Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. klassisk, akustisk musik"

Transkript

1 Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven klassisk, akustisk musik

2 Behold hørelsen og hold loven Reglerne Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed. Høreskader kan normalt ikke helbredes. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på risikoen for at få høreskade på arbejdspladsen. Det er arbejdsgiverens ansvar, at de ansatte ikke udsættes for risiko for høreskader. Samtidig har de ansatte en forpligtelse til at beskytte deres høresans og medvirke til at overholde reglerne. Reglerne gælder også for selvstændige, fx freelance-musikere. fa k ta Arbejdstilsynets regler omhandler støj og støjbelastning. I denne vejledning hedder det lyd og lydbelastning, fordi musik normalt ikke opfattes som støj, selvom den kan skade hørelsen. Lydbelastningen udtrykker den gennemsnitlige lydstyrke ved øret, normalt målt over en 8 timers arbejdsdag. Den måles i decibel db(a). Reglerne siger: at man ikke må udsættes for en lydbelastning over grænseværdien på 85 db(a) over 8 timer at man ikke må udsættes for lydimpulser med en spidsværdi over 137 db(c) at der skal tages hensyn til lydbelastning ved planlægning af arbejdet at unødig lydbelastning skal undgås at arbejdspladsvurderingen (APV) skal indeholde en vurdering af lydforholdene, hvor det er relevant at vurderingen skal tage hensyn til personer, der er særligt følsomme (fx personer med hørenedsættelse, tinnitus eller lydoverfølsomhed) at hvis lydbelastningen er over 80 db(a) for en 8 timers arbejdsdag eller spidsværdien over 135 db(c), skal den ansatte have adgang til information om risiko ved udsættelse for kraftig lyd, have høreværn stillet til rådighed og have adgang til en høreundersøgelse at hvis grænseværdien undtagelsesvis overskrides, skal der bruges høreværn arbejdsgiveren er forpligtet til at sikre, at den ansatte bruger det, indtil grænseværdien overholdes at hvis grænseværdien overskrides, skal den ansatte have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse under medvirken af en læge. 2 Læs mere i Vidensgrundlaget på

3 målinger Når man skal vurdere, om der er risiko for høreskade eller om grænseværdien holdes, skal man måle og beregne lydbelastningen for en 8 timers arbejdsdag. Belastningen findes ved at sammenregne de forskellige lydniveauer med den tid, man udsættes for dem henover arbejdsdagen. Spørgsmålet er således: hvor højt hvor længe? Målingerne skal udføres tæt ved øret. Ofte anvendes et dosimeter, som er en lille lydmåler til at placere i en lomme og med mikrofonen anbragt ved øret. Alle aktiviteter i løbet af arbejdsdagen skal indregnes i lydbelastningen. Varigheden af de enkelte aktiviteter fastlægges sammen med personen, der måles på. Ved måling og beregning af lydbelastningen medregner man ikke effekten af FAKtA APV betyder arbejdspladsvurdering. APV er et lovpligtigt forløb, hvor risiko identificeres og kortlægges, problemerne prioriteres og en handlingsplan udarbejdes og følges. APV skal være skriftlig og skal planlægges af sikkerhedsorganisationen, dvs. sikkerhedsrepræsentanter og ledelse. høreværn. Læs mere om målemetoder i Arbejdstilsynets vejledning D 7.4 og i standarden ISO9612 (se henvisninger på bagsiden.) Det anbefales, at målinger udføres af en akustiker, der har erfaringer med musik og kan anvende anerkendte vejledninger, normer og standarder. De ansatte skal informeres om resultaterne af de gennemførte målinger. Et tænkt eksempel på måleresultater og beregning af lydbelastning for en dag Aktivitet tid db(a) (minutter) Individuel øvning Generalprøve Pauser og møder Generalprøve Koncert første del Koncert anden del Lydbelastning i alt 8 timer ca. 85 =480 min. Lydmåler og dosimeter. Læs mere i Vidensgrundlaget på 3

4 akustik Et rums akustik kan beskrives ved efterklangstiden, der er et udtryk for, hvor hurtigt en lyd vil dø ud i rummet. Efterklangstiden kan måles som den tid, der forløber, før en lyd fra fx et slag på trommen er faldet 60 db. Et andet akustisk begreb er det ækvivalente absorptionsareal, som er et udtryk for rummets evne til at opsuge lyd. Det findes ved at gange de lydabsorberende fladers areal med en faktor (absorptionskoefficienten), som udtrykker hvor effektivt de enkelte flader absorberer lyd og derefter sammenlægge resultaterne for samtlige flader i rummet. Skemaet indeholder koefficienter for nogle typiske flader, beregnet som et gennemsnit for toneområdet Hz. Materiale og evne til at absorbere lyd Absorberende materiale Åbning til det fri 100 mm mineraluld 20 cm fra væg 100 mm mineraluld på væg eller loft Gardin (200g pr. m 2 ) 10 cm fra væg 50 mm træbeton 9 mm tæppe på væg eller gulv 13 mm gipsplade med 10 cm hulrum 3 mm glas, enkeltrude Betonfliser Absorptionskoefficient* 1,0 0,9 0,8 0,4 0,4 0,2 0,1 0,1 0,0 *Gennemsnit Hz Lyd dæmpes 6 db per fordobling af afstanden fra lydkilden, hvis lyden kan udbrede sig uhindret, og der ikke er reflekterende flader i nærheden. 4 Læs mere i Vidensgrundlaget på

5 hørelsen kan slides ned af kraftig musik hørenedsættelse Høreskader kan have store konsekvenser, ikke mindst hvis man i sit erhverv arbejder med musik eller er afhængig af at kommunikere med andre. Et høreapparat kan langt fra erstatte den fine hørelse, som et uskadet øre giver. En hørenedsættelse opstår som regel i et bestemt toneområde. Den er ofte alvorlig, når den opdages af personen selv. Med en begyndende hørenedsættelse vil man fx opleve, at det er svært at forstå tale, hvis der blot er let baggrundsstøj. Nogen får lettere høreskade end andre. Generelt gælder det, at risikoen for høreskade afhænger af den lydenergi, der rammer ørene. Kortvarig, kraftig lyd (impulslyd) kan øge risikoen for at få høreskade. Hårceller i et normalt øre. De fine hår sættes i bevægelse af lyden. Jo højere lydstyrke, jo kraftigere bevæges hårene. Via hårcellernes bevægelse omsættes lydbølgerne til nerveimpulser, som sendes til hjernen. Hårceller i et øre, der har været udsat for så kraftig lyd, at de er blevet ødelagt. Hårcellerne gendannes ikke, og de tilbageværende hårceller er kun i mindre omfang i stand til at omsætte lydbølger til nerveimpulser. Høreskaden er permanent. Læs mere i Vidensgrundlaget på 5

6 Tinnitus & lydoverfølsomhed Tinnitus er konstant hylen, kimen, ringen eller susen for ørerne uden at der er en ydre lydkilde. Alle kan have lidt tinnitus, som kan opleves i meget stille omgivelser. For nogle bliver tinnitus så kraftig at det er et alvorligt problem. Tinnitus kan bl.a. opstå efter kraftig lydpåvirkning. Lydoverfølsomhed kan beskrives som en tilbøjelighed til at opfatte almindelige lyde som værende ubehageligt kraftige. Tinnitus og lydoverfølsomhed er ofte forbundet med et større eller mindre høretab. Generne ved tinnitus og lydoverfølsomhed vil almindeligvis forværres under stress. FAKtA Høreværn For at sikre sig mod høreskader bør man altid bruge høreværn, når lydbelastningen kommer over 80 db(a). Selv kort tids belastning med kraftig lydstyrke kan øge risikoen for at få høreskade. Det er vigtigt, at høreværnet passer godt. Den største dæmpning fås med hørekopper. Nogle ørepropper er udført, således at de ikke forvrænger lyden ret meget. Denne type kaldes musikerhøreværn. Det skal fremgå af emballagen, hvor meget høreværnet dæmper. Regn med, at det er mindre i praksis. Den ansatte skal have instruktion i brugen af høreværn. Høreværn er til personlig brug. Der bør stilles flere typer høreværn til rådighed, så den enkelte kan vælge det høreværn, der generer mindst. om RiSiKoEn FoR HøRESKADER En daglig belastning over 80 db(a) medfører øget risiko for at få en høreskade. En stigning på 3 db er en fordobling af lydenergien og dermed af sliddet på hørelsen. Det kan ses af skemaet, som viser, hvor lang tid man må opholde sig ved bestemte lydstyrker hvis man i øvrigt ikke udsættes for anden kraftig lyd eller støj i løbet af dagen. Sammenhæng mellem lydstyrke og opholdstid Lydstyrke i db(a) tilladt i 85 8 timer 88 4 timer 91 2 timer 94 1 time minutter minutter 103 7,5 minutter osv. osv. Høreværn kan være en midlertidig løsning, mens der bliver arbejdet på at finde løsninger. Høreværn fås bl.a. som engangs-propper, formstøbte propper og hørekopper. Husk, at det som regel kræver noget tid at vænne sig til høreværn. Husk også, at det mest effektive høreværn er det, man har på hele tiden, når der er kraftig lyd. 6 Læs mere i Vidensgrundlaget på

7 forebyggelse kræver samspil Risiko for høreskader er velkendt indenfor klassisk musik. Typisk er lydstyrken mellem 85 og 95 db(a) under en koncert. Med daglig øvning og prøvearbejde kommer belastningen let op over det tilladte. Belastningen er forskellig fra instrument til instrument. Fx giver fløjte, klarinet og slagtøj normalt større belastning end cello og harpe. En musikpædagog, som sidder i et mindre lokale og underviser i et kraftigt instrument som trompet eller slagtøj, kommer også let over den dagligt tilladte lydbelastning, også selv om vedkommende ikke selv spiller med. Hvordan er mulighederne for at dæmpe de høje lydniveauer og begrænse belastningen på hørelsen uden at man skal gå på kompromis med musikalske ambitioner? Og er det rigtigt, at opmærksomhed på at dæmpe lyden kan fremme samspillet i et orkester? For klassiske musikere afhænger den individuelle lydbelastning af mange ting: Instrument, placering i forhold til de andre instrumenter, repertoire, opførelsespraksis, tid og rum. På de følgende sider vil de faktorer, som bestemmer belastningen hos den enkelte musiker, sanger eller pædagog blive omtalt. En række konkrete eksempler på problemer og mulige løsninger kan forhåbentlig inspirere til at komme videre med at forebygge høreskader indenfor klassik musik. Eksemplerne er delt op i fire afsnit: Indretning af øvesal, orkesterpodie og koncertsal Rummets størrelse Planlægning af repertoire og spillestil Organisatoriske muligheder. Samspil kræver, at man hører hinanden godt, se de næste sider Læs mere i Vidensgrundlaget på 7

8 indretningen En musiker, som ikke hører sine fjernere kolleger i orkesteret godt, er ofte tilbøjelig til at tro, at de andre heller ikke kan høre ham med det resultat, at han selv spiller kraftigere. Som konsekvens vil også naboen og snart herefter alle de øvrige i orkesteret begynde at spille kraftigere. Mulighederne for den enkelte musiker for at høre andre musikere, som er placeret et stykke væk i orkesteret, afhænger af den direkte lyd plus de refleksioner, som stammer fra fladerne tæt ved de andre. Derfor skal flader nær orkesterpodiet normalt være reflekterende. I det følgende nævnes en række eksempler på akustiske problemer, som har med indretningen at gøre og som typisk registreres af orkestrets medlemmer og dirigent. Samtidig gives et bud på løsning og effekt. Musikerne foran messingblæsere og slagtøj er udsat for kraftige lydniveauer. Løsning: Der anvendes enten podier, så blæsere og slagtøj ikke har deres primære udstråling direkte ind i de foransiddende, eller der lægges mere afstand mellem instrumenterne og de foransiddende. Eventuelt kombineres med skærme. Effekt: De foransiddende oplever en forbedring. Ved podieløsningen kan dirigenten høre de kraftige instrumenter så klart, at de kan dæmpe sig. Samspillet i orkestret hæmmes af, at det er svært at høre hinanden. Løsning: Både i øvesal og koncertsal tilføres reflekterende flader tæt ved musikerne. Effekt: Den akustiske kommunikation mellem musikerne i orkesteret bliver bedre, og det generelle lydniveau kan dæmpes. Spillestilen kan ændres, så der slides mindre på hørelsen. Musikerne må presse deres instrumenter for at nå ud i salen. Løsning: Et ca. 2 m bredt gulvareal ryddes foran på orkesterpodiet i hele dets udstrækning. Effekt: Strygernes lyd kan nu bedre nå ud i salen, uden at musikerne behøver at spille så kraftigt. i koret bliver de forreste sangere ramt af de bagved stående stemmer. Løsning: Der benyttes en stejl podieopbygning til koret Effekt: De foranstående får nedsat deres lydbelastning, fordi der bliver sunget henover dem. 8 Læs mere i Vidensgrundlaget på

9 Podier fremmer den direkte lyds udbredelse, da andre dermed ikke skærmer for lyden, hvilket sammen med tidlige refleksioner bidrager til god kontakt mellem musikerne. I et symfoniorkester vil det være en fordel at hæve messingblæserne på podier 50 cm eller mere over strygerne på gulvet. De kan derved spille 2-3 db svagere, uden at lydniveauet hos dirigent og tilhørere reduceres. Læs mere i Vidensgrundlaget på 9

10 indretningen Flere musikere er generet af den lyd, der kommer bagfra. Dirigenten hører ikke hornisterne godt nok. Løsning: Der placeres en lydreflekterende og lydspredende flade bag hornisterne. Effekt: Nu hører dirigenten hornene i et passende niveau, uden at de behøver spille kraftigere. Løsning: Der opsættes lydabsorberende skærme med bredde ca. 80 cm og højde ca. 120 cm eller minimum 10 cm over ørehøjde, hvor det er nødvendigt og acceptabelt. Effekt: De udsatte musikere beskyttes, uden at skærmene reflekterer tilbage i nævneværdig grad. Eksempel på en lydreflekterende flade 810 Læs mere i i Vidensgrundlaget på på

11 i en trang orkestergrav er lydbelastningen stor, fordi orkestret opfører kraftfulde værker mange gange i træk. Løsning: Lydabsorberende skærme anvendes i større målestok og tilpasses opstillingen. På nogle af skærmene er de øverste 10 cm transparente, så udsynet ikke ødelægges. Effekt: De mest udsatte musikere opnår en vis beskyttelse mod direkte lyd. nogle musikere er udsat for kraftige lydrefleksioner, fordi de er placeret under forscenens hårde loft. Løsning: Enten flyttes musikerne ud, eller loftet under forscenen gøres delvis absorberende. Effekt: Reflekteret lyd begrænses, og lydbelastningen for disse musikere nedsættes. i øvesalen er der er et mudret lydbillede. Løsning: Salens efterklang undersøges med det resultat, at den skal tilføres ekstra lydabsorption. Effekt: Mindre efterklang og et mere klart lydbillede. Man kan godt have nytte af skærme, selvom de er af begrænset størrelse. Skærme bør være lydabsorberende på begge sider. De markedsføres også i transparente udgaver. Skærmens størrelse afgør (sammen med dens placering) dens effektivitet. Læs mere i Vidensgrundlaget på 11

12 rummets størrelse Ved en typisk orkesteropstilling i en koncertsal sidder musikerne med en indbyrdes afstand af ca. 1 meter. Det er som regel lydniveauet fra eget og de nærmeste kollegers instrumenter, som er bestemmende for den enkelte musikers egen lydbelastning. Primært er det den direkte lydudbredelse fra instrument til øre, som er afgørende for lydbelastningen. Derfor er musikernes indbyrdes afstand og placering af meget stor betydning, og derfor er rummets størrelse vigtig. For at undgå for høje lydtryk bør ekstra plads reserveres til de kraftigste instrumenter. Et passende stort gulvareal er også en forudsætning for placering af skærme eller terrassering af gulvfladen. Generelt anbefales et gulvareal til orkesteret på 2 m 2 per musiker og et rumfang i øvesalen på ca m 3 til et fuldt symfoniorkester. Her er to eksempler på problemer, der har med rummets størrelse at gøre: Der er meget efterklang i et mindre, lavloftet lokale til individuel øvning. Løsning: Efterklangen dæmpes med nogle væghængte tæpper, mens musikerne kigger sig om efter et større rum med loftshøjde over 3 m. Effekt: Der kan skabes en passende efterklang og et nedsat lydniveau. 812 Læs mere i i Vidensgrundlaget på på

13 orkesteropstillingen er meget kompakt, og der er for lidt afstand til blæsere og slagtøj. Løsning: Opstillingen udvides, så der er et gulvareal på 2 m 2 per musiker. I en orkestergrav kan det gøres ved at fjerne de forreste rækker i parkettet, hvilket er langt bedre for musikerne end at udvide graven ind under forscenen. Effekt: Møbleringen kan blive hensigtsmæssig, og der kan skabes tilstrækkelig afstand, især til messingblæsere og slagtøj. Desuden er der plads til opsætning af skærme, hvis det er nødvendigt.

14 planlægning af repertoire og spillestil Musikernes instrumenter og måden at bruge dem på har stor indflydelse på det samlede lydniveau. Måden at bruge dem på er bestemt af værket, dirigentens intentioner og musikernes eget klangideal. Spillestilen ændrer sig efter al sandsynlighed med tiden. Tendensen er, at orkestre spiller de samme værker kraftigere i dag end for 50 år siden. Hvis man kunne vende denne tendens, ville en del af problemet med stor lydbelastning inden for klassisk musik være løst. Her er nogle idéer, som peger i samme retning: nogle værker kræver normalt et større rum end det, der er til rådighed. Løsning: Der tages hensyn til rummets størrelse i fortolkningen af værkerne. Effekt: Samtidig med at udførelsen passer bedre til salens størrelse og klangfylde, nedsættes lydbelastningen. orkesteret skal spille mange kraftige værker i den kommende sæson. Løsning: Koncertrepertoiret tilrettelægges med et begrænset antal kraftige værker i hver sæson. Effekt: Der opnås en variation, som betyder en nedsat lydpåvirkning. nogle musikere føler sig presset til at vælge instrumenter efter styrke. Løsning: Vælg efter klanglige kvaliteter, ikke efter maksimalt lydtryk. Effekt: Det bidrager til at sænke lydniveauet i orkestret. Der spilles for kraftigt. Løsning: Der vælges en mere behersket spillestil. Der spilles ppp som angivet i noderne, og fff behøver ikke at være så kraftig som før for at virke overvældende. Effekt: Det medvirker til at fremme spil ved svagere niveau. 14 Læs mere i Vidensgrundlaget på

15 Organisatoriske muligheder Hvad kan man gøre, hvis lydpåvirkningen ikke umiddelbart kan sættes langt nok ned ved ændringer i rummets indretning eller størrelse eller ændringer i spillestil? Måske er det stadig muligt at fordele påvirkningen ved at organisere det musikalske arbejde anderledes. Ændringer i organisationen kan fx være, at man varierer opstillingen og holder nogle pauser, men det kan også handle om information, kommunikation og motivation. Her er nogle eksempler på organisatoriske tiltag og deres effekt i forhold til lydbelastning. Nogle musikere sidder altid foran de kraftige instrumenter i orkestret. Løsning: Orkestrets opstilling varieres, fx ved at strygere i samme gruppe roterer mellem pladser tæt ved og længere fra de kraftige instrumenter. Effekt: Lydbelastningen af de mest udsatte musikere reduceres. Prøveplaner er lagt uden hensyn til sliddet på hørelsen. Løsning: Planerne tilrettelægges, så der også tages hensyn til lydpåvirkningen hos den enkelte musiker. Pauser bruges i højere grad. Ved opførelsen af specielt lydbelastende værker ansættes flere til at alternere. Effekt: Begrænsning af lydniveauet i belastende perioder samt en begrænsning, når der indstuderes eller øves teknik. Den enkelte musiker ved ikke, hvor stor belastningen af hørelsen er ved øvning og opførelse af et værk. Løsning: Belastningen kan vurderes og skønnes ud fra kendte målinger, der evt. kan suppleres med konkrete målinger under værkets indstudering. Effekt: Den enkelte musiker kan få et grundlag for at søge en eller flere løsninger til at reducere lydbelastningen. De øvrige musikere kan få et grundlag for sammenligninger. Organisationen har svært ved at håndtere bekendtgørelsens regler i det daglige arbejde. Løsning: Sikkerhedsorganisationen og ledelsen får hjælp af konsulenter. Dels en akustisk rådgiver, som har erfaring med musik, og dels en arbejdsmiljørådgiver, der kan bidrage til en frugtbar proces omkring arbejdspladsvurderingen. Effekt: Musikerne og andre i organisationen inddrages i at gennemføre en plan, der rummer tjek af arbejdsmiljøet, sundhedskontrol og registrering af lydbelastning for musikerne samt information om og prioritering af forskellige løsninger og forsøg. Læs mere i Vidensgrundlaget på 15

16 Behold hørelsen og hold loven Branchearbejdsmiljørådet for serviceog tjenesteydelser har i samarbejde med branchens partner udarbejdet denne Branchevejledning. Formålet er at hjælpemed til at reducere risikoen for høreskader inden for den klassiske, akustiske musik. Branchevejledningen er målrettet til arbejdsgiverne, de ansatte og sikkerhedsorganisationen. Branchevejledningen tager udgangspunkt i Arbejdstilsynets regler om støj, herunder implementering af EU s støjdirektiv. I Danmark har en gruppe faglige eksperter udarbejdet et vidensgrundlag, som vejledningen er baseret på, og som kan findes på Det samlede projekt er gennemført under ledelse af Per Møberg Nielsen, Akustik Aps. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, den er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Branchevejledningen sætter fokus på: Lovgivningen Måling af lydbelastning Høreskader og risiko Akustik Forebyggelse Indretning Rummet Planlægning af repertoire og spillestil Organisatoriske muligheder. Adresser Fællessekretariatet, Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø, telefon , fax Øvrige sekretariater henvises til hjemmesiden Denne vejledning kan hentes på eller købes i Videncenter for Arbejdsmiljø eller bestilles på hjemmesiden Læs mere BAR service (2007): Vidensgrundlag. Musik- og underholdningsbranchen. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 (gennemfører EU-direktiv 2003/10/EF af 6/2 2003): Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Arbejdstilsynets vejledning D.6.1 (2007): Støj. Arbejdstilsynets vejledning D.7.4 (2003): Måling af støj på arbejdspladsen. Jensen, J. G. & Nielsen, P. M. (1999): Grundbog i støjbekæmpelse. København: ASC. se under butikken Tekst: Udarbejdet for Branchearbejdsmiljørådet af Per Møberg Nielsen og Jens Voxtrup Petersen Tegning: Jens Voxtrup Petersen Layout: Mathilde Møberg Tryk: CaseOne Oplag: ISBN Varenummer:

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker

Behold. hørelsen. & hold arbejdsmiljøloven. SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen & hold arbejdsmiljøloven SpilleS teder & dis koteker Behold hørelsen og hold loven Kraftig musik kan bl.a. ødelægge hørelsen og give stress. Med høreskader følger ofte tinnitus og lydoverfølsomhed.

Læs mere

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER

Branchevejledning. Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Branchevejledning Høreskader ved musikerarbejde specielt Tinnitus BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER Indhold Forord.........................1 Hvad er tinnitus?................2 Høreskader

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader

Forsvar og politi. Branchevejledning Forebyg høreskader Forsvar og politi Branchevejledning Forebyg høreskader Bevar din hørelse! Denne branchevejledning handler om forebyggelse af høreskader i forsvar og politi. Den er rettet mod alle, der er udsat for støjbelastninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Støjproblemer i virksomheden

Støjproblemer i virksomheden Støjproblemer i virksomheden Gode råd og værktøjer, når der skal vurderes og løses støjproblemer på virksomheden. Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 1 Vejledningen er udarbejdet af Træets Arbejdsgivere,

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at komme mobning til livs?

Hvad kan vi gøre for at komme mobning til livs? HOTEL OG RESTAURATION Hvordan undgår vi faldulykker på de glatte gulve? Hvad må de unge medarbejdere under 18 år arbejde med? Hvordan laver vi APV? Hvordan forebygger vi belastning af skuldre og nakke?

Læs mere

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart

Branchevejledning. støj i. luftfartøjer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros. Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchevejledning støj i luftfartøjer Arbejdsmiljørådet for Luftfart Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Forord I 2006 trådte nye regler i kraft vedrørende besætningslemmers udsættelse for

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende

Se : Hvornår er lyd generende? Dårlig lyd. Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den. 1. Støj og Høreskader. Generende Høreskadende Støj - og hvad gør vi for at dæmpe den Se : I-BAR Arbejdsmiljøtopmøde 21-10-2015 Per Møberg Nielsen 1. Støj og Høreskader Generende lyd Høreskadende lyd Grundbegreber 2. Hvad kan vi gøre ved det? Bygning

Læs mere

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd!

Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Øvelse 1 Sound Ear lydtryksmåler i klasselokalet: Opmærksomhed på lydniveauet i klassen. Husk at sætte i stikkontakt Og tænd! Mens klassen har støjboksen til låns kan den store Sound Ear lydtryksmåler

Læs mere

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget -

- materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - - materialer til effektiv støjdæmpning i landbruget - Lydabsorption Lydisolering Vibrations dæmpning Akustisk regulering i staldbygninger Høreskader Høreskader kommer snigende. Ofte varer det lang tid

Læs mere

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik

At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks om høreskadende støj, unødig støj og akustik Instruks nr. IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: 5. kontor Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 17. juni 2014 1. Emne

Læs mere

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx: Bilag 1 Påbud og rådgivningspåbud om akustiske forhold Dette bilag uddyber, hvornår du som tilsynsførende skal give påbud og rådgivningspåbud om de akustiske forhold i en række arbejdsrum, dvs. påbud,

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3

At-VEJLEDNING. Støj. At-vejledning D.6.1-3 At-VEJLEDNING Støj At-vejledning D.6.1-3 Juli 2007 Opdateret marts 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølov - givningen skal fortolkes. At-vejledninger

Læs mere

Høreskadende støj, unødig støj og akustik

Høreskadende støj, unødig støj og akustik Høreskadende støj, unødig støj og akustik At-intern instruks IN-5-1 Arbejdsmiljøemne: Støj Ansvarlig enhed: AFC, SBT Ikrafttræden: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. januar 2016 1: Emne og baggrund Formålet

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16. Akustik i arbejdsrum At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.16 Akustik i arbejdsrum December 2008 Erstatter At-anvisning nr. 1.1.0.1 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lyd og støj som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lyd Denne DCUM-vejledning handler om lyd og støj i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lyd og støj i dagtilbud har, støjs påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4

At-VEJLEDNING. Måling af støj på arbejdspladsen. At-vejledning D.7.4 At-VEJLEDNING Måling af støj på arbejdspladsen At-vejledning D.7.4 April 2010 Erstatter marts 2003 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal

Læs mere

Implementering overfor klassiske musikere ACG/TP 27-07-07

Implementering overfor klassiske musikere ACG/TP 27-07-07 Rel. AT bekendgørelse nr. 63. Implementering overfor klassiske musikere ACG/TP 27-07-07 Resume: Nærværende kapitel opridser grundlaget for at udarbejde en strategi til sikring af klassiske musikere mod

Læs mere

akustisk design ud fra rumtype

akustisk design ud fra rumtype akustisk design ud fra rumtype Rummets formål er afgørende for det akustiske miljø, der skal skabes. I rum, hvor der skal tales (f.eks. klasseværelser og auditorier), er det vigtigt at sikre, at lyden

Læs mere

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder

Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Praktiske erfaringer og løsningsmuligheder Storrumskontorer Skoler / undervisning Daginstitutioner Storrumskontorer Indretningsplan / Layout Naturligt arbejdsfællesskab Separate stillerum Separate rum

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser

WALL. Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL Lydabsorberende skærmvægge og opslagstavler i et elegant og moderne design. Perforering uden grænser WALL MÅLRETTEDE LØSNINGER DER HOLDER Et godt indeklima på kontorer, skoler og institutioner er

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

Støj i den grafiske branche

Støj i den grafiske branche Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk Branchearbejdsmiljøråd Indhold 3 5 10 12 16 17 23 31 Støj kan dæmpes Historier fra det virkelige liv Schultz Grafisk tager støjen alvorligt Fra produktionslokale

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker Det Auditive miljø 4. Nordiske konference 2013 Finn B Petersen tekniker Sakskøbing ny skole areal 5450 m² byggeår 2006 18-03-2013 2 Vi ved at LYD påvirker os 1: Fysiologisk flugt/angst hormoner Afslapning

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Støj. Vejledning om vurdering og forebyggelse. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Støj Vejledning om vurdering og forebyggelse Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets parter ønsker skal være til stede ved arbejde,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel

Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel Nyhedsbrev nr. 12/2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006

Støj og hørelse. Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk. Arbejdsmiljøkonferencen 2006 Nyborg 18. september 2006 Støj og hørelse Søren Peter Lund e-mail: spl@ami.dk Arbejdsmiljøkonferencen 6 Nyborg 18. september 6 Støj i arbejdsmiljøet Hvad ved vi om støj og høreevne i arbejdsmiljøet? Nationale arbejdsmiljøkohorte

Læs mere

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser

Lærervejledning. Høreforeningens støjkasser Lærervejledning Høreforeningens støjkasser Lærervejledning side 1 af 12 Indhold 03 Sådan bruger du Høreforeningens støjkasse i undervisningen 03 Oversigt over emner 04 Tak til Sponsorer 05 Gennemgang af

Læs mere

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler.

Arbejdstilsynet har indgået en brancheaftale med DI og NNF om støjdæmpning af slagteribranchens produktionslokaler. At-intern instruks nr. 12/2008 Ressortenhed: 5. kontor Oprettet: 23. juni 2008 Senest revideret: 1. februar 2013 I: Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at sikre, at du som tilsynsførende reagerer

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

2. Akustisk design med frithængende flåder

2. Akustisk design med frithængende flåder 1. Lydabsorberende frithængende flåder Anvendelse af frithængende flådelofter giver fleksibilitet og en række akustiske løsninger til akustisk design. Frithængende enheder er en effektiv måde at tilføre

Læs mere

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Hvad sker der ved Arbejdstilsynets screening? Branchearbejdsmiljørådet har lanceret testen Klar til screening, fordi Arbejdstilsynet

Læs mere

Roskilde Festival lydpolitik

Roskilde Festival lydpolitik Roskilde Festival lydpolitik Roskilde Festival opdaterer sin lydpolitik i takt med den almindelige udvikling af lydudstyrs formåen. Lydpolitikken fastlægges og målrettes i forhold til publikum og for vore

Læs mere

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede. Kort om akustikbehandling Kilde: Gode toner i Arkitekturen af Jan Voetman Efterklangstid Efterklangstiden er den tid, det tager for en lyd i et rum at dø ud. Videnskabeligt udtrykt er det den tid målt

Læs mere

Det gode storrumskontor

Det gode storrumskontor Det gode storrumskontor Arbejdsmiljøkonferencen 2013 1 Præsentation af COWI 12 kontorer i DK ca. 6000 medarbejdere i alt Hovedopgaver inden for arbejdsmiljø: - kemi - Indeklima - Ergonomi - Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse:

Lov om arbejdsmiljø. Nyhedsbrev nr. 04/ Indholdsfortegnelse: Nyhedsbrev nr. 04/ 2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i april måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum

Regler og ansvar for musikkens påvirkning af publikum N O T A T STØJ I UNDERHOLDNINGSBRANCHEN j.nr. 7-099-2/2 Udsættelse for støj (høj musik) og forebyggelse af høreskader - og andre gener derfra Dette notat beskriver sundhedskonsekvenser ved at blive udsat

Læs mere

Lyd og akustik i lærende miljøer

Lyd og akustik i lærende miljøer Lyd og akustik i lærende miljøer - ved Mai-Britt Beldam, Concept Developer Education mbe@ecophon.dk This slide is used for start page and chaptering. Insert your image here (The image should cover the

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

på arbejdspladsen Akustik

på arbejdspladsen Akustik Akustik på arbejdspladsen Høj medarbejdstilfredshed gavner forretningen Undersøgelser viser, at der mistes mange arbejdsdage hvert år gr. arbejdsrelaterede sygdomme såsom stress og manglende trivsel. Det

Læs mere

2014 Musikere. APV-spørgeskema

2014 Musikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Musikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:36 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur -varme eller kulde, f.eks. under omklædning, på scenen, inde/ude mv. 1.02.

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen

Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Referat af klubmødet den 9. april 2015 med Ole Lund Christensen Akustik Ole Lund Christensen Ole Lund Christensen holdt et rigtig godt foredrag i torsdags i Storkøbenhavns hi-fi klub. Ole Lund Christensen

Læs mere

Din hørelse er dyrebar

Din hørelse er dyrebar Beskyt din hørelse 3 Din hørelse er dyrebar Igennem livet bliver vi bombarderet med en konstant strøm af lyde i skolen, derhjemme, på arbejdet og når vi færdes ude. Og nogle gange bliver disse lyde så

Læs mere

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik 4.4 Gyproc Håndbog 9 451 Teknik / Rumakustik 4.4 Rumakustik Indhold 4.4.0 Akustisk indeklima... 453 4.4.1 Akustiske begreber... 454 4.4.2 Lovkrav... 457 4.4.3 Gode akustiske

Læs mere

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2. REBILD KOMMUNE TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk DELPROJEKT - ARBEJDSMILJØVURDERING INDHOLD 1 Indledning 1

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Akustikguiden.

Akustikguiden. Akustikguiden www.abstracta.se 1 Hvad er akustik? Akustik er læren om hørbar lyd. Ordet akustik kommer fra det græske at gøre sig forståelig. 2 1. Hvad er akustik? Hvad er lyd? Lyd er trykbølger i luften.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau. Trommelyd er betegnelsen for den specielle form for trinlyd, som udstråles i samme

Læs mere

Lidt om lyd - uden formler

Lidt om lyd - uden formler Search at vbn.aau.dk: > Search the AAU phone book: > Sections > Acoustics > Home Education Research Facilities/Equipment Staff & Job About Lidt om lyd - uden formler 1. Hvad er lyd? Lyd er ganske små svingninger

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

akustisk design ud fra rumform

akustisk design ud fra rumform akustisk design ud fra rumform Rummets udformning bestemmer lydbølgernes bevægelse i rummet. Placeringen af akustiske materialer bør bestemmes af lydens bevægelser i det pågældende rum for at sikre, at

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen Du kan vente dig i butikken 1 Tillykke med din graviditet! Når du er gravid, sker der utrolig mange ting i din krop. Derfor dukker der naturligvis en masse spørgsmål

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Kontor Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden kan

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

konsulent ved 3F. lydniveauet!ikke noget at grine af 35!

konsulent ved 3F. lydniveauet!ikke noget at grine af 35! 5! Forsidehistorie: Diskoteker har ikke styr på konsulent ved 3F. lydniveauet!ikke noget at grine af 5! Der spilles højt på danske diskoteker. Mange steder så højt, at det er skadeligt for de ansatte bag

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret

Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret Generende støj eller nødvendig lyd i storrumskontoret 1 Præsentation på AM2010 Susanne Almroth (JJW) samt Signe Mehlsen og Claus Møller Petersen (begge GMCB) Disposition Vi sætter scenen Kort om projektet

Læs mere

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner Dansk Lydisolering er en stabilt voksende virksomhed, der er bygget op omkring den erfaring, vi har fået

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen

10 gode råd om dit arbejdsmiljø, når du sidder i kassen Du bør tænke på dit eget arbejdsmiljø, og hvordan du kan tage vare på dig selv i dagligdagen. Uanset om du er nyansat eller har været kasseassistent i længere tid, er det altid en god idé med jævne mellemrum

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Støj i landbruget. er det et problem? Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord

Støj i landbruget. er det et problem? Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Denne pjece og rapporten "Støj i landbruget en eksempelsamling" kan bestilles ved henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord eller downloades fra www.barjordtilbord.dk Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykker?

Hvordan forebygger vi ulykker? KULTUR OG IDRÆTSAKTIVITETER Hvad kan vi gøre for at få et bedre psykisk miljø? Hvordan forebygger vi ulykker? Hvordan laver vi APV? Hvordan håndterer vi kemikalier? Hvad må de unge under 18 år medarbejdere

Læs mere

TRÆNINGSDAG 4 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 4. Dato. Navn

TRÆNINGSDAG 4 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 4. Dato. Navn TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 4 Dato Navn DAGENS PROGRAM Opsamling på hjemmeopgave Erhvervssygdomme Hjertestarter Forebyggelsestrappen Støv, støj og fysisk belastende arbejde Nonverbal kommunikation God

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Kontor

Arbejdspladsvurdering for Kontor Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Kontor (fast arbejdsplads) Salgsafdeling, administration, lager mm. Tillæg til kontor: Lager Kørsel med truck Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer

EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED. omstrukturering, udlicitering og nedskæringer EN VÆRKTØJSKASSE OM JOBUSIKKERHED omstrukturering, udlicitering og nedskæringer Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte virksomheden og dens ansatte

Læs mere

Oversigt over sikkerhedsinstruktioner

Oversigt over sikkerhedsinstruktioner Musik Sikkerhedsinstruktion Oversigt over sikkerhedsinstruktioner Udleveret: Emne: Alderskrav-år: Side: Generelt brug af el-håndværktøj 0011 Mixer kørekort nr. 1 xx 0087 Mixer kørekort nr. 2 xx 0088 Musik

Læs mere