Få alle fordelene allerede i år med Pension For Selvstændige

Transkript

1 Ny bog: "Foss" skriver erhvervshistorien om > 6 7 Prikker til produktivitet Får medarbejrne resultatløn, øges produktiviteten, viser ny DI-unrsøgelse > si 3 MMV'ere un miljøkrav MMV-virksomher stiller ikke miljøkrav til leverandører Det koster, advarer CSR-professor > si 4 Ordrer går op i røg 18 pct af DI s medlemmer afviser i dag ordrer, fordi stadig mangler arbejdskraft > si 4 Nummer 33 6 oktober 2008 DI Business online: Opiniondidk DI Business DI 1787 København V Telefon , Fax , didk DI-beregninger viser, at r er 23 mia kr at hente årligt, hvis efterlønnen afskaffes helt De penge kan bruges i finansieringen af fremtins daginstitutioner, skoler og sygehuse 23 mia kr til fremtins velfærd En afskaffelse af efterlønnen ville sen over 20 mia kr lige i statskassen til medfinansiering af fremtins velfærd, viser ny DI beregning Martin Flink maf@didk Den politiske lyst til at skaffe flere hænr til t trængte arbejdsmarked er næsten lige så stor, som lysten til at garantere mere og bedre velfærd i fremtin Men falr talen på at afskaffe efterlønnen for at fin pengene, daler lysten hurtigt En DI-beregning, som tager udgangspunkt i regnestykket fra Arbejdsmarkedskommissionen, viser ellers, at en afskaffelse af n attraktive efterlønsordning vil kunne bidrage med hele 23 mia kr om året til offentlige finanser Hvert år Det svarer rundt regnet til to tredjele af offentlige udgifter til folkeskolen eller ca 75 pct af samle offentlige investeringer Vi er ikke politisk naive eller tonedøve, men vi synes, t er interessant, at politikerne i en tid med stor fokus på finansieringen af fremtins daginstitutioner, skoler, sygehuse og ældrepleje ikke vil sige ja tak til 23 mia kr om året Især når alle 179 medlemmer af Folketinget ved, at r næste 10 år kommer flere og større udgifter, end r er folk til at betale for Alle kan se problemet, men på grund af partipolitisk taktik er r ingen, r tør gå forrest, siger erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard, DI Effekten på 23 mia kr dækker ls over en effekt fra spare overførsler til efterlønnen samt øge skatteindtægter, "efterlønnerne" vil bidrage med fremover Ferie eller efterløn Regeringens Arbejdsmarkedskommission fremlag i sidste uge sine anbefalinger til, hvordan r kan skaffes ekstra arbejdskraft ved at reducere dagpengeperion, øge tilstrømning af unlandsk arbejdskraft og fremrykke regeringens efterlønsaftale til 2009 i stet for 2019 Samlet set vil t bidrage med 14 mia kr om året, hvoraf efterlønnen alene udgør seks mia kr Men un efterlønnen som et væsentligt element, vil t blive meget svært at nå målet om 14 mia kr, mener formann for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Sønrgaard: Han forstår godt politikernes bekymringer ved at åbne efterlønsforliget, men han mener, at frygten for vælgernes reaktion kan ly mere voldsom, end n behøver at være: Man kunne stille vælgerne over for valget mellem en uges ferie mindre om året eller at bevare efterlønnen Jeg har ikke set n slags spørgsmål, og rfor ved vi ikke, hvad vil vælge, siger Jørgen Sønrgaard Læs også "Sænk løngrænsen i jobkortordningen" si 3 Få alle forlene allere i år med Pension For Selvstændige Læs mere på wwwpfsdk pfs@pfsdk eller tlf

2 DI Business 6 oktober Arbejdsgivere investerer i unge Provinsindustriens Arbejdsgiverforening, PA, støtter Naturvinskabernes Hus Interessen for naturvinskab og teknik skal vækkes hos børn og unge gennem et større samarbej mellem danske virksomher og skoler og gymnasier Et projekt, som Naturvinskabernes Hus står for Til t projekt har PA valgt at bidrage med to millioner kroner hvert år næste to år Formand for PA's bestyrelse og viceformand i DI, Bo Stærmose, ser arbejt i Naturvinskabernes Hus som væren i fin forlængelse af PA's interesse i at sikre arbejdskraft med naturvinskabelige kompetencer i fremtin Brug strøm når vinn blæser Virksomherne skal lære at bruge strøm, når vinn blæser Det er målet med et projekt, r skal begrænse spilt af dansk vindmøllestrøm Danmark forærer nemlig store mængr elektricitet til udlant, fordi vindmøllerne producerer mere strøm, end vi kan bruge Region Midtjylland vil med et treårigt projekt have unrsøgt, hvordan store virksomher kan flytte en l af res energiforbrug til mere hensigtsmæssige perior på døgnet eller ugen Tanken er at tilpasse elforbruget så meget som muligt til n stadig stigen el-produktion fra vindmøller Svage ledige kommer i arbej De såkaldt svage ledige er tilsynelan begyndt at rykke ud på arbejdspladserne Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens nyeste opgørelse er antallet af personer på kanten af arbejdsmarket falt fra til Personer på kanten af arbejdsmarket har modtaget offentlig forsørgelse i 80 pct af tin sidste tre år eller mere Der ses også en effekt for folk på blandt ant kontant- og starthjælp, sygedagpenge og revaliring Ler DI hilser trepartsaftale om sygefravær velkommen, men unrstreger også, at aftalen ikke skal føre mere bureaukrati med sig og at mange virksomher allere gør meget for syge medarbejre DA og LO indgik i sidste uge en trepartsaftale med beskæftigelsesminister Claus Hjort Freriksen om at nedbringe sygefraværet To af målene i aftalen er at få ændret synet på sygefravær og få en bedre dialog mellem arbejdstager- og giver om n ansattes sygdomsforløb Hos LO hæfter man sig især ved målet om en bedre dialog mellem n syge, virksomhen og jobcentrene di Nej tak til panikhandlinger Organisation for erhvervslivet DI 1787 København V T: F: didk DI Business Poul Scheuer, ansvarshaven Rolf Ejlertsen, redaktør I redaktionen: Finn Georg Bald Gordon Trier Holm Jonas Schmindt Hansen Lars Ole Løcke Martin Flink René Madsen Nick Nørbo Anrsen, layout redaktion@didk 42 numre årligt, bestilles hos DI, Louise Olsen, loo@didk T: Tine Roed Direktør Hvis r efter n finansielle uro er behov for et "serviceeftersyn" af erhvervslovgivningen, skal t foregå i ro og orn Den aktuelle finansielle krise er alvorlig, og n kan komme til at trække synlige spor i n globale økonomi Kunsten er at inddæmme n Derfor giver t god mening, når r i bå USA og europæiske lan, herunr Danmark, arbejs med finansielle redningspakker Hvad r rimod ikke giver megen mening, er hurtige politiske udmeldinger om ændring af alt fra direktørlønninger og aktieoptioner til snart sagt alle aspekter af n førte erhvervspolitik Det virker sværre som om, at r nu markedsføres ier til ny regulering af erhvervslivet, som ellers ikke tidligere har kunnet samle opbakning Fælles for mange af forslagene er, at hverken på kort eller længere sigt kan løse situationer som n nuværen Det er helt centralt, at n politiske bat og håndteringen af situationen sker på et gennemtænkt grundlag Vi har en erhvervslovgivning i Danmark, som generelt giver virksomherne hensigtsmæssige - og i international henseen ikke specielt lempelige - rammevilkår Inn for disse rammer har n enkelte virksomhed en række muligher for netop at tilpasse res virksomhed til n globale konkurrencesituation Det drejer sig bå om lelse og strukturering af virksomhen, konkurrencevilkår og muligherne for tiltrækning og fasthollse af medarbejre Hvis man begrænser virksomhernes muligher på disse områr, risikerer man at ska mere, end man håber på at gavne Hvis r efter n finansielle uro er behov for et "serviceeftersyn", skal t foregå i ro og orn En mulig konklusion vil også kunne være, at reglerne ikke fejler noget, men at r kan have været problemer med n praktiske forvaltning af gæln regler Eventuelle løsningsforslag må tage udgangspunkt i internationalt anerkendte og anvendte principper og ikke i nationale eller europæiske særregler, r på sigt vil ska globale rammevilkår, som er til stor gavn for væksten i danske virksomher Aftale om sygefravær bliver pænt modtaget Jeg er glad for, at t er lykkes os at blø op på urimelige sanktioner, syge i dag udsættes for Enlig er t et fremskridt, at mulighen for at give bedre revaliringstilbud er øget, siger næstformand Lizette Risgaard, LO Hos DI hilses aftalen også velkommen, og når n er enligt godkendt af alle parter, vil DI gå vire med at kigge på, hvordan godt medlemsvirksomher kan hjælpes med at implementere n lettest muligt Aftalen inholr go forslag, men vi skal også huske på, at rigtig mange af vores medlemmer allere gør meget for at hjælpe syge tilbage på job igen Derfor er t vigtigt for DI, at n enlige aftale ikke betyr flere administrative byrr for virksomherne, siger arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen, DI /maf DI-medlemmer gratis Andre 600 kr (ekskl moms) Redaktionen slut 3 oktober 2008 Eftertryk tilladt med kilangivelse Annoncer: DG Media A/S T: , larss@dgmediadk Tryk: K Larsen & Søn A/S Tilmeldt FMK, Fagpressens Medie Kontrol ISSN

3 ! Alle DI's overenskomster giver mulighed for at lave resultatløn 6 oktober 2008 DI Business 3 Der er bonus i resultatløn Lønsystemer Virksomher, r aflønner med resultatløn, har markant højere produktivitet end virksomher, r ikke bruger resultatløn, viser ny unrsøgelse fra DI Finn Georg Bald fgb@didk stigning, r sker Men også medarbejrne efterlyser en mere retfærdig løn Der er jo ikke noget værre end at gøre en ekstra indsats og så opleve, at andre får n samme løn for en mere besken indsats, siger Steen Nielsen Han skønner, at man hos resteren 60 pct af medlemmerne kan realisere en gevinst, r svarer til ekstra hænr, hvis man gjor brug af resultatløn Men t er vigtigt med fuld opbakning fra bå lelse og medar- bejre, samt at man finerer klare resultatmål, fastslår Steen Nielsen Stor kommunikationsopgave Hos Nordisk Wavin A/S har man i lidt over et år haft et mere individuelt orienteret lønsystem Vi benytter os bla af bonusløn, hvor medarbejrne belønnes efter parametre såsom effektivitet og kvalitet Effektivitet måles op mod n standardtid, som r er til at lave ting, vi laver Og bruger man mere tid end t, r er sat af, så får man en- Resultatløn øger produktiviteten med gennemsnitlig 10 pct, svaren til kr om året per fuldtidsansat, viser ny DI-unrsøgelse 40 pct af DI's medlemmer har i dag resultatløn, som en l af lønpakken, og med nye tal i baghånn er chef for lønstatistik og lønsystemer Steen Nielsen, DI, rfor ekstra opsat på at få udbredt resultatlønnen Det er en efterspurgt vare hos virksomherne, fordi vil gerne have mere produktivitet for n lønten ingenting eller en stærkt reduceret l af bonuslønnen Og bruger man mindre tid, så kan man godt få mere end t, bonussen sigter efter, fortæller HR-direktør Jesper Clausen, r også kan konstatere, at virksomhen har gjort go fremskridt på produktiviteten Men medarbejrne skal være med på ien Tillidsrepræsentanterne i lønudvalget har hele tin kunnet se perspektiverne Men implementeringen af t nye lønsystem har da givet lidt støj blandt medarbejrne Der ligger en stor kommunikationsopgave i at fortælle medarbejrne, at lønnen er noget, har indflylse på gennem n indsats, gør, siger Jesper Clausen Alle DI's overenskomster giver mulighed for at lave resultatløn bå industriens overenskomst og på normallønsoverenskomsterne Produktiviteten stiger med resultatløn, viser ny DI-unrsøgelse, fortaget blandt fremstillingsvirksomher»» Bedre resultater gennem lønsystemet På DI's lønsystemkonference n 11 november i Onse kan medlemmerne hente inspiration til et effektivt lønsystem Man kan mø bå service- og fremstillingsvirksomher Se unr konferencer og mør på didk/butik Kommission: Sænk løngrænsen i jobkortordningen Arbejdskraft Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at jobkortordningens løngrænse skal sænkes fra kroner til DI er positiv over for forslaget, men grænsen skal længere ned René Madsen rema@didk Det skal være lettere at få unlandsk arbejdskraft til Danmark Også n, som hentes un for EU s grænser Arbejdsmarkedskommissionen foreslår rfor, at løngrænsen skal sænkes fra! Peger kommissionen på noget, som vi kan gøre, er vi parat til at kigge på t Anrs Fogh Rasmussen kroner til kroner i n såkaldte jobkortordning Det vil give cirka 5000 ekstra medarbejre inn for fem til 10 år, vurrer kommissionen Vi kan se på tallene, at grænsen i dag giver udlændinge adgang til omkring 40 pct af t danske arbejdsmarked, men ved at sænke beløbet med t her beskedne beløb, kan vi åbne t for 70 pct af jobbene, siger Arbejdsmarkedskommissionens formand Jørgen Sønrgaard Grænsen betyr, at virksomher i dag kun kan hente medarbejre til job med en løn på kroner eller rover I DI glær arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen sig over forslaget Det vil helt sikkert gøre t lettere for mange virksomher at skaffe arbejdskraft Men vi ser gerne, at n blev sænket til kroner, fordi r stadig er mange job unr kroner, hvor r er mangel på arbejdskraft, siger hun Fogh: Praktisk talt åbent Onsdag præsentere Arbejdsmarkedskommissionen sit oplæg for regeringen Efter møt sag statsminister Anrs Fogh Rasmussen, at man er parat til at kigge på n unlandske arbejdskrafts muligher for at komme ind i Danmark Regeringen har allere gjort meget, så r er praktisk talt åbent for hente at unlandsk arbejdskraft til Danmark Men peger kommissionen på noget, som vi kan gøre, er vi parat til at kigge på t, siger Anrs Fogh Rasmussen Forslaget om at sænke grænsen på jobkortordningen er bare et af forsla- gene, som kommissionen fremlag i sidste uge Meningen er, at forslagene skal danne baggrund for trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkets parter om, hvordan Danmark kan skaffe mere arbejdskraft»» Arbejdsmarkedskommissionens forslag Kommissionen er kommet med 26 forslag til, hvordan Danmark kan skaffe mere arbejdskraft Blandt forslagene er en kortere dagpengeperio, at efterlønsalren hæves med et halvt år fra 2009 og 10 år frem og at alle ledige skal i aktivering efter senest seks måner ledighed Samlet vurrer kommissionen, at t kan give ekstra i beskæftigelse i løbet af fem til 10 år og en varig finanspolitisk effekt på 14 mia kroner

4 DI Business 6 oktober ! Unrleverandørkonference 28 oktober MMV'ere glemmer at stille miljøkrav til leverandører Miljøkrav Mens mange MMVvirksomher arbejr aktivt med miljøet, så glemmer 75 pct at stille krav til unrleverandører, viser DI-unrsøgelse Det kan ramme m, som en bommerang, advarer ekspert René Madsen rema@didk sor ved Copenhagen Business School og ekspert i virksomhernes samfundsmæssige ansvar Peter Neergaard Når man kigger på t ud fra en CSR-synsvinkel, så er virksomhen ansvarlig for hele leverandør-kæn Og går t lige pludselig galt hos en af dine unrleverandører, hænger du på n, siger Peter Neergaard CSR (Corperate Social Responsibility) handler om virksomhernes arbej med sociale, etiske og miljømæssige forhold Men ifølge Peter Neergaard bliver t arbej sværere for MMV-virksomher, fordi ofte har sværere ved at stille krav til res unrleverandører end store virksomher De har ikke n samme forhandlingskraft Krav til hele leverandørkæn Det er sværere for mindre og mellemstore virksomher at stille krav Dels har ikke ekspertisen og resurserne til t Og ls handler med leverandører, som ofte er større end m selv, og så har n lille danske virksomhed ringe eller ingen muligher for at stille krav til m, siger Peter Neergaard DI s miljøchef er bekymret over, at 75 pct af virksomherne ikke stiller Når materialerne fra unrleverandørerne bliver læsset af, er t sjælnt, at r er stillet miljøkrav til unrleverandørerne Det kan være farligt, advarer ekspert Tre ud af fire MMV-virksomher stiller ingen miljøkrav til res unrleverandører Det viser en unrsøgelse blandt 212 MMV-virksomher Men t kan være risikabelt, advarer profesmiljøkrav til leverandørerne Han anerkenr, at t kan være svært som lille virksomhed at stille miljøkrav til store leverandører Alligevel opfordrer han virksomherne til at gøre t Tin, hvor miljø kun handle om n enkelte virksomhed, er fortid I dag stiller kunrne krav til hele res leverandørkæ og rmed også til leverandørens leverandører, siger Bjarne Palstrøm»» Få mere vin DI er på vej med en pjece om n miljøindsats, som mindre og mellemstore virksomher udfører, og som ligger ud over t, r er fastlagt via miljølovgivningen Pjecen præsenteres på DI s årlige Unrleverandørkonference 28 oktober 2008, Scandic Bygholm Park, i Horsens didk/butik/arrangementer Hver femte må afvise ordrer Arbejdskraft For vinstunge erhverv og i servicevirksomher er manglen på arbejdskraft n væsentligste vækstbarriere er udbredt i vinstunge virksomher inn for DI Energibranchen, DI ITEK, DI Vinrådgiverne og i DI Service Det er samtidig brancher, r oftest takker nej til ordrer Såles løser eksempelvis hele 38 pct af it- og televirksomherne i DI ITEK res mangel på arbejdskraft ved at afvise ordrer, mens t er tilfælt for hver»» Sådan løser virksomherne manglen på arbejdskraft tredje vinrådgiver og hver fjer virksomhed i energibranchen Det er brandærgeligt, men t svarer til n mistanke, vi har haft Og t er ikke bare et tab for virksomhen, men for hele samfundsøkonomien, siger branchedirektør Tom Togsverd, DI ITEK Generelt er t hver femte virksomhed, r mener, at manglen på arbejdskraft er n væsentligste barriere for virksomhens vækstmuligher i Danmark, men inn for energi, it og tele, vinrådgiverne og service mangler omkring hver tredje hænr Det bekræfter alt for godt, at manglen på arbejdskraft er vores hovedudfordring, og t er en problemstilling, r kommer til at fyl mere og mere også selv om konjunkturerne flar ud, siger branchedirektør i DI Vinrådgiverne, Bjarne Lundager Jensen Lars Ole Løcke laol@didk På trods af n aktuelle afdæmpning i konjunkturerne, afviser 18 procent af DI s medlemmer ordrer, fordi mangler arbejdskraft, hvilket ikke bare dæmper virksomhernes egen vækst, men påvirker hele økonomien negativt Tallet fremgår af DI s survey blandt medlemsvirksomher, og n viser også, at manglen på arbejdskraft især DI Energibranchen DI ITEK DI Vinrådgiverne DI Service Hele DI Overarbej mod overarbejdsbetaling 78% 46% 34% 45% 54% Overarbej mod afspadsering 45% 46% 32% 39% 37% 'Overarbej' inkluret i løn 50% 54% 50% 35% 34% Virksomhen benytter vikarbureauer 48% 21% 22% 52% 40% 'Låneaftaler' med andre virksomher 8% 0% 10% 6% 7% Virksomhen har måtte overskri leveringsfristen 5% 13% 14% 13% 12% Virksomhen søger at outsource le af produktionen 48% 38% 22% 32% 29% Virksomhen afviser ordrer 25% 38% 32% 16% 18% Unlandske medarbejre 45% 42% 24% 55% 30% Anm Der har været mulighed for at angive flere svar Derfor summer kolonnerne til mere end 100 pct Kil DI spørgepanel Survey blandt 572 virksomher

5 6 oktober 2008 DI Business 5

6 DI Business 22 september F O S S Industrien Historien skal skrives om s diplomat H is to ri ke rn e ha r gi ve t Ø K s m æ gt ig e H N A nd er se n æ re n fo r tte H idtil ov erset br itisk ar kivmateri ale vi ser im id lert id kl ar t, at englænr ne ik ke ku nne døje H N A nrsen Foss, ri mod, lykked es t at få et til lidsfor hold til englænd er ne, siger Steen A nd ersen Alexanr Foss er i dag mest kendt som en af mæ nne bag vore dages store FLS-konc ern t tidlig ere FL Smidth Stor t set resten af hi storien om ham er gået i glemmebogen Lige ind til nu På on sdag udkommer bogen Foss, skrevet af professor Kur t Jacobsen og phd, ad junkt Steen And ersen, begge CBS, som efter en omfatte n research i arkiver i ind- og udland blandt ant kan afslø re, hvilken stor og afgøren betydnin g Alexanr Fo ss hav for opretholls e af n danske unrigshanl un r 1 vernskrig E f te r vo re s op d a ge ls e i k ke m inds t i br iti ske arkive r, sk al histor iebøgerne sk rives om, sige r Steen A nrsen Men s vore sk an di navi sk e na bo blev ra mt af er br it iske ha nd el sblo ka r mod al sa m ha nd el med Ty skla nd, sl ap D an m ark fr i Ta kk et væ re et st yk ke diplom at isk ar bejd e i sæ rkl as se, ud ført af A le xa nr Fo ss unr forhandl in ger i Berl in, Pa ris og ikke m indst Lond on, hvor t lykk es ha m at kom me på så god fod m ed br ite rne, at ha n ku nne over bevi se m om forlene ve Alexanr Foss i 1910 erne, mens d at la da nsk han var formand for Industrir unrigsha nl gå ud åt, r mange enom blok ar år senere blev til DI, og medlem af Rig ne sdagen //Foto fra bogen for partiet Højre FL Smidths hoved kontor i Vesterga 33, hvor r eft stadigt flere ingen erhånn som firm iører og teknikere //Foto fra boge aet vokse, ble n v beskæftiget Stod fadr til d en danske mod el Med Foss ka stes r for førs te gang lys over hvilken D et va r gennem stor betydning sit ba nebr yn Alexanr Foss har ha orga nisatorisk ft for en række e arbej i indu helt centrale forhold i sa st riens tjeneste i kølvan mfunt unr t på Hoved af industriens opkomst ta len fr a 1899, at A le i Danmark xa nr Foss bl Det er svært at ev en af ho ve dk ræfter ne ba pege på andre, g n da nske m r ha r ha ft så stor ol D I hv be tydn in g for ile r i da g på gr induundl aget af st rien he r i la nd or ga ni satio et, si ge r Kur t Ja ne r, som ek se m cobsen pe lv is Indu st ri rå t, som Fo ss va r I bogen fa st slår st æ rk t in vo lv eret i opbygn in forfat terne, at gen af A le xa nr Fo ss ko D et er he lt ty m ti l at spille lig t i pr ot en ho vedrol le for sk koller fr a n ga oab el se n af t ng, som vi ha r være vi i da g ka lr n da ns igen nem, at A le t ke mol xa nr Foss va D et da ns ke r m an n, r drev t frem sy st em, so m mod n da nfo ss se lv ka ld te ske mol på ar t Sy st emet, hv bejd sm arke or forho ld m el le m t H an øn sk ed e st abile a rb ej ds ta ge r forhold på ar be og a rbejd sg iver bl iv jd sm ar ket som gr un er or dn et ud e dlag for vækst på arbe jd sp la ds er ne K entegnen ud en po lit is k for ha m va r in dblandi ng at i indust ri kred t, se forsva re ha n tillid smænnes rolle

7 6 oktober 2008 DI Business 7! Ny bog om erhvervsmann Alexanr Foss Hele vern e arbejdsplads r ingeniørens Rotérovnen på Aa lborg Portland 191 0, Alexanr Foss fra Viborg var fø dt global, meget læng Og st ærk t gi k e før nogen tænk t, da ha n sa m m te på at n morne iv en med Poul La rs ærksætter i dag en og Frer ik sk al Læ være Born Globa ss øe Sm id th sk abet FL Sm l for at få succes idth i D et er ig en Helt ufat telig et ek se m pe l på t ek spanre, at A le xa nr Foss re s vi rk som hed på satte en bølge ba re et ha lv t år i ga ng som va r stør re at til væ re internat iona end ha m selv Fø l, fort æller Kur rst 50 år se ne re be gy Ja t co bs en ndte da nske in ge niøre r at rejs e ud Så le s ta for alvor, si ge ge r fa t på sk r St ee n ab el se n A nrsen af A alborg Port la nd-c ement-f abri k I bo ge n doku al le re i 18 89, som m ente re s t, kom til at da nn hv ilke n stor be tydn gr e un dl ag for ek spor ten in g t fik for af cementf aindust rien s succ es br ik ke r fr a F L fu l udvi kl in Sm idth ti l he le g i Danm ark, at r vo ve rn også i da ks er en he lt ny g ty pe ingeniører frem Po ul La rs en, m ed st Den ak am is if te r af vi rkke ingeniør, civi linge som hen, til la niøren g ifølge boge n A le Det va r en ny xa nd er Fo ss en form for entrep st or l af æ re re neur sh ip D et n for at fi rm ae t ud vi kl ed va r folk, r ik e si ne ak ti vi te ke bare vi lle gå ind i te r i ud la nt ik ke m el ler over ta ge ek indst i kr af t af si steren indu st ri ha ns sp ro gk undska be r vi rk som her i en ge lsk og De vi lle sk abe re s tysk, som blev eget, i re s eg suppleret med et temku rser po Fo ss va r i fr an sk og ru ssisk n st ør st e ek sp onent for t, siger K H el e ve rd en er in ur t Jacobsen ge ni ør en s arbejd splads, sa gd e A le xa nr Fo ss De tre kompagnoner ba g FL Smidth me Foss Yrst til hø d hustruer i 1893 jre, Frerik Læssø I døren er t Po e Smidth //Foto ul Larsen (tv) og fra bogen Alexanr som fik stor betyd ning for FL Smidt hs Visionen om M e succes //Foto fra bogen ster Blodløs I Foss unge år var industrien milst talt ikke noget m Ta le n sk ab te an regne med n ga ng st or Vor indu st ri t røre i la nd br ug sl an er lil le og ub et t D an m ark I ta ylig, sk re v ti le n fr em la g Foss si n ns fø re nd e na vi sion for frem ti on al økonom Will ia tins D an m ark med m Sc ha rl ing i m indu st rien som idten af erne bæ re nd e kr af t D en ga ng kæ tt er sk Når in du st ri en ta le s fo lk fo rs øg te føre sig frem, lø at H el le r ik ke d r kr iti k fr a i in du st ri en s la ndbr uget datin eg ne ræ kker va r s altdom ineren t al le r kl erhver v appe i hæ nd er ne V is ion st ød te på I ha r jo ik ke rå modst and fr a, stoff er ne D et r troe på en ha r vi vi ha r jo jo st abil sa m fu nd sorn, ba rn, sa g m seret på la ndbr an nga ng ifølge Kur ge ut, si ge r Kur t Jacobsen t Jacobs en Indu st rien som D et ny Fo ss op e A arhu nd re fa tt ed e ik ke rå s must of fe rn e se blev også ge som n st ør st nsta nd for Dan e ud ford ri ng m arks store eventy rd indust ri en sk ul le ko nk ig ters satir iske ur re re på kv al pen I vor store N te it og ny tænk ni ng, nøja ut id s Fa br ik er gt ig som t hu n fø dt, hv or D am kn ap 15 0 år pe n øv er si n K senere blev form ra ft, hvor Mes te r Bl uleret af Globa liser ings od lø s og ha ns råt Sv en sl i Dag og I da g ta ger vi in Nat, sk rev H du st rien s dom C A nrsen ineren rolle for givet Og såda n er t M en A le xa nd gå et fo r er Fo ss havd e fles te af fo rhold Fo ss so m n måske førs kæ m pe fo r te herhjem me O g t va r m en vi sion om indu st ri an ge hv ad ente n t va r en som n bæ n da nske m re n kr af t D et kom ol, ud en ri gs ha nd le n ti l udtr yk i ha og or ga ni se ns tale som form an ri ng af indu st ri d for Indu st ir åd en et 12 m ar ts om Jeg fatter ik ke Dan m ark som, hvorda n ha n in dust ri la nd ha r ku nn et ov er ko m m e al t t, si ge r Kur t Jacobsen»»Fakta om Foss Alexanr Foss Foss udkommer onsdag n 8 oktober på Børsens Forlag Forfattere: professor Kurt Jacobsen og phd, adjunkt Steen Anrsen, begge CBS Bogen er blevet til med støtte fra DI og Foss-familien Medlemmer af DI har mulighed for at købe bogen med 20 procent rabat Normalprisen er 399,95 kr Foss kan bestilles på info@borsensforlagdk eller på Ved bestilling skal angives at man er DI-medlem

8 DI Business 6 oktober ! Grænsen mellem korruption og logistikomkostninger er hårfin Dansk ærlighed varer længst Korruption Danmark er ifølge Transparency Internationel verns mindst korrupte land Og t er en stor forl, når unlandske virksomher skal vælge, hvor vil investere hvis man vil og er dygtig nok Det er ikke sådan, at man nødvendigvis skal ken nogen for at komme frem Så medarbejre vi har, egner sig godt til stillinger, besidr Og t giver os en afgøren konkurrenceforl, fortæller han Ifølge Transparency International har flere lan, r kæmper mod korruption, svært ved at komme ud af n dårlige spiral Korruptionen øger udgifterne og gør investeringer usikre, og bedste virksomher taber kontrakter, og t giver ulige konkurrenceforhold Da t ikke er m, r leverer bedste priser eller højeste kvalitet, som får ordrerne, bliver n samle effektivitet for et samfund ringere Det er en stor hindring for økonomisk og social udvikling Jonas Schmidt Hansen josh@didk Et russisk ordsprog lyr: Hvordan skal en fisk kunne hol sig ren, når n svømmer i beskidte van? Men Danmark har flere år i træk haft t reneste vand og ligget i top på Transparancy Internationals liste, som et af mindst korrupte lan i vern Det giver ifølge professor, phd Gert Tinggaard Svendsen, Århus Universitet, flere unlandske virksomher lyst til at investere i Danmark Flere har lyst til at drive forretning her, når r er forudsigelighed Danskernes moral byr m ikke at tage imod bestikkelse Det gavner vores image Andre ster kan r være en hårfin grænse mellem korruption og andre "omkostninger"/nan og stabilitet, og r ikke er ekstraomkostninger til korruption Det er bedste virksomher, r får ordrer og tillalser og ikke m, r har bestukket embedsmænd Det fremmer n go konkurrence, oplyser han Det er i tråd med, hvad konsulent Peter Thagesen, DI, mener Jo mindre korruption et land har, jo mere effektivt kan en virksomhed drive forretning Korruption betyr, at beslutninger ikke tages ud fra rati- onelle overvejelser, men ud fra egen vinding, siger han Ond cirkel Lav korruption er ifølge Gert Tinggaard Svendsen ikke bare godt for erhvervsklimaet, men også for turismen, tillin mellem danskerne internt og tillin til Danmark set med unlandske øjne n ringe grad af korruption er også en forl for dansk effektivitet Vi har et meritbaseret system, hvor man kan klatre op ad stigen,»» Undgå korruption DI har udgivet bogen Undgå Korruption, r fungerer som gui til danske virksomher Den store udfordring for danske virksomher er, at handler mere og mere med nye vækstlan, hvor korruption er mere udbredt end traditionelle hanlspartnere Grænsen mellem logistikomkostninger og korruption er hårfin, og udgivelsen giver nogle retningslinjer for, hvad virksomher bør være opmærksomme på, når betrær n internationale scene Transparency Internationals korruptionsinks fins på transparencyorg Brug dit lønsystem optimalt! DI s lønsystemkonference 2008 Vi sætter spot på lønsystemer som et effektivt lelsesværktøj Kom og hør hvordan virksomher som Arriva Skandinavien, Danske Bank og Danfoss skaber succeser ved hjælp af lønsystemer og få inspiration til, hvordan du kan bruge din virksomheds lønsystem optimalt Hvad er på programmet? Højere produktivitet med resultatløn Adm direktør Hans Skov Christensen, DI Hvad har bonusløn og buschauffører med hinann at gøre? HR-direktør Jens Erik Christiansen, Arriva Skandinavien A/S ANDERS ANDERSEN BONUSALLÉ LØNBY Høj performance giver penge i banken Unrdirektør Niels Freriksen, Danske Bank A/S Fremtins medarbejre, hvad vil? Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, Center for fremtidsforskning Kom vire med din virksomheds lønsystem Chef for Lønstatistik og lønsystemer Steen Nielsen, DI LØNSEDDEL Vælg dine workshops: Værdiløn; bonus for funktionærer Senior Director Peter Norman, Danfoss A/S Lønsystem med fokus på lønomkostning og effektivitet Produktionschef Henrik Clausen, Thule Trailers A/S CPR-NUMMER DAGES FRADRAG 2500,00 TRÆKPROCENT 42,00 FRIKORT - OPRINDELIGT BELØB 0,00 AFDELING 353 INITIALER AA Indsats og resultater skal belønnes HR Direktør Jesper Clausen, Nordisk Wavin A/S CVR-NUMMER FIRMANAVN DI ADRESSE HC ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V Lønpolitik en integreret l af personalepolitikken Direktør Lars Ellehave-Anrsen, PFA Pension Løntermometeret i mere brugervenlig udgave Konsulent Nils Kaasing, DI LØNPERIODE: ANTAL SATS BELØB BASISLØN 74,00 128, ,50 Fleksibel arbejdstid en forudsætning for vækst Chefkonsulent Jesper Madsen, DI FUNKTIONSLØN 74,00 12,90 954,60 KVALIFIKATIONSLØN 74,00 5,25 388,50 RESULTATLØN 74,00 14, ,12 BRUTTOLØN 11897,72 ATP-BIDRAG MEDARBEJDER -42,90 PENSION, MEDARBEJDER 3,70-494,98 AM-INDKOMST LØN 13139,84 RAG, LØN 13139,84 8, , ,84 588,65 47, ,00

9 ! CSR bliver ikke noget, man skal have råd til, men en l af forretningen 6 oktober 2008 DI Business 9 Virksomher bruger CSR i udviklingsplaner CSR Hver femte virksomhed tænker innovation sammen med social ansvarlighed Det er godt bå for samfunt og for virksomherne, lyr t fra ekspert Jonas Schmidt Hansen josh@didk For nylig ltog 1581 mindre og mellemstore virksomher i en spørgeunrsøgelse foretaget af DI, og her svare 21 pct virksomherne, at vil få CSR aktiviteter i innovation Det er, ifølge konsulent Annemarie Meisling, DI, noget nyt, at t tænkes ind i proces og produktudvikling Flere virksomher tænker CSR ind i selve kerneforretningen, som at lastbiler bruger bestemte metor til at spare på brændstof//ole Konstantyner Det er en rigtig positiv tenns Det betyr, at virksomherne begynr at arbej med CSR i res kerneforretning Det kan for eksempel være, at virksomher begynr at lave mere miljørigtige produkter, at bruger genanvenlig emballa- ge, at vognmænd bruger metor til at køre mere energibesparen, eller at IT-virksomher begynr at bruge grøn IT, siger hun Ifølge professor, candmercint, phdmette Morsing, Copenhagen Business School, ligner DI s resultat en lignen unrsøgelse, som hun selv har været med til at lave Det, r tidligere har været oppe, er, at r kun er etik, når r er overskudsdage og råd til t Med n nye må at tænke social ansvarlighed ind i selve udviklingen af sin virksomhed, betyr tte, at CSR ikke er noget, man ønsker at skille sig af med igen CSR bliver ikke noget, man skal have råd til, men en l af forretningen, fortæller hun Oplyser ikke om CSR Ifølge unrsøgelsen kommunikerer 66 pct af virksomherne ikke vire ud, at har CSR aktiviteter Det er normalt noget, r kan tiltrække og hol på medarbejre Men mange virksomher er i dag bange for at virke pralen, selvom vil kunne hjælpe sig selv og andre ved at fortælle om res foretagenr i CSR Virksomherne har ikke været vant til at fortælle om t Men t er r en tenns til, at vil gøre fremover Den mol med at tænke social ansvarlighed ind i innovation er noget, r sandsynligvis kan inspirere resten af virksomherne, r ikke har tænkt social ansvarlighed ind i res produkt og procesudvikling Hvis n ellers bliver kommunikeret ud, oplyser Mette Morsing Hvem skal stå bag en gratis CO2-beregner til danske virksomher, hvis n skal være noget værd? Tjek Klimakompasset på didk 12727_DI_236x160_CO2indd 1 30/09/08 16:27:55

10 DI Business 6 oktober ! For medlemmer: Markedsbesøg, kurser, netværk, bøger og nyt om navne Noter Til t grønne bord i innovation I sidste uge var r eksamen for holt, r hav taget DI's Innovationsuddannelse De blev eksamineret i projekter om eksempelvis udviklingen af nye enzymer, hvortil n eksaminere skulle tage stilling til, hvorvidt r kunne laves en forretning ud af enzymet DI s Innovationsuddannelse giver ltagerne værktøjer til at gennemføre innovationsprojekter med forretningsmæssig succes Desun får ltageren sparring i et innovationsprojekt i virksomhen parallelt med uddannelsesforløbet W didk/di/diba Min Plan industri i lyd og biller Yngre medarbejre, r på film fortæller om res uddannelse og karriere inn for industrien Det er kernen i unrvisningsmaterialet Min Plan, som netop er blevet relanceret over for skolevernen Flere unge skal få øje på, at r i industrien fins uddannelser, som matcher res krav om god løn, personlig udvikling og kreativitet Målgruppen er ikke kun eleverne i ældste klasser i grundskolen, men også res forældre og andre, som påvirker n unges uddannelsesvalg > Se innfor i Karriere A/S på minplandk og mød 39 engagere medarbejre fra en række DI-virksomher > Min Plan-materialet er udviklet af Dansk Metal og DI i samarbej med Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond DI Bazar er åben Et nyt netværksforum for DI-medlemmer, DI Bazar, skaber nye forretningsmuligher på tværs af DI's branchefællesskaber DI Bazar er et fælles forum for virksomher, r udbyr eller har interesse i serviceylser Det foregår ved en række månedlige sammenkomster, hvor en rådgiver fortæller om et overordnet tema og leverandørerne om res serviceylser inn for temaet Resten af sammenkomsten er sat af til networking > Flere oplysninger om DI Bazar hos konsulent Babak Djarahi på tlf: eller send en mail til bazar@didk EM-guld til danske chaufførlærlinge Chaufførlærlingene Per Madsen fra Krangårn, Holstebro og Daniel Wallenius fra KV Markussen A/S, Midlfart, sørge sidst i september for EMguld til Danmark, mens landsholt i transport- og logistikplanlægning vandt bronze Det skete ved EuroSkills i Rotterdam, hvor ca 400 lærlinge og elever fra 30 forskellige lan konkurrere om at blive bedste inn for res fag Transporterhvervets Uddannelses- Råd (TUR) har været med til at tilrettelægge disciplinerne inn for chaufførog transport- & logistikplanlægning Bag TUR står bla 3F og DI AES-bidraget 2009 Arbejdsmarkets Erhvervssygdomssikring (AES) har beregnet foreløbige satser for 2009 Bidragssatserne stiger med 4,4 pct i gennemsnit Satserne pr helårsansat forventes bla at blive: > Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 344 kr > Industri 634 kr > Energi og vandforsyning 427 kr > Bygge og anlæg øvrige 684 kr > Bygge og anlæg VVS og elektrikere 310 kr > Hanl, hotel og restauration engros/tailhanl 194 kr > Hanl, hotel og restauration hoteller og restauranter 290 kr > Hanl, hotel og restauration øvrige (bla autohanl) 376 kr > Transport, post og tele jernbaner, skibsfart mv 336 kr > Transport, post og tele persontransport, post, tele mv 179 kr > Finansiering og forretningsservice 148 kr W didk/personale Medlemsmør om miljøskar Udgivet af Dansk Industri med bistand fra: Er virksomhen forberedt på at kunne styre risikoforhold og undgå store omkostninger ved miljøskar? Et nyt EU-direktiv om miljøansvar, som betyr, at virksomherne risikerer væsentligt større Tlf 3377 udgifter 3377 Fax di@didk i tilfæl wwwdidk af DANSK INDUSTRI HC Anrsens Boulevard København V miljøskar, tages unr behandling på en række medlemsmør bla 21 okt fra kl i Kolding og 22 okt fra kl i København Man bliver præsenteret for en praktisk vejledning, som kortlægger, om r er styr på mest alminlige risici > Flere oplysninger hos fagler Morten Ørnsholt, moq@didk eller tlf: Vær opmærksom på afregning for AMU-kurser AMU-udbyre kan opkræve tillægsbetalinger fra virksomherne Der er også indført afmeldings- og ublivelsesgebyrer DI opfordrer rfor virksomherne til at være opmærksomme på afregningen med AMU-udbyrne AMU-systemet er blevet indrettet, så normprisen for et kursus udgør henholdsvis 110 kroner og 160 kroner per ltager per kursusdag Hertil kommer så, at r kan opkræves en tillægsbetaling, hvis kurset tilret- Lean i service & administration Tapping og Shuker telægges på særlige vilkår Denne tillægsbetaling udgør maksimalt 130 kroner per ltager per kursusdag Ved opkrævning af tillægsbetaling skal skolen specificere, hvad tillægsbetalingen dækker Tillægsbetalingen kan for eksempel være begrunt i gennemførelse af kurser i weekenr eller om aftenen Der er også åbnet for, at erhvervsskolen og en virksomhed kan indgå aftale om betaling for uopfyldte hold DI opfordrer virksomherne til at få taljere regørelser fra skolerne, når r indgås sådanne aftaler > Flere oplysninger hos Inge Steen Mikkelsen, inm@didk eller tlf: Lean i service administration DREJEBOG MED 8 TRIN TIL KORTLÆGNING OG FORBEDRING AF VÆRDISTRØMME Central Post sortering Cyklustid = 16min Program 8:00, 12:00 & 3:00 3x daglig Bog: Lean i service og administration Bogen er målrettet serviceområt og administrative områr Anvenlsen af lean i service- og administrative enher er fortsat i sin vorn Enkelte virksomher er godt i gang, men hovedparten af virksomherne i Danmark benytter endnu ikke lean på disse områr Nye kan begyn her > Bogen koster 290 kr plus ekspeditionsbyr på 20 kr for medlemmer af DI Bestil bogen på didk/butik/publikationer Arbejdsskemaer, r kan anvens i forbinlse med bogen, kan downloas samme sted Få en PhD til din virksomhed Ordre pr post Et samarbej mellem en række uddannelsesinstitutioner og Forsknings- og Innovationsstyrelsen gør t endnu mere attraktivt at tilknytte en PhD-sturen til virksomhen Man kan tilknytte en PhD-sturen til sin virksomhed, hvorefter n sturen forler sin tid ligeligt mellem universitet og virksomhed Virksomhen får et løntilskud på kroner dækket af staten, hvilket svarer til kroner om månen i tre år, som aftalen løber De hols informationsarrangementer, som følger: Ordre prfax Clubs, Aces,, Apex Innlandsk distr Ordre behandlet inn 1 dag 3 x daglig 1 x daglig Kun Service Ler Don Tapping og Tom Shuker

11 6 oktober 2008 DI Business nov 2008, ASB, Fuglesangs Allé 4, 8210 Århus V 24 nov 2008, SDU, Campusvej 55, 5230 Onse M > Flere oplysninger hos chefkonsulent Frank Laybourn, flay@didk eller tlf: til 2 cember 2008 Fremstøt omfatter ltagelse i en dansk fællesstand på Agrotech 2008 i Chandigarh - n føren messe på områt i Indien Derudover vil r blive arrangeret virksomhedsbesøg hos indiske føvareproducenter Vækstpotentialet i Indiens føvareindustri er enormt Det er estimeret, at r over næste tre år vil blive investeret 23 mia USD i n forarbejn l af føvareindustrien Fremstøt er arrangeret i samarbej med Danmarks Eksportråd i Indien for at assistere danske udstyrsproducenter i at udforske markedsmuligherne i regionen > Flere oplysninger hos konsulent Berit Ploug Freriksen, bef@didk eller tlf: Navne Kalenr 7 oktober Inno va' for noget "Innovation, en nødvendig proces i hverdagen" er temaet for TekSams årsdag, r samler lere og medarbejre fra virksomhernes samarbejdsudvalg Sted: Onse Kontakt: Lars Poulsen, lap@didk 8 oktober Lean rykker til service Leanservicekonference sætter fokus på effektivitet og flow i service- og administrative enher Eksempelvis stilles r skarpt på, hvordan man forbedrer samarbejt mellem aflingerne > Chefkonsulent Ole Christensen, oc@didk eller tlf: Rusland rykker nærmere DI indbyr til konferencen Rusland rykker nærmere, som finr sted 30 oktober 2008 klokken 930 til 1600 i Industriens Hus, København Rusland er et nærmarked i stærk vækst Mange danske virksomher har godt fat i market, og flere er på vej Tidligere tirs tøven over for forretninger i Rusland er nu erstattet af ambitiøse satsninger på t lukrative marked På konferencen skal man diskutere, hvad r bør gøres for at forøge og lette forretningerne med Rusland Konferencen vil også udfordre virksomhernes syn på Rusland og give m vin og inspiration til at komme vire med forretningerne på market, eksempelvis gennem workshops med fokus på tre lområr; salg og forretningsudvikling på forbrugermarket, t professionelle marked samt transportsektoren > Flere oplysninger hos konsulent Peter Lykke Fick, plf@didk eller tlf: Fremstød i indisk føvareindustri DI Føvarer inviterer til et fremstød for danske producenter af procesudstyr til føvareindustrien i Indien Fremstøt finr sted i dagene 27 november Kom med til Cuba DI arrangerer en fælles dansk stand på Fihav (Cubas største internationale messe) n 2 8 november 2008 i Havana Messen hav sidste år 1200 udstillere fra 52 forskellige lan Det cubanske marked åbner sig langsomt mod omvernen Derfor skal danske virksomher være med fra starten for at opnå bedste muligher Der bor i dag 11,3 millioner i Cuba Cuba besøges årligt af 2,2 mio turister Udover turisme, arbejr n cubanske regering bla med energieffektivisering, farmaceutisk industri, infrastruktur og på at udvælge udstyr til minedrift og olieudvinding Fællesstann på FIHAV vil give danske virksomher en platform, hvor kan vise res produkter og mø relevante cubanske aktører > Kontakt: Chefkonsulent Marit Ann Hvithamar, maah@didk eller tlf: Fuell Cell seminar i Arizona Partnerskabet for Brint og Brændselsceller arrangerer sammen med DI en dansk fællesstand, konferenceltagelse og markedsbesøg i forbinlse med Fuel Cell Seminar and Exhibition i Phoenix, Arizona, i perion oktober 2008 Konferencen og udstillingen i Phoenix er n største i USA i brint og brændselsceller og tiltrækker specialister, indkøbere, teknologileverandører og andre interessenter fra hele vern DI fremmer ligestilling i udviklingslan DI-direktør Bolette Christensen(th) modtog i marts n første fakkel fra udviklingsminister Ulla Tørnæs og love at gøre DI's medlemmer opmærksomme på forlene ved at inddrage kvinr som lere, medarbejre og partnere i res arbej i udviklingslan DI's løfte skal ses i lyset af MDG3, som er et af FN's otte udviklingsmål fra 2000, og som skal være realiseret inn 2015 Målet lyr: "Fremme ligestilling og styrke kvinrs rettigher" DI ltager i kampagnen for at skabe økonomisk vækst i verns fattigste lan, hvor kvinr har vist sig at være go iværksættere Statsminister Anrs Fogh Rasmussen overrakte for nylig fakkel nr 100 til FN's generalsekretær Ban Ki-moon Jørgen Lingaard 60 år Koncernchef Jørgen Lingaard, ISS A/S, fylr 60 år i morgen 7 oktober 2008 Han har sidt i DI's hovedbestyrelse sin august 2007 og været medlem af DI's udvalg for Erhvervspolitik sin september 2006 Jørgen Lingaard har sun været ambassadør for Kvinr i Lelse sin juli 2007 Jørgen Lingaard har tidligere blandt ant været viceformand for Dansk Industri i perion Reception tirsdag n 7 oktober kl hos ISS, Bredga 30, Kbh K Sted: Horsens Kontakt: Christina Villefrance Møller, cvm@didk 9 oktober Design løfter konkurrenceevne Deltag i n årlige internationale virksomhedskonference om sign i København På konferencen kan man opleve spanske ROCA og franske Groupe SEB le ud af res erfaringer med at bruge sign i res forretningsudvikling Sted: Dansk Design Center Kontakt: Mette Fjord Sørensen, mfj@didk 9 oktober Dansk Fisk's Årsdag Dansk Fisk holr generalforsamling og årsdag Unr overskriften "Spørgsmål og svar om fremtins fisk i en bæredygtig økonomi" lægger r med op til diskussion, bla føvareminister Eva Kjer Hansen Sted: Aalborg Kontakt: Christian Eskelund- Hansen, ceh@didk 21 oktober Danske kompetencer til svensk infrastruktur DI IBN, DI Vinrådgiverne, DI Transport og DI Energibranchen holr seminar om, hvordan man bliver en l af godt 50 infrastruktur- og byggeprojekter, r forventes igangsat i Stockholm kommen år Sted: Industriens Hus Kontakt: Berit Ploug Freriksen, bef@didk

12 DI 1787 København K didk ID nr Returneres ved varig adresseændring Ændring vedr abonnement Ring venligst Jeg fik bilen til service i dag Jeg fik forbunt 42 vindmøller med 48 km kabel Nå ja, alting bliver jo hverdag Hos ABB er vi normalt ikke m, r råber op om vores fortræffeligher Vi er måske svære at få øje på Men alligevel er vi ikke til at komme un om Vores produkter og systemer sidr in i vindmøller, færger, gabelysning og mange andre af hverdagens selvfølgeligher, hvor er med til at forbedre miljøet