velfærdssamfund. En marginalisering der har psykiske, økonomiske og kulturelle konsekvenser. På baggrund heraf havde den daværende Styrelsen for Bibliotek og Medier, nu Center for Bibliotek og Medier under Kulturstyrelsen, i både 2010 og 2011 Bedre læsefærdigheder for unge og voksne som fokusområde. I puljen for 2010 fik Lokalbibliotekerne i Aarhus sammen med Ikast-Brande Biblioteker, Tårnby Kommunebibliotek og Odense Centralbibliotek bevilliget midler til projektet Læselysten voks(n)er. Projektets centrale aktivitet var højtlæsningsgrupper for læsesvage og socialt udsatte baseret på metoden guidet fælles læsning. I projektet blev begrebet læsefærdigheder tolket bredt. Begrebet knyttede sig således til både boglige og sociale læsefærdigheder, og det blev sat i tæt forbindelse med begreberne livskvalitet og social kapital i rammen af biblioteket som dannelsesinstitution. Projektperioden havde til formål at undersøge og beskrive højtlæsningsgruppernes relevans og forankringspotentiale i biblioteksregi. Dette idékatalog er udarbejdet på baggrund af de mest centrale erfaringer og læringspunkter fra projektet, der kørte fra 1.marts 2011 til 30.april Der foreligger desuden en evaluering af projektet, som fra 1.maj 2012 kan findes på Læsevejledning I den første del af dette idekatalog sættes læsegrupperne ind i en teoretisk og biblioteksstrategisk kontekst, ligesom samarbejdet med frivillige og læsegruppernes økonomiske ramme beskrives. Anden del beskriver på baggrund af projektets erfaringer nogle typiske læsegrupper med deres karakteristika og særlige opmærksomhedspunkter samt 7 gode råd til arbejdet med læsegrupperne. Sidst i idékataloget findes henvisninger til anvendt litteratur, samt til offentliggjorte fortællinger om projektets læsegrupper. Tak til: de mange deltagere i læsegrupperne for deres kommentarer, smittende latter og personlige historier. de fagpersoner der har taget imod læsegruppen med åbne arme og set dens potentiale. læsegruppeledere, bibliotekarer såvel som frivillige, for at dele deres mange erfaringer og refleksioner.

3 dhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni conteuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold conent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold onteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus ontenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Conteido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll halt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni ontenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold ontent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitouus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo ontenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu nhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido inehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect fni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt ndhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni conteuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold conent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold onteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitoisuus ontenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Conteido innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu inhood mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll halt indhold content pitoisuus contenu inhood 3mect efni ontenuto innhold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold ontent pitoisuus contenu inhood 3mect efni contenuto innold Conteúdo Contenido innehåll inhalt indhold content pitouus contenu inhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo ontenido 4 innehåll inhalt indhold content pitoisuus contenu nhood 3mect efni contenuto innhold Conteúdo Contenido in- Indhold 1. Biblioteket og de læsesvage Biblioteket som dannelsesinstitution anno Læselysten voks(n)er Sådan gjorde vi At bringe forskellige kompetencer sammen Stabilitet og facilitering Den særlige viden Adgang til målgruppen Frivillige læsegruppeledere på biblioteket Forankring Læsegruppernes økonomiske ramme Uddannelse i guidet fælles læsning Finde egnet litteratur Opsøgende arbejde og etablering af læsegruppe Forberedelse af tekster til læsegruppe Afholdelse af læsegruppe Frivillige som økonomisk ressource Særlige kompetencer Samarbejde og kontaktperson Afholdelse af udgifter...13 Læselysten Voks(n)er Idékatalog Lokalbibliotekerne 2012 Kultur og Borgerservice Aarhus Kommune Layout ITK Design Jan Thomassen Tryk & oplag Chronografisk / 250 stk. 5. Tre højtlæsningsgrupper De læsesvage med særlige behov De socialt udsatte De veluddannede damer Gode råd til arbejdet med læsegrupperne Overvej læsegruppens succeskriterier Læs om livet Anerkend deltagernes kompetencer Skab interesse Skab ro gennem teksten Erkend dine egne begrænsninger Brug dit netværk Litteratur og henvisninger Fortællinger om projektets læsegrupper Anvendt litteratur ISBN

4 1. Biblioteket og de læsesvage Det er en af de danske folkebibliotekers fornemste opgaver at gøre viden, oplevelser og læring tilgængelig for alle borgere. Størstedelen af befolkningen opsøger selv bibliotekets mange tilbud og der kommer stadig flere tilbud til de borgere, der har brug for lidt ekstra hjælp: der er IT-kurser for seniorer, lektiecaféer for de unge, dansksprogede læsekredse for Newcomers, mobile biblioteker til plejehjemsbeboere, og meget mere. Men disse tilbud til trods er der stadig mange borgere, som vi aldrig eller meget sjældent ser på bibliotekerne. Det er de læsesvage danskere, der udgør omkring 20 % af befolkningen og indbefatter borgere der har et fysisk læsehandikap, taler rigtig dårlig dansk, har svært ved at begå sig socialt, har ringe eller slet ingen uddannelse, samt borgere som pga. fysiske og/eller psykiske lidelser ikke er i stand til at tage del i det danske velfærdssamfund. De læsesvages personlige handlefrihed er ofte indskrænket og gruppen er i risikozonen for at blive socialt, økonomisk og kulturelt marginaliseret. Gruppen af læsesvage udgør selvfølgelig en potentiel lånergruppe for biblioteker. Men det er ikke derfor, at gruppen er interessant for os; det er den fordi, den har brug for det, som biblioteket også kan. Det handler om at træde et skridt tilbage og se på, hvordan vi som bibliotek kan understøtte de læsesvage borgeres deltagelse i samfundet. Det kan vi bl.a. ved at møde dem, der hvor de er. Ikke med fordomme, krav og handlingsplaner, men ved at tage bibliotekets frie videns-, værens- og læringsrum med ud til dem Biblioteket som dannelsesinstitution anno 2012 Biblioteket er traditionelt set en dannelsesinstitution og det danske folkebiblioteks status i 2012 rykker ikke markant ved dette billede. Men hvor biblioteket tidligere overvejende var et sted borgeren gik hen for at søge viden, oplysning og inspiration, så forstås dannelse i dag i en meget bredere forståelsesramme. Dannelse handler stadig om evnen til at kunne tilegne sig (kulturel) viden, til at reflektere og til at kunne begå sig i sociale sammenhænge. Men i det dannelsesbegreb, som folkebiblioteket forstår sig selv i relation til, er vægten flyttet fra de klassiske boglige færdigheder til det personelle og relationelle: det er et dannelsesbegreb, der rækker langt ud over viden og kultur, og som handler om at danne og forstå sig selv som menneske som individ og i relation til andre. For med oplevelsen af ikke bare at indgå i et positivt fællesskab men også bidrage hertil enten i form af viden, empati, et smittende humør, eller hvad der nu kendetegner det enkelte menneske kommer også en umiddelbar oplevelse af velvære og succes, der kan give individet mod og overskud til at realisere sine egne potentialer, og som i sidste ende bidrager positivt til det enkelte menneskes oplevede livskvalitet. Økonomer og politiloger, som fx Gert Thinggaard Svendsen, kalder denne realisering for social kapital. Tanken bag begrebet er, at alle mennesker har nogle ressourcer der øges, når de sættes i relation til andre individers ressourcer, der betragtes som kapital, fordi de giver den enkelte mulighed for at tilegne sig konkret økonomisk kapital. Individets sociale kapital er ikke bare vigtig for individet selv men også for samfundet. Først og fremmest er der god økonomi i et ressourcestærkt menneske, der har lyst og evner til at engagere sig og skabe en fælles merværdi sammen med andre. Men udover denne økonomiske gevinst, så har individernes deltagelse i fællesskaber også demokratiske værdier, idet den enkeltes forståelse af samfundets forhandlingsspil og evnen til at samarbejde for at nå et fælles mål, bliver styrket Højtlæsning hvorfor? Når vi i Læselysten voks(n)er har lavet læsegrupper for socialt udsatte og læsesvage, handlede det ikke (kun) om at lære deltagerne noget om litteratur og læsning. Det handlede også om at skabe positive fælles oplevelser og tillid, personlige succesoplevelser og at fokusere på individets forståelse af sig selv og andre både gennem litteraturen og gennem gruppens sociale interaktion. Projektets højtlæsningsgrupper adskiller sig fra almindelige læsegrupper, netop fordi der læses højt. Det gør ikke deltagerne lige, for de kommer jo alle med forskellige forudsætninger, men højtlæsningen skaber et fælles tredje i den hørte historie, hvori snak og diskussion kan tage sit afsæt. Samtidig er der ikke noget krav om forberedelse fra deltagerne: de skal komme, lytte og dele deres egne refleksioner. Det fælles udgangspunkt skaber en følelse af at kunne være med, og når den enkelte deltagers synspunkter samtidig anerkendes og respekteres om end der kan være en sund uenighed i gruppen så øger det deltagernes tillid til hinanden og den enkelte deltagers oplevelse af succes. Tilliden kan få en deltager til at dele en dyb hemmelighed eller frustration med gruppen, eller den kan give den stille pige i klassen mod til at blande sig i diskussionen. Og hvem husker ikke den følelse i maven, når man havde turdet række hånden op i klassen og de andre syntes, at man havde sagt noget klogt? Det er de der tidspunkter, hvor snakken ikke nødvendigvis går helt vildt, men hvor man mærker at en af dem får sagt noget, som han ellers ikke ville have sagt, eller noget der ellers kan være lidt svært at sætte ord på. De bittesmå øjeblikke. Det er måske ikke deltagelsen i læsegruppen alene, der kan forandre en deltagers liv, men mange bække små gør som bekendt også en forskel og læsegruppen kan være med til at opbygge det overskud, som mennesket har brug for til at engagere sig i sit eget liv, og i samfundet. 6 7

5 2. Læselysten voks(n)er Læsegrupper som social inklusion I projektet blev der afholdt en række højtlæsningsgrupper baseret på guidet fælles læsning med det formål, at undersøge højtlæsningsgruppernes relevans og forankringspotentiale i biblioteksregi. Udgangspunktet for projektet var, at vi med højtlæsningsgrupperne kunne føre bibliotekets frirum med os ud til borgerne. Der skabes et frirum omkring litteraturen, hvor selve højtlæsningsaspektet fjerner alle krav om deltagernes konkrete læsefærdigheder og der skabes en positiv social oplevelse på baggrund af teksten som det fælles tredje. Gennem et bredt samarbejde med lokale aktører som uddannelsesinstitutioner, væresteder, aktiveringstilbud, socialforsorg mm. har projektet haft højtlæsningsgrupper for ordblinde, hjemløse, folk med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, elever i en 10. specialklasse, mennesker med ondt i livet, tidligere misbrugere og med helt almindelige litteraturinteresserede mennesker. Andre målgrupper der har været i spil, har været unge mødre uden uddannelse, indvandrerkvinder, langtidsledige, og smertepatienter med kroniske lidelser Sådan gjorde vi Læsegrupperne i Læselysten voks(n)er blev baseret på læsemetoden guidet fælles læsning. Metoden er udviklet af The Reader Organisation i England, som gennem mere end 10 år har brugt metoden til at skabe social inklusion og livskvalitet for bl.a. langtidsledige, syge, stressede medarbejdere i virksomheder og mange flere. Uddannelsen udbydes i Danmark af Læseforeningen, der er The Reader Organisations officielle samarbejdspartner. Se mere på Alle projektets læsegrupper har været ledet af en læsegruppeleder, der er uddannet hos Læseforeningen. Guidet fælles læsning Guidet fælles læsning er en højtlæsningsmetode, der kunne kaldes dialogisk læsning for voksne. Metoden er meget tekstnær og dens bærende principper er empati og inklusion. Højtlæsningen skaber en her-og-nu oplevelse af teksten og i læsepauserne er der plads til at individet fordyber sig og reflekterer over teksten og sit eget liv. På engelsk hedder det deep reading og den metode har i flere sammenhænge vist, at den kan have en terapeutisk effekt på bl.a. depression, stress, demens og social isolation. Men guidet fælles læsning er ikke en terapiform, det er en måde at læse på. Derfor udstyres læsegruppelederne under uddannelsen med en række redskaber til at åbne teksten og dialogen, og invitere deltagerne til at reflektere over deres eget liv og samtidig bibeholde tekstens centrale placering i samtalen. 8 9

6 3. At bringe forskellige kompetencer sammen De danske folkebiblioteker får til stadighed nye opgaver, som i mange tilfælde har et socialt aspekt: borgerservice, digitale medier, hjælp til handikappede, lektiehjælp, o.m.m. Det er ikke nødvendigvis traditionelle biblioteksopgaver, og opgavernes store spændvidde betyder derfor også, at biblioteket ikke nødvendigvis har alle de nødvendige kompetencer, der skal til for at løfte opgaverne. De kompetencer skal findes i partnerskaber med relevante aktører Stabilitet og facilitering Biblioteket er en attraktiv partner i forhold til at løse opgaver, der går på tværs af sektorer og faggrænser. Biblioteket har alle den kommunale institutions fordele: faciliteter, netværk og stabilitet. Men biblioteket er som kultur- og dannelsesinstitution samtidig repræsentant for et uformelt lærings-, videns- og værensrum; biblioteket har ingen myndighedsudøvelse og er derfor et neutralt sted, hvor borgerne frit og uden forpligtelser eller krav kan opholde sig, og hvis tilbud borgerne frit kan benytte. I Læselysten voks(n)er har bibliotekerne især spillet rollen som facilitator. Bibliotekerne har opsøgt eksisterende og nye samarbejdspartnere med henblik på strategiske samarbejder, og har sammen med disse etableret og afprøvet ikke bare læsegruppen men også samarbejdsrelationen Den særlige viden I arbejdet med højtlæsningsgrupper baseret på guidet fælles læsning er Læseforeningen en central aktør. Læseforeningen er en frivillig forening, der arbejder for at udbrede litteraturen og dens potentialer til så mange mennesker som muligt. Det giver foreningens arbejde et meget skarpt fokus og ekspertviden. Det er Læseforeningen, der udvikler højtlæsningsmetoden guidet fælles læsning teoretisk og sørger for, at uddannelsen hele tiden er tidssvarende og forholder sig til den forskning, der bl.a. foregår på Institut for Antropologi på Aarhus Universitet. Jeg synes det er fint, at Læseforeningen repræsenterer en slags idealisme. Så kan jeg bagefter gå ud i den virkelige verden og realisere det. Men vi har brug for idealismen til at sætte barren højt. I forlængelse heraf, er det også Læseforeningen, der er hestens mule. Det er her, læsegruppelederen kan gå tilbage til, hvis der opstår en usikkerhed i forhold til metoden eller selve rollen som læsegruppeleder, eller hvis vedkommende trænger til at blive bekræftet Adgang til målgruppen Andre væsentlige aktører er de fagpersoner, der er tilknyttet de enkelte målgrupper. Fagpersoner er absolut nødvendige for mødet med den givne målgruppe, fordi de har kendskab til målgruppens særlige forudsætninger og behov. F.eks. vil ordblindelæreren kunne vejlede ift. tekstens sværhedsgrad og socialmedarbejderen kan orientere om, at medicin og misbrug gør det svært for den hjemløse at koncentrere sig. Erfaringer fra projektet viser, at fagpersonerne desuden er altafgørende i forhold til at få kontakt til mange målgrupper, idet fagpersonerne oftest indgår i en tillidsrelation til målgruppen. Derfor er det en rigtig god ide, at finde en engageret samarbejdspartner som tror på idéen. Hvis ikke fagpersonen selv tror på, at læsegruppen kan bidrage med noget positivt til målgruppen, så kan vedkommende heller ikke sælge idéen til målgruppen. Men fagpersonen kan også være vigtig i selve læsegruppen. Mange målgrupper, der er relevante i denne sammenhæng, har selv fravalgt det at læse, fordi det forbindes med noget ligefrem ubehageligt og i bedste fald noget ligegyldigt. En del af dem vil derfor sidde i læsegruppen med en vis mistro og ikke mindst mistillid til læsegruppelederen. Men den mistillid kan fagpersonen, i kraft af den etablerede tillidsrelation til deltageren, være med til at erstatte med tillid, idet fagpersonen gennem sin deltagelse og engagement siger, at Det her er sgu ok. I starten var det helt tydeligt, at de ikke ville svare på spørgsmål fra mig. De kendte mig jo overhovedet ikke. Men når S spurgte dem om præcis det samme, var der ikke grænser for hvad de ville svare på. Men det er begyndt at ændre sig nu. I går var der endda en af dem der råbte Hej Læsedame til mig langt nede af gangen Frivillige læsegruppeledere på biblioteket Tilknytning af frivillige eller med et andet ord borgerinddragelse er en anden måde til at indsluse nye kompetencer på bibliotekerne og har tillige ofte den effekt, at den frivilliges arbejde vægtes højere af modtagerne, netop fordi det er frivilligt. Først og fremmest kan den frivillige besidde nogle faglige eller personlige kompetencer, som kan bruges strategisk i forhold til den konkrete sammenhæng. Måske er det en frivillig, som har et fagligt kendskab til facilitering af frivillige eller kendskab til en målgruppes særlige behov og forudsætninger. Eller måske er det en frivillig, der har et stort litterært kendskab og på den måde kan hjælpe andre, eller måske er personen bare så empatisk og god til mennesker, at vedkommende kan indgå i alle læsegruppesammenhænge. Udover samspillet mellem kompetencer kan frivillige og professionelle have masser af glæde af hinanden. De drives af fælles interesser og af rollen som læsegruppeleder, men de har vidt forskellige udgangspunkter herfor. Det kan give visse udfordringer, men kan også føre til gode refleksioner, diskussioner og samtaler, der fremmer bevidstheden om rollen som læsegruppeleder. Og i mødet mellem frivillig og medarbejder sker der også ofte det, at den frivillige kommer med en energi og et engagement, som kan smitte af på medarbejderen, ligesom medarbejderen måske kan se en række praktiske løsninger på den frivilliges udfordringer. Partnerskab Et partnerskab er et samarbejde mellem to eller flere aktører og formålet er at skabe noget, som ingen af parterne kunne skabe selv (www.udafboksen.nu). I samarbejdet bringer parterne deres egne kompetencer og ressourcer i spil for at opnå et fælles mål, og derved skaber de en merværdi for alle involverede

7 4. Forankring Højtlæsningsgrupper baseret på guidet fælles læsning er på mange måder en meget enkel aktivitet: bøger og gode historier findes i massevis på bibliotekerne og de fleste steder findes der også en sofa eller et bord, som man kan mødes om. Udfordringen i at forankre højtlæsningsgrupperne ligger i, at de kræver en meget specifik kompetence og desuden vejer tungt i forhold til antal arbejdstimer. Fordi højtlæsningsgrupperne og metoden er så ubeskrevet i biblioteksregi, har man på de fleste af de deltagende biblioteker fokuseret på, at knytte læsegrupperne stærkt til biblioteket og uddannet bibliotekarer som læsegruppeledere. Når læsegrupperne har vist sit værd, er det tanken, at de skal forankres gennem inddragelse af frivillige med bibliotekaren som kontaktperson og sparringspartner Læsegruppernes økonomiske ramme Uddannelse i guidet fælles læsning Primo 2012 er uddannelsesgebyret fastsat til kr./deltager, hertil kommer medarbejdertimer til 4-5 kursusdage. Det er projektets vurdering, at uddannelsen er så specifik en kompetence, at den ikke kan gives videre fra kollega til kollega men kræver deltagelse på uddannelsesforløbet Finde egnet litteratur At finde egnet litteratur til læsegruppen er en uberegnelig men ikke desto mindre væsentlig post i ressourceforbruget. Hver gruppe og hver læsegruppeleder er forskellig, og de har forskellige interesser og forudsætninger. Læsegruppelederen kan med fordel lade sig inspirere af sine kollegers litteraturlister, men udvælgelsen af litteratur vil stadig kræve en vis refleksion. Derfor skal der oftest gennemlæses mange forskellige tekster til den enkelte gruppe, før den rigtige tekst findes Opsøgende arbejde og etablering af læsegruppe Ressourceforbruget ved etablering af en højtlæsningsgruppe afhænger i høj grad af, om man vælger at etablere en gruppe fra bunden, dvs. ved at rekruttere deltagere vha. opslag, hjemmeside, mm., eller om man henvender sig til et værested eller en institution, hvor den potentielle læsegruppe i forvejen er samlet. Det er projektets erfaring, at den løst sammensatte højtlæsningsgruppe er en væsentlig større udfordring og ressourcesluger end gruppen på værestedet/ institutionen, men samtidig er det ikke en umulighed. Hvilken model man vælger, må derfor afhænge af, hvordan man ønsker at placere højtlæsningsgruppen i forhold til bibliotekets strategiske arbejde Forberedelse af tekster til læsegruppe Teksten læses typisk igennem 1-3 gange og der skrives noter/kommentarer, udformes spørgsmål til at åbne teksten etc., så læsegruppelederen føler sig fortrolig med den (se afsnit 6.5). Desuden kopieres teksten til deltagerne Afholdelse af læsegruppe En læsegruppesession varer typisk mellem 60 og 90 minutter. Hertil kommer evt. kaffebrygning, klargørelse af lokale/ oprydning, og/eller transport til og fra stedet, hvor læsegruppen afholdes Frivillige som økonomisk ressource Højtlæsningsgrupperne vil nok altid være et af de arbejdsområder som er et spørgsmål om overskud. Når der bliver skåret ned, vil det her typisk være et af stederne. For man kan jo ikke skære ned på vagter, fjernlån, betjening af plejehjem og alt det andet der er lovgivet om i forhold til biblioteksorientering. (Biblioteksansat) Som nævnt i 3.4 kan frivillige bringe nye kompetencer og nyt engagement ind på bibliotekerne, ligesom tilknytningen af frivillige potentielt vil skabe flere læsegrupper. Men inddragelse af frivillige kan også betyde tilførsel af økonomiske ressourcer, idet den frivilliges arbejde enten kan aflaste de biblioteksansatte eller betyde, at der bliver løst opgaver som ellers ikke ville blive løst. Men hvis det frivillige arbejde skal være til gavn for både biblioteket, den frivillige og deltagerne i læsegruppen, så er der flere ting man kan/bør overveje Særlige kompetencer Når biblioteket indleder sin søgen efter en frivillig, kan det være en god idé forinden at have afklaret, hvilken læsegruppe den frivillige skal lede og dermed, om det vil være en fordel for arbejdet med læsegruppen hvis vedkommende har nogle særlige kompetencer. Kunne det fx være givtigt, at den frivillige taler arabisk? At vedkommende har særlige pædagogiske evner? Måske en specifik faglig viden om en bestemt målgruppe? Eller et bredt litterært kendskab? Samarbejde og kontaktperson Som nævnt i 3.4 kan frivillige og ansatte have stor glæde af at samarbejde. Men hvornår skal kontakten og samarbejdet foregå? Den frivillige arbejder måske selv eller kan af andre årsager ikke arbejde frivilligt indenfor medarbejderens normale arbejdstid. Hvad hvis den frivillige får et akut behov for at sparre med medarbejderen skal medarbejderen da stå til rådighed for den frivillige, også uden for almindelig arbejdstid? Er det realistisk, at medarbejderen flexer for at imødekomme samarbejdet eller fritages for andre arbejdsopgaver? Afholdelse af udgifter Hvis biblioteket skal være et attraktivt sted for civilsamfundet at lægge sine frivillige kræfter, må biblioteket i høj grad tænke på, hvordan det kan imødekomme den frivillige og gøre dennes arbejde så let som muligt. I et økonomisk perspektiv vil det kun være ret og rimeligt, at den frivillige ikke har andre udgifter til sit frivillige arbejde end det antal timer vedkommende bruger. Derfor kan det allerede fra samarbejdets begyndelse være godt at afklare med den frivillige, hvilke (ekstra) udgifter vedkommende vil få i forbindelse med arbejdet med læsegrupperne og hvilke af disse biblioteket skal betale. Det kan fx være transportudgifter mellem den frivilliges bopæl og stedet hvor læsegruppen mødes, udgifter til kopiering af tekster, kaffe til læsegruppen, etc

8 5. Tre højtlæsningsgrupper I det følgende beskrives tre læsegrupper med hver deres karakteristika, udfordringer og læringspunkter. De beskrevne grupper tager udgangspunkt i projektets læsegrupper og erfaringer, men de er ikke 1:1 gengivelser af virkelighedens læsegrupper. I nogle tilfælde er flere grupper med lignende træk lagt sammen, mens der i andre tilfælde er fremhævet særlige udfordringer ved læsegruppen. Formålet med denne lidt fortættede beskrivelse er at tydeliggøre særlige opmærksomhedspunkter. Modellerne indeholder en beskrivelse af hvem deltagerne er, hvad deres særlige forudsætninger er, hvordan gruppen er organiseret, samt hvilken motivation biblioteket og samarbejdspartneren har for at have læsegruppen. Desuden beskrives de praktiske forhold omkring læsegruppen, deltagernes forhold til litteratur samt de væsentligste læringspunkter omkring læsegruppen De læsesvage med særlige behov Jeg synes det er ret kedeligt. Men det er også spændende. (Deltager) I starten syntes jeg det var kedeligt, men efterhånden blev jeg glad for det. Det gode ved læsegruppen er at man får en masse gode diskussioner, og får tingene fra flere sider (Deltager) Deltagerne er tilknyttet en uddannelsesinstitution. De går ikke i en almindelig klasse, men i en klasse, hvor der er lidt mere plads og tid til individuelle udfordringer både de faglige og sociale. Nogle af deltagerne har læsehandikaps, andre har psykiske diagnoser og/eller svært ved at begå sig socialt. Fælles for dem er, at de har brug for anerkendelse og positive oplevelser som et springbræt til at komme videre i livet. Deltagerne har aldrig læst ret meget og mange af dem forbinder læsning med nederlag og ydmygelse. De vil gerne høre nogle historier med gang i, og de efterspørger både krimier og historier, der giver et godt grin. Det skal helst være historier, hvor der er en handling og teksten må ikke springe for meget rundt. De synes det med digte er lidt svært, fordi de tror, at de skal analysere. Men de er faktisk ret gode til at fange, hvad digtene handler om. De ved det bare ikke selv, for de tror ikke, at de kan læse. Praktiske forhold Læsegruppen er et samarbejde mellem biblioteket og uddannelsesstedet, som kender hinanden fra andre sammenhænge. Læsegruppen indgår som et supplement til den øvrige undervisning, og den er derfor obligatorisk for eleverne. Biblioteket vil gerne i kontakt med den forholdstvist uuddannede gruppe og uddannelsesstedet, synes at læsegruppens bærende principper stemmer godt overens med uddannelsesstedets, idet det er en aktivitet med eleverne og ikke for eleverne. Læsegruppen ledes af en bibliotekar. Læreren deltager i læsegruppen på lige fod med eleverne og hjælper også med at stille spørgsmål. Gruppen kan ikke koncentrere sig så lang tid af gangen, så man mødes om morgenen og læser i 60 min. Læsegruppen mødes i deltagernes klasselokale. Gruppen plejer at være på biblioteket et par gange om måneden. De fleste af dem synes det er ok, men nogle af dem bryder sig ikke om det, fordi de føler sig dumme der. Desuden har de ikke ret meget undervisningstid og derfor vælger man at mødes til læsegruppen, der hvor gruppen alligevel skal have undervisning bagefter. Ved at rykke lidt rundt på bordene forsøger man at få det til ikke at ligne et klasselokale. Læringspunkter Skab interesse for at læse, ved at læse noget deltagerne synes er interessant. Det behøver ikke være Joyce eller Shakespeare, for at gruppen kan få noget ud af det. Så vil den gode historie og de gode snakke overskygge den tvungne deltagelse. Anerkend, at gruppen faktisk besidder nogle ressourcer og kan være rigtigt dygtige læsere. De skal bare have lidt hjælp til at læse teksten. Ros deres iagttagelser eller perspektivering til deres egen historie, det skaber en oplevelse af succes. Læsegruppen kan godt indgå i et undervisningsforløb uden at miste sit frirum. Men det kræver at man er opmærksom på sin rolle som læsegruppeleder. Der skal gives plads til diskussionerne, selvom de ikke altid behandler tekstens mest oplagte emne. For diskussionerne giver deltagerne selvtillid, når de opdager, at de kan bidrage med noget. Desuden er diskussionerne en øvelse i at formulere sig, og det kommer også deltagerne til gode skriftligt

Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper. Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek

Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper. Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Læsetimer, der rykker Metoder erfaringer og perspektiver med sundhedslæsegrupper Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Min baggrund: Aktiv bibliotekar siden 1978 samt uddannelse som

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper

Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper Læsetimer, der rykker Metoder stemningsbilleder og oplevelser med forskellige læsegrupper Ved Lisbeth Bjørn Hansen Bibliotekar Ikast-Brande Bibliotek Min baggrund: Aktiv bibliotekar siden 1978 samt uddannelse

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Læsegrupper for sårbare ældre. EGV-konference, Christiansborg 10. oktober 2012

Læsegrupper for sårbare ældre. EGV-konference, Christiansborg 10. oktober 2012 Læsegrupper for sårbare ældre EGV-konference, Christiansborg 10. oktober 2012 Læseforeningen er.. En frivillig forening (2010) Arbejder for at udbrede glæden ved fælles læsning en læserevolution! Opretter

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2011

Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2011 Ansøgning om tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker 2011 Ansøgt mandag 1. november 2010 kl. 16.00. Projekttitel 1. Titel Læselysten voks(n)er 2. Projekttype Udviklingsprojekt Hjælpetekst

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Dit bibliotek. sammen kan vi mere.

Dit bibliotek. sammen kan vi mere. Dit bibliotek sammen kan vi mere Koldingbibliotekernes Vision 2014-2017 Dit bibliotek sammen kan vi mere Det er Koldingbibliotekernes vision at være en lokal nøglespiller og et nationalt forbillede i forhold

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?

Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Hvad bruger den excellente leder sin tid på?

Hvad bruger den excellente leder sin tid på? Hvad bruger den excellente leder sin tid på? De fleste ledere, jeg taler med, bruger en stor del af ugen på deres arbejde. Mange af dem forklarer det med, at det er en del af jobbet og, at det jo er det,

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere