Lobbyisme i EU. 21 december Lobbyisme I EU. Skrevet af: Marc Møller Espersen. Rikke Windfeld Kroman. Christina Ihler Madsen. Taus A.T.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lobbyisme i EU. 21 december 2011. Lobbyisme I EU. Skrevet af: Marc Møller Espersen. Rikke Windfeld Kroman. Christina Ihler Madsen. Taus A.T."

Transkript

1 Lobbyisme I EU Skrevet af: Marc Møller Espersen Rikke Windfeld Kroman Christina Ihler Madsen Taus A.T. Jørgensen Thor Lidegaard Vejleder: Bent Eisenreich Institution og uddannelsestrin: Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 3. semester

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Begrebsafklaring Problemfelt Refleksion Afgrænsning Problemformulering Refleksion Arbejdsspørgsmål Hypoteser Hypoteser i hermeneutikken Videnskabsteori Videnskabsteoretisk introduktion Videnskabsteoretiske overvejelser Ontologi/Epistemologi De filosofiske begreber Hermeneutisk cirkel Forståelse: forforståelse og fordomme Horisontsammensmeltning Tradition og histories betydning De filosofiske redskaber Applikation Sandhed Hermeneutisk analyse Metode Motivation Valg af empiri Kvalitativ Dataindsamling Interviewguide Fremgangmåde og interviewpersoner Syv faser i en interviewundersøgelse Valg af teori Valg af videnskabsteori

4 3.7 Refleksiv videnskabsteoretisk metodefremgang Projektdesign Gruppeproces Refleksion Empiri Egen empiri Videnskabsteori under interview Sekundær empiri EU s Opbygning Impact Assesments Refleksion Teori Public Choice Magt teori Ulrich Beck: Magt og modmagt - I den globale tidsalder Teori om institutioner Analyse Hvorfor ses lobbyisme i EU, og hvordan kan politikerne varetage Europas befolkningens interesse i sammenhæng med lobbyisternes indflydelse? Opsummering Refleksion Hvordan ses lobbyisme og dens magtform i sammenhæng med den politiske proces i EU? Refleksion Hvilke konsekvenser har brugen af lobbyisme og hvordan påvirker det den demokratiske legitimitet? Svar på første hypotese Opsummering Refleksion Skaber lobbyismen i EU en ubalanceret magtfordeling, som underminerer de folkelige interesser? Svar på anden hypotese Opsummering Refleksion

5 7. Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Referat af interview med Ulrik Bang, Dansk energi, d. 28/ kl Bilag 2 Referat af interview med Michael Minter, Consito, d. 29/ kl Bilag 3 Referat af interview med Gert Tinggaard Svendsen, Ekspert indenfor EU og Lobbyisme d. 2/12-11 kl. 12:40-13: Bilag 4 videofil af interview med Ulrik Bang Bilag 5 Videofil af interview med Michael Minter Bilag 6 Impact Assessment Case Bilag 7 Historisk udvikling for institutionel teori

6 1. Indledning Samtidig med, at magten forskydes opad fra de enkelte europæiske stater til EU, forøges interessen for at blande sig i beslutningsprocesserne i EU. Denne demokratiske proces bliver påvirket på stort set alle leder og kanter af virksomheder og interesseorganisationer m.fl. Denne indvirkning på Europapolitikken forekommer i stigende grad og betegnes som Lobbyisme. Lobbyarbejde i EU er meget tydeligt og påvirker de vigtigste institutioner i det politiske system, herunder kommissionen, parlamentet og ministerrådet. Man regner med, at mere end lobbyister arbejder i Bruxelles, hvilket må siges at være tankevækkende (Notat(a), 10/ ). Lobbyisme forekommer altså indenfor EU s rammer. Det er et fænomen, der både sker i det skjulte og helt åbenlyst. Der kan være tale om mangel på gennemsigtighed ved lobbyarbejdet og netop dette problem har fremskabt stor debat. Parlamentet har sidenhen forsøgt at registrere Lobbyisterne for at belyse emnet. 1.1 Begrebsafklaring Lobbyisme: Lobbyisme defineres som en uformel aktivitet, der udøves af enkeltstående personer eller organisationer. Deres formål er at påvirke medlemmer af en politisk instans i forbindelse med lovgivning og dermed opnå lovgivningsanliggende efter egen interesse. Lobbyisme har tidligere fundet sted i det skjulte, derfor anskues begrebet ofte som en udemokratisk og hemmelig handling. Senere har man i offentligheden erkendt lobbyismen og i langt højere grad accepteret dens tilstedeværelse. I dag er det at være lobbyist blot en anvendt stillingsbetegnelse, hvis jobfunktion består af at påvirke den politiske beslutningsproces (A: Den store danske, 12/ ). 1.2 Problemfelt Lobbyarbejdet som helhed kan ved første øjekast syntes at være modstridende med den demokratiske idé. Men hvorvidt lobbyismen er til fare for demokratiet eller ej, er et omdiskuteret emne. 6

7 Professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus universitet udtaler sig: Problemet opstår, hvis den ene side høres meget mere end den anden. Producentgrupperne er stærkt organiserede og har mange ressourcer bag, mens forbrugerne er svage (Notat(b), 10/ ). Der er altså en forskel på lobbyisternes slagkraft og udfaldet kan muligvis være, at EU-politikken skævvrides i den forstand, at man varetager industrien fremfor det samlede EU-borgerskab. Man skal dog ikke glemme af lobbyarbejdet også bidreager med vigtig og nyttig viden til overvejelserne i beslutningsprocesserne. Connie Hedegaard udtaler således: Det er ikke kun negativt, det er også positivt, for brancheorganisationerne har tit en detailviden, der er nyttig at have og tage med i betragtning (Politiken, 10/ ). Disse to påstande beskriver kort en problematik, der har ledt op til følgende problemformulering Refleksion Vores ontologiske fordomme og forforståelse var yderst indsnævret inden påbegyndelsen af projektarbejdet. Vi havde ingen specifik epistemoglogisk viden som vores forforståelse byggede på, men var blevet informeret gennem samfundsdebatter og avisartikler. Vores problemformulering har udlagt en række begreber, der vil starte undersøgelsens udfoldelse med et ontologisk udgangspunkt. 1.3 Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på lobbyisme i den europæiske union, da vi mener at lobbyisme er en udtalt del af dette system og har en stor indvirkning på den danske lovgivning. Derudover blev vi tidligt i forløbet gjort opmærksomme på, at der ikke eksisterer nogen reelle sanktioner formuleret i den europæiske lobbylovgivning. Med vores tidlige forforståelse i mente, virkede dette højst besynderligt, da lobbyisme umiddelbart fremstod, som illegitimt og delvist korrupt. Dermed afgrænser vi os fra et fokus på hvordan lobbyisme foregår på nationalt plan, eller fx i USA. Vi berører kort den amerikanske model for regulering af lobbyisme, men undlader at gå i dybden med denne. For at kunne begribe konsekvenserne af lobbyismens indvirkning på demokratiet, har det været fornødent at benytte et bredt omfang af teoretisk materiale, der kunne belyse 7

8 genstandsfeltets struktur. Men disse teorier er udvalgt varsomt og selektivt, da vi ville undgå at lede analysen på vildspor, og i stedet holde den konkret. Specifikt har vi udvalgt magtteori af Ulrich Beck, og fravalgt magtteoretisk materiale formuleret af eksempelvis, Michel Foucault, Colin Hay og Carl Schmitt m.fl. Policy processen inden for hvert fagområde i EU er forskellige, men da vi ikke mener at sondringen imellem disse processer vil tilføje til forståelsen, har vi undladt at gå ind i de enkelte områder, og har i stedet givet et generelt overblik over processerne. Vi havde en aftale med vicekabinetschefen indenfor agrikultur, da vi mente at dette kunne give os indblik i hvordan lobbyisme modtages og opfattes fra denne vinkel. Desværre aflyste hun begge aftaler på grund af tidspres, så denne dimension er desværre ikke udtalt repræsenteret i vores rapport. I undersøgelsen vil vi forsøge at fremhæve vi mediernes rolle i lovgivningsprocessen på EU. Men samtidig pointerer vi, at undersøgelsen ikke beskæftiger sig med den lobbyisme der foregår igennem medierne. 1.4 Problemformulering Hvordan påvirker et fænomen som lobbyisme policy processen i en institution som EU, og hvilke konsekvenser har det for demokratiet? Refleksion Vi har implicit udlagt at vores problemformulering, vil muliggøre anskuelsen af vores undersøgelse omkring lobbyisme, indenfor den europæiske policy proces, som er den ontologiske arena. Ifølge René Descartes og Francis Bacon, kan et fænomen gøres til genstand for videnskabelig viden (B: Den store danske, 15/12/2011). I selve ordvalget gør vi altså lobbyismen til genstand for vores udviklende forståelse. Afsluttende har vi også en implicit forventning ved at demokrati, vil bevise sig afgørende for lobbyismens indvirkning på policy processen. 1.5 Arbejdsspørgsmål For at give en samlet besvarelse af ovenstående problemformulering, har vi opstillet følgende fire arbejdsspørgsmål, som analysen vil tage udgangspunkt i. 1. Hvorfor ses lobbyisme i EU, og hvordan kan politikerne varetage Europas befolkningens interesse i sammenhæng med lobbyisternes indflydelse? 8

9 2. Hvordan ses lobbyisme og dens magtform i sammenhæng med den politiske proces i EU? 3. Hvilke konsekvenser har brugen af lobbyisme og hvordan påvirker det den demokratiske legitimitet? 4. Skaber lobbyismen i EU en ubalanceret magtfordeling, som underminerer de folkelige interesser? 1.6 Hypoteser VI har i forbindelse med vores forforståelse opstillet følgende to hypoteser, som vi ydermere ønsker besvaret: - Virksomheder og interesseorganisationen har en betydelig indvirkning på den politiske proces i EU, og den formindsker den demokratiske legitimitet. - Lobbyismen i EU skaber en ubalanceret magtfordeling, som underminerer de folkelige interesser til fordel for profitorienterede interesser. 1.7 Hypoteser i hermeneutikken Vi har som udgangspunkt præsenteret en række hypoteser, som er dannet på baggrund af de fordomme vi sætter på spil under projektets udformning. Vi pointerer dog, at vi ikke bruger en hypotetisk-deduktiv fremgangsmåde. Dette strider imod den filosofiske hermeneutiske tilgang, da afprøvningen af hypoteser omfatter en vurdering af deres holdbarhed, altså om de er sande eller falske. Vi undgår dermed at verificerer og falsificerer hypoteserne, hvilket ikke kan varetages indenfor den empiriske-analytiske tradition. 2. Videnskabsteori 2.1 Videnskabsteoretisk introduktion I udarbejdelsen af denne opgave benyttes hermeneutikken som den videnskabsteoretiske vinkling. Derved muliggøres en gennemgående analysebehandling, eksplicitering og diskussion af de kerneforståelser som vores genstandsfelt indeholder. Derudover tillader vi en reflektering over fagligheden, der etablerer et videnskabeligt fundament, der 9

10 overordnet kan assistere den videnskabelige fremgangsmåde, herigennem den overordnede refleksion over begrebsanvendelsen (Olsen, Pedersen 2003, 144). I stedet er en hermeneutisk analyse først og fremmest kendetegnet ved forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed (Henriette Højberg i: Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 340). 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I forlængelse af vores problemfelt fremgår det, at projektet overvejende beskæftiger sig med lobbyarbejde indenfor den Europæiske Union, hvilket er projektets genstandsfelt. Lobbyisme kan fremkomme upålideligt, siden dets funktion ikke foregår umiddelbart demokratisk. Virksomheder, Interessegrupper, osv. er ikke påbuddet at varetage den repræsentative europæiske helhed, men beskytter derimod oftest egen markedsposition. Antageligvis er dette interne forhandlingsspil under policy processerne, dybdegående og med betydelige facetter. For at anskueliggøre dette er vi bevidste om, at kvalitative interviews og analyser er nødvendige for at tydeliggøre, hvilke incitamenter og redskaber, der ligger til grund for lobbyismen. For at undersøge om demokratiet bliver udfordret og begrænset, søger vi en forståelse og fortolkning af lobbyismens omfang. Gennem specifikation af genstandsfeltet kan det passende præciseres: At forståelse og fortolkning kommer før forklaring, samt at de sociale fænomener og aktører, der studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge, og at det derfor er disse som skal fortolkes og udlægges i videnskabelig praksis (Henriette Højberg i: Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 309). Hermeneutikken vil hermed fremgå med et filosofisk 1 udgangspunkt, dette giver vores genstandsfelts karakteristiske strukturer, der vil tillade forståelse for de fænomener og agenter, som bevæger sig inde for dette område. Igennem en ontologisk fortolkning kan vi udarbejde en præsentation af sammenhængen, som er blevet påvirket af fortolkeren og genstanden via den hermeneutiske cirkel (ibid., 320). Dette uddybes senere i det videnskabsteoretiske afsnit. Hermeneutikken har appelleret til problemformuleringen idet den muliggør beskæftigelse med tværfaglige komplekser. Der præsenteres ikke en specifik metodisk 1 Videreformuleret ved Henriette Højberg, ud fra Hans -Georg Gadamers videnskabsteoretiske biddrag. 10

11 tilgang for gennemarbejdelsen af projektets områder, hvilket forekommer behjælpeligt, da det understøtter vores forestilling om, at eksistensen af fuldkommen sand viden ikke er en realitet (ibid., 320). Hermeneutikken er i almen forståelse opbygget af tre bestanddele: Forståelse (at realisere en genstand som en genstand), udlægning (hvordan kan denne genstand tydes og fortolkes) samt applikation (hvordan anvendes genstandstydningen i praksis). Hermeneutikken kan dog opfattes og benyttes på forskellige måder, hvor de umiddelbart mest anerkendte synsvinkler tilbyder en metodisk, kritisk og filosofisk forståelse. Vores behandling af projektet bevæger sig i den filosofiske sfære, da den tilbyder en radikal anderledes måde at begribe de samfundsvidenskabelige problemstillinger vi møder. Denne drejning fra metode til væren får konsekvenser for hele den senere videnskabelige udvikling inden for kvalitative metoder samt teoridannelser, der har fokus på de sociale fænomener som et forståelses- og fortolkningsmæssigt anliggende ( ) da hans 2 filosofiske tankegang netop er kendetegnet ved at overskride de traditionelle fagtraditioner og grænser, får denne del af hans værk også betydning for samfundsvidenskabelig metode og teoriudvikling (ibid., 320). 2.3 Ontologi/Epistemologi Indenfor størstedelen af de eksisterende videnskabsteorier er ontologi og epistemologi centrale begreber, som henholdsvis kortfattet betyder teorien omkring væren og teorien omkring viden. Gennem en videnskabelig tilgang vil man definere ontologi som genstandsfeltets karakteristiske strukturer, der i denne sammenhæng vurderes ift. problemformuleringen, og samtidig måden genstandsfeltet opfattes på. Epistemologien er indenfor filosofisk hermeneutik bestemt via genstandsfeltets ontologi, og udgør de grundlæggende fordomme for hvorledes genstandsfeltet kan studeres. Ontologien er tillagt stor betydning indenfor filosofisk hermeneutik. Ontologien er medbestemmende for epistemologien, det vil sige at selve genstandsfeltets karakter er medbestemmende for den viden der er mulig at opnå. Gennemgående forståelse for genstandsfeltets ontologi er derfor fuldkommen essentielt for, at der kan opnås væsentlig information for den efterfølgende analyse. 2 Hans-Georg Gadamer. 11

12 Gadamer hævder, at man hverken kan overskride eller undvige eller undgå de betingelser, der ligger i dialogen mellem mennesker. Der er ikke ekstra bestemmelser på det ontologiske niveau, og derfor er det hermeneutiske perspektiv en mere åben og mindre strukturerende analysetilgang end realistiske samfundsteoretiske orienteringer (ibid., 38). 2.4 De filosofiske begreber Hermeneutisk cirkel Indenfor den filosofiske hermeneutiske tilgang, er den hermeneutiske cirkel ontologisk anlagt. Princippet med den hermeneutiske cirkel er, at forståelsen afdækkes i interaktionen mellem del og helhed. I vekselvirkningen mellem del og helhed, figurerer fortolkeren og genstanden gennem en bevægelse, der transporteres fra subjekt til objekt, og fra objekt til subjekt. Der kreeres kort sagt en uendelig cirkulær bevægelse, med en fraværende oprindelse og endepunkt. Der er tale om en universalistisk begrundelsesstruktur, hvor fortolkeren er en aktiv medspiller i meningsdannelsen (ibid., 321). Bevægelse udenfor den hermeneutiske cirkel er uopnåelig, da vi allerede er en del af processen, som vi kan påvirke. Det er denne relation og vekselvirkning mellem del og helhed, der skaber meningerne vi kan forstå og tolke ud fra (ibid., 312). Analyseapparat er tydeligt påvirket af denne cirkelbevægelse, idet vores specifikke fortolkning vil udforme sig anderledes end andre agenters tolkning, grundet vores baggrund. Selve fortolkningen vil hertil være præget af sammensmeltningen af fortolkerens og genstandens forståelseshorisont, hvilket fremavler en singulær intersubjektivitet som resultat af den specifikke fortolkers indflydelse. Vores samlede empiri- og teorimateriale præsenterer en helhedsforståelse, og skaber dybere indsigt i problemstillingen, gennem fortolkningen i henhold til den hermeneutiske cirkel Forståelse: forforståelse og fordomme Forståelsen er essensen indenfor hermeneutikken, og den filosofiske optik er historie og kontekstafhængig betinget. Forståelse er opbygget af flere komponenter, der realiserer menneskets tilstedeværelse og konstituerer erkendelsesprincipper, optikken er altså ontologisk orienteret, da denne er centeret omkring erkendelse af væren fremfor viden. 12

13 Forståelsens ontologiske struktur kan fremstilles gennem tre hovedpunkter, herunder præsenteret ifølge (ibid., 321): I alle sammenhænge er forståelse bestående af forforståelsen og fordommen. Vi imødekommer aldrig et socialt fænomen, dialog eller samfundsteori forudsætningsløst. Vores forforståelse er vores eksisterende forståelse af verden, altså vores kendskab til en bestemt genstand. Den tilkendegiver fænomenet, som vi forsøger at opnå forståelse omkring. I vores tilfælde er det b.la. vores kendskab til den europæiske politiske arena, og hvilke beslutninger, der bliver foretaget under bestemte policy-processor. Forforståelsen er forudsætningen for vores fordomme, idet vi har en mening om alt vi har opnået forståelse omkring. Disse holdninger er i alle tilfælde ikke dannet med fuld bevidsthed om disse, men vi handler altid betinget af fordommene. Den forudfattede mening tillader tolkning, forståelse og afkodning af omstændigheder, og binder os dermed til eksistensen. Selvom fordommene allerede eksisterer i indgangsfasen til et fænomen, betyder det ikke, at det er vores afgørende dom over fænomenet (ibid., 322). I vores tilfælde har vi mulighed for at ændre vores fordomme igennem interviewdialogen, da vi sætter vores fordomme på spil, og accepterer interviewets naturlige udvikling. Dette er samtidigt med til at gøre interviewet mindre stringent. Denne frie kommunikation er essentiel for fremskaffelsen af en nyfortolket intersubjektivitet. Man skal ikke opfatte forforståelse og fordomme som en forudindtaget bias, man distancere sig fra, inden man indgår i dialogen. Derimod skal den ses som en positiv forudsætning for erkendelse, idet der ikke eksisterer en metode, der gør individet i stand til at adskille sig fra sine fordomme. Vi skal dog altid være opmærksomme på ikke at lade vores fordomme dominere fortolkningen, og i stedet imødekomme genstanden med åbenhed (ibid., 323). 13

14 2.4.3 Horisontsammensmeltning Selve forståelseshorisonten tillader intersubjektiviteten. Sammensmeltningen mellem ens forståelse og fordomme udgør forståelseshorisonten, og er som udgangspunkt en indskrænket forståelse af verden, der dog transcenderes under horisontsammensmeltninger. Forståelseshorisonten er unik for ethvert individ, og er bestemt gennem individets indlejring af tidsforståelse, historiske- og kulturelle kontekst. Forståelseshorisonten bliver således udfordret i mødet med andre unikke forståelseshorisonter, under horisontsammensmeltningen. Dette foregår som en gensidig meningsudveksling og dannelse, hvor subjektet tilegner genstanden en bestemt værdi, som kan forekomme uafhængigt af genstandens indflydelse på fortolkeren. Vores historiske og kulturelle ramme lader fortolkningen af genstanden være et produkt af vores indflydelse, og altså ikke udelukkende på genstandens præmisser. Genstandens budskab gives altid ny mening vilkårligt, da fortolkeren aldrig er den samme (ibid., 324). Sammensmeltningen af forståelseshorisonter, kan ikke erstatte en horisont med en anden, men derimod opfordre til en revurdering af forståelsen gennem en imødekommende tilgang. Dette foregår igennem dialogen, og er tydeligt ved forståelsesproblemer. Eksempelvis støder vi i nogle tilfælde på forundring i vores interviewdialog, og spørger videre ind til dette, selvom det ikke er nedskrevet som interviewspørgsmål. Det kan betragtes som et positivt dilemma, siden det uforståelige kan påpege hvorfor noget viden kan være svært at opnå (ibid., 325) Tradition og histories betydning I den filosofiske hermeneutiske opfattelse forholder vi os som fortolkere uafbrudt til vores historiske forudsætninger, vi kan altså ikke fortolke en genstand udelukkende på dens præmisser. Det er samtidig vores opgave at kunne adskille de uproduktive fordomme fra de produktive igennem vores historiske erfaringer og tradition. Dette kan dog være en vanskelig opgave, siden intet individ er i stand til at anskue og analysere samtlige strukturer og mekanismer i deres generation. Selvom vi arbejder ud fra et ontologisk udgangspunkt, kan vi umuligt løsrive os fra hvad andre mennesker har tænkt, levet og aggeret. Den virkningshistoriske bevidsthed er netop refleksionen over, hvad viden er, og hvorfra vores viden kommer, og hvordan vores viden er grundlagt (Gadamer v. ibid., 327). 14

15 Vi er altså både bevidst og ubevidst bundet af epistemologisk viden, i kraft af de fordomme vi besidder samtidig med, at vores egne indfald påvirker omverdenen. Det er denne samspillende refleksion, der garanterer vores ontologiske fremgangsmåde i arbejdet (ibid., 327). 2.5 De filosofiske redskaber 2.5.1Applikation Applikationen omhandler fuldbyrdelsen af forståelsesprocessen igennem anvendelse af den erfarede viden. Vores analyse er først en meningsfuld enhed, idet den bliver anvendt til at begribe opgavens problematikker, i dette tilfælde igennem vores diskussionsafsnit. For ordentligt at afdække dette fænomen, må phronesis-begrebet beskrives. Phronesis er praktisk indsigt dvs. praksis orienteret viden, hvor etik og politik hovedsagligt er vidensformerne. Denne viden må erfares, og er kun tilstedeværende ved menneskelig omgang, da samværet nødvendiggør engagement og forståelse af andre agenter. Denne viden kan bruges, når vi afgøre, hvad der forekommer som rigtig eller forkert handlen. I vores tilfælde samarbejder vi omkring at analysere den ny opståede intersubjektivitet, gennem vores videnskabsteoretiske refleksion (ibid., 330) Sandhed Sandhedsaspektet forekommer forholdsvist diffust, da sandheden ikke dannes empirisk eller subjektivistisk. Agenten kan ikke kontrollere fremkomsten af sandheden, da det defineres som en hændelse ved selve horisontsammensmeltningen. Denne sandhed, forstås bedre som en sandhedsforventning end en reel endegyldig og objektiv sandhed. Det skyldes at agenter er sandhedssøgende og vil frembringe en forventning om gyldigheder og ugyldigheder. Agenter vil derimod aldrig være i stand til at frembringe den objektive sandhed, da individet både er begrænset af ressourcer, såvel som egen forforståelse og fordomme. Det er Gadamers forsøg på at komme hinsides subjektivisme og objektivisme ( ) (Ibid., 332). Vi arbejder åbent og tilspørgende til vores genstandsfelt, hvilket rykker vores forforståelse og fordomme til problemstillingerne, og udvikler derved en mere helstøbt besvarelse. 15

16 2.5.3 Hermeneutisk analyse I Gadamers tradition (2004) afvises det således udtrykkeligt, at hermeneutik er en metode, og forståelsen sættes i stedet som menneskers fundamentale værensform (Kvale, 2009, 234). Hermeneutikken præsenterer ikke nogen generel form for anvendelig metode. Den angiver i stedet nogle overordnede principper til at fremstille videnskabelig forståelse, der har bevist sig brugbare gennem en længere tradition af fortolkning. Vi skal behandle meningsfulde fænomener, hvilket gøres igennem vores analyse af vores interviews og teori, som er garant for mening og betydning (Ibid., 234). Som tidligere nævnt er både fortolkeren og agenten historisk betingede, hvilket betyder, at kommunikationen foregår i en specifik kontekst, som altså også er medbestemmende for fortolkningens resultat (Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 338). For at opsummere den filosofiske hermeneutiske betragtningsmåde og videre uddybe, hvordan meningsfortolkningen varetages, vil vi her gennemgå en række forsknings og fortolkningsprincipper. Disse konstaterer ikke en metodisk opskrift, men derimod tilvejebringer de arbejdsmuligheder, der gør hermeneutikken praktisk anvendelig og tilgængelig. Det første princip iscenesætter den hermeneutiske cirkel, hvormed vores arbejde med dele- og helhed igangsættes. Indledningsvist indtræder vi arenaen med en instinktiv og ureflekteret forståelse af genstanden, hvilket vi nedbryder i fortolkningen af dens forskellige dele, som vi automatisk sætter i relation til helheden. Dette redskab tillader en dybere og mere gennemgående forståelse af meningen. Alle meningsfortolkninger er biddrag til cirkulariteten, hvilket gør cirklen ubrydelig. Det er altså vores opgave at indtræde cirklen i en positiv forstand, altså ikke et spørgsmål om at forlade den, hvilket i teorien er også er umuligt (Kvale, 2009, 233). Det næste princip fremviser, at enden på meningsfortolkningen ikke er slut, før en legitim form af teksten er repræsenteret. Man forsøger at fremskaffe en fornuftig og sammenhængende enhed, der ikke tilkendegiver nogen logiske modsigelser (ibid., 233). Det tredje princip omhandler afprøvningen af diverse delfortolkninger i forhold til omverdenen, tekstens historiske og traditionsmæssige kontekst. Vi skal påpege korrespondancen mellem delene og tekstens overordnede budskab (ibid., 233). 16

17 Det fjerde princip er afgørende, det behandler tekstens autonomi. Princippet fremhæver vigtigheden af, at teksten forstås indenfor ens egen referenceramme, igennem den ytring teksten selv gør omkring et tema. Yderligere er det hermed en nødvendighed at have viden om tekstens emne og tema, for at kunne analysere den tilstrækkeligt (ibid., 233). Som tidligere opridset er vi i alle tilfælde påvirket af vores omgivelser og historiske ramme i vores fortolkninger, og derfor er ingen tekstfortolkning forudsætningsløs. Derudover afgiver enhver fortolkning fornyelse og kreativitet til videre brug. Vores referenceramme, forforståelse og fordomme bliver alle påvirket og fornyet, hvilket udvider vores holdninger og forståelseshorisont (ibid., 233). Afslutningsvist er det vigtigt at pointere at hermeneutisk viden er phronesis-viden, og dermed erfaringsbaseret (Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 338). 3. Metode 3.1 Motivation Vores interesse for emnet lobbyisme i EU, skyldes hovedsageligt EU s voksende betydning for en privatpersons dagligdag. Vi ser i dag, at flere og flere politiske regulerings- og lovgivningsbeslutninger er centreret i EU. Samtidigt står vi i dag foran en økonomisk krise i Europa, hvor flere mener det er vigtigt, at de forskellige EU lande prøver at arbejde sammen, for at komme helskindet igennem krisen. På baggrund af EU s generelle vigtige betydning, som bliver forstærket af krisen, fandt vi det enormt interessant at beskæftige sig med, hvordan den i EU egentlig finder sted. Det er ikke et område medierne fokuserer så meget på, hvorfor vi til at starte med ikke vidste så meget herom. Vi vidste dog at lobbyarbejde var en vigtig faktor i denne til tider ugennemsigtige og uoverskuelige proces. Grundet vores formodning om lobbyarbejdets betydning, var det mere specifikt dette område vi valgte at beskæftige os med. Vi havde en forforståelse for konsekvenserne af lobbyarbejdet, som vi godt kunne tænke os at udfordre. 17

18 3.2 Valg af empiri I vores opgave har vi valgt at supplere vores teori med kvalitativ og kvantitativ data. Med vores empiri forsøger vi, at afdække de områder som teorien ikke kan forklare. Vores empiri udgør de observationer, som vi i opgaven analyserer og sætter i forhold til teorien (Neuman 2011, 164). Hermed kan vi uddybe vores forståelseshorisont, som vores anvendte videnskabsteori ligeledes foreskriver. Vi arbejder med teorierne i et tværfagligt felt og ved at opstille teori i forhold til empiri forsørger vi at gøre begreberne operationelle (Andersen 2009, 78). Vores egen empiri beskriver nærmere i vores interviewguide. Derudover har vi benyttet os af sekundær empiri, som omfatter: EU s funktion og opbygning og en forståelse for initiativet Impact assessment. Vi har valgt at beskrive EU s opbygning, da det er nødvendigt at for forstå hele EU institutionen, der er ramme for det lobbyarbejde vi ønsker at undersøge. Lobbyisternes mulighed for indvirkning på den politiske beslutningsproces afhænger nemlig af EU s konkrete struktur. Initiativet Impact assessment beskriver vi da denne IA er grundlæggende for fremvisningen af lobbyismens korrupte ydrepunkt. Vores initale forståelse fremstillede lobbyismen som generelt negativ, idet vi troede, at lobbyismen påvirkede demokratiet i et negativt omfang. Denne specifikke case omhandler British American Tobacco, der formåede at påvirke EU s policy-proces til industriens fordel. Dette opstiller et worst case scenario i benyttelsen af lobbyisme på EU niveau, der normalt er overodnet accepteret og legitimeret af befolkningen. 3.3 Kvalitativ Dataindsamling I forbindelse med projektet har vi valgt at foretage interviews med forhenværende miljølobbyist Michael Minter(MM), Ulrik Bang(UB) der er nuværende EU chef ved Dansk Energi og Gert Tinggaard Svendsen(GTS) direktør for SoCap og lobbyekspert. I forlængelse af arbejdet med vores udvalgte teorier meldte der sig spørgsmål, som vi igennem interviewene fik anledning til at få besvaret. Derudover var interviewene medvirkende til et nuanceret og kritisk perspektiv på vores emneområde. Vi fokuserede helsigtet på, at interviewene skulle fremgå så repræsentativt som muligt for 18

19 lobbyarbejdet. Derfor har vi udtalelser fra en erhvervslobbyist, en miljøorganisations lobbyist og en lobbyekspert. 3.4 Interviewguide Vores interviews er hovedbestanddelen af vores empiri. Vi har foretaget tre interviews, da vi mener det er nødvendigt for at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål samt problemformulering omkring lobbyarbejdet på EU-plan. Alle tre interviews er kvalitative, formålet med det kvalitative interview er at forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale & Brinkmann 2009: 41). Man skal forstå meningen i folks oplevelser, afdække deres livsverden, førend der gives videnskabelige forklaringer. Denne kvalitative metode giver os mulighed for at gå i dybden med lobbyismen og dens indflydelse på EU processerne. Vi får skabt et overblik over relevante faktorer, og kan arbejde med et problem fra virkelighedens verden. (Olsen & Pedersen 2008: 231). Kendetegnende for den kvalitative fremgangsmåde er, at der ikke findes nogen standardteknikker eller regler for disse interviews. Med den kvalitative interviewform har man i interviewet mulighed for uddybende spørgsmål, samtale giver således bedre indsigt, flere nuancer og dermed en bedre forståelse af den til tider komplekse problemstilling her vedrørende lobbyarbejdet. (Kvale 2000: 2). Informationen kan ikke generaliseres på samme måde som via den kvantitative metode, man får i stedet en specialiseret viden om hvordan det forholder sig på individplan. Disse kvalitative interviews vægter forståelse og beskrivelse højt, og er grundlaget for vores analyse. Vi har af den indsamlede data, søgt en mening eller sammenhæng, der er anvendt opgaven igennem (Olsen og Pedersen 2008: 236) Fremgangmåde og interviewpersoner Vores interviews er semistrukturerede, hvilket vil sige at de er karakteriseret ved: - Mildt styret med en guide, der har Temaer. - Spørgsmål og eventuelle underspørgsmål. - Have to til tre deltagere. - Varighed fra ca. ½ til 3 timer - Dokumenteres med noter eller med optagelse 19

20 - Én til to interviewere Vi havde på forhånd klargjort en række forudbestemte retningslinjer og spørgsmål for interviewet samtidigt med, at der var mulighed for at spørge ind til de svar vi modtog fra interviewpersonen. Før vores interviews har vi endvidere gennem litterært og diskussionsarbejde forsøgt at opnå en horisontsammensmeltning. Dette har styrket vores valg af temaer og har medvirket til at interviewet er udført uden nogen former for modsatrettede spørgsmål fra gruppens medlemmer. Vi har med vilje valgt at begrænse vores interviewdeltagelse til to personer, hvor begge har været aktive under interviewet. På denne måde kunne vi opveje hinandens eventuelle mangler, uden at stresse respondenten med overrepræsentation. Da det ikke var muligt at få et personligt interview med GTS, var vi nødsaget til at foretage interviewet over skype. Ved denne interviewform vurderede vi, at det var bedst med kun en enkelt interviewer, så derved ikke opstod forvirring og stress for respondenten Syv faser i en interviewundersøgelse Den kvalitative interviewundersøgelses åbne struktur skaber en række fordele såvel som ulemper. Vi har for at overskueliggøre og sikre en vis kvalitet i vores interviews valgt at følge Steiner Kvalses syv faser i en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann 2009: 122) Tematisering Meget af arbejdet ved et kvalitativt interview finder sted før selve interviewet foretages. Man skal inden interviewet have formuleret formålet med undersøgelsen samt ens egen opfattelse af det tema, som ønskes undersøgt. Helt centralt er det, at man har resoneret over interviewets hvorfor, hvad og hvordan. - Hvorfor foretages dette interview, hvad er formålet med interviewet? - Hvad er det man vil undersøge, hvilket kræver man har tilegnet sig en forhåndsviden om det emne, der skal undersøges. - Hvordan vil man udføre interviewet, hvilket vil sige, at man har tilegnet sig nøje kendskab til den interviewteknik, der skal bruges for at opnå den påtænkte viden 20

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER 4. semester forår 2012 Hus 19.1 gruppe 9 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER KONSEKVENSER VED INDTÆGTSGRADUERING AF BØRNEFAMILIEYDELSEN Udarbejdet af Maria Albøg Jespersen, Stine Vork rosenwein & Sanni Nielsen

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vores fordom vs. McDonald s fordom

Vores fordom vs. McDonald s fordom Vores fordom vs. McDonald s fordom Er McDonald s Danmarks bedste arbejdsplads? Gruppe nr. 5: Tam To Nguyen, studienr. 38323 Rasmus Brunø Kragh, studienr. 50820 Morten Normand Pedersen, studienr. 50438

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING SUMMARY Projektet Det legende byrum søger at redegøre for, hvordan planlægningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning (fælles)... 6 1.1 En ny tilgang til kommunikation... 6 1.2 Problemstilling... 7 1.3 Hypotesen lyder som følger... 7 1.4 Problemformulering... 8 2 Videnskabsteori (fælles)...

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen

SU- reformen 2013. målsætning og problematikker. Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen SU- reformen 2013 målsætning og problematikker Gruppe 19: Maya Bille Otilia Aaskov Benard Rikke Krag Christensen Vejleder: Klaus Rasborg Hus 20.2 4. semester Forår 2013 Antal normalsider: 69,3 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Kapitel 1: Indledning... 4

Kapitel 1: Indledning... 4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Arbejdsspørgsmål... 7 1.4 Begrebsafklaring... 9 1.4.1 LGBT Danmark... 9 1.4.2 Regnbuefamilie... 9 1.4.3

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lobbyisme i praksis. Indhold. Med udgangspunkt i L 191 Lov om røgfrie miljøer Mikkel Lundemann Jensen & Mike Pedersen

Lobbyisme i praksis. Indhold. Med udgangspunkt i L 191 Lov om røgfrie miljøer Mikkel Lundemann Jensen & Mike Pedersen Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Motivation... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.3 Problemformulering... 8 1.3.1 Uddybning af problemformulering... 8 1.4 Arbejdsspørgsmål... 8 2. Metode... 9 2.1 Kapitelgennemgang...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Forandringsoplevelser i Nykredit, MFAM

Forandringsoplevelser i Nykredit, MFAM Forandringsoplevelser i Nykredit, MFAM Læring og forandringsprocesser 18 December 2013 Aalborg Universitet København Side 1 af 118 Titelblad Kasper Moritz Nielsen, 20132190 Lindita Ljoki, 20131652 Mads

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil

Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS. Paradokser i spil Entreprenørskab I TEORI OG PRAKSIS Paradokser i spil Introduktion Bogens ide Det er en glæde for os at præsentere en af de første danske lærebøger om entreprenørskab. Entreprenørskab er et vigtigt og begivenhedsrigt

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever

Folkeskolen i konkurrencestaten. En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever Folkeskolen i konkurrencestaten En undersøgelse af konkurrencestatens indflydelse på nutidens folkeskoleelever 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 6 Problemfelt... 6 Et fagligt løft... 7 Kritik af udviklingen...

Læs mere

Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv

Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Metode - Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Indhold Metodiske overvejelser... 3 Ontologiske og Epistemologiske overvejelser... 3 Virkningsevaluering... 4 Empirisk design... 5 Mixed methods... 6

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester BP2:

Forside til projektrapport 2. semester BP2: Forside til projektrapport 2. semester BP2: År: 2015 Sam bach. Semester: 2 Projekttitel: Borgerinddragelse i Ballerup Kommune Projektvejleder: Sine Kirkegaard Nielsen Hus: 22.1 Studerende for gruppe 1

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Teambuilders indflydelse på vidensvirksomheden

Teambuilders indflydelse på vidensvirksomheden Roskilde Universitetscenter 3. semester 2007 RUC Sambas Hus: 22.1 Teambuilders indflydelse på vidensvirksomheden Vejleder. Poul Bitsch Olsen Gruppe 13. Hilde Nybo Breum, Peter Henning Rasmussen, Dennis

Læs mere