NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

Transkript

1

2 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR

3

4 NATURVIDENSKABELIGE FODSPOR Oplevelser med læring i Syddanmark og Schleswig-Holstein Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur

5 Naturvidenskabelige fodspor Udgivet af TMN - Turisme, Menneske, Natur Redaktører: Linda Ahrenkiel, Claus Michelsen, Magnus Wahlberg, Morten Rask Petersen, Achim Englert og Andreas Christian Produktion: Rosendahls A/S Oversættelse: Hans-Otto Rosenbohm Omslagsfoto: Stefanie Klingel, Lisa Iwon, Rasmus Bendixsen. Johannes Larsen Museet, Solvin Zankl, Fjord&Bælt, Fjord&bælt. Dennis Barnekow. Colourbox

6 Indholdsfortegnelse TEMA FØR OG NU Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing Vores fælles forhistorie TEMA MAD OG DRIKKE Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave TEMA LAND OG VAND Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø Nordsøen i forandring Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj? Lyset og synet under vand Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene TEMA FLORA OG FAUNA Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen Dykkende svin og hvalers oprindelse Skarven: En fugl vi elsker at hade Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser Krabber Hajer og deres sanser Havpattedyr i Nord- og Østersøen... 84

7 Syddanmark-Schelswig-K.E.R.N Kerteminde: Fjord&Bælt, Det glemte spisekammer: Havets køkkenhave, Fuglemaleren ved Filsø, Johannes Larsen, Skarven: En fugl vi elsker at hade, Hajer og deres sanser, Krabber 2 Svendborg: Naturama, Hasselmusen, syvsoveren som ingen ser 3 Rudkøbing: Vov at tænke: H.C. Ørsted en international videnskabsmand fra Rudkøbing 4 Warder: Ache Warder, Vores fælles forhistorie, Dykkende svin og hvalers oprindelse 5 Flensburg: Phänomenta 6 Tönning: Multimar Wattforum 7 Nordsøen: Nordsøen i forandring, Følgerne af den globale opvarmning for vandstanden i havene, Hvordan klarer marsvinene alt det menneskelige undervandsstøj?, Lyset og synet under vand, Hvorledes fisk ser os og hvorledes vi ser fiskene, Havpattedyr i Nord- og Østersøen. 8 Kemisk livshistorie: Barnet fra Ribe 9 Filsø: Naturen indtager igen en hovedrolle ved Vestjyllands store sø 6 Naturvidenskabelige fodspor

8 Forord Kære turist i regionerne Syddanmark, Slesvig og Kiel-Eckernförde-Neumünster-Rendsburg Bogen du her har i hånden præsenter en række oplevelsesmuligheder inden for et bredt spektrum af natur og kultur i den såkaldte Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN, der dækker et geografi sk område omkring den dansk-tyske grænse rækkende fra Kielerkanalen i syd, til Nordsøkysten i vest, Vejle i nord og Storebælt i vest. Ud over en unik og kystnær natur byder Interregionen på en række oplevelsescentre og museer, hvor temaet er naturen og dens biologiske og fysiske fænomener. Bogen præsenterer en række fortællinger, der alle tager udgangspunkt i en destination i Interregionen, og omhandler menneskets relationer til den omgivne natur. Fortællingerne forholder sig til de udfordringer mennesket relationer til naturen aktuelt stiller os over for, og inviterer til turismeoplevelser med autentisk indhold, aktiviteter og personligt udbytte. Kombinationen af bogens fortællinger og besøg på destinationer skal overraske, vække underen, stimulere lysten til at lære mere og motivere til at forholde sig til spørgsmål vedrørende naturbeskyttelse og bæredygtighed. Bogen er et resultat af det dansk-tyske projekt TMN Turisme, Menneske, Natur, der som overordnet formål har at udvikle turismen i Interegionen gennem profi lering af denne som en oplevelsesregion. Fokus er på den moderne borgers interesse for og bevidsthed om den omgivende natur og betydningen af menneskets relationer til denne. TMN Turisme, Menneske, Natur er Medfi nansieret af INTERREG 4 A-programmet Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, der siden 1991 har støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer. Projektet har deltagelse af fem oplevelsescentre og tre universiteter: Phänomenta, Flensburg Multimar Wattforum, Tönning Arche Warder, Warder Fjord & Bælt, Kerteminde Naturama, Svendborg Flensburg Universität Christian-Albrechts-Universität zu Kiel Syddansk Universitet Derudover har en række turismeorganisationer og andre museer og oplevelsescentre i Interegionen bidraget til TMN Turisme, Menneske, Natur. Dette unikke samarbejde mellem turismeerhvervet, universiteternes forskningsmiljøer samt oplevelsescentre og museer har resulteret i den foreliggende bog, der inviterer til oplevelsesrejser i Interegionen, hvor kultur- og naturoplevelser naturligt relateres til menneskets relationer til den biologiske og fysiske omverden. Vi ønsker velkommen til Interregion Sydanmark-Schlesvig-KERN samt et godt, udbytterigt og lærerigt ophold. Professor Claus Michelsen Projektleder, TMN Turisme, Menneske, Natur Naturvidenskabelige fodspor 7

9 Skarven: En fugl vi elsker at hade Lars Seidelin Fjord&Bælt, Kerteminde, Danmark. Skarven er en fugl, alle elsker at hade. Igennem en lang årrække har den været i konflikt med fiskerne langs Europas kyster, ikke mindst i Syddanmark og Nordtyskland. Arten blev næsten udryddet i 1870 erne men genindvandrede i 1938 og blev fredet I Skarven er på mange måder et interessant dyr, idet det både lever på land og i vand. Her berettes blandt andet om hvorledes skarven er blevet anvendt i et forskningsprojekt med det formål at blive klogere på havfuglenes hørelse - et felt ingen tidligere har haft succes med at undersøge til bunds. Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne, har der ofte været en negativ stemning omkring denne fugl. I dette kapitel nuancerer jeg dette en smule. Jeg har selv haft skarver helt tæt inde på livet gennem et spændende forskningsprojekt om deres hørelse. Først og fremmest er det væsentligt at fremhæve, at skarver (og dyr generelt) ikke Forfatteren laver forsøg med skarven Loke. Skarven blev trænet til at stikke hovedet igennem en ring i luft og i vand og derefter angive, ved at trykke på en rød gummiprop med næbbet, om den kunne høre en tone eller ej. Foto: Fjord&bælt. generer mennesker bevidst. Det er oftest mennesket, der er trængt ind på dyrenes levesteder og derved har skabt ubalance i deres levevis. Dyr vil kun spise den mængde mad, der er nødvendig, og de vil naturligvis søge at finde den nemmeste måde at skaffe maden på præcist som vi mennesker oftest vil have det nemmeste og billigste. Skarven er ingen undtagelse. Den vil betragte fiskernes net som en nem og billig (energibesparende) adgang til føde. DEN FØDTE JÆGER Skarven er en såkaldt amfibisk art, hvilket betyder at den lever både på land og i vand. Den jager forskellige småfisk (skrubbe, ising, skaller, kutlinger, ålekvabber med flere), men opholder sig meget af tiden på land, hvor den bygger rede og yngler. Mange fugle har en fedtkirtel, som de kan bruge til at smører fedt ud over deres fjer, som derved bliver vandafvisende. Da skarver ikke har den samme fedtkirtel bliver dens vinger våde når den svømmer i vand, og man kan ofte se dem sidde ved havet med spredte vinger og tørre efter et dyk. Fedtet virker vandafvisende, men da skarver ikke har en sådan fedtkirtel, kan man ofte se dem sidde ved havet med spredte vinger og tørre efter dyk. Skarvens jagtmetode, hvor den har yngelpleje og hvilepladser på land og jager i vand, er en af de mest fordelagtige strategier ud fra et evolutionært synspunkt, da dette gør det muligt at reducere risikoen for fjender, men samtidigt giver det adgang til store mængder bytte. Skarven spiser g. fisk om dagen; et tal der er baseret på de skarver, vi har haft i fangeskab til forskningsprojektet, og tallet kan derfor være højere i naturen. Føden består primært af fisk som vi mennesker ikke er interesserede i på middagsbordet, Problemet kan dog være, at de fisk skarven fanger er mulige bytte dyr for andre større fisk, eks. torsk og laks, der derved har adgang til mindre føde. Skarvens jagtadfærd gør den dog meget kontroversiel blandt fiskere samt i den danske befolkning i almindelighed på grund af artens potentielle konflikt med naturbevarelsestiltag, sportsfiskere og ikke mindst fiskerierhvervet. LEVESTEDER Den skarvart vi har i Danmark lever i Europa, Afrika, Asien, Grønland og Oceanien ved Australien. I Danmark findes 64 Flora og fauna

10 Skarn på bundgarnspæle. Foto: Tue Skovgård Larsen. der to underarter af skarver: mellemskarv og storskarv. De to underarter ligner hinanden, men storskarven er størst. På øen Vorsø i Horsens Fjord er det registreret, at skarven i 1864 var udryddet på grund af beskydning trods det, at hele Vorsø indtil da havde været én stor skarvkoloni. Først i 1944 genindvandrede skarven til Vorsø. Fra 1940 erne og frem dannede skarverne flere kolonier i hele landet, men beskydning af fuglene betød, at der fra kun var én koloni tilbage på Vorsø. I starten af 1970 erne skiftede det fremherskende natursyn retning, og i 1980 blev der indført forbud mod jagt på skarver, hvilket resulterede i en kraftig stigning i antallet af reder op gennem 1980 erne. I 2009 var bestanden på skarvreder i Danmark. Skarvens redebygning foregår enten på jorden eller i træer. I disse yngleområder kan deres afføring forårsage kraftig beskadigelse på vegetationen grundet det høje indhold af syre. Det er muligt at se skarver overalt langs de danske kyster og i dele af det nordlige Tyskland. På foto et ovenfor fremgår det, hvor skarverne kan ses i ynglekolonier i Danmark. TRÆNING TIL FORSKNING På Fjord&Bælt og Syddansk Universitets marinbiologiske forskningscenter i Kerteminde trænes en række forskellige havdyr (sæler, marsvin, hajer, skarver med flere) til forskningsprojekter. Vi ønsker at blive klogere på dyrenes sanser og derved opnå en forståelse for deres interaktion med naturen og mennesket. Data omkring dyrenes sanser er af stor betydning for at kunne forstå dyrenes adfærd, og desuden er det vigtigt at have kendskab til dette i forbindelse med menneskeskabt støj. Al træning foregår ved positiv forstærkning, hvor man forstærker den ønskede adfærd ved at belønne denne og undlade at belønne (eller straffe) den uønskede adfærd. Kort sagt; hvis dyret gør det rigtige, bliver det belønnet med føde, hvis det ikke gør det ønskede, undlader træneren at gøre noget. På denne måde deltager dyrene frivilligt og med lyst og foder som motivation, og derved opnås de bedste resultater. I forskningsprojektet omkring skarvens hørelse blev skarven Loke trænet til en høretest ved hjælp af GO/NO-GO paradigmet. Dette betyder i sin enkelthed, at skarven selv fortæller, hvad den hører og ikke hører præcis som når vi mennesker får foretaget en høretest ved ørelægen, hvor vi trykker på en knap, hvis vi kan høre en given tone og undlader at trykke på knappen, hvis vi ikke kan høre noget. På denne måde Det er muligt at se skarver overalt langs danske og nordtyske kyster. Flora og fauna 65

11 Oversigt over ynglekolonier for skarver i Danmark 1: Toft Sø (fugletårn) 2: Vorsø (mulighed for guidet tur) 3: Mågeøerne 4: Brændegård Sø 5: Hov Vig (fugletårn) 6: Bognæs 7: Holløse Bredning 1 8: Møllekrogen i Esrum Sø (fugletårn) 9: Tyreholm ved Nyord (fugletårn) Kilde: Naturstyrelsen 66 Flora og fauna

12 kan man lave forskellige undersøgelser, hvor man ved, at dyret ikke gør noget af tvang, men af lyst. FORSKNING MED SKARVER Alle dyr er afhængige af velfungerende sanser for at kunne vekselvirke med deres omgivelser, og dyreriget har udviklet en usædvanlig mangfoldighed af sansesystemer. På landjorden samt i vandet er dyr konstant omgivet af lyde, som forsyner dem med informationer om deres omverden, og evnen til at kunne sortere i lydene, bestemme retningen af en lyd samt fortolke lydsignaler er nogle af hørelsens vigtigste funktioner. Dette gælder ikke mindst for fuglene. Hørelsen hos fugle har tre vigtige funktioner: en advarselsfunktion, der signalerer tilstedeværelsen af fjender og konkurrenter, en social funktion i forbindelse med kommunikation arten imellem og en funktion i forbindelse med at finde bytte. Høresansen er derfor helt central for fugles overlevelse, og blandt andet derfor er fuglenes hørelse i luft særdeles velstuderet. Helt anderledes forholder det sig under vand. Mange fugle dykker såvel i ferskvand som i havet for at finde føde, men et spørgsmål, som endnu ikke er blevet videnskabeligt studeret, er hvordan de dykkende fugle hører under vandet. Er deres hørelse tilpasset dykning? Hvis de kan høre under vand, hvilke undervandslyde kunne så være relevante for dykkende fugle? Er der særlige tilpasninger i hørelsen hos de fugle, der dykker dybt og længe sammenlignet med de fugle, der dykker overfladisk og kortvarigt? Det var nogle af de spørgsmål vi ønskede at besvare med et forskningsprojekt der startede i Her fik vi tilladelse til at have en mellemskarv, som vi kunne træne til at indgå i et frivilligt forsøg, hvor vi ønskede at undersøge skarvens hørelse i luft og i vand. Forskningen med mellemskarvens hørelse har foreløbigt vist, at arten er tilpasset til at kunne høre både i luft og i vand, hvilket er en speciel tilpasning til to meget forskellige medier. Vi kender selv følelsen af at være helt afskærmet fra omverdenen, når vi er under vand, hvor vi mennesker ikke er i stand til at høre. Det data der vil komme ud af forsøgene, når vi er færdige, vil være vigtige i debatten omkring støj i havområderne. Det gælder for eksempel skibstrafik og arbejdet med og støjen fra vindmølleparker i havet, hvor det er vigtigt at have viden omkring dyrenes sanser for at kunne beskytte dem bedst muligt. Skarv tørrer sine vinger. Foto: Tue Skovgård Larsen. Flora og fauna 67