Nordstadt. Humlehøj. Engelsby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordstadt. Humlehøj. Engelsby"

Transkript

1 OFFENTLIG TILLID OG LOKALDEMOKRATISK ENGAGEMENT PERSPEKTIVER FRA EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE I FIRE BOLIGOMRÅDER I SØNDERBORG OG FLENSBORG 21 Nordstadt Humlehøj Engelsby Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune Udarbejdet af Manja Kusch, Merle Petersen og Ruben Lindberg, juni 21

2 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI Om rapporten Indledning Baggrund og konkretisering Undersøgelsestemaer Metode Det anvendte datamateriale Surveyundersøgelse Metode og proces Geografiske områder for stikprøven Spørgeskemaets tilblivelse Gennemførelse og indsamling Svarprocent Repræsentativitet Signifikans og generalisérbarhed Analyse Offentlig tillid DK+ og DK DE+ og DE DK+/- og DE+/ Sammenfatning Lokaldemokratisk engagement DK+ og DK DE+ og DE DK+/- og DE+/ Sammenfatning Lokaldemokratisk indeks Baggrund Opbygning Samlet indeks Fra fire case-scenarier til bestcase indeks Sammenfatning Offentlig tillid og lokaldemokratisk engagement som en funktion af alder? DK+/ Konklusion Litteraturliste Bilag Indeks - opbygning Indeksscenario Indeksscenario Indeksscenario Indeksscenario Spørgeskema

3 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI Om rapporten Følgende rapport er udarbejdet af praktikanterne Manja Kusch og Merle Petersen, Syddansk Universitet (SDU) samt sundheds- og trivselskonsulent Ruben Lindberg, Netværkssekretariatet for Sundhed og Trivsel i Boligområderne (ST). Rapporten består af en komparativ borgerundersøgelse med udgangspunkt i temaerne offentlig tillid og nærdemokratisk engagement foretaget i to almene, og to ikke-almene boligområder i hhv. Tyskland og Danmark. Rapporten er ét blandt mange eksempler på et formaliseret samarbejde mellem Netværkssekretariat for Sundhed og Trivsel i Boligområderne og studerende fra Institut for Fagsprog Kommunikation og Informationsvidenskab, SDU. Undersøgelsen er gennemført i april/ maj med efterfølgende rapportskrivning i juni 21. Der rettes tak til følgende bidragydere: Studerende Anders Svenne Jensen og Christina Melchior Juhl BA SDU for hjælp med gennemførelsen af telefoninterviews. Norbert Schug, Stadtteillburö Flensburg for hjælp og råd i forhold til de tyske boligområder Sønderborg juni, 21 Manja Kusch, Merle Petersen og Ruben Lindberg Netværkssekretariat for Sundhed og Trivsel i Boligområderne er et samarbejde mellem Sønderborg Andelsboligboligforening og Sønderborg Kommune, støttet med midler fra Landsbyggefonden. Netværkssekretariatet blev etableret i 28 med det formål at styrke og koordinere den boligsociale indsats for fem boligområder i Sønderborg Kommune. Se mere om Netværkssekretariatet på hjemmesiden 3

4 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI Indledning I foråret 21 besluttede ST at foretage en komparativ borgerundersøgelse under temaerne offentlig tillid og lokaldemokratisk engagement. Undersøgelsen var dels initieret af en lav stemmeprocent for valgdistrikt Humlehøj ved kommunalvalget 29, hvori to af Netværkssekretariatets boligområder hører til, og til dels en interesse i at opnå viden om det lokaldemokratiske engagement på det boligsociale område herunder eventuelle bevæggrunde for et manglende engagement. Da en af Netværkssekretariatets opgaver er at agere nærkommune på det boligsociale område og hertil arbejde med etablering og forankring af det lokale medborgerskab, er den indbyrdes relation såvel som engagement mellem borger og kommune et helt centralt element. Undersøgelsens komparative sigte er et positivt resultat af samarbejdet med SDU, idet rapportskriverne herfra skulle opfylde et projektkrav indeholdende både danske og tyske elementer. For at opfylde dette blev det valgt at lade undersøgelsen tage udgangspunkt i en spørgeskemabaseret stikprøve i udvalgte valgdistrikter i henholdsvis Flensborg og Sønderborg. Yderligere valgte man at lade hver by repræsenteres af hhv. et alment og et ikke-alment boligområde. Tanken bag undersøgelsen er, at den kan udvides på sigt, således at den samlede stikprøvestørrelse forøges i løbet af foråret 211 i takt med at nye studerende tilknyttes ST. Grundet en prioritering af fokus er det valgt ikke at gå nærmere ind i en forklarende beskrivelse af åbenlyse forskelle mellem hhv. det tyske og det danske kommunestyre. Denne del er dog tænkt som en del af den senere udvidelse Baggrund og konkretisering I kølvandet af kommunalvalget 29 kunne man i Jydske Vestkysten (JV) læse en artikel med overskriften: Vælgerne fra Nørager blev væk. Af artiklen fremgik, at hver anden vælger i de to boligområder Nørager og Kærhaven blev væk, da krydset skulle sættes til kommunalvalget. Det skal her indskydes, at området Kærhaven for år tilbage har skiftet navn til Søstjernevej, Søgræsvej, Konkylievej og Koralvej. Overskriften i JV var begrundet i tal, der viste, at distrikt Humlehøj med sine 57,2 % havde den laveste valgdeltagelse i kommunen - og at de nævnte boligområder udgjorde størstedelen af valgdistriktet. Endvidere fremgik det eksplicit af artiklen, at grunden til den lave valgdeltagelse i distriktet beroede på, at de nævnte boligområder var hjemsted for en høj andel af 4

5 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI 21 5 belastede familier og folk med anden etnisk baggrund. 1 Begge de nævnte boligområder i artiklen indgår i ST s boligsociale indsats. Artiklen udpeger således nogle segmenter af befolkningen, som har en lavere valgdeltagelse end den resterende del. Selvom nationale undersøgelser viser, at personer med anden etnisk baggrund har en generelt lavere valgdeltagelse, er spørgsmålet dog alligevel om billedet er så klart, som det artiklen angiver. 2 For det første er det faktuelt forkert, når det fremgår af JV s artikel, at boligområderne Kærhaven og Nørager udgør størstedelen af stemmeberettigede personer i distrikt Humlehøj. De to boligområder udgør jf. Danmarks Statistik under en tredjedel (29,9 %) af det samlede antal stemmeberettigede i distriktet. Det faktum ændrer det præmis, som artiklens hovedbudskab bygger på. Da oplysninger om bopæl for antallet af stemmeberettigede ikke er offentlig tilgængelig viden, kan man heller ikke sige noget om, hvor i valgdistriktet de 57,2 % fremmødte valgdeltagere er bosat. Med andre ord er det derfor spekulativ viden at hævde, at næsten hver anden vælger i Nørager og Kærhaven blev væk. Et andet forhold som modsiger artiklens hovedbudskab, er, at Netværkssekretariatet i 28 lavede en spørgeskemaundersøgelse i de fem boligområder hvor, der bl.a. blev spurgt ind til, om man stemmer til kommunalvalg. I undersøgelsen, som må betragtes som repræsentativ i forhold til køn, alder, etnicitet mv., angav 84 % i de to pågældende boligområder, at de normalt stemte til kommunalvalg. Dette tal står således både i kontrast til JV s artikel såvel som den faktiske valgdeltagelse i distrikt Humlehøj november 29. Den høje selvvurderede valgdeltagelse i ST s undersøgelse kan muligvis skyldes simpel overrapportering, som er velkendt ved brug af anonymiserede papirspørgeskemaer eller skævhed i forhold til de persongrupper, som typisk vælger frivilligt at besvare et spørgeskema. Som det har fremgået, er det forklarende perspektiv i JV s artikel ikke uproblematisk i forhold til den nærmere identifikation af hvorfra sofavælgerne kommer, og hvem de er. Omvendt er det også bemærkelsesværdigt, at den selvvurderede valgdeltagelse i Netværkssekretariatets beboerundersøgelse fra 28 ligger et godt stykke over den reelle valgdeltagelse i det konkrete distrikt ved kommunalvalget i 29. På baggrund heraf har formålet med herværende undersøgelse 1 JV d Bhatti & Hansen. Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 29 Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata. Arbejdspapir. s

6 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI 21 6 bestået i at opnå et mere nuanceret billede af det lokaldemokratiske engagement og dernæst at opnå et øget kendskab til de bevæggrunde, som kan ligge til grund for et manglende engagement. Dette leder frem til følgende undersøgelsesspørgsmål: 2.2. Undersøgelsestemaer En nuancering af borgersegmentet i forhold til det lokaldemokratiske engagement: o Blev hver anden vælger væk i boligområderne Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Konkylievej og Koralvej ved kommunalvalget 29? o Kan man tale om former for ulighed i lokaldemokratisk engagement? og hvis ja hvilke karakteristika er så kendetegnende i form af fx etnicitet, alder, social kapital og boligform? Og hvilke karakteristika omkring det lokaldemokratiske engagement fremkommer, når man ser på forholdet mellem Sønderborg og Flensborg? En nuancering af baggrunden for et manglende lokaldemokratisk engagement o Hvilke bevæggrunde er udbredte i forhold til de borgersegmenter, som har et lavt nærdemokratisk engagement? Det lokaldemokratiske engagement er i undersøgelsen eksemplificeret gennem den specifikke valgdeltagelse i forbindelse med kommunalvalg, den lokaldemokratiske viden samt borgernes oplevelse af reel demokratisk indflydelse gennem den repræsentative valgform. Omkring det nævnte karakteristika social kapital er det valgt at belyse dette ved at se på sammenhængen mellem borgernes lokaldemokratiske engagement og den offentlige tillid, som igen er eksemplificeret gennem en standardiseret skalagraduering af beboernes/ borgernes tillid til en række udvalgte offentlige samfundsinstitutioner. 3 3 Anvendelsen af den offentlige tillid til beskrivelsen af begrebet social kapital er inspireret fra undersøgelsen Social Capital Project (SoCap), hvori netop den offentlige tillid betragtes som en helt central indikator på det ellers noget brogede bregreb om social kapital. Se Svendsen, Gert Tinggaard. Database for social kapital 24. 6

7 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI Metode I det følgende vil de forskellige data, som ligger til grund for undersøgelsen blive præsenteret sammen med en beskrivelse af indhold og bearbejdning i forbindelse med den gennemførte spørgeskemaundersøgelse Det anvendte datamateriale Det anvendte datamateriale består af følgende elementer: Survey: Spørgeskemaundersøgelsen bestående af to stikprøver foretaget i udvalgte valgdistrikter i hhv. Flensborg og Sønderborg. Spørgeskemadelen vil blive gennemgået nedenfor i kap Registerdata: Kommunalvalgstal fra valgdistrikter i Sønderborg Kommune for årene 25 og 29. KÅS-tal (Kommune Års Service) med udgangspunkt i socioøkonomiske nøgletal for boligområderne Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej 29. Ejendoms og miljødatabasen (EMD) Sønderborg Kommune Sozialatlas 29, Stadt Flensburg. Sociodemografiske nøgletal for områderne Nordstadt og Engelsby Kommunalvalgstal fra Stadt Flensburg for distrikterne Nordstadt og Engelsby for året 28. Diverse materiale fra Danmarks Statistik Perspektiverende undersøgelser: Undervejs i analysen vil der visse steder blive perspektiveret til andre undersøgelser, hvor der er mulighed for at sammenligne direkte. Det drejer sig om tidligere undersøgelser af hhv. lokaldemokrati og offentlig tillid, hvor identiske spørgsmål er anvendt. Her er det i forhold til sammenligningerne vigtigt at gøre opmærksom på undersøgelsernes indbyrdes forskellighed både mht. populationsgrundlag, stikprøvestørrelse, metode, tidspunktet for indsamling mv. Generelt for alle de perspektiverende undersøgelser gælder dog, at de i forhold til herværende undersøgelse bygger på meget store stikprøvestørrelser netop fordi, udgangspunktet også har været at opnå generaliserbarhed på meget store populationer typisk på landsbasis. Derfor er undersøgelserne 7

8 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI 21 8 også udelukkende medtaget her i perspektiveringsøjemed. De anvendte undersøgelser er oplistet nedenfor af noterne fremgår undersøgelsernes grundlag og relevans for inddragelse: Kommunestørrelse og lokalt demokrati, 23. af Mouritzen, Poul Erik og Kjær, Ulrik. Fra undersøgelsen er anvendt de ubearbejdede data indsamlet i 21 hentet fra Dansk Dataarkiv, arkivnummer DDA Undersøgelsen benævnes almindeligvis og i rapporten som demokratiundersøgelsen. 4 Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne Nørager, Kløver- Hvedemarken, Stenbjergparken, Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej, Jørgensgård, dec. 28. Netværkssekretariatet. 5 Tryghedsundersøgelse Perspektiv og eftermåling, Kløver- Hvedemarken, marts 21. Netværkssekretariatet. 6 Second European Quality of Life Survey Overview, 29. European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions. 7 Tryghedsmåling 29, af Hede, Anders. Andersen, Jørgen Goul og Andersen, Jacob - Trygfonden. 8 Hvem stoler danskerne på? YouGov Zapera for Mandag Morgen nov Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. nov. 29 Beskrivende analyser baseret på registerdata. Arbejdspapir 21. af Bhatti, Yosef og Hansen, Kasper Møller. 1 Forsa (Gesellschaft für Sozialforschung und statistische Analysen mbh). 29 og TNS Infratest Sozialforchung Undersøgelsen er baseret på telefoninterviews foretaget på 18+årige i 6 udvalgte kommuner i Danmark i 21. Stikprøven består af interviews. Relevant her, er en række sammenligninger i forhold til lokaldemokratisk engagement såvel som tillid til byråd på nationalt niveau. 5 Undersøgelsen er baseret på en lokal spørgeskemaundersøgelse i fem boligområder i Sønderborg. Stikprøven består af 448 respondenter. Af relevans her er en sammenligning i forhold til den selvvurderede valgdeltagelse på lokalt niveau. 6 Undersøgelsen er en lokal spørgeskemaundersøgelse i Kløver- Hvedemarken gennemført i marts 21 med 128 respondenter. Af relevans her er spørgsmål i forhold til den offentlige tillid på lokalt niveau. 7 Undersøgelsen beskriver den offentlige tillid målt på alle EU-landene ud fra en samlet stikprøve på ca. 35. respondenter. Af relevans her, er sammenligningen til hhv. de danske og tyske stikprøver på generelt niveau. 8 Trygfondens undersøgelse er baseret på en telefoninterviewundersøgelse på nationalt plan med 4.16 respondenter foretaget i jun./jul. 29. Af relevans her er sammenligningen i forhold til den offentlige tillid på nationalt niveau. 9 Undersøgelsen er lavet på nationalt plan med 1451 respondenter. Heri beskrives den offentlige tillid, som det ser ud umiddelbart efter kommunalvalget 29. På samme måde som med Trygfondens måling er relevansen her sammenligningen af tillid på nationalt niveau. 1 Undersøgelsen analyserer baggrundsvariable i forbindelse med den faktiske valgdeltagelse ved kommunalvalget 29. Af relevans her er at teste baggrundsvariablene omkring den faktiske valgdeltagelse i forhold til baggrundsvariable ved den selvvurderede valgdeltagelse. 8

9 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI 21 9 Lokaldemokratisk indeks: Der er udarbejdet et lokaldemokratisk indeks, som består af en kobling mellem udvalgte variable fra de fire stikprøveenheder i surveyundersøgelsen og den reelle valgdeltagelse for de pågældende distrikter. Baggrunden herfor er først og fremmest et forsøg på at beskrive og fremstille et flervariabelt sæt af kilder med et simpelt udtryk en enkelt værdi. Ideen til indekset er inspireret af en ny tendens inden for bl.a. det boligsociale område, hvor man er begyndt at anvende indekseringer til karakteristik af fx et boligområdes relationelle tryghedsniveau. I den sammenhæng skal herværende indeks også kun betragtes som et inspirationsudkast til det ekstra, det vil kræve, at udarbejde en mere omfattende udgave herunder inddragelse af faktoranalyse. Indeksets metode vil blive nærmere beskrevet i kapitel Surveyundersøgelse Metode og proces Her følger en beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsens rammer og gennemførelse. Herunder hvordan spørgeskemaet er blevet til, indsamling af data, stikprøvens repræsentativitet og statistiske tests Geografiske områder for stikprøven For at tilgodese undersøgelsestemaerne er det valgt at lade stikprøverne i både den danske og den tyske del tage yderligere udgangspunkt i ét alment og ét ikke-alment boligområde. Det betyder, at der i alt bliver tale om fire geografiske enheder for den samlede stikprøve. For den danske del danner valgdistrikt Humlehøj rammen for både det almene og det ikke-almene. Her består det almene boligområde af de to afdelinger nævnt i JV s artikel, Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Konkylievej og Koralvej. De to områder har en samlet beboerandel på 878 voksne personer. Det ikke-almene område tager udgangspunkt i de omkringliggende parcelhuse kendetegnet som ejerboligområde, hvilket udgør 32 voksne personer. I alt udgør de to populationer 1198 personer, hvilket igen er lig med 39,6 % af alle stemmeberettigede borgere i valgdistriktet. Den resterende del 11 Begge undersøgelser omhandler temaet offentlig tillid og er baseret på hhv. 2.8 og telefoninterviews fordelt i hele Tyskland i hhv. jan. 29 og august 28. Af relevans her er en sammenligning af tilliden mellem det lokale og det nationale aspekt i forhold til den tyske stikprøvedel. 9

10 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI 21 1 af populationen består primært af borgere beboende i andet alment byggeri, som hører uden for Netværkssekretariatets indsatsområde. I den tyske del er det grundet tilpasning til de danske forhold valgt at tage udgangspunkt i to valgdistrikter, hvor almendelen udgøres af udvalgte gader i Nordstadt og det ikke-almene område udgøres af udvalgte gader i Engelsby. Tilsammen består den tyske population af 4891 voksne personer. Da kriterierne for definitionen af almene boligområder i Danmark ikke er direkte sammenlignelige med Tyskland, er det almene boligområde i Flensborg defineret ved at være lejebolig i etagebyggeri med en tilnærmelsesvis identisk beboersammensætning som i det danske almene boligområde. Omvendt er det ikke-almene område identisk med ejerboligområde. Identifikationen af sammenlignelige beboersammensætninger er sket med hjælp fra Stadtteilbüro Flensburg. I nedenstående kasser er stikprøvens fire enheder illustreret på gadenavneniveau. Figur 1 Sønderborg Valgdistrikt Humlehøj Flensborg Valgdistrikterne Nordstadt og Engelsby Alment (DK+) Ikke alment (DK-) Alment (DE+) Nordstadt Ikke alment (DE-) Engelsby Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Læsøvej, Limfjordvej, Morsøvej, Irisbakken, Solbakken, Porsebjerg, Damgade, Enebjerg, Vendsysselvej, Revlingbjerg, Stenbjerg, Dalsvinget Apenrader Strasse og Harrisleer Strasse Saturnbogen, Siriusbogen Nikolaus- Bruhns- str., Dietrich-Buxtehude-Straße, Speckberg, Trögelsbyer Weg, Venusbogen Vogelsanger Stieg Vogelsanger Straße Vogelsanger Weg De fire stikprøveenheder vil fremover blive benævnt med følgende forkortelser Dansk almen = DK+ Dansk ikke-almen = DK- Dansk almen og dansk ikke-almen = DK+/- Tysk almen = DE+ Tysk ikke-almen = DE- Tysk almen og ikke-almen = DE+/- 1

11 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI Spørgeskemaets tilblivelse Undersøgelsesspørgsmålene tager udover baggrundsvariable teoretisk afsæt i tre overordnede fokuspunkter hentet fra undersøgelsen Kommunestørrelse og lokalt demokrati fra 21/ 24, også kaldet demokratiundersøgelsen. Undersøgelsen er den største i nyere dansk demokratiforskning og var oprindelig en udløber af debatten forud for kommunesammenlægningsreformen. Udgangspunktet dengang var, at undersøge om forskellige niveauer af lokaldemokrati var en funktion af kommunens størrelse målt i indbyggertal. Demokratiundersøgelsen er valgt, idet der heri gives en række etablerede standardtermer og spørgsmålsindikatorer for måling af lokaldemokratiets tilstand. I nedenstående boks ses de tre overordnede dimensioner med tilhørende indikatorer, som anvendes i demokratiundersøgelsen 12 og som har givet inspiration til de anvendte spørgsmål for herværende undersøgelse. Figur 2 Dimensioner Ansvarligholdelse Responsivitet Repræsentativitet Indikatorer Interesse for kommunalpolitik Viden om kommunalpolitiske forhold Valgdeltagelse Politisk tillid Tilfredshed med kommunal service Lige adgang til og indflydelse på de kommunalpolitiske beslutninger Som det fremgår, omkranses lokaldemokratiets tilstand ud fra en række forskellige dimensioner og indikatorer. Det skal indskydes, at herværende survey selvfølgelig ikke har mulighed for at gå i dybden på samme niveau, som det gøres i demokratiundersøgelsen hverken i forhold til antallet af spørgsmål eller den tid til indsamling, der har været til rådighed. I det følgende gennemgås fordelingen af de anvendte spørgsmål i herværende survey med udgangspunkt i de tre dimensioner. Endvidere vil det for de enkelte spørgsmålsindikatorer fremgå hvor og hvornår, der kan sammenlignes med andre undersøgelser i perspektiveringsøjemed. Indikatorer for ansvarligholdelse Ved ansvarligholdelse forstås først og fremmest borgernes kontrol med de folkevalgte og det, at de lokale politikere kan straffes og stilles til ansvar ved valgene. Forudsætningen for at denne 12 Kjær, Ulrik og Mouritzen, Poul Erik (red.) Kommunestørrelse og lokalt demokrati s

12 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI mekanisme virker, er graden af borgernes interesse for kommunalpolitik, forstået således, at i jo højere grad man interesserer sig for kommunalpolitik, desto større er muligheden for, at man kan bidrage til den effektive kontrol med de folkevalgte. En anden basal forudsætning her er viden om kommunalpolitiske forhold. Afledt heraf er der i spørgeskemaet medtaget tre indikatorer for dimensionen ansvarligholdelse. Indikatorerne er: 1) Spørgsmål vedrørende graden af interesse for kommunalpolitik. Her kan på nationalt niveau direkte sammenlignes med demokratiundersøgelsen 21/24. 2) I forhold til viden er det valgt at spørge til navnet på den siddende borgmester. Spørgsmålet er på nationalt niveau direkte sammenligneligt med demokratiundersøgelsen 21/24. 3) Ved siden af den faktuelle valgdeltagelse, som en objektiv indikator for det pågældende distrikt, spørges der også ind til om man normalt stemmer til kommunalvalg og hvis nej spørges der til baggrund herfor. Der er med andre ord tale om den selvvurderede valgdeltagelse. Her kan på lokalt niveau sammenlignes med Netværkssekretariatets Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne, 28 og på nationalt niveau med demokratiundersøgelsen. Indikatorer for responsivitet Temaet responsivitet omhandler primært borgernes tilfredshed med den kommunale service ud fra antagelsen om, at hvis kommunen evner at opfange borgernes ønsker og krav, vil det afspejle sig i borgernes tilfredshed. Dernæst indgår også graden af den kommunalpolitiske tillid, som en indikator på responsivitet. Dette bygger på antagelsen om, at et højt tillidsniveau kan opfattes som tegn på, at de valgte politikere og politiske institutioner anses som værende kompetente, uegennyttige og troværdige i deres betroede hverv og altså dermed responsive. I forhold til herværende spørgeskema leder det til følgende: 1) Graden af tillid til kommunen. Spørgsmålet er på lokalt niveau direkte sammenligneligt med Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne, 28. og Tryghedsundersøgelse Eftermåling og perspektiv 21. 2) Spørgsmål vedrørende eventuelle erfarede problemer eller misforståelser i forbindelse med kontakten til kommunen og herunder også problemets type samt tilhørende ressortområde. 12

13 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI ) Graden af tillid til byrådet/kommunalbestyrelsen. Spørgsmålet er på nationalt niveau direkte sammenligneligt med Trygfondens undersøgelse Tryghedsmåling 29 og med demokratiundersøgelsen 21/24. Indikatorer for repræsentativitet Rent formelt er repræsentativiteten i danske kommunalbestyrelser i top, da der ikke findes legale barrierer, der skulle lede hen imod ulige muligheder for borgernes adgang og mulighed for at deltage i den kommunale beslutningsproces. Omvendt er det et anerkendt faktum, at fx kommunalbestyrelserne i stort set alle kommuner på trods af lige adgang og mulighed de facto er skævt sammensat i forhold til det udsnit af borgere, de repræsenterer. Generelt er de ældste og de yngste aldersgrupper underrepræsenterede såvel som kvinderne, der i gennemsnit på landsplan udgør ca. 27 % af kommunalpolitikerne. Ser man fx på de tre grundlæggende faktorer som aldersfordeling, køn, etnicitet og sammenligner borgerandelen i Sønderborg Kommune med sammensætningen af valgte byrådsmedlemmer ved seneste valg, ser fordelingen således ud: Tabel 1 Byrådets sammensætning Sønderborg Kommune Alder Køn 18-25: (8årgange) 26-42: (17årgange) 43-59: (17årgange) 6-64: (5årgange) 65+årige: Kvinder Mænd Borgerandel i Sønderborg Kommune 21 9,6 % 19,4 % 23,4 % 7, % 19,7 % 5,2 % 49,8 % Byrådsmedlemmer 21 % 22,6 % 61,3 % 16,1 % % 19,4 % 8,6 % Afvigelse i % - point - 9,6 +3,2 +37,9 + 9,1-19,7-3,8 % +3,8 % Etnicitet Anden etnisk herkomst: Dansk etnisk herkomst: Ca. 8 % Ca. 92 % % 1 % Som indikator for repræsentativiteten er der i herværende survey valgt kun at tage udgangspunkt i det ene spørgsmål, som omhandler borgernes oplevelse af indflydelse i forhold til brugen af sin stemme ved kommunalvalg. Med andre ord berører spørgsmålet stemmehandlingens nytteværdi. Ovenstående gennemgang af anvendte spørgsmål markerer den normative tilgang til beskrivelsen af den lokaldemokratiske tilstand. Dertil er der inddraget en række yderligere spørgsmål omhandlende hvilke medier og medietyper man foretrækker at anvende, hvis man vil informeres om 13

14 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI kommunalpolitiske spørgsmål. Endvidere er der i forhold til borgernes tillid også medtaget en række andre offentlige institutioner/forvaltere herunder tilliden til hhv. politi, domstole, regering og folketing Gennemførelse og indsamling Sammenfattet består spørgeskemaet af 37 spørgsmål inkl. underspørgsmål. Hele spørgeskemaet er for den danske del blevet tilpasset og forhåndsgodkendt af Datatilsynet for at sikre, at der lovmæssigt ikke skulle være spørgsmål, som kan berøre persondataloven og dermed betyde en forlænget ansøgningsprocedure på op til tre måneder. På samme måde er spørgeskemaet blevet godkendt af Stadt Flensburg i forhold til de tyske regler på området. Hele spørgeskemaet fremgår af bilag 8.2. Indsamlingen for de fire stikprøveenheder er sket gennem telefoninterviews. Baggrunden herfor er blandt andet, at denne metode giver mulighed for, at intervieweren undervejs kan korrigere for eventuelle misforståelser af spørgsmål fra respondentens side. Dernæst giver metoden også bedre mulighed for at sikre en heterogenitet, der afspejler de faktiske beboersammensætninger ved løbene at målrette opkaldene i forhold til eventuelle underrepræsenterede respondentgrupper fx i forhold til personer med anden etnisk baggrund end hhv. tysk og dansk. Kontakten til respondenterne er foretaget gennem brug af Kraks vejviser (DK) og (DE). Alle opkald er foretaget i perioden ultimo marts til ultimo maj i tidsrummene mellem kl på hverdage og fra kl i weekender. Hvert interview har gennemsnitlig varet 1 min. pr. respondent. Alle respondenter er blevet oplyst om deres anonymitet i undersøgelsen, hvorfor alle adresselister mv. er slettet efter brug, således at det kun er de overordnede vejnavne, der kan identificeres Svarprocent Den samlede stikprøve består af 25 besvarelser. Bag hver besvarelse er der ca. foretaget 1 opkald, hvoraf ca. hver tredje har taget telefonen. Af de i alt 25 foretagne opkald er der således ca. 833 potentielle svarpersoner, hvoraf 18 blev sorteret fra, pga. at de ikke længere boede i 14

15 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI stikprøveområdet og yderligere seks besvarelser var for mangelfulde. Dette betyder, at 25 besvarelser af 815 mulige giver en svarandel på 3,7 %. I nedenstående figur er spørgeskemaundersøgelsens vej fra bruttopopulation og til endelig svarprocent illustreret gennem fordelingen af bortfald. Figur 3 Bruttopopulation (antal opkald) n = 25 Bortfald Opnåede ikke telefonkontakt n = 1667 Nettopopulation Potentielle svarpersoner n = 815 Bortfald Boede ikke længere i det pågældende område n = 18 Bortfald Afviste at deltage n = 559 Spørgeskemabesvarelser n = 256 Endelig svarpopulation n = 25 (3,7 %) Bortfald Afviste at svare på en række spørgsmål n = Repræsentativitet Et væsentligt element for validiteten af surveyundersøgelsen er, at stikprøven i videst muligt omfang repræsenterer de reelle beboersammensætninger i de fire stikprøveenheder. Til belysning af dette er den faktiske beboersammensætning i forhold til køn, alder og etnicitet sammenlignet med beboersammensætningen for de 25 svarpersoner i nedenstående tabeller. Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe KÅS-tal over beboersammensætningen for det ikke-almene område i Danmark. Dette opvejes dog ved, at der i stedet er foretaget et udtræk i kommunens EMD-database, hvorigennem borgere bosiddende på de pågældende vejnavne kan identificeres ud fra alder og køn. I forhold til de tyske enheder har det været nødvendigt at inddrage tal fra både valgdistriktsniveau og fra gadeniveau for tilnærmelsesvis at beskrive den faktiske beboersammensætning. Dette fordi at 15

16 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI tal fra gadeniveauet ikke indeholder aldersfordeling, hvilket derimod findes i distriktsniveauet dog kun i de to intervaller: og 65+årige. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, er der i DE+ kun en minimal forskel i forhold til aldersfordelingen, hvorimod kvinderne er en lille smule overrepræsenteret. Den største underrepræsentation ses ved gruppen med anden etnisk baggrund end tysk. Denne er dog ikke er mindre end, at gruppen udgør knap 15 % af hele enheden. Tabel 2 DE+ Flensborg Almen Stikprøveundersøgelse Population på Gadeniveau (A)* Population på distriktsniveau (B)** Afvigelse i % point Alder 18-64: 65+årige: 79,6 % 2,4 % xx. xx. 8,74 % 19,26 % -1,14 +1,14 Køn Kvinder: Mænd: 48,1 % 51,9 % 44,38 % 55,62 % xx. xx. +3,72-3,72 Etnicitet Anden etnisk herkomst: 14,8 % 19,61 % 15,8 % -5(A) -,28(B) Tysk etnisk herkomst: 85,2 % 8,39 % *De aktuelle gader fremgår af figur 1. **Distrikt Nordstadt, Sozialatlas 29 84,92 % +5(A) +,28(B) Ser man på DE- i tabel 3, er der omvendt både en lille overrepræsentation hos gruppen af mænd og en overrepræsentation i gruppen af personer med anden etnisk baggrund end tysk. Tabel 3 DE- Flensborg Ikke Almen Stikprøveundersøgelse Population på gadeniveau (A) * Population på distriktsniveau (B) ** Afvigelse i % - point Alder 18-64: 65+årige: 78,3 % 21,7 % xx. xx. 76,96 % 23,4 % +1,34-1,34 Køn Kvinder Mænd 5,7 % 49,3 % 52,9 % 47,1 % xx. xx. -2,2 +2,2 Etnicitet Anden etnisk herkomst: 8,7 % 3,65 % 4,88 % +5,5 (A) +3,82 (B) Tysk etnisk herkomst: 91,3 % 96,35 % *De aktuelle gader fremgår af figur 1. **Distrikt Engelsby, Sozialatlas 29 95,12 % -5,5 (A) -3,82 (B) 16

17 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI I nedenstående tabel 4 ses den samlede stikprøveandel for hele den tyske del. Og som det fremgår, er de mindre skævheder udlignet gennem sammenlægningen, således, at det nu kun er meget små forskelle mellem stikprøveandelen og den sammenlagte beboersammensætning. Tabel 4 DE+/- Flensborg Samlet Alder 18-64: 65+årige: Stikprøveundersøgelse 78,9 % 21,1 % Population på gadeniveau (A)* xx. xx. Population på distriktsniveau (B)* 78,85 % 21,15 % Afvigelse i % - point +,5 -,5 Køn Kvinder Mænd 49,6 % 5,4 % 48,64 % 51,36 % xx. xx. +,96 -,96 Etnicitet Anden etnisk herkomst: 11,4 % 11,63 % 9,98 % -,23 (A) +1,42 (B) Tysk etnisk herkomst: 88,6 % 88,37 % 9,2 % *De aktuelle gader fremgår af figur 1. **Distrikterne Nordstadt og Engelsby, Sozialatlas 28 +,23 (A) -1,42 (B) Omkring fordelingen i det danske almene område fremgår den af tabel 5. Her ses, at stikprøven i forhold til etnicitet og køn er nogenlunde repræsentativ. Lidt mere skævhed fremgår der ved den yngste og den ældste aldersgruppe samt middelgruppen 35-49år. Generelt tyder det derfor ikke på nogen egentlig skæv aldersrepræsentation i forholdet mellem de yngre og de ældre grupper, men mere en skævhed, som synes at skyldes en mere finmasket opdeling af aldersintervaller til sammenligning med aldersintervallerne i den tyske fordeling. Tabel 5 DK+ Dansk alment Alder 18-24: 25-34: 35-49: 5-64: 65+årige: Køn** Kvinder Mænd Stikprøveundersøgelse 15,7 % 29,4 % 27,5 % 21,6 % 5,8 % 52,9 % 47,1 % 19,2 % 22,8 % 31,2 % 17,2 % 9,6 % X** X** Population på gadeniveau* Afvigelse i % point - 3,5 + 6,6-3,7 + 4,4-3,8 Etnicitet Anden etnisk herkomst: 54,9 % 57,6 % - 2,7 Dansk etnisk 45,1 % 42,4 % + 2,7 herkomst: * Beboersammensætning for boligområderne Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Konkylievej og Koralvej m.fl. jf. KÅS-tal pr. 1/1/29 **Fremgår ikke af KÅS-tallene. 17

18 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI Endnu større ujævnheder ved aldersfordelingen fremgår af nedenstående tabel 6 for det danske ikke-almene område. Her ses en klar underrepræsentation af de to yngste aldersgrupper, hvorimod gruppen af 5-64årige er stærkt overrepræsenteret. Tabel 6 DK- Dansk ikke-alment Alder 18-24: 25-34: 35-49: 5-64: 65+årige: Køn Kvinder Mænd Stikprøveundersøgelse 13,2 % 22,4 % 23,7 % 17,1 % 23,7 % 55,3 % 44,7 % 7,9 % 7,2 % 25,9 % 35,3 % 23,7 % 5,6 % 49,4 % Population på gadeniveau* Afvigelse i % point +5,3 +15,2-2,2-18,2 +4,7-4,7 *EMD-database De ovennævnte ujævnheder bliver dog mindsket i betydelig grad, når man ser på den samlede stikprøve for den danske del i tabel 7. Udsvingene i alder er som det fremgår nu ret små. Tabel 7 DK+/- Dansk samlet Alder 18-24: 25-34: 35-49: 5-64: 65+årige: Stikprøveundersøgelse 14,2 % 25,2 % 25,2 % 18,9 % 16,5 % 16,2 % 18,7 % 29,8 % 22, % 13,3 % Population på gadeniveau* Afvigelse i % point -2 +6,5-4,6-3,1 +3,2 Sammenfattende kan det siges, at stikprøven i forhold til køn, alder og etnicitet er rimelig repræsentativ for hele det tyske og det almene danske område. 18

19 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI Signifikans og generalisérbarhed Der er ikke foretaget vægtning af materialet, da det vurderes at undersøgelsen er rimelig repræsentativ i forhold til køn, etnicitet, alder og geografi. Endvidere gør de indbyrdes forskelle i opdelingen af fx aldersintervaller en vægtning vanskelig, idet spørgeskemaets alderskategorier byggende på de danske KÅS-tal er anderledes opbygget end de tyske registertal. Endelig indebærer stikprøvens relative lille størrelse, at usikkerheden omkring undergrupper kan blive forstørret gennem brug af vægtning. Der er både i forhold til brugen af perspektiverende undersøgelser såvel som ved sammenligninger mellem enkelte enheder i den samlede stikprøve foretaget forskellige signifikanstest de steder, hvor resultaterne sidestilles 13. Det vil sige, at det vil fremgå, om eventuelle forskelle kan betegnes som signifikante, altså udtryk for reelle forskelle gældende for den populationsenhed, der generaliseres til, eller om der blot er tale om tilfældige udsving i de observerede svar. Signifikansen er beregnet på baggrund af almindelig statistisk metode, hvor sandsynligheden for at en forskel mellem stikprøverne er tilfældig skal være mindre end 5 %. Når forskellen er statistisk signifikant og altså reel, vil det fremgå under den pågældende tabel udtrykt som p<,5 (p = probability). Visse steder i analysen er antallet af observationer så få, at det ikke er muligt at påvise, at selv meget store forskelle er statistisk signifikante det kan bl.a. forekomme når stikprøven opdeles i mindre populationsenheder, hvor enkelte variable krydses med fx aldersopdeling og sammenlignes på tværs mellem hhv. den danske almene og ikke-almene stikprøve. I sådanne tilfælde vil antagelsen om en forskel i analysen blive udtrykt som en tendens, hvis der er god grund til at antage at forskellen er reel, men blot er baseret på for få observationer. Som nævnt bygger surveyundersøgelsen overordnet på to stikprøver (DE+/- = 123 og DK+/- = 127 respondenter), hvilke igen er underopdelt i mindre enheder DK+ og DK- samt DE+ og DE-. Generelt for alle fire enheder er, at respondenterne er fremfundet ved hjælp af simpel tilfældig udvælgelse. På den baggrund er respondentenhederne gjort statistisk generalisérbare i forhold til de populationer de repræsenterer gennem beregning af den statistiske usikkerhed. Dette er sket ud fra en forudsætning om at stikprøven er repræsentativ for de samlede beboergrupper. Helt konkret betyder det i forhold til surveyundersøgelsens resultater, at den samlede stikprøvepopulation gør det 13 De anvendte test er hhv. χ2-test for afhængighed og varianstest (T-test) ved sammenligning af gennemsnit. For dataanalysen gælder, at survey-besvarelserne er indsamlet i SurveyXact, hvorefter dataene for yderligere analyse er konverteret til Excel. 19

20 OFFENTLIG TILLID OG DEMOKRATISK ENGAGEMENT, JUNI 21 2 muligt at angive det sikkerhedsinterval, som måtte forekomme ved de forskellige undersøgte variable i forhold til en generalisering til den samlede population. Beregningerne for usikkerhed er foretaget med signifikansniveau,5, hvilket betyder, at resultaterne med 95 % sandsynlighed vil befinde sig inden for en estimeret margin også kaldet konfidensinterval. I nedenstående tabel er stikprøvens overordnede sikkerhedsniveauer beskrevet for både den samlede population og for den samlede tyske del og samlede danske del og igen for alle fire underopdelinger i hhv. alment og ikke alment. Som det fremgår af eksempelboksen nederst, kan tabel 8 bruges af læseren som opslag i forhold til en nærmere angivelse af usikkerheden ved de præsenterede resultater i analysen. Tabel 8 Overordnet stikprøveusikkerhed (procentpoint) ved udvalgte svarandele (%) for relevante kombinationer af n og N, signifikansniveau 95 % Stikprøver/ geografisk DK+ DK- DE+ DE- DK+/- DE+/- Samlet Antal personer i populationen (N) Antal personer i stikprøve (n) Svarandel (pct.) Statistisk stikprøveusikkerhed (pct. Point) 95/5 ± 5,9 ± 4,9 ± 5,8 ± 5,1 ± 3,7 ± 3,8 ± 2,7 9/1 ± 8,2 ± 6,7 ± 8, ± 7, ± 5,2 ± 5,3 ± 3,7 85/15 ± 9,8 ± 8, ± 9,5 ± 8,4 ± 6,2 ± 6,3 ± 4,4 8/2 ± 1,9 ± 8,9 ± 1,6 ± 9,4 ± 6,9 ± 7, ± 4,9 75/25 ± 11,8 ± 9,7 ± 11,5 ± 1,2 ± 7,5 ± 7,6 ± 5,3 7/3 ± 12,6 ± 1,3 ± 12,2 ± 1,8 ± 7,9 ± 8,1 ± 5,6 65/35 ± 13, ± 1,7 ± 12,7 ± 11,2 ± 8,3 ± 8,4 ± 5,9 6/4 ± 13,4 ± 11, ± 13, ± 11,5 ± 8,5 ± 8,6 ± 6, 55/45 ± 13,6 ± 11,1 ± 13,2 ± 11,7 ± 8,6 ± 8,7 ± 6,1 5/5 ± 13,7 ± 11,2 ± 13,3 ± 11,8 ± 8,7 ± 8,8 ± 6,2 EKS.: Det oplyses i stikprøven, at 9,7 procent af beboerne i det ikke-almene danske område angiver, at de har tillid til politiet. Med et kig på hhv. svarandel og stikprøveområde i tabellen (se pil), fremgår det, at usikkerheden her er ± 6,7 %. Det betyder, at vi med 95 % sandsynlighed kan sige, at et sted mellem 97,4 og 84 % i hele populationen Dette (DK-) vil interval angive vil at de fremgå har tillid de til steder, politiet. hvor Eller med usikkerheden andre ord: hvis beregnes vi gentog for eksperimentet de enkelte 1 variable. gange vil udfaldet i 95 tilfælde falde inden for det oplyste interval. 2

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011 Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011 Nørager Kløver- og Hvedemarken Stenbjergparken Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Jørgensgård Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel

Læs mere

Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September 2011 2

Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September 2011 2 TRYGHEDSUNDERSØGELSE EFTERMÅLING OG PERSPEKTIV 2008 2011 POA Stenbjergparken Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune Udarbejdet

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet

Supplerende materiale til. Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Supplerende materiale til Når kommuner bliver større: de korte og mere langsigtede konsekvenser for lokaldemokratiet Sune Welling Hansen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet (swh@sam.sdu.dk)

Læs mere

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne Nørager Kløver- og Hvedemarken Stenbjergparken Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Jørgensgård Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU)

Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet (BTU) Enhed Adm. pol. Sagsbehandler ELI/KHS Koordineret med - Sagsnr. Doknr. Dato Metodebeskrivelse og resultater fra baselinemålinger af brugertilfredsheden på dagtilbuds-, folkeskole- og hjemmeplejeområdet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Kapitel 2. Om undersøgelsen

Kapitel 2. Om undersøgelsen Kapitel 2. Om undersøgelsen Når man ønsker at få kendskab til børn og unges erfaringer med, viden om og holdninger til rusmidler, er man i høj grad nødt til at spørge børnene og de unge selv. Denne form

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Synes du, at det er en god ide, at kriminelle med domme på op til seks måneder har mulighed for at afsone deres dom i hjemmet med fodlænke frem for i et fængsel? DR 19160 23.

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Der bør indføres en grænse for, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen ansat i daginstitutionerne? DR 19160 23. mar

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab

Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015

Brugertilfredshedsundersøgelse. Voksne med Handicap 2015 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2015 Rapporten er udarbejdet for: Drift og Udvikling Socialafdelingen Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers Kontakt Randers Kommune: Lise Suhr Pedersen,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere