Lobbyisme i EU. 21 december Lobbyisme I EU. Skrevet af: Marc Møller Espersen. Rikke Windfeld Kroman. Christina Ihler Madsen. Taus A.T.

Transkript

1 Lobbyisme I EU Skrevet af: Marc Møller Espersen Rikke Windfeld Kroman Christina Ihler Madsen Taus A.T. Jørgensen Thor Lidegaard Vejleder: Bent Eisenreich Institution og uddannelsestrin: Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 3. semester

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Begrebsafklaring Problemfelt Refleksion Afgrænsning Problemformulering Refleksion Arbejdsspørgsmål Hypoteser Hypoteser i hermeneutikken Videnskabsteori Videnskabsteoretisk introduktion Videnskabsteoretiske overvejelser Ontologi/Epistemologi De filosofiske begreber Hermeneutisk cirkel Forståelse: forforståelse og fordomme Horisontsammensmeltning Tradition og histories betydning De filosofiske redskaber Applikation Sandhed Hermeneutisk analyse Metode Motivation Valg af empiri Kvalitativ Dataindsamling Interviewguide Fremgangmåde og interviewpersoner Syv faser i en interviewundersøgelse Valg af teori Valg af videnskabsteori

4 3.7 Refleksiv videnskabsteoretisk metodefremgang Projektdesign Gruppeproces Refleksion Empiri Egen empiri Videnskabsteori under interview Sekundær empiri EU s Opbygning Impact Assesments Refleksion Teori Public Choice Magt teori Ulrich Beck: Magt og modmagt - I den globale tidsalder Teori om institutioner Analyse Hvorfor ses lobbyisme i EU, og hvordan kan politikerne varetage Europas befolkningens interesse i sammenhæng med lobbyisternes indflydelse? Opsummering Refleksion Hvordan ses lobbyisme og dens magtform i sammenhæng med den politiske proces i EU? Refleksion Hvilke konsekvenser har brugen af lobbyisme og hvordan påvirker det den demokratiske legitimitet? Svar på første hypotese Opsummering Refleksion Skaber lobbyismen i EU en ubalanceret magtfordeling, som underminerer de folkelige interesser? Svar på anden hypotese Opsummering Refleksion

5 7. Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Referat af interview med Ulrik Bang, Dansk energi, d. 28/ kl Bilag 2 Referat af interview med Michael Minter, Consito, d. 29/ kl Bilag 3 Referat af interview med Gert Tinggaard Svendsen, Ekspert indenfor EU og Lobbyisme d. 2/12-11 kl. 12:40-13: Bilag 4 videofil af interview med Ulrik Bang Bilag 5 Videofil af interview med Michael Minter Bilag 6 Impact Assessment Case Bilag 7 Historisk udvikling for institutionel teori

6 1. Indledning Samtidig med, at magten forskydes opad fra de enkelte europæiske stater til EU, forøges interessen for at blande sig i beslutningsprocesserne i EU. Denne demokratiske proces bliver påvirket på stort set alle leder og kanter af virksomheder og interesseorganisationer m.fl. Denne indvirkning på Europapolitikken forekommer i stigende grad og betegnes som Lobbyisme. Lobbyarbejde i EU er meget tydeligt og påvirker de vigtigste institutioner i det politiske system, herunder kommissionen, parlamentet og ministerrådet. Man regner med, at mere end lobbyister arbejder i Bruxelles, hvilket må siges at være tankevækkende (Notat(a), 10/ ). Lobbyisme forekommer altså indenfor EU s rammer. Det er et fænomen, der både sker i det skjulte og helt åbenlyst. Der kan være tale om mangel på gennemsigtighed ved lobbyarbejdet og netop dette problem har fremskabt stor debat. Parlamentet har sidenhen forsøgt at registrere Lobbyisterne for at belyse emnet. 1.1 Begrebsafklaring Lobbyisme: Lobbyisme defineres som en uformel aktivitet, der udøves af enkeltstående personer eller organisationer. Deres formål er at påvirke medlemmer af en politisk instans i forbindelse med lovgivning og dermed opnå lovgivningsanliggende efter egen interesse. Lobbyisme har tidligere fundet sted i det skjulte, derfor anskues begrebet ofte som en udemokratisk og hemmelig handling. Senere har man i offentligheden erkendt lobbyismen og i langt højere grad accepteret dens tilstedeværelse. I dag er det at være lobbyist blot en anvendt stillingsbetegnelse, hvis jobfunktion består af at påvirke den politiske beslutningsproces (A: Den store danske, 12/ ). 1.2 Problemfelt Lobbyarbejdet som helhed kan ved første øjekast syntes at være modstridende med den demokratiske idé. Men hvorvidt lobbyismen er til fare for demokratiet eller ej, er et omdiskuteret emne. 6

7 Professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus universitet udtaler sig: Problemet opstår, hvis den ene side høres meget mere end den anden. Producentgrupperne er stærkt organiserede og har mange ressourcer bag, mens forbrugerne er svage (Notat(b), 10/ ). Der er altså en forskel på lobbyisternes slagkraft og udfaldet kan muligvis være, at EU-politikken skævvrides i den forstand, at man varetager industrien fremfor det samlede EU-borgerskab. Man skal dog ikke glemme af lobbyarbejdet også bidreager med vigtig og nyttig viden til overvejelserne i beslutningsprocesserne. Connie Hedegaard udtaler således: Det er ikke kun negativt, det er også positivt, for brancheorganisationerne har tit en detailviden, der er nyttig at have og tage med i betragtning (Politiken, 10/ ). Disse to påstande beskriver kort en problematik, der har ledt op til følgende problemformulering Refleksion Vores ontologiske fordomme og forforståelse var yderst indsnævret inden påbegyndelsen af projektarbejdet. Vi havde ingen specifik epistemoglogisk viden som vores forforståelse byggede på, men var blevet informeret gennem samfundsdebatter og avisartikler. Vores problemformulering har udlagt en række begreber, der vil starte undersøgelsens udfoldelse med et ontologisk udgangspunkt. 1.3 Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på lobbyisme i den europæiske union, da vi mener at lobbyisme er en udtalt del af dette system og har en stor indvirkning på den danske lovgivning. Derudover blev vi tidligt i forløbet gjort opmærksomme på, at der ikke eksisterer nogen reelle sanktioner formuleret i den europæiske lobbylovgivning. Med vores tidlige forforståelse i mente, virkede dette højst besynderligt, da lobbyisme umiddelbart fremstod, som illegitimt og delvist korrupt. Dermed afgrænser vi os fra et fokus på hvordan lobbyisme foregår på nationalt plan, eller fx i USA. Vi berører kort den amerikanske model for regulering af lobbyisme, men undlader at gå i dybden med denne. For at kunne begribe konsekvenserne af lobbyismens indvirkning på demokratiet, har det været fornødent at benytte et bredt omfang af teoretisk materiale, der kunne belyse 7

8 genstandsfeltets struktur. Men disse teorier er udvalgt varsomt og selektivt, da vi ville undgå at lede analysen på vildspor, og i stedet holde den konkret. Specifikt har vi udvalgt magtteori af Ulrich Beck, og fravalgt magtteoretisk materiale formuleret af eksempelvis, Michel Foucault, Colin Hay og Carl Schmitt m.fl. Policy processen inden for hvert fagområde i EU er forskellige, men da vi ikke mener at sondringen imellem disse processer vil tilføje til forståelsen, har vi undladt at gå ind i de enkelte områder, og har i stedet givet et generelt overblik over processerne. Vi havde en aftale med vicekabinetschefen indenfor agrikultur, da vi mente at dette kunne give os indblik i hvordan lobbyisme modtages og opfattes fra denne vinkel. Desværre aflyste hun begge aftaler på grund af tidspres, så denne dimension er desværre ikke udtalt repræsenteret i vores rapport. I undersøgelsen vil vi forsøge at fremhæve vi mediernes rolle i lovgivningsprocessen på EU. Men samtidig pointerer vi, at undersøgelsen ikke beskæftiger sig med den lobbyisme der foregår igennem medierne. 1.4 Problemformulering Hvordan påvirker et fænomen som lobbyisme policy processen i en institution som EU, og hvilke konsekvenser har det for demokratiet? Refleksion Vi har implicit udlagt at vores problemformulering, vil muliggøre anskuelsen af vores undersøgelse omkring lobbyisme, indenfor den europæiske policy proces, som er den ontologiske arena. Ifølge René Descartes og Francis Bacon, kan et fænomen gøres til genstand for videnskabelig viden (B: Den store danske, 15/12/2011). I selve ordvalget gør vi altså lobbyismen til genstand for vores udviklende forståelse. Afsluttende har vi også en implicit forventning ved at demokrati, vil bevise sig afgørende for lobbyismens indvirkning på policy processen. 1.5 Arbejdsspørgsmål For at give en samlet besvarelse af ovenstående problemformulering, har vi opstillet følgende fire arbejdsspørgsmål, som analysen vil tage udgangspunkt i. 1. Hvorfor ses lobbyisme i EU, og hvordan kan politikerne varetage Europas befolkningens interesse i sammenhæng med lobbyisternes indflydelse? 8

9 2. Hvordan ses lobbyisme og dens magtform i sammenhæng med den politiske proces i EU? 3. Hvilke konsekvenser har brugen af lobbyisme og hvordan påvirker det den demokratiske legitimitet? 4. Skaber lobbyismen i EU en ubalanceret magtfordeling, som underminerer de folkelige interesser? 1.6 Hypoteser VI har i forbindelse med vores forforståelse opstillet følgende to hypoteser, som vi ydermere ønsker besvaret: - Virksomheder og interesseorganisationen har en betydelig indvirkning på den politiske proces i EU, og den formindsker den demokratiske legitimitet. - Lobbyismen i EU skaber en ubalanceret magtfordeling, som underminerer de folkelige interesser til fordel for profitorienterede interesser. 1.7 Hypoteser i hermeneutikken Vi har som udgangspunkt præsenteret en række hypoteser, som er dannet på baggrund af de fordomme vi sætter på spil under projektets udformning. Vi pointerer dog, at vi ikke bruger en hypotetisk-deduktiv fremgangsmåde. Dette strider imod den filosofiske hermeneutiske tilgang, da afprøvningen af hypoteser omfatter en vurdering af deres holdbarhed, altså om de er sande eller falske. Vi undgår dermed at verificerer og falsificerer hypoteserne, hvilket ikke kan varetages indenfor den empiriske-analytiske tradition. 2. Videnskabsteori 2.1 Videnskabsteoretisk introduktion I udarbejdelsen af denne opgave benyttes hermeneutikken som den videnskabsteoretiske vinkling. Derved muliggøres en gennemgående analysebehandling, eksplicitering og diskussion af de kerneforståelser som vores genstandsfelt indeholder. Derudover tillader vi en reflektering over fagligheden, der etablerer et videnskabeligt fundament, der 9

10 overordnet kan assistere den videnskabelige fremgangsmåde, herigennem den overordnede refleksion over begrebsanvendelsen (Olsen, Pedersen 2003, 144). I stedet er en hermeneutisk analyse først og fremmest kendetegnet ved forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed (Henriette Højberg i: Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 340). 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I forlængelse af vores problemfelt fremgår det, at projektet overvejende beskæftiger sig med lobbyarbejde indenfor den Europæiske Union, hvilket er projektets genstandsfelt. Lobbyisme kan fremkomme upålideligt, siden dets funktion ikke foregår umiddelbart demokratisk. Virksomheder, Interessegrupper, osv. er ikke påbuddet at varetage den repræsentative europæiske helhed, men beskytter derimod oftest egen markedsposition. Antageligvis er dette interne forhandlingsspil under policy processerne, dybdegående og med betydelige facetter. For at anskueliggøre dette er vi bevidste om, at kvalitative interviews og analyser er nødvendige for at tydeliggøre, hvilke incitamenter og redskaber, der ligger til grund for lobbyismen. For at undersøge om demokratiet bliver udfordret og begrænset, søger vi en forståelse og fortolkning af lobbyismens omfang. Gennem specifikation af genstandsfeltet kan det passende præciseres: At forståelse og fortolkning kommer før forklaring, samt at de sociale fænomener og aktører, der studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge, og at det derfor er disse som skal fortolkes og udlægges i videnskabelig praksis (Henriette Højberg i: Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 309). Hermeneutikken vil hermed fremgå med et filosofisk 1 udgangspunkt, dette giver vores genstandsfelts karakteristiske strukturer, der vil tillade forståelse for de fænomener og agenter, som bevæger sig inde for dette område. Igennem en ontologisk fortolkning kan vi udarbejde en præsentation af sammenhængen, som er blevet påvirket af fortolkeren og genstanden via den hermeneutiske cirkel (ibid., 320). Dette uddybes senere i det videnskabsteoretiske afsnit. Hermeneutikken har appelleret til problemformuleringen idet den muliggør beskæftigelse med tværfaglige komplekser. Der præsenteres ikke en specifik metodisk 1 Videreformuleret ved Henriette Højberg, ud fra Hans -Georg Gadamers videnskabsteoretiske biddrag. 10

11 tilgang for gennemarbejdelsen af projektets områder, hvilket forekommer behjælpeligt, da det understøtter vores forestilling om, at eksistensen af fuldkommen sand viden ikke er en realitet (ibid., 320). Hermeneutikken er i almen forståelse opbygget af tre bestanddele: Forståelse (at realisere en genstand som en genstand), udlægning (hvordan kan denne genstand tydes og fortolkes) samt applikation (hvordan anvendes genstandstydningen i praksis). Hermeneutikken kan dog opfattes og benyttes på forskellige måder, hvor de umiddelbart mest anerkendte synsvinkler tilbyder en metodisk, kritisk og filosofisk forståelse. Vores behandling af projektet bevæger sig i den filosofiske sfære, da den tilbyder en radikal anderledes måde at begribe de samfundsvidenskabelige problemstillinger vi møder. Denne drejning fra metode til væren får konsekvenser for hele den senere videnskabelige udvikling inden for kvalitative metoder samt teoridannelser, der har fokus på de sociale fænomener som et forståelses- og fortolkningsmæssigt anliggende ( ) da hans 2 filosofiske tankegang netop er kendetegnet ved at overskride de traditionelle fagtraditioner og grænser, får denne del af hans værk også betydning for samfundsvidenskabelig metode og teoriudvikling (ibid., 320). 2.3 Ontologi/Epistemologi Indenfor størstedelen af de eksisterende videnskabsteorier er ontologi og epistemologi centrale begreber, som henholdsvis kortfattet betyder teorien omkring væren og teorien omkring viden. Gennem en videnskabelig tilgang vil man definere ontologi som genstandsfeltets karakteristiske strukturer, der i denne sammenhæng vurderes ift. problemformuleringen, og samtidig måden genstandsfeltet opfattes på. Epistemologien er indenfor filosofisk hermeneutik bestemt via genstandsfeltets ontologi, og udgør de grundlæggende fordomme for hvorledes genstandsfeltet kan studeres. Ontologien er tillagt stor betydning indenfor filosofisk hermeneutik. Ontologien er medbestemmende for epistemologien, det vil sige at selve genstandsfeltets karakter er medbestemmende for den viden der er mulig at opnå. Gennemgående forståelse for genstandsfeltets ontologi er derfor fuldkommen essentielt for, at der kan opnås væsentlig information for den efterfølgende analyse. 2 Hans-Georg Gadamer. 11

12 Gadamer hævder, at man hverken kan overskride eller undvige eller undgå de betingelser, der ligger i dialogen mellem mennesker. Der er ikke ekstra bestemmelser på det ontologiske niveau, og derfor er det hermeneutiske perspektiv en mere åben og mindre strukturerende analysetilgang end realistiske samfundsteoretiske orienteringer (ibid., 38). 2.4 De filosofiske begreber Hermeneutisk cirkel Indenfor den filosofiske hermeneutiske tilgang, er den hermeneutiske cirkel ontologisk anlagt. Princippet med den hermeneutiske cirkel er, at forståelsen afdækkes i interaktionen mellem del og helhed. I vekselvirkningen mellem del og helhed, figurerer fortolkeren og genstanden gennem en bevægelse, der transporteres fra subjekt til objekt, og fra objekt til subjekt. Der kreeres kort sagt en uendelig cirkulær bevægelse, med en fraværende oprindelse og endepunkt. Der er tale om en universalistisk begrundelsesstruktur, hvor fortolkeren er en aktiv medspiller i meningsdannelsen (ibid., 321). Bevægelse udenfor den hermeneutiske cirkel er uopnåelig, da vi allerede er en del af processen, som vi kan påvirke. Det er denne relation og vekselvirkning mellem del og helhed, der skaber meningerne vi kan forstå og tolke ud fra (ibid., 312). Analyseapparat er tydeligt påvirket af denne cirkelbevægelse, idet vores specifikke fortolkning vil udforme sig anderledes end andre agenters tolkning, grundet vores baggrund. Selve fortolkningen vil hertil være præget af sammensmeltningen af fortolkerens og genstandens forståelseshorisont, hvilket fremavler en singulær intersubjektivitet som resultat af den specifikke fortolkers indflydelse. Vores samlede empiri- og teorimateriale præsenterer en helhedsforståelse, og skaber dybere indsigt i problemstillingen, gennem fortolkningen i henhold til den hermeneutiske cirkel Forståelse: forforståelse og fordomme Forståelsen er essensen indenfor hermeneutikken, og den filosofiske optik er historie og kontekstafhængig betinget. Forståelse er opbygget af flere komponenter, der realiserer menneskets tilstedeværelse og konstituerer erkendelsesprincipper, optikken er altså ontologisk orienteret, da denne er centeret omkring erkendelse af væren fremfor viden. 12

13 Forståelsens ontologiske struktur kan fremstilles gennem tre hovedpunkter, herunder præsenteret ifølge (ibid., 321): I alle sammenhænge er forståelse bestående af forforståelsen og fordommen. Vi imødekommer aldrig et socialt fænomen, dialog eller samfundsteori forudsætningsløst. Vores forforståelse er vores eksisterende forståelse af verden, altså vores kendskab til en bestemt genstand. Den tilkendegiver fænomenet, som vi forsøger at opnå forståelse omkring. I vores tilfælde er det b.la. vores kendskab til den europæiske politiske arena, og hvilke beslutninger, der bliver foretaget under bestemte policy-processor. Forforståelsen er forudsætningen for vores fordomme, idet vi har en mening om alt vi har opnået forståelse omkring. Disse holdninger er i alle tilfælde ikke dannet med fuld bevidsthed om disse, men vi handler altid betinget af fordommene. Den forudfattede mening tillader tolkning, forståelse og afkodning af omstændigheder, og binder os dermed til eksistensen. Selvom fordommene allerede eksisterer i indgangsfasen til et fænomen, betyder det ikke, at det er vores afgørende dom over fænomenet (ibid., 322). I vores tilfælde har vi mulighed for at ændre vores fordomme igennem interviewdialogen, da vi sætter vores fordomme på spil, og accepterer interviewets naturlige udvikling. Dette er samtidigt med til at gøre interviewet mindre stringent. Denne frie kommunikation er essentiel for fremskaffelsen af en nyfortolket intersubjektivitet. Man skal ikke opfatte forforståelse og fordomme som en forudindtaget bias, man distancere sig fra, inden man indgår i dialogen. Derimod skal den ses som en positiv forudsætning for erkendelse, idet der ikke eksisterer en metode, der gør individet i stand til at adskille sig fra sine fordomme. Vi skal dog altid være opmærksomme på ikke at lade vores fordomme dominere fortolkningen, og i stedet imødekomme genstanden med åbenhed (ibid., 323). 13

14 2.4.3 Horisontsammensmeltning Selve forståelseshorisonten tillader intersubjektiviteten. Sammensmeltningen mellem ens forståelse og fordomme udgør forståelseshorisonten, og er som udgangspunkt en indskrænket forståelse af verden, der dog transcenderes under horisontsammensmeltninger. Forståelseshorisonten er unik for ethvert individ, og er bestemt gennem individets indlejring af tidsforståelse, historiske- og kulturelle kontekst. Forståelseshorisonten bliver således udfordret i mødet med andre unikke forståelseshorisonter, under horisontsammensmeltningen. Dette foregår som en gensidig meningsudveksling og dannelse, hvor subjektet tilegner genstanden en bestemt værdi, som kan forekomme uafhængigt af genstandens indflydelse på fortolkeren. Vores historiske og kulturelle ramme lader fortolkningen af genstanden være et produkt af vores indflydelse, og altså ikke udelukkende på genstandens præmisser. Genstandens budskab gives altid ny mening vilkårligt, da fortolkeren aldrig er den samme (ibid., 324). Sammensmeltningen af forståelseshorisonter, kan ikke erstatte en horisont med en anden, men derimod opfordre til en revurdering af forståelsen gennem en imødekommende tilgang. Dette foregår igennem dialogen, og er tydeligt ved forståelsesproblemer. Eksempelvis støder vi i nogle tilfælde på forundring i vores interviewdialog, og spørger videre ind til dette, selvom det ikke er nedskrevet som interviewspørgsmål. Det kan betragtes som et positivt dilemma, siden det uforståelige kan påpege hvorfor noget viden kan være svært at opnå (ibid., 325) Tradition og histories betydning I den filosofiske hermeneutiske opfattelse forholder vi os som fortolkere uafbrudt til vores historiske forudsætninger, vi kan altså ikke fortolke en genstand udelukkende på dens præmisser. Det er samtidig vores opgave at kunne adskille de uproduktive fordomme fra de produktive igennem vores historiske erfaringer og tradition. Dette kan dog være en vanskelig opgave, siden intet individ er i stand til at anskue og analysere samtlige strukturer og mekanismer i deres generation. Selvom vi arbejder ud fra et ontologisk udgangspunkt, kan vi umuligt løsrive os fra hvad andre mennesker har tænkt, levet og aggeret. Den virkningshistoriske bevidsthed er netop refleksionen over, hvad viden er, og hvorfra vores viden kommer, og hvordan vores viden er grundlagt (Gadamer v. ibid., 327). 14

15 Vi er altså både bevidst og ubevidst bundet af epistemologisk viden, i kraft af de fordomme vi besidder samtidig med, at vores egne indfald påvirker omverdenen. Det er denne samspillende refleksion, der garanterer vores ontologiske fremgangsmåde i arbejdet (ibid., 327). 2.5 De filosofiske redskaber 2.5.1Applikation Applikationen omhandler fuldbyrdelsen af forståelsesprocessen igennem anvendelse af den erfarede viden. Vores analyse er først en meningsfuld enhed, idet den bliver anvendt til at begribe opgavens problematikker, i dette tilfælde igennem vores diskussionsafsnit. For ordentligt at afdække dette fænomen, må phronesis-begrebet beskrives. Phronesis er praktisk indsigt dvs. praksis orienteret viden, hvor etik og politik hovedsagligt er vidensformerne. Denne viden må erfares, og er kun tilstedeværende ved menneskelig omgang, da samværet nødvendiggør engagement og forståelse af andre agenter. Denne viden kan bruges, når vi afgøre, hvad der forekommer som rigtig eller forkert handlen. I vores tilfælde samarbejder vi omkring at analysere den ny opståede intersubjektivitet, gennem vores videnskabsteoretiske refleksion (ibid., 330) Sandhed Sandhedsaspektet forekommer forholdsvist diffust, da sandheden ikke dannes empirisk eller subjektivistisk. Agenten kan ikke kontrollere fremkomsten af sandheden, da det defineres som en hændelse ved selve horisontsammensmeltningen. Denne sandhed, forstås bedre som en sandhedsforventning end en reel endegyldig og objektiv sandhed. Det skyldes at agenter er sandhedssøgende og vil frembringe en forventning om gyldigheder og ugyldigheder. Agenter vil derimod aldrig være i stand til at frembringe den objektive sandhed, da individet både er begrænset af ressourcer, såvel som egen forforståelse og fordomme. Det er Gadamers forsøg på at komme hinsides subjektivisme og objektivisme ( ) (Ibid., 332). Vi arbejder åbent og tilspørgende til vores genstandsfelt, hvilket rykker vores forforståelse og fordomme til problemstillingerne, og udvikler derved en mere helstøbt besvarelse. 15

16 2.5.3 Hermeneutisk analyse I Gadamers tradition (2004) afvises det således udtrykkeligt, at hermeneutik er en metode, og forståelsen sættes i stedet som menneskers fundamentale værensform (Kvale, 2009, 234). Hermeneutikken præsenterer ikke nogen generel form for anvendelig metode. Den angiver i stedet nogle overordnede principper til at fremstille videnskabelig forståelse, der har bevist sig brugbare gennem en længere tradition af fortolkning. Vi skal behandle meningsfulde fænomener, hvilket gøres igennem vores analyse af vores interviews og teori, som er garant for mening og betydning (Ibid., 234). Som tidligere nævnt er både fortolkeren og agenten historisk betingede, hvilket betyder, at kommunikationen foregår i en specifik kontekst, som altså også er medbestemmende for fortolkningens resultat (Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 338). For at opsummere den filosofiske hermeneutiske betragtningsmåde og videre uddybe, hvordan meningsfortolkningen varetages, vil vi her gennemgå en række forsknings og fortolkningsprincipper. Disse konstaterer ikke en metodisk opskrift, men derimod tilvejebringer de arbejdsmuligheder, der gør hermeneutikken praktisk anvendelig og tilgængelig. Det første princip iscenesætter den hermeneutiske cirkel, hvormed vores arbejde med dele- og helhed igangsættes. Indledningsvist indtræder vi arenaen med en instinktiv og ureflekteret forståelse af genstanden, hvilket vi nedbryder i fortolkningen af dens forskellige dele, som vi automatisk sætter i relation til helheden. Dette redskab tillader en dybere og mere gennemgående forståelse af meningen. Alle meningsfortolkninger er biddrag til cirkulariteten, hvilket gør cirklen ubrydelig. Det er altså vores opgave at indtræde cirklen i en positiv forstand, altså ikke et spørgsmål om at forlade den, hvilket i teorien er også er umuligt (Kvale, 2009, 233). Det næste princip fremviser, at enden på meningsfortolkningen ikke er slut, før en legitim form af teksten er repræsenteret. Man forsøger at fremskaffe en fornuftig og sammenhængende enhed, der ikke tilkendegiver nogen logiske modsigelser (ibid., 233). Det tredje princip omhandler afprøvningen af diverse delfortolkninger i forhold til omverdenen, tekstens historiske og traditionsmæssige kontekst. Vi skal påpege korrespondancen mellem delene og tekstens overordnede budskab (ibid., 233). 16

17 Det fjerde princip er afgørende, det behandler tekstens autonomi. Princippet fremhæver vigtigheden af, at teksten forstås indenfor ens egen referenceramme, igennem den ytring teksten selv gør omkring et tema. Yderligere er det hermed en nødvendighed at have viden om tekstens emne og tema, for at kunne analysere den tilstrækkeligt (ibid., 233). Som tidligere opridset er vi i alle tilfælde påvirket af vores omgivelser og historiske ramme i vores fortolkninger, og derfor er ingen tekstfortolkning forudsætningsløs. Derudover afgiver enhver fortolkning fornyelse og kreativitet til videre brug. Vores referenceramme, forforståelse og fordomme bliver alle påvirket og fornyet, hvilket udvider vores holdninger og forståelseshorisont (ibid., 233). Afslutningsvist er det vigtigt at pointere at hermeneutisk viden er phronesis-viden, og dermed erfaringsbaseret (Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 338). 3. Metode 3.1 Motivation Vores interesse for emnet lobbyisme i EU, skyldes hovedsageligt EU s voksende betydning for en privatpersons dagligdag. Vi ser i dag, at flere og flere politiske regulerings- og lovgivningsbeslutninger er centreret i EU. Samtidigt står vi i dag foran en økonomisk krise i Europa, hvor flere mener det er vigtigt, at de forskellige EU lande prøver at arbejde sammen, for at komme helskindet igennem krisen. På baggrund af EU s generelle vigtige betydning, som bliver forstærket af krisen, fandt vi det enormt interessant at beskæftige sig med, hvordan den i EU egentlig finder sted. Det er ikke et område medierne fokuserer så meget på, hvorfor vi til at starte med ikke vidste så meget herom. Vi vidste dog at lobbyarbejde var en vigtig faktor i denne til tider ugennemsigtige og uoverskuelige proces. Grundet vores formodning om lobbyarbejdets betydning, var det mere specifikt dette område vi valgte at beskæftige os med. Vi havde en forforståelse for konsekvenserne af lobbyarbejdet, som vi godt kunne tænke os at udfordre. 17

18 3.2 Valg af empiri I vores opgave har vi valgt at supplere vores teori med kvalitativ og kvantitativ data. Med vores empiri forsøger vi, at afdække de områder som teorien ikke kan forklare. Vores empiri udgør de observationer, som vi i opgaven analyserer og sætter i forhold til teorien (Neuman 2011, 164). Hermed kan vi uddybe vores forståelseshorisont, som vores anvendte videnskabsteori ligeledes foreskriver. Vi arbejder med teorierne i et tværfagligt felt og ved at opstille teori i forhold til empiri forsørger vi at gøre begreberne operationelle (Andersen 2009, 78). Vores egen empiri beskriver nærmere i vores interviewguide. Derudover har vi benyttet os af sekundær empiri, som omfatter: EU s funktion og opbygning og en forståelse for initiativet Impact assessment. Vi har valgt at beskrive EU s opbygning, da det er nødvendigt at for forstå hele EU institutionen, der er ramme for det lobbyarbejde vi ønsker at undersøge. Lobbyisternes mulighed for indvirkning på den politiske beslutningsproces afhænger nemlig af EU s konkrete struktur. Initiativet Impact assessment beskriver vi da denne IA er grundlæggende for fremvisningen af lobbyismens korrupte ydrepunkt. Vores initale forståelse fremstillede lobbyismen som generelt negativ, idet vi troede, at lobbyismen påvirkede demokratiet i et negativt omfang. Denne specifikke case omhandler British American Tobacco, der formåede at påvirke EU s policy-proces til industriens fordel. Dette opstiller et worst case scenario i benyttelsen af lobbyisme på EU niveau, der normalt er overodnet accepteret og legitimeret af befolkningen. 3.3 Kvalitativ Dataindsamling I forbindelse med projektet har vi valgt at foretage interviews med forhenværende miljølobbyist Michael Minter(MM), Ulrik Bang(UB) der er nuværende EU chef ved Dansk Energi og Gert Tinggaard Svendsen(GTS) direktør for SoCap og lobbyekspert. I forlængelse af arbejdet med vores udvalgte teorier meldte der sig spørgsmål, som vi igennem interviewene fik anledning til at få besvaret. Derudover var interviewene medvirkende til et nuanceret og kritisk perspektiv på vores emneområde. Vi fokuserede helsigtet på, at interviewene skulle fremgå så repræsentativt som muligt for 18

19 lobbyarbejdet. Derfor har vi udtalelser fra en erhvervslobbyist, en miljøorganisations lobbyist og en lobbyekspert. 3.4 Interviewguide Vores interviews er hovedbestanddelen af vores empiri. Vi har foretaget tre interviews, da vi mener det er nødvendigt for at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål samt problemformulering omkring lobbyarbejdet på EU-plan. Alle tre interviews er kvalitative, formålet med det kvalitative interview er at forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale & Brinkmann 2009: 41). Man skal forstå meningen i folks oplevelser, afdække deres livsverden, førend der gives videnskabelige forklaringer. Denne kvalitative metode giver os mulighed for at gå i dybden med lobbyismen og dens indflydelse på EU processerne. Vi får skabt et overblik over relevante faktorer, og kan arbejde med et problem fra virkelighedens verden. (Olsen & Pedersen 2008: 231). Kendetegnende for den kvalitative fremgangsmåde er, at der ikke findes nogen standardteknikker eller regler for disse interviews. Med den kvalitative interviewform har man i interviewet mulighed for uddybende spørgsmål, samtale giver således bedre indsigt, flere nuancer og dermed en bedre forståelse af den til tider komplekse problemstilling her vedrørende lobbyarbejdet. (Kvale 2000: 2). Informationen kan ikke generaliseres på samme måde som via den kvantitative metode, man får i stedet en specialiseret viden om hvordan det forholder sig på individplan. Disse kvalitative interviews vægter forståelse og beskrivelse højt, og er grundlaget for vores analyse. Vi har af den indsamlede data, søgt en mening eller sammenhæng, der er anvendt opgaven igennem (Olsen og Pedersen 2008: 236) Fremgangmåde og interviewpersoner Vores interviews er semistrukturerede, hvilket vil sige at de er karakteriseret ved: - Mildt styret med en guide, der har Temaer. - Spørgsmål og eventuelle underspørgsmål. - Have to til tre deltagere. - Varighed fra ca. ½ til 3 timer - Dokumenteres med noter eller med optagelse 19

20 - Én til to interviewere Vi havde på forhånd klargjort en række forudbestemte retningslinjer og spørgsmål for interviewet samtidigt med, at der var mulighed for at spørge ind til de svar vi modtog fra interviewpersonen. Før vores interviews har vi endvidere gennem litterært og diskussionsarbejde forsøgt at opnå en horisontsammensmeltning. Dette har styrket vores valg af temaer og har medvirket til at interviewet er udført uden nogen former for modsatrettede spørgsmål fra gruppens medlemmer. Vi har med vilje valgt at begrænse vores interviewdeltagelse til to personer, hvor begge har været aktive under interviewet. På denne måde kunne vi opveje hinandens eventuelle mangler, uden at stresse respondenten med overrepræsentation. Da det ikke var muligt at få et personligt interview med GTS, var vi nødsaget til at foretage interviewet over skype. Ved denne interviewform vurderede vi, at det var bedst med kun en enkelt interviewer, så derved ikke opstod forvirring og stress for respondenten Syv faser i en interviewundersøgelse Den kvalitative interviewundersøgelses åbne struktur skaber en række fordele såvel som ulemper. Vi har for at overskueliggøre og sikre en vis kvalitet i vores interviews valgt at følge Steiner Kvalses syv faser i en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann 2009: 122) Tematisering Meget af arbejdet ved et kvalitativt interview finder sted før selve interviewet foretages. Man skal inden interviewet have formuleret formålet med undersøgelsen samt ens egen opfattelse af det tema, som ønskes undersøgt. Helt centralt er det, at man har resoneret over interviewets hvorfor, hvad og hvordan. - Hvorfor foretages dette interview, hvad er formålet med interviewet? - Hvad er det man vil undersøge, hvilket kræver man har tilegnet sig en forhåndsviden om det emne, der skal undersøges. - Hvordan vil man udføre interviewet, hvilket vil sige, at man har tilegnet sig nøje kendskab til den interviewteknik, der skal bruges for at opnå den påtænkte viden 20