Lobbyisme i EU. 21 december Lobbyisme I EU. Skrevet af: Marc Møller Espersen. Rikke Windfeld Kroman. Christina Ihler Madsen. Taus A.T.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lobbyisme i EU. 21 december 2011. Lobbyisme I EU. Skrevet af: Marc Møller Espersen. Rikke Windfeld Kroman. Christina Ihler Madsen. Taus A.T."

Transkript

1 Lobbyisme I EU Skrevet af: Marc Møller Espersen Rikke Windfeld Kroman Christina Ihler Madsen Taus A.T. Jørgensen Thor Lidegaard Vejleder: Bent Eisenreich Institution og uddannelsestrin: Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 3. semester

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Begrebsafklaring Problemfelt Refleksion Afgrænsning Problemformulering Refleksion Arbejdsspørgsmål Hypoteser Hypoteser i hermeneutikken Videnskabsteori Videnskabsteoretisk introduktion Videnskabsteoretiske overvejelser Ontologi/Epistemologi De filosofiske begreber Hermeneutisk cirkel Forståelse: forforståelse og fordomme Horisontsammensmeltning Tradition og histories betydning De filosofiske redskaber Applikation Sandhed Hermeneutisk analyse Metode Motivation Valg af empiri Kvalitativ Dataindsamling Interviewguide Fremgangmåde og interviewpersoner Syv faser i en interviewundersøgelse Valg af teori Valg af videnskabsteori

4 3.7 Refleksiv videnskabsteoretisk metodefremgang Projektdesign Gruppeproces Refleksion Empiri Egen empiri Videnskabsteori under interview Sekundær empiri EU s Opbygning Impact Assesments Refleksion Teori Public Choice Magt teori Ulrich Beck: Magt og modmagt - I den globale tidsalder Teori om institutioner Analyse Hvorfor ses lobbyisme i EU, og hvordan kan politikerne varetage Europas befolkningens interesse i sammenhæng med lobbyisternes indflydelse? Opsummering Refleksion Hvordan ses lobbyisme og dens magtform i sammenhæng med den politiske proces i EU? Refleksion Hvilke konsekvenser har brugen af lobbyisme og hvordan påvirker det den demokratiske legitimitet? Svar på første hypotese Opsummering Refleksion Skaber lobbyismen i EU en ubalanceret magtfordeling, som underminerer de folkelige interesser? Svar på anden hypotese Opsummering Refleksion

5 7. Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Referat af interview med Ulrik Bang, Dansk energi, d. 28/ kl Bilag 2 Referat af interview med Michael Minter, Consito, d. 29/ kl Bilag 3 Referat af interview med Gert Tinggaard Svendsen, Ekspert indenfor EU og Lobbyisme d. 2/12-11 kl. 12:40-13: Bilag 4 videofil af interview med Ulrik Bang Bilag 5 Videofil af interview med Michael Minter Bilag 6 Impact Assessment Case Bilag 7 Historisk udvikling for institutionel teori

6 1. Indledning Samtidig med, at magten forskydes opad fra de enkelte europæiske stater til EU, forøges interessen for at blande sig i beslutningsprocesserne i EU. Denne demokratiske proces bliver påvirket på stort set alle leder og kanter af virksomheder og interesseorganisationer m.fl. Denne indvirkning på Europapolitikken forekommer i stigende grad og betegnes som Lobbyisme. Lobbyarbejde i EU er meget tydeligt og påvirker de vigtigste institutioner i det politiske system, herunder kommissionen, parlamentet og ministerrådet. Man regner med, at mere end lobbyister arbejder i Bruxelles, hvilket må siges at være tankevækkende (Notat(a), 10/ ). Lobbyisme forekommer altså indenfor EU s rammer. Det er et fænomen, der både sker i det skjulte og helt åbenlyst. Der kan være tale om mangel på gennemsigtighed ved lobbyarbejdet og netop dette problem har fremskabt stor debat. Parlamentet har sidenhen forsøgt at registrere Lobbyisterne for at belyse emnet. 1.1 Begrebsafklaring Lobbyisme: Lobbyisme defineres som en uformel aktivitet, der udøves af enkeltstående personer eller organisationer. Deres formål er at påvirke medlemmer af en politisk instans i forbindelse med lovgivning og dermed opnå lovgivningsanliggende efter egen interesse. Lobbyisme har tidligere fundet sted i det skjulte, derfor anskues begrebet ofte som en udemokratisk og hemmelig handling. Senere har man i offentligheden erkendt lobbyismen og i langt højere grad accepteret dens tilstedeværelse. I dag er det at være lobbyist blot en anvendt stillingsbetegnelse, hvis jobfunktion består af at påvirke den politiske beslutningsproces (A: Den store danske, 12/ ). 1.2 Problemfelt Lobbyarbejdet som helhed kan ved første øjekast syntes at være modstridende med den demokratiske idé. Men hvorvidt lobbyismen er til fare for demokratiet eller ej, er et omdiskuteret emne. 6

7 Professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus universitet udtaler sig: Problemet opstår, hvis den ene side høres meget mere end den anden. Producentgrupperne er stærkt organiserede og har mange ressourcer bag, mens forbrugerne er svage (Notat(b), 10/ ). Der er altså en forskel på lobbyisternes slagkraft og udfaldet kan muligvis være, at EU-politikken skævvrides i den forstand, at man varetager industrien fremfor det samlede EU-borgerskab. Man skal dog ikke glemme af lobbyarbejdet også bidreager med vigtig og nyttig viden til overvejelserne i beslutningsprocesserne. Connie Hedegaard udtaler således: Det er ikke kun negativt, det er også positivt, for brancheorganisationerne har tit en detailviden, der er nyttig at have og tage med i betragtning (Politiken, 10/ ). Disse to påstande beskriver kort en problematik, der har ledt op til følgende problemformulering Refleksion Vores ontologiske fordomme og forforståelse var yderst indsnævret inden påbegyndelsen af projektarbejdet. Vi havde ingen specifik epistemoglogisk viden som vores forforståelse byggede på, men var blevet informeret gennem samfundsdebatter og avisartikler. Vores problemformulering har udlagt en række begreber, der vil starte undersøgelsens udfoldelse med et ontologisk udgangspunkt. 1.3 Afgrænsning Vi har valgt at fokusere på lobbyisme i den europæiske union, da vi mener at lobbyisme er en udtalt del af dette system og har en stor indvirkning på den danske lovgivning. Derudover blev vi tidligt i forløbet gjort opmærksomme på, at der ikke eksisterer nogen reelle sanktioner formuleret i den europæiske lobbylovgivning. Med vores tidlige forforståelse i mente, virkede dette højst besynderligt, da lobbyisme umiddelbart fremstod, som illegitimt og delvist korrupt. Dermed afgrænser vi os fra et fokus på hvordan lobbyisme foregår på nationalt plan, eller fx i USA. Vi berører kort den amerikanske model for regulering af lobbyisme, men undlader at gå i dybden med denne. For at kunne begribe konsekvenserne af lobbyismens indvirkning på demokratiet, har det været fornødent at benytte et bredt omfang af teoretisk materiale, der kunne belyse 7

8 genstandsfeltets struktur. Men disse teorier er udvalgt varsomt og selektivt, da vi ville undgå at lede analysen på vildspor, og i stedet holde den konkret. Specifikt har vi udvalgt magtteori af Ulrich Beck, og fravalgt magtteoretisk materiale formuleret af eksempelvis, Michel Foucault, Colin Hay og Carl Schmitt m.fl. Policy processen inden for hvert fagområde i EU er forskellige, men da vi ikke mener at sondringen imellem disse processer vil tilføje til forståelsen, har vi undladt at gå ind i de enkelte områder, og har i stedet givet et generelt overblik over processerne. Vi havde en aftale med vicekabinetschefen indenfor agrikultur, da vi mente at dette kunne give os indblik i hvordan lobbyisme modtages og opfattes fra denne vinkel. Desværre aflyste hun begge aftaler på grund af tidspres, så denne dimension er desværre ikke udtalt repræsenteret i vores rapport. I undersøgelsen vil vi forsøge at fremhæve vi mediernes rolle i lovgivningsprocessen på EU. Men samtidig pointerer vi, at undersøgelsen ikke beskæftiger sig med den lobbyisme der foregår igennem medierne. 1.4 Problemformulering Hvordan påvirker et fænomen som lobbyisme policy processen i en institution som EU, og hvilke konsekvenser har det for demokratiet? Refleksion Vi har implicit udlagt at vores problemformulering, vil muliggøre anskuelsen af vores undersøgelse omkring lobbyisme, indenfor den europæiske policy proces, som er den ontologiske arena. Ifølge René Descartes og Francis Bacon, kan et fænomen gøres til genstand for videnskabelig viden (B: Den store danske, 15/12/2011). I selve ordvalget gør vi altså lobbyismen til genstand for vores udviklende forståelse. Afsluttende har vi også en implicit forventning ved at demokrati, vil bevise sig afgørende for lobbyismens indvirkning på policy processen. 1.5 Arbejdsspørgsmål For at give en samlet besvarelse af ovenstående problemformulering, har vi opstillet følgende fire arbejdsspørgsmål, som analysen vil tage udgangspunkt i. 1. Hvorfor ses lobbyisme i EU, og hvordan kan politikerne varetage Europas befolkningens interesse i sammenhæng med lobbyisternes indflydelse? 8

9 2. Hvordan ses lobbyisme og dens magtform i sammenhæng med den politiske proces i EU? 3. Hvilke konsekvenser har brugen af lobbyisme og hvordan påvirker det den demokratiske legitimitet? 4. Skaber lobbyismen i EU en ubalanceret magtfordeling, som underminerer de folkelige interesser? 1.6 Hypoteser VI har i forbindelse med vores forforståelse opstillet følgende to hypoteser, som vi ydermere ønsker besvaret: - Virksomheder og interesseorganisationen har en betydelig indvirkning på den politiske proces i EU, og den formindsker den demokratiske legitimitet. - Lobbyismen i EU skaber en ubalanceret magtfordeling, som underminerer de folkelige interesser til fordel for profitorienterede interesser. 1.7 Hypoteser i hermeneutikken Vi har som udgangspunkt præsenteret en række hypoteser, som er dannet på baggrund af de fordomme vi sætter på spil under projektets udformning. Vi pointerer dog, at vi ikke bruger en hypotetisk-deduktiv fremgangsmåde. Dette strider imod den filosofiske hermeneutiske tilgang, da afprøvningen af hypoteser omfatter en vurdering af deres holdbarhed, altså om de er sande eller falske. Vi undgår dermed at verificerer og falsificerer hypoteserne, hvilket ikke kan varetages indenfor den empiriske-analytiske tradition. 2. Videnskabsteori 2.1 Videnskabsteoretisk introduktion I udarbejdelsen af denne opgave benyttes hermeneutikken som den videnskabsteoretiske vinkling. Derved muliggøres en gennemgående analysebehandling, eksplicitering og diskussion af de kerneforståelser som vores genstandsfelt indeholder. Derudover tillader vi en reflektering over fagligheden, der etablerer et videnskabeligt fundament, der 9

10 overordnet kan assistere den videnskabelige fremgangsmåde, herigennem den overordnede refleksion over begrebsanvendelsen (Olsen, Pedersen 2003, 144). I stedet er en hermeneutisk analyse først og fremmest kendetegnet ved forståelse og meningsindsigt i den sociale virkelighed (Henriette Højberg i: Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 340). 2.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I forlængelse af vores problemfelt fremgår det, at projektet overvejende beskæftiger sig med lobbyarbejde indenfor den Europæiske Union, hvilket er projektets genstandsfelt. Lobbyisme kan fremkomme upålideligt, siden dets funktion ikke foregår umiddelbart demokratisk. Virksomheder, Interessegrupper, osv. er ikke påbuddet at varetage den repræsentative europæiske helhed, men beskytter derimod oftest egen markedsposition. Antageligvis er dette interne forhandlingsspil under policy processerne, dybdegående og med betydelige facetter. For at anskueliggøre dette er vi bevidste om, at kvalitative interviews og analyser er nødvendige for at tydeliggøre, hvilke incitamenter og redskaber, der ligger til grund for lobbyismen. For at undersøge om demokratiet bliver udfordret og begrænset, søger vi en forståelse og fortolkning af lobbyismens omfang. Gennem specifikation af genstandsfeltet kan det passende præciseres: At forståelse og fortolkning kommer før forklaring, samt at de sociale fænomener og aktører, der studeres, er bærere af betydnings- og meningssammenhænge, og at det derfor er disse som skal fortolkes og udlægges i videnskabelig praksis (Henriette Højberg i: Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 309). Hermeneutikken vil hermed fremgå med et filosofisk 1 udgangspunkt, dette giver vores genstandsfelts karakteristiske strukturer, der vil tillade forståelse for de fænomener og agenter, som bevæger sig inde for dette område. Igennem en ontologisk fortolkning kan vi udarbejde en præsentation af sammenhængen, som er blevet påvirket af fortolkeren og genstanden via den hermeneutiske cirkel (ibid., 320). Dette uddybes senere i det videnskabsteoretiske afsnit. Hermeneutikken har appelleret til problemformuleringen idet den muliggør beskæftigelse med tværfaglige komplekser. Der præsenteres ikke en specifik metodisk 1 Videreformuleret ved Henriette Højberg, ud fra Hans -Georg Gadamers videnskabsteoretiske biddrag. 10

11 tilgang for gennemarbejdelsen af projektets områder, hvilket forekommer behjælpeligt, da det understøtter vores forestilling om, at eksistensen af fuldkommen sand viden ikke er en realitet (ibid., 320). Hermeneutikken er i almen forståelse opbygget af tre bestanddele: Forståelse (at realisere en genstand som en genstand), udlægning (hvordan kan denne genstand tydes og fortolkes) samt applikation (hvordan anvendes genstandstydningen i praksis). Hermeneutikken kan dog opfattes og benyttes på forskellige måder, hvor de umiddelbart mest anerkendte synsvinkler tilbyder en metodisk, kritisk og filosofisk forståelse. Vores behandling af projektet bevæger sig i den filosofiske sfære, da den tilbyder en radikal anderledes måde at begribe de samfundsvidenskabelige problemstillinger vi møder. Denne drejning fra metode til væren får konsekvenser for hele den senere videnskabelige udvikling inden for kvalitative metoder samt teoridannelser, der har fokus på de sociale fænomener som et forståelses- og fortolkningsmæssigt anliggende ( ) da hans 2 filosofiske tankegang netop er kendetegnet ved at overskride de traditionelle fagtraditioner og grænser, får denne del af hans værk også betydning for samfundsvidenskabelig metode og teoriudvikling (ibid., 320). 2.3 Ontologi/Epistemologi Indenfor størstedelen af de eksisterende videnskabsteorier er ontologi og epistemologi centrale begreber, som henholdsvis kortfattet betyder teorien omkring væren og teorien omkring viden. Gennem en videnskabelig tilgang vil man definere ontologi som genstandsfeltets karakteristiske strukturer, der i denne sammenhæng vurderes ift. problemformuleringen, og samtidig måden genstandsfeltet opfattes på. Epistemologien er indenfor filosofisk hermeneutik bestemt via genstandsfeltets ontologi, og udgør de grundlæggende fordomme for hvorledes genstandsfeltet kan studeres. Ontologien er tillagt stor betydning indenfor filosofisk hermeneutik. Ontologien er medbestemmende for epistemologien, det vil sige at selve genstandsfeltets karakter er medbestemmende for den viden der er mulig at opnå. Gennemgående forståelse for genstandsfeltets ontologi er derfor fuldkommen essentielt for, at der kan opnås væsentlig information for den efterfølgende analyse. 2 Hans-Georg Gadamer. 11

12 Gadamer hævder, at man hverken kan overskride eller undvige eller undgå de betingelser, der ligger i dialogen mellem mennesker. Der er ikke ekstra bestemmelser på det ontologiske niveau, og derfor er det hermeneutiske perspektiv en mere åben og mindre strukturerende analysetilgang end realistiske samfundsteoretiske orienteringer (ibid., 38). 2.4 De filosofiske begreber Hermeneutisk cirkel Indenfor den filosofiske hermeneutiske tilgang, er den hermeneutiske cirkel ontologisk anlagt. Princippet med den hermeneutiske cirkel er, at forståelsen afdækkes i interaktionen mellem del og helhed. I vekselvirkningen mellem del og helhed, figurerer fortolkeren og genstanden gennem en bevægelse, der transporteres fra subjekt til objekt, og fra objekt til subjekt. Der kreeres kort sagt en uendelig cirkulær bevægelse, med en fraværende oprindelse og endepunkt. Der er tale om en universalistisk begrundelsesstruktur, hvor fortolkeren er en aktiv medspiller i meningsdannelsen (ibid., 321). Bevægelse udenfor den hermeneutiske cirkel er uopnåelig, da vi allerede er en del af processen, som vi kan påvirke. Det er denne relation og vekselvirkning mellem del og helhed, der skaber meningerne vi kan forstå og tolke ud fra (ibid., 312). Analyseapparat er tydeligt påvirket af denne cirkelbevægelse, idet vores specifikke fortolkning vil udforme sig anderledes end andre agenters tolkning, grundet vores baggrund. Selve fortolkningen vil hertil være præget af sammensmeltningen af fortolkerens og genstandens forståelseshorisont, hvilket fremavler en singulær intersubjektivitet som resultat af den specifikke fortolkers indflydelse. Vores samlede empiri- og teorimateriale præsenterer en helhedsforståelse, og skaber dybere indsigt i problemstillingen, gennem fortolkningen i henhold til den hermeneutiske cirkel Forståelse: forforståelse og fordomme Forståelsen er essensen indenfor hermeneutikken, og den filosofiske optik er historie og kontekstafhængig betinget. Forståelse er opbygget af flere komponenter, der realiserer menneskets tilstedeværelse og konstituerer erkendelsesprincipper, optikken er altså ontologisk orienteret, da denne er centeret omkring erkendelse af væren fremfor viden. 12

13 Forståelsens ontologiske struktur kan fremstilles gennem tre hovedpunkter, herunder præsenteret ifølge (ibid., 321): I alle sammenhænge er forståelse bestående af forforståelsen og fordommen. Vi imødekommer aldrig et socialt fænomen, dialog eller samfundsteori forudsætningsløst. Vores forforståelse er vores eksisterende forståelse af verden, altså vores kendskab til en bestemt genstand. Den tilkendegiver fænomenet, som vi forsøger at opnå forståelse omkring. I vores tilfælde er det b.la. vores kendskab til den europæiske politiske arena, og hvilke beslutninger, der bliver foretaget under bestemte policy-processor. Forforståelsen er forudsætningen for vores fordomme, idet vi har en mening om alt vi har opnået forståelse omkring. Disse holdninger er i alle tilfælde ikke dannet med fuld bevidsthed om disse, men vi handler altid betinget af fordommene. Den forudfattede mening tillader tolkning, forståelse og afkodning af omstændigheder, og binder os dermed til eksistensen. Selvom fordommene allerede eksisterer i indgangsfasen til et fænomen, betyder det ikke, at det er vores afgørende dom over fænomenet (ibid., 322). I vores tilfælde har vi mulighed for at ændre vores fordomme igennem interviewdialogen, da vi sætter vores fordomme på spil, og accepterer interviewets naturlige udvikling. Dette er samtidigt med til at gøre interviewet mindre stringent. Denne frie kommunikation er essentiel for fremskaffelsen af en nyfortolket intersubjektivitet. Man skal ikke opfatte forforståelse og fordomme som en forudindtaget bias, man distancere sig fra, inden man indgår i dialogen. Derimod skal den ses som en positiv forudsætning for erkendelse, idet der ikke eksisterer en metode, der gør individet i stand til at adskille sig fra sine fordomme. Vi skal dog altid være opmærksomme på ikke at lade vores fordomme dominere fortolkningen, og i stedet imødekomme genstanden med åbenhed (ibid., 323). 13

14 2.4.3 Horisontsammensmeltning Selve forståelseshorisonten tillader intersubjektiviteten. Sammensmeltningen mellem ens forståelse og fordomme udgør forståelseshorisonten, og er som udgangspunkt en indskrænket forståelse af verden, der dog transcenderes under horisontsammensmeltninger. Forståelseshorisonten er unik for ethvert individ, og er bestemt gennem individets indlejring af tidsforståelse, historiske- og kulturelle kontekst. Forståelseshorisonten bliver således udfordret i mødet med andre unikke forståelseshorisonter, under horisontsammensmeltningen. Dette foregår som en gensidig meningsudveksling og dannelse, hvor subjektet tilegner genstanden en bestemt værdi, som kan forekomme uafhængigt af genstandens indflydelse på fortolkeren. Vores historiske og kulturelle ramme lader fortolkningen af genstanden være et produkt af vores indflydelse, og altså ikke udelukkende på genstandens præmisser. Genstandens budskab gives altid ny mening vilkårligt, da fortolkeren aldrig er den samme (ibid., 324). Sammensmeltningen af forståelseshorisonter, kan ikke erstatte en horisont med en anden, men derimod opfordre til en revurdering af forståelsen gennem en imødekommende tilgang. Dette foregår igennem dialogen, og er tydeligt ved forståelsesproblemer. Eksempelvis støder vi i nogle tilfælde på forundring i vores interviewdialog, og spørger videre ind til dette, selvom det ikke er nedskrevet som interviewspørgsmål. Det kan betragtes som et positivt dilemma, siden det uforståelige kan påpege hvorfor noget viden kan være svært at opnå (ibid., 325) Tradition og histories betydning I den filosofiske hermeneutiske opfattelse forholder vi os som fortolkere uafbrudt til vores historiske forudsætninger, vi kan altså ikke fortolke en genstand udelukkende på dens præmisser. Det er samtidig vores opgave at kunne adskille de uproduktive fordomme fra de produktive igennem vores historiske erfaringer og tradition. Dette kan dog være en vanskelig opgave, siden intet individ er i stand til at anskue og analysere samtlige strukturer og mekanismer i deres generation. Selvom vi arbejder ud fra et ontologisk udgangspunkt, kan vi umuligt løsrive os fra hvad andre mennesker har tænkt, levet og aggeret. Den virkningshistoriske bevidsthed er netop refleksionen over, hvad viden er, og hvorfra vores viden kommer, og hvordan vores viden er grundlagt (Gadamer v. ibid., 327). 14

15 Vi er altså både bevidst og ubevidst bundet af epistemologisk viden, i kraft af de fordomme vi besidder samtidig med, at vores egne indfald påvirker omverdenen. Det er denne samspillende refleksion, der garanterer vores ontologiske fremgangsmåde i arbejdet (ibid., 327). 2.5 De filosofiske redskaber 2.5.1Applikation Applikationen omhandler fuldbyrdelsen af forståelsesprocessen igennem anvendelse af den erfarede viden. Vores analyse er først en meningsfuld enhed, idet den bliver anvendt til at begribe opgavens problematikker, i dette tilfælde igennem vores diskussionsafsnit. For ordentligt at afdække dette fænomen, må phronesis-begrebet beskrives. Phronesis er praktisk indsigt dvs. praksis orienteret viden, hvor etik og politik hovedsagligt er vidensformerne. Denne viden må erfares, og er kun tilstedeværende ved menneskelig omgang, da samværet nødvendiggør engagement og forståelse af andre agenter. Denne viden kan bruges, når vi afgøre, hvad der forekommer som rigtig eller forkert handlen. I vores tilfælde samarbejder vi omkring at analysere den ny opståede intersubjektivitet, gennem vores videnskabsteoretiske refleksion (ibid., 330) Sandhed Sandhedsaspektet forekommer forholdsvist diffust, da sandheden ikke dannes empirisk eller subjektivistisk. Agenten kan ikke kontrollere fremkomsten af sandheden, da det defineres som en hændelse ved selve horisontsammensmeltningen. Denne sandhed, forstås bedre som en sandhedsforventning end en reel endegyldig og objektiv sandhed. Det skyldes at agenter er sandhedssøgende og vil frembringe en forventning om gyldigheder og ugyldigheder. Agenter vil derimod aldrig være i stand til at frembringe den objektive sandhed, da individet både er begrænset af ressourcer, såvel som egen forforståelse og fordomme. Det er Gadamers forsøg på at komme hinsides subjektivisme og objektivisme ( ) (Ibid., 332). Vi arbejder åbent og tilspørgende til vores genstandsfelt, hvilket rykker vores forforståelse og fordomme til problemstillingerne, og udvikler derved en mere helstøbt besvarelse. 15

16 2.5.3 Hermeneutisk analyse I Gadamers tradition (2004) afvises det således udtrykkeligt, at hermeneutik er en metode, og forståelsen sættes i stedet som menneskers fundamentale værensform (Kvale, 2009, 234). Hermeneutikken præsenterer ikke nogen generel form for anvendelig metode. Den angiver i stedet nogle overordnede principper til at fremstille videnskabelig forståelse, der har bevist sig brugbare gennem en længere tradition af fortolkning. Vi skal behandle meningsfulde fænomener, hvilket gøres igennem vores analyse af vores interviews og teori, som er garant for mening og betydning (Ibid., 234). Som tidligere nævnt er både fortolkeren og agenten historisk betingede, hvilket betyder, at kommunikationen foregår i en specifik kontekst, som altså også er medbestemmende for fortolkningens resultat (Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 338). For at opsummere den filosofiske hermeneutiske betragtningsmåde og videre uddybe, hvordan meningsfortolkningen varetages, vil vi her gennemgå en række forsknings og fortolkningsprincipper. Disse konstaterer ikke en metodisk opskrift, men derimod tilvejebringer de arbejdsmuligheder, der gør hermeneutikken praktisk anvendelig og tilgængelig. Det første princip iscenesætter den hermeneutiske cirkel, hvormed vores arbejde med dele- og helhed igangsættes. Indledningsvist indtræder vi arenaen med en instinktiv og ureflekteret forståelse af genstanden, hvilket vi nedbryder i fortolkningen af dens forskellige dele, som vi automatisk sætter i relation til helheden. Dette redskab tillader en dybere og mere gennemgående forståelse af meningen. Alle meningsfortolkninger er biddrag til cirkulariteten, hvilket gør cirklen ubrydelig. Det er altså vores opgave at indtræde cirklen i en positiv forstand, altså ikke et spørgsmål om at forlade den, hvilket i teorien er også er umuligt (Kvale, 2009, 233). Det næste princip fremviser, at enden på meningsfortolkningen ikke er slut, før en legitim form af teksten er repræsenteret. Man forsøger at fremskaffe en fornuftig og sammenhængende enhed, der ikke tilkendegiver nogen logiske modsigelser (ibid., 233). Det tredje princip omhandler afprøvningen af diverse delfortolkninger i forhold til omverdenen, tekstens historiske og traditionsmæssige kontekst. Vi skal påpege korrespondancen mellem delene og tekstens overordnede budskab (ibid., 233). 16

17 Det fjerde princip er afgørende, det behandler tekstens autonomi. Princippet fremhæver vigtigheden af, at teksten forstås indenfor ens egen referenceramme, igennem den ytring teksten selv gør omkring et tema. Yderligere er det hermed en nødvendighed at have viden om tekstens emne og tema, for at kunne analysere den tilstrækkeligt (ibid., 233). Som tidligere opridset er vi i alle tilfælde påvirket af vores omgivelser og historiske ramme i vores fortolkninger, og derfor er ingen tekstfortolkning forudsætningsløs. Derudover afgiver enhver fortolkning fornyelse og kreativitet til videre brug. Vores referenceramme, forforståelse og fordomme bliver alle påvirket og fornyet, hvilket udvider vores holdninger og forståelseshorisont (ibid., 233). Afslutningsvist er det vigtigt at pointere at hermeneutisk viden er phronesis-viden, og dermed erfaringsbaseret (Fuglsang, Bitsch Olsen 2004, 338). 3. Metode 3.1 Motivation Vores interesse for emnet lobbyisme i EU, skyldes hovedsageligt EU s voksende betydning for en privatpersons dagligdag. Vi ser i dag, at flere og flere politiske regulerings- og lovgivningsbeslutninger er centreret i EU. Samtidigt står vi i dag foran en økonomisk krise i Europa, hvor flere mener det er vigtigt, at de forskellige EU lande prøver at arbejde sammen, for at komme helskindet igennem krisen. På baggrund af EU s generelle vigtige betydning, som bliver forstærket af krisen, fandt vi det enormt interessant at beskæftige sig med, hvordan den i EU egentlig finder sted. Det er ikke et område medierne fokuserer så meget på, hvorfor vi til at starte med ikke vidste så meget herom. Vi vidste dog at lobbyarbejde var en vigtig faktor i denne til tider ugennemsigtige og uoverskuelige proces. Grundet vores formodning om lobbyarbejdets betydning, var det mere specifikt dette område vi valgte at beskæftige os med. Vi havde en forforståelse for konsekvenserne af lobbyarbejdet, som vi godt kunne tænke os at udfordre. 17

18 3.2 Valg af empiri I vores opgave har vi valgt at supplere vores teori med kvalitativ og kvantitativ data. Med vores empiri forsøger vi, at afdække de områder som teorien ikke kan forklare. Vores empiri udgør de observationer, som vi i opgaven analyserer og sætter i forhold til teorien (Neuman 2011, 164). Hermed kan vi uddybe vores forståelseshorisont, som vores anvendte videnskabsteori ligeledes foreskriver. Vi arbejder med teorierne i et tværfagligt felt og ved at opstille teori i forhold til empiri forsørger vi at gøre begreberne operationelle (Andersen 2009, 78). Vores egen empiri beskriver nærmere i vores interviewguide. Derudover har vi benyttet os af sekundær empiri, som omfatter: EU s funktion og opbygning og en forståelse for initiativet Impact assessment. Vi har valgt at beskrive EU s opbygning, da det er nødvendigt at for forstå hele EU institutionen, der er ramme for det lobbyarbejde vi ønsker at undersøge. Lobbyisternes mulighed for indvirkning på den politiske beslutningsproces afhænger nemlig af EU s konkrete struktur. Initiativet Impact assessment beskriver vi da denne IA er grundlæggende for fremvisningen af lobbyismens korrupte ydrepunkt. Vores initale forståelse fremstillede lobbyismen som generelt negativ, idet vi troede, at lobbyismen påvirkede demokratiet i et negativt omfang. Denne specifikke case omhandler British American Tobacco, der formåede at påvirke EU s policy-proces til industriens fordel. Dette opstiller et worst case scenario i benyttelsen af lobbyisme på EU niveau, der normalt er overodnet accepteret og legitimeret af befolkningen. 3.3 Kvalitativ Dataindsamling I forbindelse med projektet har vi valgt at foretage interviews med forhenværende miljølobbyist Michael Minter(MM), Ulrik Bang(UB) der er nuværende EU chef ved Dansk Energi og Gert Tinggaard Svendsen(GTS) direktør for SoCap og lobbyekspert. I forlængelse af arbejdet med vores udvalgte teorier meldte der sig spørgsmål, som vi igennem interviewene fik anledning til at få besvaret. Derudover var interviewene medvirkende til et nuanceret og kritisk perspektiv på vores emneområde. Vi fokuserede helsigtet på, at interviewene skulle fremgå så repræsentativt som muligt for 18

19 lobbyarbejdet. Derfor har vi udtalelser fra en erhvervslobbyist, en miljøorganisations lobbyist og en lobbyekspert. 3.4 Interviewguide Vores interviews er hovedbestanddelen af vores empiri. Vi har foretaget tre interviews, da vi mener det er nødvendigt for at kunne besvare vores arbejdsspørgsmål samt problemformulering omkring lobbyarbejdet på EU-plan. Alle tre interviews er kvalitative, formålet med det kvalitative interview er at forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale & Brinkmann 2009: 41). Man skal forstå meningen i folks oplevelser, afdække deres livsverden, førend der gives videnskabelige forklaringer. Denne kvalitative metode giver os mulighed for at gå i dybden med lobbyismen og dens indflydelse på EU processerne. Vi får skabt et overblik over relevante faktorer, og kan arbejde med et problem fra virkelighedens verden. (Olsen & Pedersen 2008: 231). Kendetegnende for den kvalitative fremgangsmåde er, at der ikke findes nogen standardteknikker eller regler for disse interviews. Med den kvalitative interviewform har man i interviewet mulighed for uddybende spørgsmål, samtale giver således bedre indsigt, flere nuancer og dermed en bedre forståelse af den til tider komplekse problemstilling her vedrørende lobbyarbejdet. (Kvale 2000: 2). Informationen kan ikke generaliseres på samme måde som via den kvantitative metode, man får i stedet en specialiseret viden om hvordan det forholder sig på individplan. Disse kvalitative interviews vægter forståelse og beskrivelse højt, og er grundlaget for vores analyse. Vi har af den indsamlede data, søgt en mening eller sammenhæng, der er anvendt opgaven igennem (Olsen og Pedersen 2008: 236) Fremgangmåde og interviewpersoner Vores interviews er semistrukturerede, hvilket vil sige at de er karakteriseret ved: - Mildt styret med en guide, der har Temaer. - Spørgsmål og eventuelle underspørgsmål. - Have to til tre deltagere. - Varighed fra ca. ½ til 3 timer - Dokumenteres med noter eller med optagelse 19

20 - Én til to interviewere Vi havde på forhånd klargjort en række forudbestemte retningslinjer og spørgsmål for interviewet samtidigt med, at der var mulighed for at spørge ind til de svar vi modtog fra interviewpersonen. Før vores interviews har vi endvidere gennem litterært og diskussionsarbejde forsøgt at opnå en horisontsammensmeltning. Dette har styrket vores valg af temaer og har medvirket til at interviewet er udført uden nogen former for modsatrettede spørgsmål fra gruppens medlemmer. Vi har med vilje valgt at begrænse vores interviewdeltagelse til to personer, hvor begge har været aktive under interviewet. På denne måde kunne vi opveje hinandens eventuelle mangler, uden at stresse respondenten med overrepræsentation. Da det ikke var muligt at få et personligt interview med GTS, var vi nødsaget til at foretage interviewet over skype. Ved denne interviewform vurderede vi, at det var bedst med kun en enkelt interviewer, så derved ikke opstod forvirring og stress for respondenten Syv faser i en interviewundersøgelse Den kvalitative interviewundersøgelses åbne struktur skaber en række fordele såvel som ulemper. Vi har for at overskueliggøre og sikre en vis kvalitet i vores interviews valgt at følge Steiner Kvalses syv faser i en interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann 2009: 122) Tematisering Meget af arbejdet ved et kvalitativt interview finder sted før selve interviewet foretages. Man skal inden interviewet have formuleret formålet med undersøgelsen samt ens egen opfattelse af det tema, som ønskes undersøgt. Helt centralt er det, at man har resoneret over interviewets hvorfor, hvad og hvordan. - Hvorfor foretages dette interview, hvad er formålet med interviewet? - Hvad er det man vil undersøge, hvilket kræver man har tilegnet sig en forhåndsviden om det emne, der skal undersøges. - Hvordan vil man udføre interviewet, hvilket vil sige, at man har tilegnet sig nøje kendskab til den interviewteknik, der skal bruges for at opnå den påtænkte viden 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Frivilligheden på facebook

Frivilligheden på facebook Frivilligheden på facebook - Et stakeholderperspektiv på kommunikation af frivillighed Mathilde Kiær Larsen Studieretning: Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation Vejleder: Jette Eriksen-Benrós Afleveringsdato:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt... 1 1.1 Overordnet emne og interesse... 1 1.2 Interessen opstod under en evaluering... 1 1.3 To forskellige interviewere, to forskellige interviewteknikker... 1 1.4

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE...

2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE... Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFELT... 4 1.2 PROBLEMFORMULERING... 5 1.3 ARBEJDSSPØRGSMÅL... 5 1.4 PROJEKTDESIGN... 6 2.0 VIDENSKABSTEORI OG METODE... 7 2.1 MOTIVATION... 7 2.2 VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere